1. No category

I Guds navn, den
Barmhjertige, den Nådige
Kumails Forbøn
Kumails Forbøn
Imam Ali Islamic Centre
Foreningen Ahlul Bait i Danmark
Dua af generationens Imam
Fred være med ham
I Allah den barmhjertig den almægtiges navn
Oh Herre, giv os styrken til at være lydige, at holde os fra
ugerninger, at have oprigtige intentioner, at have
kendskab til alt det, som Du vil, vi skal respektere, giv os
vejledning og visdom og lad vore tunger tale sand. Fyld
vores hjerter med viden og lærdom.
Hold os fra at fylde vore maver med ulovlig mad. Hold
vore hænder fra at nedtrykke og at stjæle. Blind vore øjne
fra at se umoralske ting og handlinger. Bloker vores ører
fra at høre ligegyldig og uønskelig tale samt bagtalelse og
onde bemærkninger.
Lad vore lærde modtage fromhed og evnen til at give gode
råd. Gør vore studerende i stand til at passe deres studier
med oprigtighed. Lad dem af os som lytter adlyde det, de
hører og følge det oprigtigt.
Giv helbred og styrke til syge muslimer, fred og
barmhjertighed til de døde muslimer og ære og værdighed
til de gode. Lad vore unge angre deres fejl. Gør vore
kvinder ydmyge og ærbare.
Giv de rige ydmyghed og generøsitet, de fattige
tålmodighed og glæde, giv os sejr over angribere, giv
frihed og komfort til de tilfangetagne og giv lederne
retfærdighed og barmhjertighed og undersåtterne god
opførsel og retfærdighed.
6
Kumails Forbøn
Giv vore pilgrimme til den hellige Kaaba og mulighed for
at besøge de hellige steder, og gør det let for dem at
fuldføre Hajj og Umra, som Du har befalet os, Oh Du
Mest Barmhjertige.
Noter
Gennem en række udtalelse fra Sheikh Saduq i hans
Maani al Akhbar, har Imam Jaafar Sadiq sagt:
Den synd, som ødelægger Allahs velsignelse, er en
korruption.
Den synd, for hvilken man bør angre, er et drab.
Den synd, som forårsager Allahs vrede, er uretfærdighed
Den synd, der afslører vor fejl, er som at drikke alkohol
Den synd, som blokerer for ernæring, er utroskab.
Den synd, som forkorter livet, er at behandle pårørende
dårligt
I Usool al Kafi berettes det, at Imam Jaafar sagde: ″Min
far plejede at sige: ″Jeg søger Allahs beskyttelse mod de
synder, som, forkorter livet, bringer døden nær og
ødelægger beboelse, og de er at behandle pårørende
dårligt; ulydighed imod forældrene og svigt i at gøre noget
godt″.″
Sheikh Saduq har i sin Maani al-Akhbar fortæller fra Abu
Khalid Kabuli at Imam Zainul Abedin sagde:
De synder som forårsager mangel på velsignelse er:
At være uretfærdighed mod mennesker
At ophøre med at udvise sympati og godhed og at undlade
at takke Allah for de velsignelser Han giver.
Kumails Forbøn
7
De synder, som man bør angre, er:
At dræbe en uskyldig person; at negligere pårørende så
meget at man endda glemmer dem; ikke at udføre sine
daglige bønner indtil tiden er overskredet; ikke at lave et
testamente; ikke at returnere de ting, som man
uretmæssigt er i besiddelse af samt ikke at give Zakat før
man bliver overtaget ved døden og tungen forstummer.
De synder, der forårsager Allahs vrede, er:
At trodse de lærde ubegrundet; at overtræde andres
rettigheder eller at gøre grin med eller nedgøre andre
mennesker.
De synder, som mindsker ens daglige brød:
At vise sig selv som værende i nød; at sove ved
solnedgang og ved tiden for morgenbøn samt at overse
Allahs velsignelser og beklage til Skaberen.
De synder som bringer unåde:
At drikke vin og at spille hasard.
I Allahs navn Den Mest
Hengivne og Barmhjertige
Oh, Allah, jeg beder Dig ved Din barmhjertighed,
som omslutter alting 1
ved Din styrke,
gennem hvilken Du dominerer alting,
overfor hvilken alt er ydmygt og alt er mindre
ved Din uoverkommelighed
ved hvilken Du overvælder alting
ved Din magt,
som intet kan modstå
ved Din storhed,
som fylder alt
ved Din kraft,
som hæver sig over alting
ved Dit åsyn,
som eksisterer efter tilintetgørelsen af alting
ved Dine navne,
som er basis for alting
1- Surat al araf
‫ّحيم‬
‫ّحمنِ الر‬
‫ِِهللا الر‬
‫ِسم‬
‫ب‬
‫َّ‬
‫َت‬
‫ِع‬
‫َس‬
‫ِي و‬
‫الت‬
‫ِكَ َّ‬
‫َت‬
‫ْم‬
‫َح‬
‫ِر‬
‫َُلكَ ب‬
‫َسْأ‬
‫ِّي أ‬
‫ِن‬
‫َّ إ‬
‫هم‬
‫ْ‬
‫اللُ‬
‫ْء‬
‫َّ شَي‬
‫ُل‬
‫ك‬
‫ْء‬
‫َّ شَي‬
‫ُل‬
‫ها ك‬
‫َ ب‬
‫ْت‬
‫هر‬
‫ِي ق‬
‫الت‬
‫ِكَ َّ‬
‫َّت‬
‫ُو‬
‫ِق‬
‫َ ب‬
‫و‬
‫َِ‬
‫ََ‬
‫ْء‬
‫ُّ شَي‬
‫ُل‬
‫ها ك‬
‫َ ذ‬
‫ْء و‬
‫ُّ شَي‬
‫ُل‬
‫ها ك‬
‫َع‬
‫َض‬
‫َ خ‬
‫و‬
‫ََّ‬
‫ل َلَ‬
‫َ َلَ‬
‫ََ‬
‫ْء‬
‫َّ شَي‬
‫ُل‬
‫ها ك‬
‫َ ب‬
‫ْت‬
‫لب‬
‫ِي غ‬
‫الت‬
‫ِكَ َّ‬
‫ُوت‬
‫َر‬
‫َب‬
‫ِج‬
‫َ ب‬
‫و‬
‫َِ‬
‫ْء‬
‫ها شَي‬
‫ُوم‬
‫يق‬
‫الت‬
‫ِكَ َّ‬
‫َّت‬
‫ِز‬
‫ِع‬
‫َ ب‬
‫و‬
‫ُ َلَ‬
‫ِي الَ َ‬
‫ْء‬
‫َّ شَي‬
‫ُل‬
‫ْ ك‬
‫مََلَت‬
‫الت‬
‫ِكَ َّ‬
‫َت‬
‫َم‬
‫َظ‬
‫ِع‬
‫َ ب‬
‫و‬
‫ِي َ‬
‫ِسُْ‬
‫ْء‬
‫َّ شَي‬
‫ُل‬
‫َالَ ك‬
‫ِي ع‬
‫الذ‬
‫ِكَ َّ‬
‫َان‬
‫لط‬
‫َ ب‬
‫و‬
‫َاِ‬
‫ْء‬
‫ِّ شَي‬
‫ُل‬
‫ء ك‬
‫َن‬
‫د ف‬
‫بع‬
‫َاق‬
‫الب‬
‫ْه‬
‫َج‬
‫ِو‬
‫َ ب‬
‫و‬
‫ِكَ ْ‬
‫َْ‬
‫ِي َ‬
‫ََ‬
‫ن‬
‫ْك‬
‫َر‬
‫ْ) أ‬
‫َت‬
‫لب‬
‫ْ (غ‬
‫مََلَت‬
‫الت‬
‫ِكَ َّ‬
‫َائ‬
‫َسْم‬
‫ِأ‬
‫َ ب‬
‫و‬
‫َاَ‬
‫ِي َ‬
‫ْء‬
‫ِّ شَي‬
‫ُل‬
‫ك‬
Kumails Forbøn
ved Din viden,
som omslutter alting; og
ved lyset fra Dit åsyn,
gennem hvilke alting lyser
Oh Lysets Ophav, oh Du Hellige
Oh Første uden begyndelse og Sidste uden slutning!
Oh Allah tilgiv mig de synder
der nedbryder mine værn*1
Oh Allah tilgiv mig de synder
som bringer modgang
Oh Allah tilgiv mig de synder
der udvisker velsignelser
Oh Allah tilgiv mig de synder
der tilbageholder forbøn
Oh Allah tilgiv mig de synder
som udvisker alt håb
Oh Allah tilgiv mig de synder
der frembringer prøvelser
Oh Allah tilgiv mig
1- *Forklaringen på 1 – 5 findes ven enden af forbøn
11
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫‪12‬‬
‫ِْ‬
‫ْء‬
‫ِّ شَي‬
‫ُل‬
‫ِك‬
‫َ ب‬
‫َاط‬
‫َح‬
‫ِي أ‬
‫الذ‬
‫ِكَ َّ‬
‫لم‬
‫ِع‬
‫َ ب‬
‫و‬
‫ْء‬
‫ُّ شَي‬
‫ُل‬
‫ه ك‬
‫َض‬
‫ِي أ‬
‫الذ‬
‫ِكَ َّ‬
‫ْه‬
‫َج‬
‫ِ و‬
‫ُور‬
‫ِن‬
‫َ ب‬
‫و‬
‫ء َلُ‬
‫َاَ‬
‫ُور‬
‫يا ن‬
‫يا قُّ‬
‫ُ َ‬
‫َ‬
‫ُدوسُ‬
‫َ ْ‬
‫ِين‬
‫اْلخِر‬
‫يا آخِر‬
‫َ و‬
‫ِين‬
‫َّل‬
‫اْلَو‬
‫َو‬
‫يا أ‬
‫َ‬
‫ل ْ‬
‫ََّ‬
‫َ َ‬
‫َ‬
‫َّ‬
‫هت‬
‫الت‬
‫َ َّ‬
‫ُوب‬
‫الذن‬
‫ُّ‬
‫ْ ل‬
‫ِر‬
‫ْف‬
‫َّ اغ‬
‫هم‬
‫ِي َ‬
‫ِكُ‬
‫تْ‬
‫اللُ‬
‫ِيَ‬
‫َم‬
‫ِص‬
‫الع‬
‫ْ‬
‫َ‬
‫َّ‬
‫ل‬
‫ْز‬
‫تن‬
‫الت‬
‫َ َّ‬
‫ُوب‬
‫الذن‬
‫ُّ‬
‫ْ ل‬
‫ِر‬
‫ْف‬
‫َّ اغ‬
‫هم‬
‫ِي ُ‬
‫ُِ‬
‫اللُ‬
‫ِيَ‬
‫َم‬
‫ِّق‬
‫الن‬
‫َ‬
‫َّ‬
‫ِّر‬
‫َي‬
‫تغ‬
‫الت‬
‫َ َّ‬
‫ُوب‬
‫الذن‬
‫ُّ‬
‫ْ ل‬
‫ِر‬
‫ْف‬
‫َّ اغ‬
‫هم‬
‫ِي ُ‬
‫ُ‬
‫اللُ‬
‫ِيَ‬
‫َم‬
‫ِّع‬
‫الن‬
‫َ‬
‫َّ‬
‫ْب‬
‫تح‬
‫الت‬
‫َ َّ‬
‫ُوب‬
‫الذن‬
‫ُّ‬
‫ْ ل‬
‫ِر‬
‫ْف‬
‫َّ اغ‬
‫هم‬
‫ِي َ‬
‫ِسُ‬
‫اللُ‬
‫ِيَ‬
‫ء‬
‫الدع‬
‫ُّ‬
‫َاَ‬
‫َّ‬
‫ل‬
‫ْز‬
‫تن‬
‫الت‬
‫َ َّ‬
‫ُوب‬
‫الذن‬
‫ُّ‬
‫ْ ل‬
‫ِر‬
‫ْف‬
‫َّ اغ‬
‫هم‬
‫ِي ُ‬
‫ُِ‬
‫اللُ‬
‫ِيَ‬
‫ء‬
‫الب‬
‫ْ‬
‫َالََ‬
‫َّ‬
‫ْب‬
‫َن‬
‫َّ ذ‬
‫ُل‬
‫ِي ك‬
‫ْ ل‬
‫ِر‬
‫ْف‬
‫َّ اغ‬
‫هم‬
‫اللُ‬
Kumails Forbøn
13
enhver synd, jeg har begået og
ethvert fejltrin, jeg har gjort
Oh Allah, jeg søger nærhed til Dig
gennem ihukommelse af Dig
Jeg søger Din egen mellemkomst fra Dig selv
