Gode historier om Netværkslokomotivet
Vi gør gode medarbejdere bedre! GODE HISTORIER Gode historier om Netværkslokomotivet 2011—2013 2︲ Netværkslokomotivets nyhedsbrev. April 2011 Plejehjemmet Elim Indhold Side 2-3│Livskvalitet som jeg ikke har oplevet før│April 2011 Side 4│Alle Arla’s medarbejdere på fællesoverenskomsten tilbydes nu ordblindekurser samt kurser i dansk og matematik│Juni 2011 Side 5│Kampagne skal motivere ufaglærte│September 2011 Side 6│Ufaglærte ældre nyder stor succes med tilbud om sen uddannelse│September 2011 Side 7-8│Frivillig danskundervisning i nærområdet er et hit i Kolding│Oktober 2011 Side 9│Brygger på en kogebog│December 2011 til rummelighed og social ansvarlighed│Februar 2012 Martin Junker, Plejehjem Elim Livskvalitet som jeg ikke har oplevet før Side 10│OK Side 11│Dystre udsigter for nydanskere: Mange sidder i usikre job│Februar 2012 Side 12│Evaluering│2012 Side 13-14│Flere og flere apps gør livet lettere│April 2013 Side 14│Vil gerne gentage succes’en│Juni 2013 Side 15│Uddannelsespiloter forsvaret│Juni 2013 i Af journalist Sisse Valnert Martin Junkers største ønske var at stave bare lidt bedre. Men et tilbud om at starte på et nyt kursus fik ham til at tænke på nye nederlag. Heldigvis gik det helt anderledes. ”Jeg kan tydelig se, at de tre medarbejdere, der har været på kursus, har fået meget større lyst til at skrive”, fortæller leder af plejehjemmet Elim i Vamdrup, Rita Juhl Schmidt. De tre medarbejdere har hver tirsdag eftermiddag i 15 uger arbejdet med det svære, danske sprog. ”Kurset er foregået her på plejehjemmet. Jeg tror, det har haft stor betydning, at undervisningen foregik i trygge rammer, og at der kun var tre kursister på holdet”, siger plejehjemslederen. Den største selvtillid ”Jeg har altid haft svært ved at læse og skrive, og har derfor altid taget imod det ekstra hjælp, jeg kunne få. Ikke altid med god succes. Ofte har jeg ikke lært noget, mest fordi vi var flere på holdet, og undervisningen ikke var individuelt tilpasset”, skriver Mette Hansen, da hun midtvejs i forløbet bliver bedt om at fortælle, hvad hun får ud af kurset. Martin Junker skriver i sin evaluering af forløbet: ”Mine første tanker, da jeg blev tilbudt at komme på dette kursus,var: Hvilket nederlag skal jeg nu ha’? Dette er en følelse, som jeg altid oplever hver gang, jeg har skulle af sted til alle de kurser jeg har i og efter folkeskolen. Og nu er kurset over halvvejs, jeg er gået fra at have følt mig pinlig og led, til at have den største selvtillid der findes på denne jord”. Netværkslokomotivets nyhedsbrev. April 2011 Plejehjemmet Elim ︲3 ”Første dag var med ondt i maven og tanker ”hvad skal det ende med?”. Men lige da jeg kom ind af døren, følte jeg for første gang i mange år, en anden tro. Kun efter en time fandt jeg ud af jeg var i samme båd som mine andre kolleger som var med på dette kursus” — Martin Junker Mette Hansen, Plejehjem Elim Skriver meget bedre Kurset er kommet i stand via et samarbejde mellem plejehjemmet Elim og Netværkslokomotivet. ”De tre medarbejdere har allerede givet udtryk for, at de gerne vil på et nyt kursus, og jeg tror også, der er andre medarbejdere her i huset, der har fået mod på at starte”, fortæller Rita Juhl Schmidt, der altid hilser udvikling på arbejdspladsen velkommen. ”Medarbejderne skriver blandt andet i de elektroniske journaler, som andre medarbejdere også ser – og som vores beboere jo kan få aktindsigt i. Derfor betyder det meget, at der ikke er for mange stavefejl. Her efter kurset kan jeg se, at de tre medarbejdere skriver meget, meget bedre end før, og at de er mere tilfredse med deres eget arbejde.” Hjælp på usb Martin Junker skriver i sin vurdering af kurset: ”Jeg har lært at stave en del ord, som jeg aldrig har kunnet før. Jeg har fået et hjælpemiddel, der hjælper mig i mit arbejde, så jeg ikke længere oplever følelsen led og pinlig over for mine kolleger”. Hjælpemidlet er et program – CD-ORD – som ligger på et usb-stik, der kan bruges i alle pc’ere. Programmet kan blandt andet læse tekster op og hjælpe med stavning, når medarbejderen selv skriver en tekst. Det er kursisternes hjemkommuner, der har bevilget de tre små usb-stik med den store betydning. ”Jeg vil sige at før lå jeg bogligt i skrivning og stavning på ca. 35 procent, og dette er steget til mindst 80 procent. Det er livskvalitet, som jeg ikke har oplevet før”, skriver Martin Junker. Helt vildt v. Martin Junker, Plejehjem Elim ”Første dag var med ondt i maven og tanker ’hvad skal det ende med?’. Men lige da jeg kom ind af døren, følte jeg for første gang i mange år, en anden tro. Kun efter en time fandt jeg ud af jeg var i samme båd som mine andre kolleger som var med på dette kursus. Den dag da jeg kom hjem, tænkte jeg for første gang, ’hvad skal jeg håbe på og ønske’, mit største ønske var at kunne komme til at stave bare lidt bedre. I mit arbejde skal der skrives en del dokumentation, mange læser det jeg skriver, og før kom nogen tit, og spurgte ’hvad står der?’