1. No category

Sæby kirke
Gershøj kirke
Kr. Hyllinge kirke
Lyndby kirke
Rye kirke
Kr. Sonnerup kirke
TEMA
EN GLÆDE
FOR HELE FOLKET
#4 - 6. ÅRGANG DECEMBER - FEBRUAR 2015/16
FASTELAVN
Overblik over
Sognepræst
og salmedigter
CARINA WØHLK:
Jeg har
30 nye salmer
på vej!
KIRKERNES
JULEARRANGEMENTER
*LEDER
EN GLÆDE
FOR HELE FOLKET
I 1995 kom jeg til Kirke Hyllinge for at
være præst i mit første embede. For­
inden havde jeg, mens jeg studere­
de, boet og arbejdet på Kollegiet på
Gammel Køge Lande­
vej. Kollegiet
hørte under den folkekirkelige insti­
tution Missionen blandt Hjemløse, og
der boede ca. 150 beboere på kolle­
giet. Stedet fungerer den dag i dag.
Den officielle hensigt med stedet var,
at når man var blevet hjemløs, kun­
ne man få plads i nogle måneder,
hvor man så ville få hjælp til at finde
et arbejde og en lejlighed og til at
komme ud af de misbrugsproblemer,
som langt hovedparten af beboer­
ne havde. Virkeligheden var noget
anderledes. Mange havde boet der i
årevis og kom aldrig videre, og man­
ge havde så store misbrugsproble­
mer, at de lige så langsomt var ved
at drikke sig ihjel.
Det lyder jo forfærdelig trist og mistrø­
stigt, men det var også alt andet end
det. Der var store problemer, ja, men
der var også masser af gode og sjove
øjeblikke. På trods af de mange pro­
blemer, havde mange af beboerne
faktisk, hvad man kunne karakterisere
som en god hverdag.
Men et par gange om året gik det
helt galt. Ved de store højtider og
især julen forvandlede Kollegiet sig til
noget, der virkede som et trist, tomt
og menneskeløst sted. Juleaften
2
Glæden for alle – juleentusiaster,
ensomme og gamle, flygtninge og
asylansøgere, ludere og lommetyve,
offentligt ansatte, julehadere, børn
og bønder. I år kan det være svært
ikke at tænke på, hvilken jul, de mil­
lioner af mennesker, der er flygtet til
Europa, får.
At glæden er for hele folket, siger
os, at den er noget andet end den
gode stemning og noget om, at
julen i bund og grund ikke kan være
vellykket eller mislykket. Jul er jul.
af Lars Munch
var den værste dag, og der var ikke
meget glæde at spore for hele fol­
ket, hvis man vel at mærke med det
mener traditioner, familiehygge og
gaver. De fleste beboere sad helt
stille og selvvalgt isoleret på deres
værelser og savnede alt det, som
de havde haft en gang eller måske
aldrig havde oplevet.
De fleste af os forsøger på blæk­
spruttemanér at sørge for den gode
stemning og en vellykket jul, og man­
ge af os glemmer, at juleevangeliet
taler om en glæde for hele folket.
Ikke om julens vellykkethed.
Jul er, at glæden, som er uafhæn­gig
af mit humør, kommer til mig fra Gud,
og bliver til en befaling: Glæd dig
menneskebarn – i dag er Gud blevet
menneske for at være med dig altid
i liv og død. Jul er, at kærligheden,
som er uafhængig af mine private
forhold, kommer til mig fra Gud.
En kærlighed, der omslutter mig som
virkelighed, uanset om min virkelig­
hed kan synes kærlighedsløs.
Men når det er sagt, har vi alle et
ansvar for at gøre vores til, at alle
kan mærke helt fysisk på deres egen
krop, at glæden er for hele folket.
Glædelig jul.
18
24
TEMA
JUL
INTERVIEW
Julen er glædens tid. Men glæden
kan måske være svær at finde, hvis
man er ensom, hjemløs, syg eller
flygtning fra et andet land? Der­
for skal man huske på, at glæde er
noget, vi skaber for hinanden. Det
handler dette nummer af TRO blandt
andet om.
På side 18 og 19 giver TRO dig det
fulde overblik over alle jule­
arran­
ge­menterne i Rye, Kirke Sonnerup,
Kirke Hyllinge, Lyndby, Sæby og
Gershøj sogne.
Familiekoret vender tilbage i februar
og vil blandt andet synge nye sal­
mer af salmedigteren Carina Wøhlk
– derfor har TRO-magasinet sat
hende stævne for at høre mere om
salme­digtning i 2015.
2 6 9 10 14
EN GLÆDE FOR HELE
FOLKET
GLÆDELIG JUL
Nyheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Tema: Jeg tror, det er vigtigt i dette arbejde. . . . . . . . 6
Tema: Kommunen og de nye Lejre borgere. . . . . . . . 9
Tema: I Danmark på lånt tid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Tema: Frygt ikke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Vesper-aftensang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Nytårskoncert med Trio Klezmer. . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Julegavetips. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Julearrangementer i kirkerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Vi har brug for din stemme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
En domprovsts bekendelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Lys i vintermørket. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
CARINA WØHLK
Kyndelmissemeditation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
These boots are made for walkin’ . . . . . . . . . . . . . . .
Forfatteraften med Stine Pilgaard . . . . . . . . . . . . . . .
Salmeswing med Sille & Palle. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Brunch & vintersange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Interview med salmedigter Carina Wøhlk . . . . . . . .
Filmklubben Bergman. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Per Vers' julesalme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fastelavnsarrangementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kirkebogen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hvem er hvem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gudstjenesteliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
21
21
22
23
23
24
27
28
29
30
31
32
www.
troweb.
org
Forside: Carina Wøhlk foto: Thomas Andersen
PRODUCERET AF:
Lay-out og illustration: Sara Itkin/itkin.dk
Tryk: KLS grafisk tryk
Brandbrother
Kirkevej 51,
4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 2058 2817
E-mail: jmr@brandbrother.dk
www.brandbrother.dk
REDAKTION:
Sognepræsterne Birgit Svendsen,
Dorte Pedersen, Helene Rasmussen,
Mette Griffenfeldt Merrald og
provst Lars Munch.
Kontakt til TRO og indsendelse af ideer
eller artikler til magasinet rettes til:
Mette Griffenfeldt Merrald
Bygaden 33, 4070 Kirke Hyllinge
e-mail: mgm@km.dk
Deadline for levering af materiale til næste
nummer af TRO er den 08.01. 2016.
3
*NYHEDER
GUDSTJENESTER OG
HYGGEEFTERMIDDAGE
I AMMERSHØJPARKEN
I december måned foregår Ammershøjparkens gudstjeneste i Sæby kirke, 4. søndag i advent, kl. 11.00. Der er
gudstjeneste i Ammershøjparken onsdag den 20. januar
og onsdag den 17. februar. Gudstjenesterne foregår i
Servicehuset og begynder kl. 10.30.
Der er hyggeeftermiddag torsdag den 10. december,
hvor Lucia-pigerne kommer, og der er hyggeeftermiddag
i det nye år torsdag den 28. januar og torsdag den 25.
februar. Hyggeeftermiddagene foregår på skift i husene,
og det er hver gang kl. 14 til 15. Alle, der bor i området,
er velkomne til at være med både til gudstjenester og
hyggeeftermiddage.
JULEHJÆLP I KIRKE
HYLLINGE OG LYNDBY
2015
Julen er glædens tid, men ikke for alle. Hvis man ikke har råd
til at holde juleaften for sig selv og sin familie, kan glæden
være svær at finde. Derfor hjælper menighedsrådene i
Kirke Hyllinge og Lyndby lokale medborgere uden de
store midler. Så har du brug for en julekurv, eller kender du
måske en, der kunne trænge til noget hjælp til julemaden,
så henvend dig til sognepræst Mette Merrald på tlf. 46 40
41 34 eller mgm@km.dk. Helst inden den 15. december.
PRÆSTEVIKAR
3 MÅNEDERS ORLOV TIL
DORTE PEDERSEN
SÆT KRYDS
I KALENDEREN
Meld dig som indsamler for Folkekirkens Nødhjælp ved
den store landsdækkende sogneindsamling søndag
den 13. marts 2016. Tilmelding til indsamlingsleder
Helene W. Rasmussen, hra@km.dk eller 46 40 41 61.
Fra 1. november og 3 måneder frem skal jeg vikariere for
Dorte Pedersen som sognepræst i Rye og Kirke Sonnerup,
samt som asylpræst i Avnstrup asylcenter.
Jeg har været ordineret siden år 2010, og min tid som
præst har bragt mig vidt omkring - fra Sømandskirken i
Rotterdam og hjem til kirker i Slagelse, Viby Sjælland og
Tårnborg.
Nu går turen så til Lejre provsti, og det er en glæde at få
lov at være en del jeres menighed for en stund. Jeg ser
frem til at hilse på jer - store som små.
På gensyn i kirken,
Præst Mikela Risum
4
*
NYHEDER
ET HELLE I DEN TRAVLE
FAMILIEHVERDAG
Kom til Børnekirke i Sæby Kirke
CAFÉEFTERMIDDAGE
Der bliver snakket, grinet, lyttet og tid til at strikke, når
der er caféeftermiddag. Caféeftermiddagene fort­
sætter hen over vinteren. Der er altid kaffe på kan­
den, og du er velkommen til at tage kage med til
fælles glæde. Der er caféeftermiddag hver torsdag,
og de arrangeres i samarbejde mellem Joan Kofoed
og Helene W. Rasmussen. Du er velkommen til at være
med, uanset hvor du bor. Det er muligt at benytte kirke­
bilen. Den skal blot bestilles i god tid på 46 75 75 75.
DATO: Hver torsdag kl. 14.00-17.00
STED: Rødtjørnevej 21, hos Inger Delff
PRÆSTEFAMILIEN I SÆBY
ER FLYTTET TIL KIRKEVEJ 51 I
KIRKE HYLLINGE
Der er konstateret skimmelsvamp i Sæby præstegård,
og derfor er præste­familien blevet genhuset i Kirke Hyl­
linge, så længe istandsættelsen af præstegården foregår.
Sognepræst Helene W. Rasmussen træffes derfor Kirkevej
51. Telefonnummer og mailadresse er som det altid har
været: 46 40 41 61 og hra@km.dk
De fleste familier oplever en travl hverdag med lange
arbejdsdage, lange skoledage, indkøb, fritidsinteresser,
aftensmad og putning! Her er Børnekirke et lille månedligt
helle for flere børnefamilier i området!
Børnekirke er en god lejlighed til at gøre noget sammen
som børnefamilie eller som bedsteforældre og børnebørn
uden, at man skal planlægge det store eller køre langt
væk. Børnekirke foregår hver den første torsdag i måne­
den og er et hyggeligt kirkeligt arrangement, der står i
børnenes tegn, men som også er et lille åndehul for foræl­
drene. Børnekirke er et arrangement, der altid er bygget
op omkring fire faste dele: Bibelhistorie, sang, aftensmad
og til sidst forskellige kreative aktiviteter for børnene.
Har du endnu ikke prøvet at være til Børnekirke, så tøv ikke
med at melde dig til hos sognepræst Helene W. Rasmus­
sen på hra@km.dk. Der er tilmelding fra gang til gang, da
der skal bestilles mad på forhånd, og det koster kun 20
kroner pr. voksen og 10 kr. pr. barn.
DATO: Torsdage den 5. febriuar og den 4. marts kl. 17.00-19.00
STED: Sæby kirke
5
*TEMA
6
*
TEMA
"Jeg tror, det er vigtigt
i dette arbejde at
acceptere, at man
som præst
kan være,
men ikke
gøre så
meget!"
Interview med Dorte Pedersen, sognepræst i Rye
og Kirke Sonnerup og asylpræst i asylcenteret i
Avnstrup, om præstens arbejde i et asylcenter.
Ved Helene W. Rasmussen
Q: Hvad vil det sige at være asylpræst?
Ja, godt spørgsmål. Der er vist ingen drejebog for det, men
mit udgangspunkt er farvet af mine personlige erfaringer.