Og jeg beder Dig ved Din gavmildhed
at bringe mig nærmere til Din barmhjertighed,
at velsigne mig med taknemmelighed til Dig og at
inspirere mig med ihukommelse af Dig
Oh Allah, jeg beder Dig med bønnen fra
en ydmyg, ynkelig og ringe person
at vise mig overbærenhed,
at være barmhjertig mod mig,
at gøre mig tilfreds og glad
med Din berigelse til mig
og at jeg må være ydmyg i enhver henseende
Oh Allah, jeg beder dig med bønnen fra en
hvis ydmygelse er ekstrem;
en der anråber Dig med sine bønner i vanskelighed
og hvis længsel efter det Du har
er blevet intens
Oh Allah, mægtigt er Dit kongerige
usynligt er Din væsen
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫‪14‬‬
‫ها‬
‫َأ‬
‫ْط‬
‫َخ‬
‫َة أ‬
‫ِيئ‬
‫َط‬
‫َّ خ‬
‫ُل‬
‫َ ك‬
‫ه و‬
‫ْت‬
‫نب‬
‫َْ‬
‫َذ‬
‫أ‬
‫ُْ‬
‫تَ‬
‫ُُ‬
‫َّ‬
‫ْر‬
‫ِك‬
‫ِذ‬
‫ْكَ ب‬
‫َِلي‬
‫ُ إ‬
‫َّب‬
‫َر‬
‫تق‬
‫ِّي أ‬
‫ِن‬
‫َّ إ‬
‫هم‬
‫ََ‬
‫ِكَ‬
‫اللُ‬
‫ْس‬
‫نف‬
‫َِلى َ‬
‫ِكَ إ‬
‫ُ ب‬
‫ِع‬
‫َشْف‬
‫َسْت‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫ِكَ‬
‫ْب‬
‫ُر‬
‫ْ ق‬
‫ِن‬
‫ِي م‬
‫َن‬
‫ِي‬
‫دن‬
‫ِكَ أ‬
‫ُود‬
‫ِج‬
‫َُلكَ ب‬
‫َسْأ‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫َْ‬
‫ن ُ‬
‫ِكَ‬
‫تْ‬
‫تْ‬
‫ْر‬
‫ِك‬
‫ِي ذ‬
‫َن‬
‫ِم‬
‫له‬
‫َ أ‬
‫َكَ و‬
‫ْر‬
‫ِي شُك‬
‫َن‬
‫ِع‬
‫توز‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫َْ‬
‫َْ‬
‫ن ُ‬
‫ن ُ‬
‫َكَ‬
‫َّ‬
‫َلل‬
‫مت‬
‫َاض‬
‫ل خ‬
‫َُلكَ سُؤ‬
‫َسْأ‬
‫ِّي أ‬
‫ِن‬
‫َّ إ‬
‫هم‬
‫َذِّ‬
‫َاَ‬
‫ِع ُ‬
‫اللُ‬
‫ِع‬
‫َاش‬
‫خ‬
‫ِي‬
‫َن‬
‫َم‬
‫ْح‬
‫تر‬
‫ِي و‬
‫َن‬
‫ِح‬
‫تسَام‬
‫أ‬
‫َْ‬
‫َ َ‬
‫ن ُ‬
‫ََ‬
‫ً‬
‫ِعا‬
‫َان‬
‫ً ق‬
‫ِيا‬
‫َاض‬
‫ِكَ ر‬
‫ِسْم‬
‫ِق‬
‫ِي ب‬
‫لن‬
‫ْع‬
‫تج‬
‫و‬
‫َ َ‬
‫ً‬
‫ِعا‬
‫َاض‬
‫َو‬
‫مت‬
‫َال‬
‫ْو‬
‫اْلَح‬
‫ِيع‬
‫َم‬
‫ِي ج‬
‫َ ف‬
‫و‬
‫ِ ْ‬
‫ِ ُ‬
‫َّ‬
‫ه‬
‫َت‬
‫َاق‬
‫ْ ف‬
‫دت‬
‫منِ اشْت‬
‫َُلكَ سُؤ‬
‫َسْأ‬
‫َ أ‬
‫َّ و‬
‫هم‬
‫َاَ‬
‫ََّ‬
‫ل َ‬
‫ُُ‬
‫اللُ‬
‫ه‬
‫َت‬
‫َاج‬
‫ِ ح‬
‫ِد‬
‫دائ‬
‫ِن‬
‫ِكَ ع‬
‫ل ب‬
‫نز‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫َْ‬
‫ََ‬
‫د الشََّ‬
‫َْ‬
‫َُ‬
‫ه‬
‫َت‬
‫ْب‬
‫َغ‬
‫دكَ ر‬
‫ِن‬
‫َا ع‬
‫ِيم‬
‫َ ف‬
‫ُم‬
‫َظ‬
‫َ ع‬
‫و‬
‫َْ‬
‫ُُ‬
‫َّ‬
‫َ سُْ‬
‫َف‬
‫َ خ‬
‫ُكَ و‬
‫َان‬
‫مك‬
‫َ ع‬
‫ُكَ و‬
‫َان‬
‫لط‬
‫ُم‬
‫َظ‬
‫َّ ع‬
‫هم‬
‫َالَ َ‬
‫اللُ‬
‫ِيَ‬
‫ْر‬
‫مك‬
‫ُكَ‬
‫َ‬
Kumails Forbøn
Dine planer er skjulte
Din befaling er urokkelig
Din majestæt overvældende
Din magt er evig
og flugt fra Dit domæne er umulig
Oh Allah, jeg finder ingen tilgiver for mine synder
ingen der dækker over mine dårlige handlinger
ingen der omformer mine dårlige gerninger
til gode gerninger, anden end Dig.
Der er ingen Guddom anden end Dig
Al pris til Dig og Du er ophøjet
Jeg har gjort mig selv uret,
Jeg har været meget dristig i min uvidenhed og
jeg er afhængig af
Din evige ihukommelse af mig og
Din favør mod mig
Oh Allah, oh min beskytter
Hvor mange grimme ting har Du dækket over!
Hvor mange trængsler har Du klaret!
Hvor mange fejltrin har Du fjernet!
Hvor mange problemer har Du forhindret!
Og hvor megen smuk ros
som jeg ikke er værd,
15
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫و‬
‫َ‬
‫و‬
‫َ‬
‫هر‬
‫ظ‬
‫َ‬
‫ََ‬
‫ََ‬
‫لب‬
‫غ‬
‫َ‬
‫‪16‬‬
‫مر‬
‫أ‬
‫ُكَ‬
‫َْ‬
‫هر‬
‫ق‬
‫ُكَ‬
‫َْ‬
‫ِن‬
‫ُ م‬
‫َار‬
‫ِر‬
‫الف‬
‫ِن‬
‫مك‬
‫تكَ و‬
‫در‬
‫ْ ق‬
‫َت‬
‫َر‬
‫َ ج‬
‫و‬
‫ُ ْ‬
‫ْ‬
‫َُ‬
‫ُْ‬
‫يْ‬
‫َ الَ ُ‬
‫مت‬
‫ُك‬
‫ح‬
‫ِكَ‬
‫ُوَ‬
‫َّ‬
‫ً‬
‫د ِ‬
‫ِرا‬
‫َاف‬
‫ِي غ‬
‫ُوب‬
‫ذن‬
‫لُ‬
‫َّ الَ أ‬
‫هم‬
‫َجُِ‬
‫اللُ‬
‫َ الَ ِ‬
‫ِن‬
‫ْء م‬
‫ِشَي‬
‫َ الَ ل‬
‫ً و‬
‫ِرا‬
‫ِحِي سَات‬
‫َائ‬
‫َب‬
‫لق‬
‫و‬
‫ْ‬
‫ْر‬
‫َي‬
‫دالً غ‬
‫مب‬
‫ِالح‬
‫َب‬
‫الق‬
‫َل‬
‫َم‬
‫ع‬
‫ِيحِ ب ْ‬
‫ِيَ ْ‬
‫َكَ‬
‫َِّ‬
‫َسَنِ ُ‬
‫َان‬
‫ْح‬
‫َ سُب‬
‫نت‬
‫ِالَّ أ‬
‫ه إ‬
‫الَ إ‬
‫َْ‬
‫َكَ‬
‫َِلَ‬
‫ََ‬
‫ِي‬
‫ْس‬
‫نف‬
‫ُ َ‬
‫ْت‬
‫لم‬
‫ِكَ ظ‬
‫ْد‬
‫َم‬
‫ِح‬
‫َ ب‬
‫و‬
‫ِي‬
‫هل‬
‫ِج‬
‫ُ ب‬
‫ْت‬
‫َّأ‬
‫َر‬
‫تج‬
‫و‬
‫َ َ‬
‫َْ‬
‫ََ‬
‫ِّكَ ع‬
‫من‬
‫ِي و‬
‫ِكَ ل‬
‫ْر‬
‫ِك‬
‫ِ ذ‬
‫ِيم‬
‫َد‬
‫َِلى ق‬
‫ُ إ‬
‫ْت‬
‫َن‬
‫َ سَك‬
‫و‬
‫َ َ‬
‫ليَ‬
‫َّ‬
‫ه‬
‫َر‬
‫ِيح سَت‬
‫َب‬
‫ْ ق‬
‫ِن‬
‫ْ م‬
‫َم‬
‫ْالَيَ ك‬
‫مو‬
‫هم‬
‫َْ‬
‫َّ َ‬
‫تُ‬
‫اللُ‬
‫َالَِ‬
‫َْ‬
‫ه‬
‫لت‬
‫َق‬
‫ء أ‬
‫الب‬
‫ِن‬
‫ِح م‬
‫َاد‬
‫ْ ف‬
‫ِن‬
‫ْ م‬
‫َم‬
‫َ ك‬
‫و‬
‫ْ‬
‫َ‬
‫َُ‬
‫َ‬
‫ْ‬
‫ه)‬
‫ملت‬
‫(أَ‬
‫َُ‬
‫ه‬
‫ْت‬
‫َي‬
‫َق‬
‫َار و‬
‫ِث‬
‫ْ ع‬
‫ِن‬
‫ْ م‬
‫َم‬
‫َ ك‬
‫و‬
‫َُ‬
‫ه‬
‫ْت‬
‫َع‬
‫دف‬
‫ْر‬
‫مك‬
‫ِن‬
‫ْ م‬
‫َم‬
‫َ ك‬
‫و‬
‫ُوه َ‬
‫ْ َ‬
‫َُ‬
Kumails Forbøn
17
har Du spredt om mig
Oh Allah, mine trængsler er enorme;
min elendighed er stor;
mine handlinger er upassende;
mine lænker har holdt mig nede;
mine høje forhåbninger har holdt mig fra vinding
ligesom denne verden med dens vildledelse.
Min sjæl med dens overtrædelse og
min tøven og nølen har forrådt mig.
Oh min Herre! Jeg beder Dig med Din magt
om ikke at lade mine onde gerninger og handlinger
forhindre min forbøn til Dig;
om ikke at nedværdige mig gennem de skjulte ting.
Du kender mine hemmeligheder og jeg beder Dig
ikke at forhaste min straf
for det som jeg har gjort i hemmelighed;
mine onde gerninger i det skjulte, min udåd,
min vedvarende forsømmelighed, min uvidenhed,
mine mangfoldige passioner og min glemsomhed.
Og med din magt, oh Allah,
vær venlig mod mig i alle situationer og
vær venlig mod mig i alle mine anliggender
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫َم‬
‫َ ك‬
‫و‬
‫ْ‬
‫ه‬
‫َشَر‬
‫ن‬
‫َْ‬
‫تُ‬
‫ْ َ‬
‫َاء‬
‫ثن‬
‫ِن‬
‫م‬
‫‪18‬‬
‫ِيل َلسْت‬
‫َم‬
‫ج‬
‫ُ‬
‫ه‬
‫أ‬
‫هالً َلُ‬
‫َْ‬
‫َّ‬
‫ِي‬
‫َال‬
‫ء ح‬
‫َ ب‬
‫َط‬
‫ْر‬
‫َف‬
‫َ أ‬
‫ِي و‬
‫بالَئ‬
‫ُم‬
‫َظ‬
‫َّ ع‬
‫هم‬
‫َ َ‬
‫اللُ‬
‫ِي سُوُ‬
‫ِي‬
‫َال‬
‫ْم‬
‫َع‬
‫ِي أ‬
‫ْ) ب‬
‫َت‬
‫َّر‬
‫َص‬
‫ْ (ق‬
‫َت‬
‫ُر‬
‫َص‬
‫َ ق‬
‫و‬
‫ِي‬
‫ْع‬
‫نف‬
‫ْ َ‬
‫َن‬
‫ِي ع‬
‫َسَن‬
‫َب‬
‫َ ح‬
‫ِي و‬
‫ْالَل‬
‫َغ‬
‫ِي أ‬
‫ْ ب‬
‫دت‬
‫َع‬
‫َ ق‬
‫و‬
‫ََ‬
‫ِي)‬
‫مال‬
‫مل‬
‫د أ‬
‫بع‬
‫ُْ‬
‫ِي (آَ‬
‫ََ‬
‫ُ‬
‫ِي‬
‫ْس‬
‫نف‬
‫َ َ‬
‫ها و‬
‫ُور‬
‫ُر‬
‫ِغ‬
‫َا ب‬
‫ني‬
‫ِي‬
‫ْن‬
‫َت‬
‫دع‬
‫َ خ‬
‫و‬
‫الدْ‬
‫ََ‬
‫ُّ‬
‫َِ‬
‫ِي‬
‫َال‬
‫ِط‬
‫َ م‬
‫ها) و‬
‫نت‬
‫َاَ‬
‫ِخِي‬
‫ها (ب‬
‫يت‬
‫ِجِن‬
‫ب‬
‫َِ‬
‫َِ‬
‫َاَ‬
‫ُب‬
‫ْج‬
‫يح‬
‫ِكَ أ‬
‫َّت‬
‫ِز‬
‫ِع‬
‫َُلكَ ب‬
‫َسْأ‬
‫َأ‬
‫ِي ف‬
‫ِّد‬
‫يا سَي‬
‫َْ‬
‫َ‬
‫ن الَ َ‬
‫َ‬
‫ِي‬
‫َال‬
‫ِع‬
‫َ ف‬
‫ِي و‬
‫َل‬
‫َم‬
‫ء ع‬
‫و‬
‫س‬
‫ِي‬
‫ئ‬
‫ا‬
‫ع‬
‫د‬
‫ك‬
‫ن‬
‫ع‬
‫ْ‬
‫َ َ َُ‬
‫ُ ُ‬
‫ََ‬
‫ََّ‬
‫ِن‬
‫ِ م‬
‫ْه‬
‫لي‬
‫َ ع‬
‫ْت‬
‫لع‬
‫ما اط‬
‫ِخَف‬
‫ِي ب‬
‫ْن‬
‫َح‬
‫ْض‬
‫تف‬
‫و‬
‫ْ‬
‫َ الَ َ‬
‫ِيِّ َ‬
‫ِّي‬
‫ِر‬
‫س‬
‫ََ‬
‫ِْ‬
‫َاجِْ‬
‫ه‬
‫لت‬
‫َم‬
‫ما ع‬
‫ِ ع‬
‫بة‬
‫ُق‬
‫ِالع‬
‫لن‬
‫تع‬
‫و‬
‫ِي ب ْ‬
‫َ الَ ُ‬
‫لى َ‬
‫ُوَ‬
‫ُُ‬
‫ََ‬
‫ِي‬
‫َات‬
‫لو‬
‫ِي خ‬
‫ف‬
‫ْ سُوِ‬
‫ء‬
‫ِن‬
‫م‬
‫ِي‬
‫ِيط‬
‫ْر‬
‫تف‬
‫َ‬
‫ِي‬
‫ْل‬
‫ِع‬
‫ف‬
‫و‬
‫َ‬
‫ِي‬
‫ءت‬
‫إ‬
‫ِسَاَ‬
‫و‬
‫َ‬
‫َام‬
‫دو‬
‫َ‬
‫ِ‬
‫َْ‬
‫ه َ‬
‫ِي‬
‫لت‬
‫َف‬
‫َ غ‬
‫ِي و‬
‫َات‬
‫هو‬
‫َة‬
‫ْر‬
‫َث‬
‫َ ك‬
‫ِي و‬
‫الت‬
‫َ ج‬
‫و‬
‫ِ شََ‬
‫ََ‬
‫َّ‬
‫َال‬
‫ْو‬
‫اْلَح‬
‫ُل‬
‫ِي ك‬
‫ِي ف‬
‫ِكَ ل‬
‫َّت‬
‫ِز‬
‫ِع‬
‫َّ ب‬
‫هم‬
‫َ ك‬
‫و‬
‫ِّ ْ‬
‫ِ‬
‫اللُ‬
‫ُنِ‬
‫ً‬
‫ُِّ‬
‫ءوفا‬
‫ها) ر‬
‫ِ ك‬
‫َال‬
‫ْو‬
‫اْلَح‬
‫(ف‬
‫ِي ْ‬
‫لَ‬
‫َُ‬
‫ََ‬
‫ً‬
‫ُوفا‬
‫َط‬
‫ِ ع‬
‫مور‬
‫ِيع‬
‫َم‬
‫ِي ج‬
‫ليَّ ف‬
‫َ ع‬
‫و‬
‫ِ ْ‬
‫اْلُُ‬
Kumails Forbøn
19
Min Allah og min Herre!