. Det var bare så ledt og pinligt for mig. Vi fik udleveret pc’er til undervisning, læreren kom til arbejdspladsen, hvor vi fik de bedste muligheder for at få den bedste undervisning. De opgaver jeg fik udleveret svarede helt til mine behov, og at jeg bare kunne klare det her, var helt vildt. Det er første gang i mange år, jeg har afsluttet den opgave jeg var begyndt på.” En lærer, der også er et menneske v. Mette Hansen, Plejehjem Elim ”Da jeg hørte, at jeg kunne få lidt undervisning på mit arbejde, tog jeg chancen, for hvad har man at miste. Jeg blev dog hurtigt positivt overrasket. Vi fik en lærer, der satte sig ind i vores situation, og fandt ud af, hvad vi havde brug for hver især. Og vi har også haft lidt indflydelse på, hvad vi ville lave, og hvordan. Så denne gang har jeg både lært en masse og fået mod til at lære mere, for det kan jeg. Denne gang har jeg nemlig fået en lærer, der også er et menneske …” 4︲ Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Juni 2011 Arla Lene Bilgrav Pedersen fra Arla’s ostepakkeri i Fredericia. Alle Arla’s medarbejdere på fællesoverenskomsten tilbydes nu ordblindekurser samt kurser i dansk og matematik Af journalist Sisse Valnert ”Jeg har selv været igennem både test og undervisning, og jeg kan kun opfordre andre til at lade sig teste og undervise. Der er ikke noget at være bange for,” siger Lene Bilgrav Pedersen fra Arla’s ostepakkeri i Fredericia. Hun var selv meget nervøs, da hun fik at vide, at hun skulle testes. ”Jeg staver dårligt, så jeg tænkte: Nu skal jeg ydmyges igen. Men sådan var det slet ikke. Det var faktisk en god oplevelse.” Jane Hansen, formand for Netværkslokomotivet og fællestillidsrepræsentant på Arla Food’s Korsvej Mejeri i Fredericia, er begejstret for den ordning, som nu bevirker, at ca. 4000 af Arla’s medarbejdere kan blive testet og få ordblindeundervisning eller undervisning i dansk og matematik. ”Det er en storstilet indsats, vi er i gang med,” mener Jane Hansen. Det har virkelig rykket I forbindelse med overenskomsten i 2008 blev Mejeribrugets Uddannelsesfond oprettet. Formålet med fonden er at støtte efter- og videreuddannelse. De penge, Arla lægger i fonden, skal bruges på Arla’s medarbejdere. ”I koncernuddannelsesudvalget besluttede vi blandt andet, at der på hvert driftssted skal være to personer, der klædes på fagligt, så de kan virke som motiverende ambassadører for ordningen. For der er rigtig mange af vores medarbejdere, der har dårlige oplevelser fra skoletiden, og det gør, at de ikke er særlig motiverede for at starte på skolebænken igen,” forklarer Jane Hansen. Men der er stor forskel på datidens folkeskole og på nutidens små hold, hvor alle har de samme problemer. ”Det betød virkelig meget, at jeg ikke var den eneste på holdet, der havde svært ved at stave. Vi var alle sammen i samme båd, og det betød, at man ikke sad og skammede sig. Gid jeg var kommet på sådan et kursus før. For det har virkelig rykket,” siger Lene Bilgrav Pedersen. Større selvtillid ”Jeg er blevet meget bedre til at stave. Men jeg har også fået mere selvtillid. Før sad jeg altid og puttede mig, når der var møde – og sagde ingenting. Nu kan jeg godt stå over for en større forsamling og fortælle, hvad jeg har fået ud af kurset. Og mit budskab til andre er: Tag imod tilbuddet med kyshånd.” En dag om ugen i otte uger fik Lene Bilgrav Pedersen og hendes kolleger undervisning i dansk og matematik. Undervisningen foregik i arbejdstiden på VUC. ”Det var rart, at det var ens kolleger, der var på holdet,” siger Lene Bilgrav Pedersen. Kursisterne fik blandt andet udleveret et program til computeren, så det, de skriver, bliver læst op. På den måde fanger programmet eventuelle stavefejl. Nu kan resten af Arla’s medarbejdere, der har behov for FVU- undervisning, se frem til et forløb, der virkelig rykker. ”Jeg har spurgt Jane, om ikke jeg kan komme på et nyt kursus. For nu ved jeg, at jeg kan blive endnu bedre til at stave,” siger Lene Bilgrav Pedersen. Nørremarkens specialiteter Netværkslokomotivets nyhedsbrev. December 2011 ︲5 Brygger på en kogebog ― Danskundervisning kombineres med viden om sundhed Øjenhøjde – En gruppe af kursisterne og deres lærer Hanne Kodahl har allerede kreeret de første retter til kogebogen. Af journalist Sisse Valnert Beboerhuset på Nørremarken i Vejle danner ramme om et FVU-forløb, der støttes med midler fra Netværkslokomotivet. Hver onsdag eftermiddag mødes en lille snes etniske kvinder med underviser Hanne Kodahl for at blive klogere på det svære danske sprog, samtidig med at de får en masse viden om sund livsstil. ”Undervisningen i dansk tager konsekvent udgangspunkt i sundhedsrelaterede emner som for eksempel den sunde madpakke, de otte kostråd og motion. Undervejs kommer vi ind på en mængde andre sundhedsspørgsmål, for kvinderne er meget videbegærlige,” fortæller Hanne Kodahl, der er ansat ved VUC Vejle. Nørremarkens specialiteter ”Hvad betyder ordet kostråd,” spørger en af kvinderne. Hanne Kodahl forklarer ordets betydning. ”Og når der er otte kostråd, så er det jo fordi vi ikke kun skal spise gulerødder dagen lang. Vi skal huske at spise varieret.” Projektet omfatter også produktion af en lækker kogebog – Nørremarkens specialiteter – med kvindernes egne opskrifter. ”De har opskrifterne inde i hovedet, og nu skal vi så i gang med at få opskrifterne ned på papiret. Vi låner Finlandsparkens store køkken, og går i gang med at måle og veje ingredienserne, så vi til sidst kan skrive opskrifterne ned. Hver opskrift følges af en lille fortælling om den enkelte kvinde. Hvornår kom hun til Danmark – hvordan og hvorfor? Fortællingerne skriver kvinderne selv.” Kogebogen præsenteres sammen med smagsprøver ved en informationsevent i foråret, når undervisningen afsluttes. Denne event vil forhåbentlig inspirere endnu flere til at starte på FVU. Motion og grin At undervisningen foregår på Nørremarken, hvor kvinderne bor, og ikke i VUC’s lokaler nede i byen, er helt bevidst. ”Det er nemt, praktisk og trygt for dem her, og de kan tage deres børn med, hvis de ikke lige har pasningsmuligheder. Udover at de lærer dansk og også har sundhed på skemaet, så skulle undervisningen her gerne betyde, at de får lyst til at dygtiggøre sig endnu mere,” fortæller Hanne Kodahl. Før pausen skal kvinderne dele forskellige ord i stavelser. De fleste klarer opgaven uden problemer. ”Når vi så holder pause, er det ikke noget med bare at sidde og hænge i en stol. Nej, vi laver en gang hurtig pausegymnastik, så pulsen kommer lidt op. Sund livsstil handler jo også om motion. Dét er et hit, og jeg skal lige love for, at der bliver grint godt og grundigt igennem, når vi står der og flagrer med arme og ben i takt til musikken.” 