G a s h i s t o r i e Af Henrik Andersen, Aalborg Forsyning, Gas Gashistorier fra de gode gamle dage! Fra dengang gasforsyningen i Aalborg blev en væsentlig indtægtskilde for kommunen. I 1911 overtog Aalborg Kommune efter lange og seje forhandlinger Gasværket fra Det Danske Gascompagni. Politikerne i byen fik dermed kontrol over priser, forsyningssikkerhed og ikke mindst et betydeligt areal ved havnen. Dertil kom, at Gasværket og forsyningen af byen var en god forretning for kommunen i en tid, hvor kommunal virksomhed ikke var underlagt prislofter, indtægtsrammer og andre mekanismer, der kunne dæmpe den kommunale foretagsomhed! Det gamle gasværk Da vi i forbindelse med Gasforsyningens 100 års jubilæum som kommunal forsyningsvirksomhed kiggede i historiebogen fra 25 års jubilæet i 1936, faldt vi over et afsnit med overskriften ”Erindringer”1. Her fortæller ”tre af de gamle Kæmper, der har gjort hele Felttoget med” om livet på Gasværket i slutningen af 1800-tallet. Når de ”gamle Kæmper” fortæller om det gamle gasværk, handler det om byens første gasværk fra 1854, der var placeret i Nyhavn - omtrent der, hvor Musikkens Hus i dag er under opførelse. Det nye gasværk blev bygget lidt øst for byen og taget i brug i Nogle af historierne kan også læses i Hanne Thomsens bog ”Ren Gas”, der udkom ved Gasforsyningens 150 års jubilæum i 2004. 1 24 Gasteknik nr. 1 • 2012 1903. Adressen har været uændret siden! Ledningstab og gasalarmer Bogholder Christian Petersen blev ansat på det det gamle gasværk i 1901 og fortæller blandt andet om ledningstabet eller målerdifferencen; En udfordring, der stadig er kendt i bygasbranchen: ”Inkassationen af Gasregningerne ligger ogsaa paa Administrationsbygningen, medens vi paa Gasværket kan kontrollere, om de sammenlagte tal paa Gasregningerne passer med den mængde Gas, der er udsendt. Her maa der imidlertid regnes med et vist Svind, idet der kan opstaa Utætheder paa Ledningerne. En saadan Utæthed vil dog hurtigt blive opdaget, idet vi raader over alle Midler til at opspore den. Folk er iøvrigt fintmærkende i saa henseende, ja, jeg fristes næsten til at sige for fintmærkende, idet det er hændet, at vi har maattet sende Folk ud, fordi der er blevet konstateret stærk Kloaklugt!” Mere end 100 år senere kan vi konstatere, at alt er ved det gamle - og dog: I dag rykker vi ud, når gasalarmen lyder - efter intensiv brug af hårlak i den lille to-værelses inden fredag aften i Jomfru Ane Gade. Risiko for gasforgiftning Pensioneret kedelpasser Lars Peter Jensen fortæller, at han (i 1936) kan ”prale med, at jeg blandt de nulevende er den, der først kom til det gamle Værk. Det skete den 22. Oktober 1896”. Lars Peter fortæller videre om arbejdet ved Retorterne: ”Naar vi åbnede Retorterne, havde vi ½ Alens Rør med en Begtamp gennem, som vi satte Ild til. Den brændende Begtamp satte vi saa hen til Retorten, naar vi aabnede den. Den udstrømmende gas gav da kun et lille knald, hvorimod der lød et mægtigt Skrald, naar der ikke blev sat ild til”. At arbejdsmiljøet ikke stod højt på dagsordenen dengang vidner Lars Peters fortsatte beretning om: ”Naar en Ovn havde staaet i nogen tid, kunde der i de Kasser, hvori Gassen gaar op - vi kaldte dem for ”Drøvlerne” (Hydraulikerne) - samles Knaldgas. Ved Rensningen af disse Kasser, kunde man risikere at blive gasforgiftet, og naar man først havde været udsat for det én Gang, kom det let igen.” Et ”hestearbejde” Blandt de mange arbejdsopgaver, der belastede de ansattes helbred var gasforgiftninger måske i den ”blide” ende af skalaen. Når beretningen fortsætter, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan man havde det efter en lang arbejdsdag på Gasværket: ”Det var et Hestearbejde, der maatte udføres paa det gamle