som pdf-fil til udprintning - Naturhistorisk Forening for Nordsjælland

Biers massedød
Jeg så en dokumentarfilm i TV om biers massedød. Det var
rystende oplysninger fra både USA og Europa. På Omø har vi i de
to sidste år har haft ringe frugtsætning på vores æbletræer.
Sammenholdt med at den lokale biavler har givet op, blev jeg
virkelig nervøs. Manglende bier er jo ikke blot mangel på honning,
men en katastrofe for alle afgrøder.
Skal jeg nu blive syg af bekymring, eller skal jeg gøre noget? Jeg
besluttede mig for at henvende mig til den person, der ved mest
om bier - Per Kryger. Han er ansat ved Århus Universitet, som har
en afdeling i Flakkebjerg ved Slagelse.
Hvor slemt er det? - Kan en enkel person gøre noget? - Kan staten gøre noget?
Per Kryger er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi, AU-Flakkebjerg med forskning og
myndighedsbetjening vedr. honningbier. Per Kryger er den danske autoritet for bisygdomme
og deres bekæmpelse. Per forsker aktivt i virus sygdomme hos honningbier, varroamiden,
forholdet mellem honningbiers genetiske varians og deres vitalitet, samt i samspillet mellem
bier og planter.
Per Kryger har lovet at fortælle om årsagerne til bidød, der har ført til mange overskrifter i
aviser og tidsskrifter i den seneste tid. Det er et komplekst billede, og der mangler endnu en
del brikker, inden vi helt forstår alle sammenhænge. Sygdomme spiller en betydelig rolle, der
forstærkes af dårlig ernæring. Vi ved nu at nogle pesticider kan hæmme biernes
immunforsvar, og selv den måde man driver biavl på er i søgelyset. Det er vigtigt at fastslå,
trods de mange henvisninger, at honningbierne langt fra er truet, men de er under pres.
Der er mange der her i Nordsjælland, der er begyndt at holde bier. I København er der mange
bistader på tage og lofter, og udbyttet af honning er meget stort. Forhåbentlig vil mange
komme til foredraget både biavlere og alle andre interesserede. Vi er meget afhængige af
biernes ve og vel.
Hvornår:
Tirsdag den 29. oktober kl. 19.00.
Hvor:
Biblioteket på Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13 i Hillerød.
Lige ved S-toget.
Hvem:
Per Kryger, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi
Deltagelse: Alle er velkomne. Medlemmer har gratis adgang, men gæster betaler 50 kr.
Medbring:
Frugt, kaffe eller te og lidt til kaffen.
Spørgsmål om aftenen og spørgsmål om hvordan man bliver medlem af foreningen stilles til
Ida -Lykke Bang på bangogbang@mail.dk eller 30 12 62 60
Mange oplysninger om foreningen kan man læse sig til på www.naturnord.dk
Formand: Ida-Lykke Bang, Stenvænget 15, 3400 Hillerød,  4826 6512, email: bangogbang@mail.dk