6︲ Netværkslokomotivet og Herningsholm Erhvervsskole Herning Folkeblad. Lørdag den 10. september 2011 ”Nogle vil måske spørge, hvorfor der overhovedet er grund til at uddanne folk, der i forvejen arbejder, og her spiller den teknologiske udvikling en rolle. Der sker hele tiden en teknisk udvikling inden for håndværket – for eksempel med computerstyrede maskiner. På et tidspunkt er det ikke nok blot at kunne bruge hænderne” — Hans Kærgaard Kampagne skal motivere ufaglærte ― Mangel på faglært arbejdskraft danner grobund for ny kampagne. Målet er at omskole ufaglærte til uddannede snedkere Af Snorre Brandt Kærgaard sbk@herningfolkeblad.dk Ufaglærte medarbejdere i træindustrien skal have papir på deres evner. I hvert fald hvis det står til Netværkslokomotivet og HerningsHolm Erhvervsskole. De har netop indledt et samarbejde og en kampagne, der har til formål at vække de ufaglærtes i interesse for at få sig en uddannelse – en såkaldt Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU). Det er manglen på faglært arbejdskraft inden for snedkerfaget, der har sat projektet i gang. Kampagnen, der blev indledt i denne uge og kaldes ”Fra ufaglært til faglært”, består af virkomhedsbesøg, og de kommende måneder vil en repræsentant fra Netværkslokomotivet og HerningsHolm Erhvervsskole aktivt opsøge arbejds- pladser med potentielle nye, aldrende studerende. ”Indtil videre er virksomhederne åbne over for ideen, når vi besøger dem,” siger Hans Kærgaard, der er fra Netværkslokomotivet og en af dem, der tager rundt og opsøger virksomhederne. Han peger på, at det handler om at motivere de ufaglærte til uddannelse samt fjerne frygten for skolebænken. For mange kan det være en barriere, da det måske er mange år siden, de sidst befandt sig i uddannelsesland. Merit for kunnen Ufaglærte har ofte en fordel i forhold til helt grønne snedkeraspiranter. De kan nemlig få merit for den del af faget, de allerede har lært på virksomheden. Der laves en grundig afdækning af, hvad den enkelte medarbejder kan, og derefter udformes en uddannelsesplan, der kan afkorte uddannelsen væsentligt. ”Nogle vil måske spørge, hvorfor der overhovedet er grund til at uddanne folk, der i forvejen arbejder, og her spiller den teknologiske udvikling en rolle. Der sker hele tiden en teknisk udvikling inden for håndværket – for eksempel med computerstyrede maskiner. På et tidspunkt er det ikke nok blot at kunne bruge hænderne,” siger Hans Kærgaard. Får mod For nogle er frygten for uddannelse så stor, at skridtet til skolebænken kan virke alt for langt. De har dog muligheden for at påbegynde på Forberedende Voksenundervisning (FVU) i dansk og regning. Forløbet skræddersys til den enkelte, og undervisningen kan derfor indeholde emner, der skal bruges i en senere uddannelse – som for eksempel maskinsnedker. Hans Kærgaard peger på, at erfaringerne fra Netværkslokomotivet er, at en stor del af dem, som har været på kursus i FVU, får lyst til at påtage sig nye opgaver og får mod på efteruddannelse. Netværkslokomotivet har omkring 400 medlemsvirksomheder og indtil videre har cirka 30 sagt god for et kampagnebesøg. ”Vi håber på, at flere vil melde sig,” understreger Hans Kærgaard. HTH, Ølgod Herning Folkeblad. Lørdag den 10. september 2011 ︲7 Ufaglærte ældre nyder stor succes med tilbud om sen uddannelse. Det samme gør virksomhederne, der ansætter dem Af Snorre Brandt Kærgaard sbk@herningfolkeblad.dk En maskinsnedkerelev behøver ikke nødvendigvis at være en knægt i slutningen af teenageårene med Facebook, iPod og mobiltelefon til langt op over ørerne. 44-årige Preben Kristensen og Preben Jakobsen har taget kampen op mod en tilværelse uden uddannelse og er begyndt på GVU-ordningen. Det står for grundlæggende voksenuddannelse og giver personer over 25 år med mindst to års relevant erhvervserfaring mulighed for at få en erhvervsuddannelse. Brug for hovedet nu ”Jeg har altid fortrudt, at jeg ikke fik taget en uddannelse. Der har altid været brug for hænder, men nu kan jeg mærke, at det lige så meget er hovedet, der er brug for, siger Preben Kristensen. De to herrer skifter mellem at sidde på skolebænken på HerningsHolm Erhvervsskole og være snedkerelever i køkkenfirmaet HTH i Ølgod. For virksomhederne kan det være både anderledes og positivt at ansætte en elev, som er lidt ældre og har en solid portion erfaring med i rygsækken. Lugten i bageriet Hans Graversen, driftsleder på HTH i Ølgod er rigtig glad for ordningen og ser mange goder ved at ansætte GVU-elever. ”De her medarbejdere har prøvet lugten i et andet bageri, de vil have en uddannelse, og de har et formål med at være her. Jeg tror på, at det er til vores medarbejderes fordel, at vi får kvalificeret og dygtig faglig arbejdskraft,” siger han om GVU-eleverne. Preben Kristensen og navnebroren Preben Jacobsen startede i januar 2010 og forventer af kunne kalde sig udlærte maskinsnedkere til næste sommer. De har det begge fint med den afveksling, skolebænken giver, og den uddannelses-kasket, de i sidste ende kan tage på. ”Jeg har en søn på 14 år derhjemme, og jeg vil gerne vise ham, at det aldrig er for sent at tage en uddannelse. Og så er det da en personlig tilfredsstillelse for mig at få den uddannelse,” fortæller Preben Kristensen. Guld værd Preben Jakobsen er også positiv: ”Det kan være strengt for os gamle at sidde stille i længere tid ad gangen, men ellers synes jeg, det er skægt, at de yngre elever kommer og spørger os til råds,” fortæller han. Deres tilstedeværelse i undervisningslokalet hjælper andre end dem selv. Deres arbejdsgivers lytten på skole-vandrørene bringer i hvert fald positive