I slutfirserne kom der mange fra Eritrea til Danmark, og jeg
var stærkt engageret i det. Som ”russer” (dvs. nystartet) på
teologistudiet kan jeg huske, at jeg undrede mig over den
larmende tavshed, der var fra kirkelig side; (også) den­
gang kom der en masse unge mennesker, der i den grad
havde brug for åbne arme, varme fællesskaber, familier
og støtte, og det var helt tilfældigt, hvem og hvad der var
af hjælp, og i hvert fald gik det helt uden om kirken, sådan
som jeg husker det. Så mit udgangspunkt for muligheden
af at blive tilknyttet asylcenteret var JA, en præst på Avnstrup skulle være netop præst og formidle kontakt til den
lokale ”kirkefamilie”, menighederne i provstiet, i området
omkring Avnstrup, og slå kirkernes døre op for de kristne,
der havde efterladt en kirkefamilie, så de lokale kirker kan
være et sted, hvor asylansøgerne kan søge trøst, støtte og
hjælp her i området.
Q: Hvad består dine arbejdsopgaver i?
I udgangspunktet var det som sagt at varetage pasto­
rale opgaver, såsom sjælesorg og vejledning til at finde
rundt i og ind i civilsamfundet for de beboere på Avns­
trup, der ønsker at tale med en præst, samt holde guds­
tjenester. I praksis er mit arbejdsområde blevet udvidet til
at omfatte de mest udsatte og sårbare, kvinder og børn,
både i fase 1 og især fase 3 (dem, der har fået afslag
på ophold og venter på udsendelse, eller dem som ikke
ønsker at medvirke til udsendelse). Mennesker i fase 3
har ikke ret til aktiviteter som f.eks. danskundervisning og
kan i realiteten bare vente i asylcenteret, derfor ser man
især kvinder med børn i formiddagstimerne på Avnstrup,
og derfor opstod ideen om ”Verdenscafe i Allerslev”: Et
enkelt koncept, kvinder (med børn) fra Avnstrup invite­
res ud af centeret i nogle formiddagstimer, møder lokale
danske kvinder over en kop kaffe og ”Allerslev” fordi vi fik
lov at låne menighedshuset i Allerslev, helt i overensstem­
melse med visionen om at inddrage provstiets menighe­
der; senere har det udviklet sig. Nu mødes vi på Hvalsø
Bibliotek og Arkiv - ikke mindst takket være et vidunderligt
7
*TEMA
og engageret personale der: Bente og Kari forbereder en
lille udstilling/samfundsfagstime kalder de det - jeg kalder
det formiddagshøjskole (!). Provstiet betaler for bus og
forplejning, og frivillige hjælper både med børnepasning
og hygge henover kaffen efter programmet. Kvindernes
situation er vidt forskellig, nogle har været få dage i Dan­
mark og Verdenscafeen er første møde med civilsamfun­
det. Andre har været her i 3 eller flere år, men med afslag
og udsigtsløshed. Verdenscafeen er deres mulighed for at
komme væk fra centeret, og lære og høre nyt.
Q: Hvordan er det en folkekirkelig opgave at stille sig til
rådighed for mennesker, der kan have en anden religiøs
baggrund og tro end den kristne?
Som sagt var mit oprindelige udgangspunkt mellem­
kirkeligt: Hvis man har forladt sin kirkefamilie - uanset hvor
i verden man kommer fra, så er der en kirkefamilie her,
klar til at yde hjælp, støtte og være netværk. Jeg lagde
derfor ud med at invitere til f.eks. spaghettigudstjeneste
og skærtordagsfejring, som i princippet er for alle, uanset
religiøs baggrund, men der var mange, der valgte ikke at
komme, fordi der stod ”Church” (kirke) på invitationen.
Gudstjenesterne har ikke haft stor tilslutning, og i dag er
jeg gået helt væk fra tanken om at holde gudstjeneste
kun for beboerne.
Generelt kan jeg ikke opretholde skelnen mellem kristne
og andre trossamfund af den enkle grund, at den altover­
vejende religiøse retning på asylcenteret er islam: Jeg
taler med alle der vil, om hvad de vil, og ”Verdenscafeen”
er for alle kvinder!
Q: Hvad er det, kirken kan gøre for de afviste
asylansøgere?
Afviste asylansøgere har ikke de tilbud og muligheder som
ansøgere i fase 1, det vil sige de har et begrænset penge­
beløb til rådighed. Nogle er på ”cafeteria ordning”. Det
vil sige, de får måltider på asylcenteret, de har ikke tilbud
om sprogundervisning i dansk og engelsk, tilbud om prak­
tik (formidlet via jobcenteret på asylcenteret), og kvinder
med små børn har ikke pasningsmulighed til børnene. Hvis
de ikke har netværk og bekendte uden for centeret, er
det en meget isoleret tilværelse. Oveni er der en konstant
usikkerhed om, hvornår en eventuel udsendelsesdato
bliver kendt. Det er en meget vanskelig situation. Håbløs­
heden er stor, og nogle griber til drastiske midler, går under
jorden, eller bliver aggressive og destruktive. Stressniveau
og det psykologiske pres er stort, og hvis man også har
små børn, eller venter et barn så ...!! Kirken (og ikke bare
asylpræsten!) kan være til stede som en del af et venligt­
sindet civilsamfund, tilbyde sig med aktiviteter, der giver
beboerne mulighed for at komme uden for centeret, som
samtalepartner, familier kan invitere andre familier hjem til
middag, børnene kan møde danske børn osv. osv.
Jeg vil gerne formidle kontakter, men derudover tror jeg
det er vigtigt at acceptere, at man som præst kan være,
men ikke gøre så meget! For en asylansøgers højeste ønske
er at få ophold, men jeg går ikke ind i sagsbehandling.
Men Folkekirkens præster er dygtige, professionelle med
8
stor erfaring med mennesker i krise, der har forskellige tabs­
oplevelser. Mange sjælesorgssamtaler har jo udgangs­
punkt i forskellige tab, hvor det oplevede sættes ind i en
sammenhæng, som måske kan danne en mening over
tid. Ja, hvis man ikke skulle være der, hvor der både her­
sker frygt, bekymring, usikkerhed, utryghed, ensomhed, så
ved jeg ikke...
Q: Hvordan ser hverdagen ud for en beboer på asyl-
centeret i Avnstrup? – Går de voksne på arbejde og
børnene i børnehave og skole?
Der er stor forskel på hverdagen for beboerne på Avnstrup, ligesom der er stor udskiftning. Folk, jeg har lavet en
aftale med fredag, kan mandag morgen få besked om at
skulle flytte til et andet asylcenter på grund af kapacitet.
Der er stor forskel på at være i fase 1, 2 og fase 3. Er man
i fase 1, er man nået frem til et bestemmelsessted, man
har søgt asyl og venter på en afgørelse. Fase 2: Sagen
behandles og håbet er intakt. Der er lettelse over at være
nået frem, og der er mulighed for både skolegang og
praktik med mulighed for en lille ekstra indtjening. Børn og
voksne køres hver dag med Røde Kors busser til skole i Dia­
nalund, hvor der undervises i dansk og alfabetiseringsklas­
ser. På Avnstrup er der både børnehave og fritidsklub for
de lidt store børn. For dem der er i fase 3 (afslag på asyl,
udsendelse eventuelt til hjemland eller til andet EU land,
pga Dublinforordningen) er der ingen tilbud, udover dem
lokale, frivillige, og Lejre Provsti skaber.
Q: Hvad er den typiske begrundelse for, at der ikke
gives asyl?
Det er, at pågældende ikke opfylder betingelserne for at
opnå asyl! Der er også asylsøgere fra andre europæiske
lande, der straks vurderes som ÅG - åbenlyst grundløs, og
ellers var det i hvert fald tidligere sådan, at hvis en asyl­
ansøger er registreret som asylsøger i andet EU-land, så
sendes man tilbage til det pågældende EU-land, i over­
ensstemmelse med den meget omtalte Dublinforordning.
Q: Kan du beskrive den situation, beboerne på Avnstrup
er i? –De har ikke fået asyl og venter på at blive sendt tilbage, er de bekymrede, bange eller fortrøstningsfulde?
De er meget bekymrede! Kvinderne frygter for deres liv og
deres børns fremtid. Jeg har kendskab til en familiefar, som
er gået under jorden, mens moderen er tilbage på cen­
teret med børnene. Nogle affinder sig med situationen
og samarbejder med myndighederne om hjemsendelse,
andre nægter at samarbejde.
Q: Har du nogen viden om, hvordan det er gået nogen
af dem, der er sendt tilbage?
Nej, lige så lidt som jeg ved, hvad de kom fra...
*
TEMA
KOMMUNEN OG
DE NYE LEJRE BORGERE
TRO taler med borgmester Mette Touborg om den nære verden
og den store verden i lyset af Europas flygningekrise.
Ved Mette Griffenfeldt Merrald
Q: Hvad har den nye flygtningesi­
tuation betydet for dit arbejde som
borgmester?
Jeg tror egentlig, at det giver mere
mening at spørge, hvad flygtningesi­
tuationen har betydet for Lejre Kom­
mune som helhed. I 2015 havde Lejre
Kommune til og med august måned
modtaget 44 flygtninge. Vi har fået
besked om, at vores kvote for 2015
er 91 flygtninge, og i 2016 er det 85.
Til dette tal kommer de familiesam­
menførte, hvor vi i 2015 har modta­
get 49. Det er en ny situation, hvor vi
modtager flere mennesker på flugt,
som vi skal finde egnede boliger til,
og hjælpe med integrationen i vores
kommune. Det kræver noget nyt og
mere af os.
Men når det er sagt, er der ingen tvivl
om, at situationen og udviklingen er
udfordrende og stiller nogle store
krav til os som kommune i forhold til,
hvordan vi bedst muligt støtter inte­
grationen af nye borgere, bl.a. i for­
hold til sprogundervisning, dagtilbud,
boligplacering mm.
Q: Hvordan kan eller skal Lejre
”Jeg er stolt og
glad, når jeg ser
Og med situationen i Syrien kan vi
nok forvente, at dette tal stiger i den
kommende tid. Her har vi – både som
organisation og som medborgere - et
stort ansvar for at håndtere udviklin­
gen, så vi sikrer både støtte til men­
nesker, der går igennem en svær tid,
og en god integration i lokalsamfun­
det. Jeg besøgte for ikke så længe
siden, en gruppe unge flygtninge der
med hver deres baggrunde fortalte
om, håb og drømme for fremtiden.
Det gør situationen meget mere nærværende og ved­
kommende, når man får nogle af de mennesker i tale, der
er flygtet fra deres hjemland. Det er ikke længere fjerne
ansigter på en TV-skærm. Det er rigtige mennesker som
dig og mig af kød og blod, som ønsker at leve i fred, få et
job og slå sig ned med deres familier.
alle de initiativer,
der er rundt omkring i kommunen
for at hjælpe de
nye Lejre-borgere.”
Jeg er stolt og glad, når jeg ser alle de initiativer, der er
rundt omkring i kommunen for at hjælpe de nye Lejre-bor­
gere. Her tænker jeg særligt på Flygtningevennerne (Frivil­
lignet for flygtninge – Lejre), som bl.a. har en café, laver
arrangementer, udflugter, skaffer tøj og ting og meget
mere. Det skaber en sammenhængskraft i kommunen, og
det er særdeles værdifuldt, specielt når vi står i en situ­
ation, hvor krig og ufred jager flere og flere på flugt. De
frivillige løfter mere end vi nogensinde kan gøre som kom­
mune, og det er jeg meget taknemmelig for.
Kommune hjælpe i den nuværende
flygtningesituation?
Vi har naturligvis et stort fokus på,
hvordan vi kan hjælpe de nye med­
borgere. Det optager både politikere
og administration. Det gælder sær­
ligt boligsituationen, hvor der er en
stor udfordring med at finde nok boli­
ger. Vi valgte i foråret som en af de
første kommuner i Danmark at spør­
ge private borgere i kommunen, om
de ville udleje ledige m2 til flygtninge.
Det har vi fået rigtig god respons på,
og pt. bor ca. 50 flygtninge i private
hjem. Det er dog langt fra nok til at
dække det nuværende og kom­
mende boligbehov, så vi overvejer
løbende, hvilke muligheder vi har,
og hvor vi kan være nytænkende.