Jeg har ingen anden end Dig som jeg kan bede
om en kur mod mine lidelser
og hensyntagen til min situation
Min Allah og min Beskytter!
Jeg har givet dom over mig selv;
Jeg fulgte min sjæls lune og
forsvarede mig ikke mod min fjende,
som vildledte mig gennem min sjæls længsler
og derfor blev det min skæbne.
Så jeg overskred nogle af barriererne og
overtrådte nogle af Dine love og
var ulydig overfor nogle
af Dine befalinger.
Så Du har beviser mod mig i alt dette
og jeg har intet argument i forhold til hvad Din
skæbne
vil være for mig som konsekvens;
ej heller hvilken dom og
hvilke trængsler Du pålægger mig
Nu vender jeg mig til Dig, min Allah,
efter mine fejltrin
og forherligelse af mig selv,
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫‪20‬‬
‫بي‬
‫َ ر‬
‫ِي و‬
‫َِله‬
‫إ‬
‫َِّ‬
‫َر‬
‫َّظ‬
‫َ الن‬
‫ِّي و‬
‫ُر‬
‫َ ض‬
‫َشْف‬
‫ه ك‬
‫َسْأ‬
‫ُكَ أ‬
‫ْر‬
‫َي‬
‫ِي غ‬
‫ْ ل‬
‫من‬
‫َ‬
‫َ‬
‫َُلُ‬
‫َ‬
‫ِي‬
‫مر‬
‫أ‬
‫ِي‬
‫ف‬
‫ْ‬
‫ََ‬
‫ْت‬
‫َع‬
‫اتب‬
‫ْما‬
‫ُك‬
‫ليَّ ح‬
‫َ ع‬
‫يت‬
‫ْر‬
‫َج‬
‫ْالَيَ أ‬
‫مو‬
‫ِي و‬
‫َِله‬
‫إ‬
‫ً َّ‬
‫ُ‬
‫َ َ‬
‫َْ‬
‫ِي‬
‫ْس‬
‫نف‬
‫َى َ‬
‫هو‬
‫ِيه‬
‫ف‬
‫ِ َ‬
‫ِّي‬
‫دو‬
‫ِينِ ع‬
‫ْي‬
‫تز‬
‫ِن‬
‫ِ م‬
‫ِيه‬
‫ِسْ ف‬
‫َر‬
‫ْت‬
‫َح‬
‫ْ أ‬
‫َ َلم‬
‫و‬
‫ْ َ‬
‫َُ‬
‫َى‬
‫هو‬
‫َا أ‬
‫ِم‬
‫ِي ب‬
‫َّن‬
‫َر‬
‫َغ‬
‫ف‬
‫َْ‬
‫ََ‬
‫ء‬
‫َض‬
‫الق‬
‫َل‬
‫لى ذ‬
‫ه ع‬
‫َسْع‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫ِكَ ْ‬
‫ََ‬
‫دُ‬
‫َاُ‬
‫ََ‬
‫بع‬
‫َل‬
‫ْ ذ‬
‫ِن‬
‫ليَّ م‬
‫َى ع‬
‫َر‬
‫َا ج‬
‫ِم‬
‫ُ ب‬
‫ْت‬
‫َز‬
‫َاو‬
‫َج‬
‫َت‬
‫ف‬
‫ْضَ‬
‫ِكَ َ‬
‫دود‬
‫ض) ح‬
‫نق‬
‫ْ َ‬
‫ِن‬
‫(م‬
‫ِْ‬
‫ِكَ‬
‫ُُ‬
‫ََ‬
‫ِر‬
‫َام‬
‫َو‬
‫ْضَ أ‬
‫بع‬
‫ْت‬
‫الف‬
‫َ خ‬
‫و‬
‫ِكَ‬
‫ُ َ‬
‫َُّ‬
‫ََ‬
‫ََ‬
‫َل‬
‫ِ ذ‬
‫ِيع‬
‫َم‬
‫ِي ج‬
‫ليَّ ف‬
‫ة) ع‬
‫ُج‬
‫(الح‬
‫د‬
‫الح‬
‫ف‬
‫ْ‬
‫لكَ ْ‬
‫ِكَ‬
‫مُ‬
‫َْ‬
‫و‬
‫َ‬
‫و‬
‫َ‬
‫ََّ‬
‫ََ‬
‫َاؤ‬
‫َض‬
‫ِ ق‬
‫ِيه‬
‫ليَّ ف‬
‫َى ع‬
‫َر‬
‫َا ج‬
‫ِيم‬
‫ِي ف‬
‫ة ل‬
‫ُج‬
‫الَ ح‬
‫ُكَ‬
‫بالَؤ‬
‫ُكَ و‬
‫ْم‬
‫ُك‬
‫ِي ح‬
‫من‬
‫َْلز‬
‫أ‬
‫ُكَ‬
‫َ َ‬
‫ََ‬
‫ِي‬
‫ِير‬
‫ْص‬
‫تق‬
‫بع‬
‫َِله‬
‫يا إ‬
‫ْت‬
‫تي‬
‫د أ‬
‫ق‬
‫د َ‬
‫ََ‬
‫َْ‬
‫َْ‬
‫ِي َ‬
‫ُكَ َ‬
‫و‬
‫َ‬
‫ََ‬
‫ً‬
‫ِما‬
‫َاد‬
‫ً ن‬
‫ِرا‬
‫َذ‬
‫ْت‬
‫مع‬
‫ْس‬
‫نف‬
‫لى َ‬
‫ِي ع‬
‫َاف‬
‫ِسْر‬
‫َ إ‬
‫و‬
‫ِي ُ‬
‫ً‬
‫ّا‬
‫ِر‬
‫مق‬
‫ِيبا‬
‫من‬
‫ِرا‬
‫ْف‬
‫َغ‬
‫مسْت‬
‫َق‬
‫مسْت‬
‫ِرا‬
‫َس‬
‫ْك‬
‫من‬
‫ً ُ‬
‫ً ُ‬
‫ِيالً ُ‬
‫ً ُ‬
‫ُ‬
‫ً‬
‫ً‬
‫ِفا‬
‫َر‬
‫ْت‬
‫مع‬
‫ا‬
‫ِن‬
‫ع‬
‫ذ‬
‫ْ‬
‫م‬
‫ُ‬
‫ُ‬
Kumails Forbøn
21
og jeg beder Dig bære over med mig; jeg er
angrende,
knækket, undskyldende,
søger tilgivelse; jeg er fortrydende
vedkendende, ydmyg, erkendende
Jeg finder ingen steder at flygte til
fra hvad der skete ved min adkomst
ej heller steder at flygte til
hvor jeg kan gøre mine anliggender om,
andet end ved Din accept af min anger,
og ved at Du lade mig komme ind
i Din barmhjertigheds cirkel.
Oh Allah, accepter min undskyldning
Hav barmhjertighed over min yderste lidelse
og fri mig for de stramme lænker
Oh min Herre, hav medlidenhed over
min svage krop
mit tynde skind og
mine skrøbelige knogler
Oh Du som bragte liv til min skabelse
til min ihukommelse,
til min ernæring,
til godheden imod mig, og
‫‪22‬‬
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫ِّي‬
‫ِن‬
‫ن م‬
‫َّا ك‬
‫ِم‬
‫ً م‬
‫ّا‬
‫َر‬
‫مف‬
‫الَ أ‬
‫َاَ‬
‫َجُِ‬
‫د َ‬
‫ِي‬
‫مر‬
‫ِي أ‬
‫ِ ف‬
‫ْه‬
‫َِلي‬
‫ه إ‬
‫َج‬
‫تو‬
‫ً أ‬
‫َعا‬
‫ْز‬
‫مف‬
‫و‬
‫ََ‬
‫َ الَ َ‬
‫َْ‬
‫َُّ‬
‫ُوِ‬
‫ِي‬
‫ذر‬
‫ُْ‬
‫لكَ ع‬
‫َب‬
‫َ ق‬
‫ْر‬
‫َي‬
‫غ‬
‫ِ‬
‫َة‬
‫سَع‬
‫َة‬
‫(سَع‬
‫ْ)‬
‫ِن‬
‫م‬
‫ِي‬
‫َ ف‬
‫ياي‬
‫ِكَ إ‬
‫َال‬
‫دخ‬
‫َ إ‬
‫و‬
‫ِْ‬
‫َِّ‬
‫َت‬
‫ْم‬
‫َح‬
‫ر‬
‫ِكَ‬
‫َّ‬
‫ِي‬
‫ذر‬
‫ُْ‬
‫ْ ع‬
‫َل‬
‫ْب‬
‫َاق‬
‫ِي) ف‬
‫َِله‬
‫َّ (إ‬
‫هم‬
‫اللُ‬
‫ََ‬
‫ِي‬
‫ثاق‬
‫َد و‬
‫ِن‬
‫ِي م‬
‫َّن‬
‫ُك‬
‫َ ف‬
‫ِّي و‬
‫ُر‬
‫ة ض‬
‫َم‬
‫ْح‬
‫َ ار‬
‫و‬
‫ِدَ‬
‫ْ شَّ‬
‫ْ شِّ‬
‫ِي‬
‫دن‬
‫ْف‬
‫َع‬
‫ْ ض‬
‫َم‬
‫ْح‬
‫ِّ ار‬
‫َب‬
‫يا ر‬
‫بَ‬
‫َ َ‬
‫َ‬
‫ََّ‬
‫ََّ‬
‫ة جِْ‬
‫ِي‬
‫ْم‬
‫َظ‬
‫ة ع‬
‫ِق‬
‫َ د‬
‫ِي و‬
‫لد‬
‫ِق‬
‫َ ر‬
‫و‬
‫َْ‬
‫ِي و‬
‫َت‬
‫ِي‬
‫ْب‬
‫تر‬
‫ِي و‬
‫ْر‬
‫ِك‬
‫َ ذ‬
‫ِي و‬
‫لق‬
‫َ خ‬
‫دأ‬
‫من‬
‫َ َ‬
‫بَ‬
‫َ‬
‫ْ َ‬
‫يا َ‬
‫َ‬
‫ِّي‬
‫ِر‬
‫ب‬
‫داِ‬
‫ِفِ‬
‫َ سَال‬
‫ِكَ و‬
‫َم‬
‫َر‬
‫ء ك‬
‫بت‬
‫ِي ال‬
‫ْن‬
‫هب‬
‫يت‬
‫ْذ‬
‫تغ‬
‫و‬
‫َ َ‬
‫َِ‬
‫ِي َ‬
‫َِ‬
‫ِْ‬
‫ِي‬
‫ِّكَ ب‬
‫ِر‬
‫ب‬
‫ِي‬
‫ذب‬
‫َِّ‬
‫مع‬
‫تر‬
‫بي أ‬
‫َ ر‬
‫ِي و‬
‫ِّد‬
‫َ سَي‬
‫ِي و‬
‫َِله‬
‫يا إ‬
‫َ ُ‬
‫َ‬
‫َاكَ ُ‬
‫َِّ‬
‫ِ‬
‫ْحِيد‬
‫تو‬
‫بع‬
‫َار‬
‫بن‬
‫د َ‬
‫ِكَ‬
‫َْ‬
‫ِكَ َ‬
‫ما‬
‫َ‬
‫َى‬
‫َو‬
‫نط‬
‫اْ‬
‫ََ‬
‫ِ‬
‫ْه‬
‫لي‬
‫ع‬
‫َْ‬
‫ِي‬
‫لب‬
‫ق‬
‫ِن‬
‫م‬
‫ْ‬
‫د‬
‫بع‬
‫و‬
‫َْ‬
‫َ َ‬
‫َت‬
‫ِف‬
‫ْر‬
‫مع‬
‫ِكَ‬
‫َ‬
‫ه‬
‫َق‬
‫ْت‬
‫َ اع‬
‫ِكَ و‬
‫ْر‬
‫ِك‬
‫ْ ذ‬
‫ِن‬
‫ِي م‬
‫ِسَان‬
‫ِ ل‬
‫ِه‬
‫َ ب‬
‫ِج‬
‫َ َله‬
‫و‬
‫ََ‬
‫دُ‬
‫ُب‬
‫ْ ح‬
‫ِن‬
‫ِي م‬
‫ِير‬
‫َم‬
‫ض‬
‫ِّكَ‬
Kumails Forbøn
23
til min forfriskning.