strøminger med sig. ”Jeg hører ofte fra lærerne oppe på Herningsholm Erhvervsskole, at det giver en helt anden ro, når der er GVU-elever i en klasse. De får som regel gode karakterer, og de er guld værd for både skolen og for deres virksomheder, i og med at de ved, hvordan man gebærder sig, de ved, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente af os andre. Det hele glider bare lidt bedre,” vurderer Hans Graversen. Netop derfor har den garvede driftsleder på HTH konstant fem GVU- elever på fabrikken i Ølgod. Tror på fremtid Hvis man er uddannet maskinsnedker, er der lige nu jobgaranti på landsplan. Preben Kristensen og Preben Jakobsen glæder sig til næste sommer, hvor de efter al sandsynlighed afslutter GVU-uddannelsen, og de drømmer hver især om at fortsætte deres karriere på HTH – som faglærte snedkere. ”Der er flere steder på fabrikken, hvor jeg godt kunne tænke mig at arbejde, når jeg er uddannet, men jeg ved i hvert fald, at jeg gerne vil lave noget manuelt arbejde,” fortæller Preben Kristensen. Det samme er tilfældet med Preben Jakobsen, som også nyder at tage fat. Hvis nogen skulle stå og overveje at tage en uddannelse i en sen alder, er de to GVU-elever ikke i tvivl om, hvad rådet er: Man skal bare springe ud i det. 8︲ Lærdansk Kolding, Kolding HF & VUC og ByLivKolding Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Oktober 2011 Frivillig danskundervisning i nærområdet er et hit i Kolding ― Netværkslokomotivet er gået sammen med Lærdansk Kolding, Kolding HF & VUC og det boligsociale sekretariat ByLivKolding om at tilbyde frivillig danskundervisning i to boligområder. Indtil videre er projektet en stor succes. Fra venstre mod højre er Jamal, Pashtana, underviser Sanne Seidelin, Fartun, Leide, Nermina og Mohamed samlet i Skovparken. Af Thomas Gam Nielsen, ByLivKolding Syv elever fra tre kontinenter retter blikket skarpt mod Vibeke Thomsens mund. Og så kommer sætningen, de venter på. ”Han købte en ny stol,” udtaler hun tydeligt og gentager. ”Han købte en ny stol.” Straks vender de blikket ned mod papirerne foran dem på bordet, mens kuglepennen staver sig igennem ordet ‘s-t-o-l’. Der bliver smagt på det stemte ’s’ rundt om bordet: ”Ssss, stol,” lyder det fra Ismet Hadzic. Sammen med andre beboere i boligområdet Munkebo møder Ismet Hadzic hver mandag op til frivillig danskundervisning. Denne mandag står den på diktat, og det er derfor der troligt bliver lyttet efter lærerens sætninger. Undervisningen er frivillig og foregår i ByLivKoldings lokaler. Ismets kone Azemina Hadzic er også med til danskundervisningen, og ægteparret med rødder i Bosnien-Herzegovina er glade for den frivillige undervisning i deres nærområde. ”Stedet er fint, fordi det er tæt på, hvor vi bor,” fortæller Azemina Hadzic. Ægteparret kommer både for at skrive bedre dansk og blive bedre til hverdagssamtaler. Underviser Vibeke Thomsen fra Lærdansk Kolding understreger, at samtalen naturligt opstår mellem kursisterne, når de mødes til undervisning. ”På den måde lærer de nye ord og får samtidig noget socialt ud af det,” fortæller hun. Mange forskellige niveauer Blot to kilometer fra Munkebo tager et andet hold fat om de danske gloser og vaner, når der om tirsdagen er undervisning i Skovparken. Her Lærdansk Kolding, Kolding HF & VUC og ByLivKolding Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Oktober 2011 ︲9 ”Vi har blandt andet talt om Folketinget, kongehuset, skolesystemet og madkultur. Det er vigtigt at få nogle redskaber til at forstå det samfund, man er en del af og de mennesker, man nu lever iblandt” — Sanne Iversen Seidelin kommer mellem 10-15 deltagere hver gang, og underviser Sanne Iversen Seidelin fortæller, at folk har forskellige danskkundskaber. ”Nogle kan meget lidt dansk, andre kan begå sig, mens en gruppe klarer sig rigtigt fint. Nogle er pensionister, nogle går i skole og er på vej til at påbegynde uddannelse, mens andre arbejder,” siger hun. Deltagerne bor alle i Skov- gehuset, skolesystemet og madkultur. Det er vigtigt at få nogle redskaber til at forstå det samfund, man er en del af og de mennesker, man nu lever iblandt,” fremhæver Sanne Iversen Seidelin. Det gode samarbejde Netværkslokomotivet har skabt kontakten mellem Kolding HF & VUC, hos ByLivKolding, Jeanette Gade, og tilføjer: ”Vi har lokalerne og laver opslag til beboerne, og på den måde skaffer vi deltagere til undervisningen, mens lærerne tager sig af det faglige indhold,” siger Jeanette Gade. Selve undervisningen er statsfinansieret, fordi kurset er af typen, der bliver kaldt forberedende voksenundervisning. Kan nå det efter arbejde Tilbage i Munkebo kommer den 32-årig dansksomalier Habibo Omar denne mandag lidt senere end de andre. Hun gør rent på et plejehjem, og hun når undervisningen, inden hun skal hjem og lave mad. ”Fordi det er tæt på mit hjem, så har jeg tid til at komme og lære noget,” siger Habibo Omar, der især øver sig på at blive bedre til at skrive dansk. Sanne Seidelin og Pashtana parken, så der er ikke langt til undervisningen, og ens sidekammerat til undervisningen er også ens nabo, så der bliver skabt gode relationer. Samtidig gør Sanne Seidelin meget ud af, at de fælles kan lære dele af den danske kultur at kende. ”Vi har blandt andet talt om Folketinget, kon- Lærdansk Kolding på den ene side, og det boligsociale sekretariat ByLivKolding på den anden side. ”Det her er et fantastisk samarbejde. Vi mødes en gang hver halve år og ser på, hvad vi hver især kan bidrage med, og så får vi tingene til at lykkedes,” siger sekretariatsleder 10 ︲ OK Snacks A/S Brande Bladet, 1. sektion, side 38. 