33. ÅRGANG NR. 5 OKTOBER 2012 MEDLEMSBLAD FOR ISLANDSHESTEKLUBBEN TOPPUR 1 2 Nyt fra bestyrelsen Dagene bliver kortere, hestene er begyndt at sætte vinterpels, og mon ikke de fleste har fået vinterfoderet i hus? Vi har stadig meget græs her hos os, men hestene syntes nu godt om at få lidt hø til aften. Vi har i Toppur fået en Nordisk mester i Tølt, hun vandt også FEIF´s Feather prize som gives for pæn ridning. Kæmpe tillykke til Christina Johansen. Vi har haft stævne på den nye bane på Vilhelmsborg, det var et super hyggeligt stævne, med dejlig stemning, da der desværre ikke var så mange tilmeldte valgte vi at lave det til et endagsstævne. Der var en masse finaler, faktisk hele 10 stk. Så eftermiddagen stod virkelig i rosetternes og sponsor præmiernes tegn. I kan se her i bladet hvem der støttede os som sponsorer, tusinde tak til dem alle. Resultaterne kan ses på hjemmesiden. Banen var desværre ikke så god som vi havde håbet på, toplaget var først kommet på om mandagen inden stævnet, så det havde ikke haft tid til at sætte sig. Men nu følger vi banen i løbet af vinteren og skal holde et lille stævne i løbet af foråret, for at være sikre på den er klar til DRL stævner. Vi har haft mange arrangementer i løbet af året, men vi har stadig flere til jer. I oktober starter vi med klubaftner på Søhøjlandets ridecenter, ligesom vi havde sidste vinter. Vi holder d. 6. oktober et føl show på Vilhelmsborg, med rigtig fine sponsor præmier. Der vil være et show med heste fra Vivildgård, der kommer også et par boder. Den. 7. er der avlsdag med John Siiger, det holdes hos Dorte Præstholm. Den. 9. er vi inviteres til en aften hos L-H foder, som jeg virkelig håber rigtig mange har lyst til at deltage i. Der er en del undervisning i løbet af oktober, Søren Madsen, Iben Andersen og Malene Engsig, og der er et indendørsstævne på Vilhelmsborg d. 26.- 27. Vi slutter oktober af med generalforsamlingen i Skjød forsamlingshus, hvor Toppur giver kaffe og lagkage. Alle vores arrangementer kan ses på kalenderen. Både her i bladet og på vores hjemmeside. Mange efterårs hilsner Jette Koch Jensen I dette nummer: Nyt fra Bestyrelsen 3 Aktivitetskalender 4 Toppuraften hos LH foder 6 Kursus med Søren Madsen 7 Indkaldelse til generalforsamling 8 Side 9. hesten 9 Nyt fra skovtursudvalget 10 Føl og unghesteshow 11 Nyt fra juniorudvalget 12 Juniordag 13 Kursus med Iben Andersen 14 Avlsdag med John Siiger Hansen 15 Klubaften vinter 2012/2013 16 Undervisning med Malene Engsig 17 Vesterhavsturen 2012 18-25 Invitation til efterårsstævne 26-27 Vesterhavssangen 28 Osteopati og tid blev vores redning 30-31 Aktivitetsudvalg 33 Bestyrelse/redaktion 34 Nekrolog Carsten Sommer 35 Sponsorer til septemberstævnet 36 Forside billede: Maja lopdrup: Geisli 3 Aktivitets-kalender Må Dato ned Okt 3. 6. Nov Arrangement Ansvarlig Klub aften på Møllegaard Føl/plagshow på Vilhelmsborg Annemette Jette, Grethe og Hanne Lilian og Jane 7. Avls dag med John Siiger Hansen afholdes Skovfryd Rækkevej 4 Lyngå v/Hadsten 9. 13. 13.-14 20. 22. 26.-28. 31. Toppuraften hos LH foder Jette Kursus Søren Madsen Kursus med Iben Andersen Klubaften i Søhøjlandet Toppur efterårsstævne Vilhelmsborg Generalforsamling Skjød forsamlingshus Grethe Jette Jette Annemette Stævneudvalg Bestyrelsen 5. Klubaften på Søhøjlandets ridecenter Annemette 7. Dyrlægeaften Jette Undervisning med Malene Engsig Juniordag: hestefysioterapeut og beslagsmed Kursus Søren Madsen Klubaften på Søhøjlandets ridecenter Klubaften på Søhøjlandets ridecenter Kursus Søren Madsen Jule tur med glögg og æbleskiver Klubaften på Søhøjlandets ridecenter Jette Juniorudvalg Grethe Annemette Annemette Grethe Malene m.fl. Annemette 10. 10. 17. 19. Dec. 3. 8. – 9. 16. 