Værk. Koksene blev med Ragere, der lignede et Syvtal, skrabt ud af Retorterne og ned i Jernvogne. Det var en varm Omgang, at G a s h i s t o r i e Fra opførelsen af en ny beholder på gasværket ca. 1928. Perioden 192030 var præget af stor anlægsaktivitet på gasværket: Nye og større anlæg til gasrensning blev opført sammen med nyt ovnhus, nyt målerhus, nyt koksanlæg og en højbane til selvtømmende kulvogne. Den nye beholder på gasværksgrunden kunne rumme 30.000 m3. Foto fra Aalborg Gasforsynings Arkiv. komme i nærheden af disse Vogne; Benene blev helt forbrændt, og det hændte, at der gik Ild i Tøjet. Naar vi rensede Opstigningsrørene for at forhindre, at de blev stoppet til, var det saa varmt, at Hatten og Tøjet ligefrem kunde ryge af varme:” 12 timers vagter - 28 øre i timen Beretningen fra opsynsmand Johan Nielsen bekræfter Lars Peter Jensens oplevelser. Johan fortæller: ”Jeg begyndte i 1897 som Fyrbøder ved det gamle Værk. Dette Arbejde havde jeg dog kun i 2½ Aar, idet Øjnene blev daarlige som Følge af den stærke Varme... Fyrbødernes hele Paaklædning var et Par Benklæder og en Bluse. Hatten, der helst skulle være saa daarlig som mulig, brugte vi til at tage fat i Haandtaget paa Retorterne med, naar de skulde aabnes, for ellers brændte vi Hænderne.” Lars Peter Jensen fortæller også om lønnen og arbejdstiden: ”Da jeg begyndte i ’96. havde vi 12 Timers Vagt, og Ordningen lød paa 4 Ugers Dagvagt og 4 Ugers Natvagt. Naar vi skiftede fra Dagtil Natvagt eller omvendt, havde vi 18 Timers Arbejde. Den værste Tørn var, naar vi mødte paa Arbejde Søndag Middag og skulde blive ved til Mandag Morgen; Saa kunde det nok være, vi var gennemkørte. Betalingen var 28 Øre i Timen, men vel at mærke kun for de 10 Timer. Hvad vi arbejdede der ud over, fik vi ikke en rød Øre for. Der var heller ikke noget, der hed Fridag - hverken om Søndagen eller paa nogen anden tid i Ugen. Der skulde arbejdes uafbrudt. I Dagvagten mødte vi Klokken 6 om Morgenen og skulde fortsætte til Klokken 6 om Aftenen. Vi maatte arbejde til Klokken 10-10½ om Formiddagen, før vi kunde gøre os Haab om at faa en bid Frokost.” Nye tider På Gasforsyningen er vi noget stolte af i dag at være både miljøog arbejdsmiljøcertificeret efter moderne standarder. Heldigvis indgår fortidens synder ikke i nutidens vurdering af vores evne til at leve op til kravene: Det er vi glade for! Selvom arbejdet var hårdt og lønnen langtfra kompenserede for dette, bliver man som kommunal embedsmand blød om hjertet, når Lars Peter Jensen fortæller: ”Der skete ellers ingen større Forandringer i det daglige Arbejde ved Overgangen til Kommunen; dog maa det nævnes, at vi tidligere selv maatte om, hvorvidt vi vilde have den Smule Frihed, vi kunde faa, men Kommunen gennemførte, at vi skulde tage Friheden, og at der skulde sættes ekstra Folk ind paa Vagten.” Den væltede gastank Dette var bare et ganske lille udpluk af den meget rige historiefortælling, der findes om Gasværket og -forsyningen i Aalborg. De fleste af historierne er aldrig blevet skrevet ned, men det gør dem bestemt ikke ringere. Måske vender vi tilbage med beretningerne om dengang gasbeholderen væltede eller det nye letbenzinanlæg røg i luften med et øresønderrivende brag, der kunne høres over hele byen. I øvrigt er den væltede gastank et emne, der bliver taget op af vores pensionister hvert år til julefrokosten: Der er et eller andet med skyldsspørgsmålet, der aldrig er blevet helt afklaret! Fremtidssikret STRÅLEVARME - på gas eller vand • Kvalitetspaneler • Overholder UNI EN 14037 • Energibesparelse op til 40% • Høj komfort - ensartet temperatur • Loftshøjde 3-25 m • Vejledning af eksperter • Lagerførende • Ring for tilbud nu! VEST 7568 8033 ØST 4585 3611 Gasteknik nr. 1 • 2012 25