29. Februar 2012 OK til rummelighed og social ansvarlighed ― Rummelighed, initiativpligt og social ansvarlighed er tre vigtige begreber, der bliver taget alvorligt hos OK Snacks A/S i Ejstrupholm Af Erik Lauritzen Produkterne fra OK Snacks i Ejstrupholm er kendt og værdsat viden om for kvalitet og den gode smag. Bag denne succes står en ledelse og en stab af medarbejdere, der tager deres job alvorligt – uanset hvor i ”kæden” man befinder sig. Men det er også vigtigt, hvis virksomheden skal udbygge sin position og fortsat udvikle nye produkter. ”Det stiller krav til stor flexibilitet både hos medarbejderne og virksomheden. Desuden er det vigtigt, at hver enkelt medarbejder er klar over sin betydning for, at tingene lykkes,” siger Preben Funch, fabrikschef hos OK Snacks A/S. Krav til den enkelte Hans og virksomhedens filosofi bygger på rummelighed. ”Her skal være plads til alle, men samtidig stilles der krav til den enkelte. Det giver nemlig grobund for udvikling, og netop kravet til udvikling bliver større og større. Heri ligger de helt store udfordringer og for at kunne klare dem, kræver det en optimering og en uddannelse af medarbejderne. Denne opgave er vi gået i gang med i samarbejde med VUC og Netværkslokomotivet i Horsens. Så hver torsdag og fredag formiddag står den på dansk- og IT-kurser.” Ingen tabuer Inden da blev alle medarbejdere, undtagen direktøren, screenet i dansk og regning, hvilket afslørede ordblindhed hos 25 procent. ”Det er ikke alarmerende, sådan er det bare på vores type arbejdsplads,” konstaterer Preben Funch. ”Ordblindhed er ikke noget tabu i vores virksomhed – men en virkelighed, som vi ønsker at forholde os til på en positiv og konstruktiv måde. Det giver tryghed og er med til at nedbryde andre tabuer,” forklarer han. Stor ros til medarbejderne Preben Funch har stor ros til medarbejderne for deres gå på mod og motivation for at lære. Den usikkerhed og frygt, der måtte have været hos den enkelte for at blive ”afsløret” er væk. ”Det hænger blandt andet sammen med, at medarbejderne oplever at få et løft og at uddannelse rækker ud over livet på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at medarbejderne ved, hvorfor vi afholder disse kurser – og at det er en lang men vigtig proces, som alle skal bidrage til, for vi skal jo fremad. Vi uddanner ikke for at spare penge, men for at udvikle både medarbejdere og virksomheden,” forklarer Preben Funch, der ikke lægger skjul på, at han er stolt af sine medarbejdere. ”En øjenåbner” Uddannelsesprojektet har på mange måder været en ”øjenåbner”. Blandt andet var mange af medarbejderne ikke klar over, hvilken betydning de har for, at hele produktionsforløbet fungerer. Det har de nu, hvilket er særdeles vigtigt. Desuden var medarbejderne ikke altid lige trygge ved, at der kom praktikanter i virksomheden. De kunne jo ”stjæle” mit job. Sådan er det ikke mere, nu ser man det mere som en naturlig del af virksomhedens udvikling. Vi har initiativpligten Preben Funch ser hele projektet omkring uddannelse af medarbejderne som en naturlig del af det, han kalder initiativpligten. ”Vi skal tage initiativer, der både udvikler vore medarbejdere og virksomheden - de to ting hænger meget nøje sammen. Det handler om holdninger og om at kunne se et perspektiv i at have nogle tilfredse medarbejdere, der kan se en mening med tilværelsen på og udenfor arbejdspladsen. I bund og grund er det jo medarbejderne, der skal drive virksomheden. Vi vil det her. Vi har ganske enkelt påtaget os et forpligtende ansvar,” fastslår Preben Funch. Virksomheden holdes økonomisk skadesløs via Kompetencefonden, som de selv indbetaler til. Total PakPressemeddelelse. Februar 2012 Dystre udsigter for nydanskere: Mange sidder i usikre job ― Når nydanskere finder arbejde, er det ofte i den type job, der skæres væk som de første, når virksomheder fyrer. Det viser en undersøgelse fra Vinsa og CABI. Har medarbejderne samtidig en udfordring med sproget, er chancen for at klare sig gennem prikkerunden ikke stor. Produktion, kantine og rengøring er områder, hvor nydanskere ofte finder arbejde. Det viser en undersøgelse, som CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats har foretaget blandt 382 ud af ca. 2.1virksomheder i netværket Vinsa – Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar. Virksomhederne i dette netværk har social ansvarlighed til fælles, og langt over halvdelen har da også personer med flygtninge- eller indvandrerbaggrund ansat. Men selv i disse ansvarlige virksomheder sidder de nydanske medarbejdere i usikre jobs. Af de virksomheder, som har ansat personer med indvandrerbaggrund, har 64 procent nydanskere ansat i kerneproduktion, knap 30 procent i kantine, rengøring ol., mens kun 13 procent har lederfunktioner. Sproget er en hjørnesten ”De funktioner, som de fleste nydanskere er ansat i, er samtidig de mest udsatte i forbindelse med nedskæringer,” forklarer Mette Fenger, ekspert hos CABI i mangfoldighedsledelse og integration af nydanskere.”Vi ved, at det ofte er inden for produktion og support, at virksomhederne skærer ned. Og er der medarbejdere med synlige udfordringer så som problemer med sproget, står de ofte først for, når de, som bedst kan undværes, bliver peget ud. Nydanskerne sidder med andre ord i meget udsatte job,” siger Mette Fenger. