Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring – Muligheder og udfordringer i den nye skolelov – Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU), Campus Emdrup, København, Aarhus Universitet http://pure.au.dk/portal/da/kryger@edu.au.dk - kryger@edu.au.dk Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014 Det gode børneliv Nogle centrale elementer: • at høre til i fællesskaber (familie, kammerater • skabe egen identitet – herunder skabe relationer og efterhånden relativ autonomi i forhold til de (nære) voksne • at udøve (målrettet) læring • at have fri (egen) tid Børn, velfærdssamfund og institutionalisering - historisk • flere og flere institutionaliserede arenaer i børns liv • mere og mere tid i institutionaliserede sammenhænge • møder flere og flere børneprofessionelle fra en tidlig alder • mere og mere voksen-koordinering/monitorering/overvågning Forholdet forældre og skole(institution) • De skole(institutions)-professionelle bliver en vigtigere og vigtigere medspiller i børns omsorg, opdragelse og dannelse. • Flere og flere af børns og unges drømme, håb, behov mv. udleves i deres skole(institutions)liv • Opgaver om opdragelse, dannelse og læring af børn sker altså – ideelt set – i samvirken mellem forældre (værge) og de skole(institutions)-professionelle Institution-hjem samarbejde • Temaet behandles desværre ofte som diskussion om ”grænsedragning” og ”mudderkastning” mellem hhv. hjem og institution - for tiden fx fortællingen om forældre der ikke vil tage deres forældreansvar på sig. Tidens tre utålmodigheder - og det gode børneliv • Børn som fremtidsinvestering: (målrettet) læring skal ind alle steder - udover skole: børnehave, SFO, fritidshjem/klub, familie • at forældrene skal tage (øget) ansvar • sociale processer og deres ‘outcome’ skal formaliseres, måles og vejes gennem sociale teknologier • Børneforskningens insisteren på at se på børnelivet som det udfolder – og kan udfolde - sig nu og her (beings over for becomings-perspektiv) Voksenpositioner børn/unge skal relatere sig til skolens professionelle (lærere og ..) – forældre over for barn/ung -------Ved den nye skolelov bliver antallet af skoleprofessionelle øget (lærere–”andet pædagogisk personale” repræsentanter idrætsforening musikskole etc) og dermed øgning af voksenpositioner Skole-hjem-samarbejde eksempler • Om eget projekt: Skole-hjem-samarbejde som kulturel selvfølgelighed. Studie af skole hjem relationer ud fra et børne/familieperspektiv. • Bog: Dannesboe, Kryger, Palludan & Ravn: Hvem sagde samarbejde? - Et hverdagslivsstudie af skolehjem- relationer, Aarhus Universitetsforlag 2012 Skole-hjem samarbejde – tre reduktioner • Der er en ‘tavshed’ om, hvilken betydning det har for børn og familier at indgå i relationer med skolen. • Skole hjem samarbejde er en delmængde af de mange måder, hvorpå skole-hjem-relationer skabes og genskabes • Det der udnævnes til samarbejde omfatter primært interaktioner mellem skolens voksne (lærerne) og hjemmets voksne (forældrene) Børn/ unges syn på skole-hjemsamarbejde Børnene/de unge sætter (selvfølgelig) pris på skolehjem-samarbejdet, når de høster anerkendelse (men det ændrer sig i takt med børnene bliver ældre) Men mange børn/unge har negative oplevelser af læreres trang til at ”rapportere alt muligt” til forældrene (bl.a. brugen af forældre som ”straffefigurer) (Dannesboe 2012, Kryger 2012) Skole-hjem-samarbejde som praksisform er primært en dialog mellem de voksne Tendenser • Monitoreringen er forstærket af a) digitale platforme (forældraintra mv) b) politiske initiativer om samarbejde mellem (samordning af) voksenpositioner gennem sociale teknologier (elevplaner, kontrakter mv.) c) tidsånd om at effektivisere (optimale faglige mål) men også trivsel og inklusion Tendenser II • Der synes at være en tendens til at jo flere ”voksenpositioner” der skal samarbejde (samordnes), jo mere oplevelse af voksenmonitorering, jo mindre råderum bliver der til børnene/de unge (betydningen af selvstændighed/autonomi-projektet..) Hvordan sikres børns/unges råderum • De forskellige liv i de forskellige ”arenaer” hjem, skole, fritidshjem. – klub, – jf. fx Kryger (2012) om skolen som ungdomskulturel arena (”privat og personlig” i forhold til forældre); og SFO forskellig fra skole (Højlund 2002) Børns mulige voksenrelationer i den nye skoleliv • Skole-hjem-samarbejde i ”den nye åbne” skole betyder at forældre (sandsynligvis) skal samarbejde med flere professionelle – og børnene skal forholde sig til flere voksenpositioner (og deres interne ”bindinger”/aftaler mv.). (”andet pædagogisk personale” idrætsforeninger/musik-skoler.. osv.) Spørgsmål til Roskilde Kommune til refleksion I • Roskilde kommune være blandt top 10 mht. til 9 klasseses afgangseksamen – hvorfor er det mål formuleret? hvad indebærer det generelt? – og i forhold til skole-hjem-.samarbejdet? • Har kommunen en politik på lektie-området (Nogle har som mål at skolearbejde (inkl lektier) skal kunne klares i skolen og i skoletiden - flere og flere nedtoner eller afskaffer lektier – andre mener flere lektier styrker ”det faglige”) Spørgsmål til Roskilde Kommune til refleksion II • Skal der være instanser hvor man løbende kan kommentere/evaluere og finde ny former mht. lektier (med elever, forældre skoleprofessionelle (jf skel ml. meningsfulde lektier – og de andre..) • Har kommunen en politik for sikre ”barnets/den unges egen stemme” fx mht retten til at have egne steder og egne rum – og egen fri tid. • Hvilke skoleprofessionelle skal indgå i skole-hjemsamarbejde – og skal de samordnes (ide: at lave et ”refleksions-papir” og lade skolerne samle op på erfaringer)