Giv mig Dine gaver, fordi
Du har bragt liv til mig med gavmildhed
og fordi Du tidligere har udvist godhed mod mig!
Min Allah, min Herre og Mester
Vil Du virkelig
straffe mig med Din ild
efter jeg har erkendt Din Enhed?
Efter erkendelse af Dig har mit hjerte ladet sig
opsluge af
påkaldelse af Dig.
Min tunge har konstant kaldt på Dig og
udsunget kærligheden til Dig til, som mit sind har
holdt fast ved
efter min oprigtige bekendelse, så hør min
forbøn, ydmyg foran Din majestæt.
Det kan ikke være Dig
Du er mere gavmild end at Du skulle
forkaste den, Du har ernæret;
forvise den, Du har opfostret;
fordrive den, som Du har givet bolig;
udsætte til trængsel den, som
Du har sparet og vist barmhjertighed
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫‪24‬‬
‫ً‬
‫ِعا‬
‫َاض‬
‫ِي خ‬
‫َائ‬
‫دع‬
‫ِي و‬
‫َاف‬
‫ِر‬
‫ْت‬
‫ِ اع‬
‫دق‬
‫د ص‬
‫بع‬
‫و‬
‫َْ‬
‫َ ُ‬
‫ِْ‬
‫َ َ‬
‫ِ‬
‫َّت‬
‫ِي‬
‫بوب‬
‫لر‬
‫ِكَ‬
‫ُُ‬
‫من‬
‫ِّع‬
‫َي‬
‫تض‬
‫ْ أ‬
‫ِن‬
‫ُ م‬
‫َم‬
‫ْر‬
‫َك‬
‫َ أ‬
‫نت‬
‫َ أ‬
‫هات‬
‫هي‬
‫َْ‬
‫ْ‬
‫َْ‬
‫ن ُ‬
‫َ َ‬
‫َْ‬
‫َ‬
‫َ‬
‫َ‬
‫ِ‬
‫ه‬
‫ت‬
‫ي‬
‫ن‬
‫َ‬
‫د‬
‫أ‬
‫ن‬
‫م‬
‫)‬
‫د‬
‫ع‬
‫ب‬
‫ت‬
‫(‬
‫د‬
‫ع‬
‫ب‬
‫ت‬
‫و‬
‫أ‬
‫ه‬
‫ت‬
‫ي‬
‫ب‬
‫ر‬
‫ََّ َُْ ْ ُ ْ َ ُ ََِّ َ ْ ْ َُْ‬
‫تسَِّ‬
‫َِلى‬
‫َ إ‬
‫لم‬
‫َو‬
‫ه أ‬
‫يت‬
‫ْ آو‬
‫من‬
‫تشَر‬
‫َو‬
‫أ‬
‫ْ ُ‬
‫ْ ُ‬
‫َِّ‬
‫د َ‬
‫َُ‬
‫َْ‬
‫َالَِ‬
‫ه‬
‫ْت‬
‫َحِم‬
‫َ ر‬
‫ه و‬
‫ْت‬
‫َي‬
‫َف‬
‫ْ ك‬
‫من‬
‫الب‬
‫ْ‬
‫ء َ‬
‫َُ‬
‫َُ‬
‫ِي‬
‫َِله‬
‫َ إ‬
‫ِي و‬
‫ِّد‬
‫يا سَي‬
‫ْر‬
‫ِع‬
‫َ ش‬
‫ْت‬
‫َ َلي‬
‫و‬
‫ِي َ‬
‫ََ‬
‫تسَِّ‬
‫َّت‬
‫َر‬
‫ُوه خ‬
‫ُج‬
‫لى و‬
‫َ ع‬
‫َّار‬
‫ُ الن‬
‫لط‬
‫ْالَيَ أ‬
‫مو‬
‫و‬
‫َ ُ‬
‫ْ‬
‫َ َ‬
‫ِ‬
‫ة‬
‫َت‬
‫َم‬
‫َظ‬
‫لع‬
‫دً‬
‫ِكَ سَاجَِ‬
‫ًَ‬
‫ََ‬
‫ة‬
‫ِق‬
‫َاد‬
‫ِكَ ص‬
‫ْحِيد‬
‫َو‬
‫ِت‬
‫ْ ب‬
‫َت‬
‫َق‬
‫نط‬
‫َْلسُن َ‬
‫لى أ‬
‫َ ع‬
‫و‬
‫ًَ‬
‫ة‬
‫ِح‬
‫ماد‬
‫ْر‬
‫ِشُك‬
‫َ ب‬
‫و‬
‫ِكَ َ‬
‫ًَ‬
‫ََ‬
‫ة‬
‫ِّق‬
‫َق‬
‫مح‬
‫َّت‬
‫ِي‬
‫إَله‬
‫ْ ب‬
‫َت‬
‫َف‬
‫َر‬
‫ْت‬
‫ُوب اع‬
‫ُل‬
‫لى ق‬
‫َ ع‬
‫و‬
‫ِكَ ُ‬
‫ِِ‬
‫ََ‬
‫ِْ‬
‫َّى‬
‫َت‬
‫ِكَ ح‬
‫ِ ب‬
‫لم‬
‫الع‬
‫ِن‬
‫ْ م‬
‫َت‬
‫َو‬
‫َ ح‬
‫ِر‬
‫َائ‬
‫َم‬
‫لى ض‬
‫َ ع‬
‫و‬
‫َ ْ‬
‫ً‬
‫َة‬
‫ِع‬
‫َاش‬
‫ْ خ‬
‫َت‬
‫َار‬
‫ص‬
‫ََ‬
‫ُّد‬
‫َب‬
‫تع‬
‫ْط‬
‫َو‬
‫َِلى أ‬
‫ْ إ‬
‫َت‬
‫َ سَع‬
‫ِح‬
‫َار‬
‫َو‬
‫لى ج‬
‫َ ع‬
‫و‬
‫َانِ َ‬
‫ِكَ‬
‫ًَ‬
‫ة‬
‫ِع‬
‫َائ‬
‫ط‬
‫ًَ‬
‫ة‬
‫ِن‬
‫ذع‬
‫مْ‬
‫َار‬
‫ْف‬
‫ِغ‬
‫ِاسْت‬
‫ْ ب‬
‫َت‬
‫َشَار‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫ِكَ ُ‬
‫ْل‬
‫َض‬
‫ِف‬
‫َا ب‬
‫ْن‬
‫ِر‬
‫ْب‬
‫ُخ‬
‫َ الَ أ‬
‫ِكَ و‬
‫ُّ ب‬
‫َّن‬
‫َا الظ‬
‫َذ‬
‫هك‬
‫ِكَ‬
‫ما َ‬
‫َ‬
‫يا ر‬
‫ِيم‬
‫َر‬
‫يا ك‬
‫َن‬
‫ع‬
‫َبِ‬
‫ُ َ‬
‫ْكَ َ‬
‫بالَِ‬
‫َْ‬
‫ء‬
‫ِن‬
‫ِيل م‬
‫َل‬
‫ْ ق‬
‫َن‬
‫ِي ع‬
‫ْف‬
‫َع‬
‫ُ ض‬
‫لم‬
‫تع‬
‫نت‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫َْ‬
‫َ َ‬
‫ْ َ‬
‫ها‬
‫بات‬
‫ُق‬
‫َ ع‬
‫َا و‬
‫ني‬
‫الدْ‬
‫ُّ‬
‫َِ‬
‫ُوَ‬
Kumails Forbøn
Gad vide min Herre;
Allah min Beskytter
om Du ville tillade ilden at brænde ansigter,
der kaster sig knælende for Din storhed;
tunger, som ytrer oprigtigt om Din Enhed,
som takker og roser Dig;
hjerter, der vedkender Din Guddommelighed
gennem bekræftelse;
hjerner, der indeholder så megen viden om Dig,
at de faldt knælende i ydmyghed,
og lemmer som iler mod steder
til Din tilbedelse og lydighed
og som sigtede efter Din tilgivelse i ydmyghed.
Sådan noget siges ikke om Dig!
Ej heller har man hørt noget sådant - takket være
Din gavmildhed - noget som vedrører Dig,
Oh Du Alt-givende.
Min Herre, Du kender min svaghed
overfor selv de mindste af denne verdens
trængsler og straf og
overfor de problemer, som overgår dens beboere;
til trods for at disse trængsler og problemer
er kortvarige,
25
‫‪26‬‬
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫ِ‬
‫ِه‬
‫َار‬
‫َك‬
‫الم‬
‫ْ‬
‫ََ‬
‫لى‬
‫ع‬
‫ِن‬
‫ها م‬
‫ِي ف‬
‫ْر‬
‫يج‬
‫و‬
‫َ‬
‫ِيَ‬
‫ما َ‬
‫َ َ‬
‫َ‬
‫َ‬
‫ََ‬
‫بالَء‬
‫َل‬
‫ن ذ‬
‫ها ع‬
‫هل‬
‫لى أَّ‬
‫ِكَ َ‬
‫َِ‬
‫أْ‬
‫ِير‬
‫َص‬
‫ه ق‬
‫َاؤ‬
‫بق‬
‫يس‬
‫ْث‬
‫مك‬
‫َل‬
‫ُوه ق‬
‫ْر‬
‫مك‬
‫و‬
‫ِير َ‬
‫ه َ‬
‫ِيل َ‬
‫َ َ‬
‫ُُ‬
‫ُُ‬
‫ه‬
‫دُ‬
‫مَّ‬
‫تُ‬
‫ُ‬
‫ْ‬
‫َالَِ‬
‫ِي ِ‬
‫ِيل‬
‫َل‬
‫َ ج‬
‫ِ و‬
‫َة‬
‫اْلخِر‬
‫ء‬
‫لب‬
‫َال‬
‫ِم‬
‫ْت‬
‫َ اح‬
‫ْف‬
‫َي‬
‫َك‬
‫ف‬
‫ِ‬
‫ها‬
‫ِ ف‬
‫ِه‬
‫َار‬
‫َك‬
‫الم‬
‫ُوع‬
‫ُق‬
‫ِ) و‬
‫ُول‬
‫ُل‬
‫(ح‬
‫ِ ْ‬
‫ِيَ‬
‫ه و‬
‫مق‬
‫دوم‬
‫ه و‬
‫تط‬
‫هو‬
‫و‬
‫بالَء َ‬
‫دُ‬
‫ُوُ‬
‫مَّ‬
‫يُ‬
‫َ‬
‫ُ َ‬
‫َ َ‬
‫َ َ‬
‫مُ‬
‫َاُ‬
‫تُ‬
‫ل ُ‬
‫َ ُ‬
‫َ‬
‫ِ‬
‫ِه‬
‫هل‬
‫َن‬
‫ُ ع‬
‫َّف‬
‫يخَف‬
‫ْ أْ‬
‫الَ ُ‬
‫ِكَ و‬
‫َام‬
‫ِق‬
‫نت‬
‫ِكَ و‬
‫َب‬
‫َض‬
‫ْ غ‬
‫َن‬
‫ِالَّ ع‬
‫ن إ‬
‫يك‬
‫ِْلََّ‬
‫َ اْ‬
‫ُوُ‬
‫َ‬
‫ه الَ َ‬
‫نُ‬
‫سَخَط‬
‫ِكَ‬
‫ُ و‬
‫َات‬
‫َاو‬
‫ه السَّم‬
‫ُوم‬
‫تق‬
‫هذ‬
‫و‬
‫ما الَ َ‬
‫َ‬
‫َا َ‬
‫َ َ‬
‫ُ َلُ‬
‫اْلَر‬
‫ْ‬
‫ْضُ‬
‫ِي)‬
‫ِي (ب‬
‫َ ل‬
‫ْف‬
‫َي‬
‫َك‬
‫ِي ف‬
‫ِّد‬
‫يا سَي‬
‫َ‬
‫َّ‬
‫ِير‬
‫َق‬
‫الح‬
‫ِيل‬
‫الذل‬
‫ِيف‬
‫َّع‬
‫دكَ الض‬
‫َب‬
‫َا ع‬
‫َن‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫ُ ْ‬
‫ُْ‬
‫ُ‬
‫ُ‬
‫ِين‬
‫َك‬
‫ُسْت‬
‫الم‬
‫ِين‬
‫ِسْك‬
‫الم‬
‫ُ ْ‬
‫ْ‬
‫ُ‬
‫مو‬
‫ِي و‬
‫ِّد‬
‫َ سَي‬
‫بي و‬
‫َ ر‬
‫ِي و‬
‫َِله‬
‫يا إ‬
‫َ َ‬
‫َ‬
‫ْالَيَ ِْلَيِّ‬
‫َِّ‬
‫ُ‬
‫ُو‬
‫َشْك‬
‫ْكَ أ‬
‫َِلي‬
‫ِ إ‬
‫مور‬
‫اْل‬
‫ُْ‬
‫َ ِ‬
‫ِي‬
‫بك‬
‫َ أ‬
‫ُّ و‬
‫ِج‬
‫َض‬
‫ها أ‬
‫ِن‬
‫َا م‬
‫لم‬
‫و‬
‫َْ‬
‫َْ‬
‫َالَِ‬
‫ْ ِ‬
‫ء‬
‫الب‬
‫ُول‬
‫لط‬
‫َم‬
‫ِ أ‬
‫ِه‬
‫ِدت‬
‫َابِ و‬
‫َذ‬
‫الع‬
‫ِيم‬
‫ِْلَل‬
‫ِ ْ‬
‫ِ ْ‬
‫َ شَّ‬
‫ِ‬
‫ِه‬
‫دت‬
‫و‬
‫مَّ‬
‫َ ُ‬
‫ََ‬
‫لْ‬
‫ِي ِ‬
‫دائ‬
‫َع‬
‫َ أ‬
‫مع‬
‫ُق‬
‫لع‬
‫تن‬
‫َّر‬
‫َي‬
‫ْ ص‬
‫ِن‬
‫لئ‬
‫ف‬
‫َْ‬
‫ِكَ‬
‫َْ‬
‫باتِ َ‬
‫ُوَ‬
‫ْت‬
‫َّق‬
‫َر‬
‫َ ف‬
‫ِكَ و‬
‫بالَئ‬
‫هل‬
‫َ أ‬
‫ْن‬
‫بي‬
‫ِي و‬
‫ْن‬
‫بي‬
‫ْت‬
‫َع‬
‫َم‬
‫َ ج‬
‫و‬
‫َ‬
‫ِ َ‬
‫َ َ‬
‫َ َ‬
‫َْ‬
‫ِي‬
‫ْن‬
‫بي‬
‫َ‬
Kumails Forbøn
27
deres indhold er lille
og deres periode er kort.