17. Kursus med Malene Engsig Har du fået ny mail- eller postadresse? informer Toppurs Medlemsservice: karsten@toppur.dk 4 5 Toppuraften hos LH Kom til Toppur/islænder aften hos L-H FODER tirsdag d. 9. oktober kl. 19.00 Gør en god handel i butikken og mød vores leverandører fra Mountain Horse, Fakur, HH Care/Marstall og Horizont, der står klar til at præsentere deres produkter og nyheder. Bestil venligst billet pr. person på WWW. Lhfoder.dk: søg billet, eller køb den i butikken. Prisen for billetten kan fratrækkes i køb foretaget den aften. Seneste tilmelding: lørdag d. 6. oktober kl. 14.00 Klubtøj Kontakt Jette@toppur.dk eller Eva@toppur.dk 6 Ridekursus med Søren Madsen Søren er aktuel landholdsrytter og derudover er han uddannet berider og ridelærer ved Hólar i 2009, hvor han afsluttede sin eksamen med skolens hidtil bedste resultat. Vi har igen fået Søren Madsen til at komme og afholde kursus i Toppur. Kurset finder sted den 13. oktober 2012 på Tidselsbjerggård, Tidselsbjergvej 2, 8881 Thorsø. Kurset er for alle, uanset erfaring og træningsniveau. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte ekvipage og dennes niveau. Pris: 600,- kr. Prisen er inklusiv spiltov. Tilmelding via Sporti fra den 15. august kl. 20.00. Sidste tilmelding er den 8. oktober. Spørgsmål kan rettes til Grethe Maigaard på 23 60 61 62 eller Grethe@toppur.dk Husk deadline på næste blad d. 15. november Send billeder, historier, artikler mm. til toppurnyt@toppur.dk 7 Indkaldelse til generalforsamling Der indkaldes hermed til Toppur’s årlige generalforsamling Onsdag d. 31. oktober 2012 kl. 19.30 I Skjød forsamlingshus, Bygaden 25, 8450 Hammel. Generalforsamlingen bliver afholdt med følgende dagsorden: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. Valg af dirigent og referent Beretning ved formanden til godkendelse Forelæggelse af regnskab til godkendelse Diskussion af næste års budget og fastsættelse af næste års kontingent Behandling af indkomne forslag – forslag skal være bestyrelsen i hænde senest d. 11. oktober 2012 Valg af formand Valg af medlemmer til bestyrelsen Valg af 2 suppleanter Valg af revisor og revisorsuppleant Diskussion af næste års program Eventuelt Vil du have indflydelse på, hvad der sker i Toppur? Har du gode forslag til aktiviteter? Vil du møde nye og ”gamle” Toppurister? Toppur er vært med kaffe øl/vand, brød og lagkage!!!! Vel mødt! På Bestyrelsens vegne Jette Koch Jensen 8 Side 9 hesten Flipa fra Bryndumdamvej, født 1989 efter Freyr f. flugumyri. Er mor til 7 føl og mormor til årets føl i 2006 (Ullin f. Hindbjerg)Selv om hun ikke længere er nogen årsunge, er det stadig hende som bestemmer på folden og hende der er den mest madglade. Hun bruges ikke længere til ridning, men opdager unghestene og nyder eller sit otium hos Lene og Knud Sehested. 9 Nyt fra skovtursudvalget Vi har haft årets sidste skovture Mellerup-turen - en ½-dagstur med 9 deltagere og Rold-turen - en weekendtur med 25 deltagere. Vi havde igen en fantastisk tur med Klaus Kilt som guide og fru Benthe som stavekontrol, som Lars udtrykte det. Referat og fotos i næste nummer. Skovtursudvalget som pt. består af Hanne Fisker, Lisbeth Kjær, Marion Randelshofer, Peter Bunk, Pia Dora Jacobsen og Kim Bugge holder (holdt) møde den 27. september, hvor vi laver en evaluering af årets arrangementer og laver oplæg til næste års arrangementer. Har vi for få eller for mange? Er det de rigtige typer vi har? Er afviklingen tilfredsstillende? Vi bringer et fyldigt referat i ToppurNyt. Apropos afviklingen kan jeg allerede nu sige, at vi er meget optaget af, hvordan vi kan gøre turene gode for samtlige deltagere, hvilket ofte ikke er helt let! Nogen synes det går for hurtigt - andre synes det går for langsomt. Nogen bryder sig ikke om at trave/tølte, når det skråner lidt nedad eller stien snor sig. Det er umuligt, at opfylde sådanne modsat rettede ønsker. Bl.a. derfor udarbejdede Pia Dora og skovtursudvalget Toppur på tur, som tidligere blev bragt her i ToppurNyt og nu ligger på hjemmesiden og som løbende vil blive revideret. Her kan du bl.a. læse