Og hvis nogen der læser dette har
ledige m2, hører vi gerne om det.
Når vi taler om flygtningesituationen, vil jeg også frem­
hæve Lejre Kommunes branding- og udviklingsstrategi,
Vores Sted, som fokuserer på det særlige ved vores fælles
kommune. En form for afdækning af selve Lejres DNA. Det,
der nu er Vores Sted, vores hjemstavn, vores lokalsamfund,
bliver også løbende til andres sted – ”vores” er inklude­
rende. Det stiller krav til os alle. Vi har et fælles ansvar for,
hvordan vi tager imod, når en flygtningefamilie flytter ind i
nabolaget, og hvordan vi opfører os over for hinanden og
taler til hinanden.
Hvad end vi står over for af udfordringer, er det intet imod,
hvad man som flygtning har oplevet, og jeg tror og håber
på, at vi kan løfte opgaven i fællesskab.
9
*TEMA
I Danmark
ASYLPRÆST DORTE PEDERSEN TALER MED TO UNGE
SOMALISKE KVINDER OG EN NIGERIANSK MAND FRA
ASYLCENTERET I AVNSTRUP. ALLE 3 HAR FÅET AFSLAG
PÅ ASYL I DANMARK.
på lånt tid
10
*
TEMA
Vi taler om vores fælles glæde
ved cappucino og tiramisu.
Hun er venlig og smilende, selvom
hendes situation er svær.
EN SNAK MED FEHRIA & FEHRIA
Det er en solrig søndag i september og jeg er på besøg
hos to unge somaliske kvinder på Avnstrup Asylcenter. De
bor i stue-etagen og er naboer. Familierne har to værelser
hver, der er sparsomt møbleret, men der er, hvad der skal
være af borde og stole, senge og fjernsyn. Elkedlen snurrer
og jeg bydes gæstfrit på kaffe og dadler efter interviewet.
De to kvinder er begge i slutningen af tyverne, og har flere
ting fælles: De har samme fornavn: Fehria. De har begge
født deres tredje barn for få måneder siden, de drømmer
begge om en tryg og sikker fremtid i Danmark, for sig selv
og deres børn, de er begge kommet over Middelhavet fra
Libyen til Europa, og begge har fået afslag på asyl.
Fehria er 27 og mor til Said på 10 år, en sød og dygtig
dreng, der taler dansk, og jeg fortæller ham, hvorfor jeg
besøger dem og viser ham bladet ”TRO” og peger på mit
billede i bladet. Jeg fortæller dem, at der er 5000 husstan­
de (ca) der vil modtage bladet, og der er mange, der er
interesseret i at høre om, hvad Avnstrup er, og hvem der
egentlig bor der. Udover Said er Fehria mor til Mohammed
Amin på 15 måneder og den lille Hamza på bare 4 måne­
der. Hun mangler en barnevogn, en tvillingebarnevogn,
med plads til både baby og Mohammed Amin.
Hun kommer fra hovedstaden i Somalia, Mogadishu. Krig
og ufred har hersket i Somalia i mindst 25 år. At vokske op i
Mogadishu var slemt,fortæller hun. Enten var der krig, eller
også var der sult. Hun drømmer om at læse til farmaceut
eller lingvistik, hun taler arabisk, engelsk og italiensk, og jeg
får lejlighed til at øve mig på mit italienske. Vi taler om
vores fælles glæde ved cappucino og tiramisu. Hun er
venlig og smilende, selvom hendes situation er svær.
Hendes mand og børnenes far har sammen med den
ældste søn fået opholdstilladelse og bor i Slagelse. Han
er i det 3-årige integrationsforløb og er forpligtet kontrakt­
ligt på at deltage i sprogundervisning og andre aktiviteter
der kan gøre ham ”jobparat”. Mohammed Amin er født
i Italien og Fehria har sammen med de to mindste børn
fået afslag på asyl. Said har sagt, at han vil bo hos sin mor,
derfor er han også på Avnstrup, hvilket betyder at han
allerede har misset en måneds skolegang. Han savner sin
skole, men der er tale om, at han kan få lov til at komme
i skole i Hvalsø, så længe familiens liv er usikkert. På grund
af Dublin-forordningen står mor og to børn til udsendelse
til Italien. Hun har været i Danmark i to år og tre måneder.
Den anden Fehria - en ung kvinde i slutningen af tyverneer mor til to drenge. Zakaria på 4 år, Selman på 2 år og
pigen Selma på bare 3 måneder. Selma er født i en taxa
på vej til Roskilde Sygehus; Mor Fehria var bange for at
komme på hospitalet og ventede længe med at kontak­
te personalet på centeret, og da hun endelig kom afsted
mod sygehuset, ja da var fødslen gået igang, men alt gik
godt. De to yngste børn er begge født i Danmark. Hun
har boet i Danmark med sin mand i 3 år og 3 måneder.
De er registreret i Italien og har derfor i henhold til Dublinforordningen fået afslag på asyl i Danmark. Familien har
8 gange været til interview med myndighederne, og nu
har de møde igen i september og de ved ikke om hvad,
men frygter, at det er for at aftale hjemsendelse. Fehria
har smerter efter fødslen og er mærket af usikkerheden
og frygten for tilbagesendelse. Baby Selma hviler trygt
i sin mors arme, men mor selv er ulykkelig og bekymret.
Hun fortæller om livet i en lille landsby i Somalia, hun var
glad for at gå i skole, men omstændighederne umulig­
gjorde uddannelse og en fremtid dér. Hun drømmer om
at blive i Danmark og kunne godt tænke sig at uddanne
sig til sygeplejerske, hun forstår engelsk, men taler det ikke
gerne, så Fehria oversætter for os.
11
*TEMA
Q: Hvordan er det at bo på Avnstrup?:
Begge kvinder bedyrer, at Avnstrup er meget bedre end
Italien, hvor de ikke fik hjælp. På Avnstrup er der døgn­
bemanding, og man kan altid kontakte personalet ved
sygdom og lignende. Der bor mange mennesker (ca 700)
og samtalerne i fælleskøkkenerne er altid nedslående:
Det handler om penge, om ikke at have penge, og den
altoverskyggende usikkerhed, der præger asylansøger­
nens liv: Det går med venten og atter venten. Der er
ikke mange somaliere på Avnstrup lige nu, siger de, men
mange syrere og eritreere. Personalet er flinke, og er tilsy­
neladende også de eneste danskere de møder,- udover
mig; eftersom de har fået afslag på ophold, er der ikke
noget tilbud om skole eller aktivitet til dem; det eneste
tilbud er det, som jeg kommer med, ”Verdenscafeen” i
Hvalsø, sponseret af Lejre Provsti; de vil gerne lære dansk,
de er enige om at sproget er meget vigtigt, og vi aftaler
at vores næste møde vil være en mini-sprog-skole, med
tiramisu og kaffe.
EN SNAK MED ALEX
Q: Hvad hedder du og hvor kommer du fra?
Jeg hedder Alex, jeg er 55 år gammel og jeg kommer fra
Nigeria, West-Africa
Q: Hvad venter dig nu?
Well, nu er min asylprocedure afsluttet, jeg har været
igennem de forskellige processer, og fik endeligt afslag.
Jeg skal forlade landet, og jeg samarbejder med myn­
dighederne om min hjemsendelse; hvis man ikke får asyl,
får man muligheden for at medvirke til hjemsendelse, og
jeg har taget den mulighed. I øjeblikket har jeg proble­
mer med helbredet, som er forelagt myndighederne, jeg
modtager behandling, og politiet ved, at jeg har behov
for behandling, før jeg vender tilbage til mit land. Læger
står for behandling og rådgivning, og det er også derfor
jeg har eneværelse på Avnstrup. Mit immunsystem har
været helt nede.
Q: Hvordan bevares håb og mod i en usikker situation?
Q: Hvordan er det at bo på Avnstrup?
Begge kvinder finder, at børnene giver den største glæ­
de, de har ikke meget, men de har børnene, familien, og
troen. Jeg fortæller at jeg er præst og kristen og peger
igen på alle præstebillederne i ”TRO” og peger på Lars
Munch og siger ”boss har sendt mig her” - det synes de
er helt naturligt, og vores forskellige tro spiller ingen rolle i
dette øjeblik.
Well, jeg vil give dig et direkte svar, og så vil jeg uddybe.
For mig er det ikke et godt sted: Alle her kommer fra for­
skellige steder med forskellig baggrund. Det er ikke et sted
for mig; de folk der bor her, det er ikke mit valg, så alt i alt
er Avnstrup ikke et godt sted for mig. Jeg vil forklare hvor­
for: Det begynder med indlogeringen: Der er nogle gange
4 personer (enlige, red) i et værelse. Folk kommer fra for­
skellige lande/baggrunde. Man deler også bad og toilet.
Mindst 20 personer deler bad og toilet (på gangen, red.)
Det er et spørgsmål om hygiejne, sanitet og sundhed. Køk­
kenet er også fællesområde, og noget man deles om.
Q: Har du deltaget i noget af det præsten har
arrangeret?
Begge kvinder kommer til Verdenscafeen i Hvalsø, den 3.
tirsdag i måneden. Her kan de tage børnene med, dan­
ske frivillige kvinder deltager og nogle leger med børnene
og har selv børn med. Verdenscafeen har som regel et lille
indslag med ”samfundsfag” og så drikker vi kaffe og spiser
kage og taler sammen på kryds og tværs.
Jeg får nogle ”pocketmoney” (lommepenge, red.) og jeg
har diabetes og ernæringsmæssige behov. Jeg handler i
specialbutik, men for det meste forlader jeg ikke mit værel­
se og spiser ikke det rette. Jeg er i en kedelig situation.
Q: Hvad er lommepenge - og hvor meget?
" ...jeg er præst og kristen og
peger igen på alle præstebillederne i ”TRO” og peger på
Lars Munch og siger 'boss har
sendt mig her'... "
12
Well, det kommer an på om du er i fase 1-2 eller i den
sidste fase, 3.
Fase 1 kommer man i, efter det første interview ( i Sand­
holm) og de (myndighederne, red.) siger de vil behandle
din asylansøgning, og så får man ca. 1180 DKK hver anden
uge. Hvis din asylansøgning ikke godkendes, så kommer
man i fase 3, den sidste fase, og får den endelige afgørel­
se, og så får du 750 DKK hver anden uge. Nogle gange får
jeg tilsendt penge fra familie andre steder i verden, fordi
jeg har diabetes og behov for at spise en særlig diæt. Det
er svært for mig at klare mig for, hvad jeg får her.
Q: Avnstrup har cafeteria rdning, hvad er det?
Folk på cafeteriaordning er dem, der har fået behand­
let deres asylansøgning og fået endeligt afslag. De skal
hjemsendes, men af den ene eller anden grund bor de
her, eller samarbejder ikke med myndighederne, så de
spiser deres måltider her. Andre som også er i fase 3 sendes
nogle gange til andre asylcentre. (udrejsecentre, red.)
*
TEMA
Q: Hvordan håndterer du din situation?
Fra begyndelsen søgte jeg ikke permanent ophold i Dan­
mark. Jeg kom fordi jeg havde midlertidige problemer i
mit land. Jeg kom for midlertidig beskyttelse. Mit land er
ikke i krig, men jeg flygtede af politiske grunde. Jeg ønsker
ikke at bo permanent i Danmark eller Europa, for jeg elsker
stadig mit land, når jeg er her. Her har jeg aldrig været
tryg, ikke een dag, fra jeg kom til jeg rejser væk. Jeg kan
aldrig bo her i dette land, som jeg boede i mit hjemland.
Her er jeg som i fængsel, jeg har ikke kontrol over noget,
jeg gør ikke ting, sådan som jeg gerne vil gøre dem. Jeg
lever ikke mit liv, sådan som jeg gerne vil leve mit liv. Mit liv
her er helt til rotterne (”rubbish”, red.) det er det komplet
modsatte af mit virkelige liv, i mit hjemland. I begyndelsen
boede jeg med 3 andre, men fik eget værelse på grund
af helbred, men vi deler stadig køkken, bad og toilet.