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav i 2011 en analyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, og den bakker Mette Fengers vurdering op: Tallene i analysen viser, at beskæftigelsesfrekvensen fra 2008 til 2010 faldt 12,8 procent blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen faldet 5,3 procent blandt danskere. Starten på en ond cirkel Mette Fenger forklarer, at sprogvanskeligheder er en af årsagerne til, at nydanskere er mere udsatte end andre. Blandt de socialt ansvarlige virksomheder i CABI’s undersøgelse vurderer hele 43 procent sproget som udfordring. Sådan så man også tidligere på det hos Frugt & Grønt Total Pak i Harndrup på Vestfyn. En virksomhed med ca. 40 fastansatte medarbejdere, heraf 15 med anden etnisk baggrund end dansk: ”Det var svært at give instruktioner, fordi en del af vores medarbejdere ikke talte dansk eller misforstod, hvad der blev sagt. Samtidig følte nogle af vores danske medarbejdere sig udenfor, når de fx arbejdede sammen med to polakker, som talte sammen på deres modersmål,” siger Finn Jørgensen, direktør for Total Pak. Total Pak løste udfordringen, da de efter en henvendelse fra virksomhedsnetværket Netværkslokomotivet ︲ 11 fik lavet danskundervisning af Lær Dansk i Middelfart for deres udenlandske medarbejdere. Den tilgang er netop det, der skal til ifølge Mette Fenger. Ellers er der overhængende fare for, at det bliver starten på en ond cirkel, hvis nydanskeren mister jobbet: ”Har man først mistet jobbet og har sproglige udfordringer oven i, så kan det i den nuværende konjunktur være meget svært at finde et nyt job. Og sprogproblemerne kan også gøre det svært at finde et relevant opkvalificeringstilbud. Dermed er der stor fare for, at man er fanget i en næsten umulig situation,” slutter hun. Netop Total Pak er et eksempel på, at danskkundskaber er indgangen til yderligere opkvalificering. Her tog en rumænsk medarbejder et truckkursus for at få et andet job i virksomheden. Det kursus kunne han kun bestå, fordi han forinden havde fået danskundervisning. Om Total Pak og danskundervisning • Frugt & Grønt Total Pak er en virksomhed på Vestfyn med ca. 40 fastansatte medarbejdere, heraf 15 med anden etnisk baggrund end dansk. • Virksomheden leverer frugt og grønt til Coop’s butikker. • Total Pak har i ca. halvandet år haft danskundervisning for virksomhedens udenlandske ansatte. Det foregår i samarbejde med Netværkslokomotivet og Lær Dansk i Middelfart. • Undervisningen foregår i virksomheden to gange om ugen og hver lektion varer halvanden time. En halv time af hver undervisningsgang er en del af arbejdstiden, mens medarbejderne skal bruge en time af deres fritid pr. gang. Fire medarbejdere har afsluttet deres danskkursus, mens 10 stadig får undervisning. 12 ︲ Evaluering Evaluering Ledige og jobrotation anden aktør jobcenter I 2011 har Netværkslokomotivet i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne haft særlig fokus på Jobrotation, og vi har som netværk blandt andet medvirket til, at få FVU og OBU integreret i jobrotationsprojekter indenfor 3 områder i Horsens Kommune. De 3 områder er Pædagoger, Social- og Sundhed samt Rengøring. I hele vores dækningsområde har der i årets løb været mange forskellige tiltag og arrangementer, for at få de private virksomheder til at interessere sig for Jobrotation, og selvom de forskellige initiativer blev støttet af Beskæftigelsesregionerne, de lokale LBR, VEU Centre og andre, har det desværre ikke haft den store effekt. Det er stor set kun det offentlige område der har iværksat Jobrotation. 2012 Case: Jobrotation for Ældreplejen Horsens Kommune har iværksat et Jobrotationsprojekt for Ældreplejen. I projektet indgår ca. 900 af de fastansatte medarbejdere. Projektet er et godt eksempel på, at de lokale aktører i Horsens og omegn kan samarbejde. Projektet startede i 2011, og forventes afsluttet i 2013. 4 FVU udbydere deles om at løse opgaven med FVU afklaring, tilbagemelding og undervisning i FVU, OBU og Sprogundervisning. Jobcentret og en ”anden aktør” rekrutterer de ledige, der skal indgå i projektet. Social- og Sundhedsskolen varetager undervisningen i de relevante faglige AMU kurser. Biblioteket holder midt i forløbet på SOSU skolen, et 2 timers kursus i NEM-ID og brug af E-boks. Netværkslokomotivet udlåner bærbare computere til kursisterne. I planlægning af Jobrotationsprojektet, har det fra starten været et ønske, at alle de deltagende medarbejdere blev FVU afklaret, og dem der er i målgruppen, blev tilbudt FVU og OBU undervisning, inden starten på kurset på SOSU Skolen. Pr. 1. februar er der blevet FVU afklaret 249 personer, og heraf er 64% - eller 159 personer i målgruppen for FVU, OBU og sprogundervisning. Se i øvrigt den nedenstående ”lagkage”, som skematisk viser den foreløbige opgørelse af FVU afklaringen. FVU og OBU kurserne afvikles som heldagsundervisning over 2 uger, med 28 lektioner om ugen. Ældreplejen Horsens 2011 — august, september, november og december + UVM målgruppe. Bør henvises til test for ordblindhed / sprog skole - UVM målgruppe. Kan evt. tilbydes mere vidtgående undervisning end FVU i dansk Hver 5. dansker har utilstrækkelige danskfærdigheder, som gør at de ikke matcher de krav som arbejdsmarkedet stiller i dag Kilde: OECD 13% 36% 19% 32% + UVM målgruppe. Svage til bogstavering — habile læsere. Kan deltage i FVU dansk med udbytte, men med fokus på bogstavering. + UVM målgruppe. FVU dansk kan være umiddelbart til gavn og glæde for denne gruppe, der bør tilbydes FVU dansk Arrangementer om hjælpemidler Netværkslokomotivets nyhedsbrev. April 2013 ︲ 13 Flere og flere apps gør livet lettere ― Stor interesse for Netværkslokomotivets arrangementer om hjælpemidler Af journalist Sisse Valnert De seneste års teknologiske udvikling betyder, at ordblinde og mennesker med læse- og stavevanskeligheder efterhånden har et bredt udvalg af apps til smartphones og tablets, der i dagligdagen giver øget adgang til tekstbaseret kommunikation.. Men det kan være svært at finde rundt i apps-junglen, og det kan være vanskeligt at finde apps, der kan arbejde sammen. Netværkslokomotivet har holdt et par temaaftener, hvor der var hjælp at hente til at finde vej i junglen. Kæmpe fordel Christian Bock, der sidder i Netværkslokomotivets styregruppe og selv er stærkt ordblind, fortalte de fremmødte, hvordan han selv bruger forskellige apps. ”Jeg bruger Google’s