Så hvordan kan jeg overleve trængslerne
af den næste verden og
de store pinsler der sker i den,
da de er trængsler af længere varighed?
Deres tilstand er vedvarende og
der er ingen mildhed mod dem, der lider under dem,
da det alene sker som resultat af Din vrede,
Din hævn og Din utilfredshed.
Og de kan ikke udholdes
af himlene og jorden,
Min Herre, hvad så med mig?
Jeg er din svage, lave, simple
ydmyge, miserable slave
Min Herre! Min Herre! Min Mester! Min Beskytter!
Om hvilke anliggender skal jeg klage til dig og
over hvilke af dem skal jeg græde og vånde?
Om smerten og hårdheden af straffen
eller om længden og vedvarenheden af trængslen?
Så hvis Du indstiller mig til straf sammen med
Dine fjender og sætter mig
sammen med folk, der skal udstå Din trængsel;
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫‪28‬‬
‫ِْ‬
‫َائ‬
‫لي‬
‫َو‬
‫َ أ‬
‫ِكَ و‬
‫َّائ‬
‫َحِب‬
‫َ أ‬
‫ْن‬
‫بي‬
‫و‬
‫ِكَ‬
‫َ َ‬
‫بي‬
‫َ ر‬
‫ْالَيَ و‬
‫مو‬
‫ِي و‬
‫ِّد‬
‫َ سَي‬
‫ِي و‬
‫َِله‬
‫يا إ‬
‫ْن‬
‫هب‬
‫ف‬
‫َ َ‬
‫ِي َ‬
‫ََ‬
‫َِّ‬
‫ََ‬
‫ََ‬
‫لى‬
‫ُ ع‬
‫ِر‬
‫ْب‬
‫َص‬
‫َ أ‬
‫ْف‬
‫َي‬
‫َك‬
‫ِكَ ف‬
‫َاب‬
‫َذ‬
‫لى ع‬
‫ُ ع‬
‫ْت‬
‫َر‬
‫َب‬
‫ص‬
‫َاق‬
‫ِر‬
‫ف‬
‫ِكَ‬
‫ََ‬
‫َار‬
‫ِّ ن‬
‫َر‬
‫لى ح‬
‫ُ ع‬
‫ْت‬
‫َر‬
‫َب‬
‫ِي) ص‬
‫َِله‬
‫يا إ‬
‫ْن‬
‫هب‬
‫و‬
‫ِكَ‬
‫ِي (َ‬
‫َ َ‬
‫مت‬
‫َر‬
‫َِلى ك‬
‫ِ إ‬
‫َر‬
‫َّظ‬
‫َنِ الن‬
‫ُ ع‬
‫ِر‬
‫ْب‬
‫َص‬
‫َ أ‬
‫ْف‬
‫َي‬
‫َك‬
‫ف‬
‫ِكَ‬
‫َاَ‬
‫ْو‬
‫َف‬
‫ِي ع‬
‫َائ‬
‫َج‬
‫َ ر‬
‫ِ و‬
‫َّار‬
‫ِي الن‬
‫ُ ف‬
‫ُن‬
‫َسْك‬
‫َ أ‬
‫ْف‬
‫َي‬
‫ْ ك‬
‫َم‬
‫أ‬
‫ُكَ‬
‫ً‬
‫ِقا‬
‫َاد‬
‫ُ ص‬
‫ِم‬
‫ْس‬
‫ُق‬
‫ْالَيَ أ‬
‫مو‬
‫ِي و‬
‫ِّد‬
‫يا سَي‬
‫َّت‬
‫ِز‬
‫ِع‬
‫َب‬
‫ف‬
‫َ َ‬
‫ِكَ َ‬
‫ْن‬
‫بي‬
‫َِلي‬
‫َّ إ‬
‫َّن‬
‫ِج‬
‫ً َْلَض‬
‫ِقا‬
‫َاط‬
‫ِي ن‬
‫َن‬
‫ْت‬
‫َك‬
‫تر‬
‫ِن‬
‫َلئ‬
‫َ‬
‫ْ َ‬
‫ْكَ َ‬
‫َ ( ْ‬
‫َ ْ‬
‫اْلِ‬
‫َ)‬
‫ِين‬
‫لم‬
‫ِين‬
‫ِل‬
‫اْلم‬
‫َجِيج‬
‫ها ض‬
‫هل‬
‫أ‬
‫َِ‬
‫َْ‬
‫ِخِين‬
‫ْر‬
‫َص‬
‫ُسْت‬
‫الم‬
‫َاخ‬
‫ُر‬
‫ْكَ ص‬
‫َِلي‬
‫َّ إ‬
‫َن‬
‫ُخ‬
‫ْر‬
‫َ َْلَص‬
‫و‬
‫َ ْ‬
‫َ‬
‫ََ‬
‫ِين‬
‫ِد‬
‫َاق‬
‫الف‬
‫بك‬
‫لي‬
‫َّ ع‬
‫َن‬
‫ِي‬
‫بك‬
‫و‬
‫ء ْ‬
‫َ‬
‫َاَ‬
‫ْكَ ُ‬
‫َ َْلَْ‬
‫ِين‬
‫ِن‬
‫ْم‬
‫ُؤ‬
‫الم‬
‫َل‬
‫يا و‬
‫ْت‬
‫ُن‬
‫َ ك‬
‫ين‬
‫َّكَ أ‬
‫ين‬
‫َاد‬
‫َ َْلُن‬
‫و‬
‫ِيَّ ْ‬
‫َ‬
‫َ َ‬
‫َِ‬
‫َْ‬
‫يَ‬
‫َاث‬
‫ِي‬
‫يا غ‬
‫ِين‬
‫ِف‬
‫َار‬
‫الع‬
‫مال‬
‫يا غ‬
‫ْ‬
‫َ‬
‫ِ‬
‫َ َ‬
‫ة آَ‬
‫َاَ‬
‫َ‬
‫ِين‬
‫ِيث‬
‫َغ‬
‫ُسْت‬
‫الم‬
‫ْ‬
‫َ‬
‫ه‬
‫يا إ‬
‫َ و‬
‫ِين‬
‫ِق‬
‫َّاد‬
‫ُوبِ الص‬
‫ُل‬
‫َ ق‬
‫ِيب‬
‫َب‬
‫يا ح‬
‫َِلَ‬
‫َ َ‬
‫َ‬
‫َ‬
‫ن‬
‫ِي‬
‫م‬
‫ال‬
‫ع‬
‫ال‬
‫ْ‬
‫َ‬
‫َ‬
Kumails Forbøn
29
hvordan skal jeg kunne udholde adskillelsen fra
Dig?
Og hvis jeg kan udholde
heden fra ilden,
hvordan kan jeg udholde ikke at se
Din gavmildhed?
Hvordan kan jeg leve i ilden,
når mit håb er din tilgivelse?
Så, med Din magt,
min Herre og min Beskytter
jeg sværger oprigtigt,
at hvis Du giver mig evnen til at tale
vil jeg klage til Dig fra midt blandt
ildens beboere
med den håbefuldes klage;
Jeg vil råbe til dig
med råbet fra dem som søger hjælp
Jeg vil græde til dig med gråden
fra dem som er berøvede, og jeg vil anråbe Dig:
″Hvor er Du, De troendes Beskytter,
Oh Du, Målet af de videndes håb,
Og Du der hjælper dem, der søger hjælp,
Oh Du ven af de oprigtiges
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫‪30‬‬
‫مد‬
‫ِح‬
‫َ ب‬
‫ِي و‬
‫َِله‬
‫يا إ‬
‫َان‬
‫ْح‬
‫َاكَ سُب‬
‫ُر‬
‫َت‬
‫َف‬
‫أ‬
‫ِكَ‬
‫َكَ َ‬
‫َْ‬
‫ُ)‬
‫َن‬
‫يسْج‬
‫ِم سُجِن‬
‫مسْل‬
‫َب‬
‫َ ع‬
‫ْت‬
‫َو‬
‫ها ص‬
‫ُ ف‬
‫َع‬
‫تسْم‬
‫َ‬
‫ِيَ‬
‫َ (ُ‬
‫ْد ُ‬
‫ِ‬
‫ُخ َ‬
‫ِه‬
‫َت‬
‫َالف‬
‫ِم‬
‫ها ب‬
‫ف‬
‫ِيَ‬
‫ِ‬
‫ِه‬
‫َت‬
‫ِي‬
‫ْص‬
‫َع‬
‫ِم‬
‫ها ب‬
‫َاب‬
‫َذ‬
‫َ ع‬
‫ْم‬
‫َع‬
‫َ ط‬
‫َاق‬
‫َ ذ‬
‫و‬
‫َِ‬
‫ِ‬
‫ِه‬
‫َت‬
‫ِير‬
‫َر‬
‫َ ج‬
‫ِ و‬
‫ِه‬
‫ْم‬
‫ُر‬
‫ِج‬
‫ها ب‬
‫َاق‬
‫ْب‬
‫َط‬
‫َ أ‬
‫ْن‬
‫بي‬
‫ُب‬
‫َ ح‬
‫و‬
‫َِ‬
‫ِسَ َ‬
‫و‬
‫َ‬
‫و‬
‫َ‬
‫َمل ِ‬
‫َت‬
‫ْم‬
‫َح‬
‫لر‬
‫َجِيج‬
‫ْكَ ض‬
‫َِلي‬
‫ُّ إ‬
‫ِج‬
‫يض‬
‫هو‬
‫ِكَ‬
‫َ َ‬
‫مؤِّ‬
‫َ ُ‬
‫ُ‬
‫ْحِيد‬
‫تو‬
‫هل‬
‫ِسَانِ أ‬
‫ِل‬
‫ِيكَ ب‬
‫َاد‬
‫ين‬
‫ِ َ‬
‫ِكَ‬
‫َْ‬
‫ُ‬
‫َّت‬
‫ِي‬
‫بوب‬
‫ِر‬
‫ْكَ ب‬
‫َِلي‬
‫ُ إ‬
‫َسَّل‬
‫َو‬
‫يت‬
‫ِكَ‬
‫َ‬
‫ُُ‬
‫و‬
‫َ‬
‫َذ‬
‫الع‬
‫َى ف‬
‫ْق‬
‫يب‬
‫ْف‬
‫َي‬
‫َك‬
‫ْالَيَ ف‬
‫مو‬
‫ِي ْ‬
‫َابِ‬
‫َ َ‬
‫يا َ‬
‫َ‬
‫ما سََ‬
‫ْ حِْ‬
‫لم‬
‫ِن‬
‫َ م‬
‫لف‬
‫ْج‬
‫ير‬
‫هو‬
‫و‬
‫ِكَ‬
‫ُو َ‬
‫َ َ‬
‫َ ُ‬
‫ِْ‬
‫َّار‬
‫ه الن‬
‫لم‬
‫تؤ‬
‫ْف‬
‫َي‬
‫ْ ك‬
‫َم‬
‫أ‬
‫َ ُ‬
‫ُ‬
‫ُُ‬
‫َْ‬
‫َت‬
‫ْم‬
‫َح‬
‫َ ر‬
‫لكَ و‬
‫َض‬
‫ُ ف‬
‫مل‬
‫يأ‬
‫هو‬
‫و‬
‫َكَ‬
‫َ َ‬
‫ُْ‬
‫َ ُ‬
‫ها‬
‫ِيب‬
‫ه َله‬
‫ِق‬
‫ْر‬
‫يح‬
‫ْف‬
‫َي‬
‫ْ ك‬
‫َم‬
‫أ‬
‫َُ‬
‫ُُ‬
‫َ ُ‬
‫ه‬
‫َاَ‬
‫مك‬
‫تر‬
‫ه و‬
‫َو‬
‫ُ ص‬
‫َع‬
‫تسْم‬
‫نت‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫َْ‬
‫َ َ‬
‫َْ‬
‫َ َ‬
‫َى َ‬
‫نُ‬
‫تُ‬
Kumails Forbøn
31
Hvis Du skiller mig fra Dine venner og elskede,
så min Allah, min Mester,
min Beskytter og min Herre,
hvis jeg kan udholde Din straf,
hjerter og
Oh Allah, alle verdens beboeres Gud.″
Vil Du gøre det? Æret være Dig
Min Allah, og al lovsang er til Dig. Vil du fra ilden
høre stemmen fra en slave, der overgiver sig til Dig?