Q: Hvad betyder tro for dig i din nuværende situation?
Som kristen har jeg noget, jeg gerne vil sige: Asylsystemet
i Danmark tenderer mod at favorisere religionen islam.
Ethvert projekt eller program er tilrettelagt med tanke på
muslimers interesser. Nogle gange bliver jeg meget for­
virret, jeg forstår det ikke. Der burde ikke være en særlig
præference eller forskelsbehandling. I begyndelsen, da
jeg kom til Avnstrup, var der et bederum for muslimerne.
En dag spurgte jeg personalet i Avnstrup, hvorfor de hav­
de tilvejebragt et bederum for muslimer, men ikke tilbudt
de kristne det samme? Hvorfor? (siden er bederummet
afskaffet på Avnstrup, red.) Jeg føler det meget diskrimi­
nerende her i centret. Når du er på cafeteriaordningen,
får du ikke serveret gris f.eks., fordi der er muslimer her ...
men de glemmer, at der også er andre mennesker. Alle
programmer tilgodeser muslimer og deres tro, ikke andres.
Som kristen føler jeg mig aldrig tryg her. Jeg kommer fra
et land, hvor halvdelen er kristne, og den anden halvdel
er muslimer, men vi lever sammen og har ikke problemer.
Men det jeg ser her ... man må bare passe sig selv. Jeg
synes, det er svært at interagere. Jeg er bange for nogle
af dem, der er her. Jeg er bange i Avnstrup, så derfor hol­
der jeg mig altid for mig selv. Dette er min følelse og mine
tanker om det. Jeg fortæller dig om virkeligheden, sådan
som jeg ser det.
Q: Hvor mange kristne og muslimske beboere er der på
Avnstrup?
Flertallet er muslimer, måske 80 % og 20 % andre religioner.
De får særbehandling her, men skik følge eller land fly
(when in Rome do as the Romans, red) men det er ander­
ledes her, jeg er ked af at sige det.
Q: Hvad synes du om, at der er en præst fra den danske
folkekirke på Avnstrup, og har du deltaget i noget i den
danske kirke?
Jeg er kristen, tror på Kristus, og jeg beder for at leve et liv
i overenstemmelse med Ham, og beder for fred, og for­
andring og om at leve et liv uden diskrimination. Jeg har
været i Roskilde Domkirke og jeg har været i din kirke (Kirke
Sonnerup, red); det var en dejlig gudstjeneste, og jeg ville
gerne gå regelmæssigt, men på grund af mit helbred har
det ikke været muligt at gå hver søndag. I mit hjemland
går jeg regelmæssigt i kirke. Det var dejligt at komme i
kirke her, og det gjorde et stort indtryk. Jeg mødte dejlige
mennesker, de vil altid gerne høre om mig, tale med mig,
de diskriminerer ikke, og vi spiser sammen. Jeg vil huske jer
... jeg værdsætter min tid her med jer, og Gud velsigne jer.
AVNSTRUP ASYLCENTER
Dorte Pedersen er sognepræst i Rye & Kirke
Sonnerup sogne samt asylpræst ved Avnstrup
Asylcenter. Avnstrup ligger i et naturskønt
område i Særløse sogn, tæt ved Hvalsø. Der
bor omkring 700 personer på Asylcenteret
med ca. 62 forskellige nationaliteter.
Centret drives af Røde Kors, men bygningerne
(tidligere sanatorium) ejes af staten. Avnstrup
er modtagecenter (fase 1 ) og udrejsecenter
(fase 3) med cafeteria-ordning.
13
*TEMA
Frygt ikke!
En glæde for hele folket
Det billede, I lige nu ser på, har titlen "Juleaften 1944" og forestiller den
klassiske Storm P. vagabond med stok og hund. De står stille i sneen.
Hunden ser på sin herre, vagabonden, men vagabondens øjne og store
røde næse vender mod himlen, op over det store snedækkede grantræ,
op mod det enorme sorte himmelhvælv, hvor kun en enkelt stor og klar
stjerne lyser over træets top. Og vagabonden letter uden et ord ærbødigt
på sin gamle hat og hilser på stjernen. Husvild i natten, svøbt i klude,
hjemløs i verden – men ikke alene. Både hunden og den store stjerne på
himlen er sammen med ham.
Af Birgit Svendsen
14
*
TEMA
Det er ingen tilfældighed, at vi fejrer Jesu fødselsdag, når
mørket har sænket sig kulsort over vores nordlige halvkug­
le, og når vi, som lever her, har åndenød og bliver tunge i
sindet af mangel på lys.
I kristendommen kalder vi også Jesus for Messias, den
salvede, fordi hans budskab er åbent for alle, ”for hele
folket”, et rige uden grænser – den guddommelige vaga­
bonds rige, skabt af Guds kærlighed til os mennesker.
For netop nu i den mørke tid spejder vi længselsfuldt efter
lys, efter håb og trøst, og vi lytter opmærksomme efter
vejledning til vores egen vandring - vores vagabonderen
gennem tilværelsen og dens tilskikkelser.
På Storm P.’s tegning er jorden, som vagabonden står på,
tydeligvis rund. Og Guds befrielsesbudskab er universelt,
gælder hele kloden rundt, gælder alle, men samtidig er
budskabet også rettet personligt til hver enkelt af os. Uan­
set hvem vi er, eller hvor vi befinder os.
Da Gud lod sig føde som menneske, var baggrunden også
sort i sort, for i lighed med Danmark i 1944 – da Storm P.
malede sit billede – var Israel også omkring år 0 besat.
Så om natten var der ingen, der hverken turde eller ville
åbne deres døre. Derfor lod Gud sig føde som husvild i
natten, hjemløs i verden. En lille bitte vagabond, født på
farten.
Husvild og hjemløs, ja, men med varmen fra dyrene i stal­
den og Marias og Josefs arme omkring sig, for selv en lille
vagabond har brug for at blive taget godt imod og sørget
for.
Guds søn kom til verden for at være menneske, for at intet
livsvilkår skulle være ham fremmed, ingen sorg, ingen frygt,
ingen rædsel og for at vandre fra menneske til menneske.
Jeg tror, vi alle har oplevet, hvordan et nyfødt barn kan gå
fra arm til arm og vække glæde, ømhed og ærefrygt over
livets storhed, og på samme måde blev det den voksne
Jesus’ opgave at løse mennesker fra deres sorg og fortviv­
lelse, ruske dem op af ligegyldighed og alt andet, som
låser os og binder os i og til vores eget selv, så vi ikke har
overskud til og tanke for andre mennesker.
I gamle dage, når vagabonderne var på landevejene,
satte de ofte mærker, hvor de kom frem, som tegn til andre
vagabonder. Et tegn kunne f.eks. betyde ”på denne gård
er de gavmilde med maden” eller ”på denne gård skal du
arbejde hårdt” eller ”pas på bidske hunde”.
Den guddommelige vagabond, Jesus, gjorde det samme.
Han gjorde tegn, hvor han kom frem, tegn som kunne
tydes af alle og enhver, som fulgte ham. Det var ikke tegn
indridset i en husmur eller på et hegn, men handlinger og
ord: en helbredelse her, et par trøstende ord til en sorg­
fuld der, fortællinger om Guds kærlighed her, et par vrede
disciple irettesat der. Kvinder og mænd, som fik den hjælp
eller de ord, som netop de havde brug for.
Men tegnene fortalte det samme til alle dem, han mødte:
at de havde mødt det guddommelige overskud og der­
med muligheden for en ny begyndelse.
For det er jo ikke altid det samme, vi har brug for at høre
eller se.
Måske har dine fødder og hoved brug for at finde fred
efter at have været på farten gennem lang tid og forude
venter den travle advents- og juletid.
Måske har du brug for at høre juleevangeliets ord ”frygt
ikke” eller, at du som menneske er værdsat og elsket, som
den du er af Gud eller, at netop du skal huske, at der er
nogen, som har brug for dig og din hjælp, om det så er en
af dine nære, en hjemløs på gaden eller en flygtning, der
tilfældigvis krydser dit spor.
Væk de dorske, styrk de svage, tugt de trygge, trøst de
spage – som der står om Guds kærligheds Ånd i Grundt­
vigs salme "Talsmand som på jorderige".
En gammel beretning fortæller om Den evige jøde eller
Jerusalems skomager.
Han dømtes ifølge legenden til at vandre om på jorden til
verdens ende, fordi han jog Jesus bort, da han ville hvile
sig op af skomagerhuset på sin vej med korset til Golgata.
Men selv for ham, Jerusalems skomager, siger legenden,
er der fred at finde én gang om året, nemlig julenat, nat­
ten som indvarsler fred over hele jorden.
For hele folket, for alle.
Den fred vi kan opleve i glimt her og nu – og som vi engang
får lov til at være i for tid og evighed.
Men i dag og i morgen og de nye dage efter den, følger
Gud os, som stjernen højt over os som en usynlig trofast
hund ved vores side.
Så der findes ikke den vej, vi kan gå, uden at Gud er med
os – højt hævet over os, men også lige ved siden af os. For
vi er alle vagabonder for Vor Herre.
Derfor bliver det under alle omstændigheder en glædelig
jul!
Amen
15
*ARANGEMENTER
VESPER-AFTENSANG
Nu er det igen tid til Aftensang i Kirke Sonnerup. Holder
du af sang, både at lytte men også være med selv? Så
er Aftensang helt sikkert noget for dig.
Ved Aftensang i Kirke Sonnerup synger Motetkoret for,
men gentager de enkle korvers mange gange, så alle
let kan synge med i flerstemmig sats. Stilen er smuk,
enkel sang og lovprisning, med inspiration fra traditionel
vesper, Taizé og gospel.
Aftensang er for alle, der egentlig gerne ville komme
til en gudstjeneste en gang imellem, men hvor søndag
morgen eller formiddag måske ikke passer én så godt.
Aftensang er for alle, der ønsker større forståelse mellem
verdens forskellige folk og religioner. Aftensang er for alle.
DATO: Torsdag den 26. november kl. 19.30
STED: Kirke Sonnerup kirke
NYTÅRSKONCERT MED TRIO KLEZMER
Øyvind Ougaard er en sand virtuos. I hans harmonikaspil
forenes det traditionelle med elementer fra stort set alle
musikalske genrer. Resultatet er en bund, der rummer såvel
spillemandens råstyrke som nutidens rytmer og klange.
En forrygende verdensmusik, der serveres på den mest
spillevende facon. Med udgangspunkt i traditionel klez­
mer og jiddishe lieder skaber denne trio sit helt eget uni­
vers. Her udfoldes spillemandsmusikkens sjæl såvel som
nutidens rytmik i et tonesprog, der rummer en masse
fest og ballade, men ind imellem også har plads til stor
smerte og lidenskab.
I Danmark har trioen, takket være sit brede og varierede
udtryk, fundet sin form på mange og forskelligartede sce­
ner. Der kan være langt fra en støjende café, via koncert­
salen, til kirkerummet. Men trioens musik, og fremførelsen
af samme, er variabel og rummer en indbygget evne til
at finde og anslå de strenge, som har med musik og dertil
hørende følelser at gøre. Anmeldere skrev blandt andet:
”Channe Nussbaum synger, så hårene i nakken stritter, og
klumpen i halsen melder sig. Man skal være en ualminde­
lig død cigar for ikke at lade sig rive med.”
- Georg Metz, Information
Channe Nussbaum er i centrum. Ikke alene fordi hun er
trioens sangerinde og sceniske frontfigur, men også fordi
hun skriver en stor del af trioens materiale: Nye sange,
der forener det bedste fra traditionen med et friskt pust
af fornyelse.
”I Trio Klezmer har Channe Nussbaum allieret sig med
harmonikaspilleren Øyvind Ougaard og violinisten Mette
Smidl, et par fremragende musikere, som til fingerspidser­
ne forstår, hvad det hele handler om.”
- Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende.
Mette Smidl spiller rendyrket klezmer-violin, men på vel­
valgte steder tilfører hun et ekstra element, når hun slår
sig løs i dén sigøjner-stil, der er et andet af hendes spe­
cialer og et markant bidrag til trioens særlige udtryk.