kalender til at holde styr på mine aftaler. Kalenderen er koblet sammen med et program, hvor teksten – for eksempel Husk tandlægen klokken 14 – bliver læst højt for mig,” fortæller Christian Bock. Han har sit eget rådgivningsfirma, c.bock, der tager hånd om ordblindes behov for hjælpemidler. Firmaet guider både private og virksomheder til at finde den optimale hjælpemiddel-løsning. ”Det er en kæmpe fordel, at jeg kan bruge de forskellige apps på min smartphone, som jeg jo altid har ved hånden. Tidligere lå hjælpeprogrammerne på computeren, og den har man jo ikke altid lige ved siden af sig. Men nu kan jeg simpelthen diktere en sms eller en mail, og via et tale-tiltekst-program kan jeg sende sms’en eller mailen uanset, hvor jeg befinder mig.” Udover tale-til-tekst-programmer og oplæsningsprogrammer kan man blandt andet også finde programmer, hvor teksten bliver læst op, når man har affotograferet en tekst. Mange gratis programmer Jan Hoedt, Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, fortæller, at mange af de programmer, der hjælper mennesker med læse- og stavevanskeligheder, er gratis. ”Problemet med de mange programmer, både de gratis og dem, man skal betale for, er, at det kan være svært at finde de helt rigtige, der passer til ens behov. Mængden af apps vokser eksplosivt, og mange er udenlandske. Det er en jungle at finde rundt i. Et andet problem er, at det ikke er alle apps, der kan snakke sammen,” siger Jan Hoedt. På de to temaaftener blev der også snakket om, hvor man kan søge støtte til de hjælpeprogrammer, man har behov for. ”Det kan nemlig også være svært at finde ud af, hvor man skal gå hen. Men som grundregel er det sådan, at hvis man har behov for hjælpemidler i forbindelse med sit arbejde, så skal man søge i jobcenteret. Er man under uddannelse, søger man via skolen, og er det i privatsfæren, man har behov for sit hjælpemiddel, så går man til kommunen. Der er dog undtagelser fra grundreglen,” forklarer Jan Hoedt og tilføjer: ”Men her på Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi tilbyder vi gerne kurser og specialdesignede forløb i anvendelsen af apps som støtte til mennesker med stave- og læsevanskeligheder. Både når det handler om valg og anvendelse af apps, og om hvor man kan søge støtte til sine hjælpemidler.” 14 ︲ Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Juni 2013 Promens A/S Pilotprojekt Antallet af interesserede – 60 ved hvert apps-arrangement – indikerer, at der er behov for oplysning om de mange nye hjælpemidler. ”Der er rigtig mange, der simpelthen ikke ved, at disse nye apps kan bruges, hvis man har svært ved at læse eller stave,” fortæller Christian Bock. ”Ja, det er synd og skam,” siger Jan Hoedt. ”Og derfor vil Netværkslokomotivet og CKHM i fællesskab lave et pilotprojekt, hvor vi vil henvende os til mere specifikke målgrupper. Det kan eksempelvis være et arrangement for forældre til børn, der har problemer med læsning og stavning eller et arrangement for medarbejderne på en virksomhed.” Vil gerne gentage succes’en ― Medarbejdere, der havde svært ved at læse og stave, fik tilbud om kompetenceløft Af journalist Sisse Valnert Det er en længere proces, emballagevirksomheden Promens A/S i Stilling har været igennem, for at få to hold medarbejdere på kurser, der gjorde dem bedre til at stave og læse. ”Men det har været det hele værd,” mener HR manager Rikke Justenborg. Fortrolig test Samtlige 90 medarbejdere – timelønnede og funktionærer – blev screenet. ”Det var en fortrolig test. Som virksomhed fik vi at vide, hvor mange, der havde brug for et kompetenceløft, men vi fik ingen navne. Medarbejderne skulle hver i sær selv tage stilling til, om de ville på et kursus.” To hold på henholdsvis seks og syv medarbejdere har nu været af sted på et 14 dage langt kursus. Frist pust AOF Midt Horsens Hedensted arrangerede undervisningen og lejede sig ind i nogle lokaler tæt på virksomheden. ”Kurserne foregik i arbejdstiden, og vi mente, det ville være godt for de involverede medarbejdere at komme væk fra hverdagen på fabrikken. Der er da også flere, der har givet udtryk for, at det var et dejligt, friskt pust at undervisningen foregik et andet sted,” fortæller HR manageren. Ledige ind som vikarer For at erstatte de medarbejdere, der skulle af sted på kursus, ansatte Promens fem, der havde været ledige i mere end tre måneder. ”De startede med jobtræning i fire uger. Dén ordning er gratis for virksomheden. Senere blev de så vikarer, hvor vi fik en jobrotationsydelse, så hele ordningen har faktisk ikke kostet virksomheden noget. Bortset selvfølgelig fra den tid, vi har lagt i projektet,” forklarer Rikke Justenborg. Win-win-win Projektet er, hvad man på nudansk kalder for en win-win-situation. De faste medarbejdere har fået et kompetenceløft, og nogle ledige har fået en håndsrækning. Måske kan man endda kalde projektet for en win-win-win-situation, for Promens har også i dag gavn af de ledige, der var med i rotationsordningen. ”Vi har stadig tilknytning til nogle af de ledige, som vi fortsat bruger som vikarer. Stabile vikarer, der kender til virksomheden, er guld værd,” siger Rikke Justenborg. En befriende lettelse Men forløbet har også været guld værd for de medarbejdere, der har taget kurset. ”Der var en, der sagde, at han følte en befriende lettelse, fordi der nu er en åbenhed omkring det at være ordblind,” husker Rikke Justenborg. På Promens vil man gerne gentage succes’en. ”Fra screeningen ved vi, at der er flere, der kan få gavn af at komme på kursus. Derfor håber vi meget på, at vi snart kan gå i gang med endnu et eller to hold.” Netværkslokomotivets nyhedsbrev. Juni 2013 HOK — Hærens operativ kommando ︲ 15 Uddannelsespiloter i forsvaret ― Alle, fra yngste mand til chefen, skal gennem en screening i dansk og regning Af journalist Sisse Valnert ”Netværkslokomotivet har haft en koordinerende rolle i projektet Uddannelsespiloter og almen kvalificering,” fortæller major Glenn Press-Hansen, Flyvestation Karup. 