Fængslet der for sine overtrædelser,
lidende i smerte og pine,
for sin ulydighed, og
holdt i dens greb i mange lag
for sine forbrydelser,
mens han klager til Dig med
klageråbet af en, der håber på Din barmhjertighed,
som kalder på Dig med tungen af
en, som bekender Din Enhed
og Din Guddommelighed?
Min Beskytter, hvordan skulle han så blive
i lidelse mens han håber på
Din evige tålmodighed?
Og hvordan skulle ildens flammer såre ham
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫‪32‬‬
‫ََ‬
‫ها‬
‫ِير‬
‫َف‬
‫ِ ز‬
‫ْه‬
‫لي‬
‫ُ ع‬
‫ِل‬
‫َم‬
‫يشْت‬
‫ْف‬
‫َي‬
‫ْ ك‬
‫َم‬
‫أ‬
‫َُ‬
‫َ َ‬
‫َْ‬
‫ه‬
‫ْف‬
‫َع‬
‫ُ ض‬
‫لم‬
‫تع‬
‫نت‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫َْ‬
‫َ َ‬
‫َُ‬
‫َْ‬
‫ها‬
‫َاق‬
‫ْب‬
‫َط‬
‫َ أ‬
‫ْن‬
‫بي‬
‫َل‬
‫لق‬
‫َق‬
‫يت‬
‫ْف‬
‫َي‬
‫ْ ك‬
‫َم‬
‫أ‬
‫َِ‬
‫ُ َ‬
‫َ َ‬
‫َْ‬
‫ه‬
‫دق‬
‫ُ ص‬
‫لم‬
‫تع‬
‫نت‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫َْ‬
‫َ َ‬
‫ِْ‬
‫َُ‬
‫ها‬
‫َت‬
‫ِي‬
‫بان‬
‫ه ز‬
‫ُر‬
‫ْج‬
‫تز‬
‫ْف‬
‫َي‬
‫ْ ك‬
‫َم‬
‫أ‬
‫َ َ‬
‫َُ‬
‫ََ‬
‫ُُ‬
‫ه‬
‫يا ر‬
‫َاد‬
‫ين‬
‫هو‬
‫و‬
‫ِيكَ َ‬
‫ََّ‬
‫بْ‬
‫َ ُ‬
‫َ ُ‬
‫َْ‬
‫ها‬
‫ِن‬
‫ِ م‬
‫ِه‬
‫ْق‬
‫ِت‬
‫ِي ع‬
‫لكَ ف‬
‫َض‬
‫ُو ف‬
‫ْج‬
‫ير‬
‫ْف‬
‫َي‬
‫ْ ك‬
‫َم‬
‫أ‬
‫َْ‬
‫َ َ‬
‫ها‬
‫ه) ف‬
‫ُك‬
‫ْر‬
‫َت‬
‫َت‬
‫ه (ف‬
‫ُك‬
‫ْر‬
‫َت‬
‫َت‬
‫ف‬
‫ِيَ‬
‫َُ‬
‫ُُ‬
‫ُّ ب‬
‫َّن‬
‫ِكَ الظ‬
‫َل‬
‫ما ذ‬
‫هات‬
‫هي‬
‫ِكَ‬
‫َ َ‬
‫َْ‬
‫َ‬
‫ْل‬
‫َض‬
‫ْ ف‬
‫ِن‬
‫ُ م‬
‫ُوف‬
‫ْر‬
‫َع‬
‫الم‬
‫و‬
‫َ الَ ْ‬
‫ِكَ‬
‫مْ‬
‫ِه ِ‬
‫ِن‬
‫َ م‬
‫ِين‬
‫ِّد‬
‫َح‬
‫ُو‬
‫الم‬
‫ِه‬
‫َ ب‬
‫لت‬
‫َا ع‬
‫لم‬
‫مشْب‬
‫و‬
‫ِ ْ‬
‫ْ‬
‫َاَ‬
‫َ الَ ُ‬
‫ْسَان‬
‫ِح‬
‫َ إ‬
‫ِّكَ و‬
‫ِر‬
‫ب‬
‫ِكَ‬
‫ِن‬
‫ِ م‬
‫ِه‬
‫َ ب‬
‫مت‬
‫َك‬
‫ما ح‬
‫ُ َلو‬
‫َع‬
‫ْط‬
‫َق‬
‫ِينِ أ‬
‫َق‬
‫الي‬
‫َب‬
‫ف‬
‫ِْ‬
‫ْ‬
‫ْ الَ َ‬
‫َْ‬
‫َاحِد‬
‫ِيبِ ج‬
‫ْذ‬
‫تع‬
‫َ‬
‫ِيكَ‬
‫ِد‬
‫َان‬
‫مع‬
‫ْالَد‬
‫ِخ‬
‫ْ إ‬
‫ِن‬
‫ِ م‬
‫ِه‬
‫َ ب‬
‫ْت‬
‫َي‬
‫َض‬
‫َ ق‬
‫و‬
‫ِيكَ‬
‫ِ ُ‬
Kumails Forbøn
når
han
forventer
barmhjertighed?
33
Din
gavmildhed
og
Hvordan skulle dens flammer såre ham
Når Du kan høre hans stemme og se hans plads?
Hvordan skal dens
inferno omslutte ham
når Du kender hans svaghed?
Hvordan skulle han opsluges i dens mange lag
når Du kender hans oprigtighed?
Hvordan skulle ildens vogtere torturere ham
når han kalder på Dig, Oh Herre?
Og hvordan skulle han håbe på Din gavmildhed til
at udfri ham fra ilden,
når Du har overladt ham til den
Sådan er du ikke!
Dette forventes ikke af Dig,
og kendes ikke om Din gavmildhed;
Det svarer ikke til Din godhed og venlighed som
Du har vist til dem, som erkender
Din Enhed
Så jeg erklærer med sikkerhed, at
havde det ikke været for den straf, som Du har dømt
dine fornægtere;
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫‪34‬‬
‫َُّ‬
‫ً‬
‫َْ‬
‫َ سَالَما‬
‫ً و‬
‫ْدا‬
‫بر‬
‫َ ك‬
‫َّار‬
‫َ الن‬
‫لت‬
‫َع‬
‫َلج‬
‫ها َ‬
‫لَ‬
‫ً‬
‫ّا‬
‫َر‬
‫مق‬
‫َد ف‬
‫ْ) ِْلَح‬
‫نت‬
‫َاَ‬
‫ن (ك‬
‫ما ك‬
‫و‬
‫َاَ‬
‫ها َ‬
‫ِيَ‬
‫َ َ‬
‫ً)‬
‫َاما‬
‫مق‬
‫َاما‬
‫مق‬
‫و‬
‫ً (َ‬
‫َ الَ ُ‬
‫ها‬
‫َ أ‬
‫مت‬
‫َق‬
‫ُكَ أ‬
‫َاؤ‬
‫َسْم‬
‫ْ أ‬
‫َدسَت‬
‫ِن‬
‫َلك‬
‫َْ‬
‫ن َ‬
‫َّكَ َ‬
‫تقَّ‬
‫مََلََ‬
‫تْ‬
‫ْسَْ‬
‫ِين‬
‫ِر‬
‫َاف‬
‫الك‬
‫ِن‬
‫م‬
‫َ ْ‬
‫َ‬
‫ِين‬
‫َع‬
‫ْم‬
‫َج‬
‫َّاسِ أ‬
‫َ الن‬
‫ِ و‬
‫َّة‬
‫الجِن‬
‫ِن‬
‫م‬
‫َ ْ‬
‫َ‬
‫تخِّ‬
‫ِين‬
‫ِد‬
‫َان‬
‫ُع‬
‫الم‬
‫د ف‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫ها ْ‬
‫َ‬
‫َْ‬
‫ن ُ‬
‫َلَ‬
‫ِيَ‬
‫َّ َ‬
‫ً‬
‫ُْ‬
‫ِئا‬
‫َد‬
‫ْت‬
‫مب‬
‫لت‬
‫ُكَ ق‬
‫َاؤ‬
‫ثن‬
‫َل‬
‫َ ج‬
‫نت‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫َْ‬
‫َ ُ‬
‫ن‬
‫ْ ك‬
‫من‬
‫َ ف‬
‫ً أ‬
‫ِّما‬
‫َر‬
‫َك‬
‫مت‬
‫َام‬
‫نع‬
‫ِاْل‬
‫َّْلت‬
‫َو‬
‫تط‬
‫و‬
‫ِْ‬
‫َاَ‬
‫َ ب ْ‬
‫َ َ‬
‫ََ‬
‫ِ ُ‬
‫ً‬
‫ِنا‬
‫ْم‬
‫مؤ‬
‫ُ‬
‫ن‬
‫َو‬
‫يسْت‬
‫ِقا‬
‫َاس‬
‫ن ف‬
‫ْ ك‬
‫َن‬
‫َم‬
‫ك‬
‫ُوَ‬
‫َاَ‬
‫ً الَ َ‬
‫ِي‬
‫الت‬
‫ِ َّ‬
‫َة‬
‫در‬
‫ِالق‬
‫َسْأ‬
‫َأ‬
‫ِي ف‬
‫ِّد‬
‫َ سَي‬
‫ِي و‬
‫َِله‬
‫إ‬
‫َُلكَ ب ْ‬
‫ُْ‬
‫ها‬
‫َدر‬
‫َْ‬
‫قَّ‬
‫تَ‬
‫ها‬
‫ْت‬
‫َم‬
‫َك‬
‫َ ح‬
‫ها و‬
‫ْت‬
‫َم‬
‫َت‬
‫ِي ح‬
‫الت‬
‫ِ َّ‬
‫َّة‬
‫ِي‬
‫َض‬
‫ِالق‬
‫و‬
‫َ ب ْ‬
‫ََ‬
‫ََ‬
‫ََ‬
‫ََ‬
‫ها‬
‫يت‬
‫ْر‬
‫َج‬
‫ِ أ‬
‫ْه‬
‫لي‬
‫ْ ع‬
‫من‬
‫ْت‬
‫لب‬
‫َ غ‬
‫و‬
‫ََ‬
‫َ َ‬
‫َْ‬
‫َْ‬
‫َّ‬
‫ِ‬
‫ِ‬
‫لة‬
‫اللي‬
‫ِه‬
‫هذ‬
‫ِي ف‬
‫َ ل‬
‫هب‬
‫أ‬
‫َْ‬
‫ن َ‬
‫ِي َ‬
‫تَ‬
Kumails Forbøn
Og for det, Du har bestemt vedrørende
den endelige og evige plads for dem
der insisterer på at fornægte,
ville Du have gjort ilden
til et svalt sted i sikkerhed, og ingen ville have
fået plads i den.
Men Du, hellige er Dine navne, har svoret
at fylde den med de ikke troende
fra både Jinn og mennesker, og
at Du vil placere dem,
der insisterer på at fornægte Dig, deri for evigt
Og Du være lovet,
ved altings begyndelse var Du barmhjertig,
viste godhed og velgerning, og sagde:
″Er den troende lige som den ugudelige,
Nej, de er ikke ligedan″1
Min Allah og min Mester, jeg spørger Dig så,
med den magt, Du har fordelt
og den forordning som
Du har bestemt og gennemtvunget
og gennem hvilken
1- Al Sajdah,18.