Velkommen til årets nytårskoncert i Kirke Sonnerup kirke,
der tegner til at blive særdeles festlig!
DATO: Onsdag d. 13. januar kl. 19.30
STED: Kirke Sonnerup kirke
16
*
JUL
Julegave -anbefalinger
fra præsterne
Er du helt tom for gode julegave-ideer?
Så er hjælpen heldigvis nær. TRO bringer dig her
præsternes anbefalinger til 5 gode julegaver.
SOGNEPRÆST METTE G. MERRALD ANBEFALER:
Anne Lise Marstrand-Jørgensens nye bog ”Dronningen af
Saba og Kong Salomon”.
Bogen handler om netop disse to personer fra Det Gamle
Testamente. Bogen har fået flotte anmeldelser. Et uddrag
af kommentarerne kommer her: ”Det er svalende at lade
sig synke ned i Anne Lise Marstrand-Jørgensens farvestær­
ke fortælling om kærlighed, ukuelig livsvilje og pludselig
død i Kong Davids tidsalder. Læseglæden formelig bobler
over i bevidstheden. Det er svært at ønske sig mere af en
ny dansk roman.”
PROVST LARS MUNCH ANBEFALER:
En julekrybbe
Den fås i mange afskygninger – vi har selv en fra både
Chile og Rom. Den bliver sat kunstfærdigt i vindueskarmen
med lys omkring hver jul og hører sig helt klart julen til. Hvis
man er lidt øm over sin julekrybbe, har Fischer Price blandt
andet lavet en, så også børnene kan lege med.
SOGNEPRÆST BIRGIT SVENDSEN ANBEFALER:
Eva Jørgensens bog ”Hjælp – Når livet kommer bag på
os".
Sygehuspræst Preben Kok, fængselspræst og tidlige­
re chef for Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen og
journalist Eva Jørgensen har alle tre haft sorg, lidelse og
magtesløshed tæt inde på livet. Nu har de sat hinanden
stævne for at tale om hjælpen og vejen frem. Resultatet
er blevet en intens samtalebog, hvor de alle tre øser af
mange års livserfaringer med mennesker, som er havnet
der, hvor afmagten råder. Jeg kan på det varmeste anbe­
fale bogen, som er udkommet på Bibelselskabets forlag.
SOGNEPRÆST DORTE PEDERSEN ANBEFALER
Bogen ”Jomfruhinder og hijab - Hvorfor mellemøsten har
brug for en sexuel revolution” af Mona Eltahawy
For nylig var jeg inde i Den Sorte Diamant og hørte den
ægyptiske feminist og aktivist Mona Elthahawy tale om,
hvorfor Mellemøsten har brug for en sexuel revolution og
om sin nye bog. Hun var sprængfuld af energi og gløden­
de engageret og salen var fuld af kulturelitens tonean­
givende kendisser, der siden begyndelsen af september
har været i Deadline for at kommentere på Mellemøsten,
flygningestrømme, fremtidsscenarier osv. Jeg anbefaler
bogen, som jeg selv har tænkt mig at læse, fordi et eller
andet missede jeg ved præsentationen. Min veninde og
jeg lyttede intenst, men enkelte ord smuttede hist og her,
og på et tidspunkt spurgte min veninde, som en anden
tante Møhge, ”hvad siger hun”? Jeg havde spidset ører
og svarede: Booty call...min veninde spurgte: Hvad er
det?...Jeg begyndte at forklare, indtil herren ved siden
af mig bryder ind i mit hviskende foredrag og med tyde­
lig diktion siger music hall.....ahva...nåå det var det hun
sagde!!! Sidemanden var iøvrigt Niels Barfoed. Men både
Niels Barfoed og alle vi andre oplevede en veloplagt
Mona Eltahawy, og nu må jeg læse bogen for at finde ud
af, hvad det er med den music hall....
SOGNEPRÆST HELENE W. RASMUSSEN ANBEFALER:
”Bibler til danske hospitaler”
Danske hospitaler kalder på Bibelen. Derfor har Bibelsel­
skabet lavet projektet ”Bibler til danske hospitaler”. Helene
W. Rasmussen anbefaler at give en hospitals-bibel i jule­
gave gennem Bibelselskabet. Gå ind på bibelselskabet.dk
og se, hvordan du gør.
17
*JUL
Juletræstænding
Vi begynder adventstiden med kor og gudstjeneste – kom
og syng adventen i gang i vores Ad Hoc adventskor og gå
med ned og tænd juletræet i Lyndby bagefter.
DATO: Søndag den 29. november kor kl. 10.00 - 11.00 og
gudstjeneste kl. 11.00
STED: Lyndby kirke
1. søndag i advent
i Gershøj
1. søndag i advent
i Sæby
I vinterens mørke må vi tænde lys, så det tindrer fra huse­
nes ruder. I kirken i Gershøj blænder vi også op for advents­
tidens lys 1. søndag i advent, når Lucia-pigerne bærer lys
ind, og Trollekoret synger, så lyset og glæden breder sig.
Der er hygge, glögg, æbleskiver og godter på pladsen
uden for kirken efter gudstjenesten, og julemanden kom­
mer og tænder juletræet.
Walburris spejderne byder i år indenfor til deres traditions­
rige adventsgudstjeneste i Sæby kirke. Spejderne har for­
beredt sig på en festlig indledning til adventstiden, og det
bliver en livsbekræftende søndag for alle, uanset alder.
Der vil være glögg og æbleskiver at lune sig på.
DATO: Søndag den 29. november kl. 10.30
STED: Sæby kirke
1. søndag i advent
i Kirke Sonnerup
Første søndag i advent holder vi traditionen tro familie­
gudstjeneste i Kirke Sonnerup kirke, hvor vi tænder det
første lys i adventskransen og årets minikonfirmander og
kirkernes børnekor medvirker.
Efter gudstjenesten tænder vi byens juletræ, og menig­
hedsrådet serverer varm kakao og lidt godt til ganen.
DATO: Søndag den 29. november kl. 14.00
STED: Kirke Sonnerup kirke
DATO: Søndag den 29. november kl. 15.00
STED: Gershøj kirke
Adventsbrunch
Kirke og god mad – det hører sig til i julen, og derfor
inviterer vi alle til adventsandagt og adventsbrunch. På
den måde kan vi alle tage ordentlig hul på julens mange
glæder.
Pris 25 kr., som går til menighedsplejen
DATO: Fredag den 4. december kl. 9.00
STED: Kirke Hyllinge kirke og Kirke Hyllinge præstegård
Dobbelt op
Vi holder gudstjeneste, hvor vi synger mange af de julesal­
mer, som vi ellers aldrig når og tilmed dobbelt så mange
som til en normal gudstjeneste. Den tradition er over 50 år
gammel i Kirke Hyllinge sogn og hører julen til.
DATO: Søndag den 6. december kl. 9.30
STED: Lyndby kirke
Vi skal jo også synge dobbelt op af julesalmer i Kirke Hyl­
linge kirke – og denne gang laver vi det så i en ny kombi­
nation – nemlig en dobbelt op meditationsgudstjeneste.
To gode traditioner – nu sat sammen i en ny.
DATO: Onsdag den 9. december kl. 21
STED: Kirke Hyllinge kirke
18
*
JUL
Julesangaften
i Kirke Sonnerup kirke
Julemusikgudstjeneste
3. søndag i advent
Julen er traditionernes tid. Og denne aften vil emme af
julehygge og gode traditioner. Motetkoret medvirker,
men vi har i år inviteret et af vore venskabskor med, nem­
lig Tølløsekoret. Korene synger et par sange hver og et par
stykker sammen. Herefter stemmer vi alle i med julens san­
ge og salmer. Kaffe, kage og levende lys vil være med til
at skabe den gode stemning, og sidst men ikke mindst vil
sognepræst Birgit Svendsen endnu engang fortælle den
muntre historie om Hans Peters jul.
Hele tre forskellige ensembler skiftes til at synge og spille
ved årets stemningsfulde julemusikgudstjeneste: Kirkernes
voksenkor Motetkoret, den nye Vokaltrioen, samt Klavertrioen bestående af violin, cello og klaver. Liturgien vil
bestå af læsninger fra bibelen, der vil veksle med festlig
musik og sang. Og selvfølgelig skal vi også synge nogle af
julens dejligste salmer akkompagneret af orgel, violin og
cello. Efter gudstjenesten byder kirken på en kop glögg og
en småkage. Sognepræst Mikela Risum medvirker.
DATO: Onsdag den 9. december kl. 19.30
STED: Kirke Sonnerup kirke
DATO: søndag d. 13. december kl. 14.00
STED: Kirke Sonnerup kirke
De gamles Jul
Julesalmer, juleevangelium og julebag, det hører til ingre­
dienserne, når vi inviterer til De gamles Jul 4. søndag i
advent. Beboerne i Ammershøjparken får en særlig invita­
tion denne søndag, men gudstjenesten er for alle.
DATO: 20. december kl. 11.00
STED: Sæby kirke
Juledag i Kirke Sonnerup
Juledag er en smuk dag at gå i kirke på. Kirken er ikke så
fuld af mennesker som juleaftens dag, men det gør det
bestemt ikke mindre højtideligt og stemningsfuldt. I Kirke
Sonnerup synger vi de bedste julesalmer og lytter til sog­
nepræst Birgit Svendsens juledagsprædiken. Kirkernes
Motetkor er også med og synger et par smukke julesatser.
Juleaften i stalden
For andet år i træk må vi undvære Rye kirke, når vi skal
fejre julegudstjeneste. Kirken er jo fortsat lukket på grund
af reparation og istandsættelse.
Da tiden kom, og Jesus skulle fødes, var der ikke plads
andre steder end i stalden i Betlehem. Så når vi nu ikke kan
fejre jul i kirken, må det mest oplagte sted være i en stald.
I samarbejde med godsejer Johan Scheel og Ryegaard
Gods holder vi derfor to gudstjenester juleaftensdag i den
smukke nyistandsatte Kørestald fra 1656, der ligger i par­
ken ved Ryegaard Gods.
Der vil være få siddepladser i stalden til dem, der har
svært ved at stå op. For dem, der kommer i god tid, byder
Ryegaard på en kop varm kaffe i Brandsprøjtehuset ved
siden af kørestalden.
Salmesangen ledsages af organist Nina Frederiksen og
Lars Frederiksen på tværfløjte.
DATO: torsdag den 24. december kl. 14.30 og kl. 16.00
STED: *Kørestalden, Munkholmvej 375, 4060 Kirke Såby.
PARKERING: Indkørsel til p-plads 200 meter øst for
indkørslen til parken.
DATO: : Juledag fredag den 25. december kl. 11.00
STED: Kirke Sonnerup kirke
19
*GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER
VI HAR BRUG FOR
DIN STEMME!
Ad hoc koret er et lejlighedskor, der synger sammen før
en søndagsgudstjeneste eller en hverdagsmeditation.
Der kræves ingen særlige forudsætninger – kun lysten til
at synge.
Vi mødes i kirken en time før gudstjenesten, og sammen
med vores kirkesanger Miriam Jul Rasmussen og vores
organist Dan Hemmer synger vi forskellige sange, salmer
og gospelsange.
Vi glæder os til at synge sammen med en masse andre
og få varmet stemmerne godt igennem.
DATO: Søndag den 17. januar kl. 10.00 – 11.00 og
tirsdag den 2. februar kl. 20.00 – 21.00
STED: Lyndby kirke og Kirke Hyllinge kirke
EN DOMPROVSTS
BEKENDELSER
Vi vil gerne invitere alle til gudstjeneste og frokostmøde.
Vi begynder i kirken til en kort gudstjeneste, derefter går
vi ned i præstegården, hvor vi spiser en god frokost.
Efter frokosten vil domprovst Jens Gunnar Arendt fortælle
om sit liv og virke som domprovst ved Roskilde Domkirke,
hvor han kom til den 1. marts 1998.
Derudover har Jens Gunnar Arendt haft mange forskel­
lige embeder, som han nok også vil komme ind på.
Pris for frokost er 50 kr.
Tilmelding til frokost til mgm@km.dk eller 46 40 41 34
senest tirsdag den 26. januar.