62 personer, der nyder anseelse blandt kolleger og chefer, er nu blevet uddannelsespiloter, efter et fem dages kursus, hvor blandt andet den svære samtale stod på skemaet. ”De 62 skal understøtte den proces, der nu er startet,” forklarer majoren. Sparer op til uddannelse Forsvaret har forholdsvis mange ansatte, der er ufaglærte. Efter 33 måneders ansættelse får de ansatte en uges betalt uddannelse om måneden. ”Ordningen er tænkt sådan, at den ansatte hos os kan spare sammen til en hel uddannelse som for eksempel murer eller tømrer, når kontrakten med os udløber. Mange har kun en kontrakt med forsvaret indtil de er 35 år, og så har de altså mulighed for at starte en uddannelse,” siger Glenn Press-Hansen. ”Men vi oplever, at omkring halvdelen ikke gør brug af deres opsparede uddannelseuger.” MANDAG 21° 4 TIRSDAG 4° 21° 4 Kompetenceløft En af grundene til, at så mange fravælger deres ret til uddannelse, kan være, at de har haft dårlige erfaringer i folkeskolen. De har måske haft svært ved at læse og skrive og måske også svært ved at regne. En del har problemer med ordblindhed. ”Nu går vi så i gang med at screene alle. Fra den yngste mand og helt op på chefniveau. Så er der ikke rigtig nogen, der kan undslå sig,” fortæller Glenn Press-Hansen. Når screeningen er gennemført, får cheferne en tilbagemelding om, hvor mange, der har behov for et kompetenceløft. ”Vi har haft stor gavn af Netværkslokomotivets erfaringer og viden i den her proces,” fortæller majoren fra Karup. Problemerne kan knækkes Netværkslokomotivet har gennem mange år arbejdet målrettet med kompetenceløft til medarbejdere, der har vanskeligheder med de grundlæggende færdigheder i dansk og regning. Har man problemer med for eksempel at skrive, så er man ikke særlig motiveret for at starte på en uddan- ONSDAG 3° 19° 5 TORSDAG 6° 17° 3 nelse. Man forventer en gentagelse fra folkeskolen med det ene nederlag efter det andet. Men sådan behøver det ikke at være. I Netværkslokomotivets regi tilrettelægges undervisningen i dansk og regning, så den enkelte tilgodeses. Og med forskellige computerprogrammer kan mange læse- og regneproblemer knækkes. På rette vej ”Når vi har fået afklaret, hvor mange af vores ansatte, der har behov for et kompetenceløft, tilrettelægger vi et undervisningsforløb, der tager hånd om den enkeltes behov,” siger Glenn Press-Hansen. Undervisningsforløbet, der starter efter sommerferien, tilrettelægges i samarbejde med Netværkslokomotivet, AMU Nordjylland og AMU Fyn. ”Vores ambition er, at langt flere ansatte vil gøre brug af deres optjente uddannelsesuger, og med projektet Uddannelsespiloter og almen kvalificering tror jeg, vi er på rette vej,” slutter major Glenn Press-Hansen. Netværkslokomotivet er involveret i flere lignende projekter i samarbejde med statslige institutioner. FREDAG 6° 18° 5 LØRDAG 7° 19° 5 SØNDAG 6° 23° 4 Kontakt os for inspiration og uvildig rådgivning Netværkslokomotivets Ide- og formidlingscenter er for alle Som noget nyt har Netværkslokomotivet mulighed for at informere landsdækkende om de erfaringer og værktøjer som virker for Netværkslokomotivet. ASK - 2011 Arbejdsskadeteam fordelt på kommuner Jonna Bach Hans Gaardmann Per Andersen Mogens Schmidt Vejle, Fredericia og Vestfyn (Middelfart) Horsens, Hedensted, Odder, Skanderborg og Silkeborg Horsens, Hedensted, Odder, Skanderborg og Silkeborg Vejle, Kolding Mobil 24 47 63 35 Mobil 20 26 37 60 Mobil 21 48 02 38 Mobil 29 41 32 33 jonba@vejle.dk haeha@vejle.dk pande@vejle.dk mogsc@vejle.dk Konsulent Konsulent Konsulent Konsulent Derfor er alle velkomne til at henvende sig og få inspiration og uvildig rådgivning af konsulenterne i Netværkslokomotivet. og Vejen Team 6 Bornholm Hjørring Frederikshavn Læsø Brønderslev-Dronninglund Jammerbugt Hans Kærgaard Gregers Hartmann-Petersen Ann Tørnæs Tychsen Tine Bruhn Sørensen Herning, Ikast-Brande og Holstebro Konsulent Mobil 60 15 30 39 Mobil 21 64 30 84 Mobil 29 38 97 17 antty@vejle.dk tssen@vejle.dk Mobil 40 33 62 64 grhar@vejle.dk Konsulent Thisted hkerg@vejle.dk Morsø Aalborg Kontorassistent Assistent Rebild Netværkslokomotivet er finansieret af statens satspulje samt deltagerbetaling fra de kommuner netværket dækker geografisk. Medlemskab af Netværkslokomotivet Hørsholm Allerød Rudersdal I løbet af året inviteres medlemmer på temadage, Lyngby-Tårnbæk Furesø konferencer og årsmøde. Egedal Gentofte Nyhedsbrev udkommer fire Gladsaxe Herlev Ballerup gange årligt, Vesthimmerland Mariagerfjord Skive Glostrup Frederiksberg Medlemskab af Albertslund Høje Tåstrup Brøndby Netværkslokomotivet er gratis, Hvidovre Vallensbæk men fordrer at virksomheden Ishøj har opmærksomhed og Greve interesse for opkvalificering / efteruddannelse. Rødovre Randers Lemvig Struer Norddjurs Viborg Holstebro Syddjurs Favrskov Herning Halsnæs Ikast-Brande Hillerød Hillerød Horsens Samsø Odsherred Hedensted Kalundborg Varde Holbæk Lejre Roskilde Høje Tåstrup Greve Fredericia Vejen Fanø Fredensborg 44.551 og Scan koden få flere informaFrederikssund tioner påEgedal vores hjemmeside. Odder Vejle Kolding Solrød Nordfyns Middelfart Sorø Kerteminde Odense Esbjerg Ringsted Næstved Nyborg Køge Stevns Slagelse Assens Haderslev Tårnby Helsingør Gribskov Skanderborg Billund København Århus Silkeborg Ringkøbing-Skjern Christiansø Faxe Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Netværkslokomotivet . Vestre Engvej 56, 7100 Vejle . Robert Holms Vej 1, 8700 Horsens . Tlf. 76 81 57 70 . www.netvaerkslokomotivet.dk Sønderborg Ærø S1 Langeland Lolland Guldborgsund Dragør
© Copyright 2024