35
‫‪36‬‬
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫ه‬
‫مت‬
‫ْر‬
‫َج‬
‫ْم أ‬
‫ُر‬
‫َّ ج‬
‫ُل‬
‫ِ ك‬
‫َة‬
‫ِ السَّاع‬
‫ِه‬
‫هذ‬
‫َ ف‬
‫و‬
‫ِي َ‬
‫ُُ‬
‫َْ‬
‫ه‬
‫ْت‬
‫نب‬
‫َْ‬
‫َذ‬
‫ْب أ‬
‫َن‬
‫َّ ذ‬
‫ُل‬
‫َ ك‬
‫و‬
‫ُُ‬
‫ِْ‬
‫ه‬
‫لت‬
‫َم‬
‫هل ع‬
‫َّ ج‬
‫ُل‬
‫َ ك‬
‫ه و‬
‫َر‬
‫َسْر‬
‫ِيح أ‬
‫َب‬
‫َّ ق‬
‫ُل‬
‫َ ك‬
‫و‬
‫ُْ‬
‫ُُ‬
‫َْ‬
‫تُ‬
‫ه‬
‫ْت‬
‫َم‬
‫َت‬
‫ك‬
‫ُُ‬
‫َْ‬
‫ه‬
‫هر‬
‫َظ‬
‫ْ أ‬
‫َو‬
‫ه أ‬
‫ْت‬
‫َي‬
‫ْف‬
‫َخ‬
‫ه أ‬
‫ْت‬
‫لن‬
‫َع‬
‫ْ أ‬
‫َو‬
‫أ‬
‫ُْ‬
‫َْ‬
‫تُ‬
‫ُُ‬
‫ُُ‬
‫إْ‬
‫ها‬
‫َات‬
‫ثب‬
‫َ ب‬
‫ْت‬
‫مر‬
‫َة أ‬
‫ِّئ‬
‫َّ سَي‬
‫ُل‬
‫َ ك‬
‫و‬
‫َِ‬
‫ََ‬
‫ِِ‬
‫ِين‬
‫الذ‬
‫َ َّ‬
‫ِين‬
‫ِب‬
‫َات‬
‫الك‬
‫ْ‬
‫َ‬
‫َام‬
‫ِر‬
‫الك‬
‫ْ‬
‫َ‬
‫َّْ‬
‫ِّي‬
‫ِن‬
‫ن م‬
‫يك‬
‫ْظ‬
‫ِحِف‬
‫ْ ب‬
‫هم‬
‫لت‬
‫َك‬
‫و‬
‫ُوُ‬
‫ما َ‬
‫ِ َ‬
‫َُ‬
‫ََ‬
‫َْ‬
‫ِحِي‬
‫َار‬
‫َو‬
‫َ ج‬
‫مع‬
‫ً ع‬
‫هودا‬
‫هم‬
‫لت‬
‫َع‬
‫َ ج‬
‫و‬
‫ليَّ َ‬
‫ْ شُُ‬
‫َُ‬
‫ََ‬
‫ِم‬
‫ِه‬
‫َائ‬
‫َر‬
‫ْ و‬
‫ِن‬
‫ليَّ م‬
‫َ ع‬
‫ِيب‬
‫َّق‬
‫َ الر‬
‫نت‬
‫َ أ‬
‫ْت‬
‫ُن‬
‫َ ك‬
‫و‬
‫َْ‬
‫ْ‬
‫د ِ‬
‫هم‬
‫َن‬
‫ِيَ ع‬
‫َف‬
‫َا خ‬
‫لم‬
‫َ الشَّاه‬
‫و‬
‫َِ‬
‫ْ‬
‫ُْ‬
‫ه‬
‫َر‬
‫ِكَ سَت‬
‫ْل‬
‫َض‬
‫ِف‬
‫َ ب‬
‫ه و‬
‫ْت‬
‫َي‬
‫ْف‬
‫َخ‬
‫ِكَ أ‬
‫َت‬
‫ْم‬
‫َح‬
‫ِر‬
‫َ ب‬
‫و‬
‫َْ‬
‫تُ‬
‫َُ‬
‫ه‬
‫َلت‬
‫ْر أ‬
‫َي‬
‫ِّ خ‬
‫ُل‬
‫ْ ك‬
‫ِن‬
‫ِّي م‬
‫َظ‬
‫َ ح‬
‫ِّر‬
‫َف‬
‫تو‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫نزْ‬
‫َْ‬
‫َْ‬
‫ن ُ‬
‫َُ‬
‫ه)‬
‫ْز‬
‫تن‬
‫(ُ‬
‫ُِلُ‬
‫ُِّ‬
‫َّْ‬
‫ه)‬
‫َض‬
‫تف‬
‫لت‬
‫َض‬
‫ْسَان ف‬
‫ِح‬
‫ْ إ‬
‫َو‬
‫أ‬
‫ه (ُ‬
‫لُ‬
‫َُ‬
‫ه‬
‫ْت‬
‫بسَط‬
‫ِز‬
‫ْ ر‬
‫َو‬
‫ه) أ‬
‫ْشُر‬
‫تن‬
‫َشَر‬
‫ٍّ ن‬
‫ِر‬
‫ْ ب‬
‫َو‬
‫أ‬
‫ه (َ‬
‫َْ‬
‫ْق َ‬
‫َُ‬
‫ُُ‬
‫تُ‬
‫ه)‬
‫ْسُط‬
‫تب‬
‫(َ‬
‫ُُ‬
Kumails Forbøn
37
Du har overvældet den, som Du har rettet den imod, at
Du tilgiver mig denne nat1 og i denne time
for enhver overtrædelse, som jeg har begået,
enhver synd, jeg har gjort,
enhver ond ting, jeg har skjult,
enhver udåd, jeg begik
-hvad enten jeg har skjult den eller gjort den
åbenlyst;
hvad enten jeg har gemt den eller erklæret den;
enhver ond handling, som Du befalede
de noble skribenter at notere.
Dem som Du har udnævnt til at holde øje
med enhver af mine handlinger
og som Du har lavet,
Sammen med mine lemmer, og som bevidner imod
mig.
Og Du er selv den, som holder øje2
med mig fra bag dem,
og er vidne om det, som er gemt fra dem.
Men ved Din barmhjertighed har Du gemt den
og ved Din gavmildhed har Du sløret den.
1- d.15. Shaban.
2- Al Maidah,117.
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫َو‬
‫أ‬
‫ْ‬
‫يا‬
‫َ‬
‫يا‬
‫َ‬
‫‪38‬‬
‫ه‬
‫ُر‬
‫تسْت‬
‫َط‬
‫ْ خ‬
‫َو‬
‫ه أ‬
‫ِر‬
‫ْف‬
‫تغ‬
‫َن‬
‫ذ‬
‫َإ َ‬
‫ْب َ‬
‫ُُ‬
‫ُُ‬
‫يا ر‬
‫َب‬
‫يا ر‬
‫َب‬
‫ر‬
‫َبِ‬
‫ِّ َ‬
‫ِّ َ‬
‫مو‬
‫ِي و‬
‫ِّد‬
‫َ سَي‬
‫ِي و‬
‫َِله‬
‫إ‬
‫ْالَيَ‬
‫َ َ‬
‫ِي‬
‫َت‬
‫ِي‬
‫َاص‬
‫ِ ن‬
‫ِه‬
‫َد‬
‫ِي‬
‫ْ ب‬
‫من‬
‫ِق‬
‫ِكَ ر‬
‫مال‬
‫و‬
‫يا َ‬
‫ِّي َ‬
‫َ َ‬
‫ِي‬
‫َت‬
‫َن‬
‫مسْك‬
‫ِي) و‬
‫ْر‬
‫َق‬
‫ِف‬
‫ِّي (ب‬
‫ُر‬
‫ِض‬
‫ً ب‬
‫ِيما‬
‫َل‬
‫يا ع‬
‫َ َ‬
‫َ‬
‫ِي‬
‫َت‬
‫َاق‬
‫َ ف‬
‫ِي و‬
‫ْر‬
‫َق‬
‫ِف‬
‫ً ب‬
‫ِيرا‬
‫َب‬
‫يا خ‬
‫َ‬
‫يا ر‬
‫َب‬
‫يا ر‬
‫َب‬
‫يا ر‬
‫َبِ‬
‫ِّ َ‬
‫ِّ َ‬
‫َ‬
‫دس‬
‫َ ق‬
‫ِّكَ و‬
‫َق‬
‫ِح‬
‫َُلكَ ب‬
‫َسْأ‬
‫أ‬
‫ِكَ‬
‫ُْ‬
‫َائ‬
‫َسْم‬
‫َ أ‬
‫ِكَ و‬
‫َات‬
‫ِف‬
‫ِ ص‬
‫َم‬
‫ْظ‬
‫َع‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫ِكَ‬
‫َّ‬
‫ِ و‬
‫ْل‬
‫اللي‬
‫ِي)‬
‫َ (ف‬
‫ِن‬
‫ِي م‬
‫َات‬
‫ْق‬
‫َو‬
‫َ أ‬
‫َل‬
‫ْع‬
‫تج‬
‫أ‬
‫َْ‬
‫ن َ‬
‫َ‬
‫هار‬
‫الن‬
‫ََّ‬
‫ِ‬
‫ة‬
‫ُور‬
‫ْم‬
‫مع‬
‫ْر‬
‫ِك‬
‫ِذ‬
‫ب‬
‫ًَ‬
‫ِكَ َ‬
‫ولً‬
‫َُ‬
‫ة‬
‫ْص‬
‫مو‬
‫مت‬
‫َ ب‬
‫و‬
‫ِخِْ‬
‫ِكَ َ‬
‫دَ‬
‫ولً‬
‫ُ َ‬
‫ة‬
‫ْب‬
‫مق‬
‫ِن‬
‫ِي ع‬
‫َال‬
‫ْم‬
‫َع‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫َْ‬
‫دكَ َ‬
Kumails Forbøn
(og jeg beder dig) at Du tildeler mig en
stor portion af alt godt, Du sender ned,
af al venlighed Du skænker,
af al godhed Du udbreder,
af alle provisioner Du uddeler;
af alle synder Du tilgiver og fejl Du dækker over
Min Herre! Min Herre! Min Herre!
Min Allah, Min Mester, Min beskytter
Min Herre som ejer mig
O Ham i hvis hånd er min pandelok
O Ham som kender mine trængsler og min elendighed
O Ham som er bekendt med min armod og fattigdom
Min Herre! Min Herre! Min Herre!
Jeg beder Dig med Din sandhed, Din hellighed og
de største af Dine attributter og navne
at gøre min tid om natten og
om dagen fyldt med Din ihukommelse
og forbundet med tjeneste af Dig,
og gør mine handlinger acceptable hos Dig
så mine handlinger og min bøn
alle må blive til samklang og
så jeg for evigt vil være optaget af Din tjeneste.
Min Mester! Oh Ham af hvem jeg er afhængig!
39
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫‪40‬‬
‫ِي)‬
‫دت‬
‫ِر‬
‫ِي (إ‬
‫َاد‬
‫ْر‬
‫َو‬
‫َ أ‬
‫ِي و‬
‫َال‬
‫ْم‬
‫َع‬
‫ن أ‬
‫تك‬
‫َت‬
‫ح‬
‫ُوَ‬
‫َّى َ‬
‫َاَ‬
‫ً‬
‫ُُّ‬
‫َاحِدا‬
‫ً و‬
‫ْدا‬
‫ِر‬
‫ها و‬
‫ك‬
‫لَ‬
‫ً‬
‫مدا‬
‫ِكَ سَر‬
‫مت‬
‫ِي ف‬
‫َال‬
‫َ ح‬
‫و‬
‫ِي خِْ‬
‫َْ‬
‫دَ‬
‫ََ‬
‫ِي‬
‫َّل‬
‫َو‬
‫مع‬
‫ْه‬
‫لي‬
‫ْ ع‬
‫من‬
‫ِّد‬
‫يا سَي‬
‫يا َ‬
‫ِي َ‬
‫َ‬
‫ِ ُ‬
‫ِي‬
‫َال‬
‫ْو‬
‫َح‬
‫ُ أ‬
‫ْت‬
‫َو‬
‫ِ شَك‬
‫ْه‬
‫َِلي‬
‫ْ إ‬
‫من‬
‫يا َ‬
‫َ‬
‫يا ر‬
‫َب‬
‫يا ر‬
‫َب‬
‫يا ر‬
‫َبِ‬
‫ِّ َ‬
‫ِّ َ‬
‫َ‬
‫ََ‬
‫ِحِي‬
‫َار‬
‫َو‬
‫ِكَ ج‬
‫مت‬
‫ِّ ع‬
‫َو‬
‫ق‬
‫لى خِْ‬
‫دَ‬
‫ََ‬
‫ِحِي‬
‫َان‬
‫َو‬
‫ِ ج‬
‫َة‬
‫ِيم‬
‫َز‬
‫الع‬
‫د ع‬
‫و‬
‫لى ْ‬
‫دْ‬
‫َ اشُْ‬
‫َت‬
‫َشْي‬
‫ِي خ‬
‫د ف‬
‫ْ ل‬
‫هب‬
‫و‬
‫ِيَ ْ‬
‫ِكَ‬
‫الجَِّ‬
‫َ َ‬
‫مت‬
‫ِ ب‬
‫َال‬
‫ِتص‬
‫َ ف‬
‫َام‬
‫الدو‬
‫و‬
‫ِي االِّ‬
‫ِكَ‬
‫َّ‬
‫ِخِْ‬
‫دَ‬
‫َ‬
‫ِين‬
‫ِق‬
‫ِينِ السَّاب‬
‫َاد‬
‫مي‬
‫ْكَ ف‬
‫َِلي‬
‫َ إ‬
‫َح‬
‫َسْر‬
‫َّى أ‬
‫َت‬
‫ح‬
‫َ‬
‫ِي َ‬
‫ِين‬
‫ِز‬
‫َار‬
‫الب‬
‫ِي‬
‫ف‬
‫َِلي‬
‫إ‬
‫ِع‬
‫ُسْر‬
‫أ‬
‫و‬
‫ْ‬
‫َ‬
‫ْكَ‬
‫َ‬
‫َ‬
‫َ)‬
‫ِين‬
‫ِر‬
‫َاد‬
‫ُب‬
‫(الم‬
‫ْ‬
‫ِين‬
‫َاق‬
‫ُشْت‬
‫الم‬
‫ِكَ ف‬
‫ْب‬
‫ُر‬
‫َِلى ق‬
‫َ إ‬
‫َاق‬
‫َشْت‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫ِي ْ‬
‫َ‬
Kumails Forbøn
Oh Ham til hvem jeg klager om min situation
Min Herre! Min Herre! Min Herre!