DATO: Fredag den 29. januar kl. 11.00
STED: Kirke Hyllinge kirke og præstegård
www.
troweb.
org
20
*
GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER
KYNDELMISSEMEDITATION
Kyndelmissedag er ifølge traditionen den koldeste dag
i året. Og fra den dag skulle vi gå mod varmere tider.
Om det holder stik i år, ved vi jo af gode grunde ikke
noget om, men kom til kyndelmisseandagt og syng om
Kjørmes-knud og hør mere om kyndelmisse.
Kom og få varmen i en stearinlysfyldt kirke – og varm
også din stemme op med vores populære Ad Hoc kor.
DATO: Tirsdag den 2. februar: Kor kl. 20.00 – 21.00
meditation kl. 21.00
STED: Kirke Hyllinge kirke
THESE BOOTS ARE
MADE FOR WALKIN´
Ethvert menneske er på en og samme gang helt enestå­
ende og helt magen til andre mennesker.
Vi har hver vores historie, som er helt speciel og samtidig
er vi alle Guds skabninger.
Vi har aldrig set Gud, men vi har lært ham at kende
gennem Jesus hans søn. Hvordan var hans liv? Hvor­
dan lyder hans historie, ja hvordan kan vi fortælle
historier om os selv og andre?
Det kan selvfølgelig gøres på mange måder. En af dem
er at fortælle ud fra det fodtøj, vi har på. Sko, sandaler,
støvler - små og store størrelser.
Foto: Rachel Kramer
LYS I VINTERMØRKET
Musikgudstjenesten på Kyndelmisse søndag er gået hen
og blevet en af årets smukkeste traditioner i Kirke Son­
nerup kirke. Alle deltagere får et lys med ind i kirken. På
et tidspunkt slukkes den elektriske belysning, og dér i vin­
termørket tændes de levende lys ét efter ét. I år er det
Trio til Tiden, der vil skabe den musikalske stemning. Og
publikum kan glæde sig til en intens og livsbekræftende
oplevelse. Trioen består af Tine Hagedorn-Olsen, mezzo­
sopran, Lars Frederiksen, fløjte og Nina Frederiksen, orgel
& klaver.
Trio til Tiden indfanger tiden i salmer, sange, satser og
kunstmusik gennem toner af fortid og nutid, og nogle
gange peger ensemblet musikalsk ind i en uanet fremtid
gennem indfald, kompositioner til dagen eller improvi­
sationer i nuet. Trioen er stilistisk både klassisk, moderne,
romantisk, etnisk og rytmisk...!
DATO: Søndag den 31. januar kl. 17.00
STED: Kirke Sonnerup kirke
Jesu fodtøj og vores.
Kan sko fortælle historie? Det vil vi få at vide ved denne
aftens gudstjeneste, som hænger tæt sammen med
konfirmandernes kreative arbejde i nogle af forberedel­
sestimerne, hvor de har fået kyndig vejledning af sog­
nemedhjælper Grethe Holm og menighedsrådsmedlem
Carla Rimm.
Desuden har konfirmanderne sammen med hinanden
og sognepræsterne Birgit Svendsen og Mikela Risum
arbejdet med at udforme bønner, som er en af de
måder, hvorpå vi kan komme i kontakt med Gud.
I forbindelse med gudstjenesten vil sko og ”deres
menneskers historie” være udstillede. Vi skal også
høre konfirmanderne synge et par numre, som de
har indøvet sammen med organist Morten Skjoldan
Petersen.
Vi slutter af med et stykke pizza, og vi kan sagtens nå
hjem og se X faktor!
DATO: Fredag den 12. februar kl. 17.00
STED: Kirke Sonnerup kirke
21
*ARRANGEMENTER
FORFATTERAFTEN
i Rye Præstegård med
STINE PILGAARD
mine forældres telefonsamtaler, og
elskede at sidde under spisebordet
og lytte efter, hvad der blev sagt. I
dag kan jeg finde på at tage et eks­
tra stop med s-toget eller bussen, hvis
jeg er ved at overhøre en spænden­
de samtale.
Stine Pilgaard debuterede i 2012
med romanen ”Min mor siger”, der
er en skildring af en ung kvindes kær­
lighedskvaler, efter at hun er blevet
forladt af sin kvindelige kæreste gen­
nem tre et halvt år.
Den navnløse jeg-fortæller (hun
omtales blot som ”vores heltinde”)
flytter hjem til sin far og hans kone i
deres præstegård. Fortabt i selvmed­
lidenhed opsøger fortælleren hen­
holdsvis sin læge, sin veninde Mulle
– der fungerer som hendes spindok­
tor – og sin ejendomsmæglermor,
der har mere travlt med at lystlyve til
egen fordel end at trøste sin datter.
Romanen forløber over et lille år og
består af situationer, hvor fortælleren
og hendes nærmeste taler forbi hin­
anden. Alle har hver deres dagsor­
den, de gerne vil tale om og ud fra,
så det kniber med reel tovejssamtale.
I anledning af Stine Pilgaards besøg
har vi stillet hende nogle spørgsmål:
Du bruger ofte samtaler i dine bøger?
Ja, siden jeg var helt lille, har jeg
været fascineret af samtaler Jeg
hørte meget opmærksomt efter
22
I det hele taget er jeg meget inte­
resseret i samtaler. På den ene side
kan vi skabe intimitet, på den anden
side kan vi skabe stor distance på
den måde, vi vælger at formulere os
på. Og specielt i mor-datter samta­
ler, som ofte optræder i bogen, kan
der udvikle sig en helt speciel måde
at tale sammen på, som kan være
meget svær at bryde ud af.
Er bogen selvbiografisk?
Nej, ganske vist er der mange lig­
hedspunkter mellem mig selv og
jeg-fortælleren, men selvbiografisk er
den ikke.
Da jeg skrev romanen læste jeg selv
dansk på universitetet og er også
selv enebarn. Jeg var også super
heart-broken, da jeg begyndte at
skrive romanen, men jeg håber ikke,
at jeg var ligeså urimelig, som min
hovedperson er i bogen.
Har du haft interessen for at skrive i
mange år?
Ja, den har jeg haft helt tilbage fra
min opvækst i kvarteret omkring
Veriparken i det nordlige Århus og
min skolegang på Vejlby skole, hvor
20% af eleverne havde anden etnisk
baggrund.
”Det var helt fantastisk, at man kom
til at kende så mange forskellige
grupper af mennesker og kom ind i
så mange forskellige hjem. Det har
betydet meget for min interesse for
mennesker. Hvordan taler vi med
hinanden? Hvordan skaber vi relatio­
ner? Jeg var også altid meget glad
for at skrive danske stile, der som
regel blev 20-25 sider lange.
Nu er jeg mest interesseret i sproget
og skriver egentlig meget dialoger
og monologer - og først til sidst bliver
det sat ind i en konkret scene.
Vi glæder os til at byde Stine Pilgaard
velkommen hos os.
Hun er født i 1984 og har en bache­
lor i dansk og medievidenskab fra
Aarhus Universitet i 2007. Hun tog
eksamen fra Forfatterskolen i 2010 og
blev cand.mag. i dansk fra Køben­
havns Universitet i 2012.
I år udkom hendes nye roman Lejlig­
hedssange.
Hvad bestilling og anskaffelse af
bogen "Min mor siger" angår, stiller
Kirke Hyllinge bibliotek en fornem
service til rådighed. Den enkelte del­
tager kan afhente sit eksemplar på
biblioteket ca. en måned før aftenen
løber af stabelen.
Litteraturaften indgår i vores læse­
kredsarrangementer. Næste gang
vi mødes er den 16. marts kl. 19.30,
hvor vi læser John Williams "Stoner"
og den 13. april, hvor aftenens bog
er Ulla-Lena Lundbergs "IS". Vi holder
afslutning den 11. maj kl. 19.00.
Alle er hjertelig velkomne.
Aase Rabjerg, bibliotekar
Birgit Svendsen, sognepræst
DATO: 10. februar kl. 19.30
STED: Rye Præstegård
*
GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER
BRUNCH OG
VINTERSANGE
Vi mødes først i kirken til en kort andagt, og så tager vi
ned i Kirke Hyllinge præstegård, hvor vi spiser en dejlig
brunch sammen og synger salmer og sange – alt efter
hvad I vælger. Det er ved at være en tradition, og en
god en af slagsen.
”Guds nåde er en vintergæk
den er din fostergave
og er du ved at dø af skræk
så plant den i din have
med fastetidens bøn
blir Jorden atter grøn
SALMESWING MED
SILLE OG PALLE
Vi inviterer alle, børn og voksne, til at komme og være
med, når Sille og Palle besøger Kirke Hyllinge kirke.
Kirken fyldes af musik, når Sille og Palle spiller og synger.
Der spilles nogle af de kendte og elskede salmer blandet
med livgivende rytmer til hjertet, sanserne og dansebe­
nene.
i angst og overflod
besejres du af mod
og ene er vi flere”
Den skal vi synge, men bare rolig, der bliver også tid til de
gamle velkendte, vi alle kan.
Pris 25. kr., som går til menighedsplejen.
DATO: Fredag den 19. februar kl. 9.00
STED: Kirke Hyllinge kirke
Og mon ikke børnene selv får lov at spille med, hvis gui­
tarerne ellers vil vågne…
Sille Grønberg og Palle Windfeldt er to af landets mest
rutinerede musikere i koncerter for børn. Parret spiller
blandt andet med i børnejazzorkesteret Djanzz og er
komponisterne bag musikken til det populære børnepro­
gram ”Rosa fra Rouladegade”. Begge musikere har et
hav af CD´er og koncerter bag sig. Duoen har desuden
indspillet CD´en til Børnesalmebogen, der udkom i 2011.
Efter gudstjenesten er der pizza til alle i våbenhuset, og
af hensyn til maden er der tilmelding på mgm@km.dk
senest fredag den 15. januar.
DATO: Onsdag den 20. Januar kl. 17.00
STED: Kirke Hyllinge kirke
23
*ARRANGEMENTER
Carina Wøhlk er sognepræst i Frederiksværk-Vinderød
sogn, og hun har sammen med organist Hans Ole Thers
udgivet samlingen ”Salmeskat”. Hun deltog i panelet
ved salmedebatten i forbindelse med TRO – økologisk
kirkefestival 2015.
24
ARRANGEMENTER
*
”Man kaster
ikke vrag på
det gamle
ved at
præsentere
noget nyt. ”
Interview med sognepræst og
salmedigter Carina Wøhlk om
det at skrive salmer.
Ved Helene W. Rasmussen
Q: Hvad skal vi med nye salmer – kan vi ikke bare synge
dem, vi har?
Jo, og det gør vi jo også. Som jeg også sagde, da jeg
deltog i salmedebatten ved TRO-festivalen tilbage i sep­
tember måned, har jeg stor ærbødighed for de gamle
salmer. Vi har en enorm rigdom i vores gamle salmeskat.
Når det er sagt, så har vi også brug for fornyelse. Vi har
brug for salmer på et mundret, moderne dansk med ord,
som unge mennesker ikke snubler over. Hvis ikke man for­
binder ordene og billederne i salmerne, man synger, med
noget, så går der en del tabt under sangen.
Q: Hvor henter du inspiration til dine salmer?
Det gør jeg rigtig mange steder. Jeg bliver inspireret af
naturen, jeg er et naturmenneske, og jeg er så privilegeret
at være præst på det smukke land. Jeg henter tillige inspi­
ration i Bibelen, bind 1 og bind 2, som jeg kalder det, dvs.
Det gamle og Det nye Testamente. Jeg har skrevet ud fra
25
*ARRANGEMENTER
fortællende stykker i Bibelen – fortælleformen flyder godt
i salmer, og hvis der er replikskifter, kan det give en god
dynamik i salmen. Jeg skriver endvidere ud fra eksisten­
tielle erfaringer og spirituelle oplevelser.
Q: Er der særlige temaer, du tager op?
Nej, min komponist og jeg har været vidt omkring.
Vi har udgivet 30 salmer, og vi har 30 nye på vej.