Styrk mine lemmer i Din tjeneste,
befæst mine ribben i befaling
og skænk mig ærlighed
i min frygt for Dig, og fortsættelse
i min tjeneste til Dig,
så jeg med lethed kan bevæge mig imod Dig
blandt de hurtigste i de forreste rækker;
så jeg kan ile mod dig blandt de ophøjede;
så jeg ønsker din nærhed. Bevæg mig nær
Dig med de oprigtiges nærhed;
så jeg frygter dig med frygten af
dem, som har tiltro
og lad mig samles med de troende i Din nærhed.
O Allah!
Dem som ønsker mig ondt, ønsk det for dem,
og dem som snyder mig, snyd dem,
og gør mig til en af de bedste
af Dine slaver, som får del i
den bedste belønning fra Dig,
lad mig være bland de nærmeste og
den meste udvalgte blandt dem hos Dig.
41
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫‪42‬‬
‫ِين‬
‫ِص‬
‫ُخْل‬
‫الم‬
‫ُو‬
‫دن‬
‫ِن‬
‫َ م‬
‫نو‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫َّ ْ‬
‫دُ‬
‫َ‬
‫ْكَ ُ‬
‫َْ‬
‫ََ‬
‫ِين‬
‫ِن‬
‫ُوق‬
‫الم‬
‫مخَاف‬
‫َاف‬
‫َخ‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫ة ْ‬
‫َ‬
‫َكَ َ‬
‫ِين‬
‫ِن‬
‫ْم‬
‫ُؤ‬
‫الم‬
‫مع‬
‫َار‬
‫ِي جِو‬
‫َ ف‬
‫ِع‬
‫َم‬
‫ْت‬
‫َج‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫َ ْ‬
‫َ‬
‫ِكَ َ‬
‫َّ‬
‫ه‬
‫َر‬
‫َأ‬
‫ِسُوء ف‬
‫ِي ب‬
‫دن‬
‫َر‬
‫ْ أ‬
‫من‬
‫َّ و‬
‫هم‬
‫َاَ‬
‫ِْ‬
‫َ َ‬
‫دُ‬
‫اللُ‬
‫ه‬
‫َك‬
‫ِي ف‬
‫دن‬
‫ْ ك‬
‫من‬
‫و‬
‫َاَ‬
‫ِْ‬
‫َ َ‬
‫دُ‬
‫َْ‬
‫ِن‬
‫ً ع‬
‫ِيبا‬
‫نص‬
‫ِكَ َ‬
‫ِيد‬
‫َب‬
‫ْسَنِ ع‬
‫َح‬
‫ْ أ‬
‫ِن‬
‫ِي م‬
‫لن‬
‫ْع‬
‫َ اج‬
‫و‬
‫دكَ‬
‫َْ‬
‫َِلً‬
‫ِن‬
‫ة م‬
‫ْز‬
‫من‬
‫ِم‬
‫ِه‬
‫َب‬
‫ْر‬
‫َق‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫ْكَ‬
‫ْ َ‬
‫ًَ‬
‫َل‬
‫ل ذ‬
‫ين‬
‫يكَ ف‬
‫ُْلف‬
‫ْ ز‬
‫ِم‬
‫ِّه‬
‫َص‬
‫َخ‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫إَّ‬
‫َاُ‬
‫ِكَ‬
‫ة َلَ‬
‫ه الَ ُ‬
‫نُ‬
‫َِ‬
‫دْ‬
‫ْل‬
‫َض‬
‫ِف‬
‫ِالَّ ب‬
‫إ‬
‫ِكَ‬
‫ُود‬
‫ِج‬
‫ِي ب‬
‫د ل‬
‫َ ج‬
‫و‬
‫ِكَ‬
‫ُْ‬
‫ََ‬
‫ْد‬
‫َج‬
‫ِم‬
‫ليَّ ب‬
‫ْ ع‬
‫ِف‬
‫ْط‬
‫َ اع‬
‫و‬
‫ِكَ‬
‫َت‬
‫ْم‬
‫َح‬
‫ِر‬
‫ِي ب‬
‫ْن‬
‫َظ‬
‫ْف‬
‫َ اح‬
‫و‬
‫ِكَ‬
‫ً‬
‫ِجا‬
‫ِكَ َله‬
‫ْر‬
‫ِك‬
‫ِذ‬
‫ِي ب‬
‫ِسَان‬
‫ْ ل‬
‫َل‬
‫ْع‬
‫َ اج‬
‫و‬
‫ً‬
‫َْ‬
‫َّما‬
‫َي‬
‫مت‬
‫ُب‬
‫ِح‬
‫ِي ب‬
‫لب‬
‫َ ق‬
‫و‬
‫ِّكَ ُ‬
Kumails Forbøn
43
Dette kan ikke opnås undtagen
med din gavmildhed.
Skænk mig Din gavmildhed
Vær rundhåndet
Forbarm mig med Din majestæt
og beskyt mig med Din barmhjertighed.
Lad min tunge anråbe Dig konstant
og lad mit hjerte overvældes med Din kærlighed.
Vær graciøs imod mig og vær mig nådig.
Bær over med mine fejl og tilgiv mine overtrædelser
Du har krævet Din tilbedelse
fra Dine tjenere,
og befalede dem at bede til Dig og
Forsikrede dem, at deres bønner vil blive besvaret
Så mod dig
Min Herre, har jeg vendt mit ansigt;
Og mod Dig, min Herre,
har jeg strakt min hånd.
Så med din magt, opfyld min bøn
og få mig til at opnå mine ønsker.
Og jeg trygler Dig, skær ikke mine håb ned,
spar mig for mine fjenders ondskab
både blandt jinn og mennesker!
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫و‬
‫َ‬
‫و‬
‫َ‬
‫‪44‬‬
‫ََ‬
‫بت‬
‫ِج‬
‫ُسْنِ إ‬
‫ِح‬
‫ليَّ ب‬
‫َّ ع‬
‫من‬
‫ِكَ‬
‫َاَ‬
‫ُ‬
‫ِْ‬
‫ِي‬
‫َت‬
‫ْر‬
‫َث‬
‫ِي ع‬
‫لن‬
‫َق‬
‫أ‬
‫ِي‬
‫َلت‬
‫ْ زَّ‬
‫ِر‬
‫ْف‬
‫َ اغ‬
‫و‬
‫ََ‬
‫دت‬
‫ِب‬
‫ِع‬
‫ِكَ ب‬
‫َاد‬
‫ِب‬
‫لى ع‬
‫َ ع‬
‫ْت‬
‫َي‬
‫َض‬
‫نكَ ق‬
‫ف‬
‫إَّ‬
‫ِكَ‬
‫َاَ‬
‫َِ‬
‫َائ‬
‫دع‬
‫ْ ب‬
‫هم‬
‫مر‬
‫َ أ‬
‫و‬
‫َْ‬
‫ِكَ‬
‫ُِ‬
‫ََ‬
‫تُ‬
‫بَ‬
‫ة‬
‫ِج‬
‫اْل‬
‫هم‬
‫ْت‬
‫ِن‬
‫َم‬
‫َ ض‬
‫و‬
‫ُ ْ‬
‫َاَ‬
‫َ َلُ‬
‫ِي‬
‫ْه‬
‫َج‬
‫ُ و‬
‫ْت‬
‫َب‬
‫نص‬
‫ِّ َ‬
‫َب‬
‫يا ر‬
‫إَلي‬
‫ف‬
‫ْكَ َ‬
‫َِ‬
‫ِي‬
‫يد‬
‫دت‬
‫َب‬
‫يا ر‬
‫َِلي‬
‫َ إ‬
‫و‬
‫مَ‬
‫دْ‬
‫ُ َ‬
‫ِّ َ‬
‫ْكَ َ‬
‫ِي‬
‫َائ‬
‫دع‬
‫ْ ل‬
‫َجِب‬
‫ِكَ اسْت‬
‫َّت‬
‫ِز‬
‫ِع‬
‫َب‬
‫ف‬
‫ِي ُ‬
‫من‬
‫َايَ‬
‫ُ‬
‫ِي‬
‫َائ‬
‫َج‬
‫ِكَ ر‬
‫ْل‬
‫َض‬
‫ْ ف‬
‫ِن‬
‫ْ م‬
‫َع‬
‫ْط‬
‫تق‬
‫و‬
‫َ الَ َ‬
‫و‬
‫َ‬
‫بِّ‬
‫ِي‬
‫ْن‬
‫لغ‬
‫َ‬
‫ِي‬
‫دائ‬
‫َع‬
‫ْ أ‬
‫ِن‬
‫ْسِ م‬
‫ِن‬
‫اْل‬
‫ِّ و‬
‫الجِن‬
‫ِي شَر‬
‫ِن‬
‫ْف‬
‫َ اك‬
‫و‬
‫َّ ْ‬
‫َ ْ‬
‫َْ‬
‫ْ ِ‬
‫ِكُ إ‬
‫مل‬
‫َن‬
‫لم‬
‫ِر‬
‫ْف‬
‫َا اغ‬
‫ِّض‬
‫َ الر‬
‫ِيع‬
‫يا سَر‬
‫ِالَّ‬
‫ْ الَ َ‬
‫َ‬
‫يْ‬
‫ء‬
‫ا‬
‫ع‬
‫الد‬
‫ُّ‬
‫َ َ‬
‫َّال ِ‬
‫ء‬
‫لم‬
‫َع‬
‫َّكَ ف‬
‫إن‬
‫ف‬
‫َا َ‬
‫َِ‬
‫تشَاُ‬
Kumails Forbøn
O Ham hvis glæde er hurtigt opnået,
tilgiv ham som intet ejer ud over bønner
om at Du gør, hvad Du vil.
O Ham hvis navn er en helbredelse,
hvis ihukommelse er en kur, og
hvem det er en rigdom at adlyde!
Vær barmhjertig mod ham hvis eneste formue er håb
og hvis våben er tårer
O Fontæne af Velsignelse
O Afviser af Modgang
O Lys for de Ensomme i mørket
O Alvidende som aldrig blev undervist
Velsign Muhammad and Muhammads afkom
Og gør ved mig, hvad Du vil.
Og Allah velsign Sendebudet og
de hellige imamer af hans afkom og
giv dem evig og evindelig fred.
45
‫‪Kumails Forbøn‬‬
‫‪46‬‬
‫َاء‬
‫دو‬
‫منِ اسْم‬
‫ه َ‬
‫يا َ‬
‫َ‬
‫ُُ‬
‫ًى‬
‫ِن‬
‫ه غ‬
‫َت‬
‫َاع‬
‫َ ط‬
‫َاء و‬
‫ِف‬
‫ه ش‬
‫ْر‬
‫ِك‬
‫َ ذ‬
‫و‬
‫ُُ‬
‫ُُ‬
‫ماِ‬
‫ه‬
‫ِالَح‬
‫َ س‬
‫ء و‬
‫َّج‬
‫ِ الر‬
‫له‬
‫َأ‬
‫ْ ر‬
‫من‬
‫َم‬
‫ْح‬
‫ار‬
‫ْسُ َ‬
‫ْ َ‬
‫ُُ‬
‫َاُ‬
‫ء‬
‫ُك‬
‫الب‬
‫ْ‬
‫َاُ‬
‫َم‬
‫ِّق‬
‫َ الن‬
‫ِع‬
‫داف‬
‫َم‬
‫ِّع‬
‫َ الن‬
‫ِغ‬
‫يا سَاب‬
‫يا َ‬
‫ِ َ‬
‫َ‬
‫ِ‬
‫َُّ‬
‫لم‬
‫ِي الظ‬
‫َ ف‬
‫ِين‬
‫ْحِش‬
‫َو‬
‫ُسْت‬
‫الم‬
‫ُور‬
‫يا ن‬
‫َ ْ‬
‫َ‬
‫ِ‬
‫ََّ‬
‫لم‬
‫يع‬
‫ِما‬
‫َال‬
‫يا ع‬
‫َ‬
‫ُ‬
‫ً الَ ُ‬
‫ََ‬
‫ِي‬
‫ْ ب‬
‫َل‬
‫ْع‬
‫َ اف‬
‫َّد و‬
‫َم‬
‫مح‬
‫َ آل‬
‫َّد و‬
‫َم‬
‫مح‬
‫ِّ ع‬
‫َل‬
‫ص‬
‫ِ ُ‬
‫لى ُ‬
‫َ‬
‫َ‬
‫هُ‬
‫ه‬
‫نت‬
‫ما أْ‬
‫َ‬
‫لُ‬
‫َ أْ‬
‫ََ‬
‫ِ‬
‫َسُوِ‬
‫له‬
‫لى ر‬
‫َّىََّّللا ع‬
‫َلُ‬
‫َ ص‬
‫و‬
‫ْ آِ‬
‫ِ)‬
‫ِه‬
‫هل‬
‫ِ (أ‬
‫له‬
‫ِن‬
‫ِينِ م‬
‫َام‬
‫َي‬
‫الم‬
‫َّة‬
‫ِم‬
‫اْلَئ‬
‫و‬
‫ِ ْ‬
‫َ ْ‬
‫َْ‬
‫َ سََّ‬
‫ً)‬
‫ِيرا‬
‫َث‬
‫ً (ك‬
‫ِيما‬
‫تسْل‬
‫لم‬
‫و‬
‫َ َ‬