Vi finder temaerne i Bibelen. Vi skriver morgen- og
aftensalmer, årstidssalmer og salmer med teologi­
ske temaer. Vi har ikke lagt os fast på et enkelt spor.
Det sker, at jeg får forespørgsel til særlige lejligheder, så
forsøger jeg mig med det. Jeg er åben for behov, andre
giver udtryk for.
Q: Hvordan er du kommet i gang med at skrive salmer?
Jeg har skrevet digte siden, jeg var en lille pige, til skrive­
bordsskuffen. Så blev der i 2007 udskrevet en vuggevisekon­
kurrence af tidligere kirkeminister Tove Fergo. Da prikkede
jeg min organist Hans Ole Thers på skulderen og spurgte,
om vi skulle lave noget sammen. Han havde indtil da arbej­
det med improvisation, men havde aldrig skrevet noder.
Vi indsendte to vuggeviser sammen, og de blev begge
valgt blandt de ti bedste, og for den ene fik vi 2. præmien.
Begrundelsen for at vi ikke fik 1. præmien var, at den var
mere en salme end en vuggevise. Så tænkte vi, at vi hel­
lere måtte skrive salmer, når nu det var det, vi gjorde.
Q: Tænker du heller ikke på det, når du skal slippe det?
Nej, det gør jeg ikke. Det er selvfølgelig altid spændende
ved en udgivelse, hvad anmelderne siger, men det vigtig­
ste er, hvad dem, der synger salmerne siger, og det sker
som regel i forsamlinger, hvor folk er rare og positive.
Q: Hvordan, mener du, man kan få nye salmer ud til en
bredere kreds?
Godt spørgsmål. Det handler først og fremmest om at tur­
de introducere moderne salmer. Det er ikke sådan, at det
ene udelukker det andet. Man kan godt synge både nye
og gamle salmer, og man kaster ikke vrag på det gamle
ved at præsentere noget nyt.
Jeg er heldig at være præst ved en kirke, der er testkirke
for nye salmer. Der skal udgives et nyt salmetillæg, og der
er 40 kirker, der tester salmerne. Det giver mulighed for at
prøve forskellige komponister og forfattere og genrer. Det
er sjovt, spændende og udfordrende. Jeg er blevet for­
talt, at de salmer, der bliver testet er udvalgt blandt flere
tusinde nye salmer, så man må sige, der er grøde i den
moderne salmedigtning, og der er meget nyt på vej.
Q: Hvordan er det at skabe noget ud fra en personlig
tro, som skal kunne blive fælleseje, idet det bliver sunget
af andre mennesker?
Helt ærlig, det tænker jeg ikke på, når jeg skriver. Det lever
sit eget liv og er en dynamisk proces. Det flyder bare ud
af mig.
Familiekor 2016
Familiekoret synger i år nye salmer, forfattet af Carina
Wøhlk og med melodi af Hans Ole Thers. Familiekor er
for enhver med lyst til at synge og her mødes vi til sang
under mottoet, enhver fugl synger med sit næb. Det
er hyggeligt, sjovt og livsbekræftende at være med i
Familiekoret, der ledes af Ida Ellegaard, sanger i Ferslev
og Vellerup og Dan Hemmer, organist i Kirke Hyllinge og
Lyndby. Koret er et samarbejde mellem flere sogne, og
du er velkommen til at være med, uanset hvor du bor.
Koret hedder ”Familiekoret”, fordi det er for alle aldre,
man kan komme alene eller sammen med sin familie,
man skal bare kunne læse for at være med. Koret slut­
ter af med at medvirke ved en familiegudstjeneste i
Sæby kirke, palmesøndag.
Vi spiser sammen hver gang, der er Familiekor; maden
koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn. Af hensyn til
bestilling af mad er tilmelding nødvendig til Helene W.
Rasmussen på hra@km.dk eller 46 40 41 61.
DATO: Onsdag den 24. februar kl. 17.00-19.30
STED: Ferslev kirke
DATO: Onsdag den 2. marts kl. 17-19.30
STED: Ferslev kirke
DATO: Onsdag den 9. marts kl. 17.00-19.30
STED: Sæby kirke
DATO: Søndag den 20. marts kl. 14.00
STED: Sæby kirke
26
ARRANGEMENTER
*
FILMKLUBBEN
BERGMAN
BYDER PÅ
EN SUND
LATTER!
Vi tror, I kender det: Når vi griner, letter det hele lidt. Og
undersøgelser viser da også, at folk med humor generelt
undgår en masse sygdomme; de har et bedre immunfor­
svar, de har mindre stress og alt i alt lever de længere.
Derfor har vi denne gang valgt en film, hvor vi med garan­
ti vil komme til at grine!
Det drejer sig om den amerikanske film ”Spy”, som blev
vist i biograferne tidligere i år. Den er instrueret af Paul Feig
med Melissa McCarthy i den bærende hovedrolle.
Få erhverv har gennem tiden været så udpræget et man­
deanliggende som komikerfaget.
Listen over kvinder, der har skabt en karriere ved at være
sjove, er forbavsende kort. Whoopi Goldberg, Madeline
Kahn og Goldie Hawn i amerikanske film og Paprika Steen
og Sidse Babett Knudsen kender vi fra vores danske filmu­
nivers, men ellers er sjove kvinder meget sjældne.
Men i filmen ’Spy’ er Melissa McCarthy for alvor sjov. Her
spiller hun top CIA-analytikeren Susan Cooper, der er en
stille kontormus med et lavt selvværd takket være en mor,
der bl.a. gemte noter i hendes madpakke med beskeder
som: ”Lad være med at drømme”. Men hun er dygtig,
hurtigt-tænkende og loyal over for sit idol superagenten
Bradley Fine (Jude Law), som hun hjælper med alt lige fra
at være hans øjne via satellit til at hente hans rensetøj.
Da han bliver slået ihjel af Reyna (Rose Byrne), som kender
alle CIA’s undercover agenter, er der brug for en, der kan
være usynlig.
Derfor er det nu op til Susan at gå undercover og obser­
vere på afstand, men hun ender selvfølgelig med at bli­
ve personligt involveret med Reyna. Og udover at skulle
opretholde sit cover, så skal Susan også tage sig af den
selvglade agent Ford (Jason Statham), der bestemt ikke
mener, at hun passer til missionen, og som derfor kører sit
helt eget macho-løb.
DATO: Den 2. februar kl. 19.00
STED: Kirke Sonnerup kirke
27
*JULERAP
Decembernatlig
Nedbeamet
Ankomst
“Midt I Julenat” findes på
Per Vers’ album “DNA” (2014)
Albummets tekster er udgivet
som bog og kan findes på
www.per.tv/webshop
Rapperen PER VERS medvirkede ved gudstjenesten i Halmkirken til TRO – økologisk kirkefestival i år,
hvor han optrådte med denne rap, som vi har fået hans tilladelse til at bringe i TRO-magasinet.
MIDT I JULENAT
1 Det var midt i julenat 2 sneen faldt over alt i city lissom kuglevat 3 Nogen sagde de så ham lande, men det lød en smule plat 4 han
var kommet ovenfra, uventet som en fugleklat 5 En gammel dame sagde hun var ved at besvime på stedet 6 fordi hun stod lige der
hvor han blev beamet ned 7 I bar dolk som Arnold i Terminator 2 8 en gadedreng tabte øjne, mund og skatersko 9 De så hva’ de så for
de stod hvor de stod 10 dem der hørte på dem troede de var skøre i deres ho’d 11 De måtte ha’ set forkert, nok fordi det sneede
12 til sidst droppede de tanken, sank igen ned foran TV’et 13 Imens ifører han sig en betlers ham 14 i nakken står der ”Made in
Betlehem” 15 Det er koldt og også han kan få en slem forkølelse 16 også han har brug for medmenneskers medfølelse 17 han gik ind
på et herberg men der var ikke plads 18 en hel masse tomme senge, men kun til dem med dansk pas 19 ”Desværre, vi ta’r ikke imod
udlændinge 20 kun lokale, gamle kendinge” 21 Ingen ku’ genkende at det var ham fra Jerusalem 22 lignede bare endnu en der
var gået fra hus og hjem 23 Sagde med rusten stemme: 24 ”jeg behøver hverken pude eller dækken 25 – jeg ka’ bare sidde op af
væggen” 26 Men ”Desværre!” stod der i et cirkulære 27 så han gik videre til en kirke mens vejret det kun blev værre 28 Og ham der
modtog, han havde præstekrave på 29 så han var i god tro, men sagde at det havde andre ik’ krav på 30 Ikke at han synes
at det var morsomt 31 men han turde ikke efter den tur med irakerne i Brorsons 32 Så gå med Gud, og farvel
33 det var koldt kun i kjortel, naboen var et bordel 34 Så der bankede han på, der blev han lukket ind 35 af
en lidt træt og lidt slidt men stadig smuk kvinde 36 ”Det vist længe siden at du sidst så en bruser 37 kom la’
mig gi’ dig lidt glidecreme på dine fusser” 38 Han tog imod og følte sig ret svag 39 og udenfor råbte politiet:
40 ”Luk op for det er en razzia! 41 Du har modtaget nydelse, 42 har du kvittering for den ydelse? 43 Hvis ikk’ er
det en forbrydelse!” 44 Ud igen til kuldegraderne der’ fjendske 45 det blev for meget, man er dog kun et menneske
46 Så han satte sig forsigtigt og forsagt 47 slukket blik under sin hårpragt, armene korslagt 48 Altså bredt ud som
dengang han hang på korset 49 og det ender så endnu engang tosset 50 Først da han er frosset ihjel
i den fjendtlige vinter 51 må han endelig komme indenfor 52 I kapellet, afsjælet og under et
lagen 53 bedemanden tabte hagen da han sku’ hentes på trediedagen 54 Nogen
blev bange, nogen nysgerrige, de fleste en kombi 55 hvem var han – en supermand
eller en zombie? 56 Man opsatte en efterlysning: 57 ”Mand forsvundet, indlagt for
ekstrem forfrysning 58 Formodet død, men åbenbart kun i coma 59 ca. 30, enten hjemløs
eller roma” 60 Men det gav O hits, ingen tog notits 61 han måtte være det politiet
kalder en solist 62 Bedemanden sku’ lige til at lukke biksen 63 da han så en lille lap
ligge på briksen: 64 Hvis du læser dette postkort 65 er jeg gået bort fordi min krop
fik det for frosthårdt 66 Jeg blev menneske for at teste min næstes respekt 67
derfor nægtede jeg at bruge special effects 68 Det med at sidst gik jeg på en
sø og vandet bar 69 var nok ikk’ blevet så vildt hvis I vidste det var i januar
70 Ham journalisten der skrev det i avisen 71 vidste det fik fler’ views hvis
han ikke nævnte isen 72 Det er kun stakler der ikk’ tør tro uden mirakler
73 I indser ikke jeres hjerter er fakler 74 Det vill’ være synd at kalde det
fremskridt 75 for det her besøg endte jo med det samme shit 76 I er
stadig lynhurtige til at dømme 77 men denne gang var det trods alt kun
forsømmelser og ikke søm
78 MIN KÆRLIGHED SLÅR
MIG IHJEL
MIRAKLET ER, JEG
ELSKER JER ALLIGEVEL
28
ARRANGEMENTER
*
FASTELAVN I KIRKE SONNERUP
FASTELAVN I LYNDBY
Efterlysning: Vi efterlyser Batman, Superman og prinsesse
Mary af kirke Sonnerup. Der er bud efter jer alle til vores
fastelavnsgudstjeneste, hvor alle er velkomne. Børnekoret
synger. Efter gudstjenesten er der tøndeslagning i gym­
nastiksalen på skolen.
Der er lagt op til en festlig start på årets fastelavnsfest, når
Jimmi Koldenborg lægger vejen forbi Lyndby Kirke! DATO: søndag den 7. februar kl.11.00
STED: Kirke Sonnerup kirke og skolens gymnastiksal
FASTELAVN I SÆBY
Fastelavn og udklædning hører uadskilleligt sammen. Til
fastelavn kan du udleve drømmen om at være cowboy,
prinsesse, søulk eller ballonskipper for en dag. Fastelavn er
fest og farver, sjov og ballade, fastelavnsboller og tønde­
slagning.
DATO: Søndag den 7. februar kl. 14.00
STED: Gershøj kirke og efterfølgende i Børneklubben
i Gershøj.
Jimmi leverer altid musikalsk og sprudlende underholdning
i topklasse, når han spiller og synger - f.eks. som Elvis. Sam­
men med Miriam Jul Rasmussen vil han lede børn og
barnlige sjæle i skønne sange, som binder udklædning og
evangeliet sammen i børnehøjde. Jimmi Koldenborg har
bl.a. modtaget Køge Kulturfonds Kulturpris og er desuden
uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium.
Klæd dig ud, eller kom som du er og få en oplevelse ud
over det sædvanlige!
Vi starter kl. 10.00 i kirken og medvirker med sangene på
gudstjenesten kl. 11.30. Menighedsrådet giver fastelavns­
boller i våbenhuset!
DATO: Søndag den 7. februar kl. 10.00 – gudstjeneste
kl. 11.30
STED: Lyndby kirke
29
*TIL KIRKEBOGEN
Døbte
Viede
Begravede / Bisatte
KIRKE HYLLINGE KIRKE
KIRKE HYLLINGE KIRKE
KIRKE HYLLINGE KIRKE
15.08 Sille Gryl Oszadlik Frederiksen
05.09 Rikke Malling Nielsen &
Christian Guntofte
20.08
Peer Mogensen
28.08
Edith Almin Hansen
26.09 Majbrit Krondal &
Jess Christophersen
04.09
Preben Klarskov Christensen
15.08 Vigga Filippa Lytjohan Taasby
16.08 Ronja Vita Vibe Borch
29.08 Oliver Høgh Crillesen
12.09 Matti Nor Grevelund Fischer
26.09 Casper Krondal Christophersen
10.10 Willy Axel Vedfelt Petersen
17.10 Vega Brix Vedfelt
GERSHØJ KIRKE
22.08 Lene Lindgaard Høeg Lund &
Carsten Hoelstad
LYNDBY KIRKE
26.08
Allan Reinhard Nielsen
26.09
Agnes Engholm
RYE - KIRKE SONNERUP SOGNE
LYNDBY KIRKE
11.09
Bodil Christiansen
22.08 Mynthe Dauerbjerg Arlofelt
18.09
Mogens Hildebrandt Nielsen
25.09
Asta Elit Hansen
09.10
Jytte Annie Christensen
KIRKE SONNERUP KIRKE
16.08 Oskar Rahn Nordstrøm
20.09 Alma Andrea Boye Christensen
GERSHØJ KIRKE
27.09 Stephanie Emmalia Krogh Vaabengaard
26.06
Bjarne Duval Pedersen
04.10 Hjalte Karlshøj Allerup
SÆBY KIRKE
HALMKIRKEN
06.09 Magnus Frydenlund Skrydstrup
Kirkelig velsignelse
06.09 Philip Delcomyn Mejdahl
06.09 Tino Ravn Mejdahl
KIRKE HYLLINGE
08.08 Sara Hansen &
Tim Kristiansen
SÆBY SOGN
foreteaget ved stranden ved Bautahøj
15.08 Signe Kirstine Johansen &
Klaus Nielsen
30
21.08
Jan Andersen
29.08
Niels Kristen Jespersen
*
HVEM ER HVEM
Sæby & Gershøj
Kirke Hyllinge & Lyndby
Rye & Kirke Sonnerup
Sognepræst
HELENE WONSBEK RASMUSSEN
Hornsherredvej 430, Sæby præstegård,
4070 Kr. Hyllinge
Provst for Lejre Provsti og sognepræst
LARS MUNCH
Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 34
Mail: lamu@km.dk
Sognepræst
BIRGIT SVENDSEN
Ejbyvej 14, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 40 50 04 Fax 46 40 52 04
Mail: bsv@km.dk
Midlertidig adresse:
Kirkevej 51,
4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 41 61 Mail: hra@km.dk
Træffes
Tirsdag, onsdag & fredag kl. 9-10
Torsdag kl. 17-18
Mandag fri
Mandag fri
Sognepræst
METTE GRIFFENFELDT MERRALD
Bygaden 33, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 34
Mail: mgm@km.dk
Træffes bedst
Tirsdag - fredag kl. 9-9.30
Mandag fri
Træffes bedst
Tirsdag, torsdag & fredag kl. 9:30-10:30
Mandag fri
Sognepræst
DORTE PEDERSEN
Mariendalsvej 41, 3th, 2000 Frederiksberg
Tlf: 60 69 48 32
Mail: dpe@km.dk OBS! Dorte Pedersen har orlov fra
1/11 2015 til 1/2 2016. I hendes
Mandag fri
sted vikarierer Mikela Risum.
Se hendes info nederst på siden.
Formand INGA STEFFENSEN
Tømmergården 6, Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 46 30
Formand i Kirke Hylinge LISBETH GRØNBERG
Hvidemosevej 28, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 78 79 20
Formand JENS OLE PEDERSEN
Englerup Gade 41, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 49 95 98 / 20 34 01 80
Kirkeværge i Sæby og kasserer
KIRSTEN KRISTENSEN
Stakhaven 6, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 41 89
Formand og kirkeværge i Lyndby INGA ELIASEN
Hornsherredvej 245, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 01 22
Præstesekretær BIRGITTE SKOVSTED
Rye præstegård
Tlf: 46 40 50 04 Mail: bgr@km.dk
Træffes bedst onsdag
Kirkeværge i Gershøj POUL SODE KOFOED
Gershøjgårdsvej 13, 4050 Skibby
Tlf: 20 84 71 58
Graver i Sæby FLEMMING VINCENTS
Acacievej 8a, 4060 Kirke Såby
Tlf: 22 14 06 79
Graver i Gershøj
Kontakt graver ved Sæby kirke
FLEMMING VINCENTS
Kirkesanger og kirketjener POUL VINCENTS
Tlf: 46 40 36 31/ 30 54 77 03
Organist SOLVEJG ARENDT
Tlf: 46 35 08 74
Mail: solvejg.arendt@gmail.com
Præstesekretær SUSSI AUNSKOV
Tlf: 30 30 49 34
Træffes tirsdag og torsdag mellem 10 - 12
Mail: suaj@km.dk
Kirkeværge og Kasserer i Kirke Hyllinge
ELSE THOMSEN
Stationsvej 11, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 30 38
Kasserer i Lyndby INGE FORSMANN
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 43 13 40
Graver i Kirke Hyllinge BIRTHE JØRGENSEN
Kjøbmagergade 15, Kyndeløse
4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 05 36
Graver i Lyndby JOHNNY KRISTIANSEN
Lyndbygade 10, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 30 55 18 03 Mail: lyndby10@gmail.com
Træffes kl. 12.00-13.00 Mandag fri.
Kirkesanger MIRIAM JUL RASMUSSEN
Tlf: 26 20 32 55. Mail: mail@mjr.dk
Organist DAN HEMMER
Mariendalsvej 2A, 2., 2000 Frederiksberg
Tlf: 40 74 10 14. Mail: dan.hemmer@gmail.com
Sognepræst
MIKELA RISUM
Borups Allé 251 A, 2. t.v.
København NV
Tlf: 60 73 24 94
Mail: mirr@km.dk
Kasserer i Rye og Kirke Sonnerup INGE FORSMANN
Grantoften 2, Ll. Karleby, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 43 13 40
Kirkeværge i Rye ELLEN RØ NIELSEN
Hyllingeparken 71, 4070 Kirke Hyllinge
Tlf: 46 40 48 61
Kirkeværge i Kirke Sonnerup BODIL MARIE THOMSEN
Bygmarken 23, 4060 Kirke Såby
Tlf: 46 49 27 75 / 50 94 19 38
Graver i Rye og Kirke Sonnerup HENNING SØRENSEN
Elverdamsvej 290, 4070 Kr. Hyllinge
Tlf: 46 40 05 44 Mail: graverrye@gmail.com
Træffes bedst kl. 12.00-13.00 Mandag fri.
Kirkesanger i Rye og Kirke Sonnerup
ELISABETH HOLT PEDERSEN
Englerupgade 41, 4060 Kirke Såby
Tlf 61 60 95 98
Kirkesanger i Rye og Kirke Sonnerup
GRETHE HOLM
Svinget 16, 4050 Skibby
Tlf 47 52 70 65
Organist i Rye og Kirke Sonnerup
MORTEN SKJOLDAN PETERSEN
Mansasvej 24, 2500 Valby
Tlf: 26 51 52 62 Mail: msp@km.dk
31
*GUDSTJENESTELISTE
HUSK!
Bestil kirkebil
i god tid.
Telefon
46 75 75 75
SÆBY
GERSHØJ
KR. HYLLINGE
LYNDBY
RYE
KR. SONNERUP
NOVEMBER
Søn. 29.
1.s.i advent
10.30 HWR
15.00 HWR
spejdere
Lucia
09.00 MGM/LM
11.00 MGM/LM
14.00 MR/BS
10:00 Ad hoc kor
mini/juletræstænding
10.00 MGM
11.00 BS
DECEMBER
Fre. 4.
Søn. 6.
9.00 MGM/LM Brunch
2.s.i advent
9.00 MPP
Dobbelt op
21.00 LM
Ons. 9.
Dobbelt op meditation
søn. 13.
3.s.i advent
søn. 20.
4.s.i. advent
Tors. 24.
Juleaften
10.30 HWR
14.00 MR musik
10.00 MR
11.00 De gamles jul, i Sæby kirke
14.00 HWR
15.30 HWR
13.00 LM
16.00 MGM
13.00 MGM
14.30 LM
15.00 MR Børnekor
14.30 og 16.00 BS
Kørestalden ved Ryegård
Fre. 25.
Juledag
Lør. 26.
2. juledag
Søn. 27.
Julesøndag
Tors. 31.
Nytårsaftensdag
10.30 HWR
11.00 MGM
9.00 MPP
10.00 MGM
11.00 BS Motetkor
10.00 LM
Vi henviser til Lyndby/Kirke
Hyllinge
10.30 HWR
11.00 MR
14.00 BS Champagne
15.30 BS Champagne
JANUAR
Fre. 1.
Nytårsdag
Søn. 3.
Helligtrekonger
Søn. 10.
1.s.e.h.3.k
Søn. 17.
sidste søndag
e.h.3.k.
15.30 HWR
Champagne
10.30 HWR
9.30 MR
9.00 MPP
9.00 HWR
11.00 MR
17.00 MGM/LM
Børnegudstjeneste
Septuagesima
10.30 HWR
10.00 LM
11.00 LM
minikonfirmander
11.00 LM/MGM
Fre. 29.
Søn. 31.
11.00 MGM
10.00 Ad hoc kor
Ons. 20.
Søn. 24.
11.00 BS
9.30 BS
10.30 HWR
11.00 MR
Frokost
Seksagesima
10.30 HWR
9.00 HWR
10.00 LM
17.00 BS Kyndelmisse
FEBRUAR
20.00 Ad hoc kor,
21.00 MGM Meditation
Tirs. 2.
17.00 HWR
Tors. 4.
Søn. 7.
Børnekirke
Fastelavn
14.00 HWR
11.00 MGM/LM
11.00 DP
Kom udklædt!
10.00 kor, Kom udklædt!
Børnekor Kom udklædt!
17.00 BS/DP
Fre. 12.
Søn. 14.
Pizza, Prayer, Picture and shoes
1.s.i.fasten
10.30 HWR
9.00 HWR
Fre. 19.
11.00 BS
10.00 LM
9.00 MGM/LM Brunch
Søn. 21.
2.s.i.fasten
Søn. 28.
3.s.i.fasten
9.00 MPP
10.00 MGM
10.30 HWR
9.30 DP
11.00 MGM
11.00 DP
MARTS
Søn. 6.
Midfaste
10.30 HWR
9.00 HWR
10.00 LM
11.00 BS
HWR = Helene W. Rasmussen LM = Lars Munch MGM = Mette Griffenfeldt Merrald BS = Birgit Svendsen DP = Dorte Pedersen MR = Mikela Risum
= kaffe
MPP = Maren Pitter Poulsen