om kravene til turleder, deltager, hesten mm. Alle der vil deltage i en tur i den skønne natur opfordres til at læse Toppur på tur. Men husk vi er alle ansvarlige for at alle får en dejlig oplevelse på skovturen, og husk at alle i de fleste tilfælde trods alt gør deres bedste. Endelig vil skovtursudvalget takke alle de mange deltagere i årets skovture. Vi har haft flere end nogensinde, hvilket er meget tilfredsstillende. Mød op på generalforsamlingen og giv dit besyv med om fremtidige arrangementer: Hvor? Hvor mange? Ros/Ris mm. På skovtursudvalgets vegne Steen 10 FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL Toppur´s føl og ungheste show 2012 lørdag d. 6. oktober på Vilhelmsborg. NM ekvipagen Christina Johansen og Tjörvi frá Sunnuhvoli kommer og giver opvisning FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL FØL 11 Nyt fra Juniorudvalget Vi har i juniorudvalget ikke haft så mange arrangementer i år. Det skyldes, at vi har haft svært ved at få gennemført det juniorstævne vi ønskede pga. dommermangel. Nu fik vi så endelig en variant af det i forbindelse med Toppurs hyggestævne på Vilhelmsborg. Vi håber dem der var med fandt det spændende, og vil deltage i det stævne vi har planlagt til næste år i den sidste weekend i august. Vi har i programmet for resten af året planlagt en juniordag med en hestefysioterapeut, der vil fortælle hvilke øvelser man kan lave med sin hest for at bedre dens præstation. Der kommer også en beslagsmed og fortæller om hestens ben og skoninger. Nærmere invitation findes andet sted i bladet. Tillykke til den nordiske mester i T1: Christina Johansen og Tjörvi fra Sunnuhvoli. 12 Juniordag MED HESTEFYSIOTERAPEUT OG BESLAGSMED Der afholdes juniordag med hestefysioterapuet Karin Wyrtz og beslagsmedLars Olsen på ”Skovfryd” Rækkevej 4 i Lyngå ved Hadsten d. 10. november 2012. Vi starter kl. 9.00 og slutter sidst på eftermiddagen. Karin er uddannet fysioterapeut, men arbejder både med heste og mennesker. Hun ser på hele ekvipagen og deres eventuelle problemer. Til dette arrangement vil hun gennemgå hestens anatomi/”opbygning”, hvordan man ser nedsat bevægelighed og funktion. Hun vil gennemgå 8 heste mhp. Hvor de har brug for ekstra træning/øvelser der kan lette/supplere hestens daglige træning. Hun vil give ideer til øvelser der kan styrke hestens balance og smidighed. Derudover vil hun også komme ind på sadlen og dennes placering. Der er plads til 8 heste og deres ryttere, men vi vil rigtig gerne have nogle flere juniorer til at komme, derfor er der mulighed for at deltage uden hest, men hvor man helt sikkert også vil lære en masse og så lærer du også nogen af de andre juniorer at kende. Lars Olsen kommer og fortæller om hestens ben og vigtigheden af den korrekte skoning. Han er uddannet beslagsmed og har stor erfaring med skoning/beskæring af forskellige heste. Pris med hest: 500 kr Pris uden hest: 150 kr Vi sørger for morgenmad og eftermiddagsmad, men du skal selv sørge for en madpakke. Hvis du har hest med er det også vigtigt at huske mad til denJ Tilmeldingen starter på SPORTI d. 5.oktober kl. 19. 13 Kursus med Iben Andersen 13. - 14. oktober 2012 Kun for Toppur medlemmer Iben kommer igen til Toppur for at undervise. Kurset bliver holdt på Smingegården, Sminge Møllevej 12, 8600 Silkeborg Det starter begge dage kl. 9.00 Lørdag rides der alene i 45 min Søndag rides der alene i 30 min. Der kan rides i ride hal eller på udendørs bane hvis vejret er til det. Der er plads til 12 ryttere. Pris pr. deltager kr. 925,- kr. (+ sporti gebyr) inkl. plads til hesten begge dage i boks Hvis du ønsker overnatning til din hest koster det kr. 100,- ekstra. Hvis der er interesse for flere kurser, vil vi gerne arrangere flere. Sidste frist for tilmelding er d. 8. oktober Spørgsmål til jette@toppur.dk 14 Avlsdag med John Siiger Hansen Det foregår på ”Skovfryd” Rækkevej 4 i Lyngå ved Hadsten søndag den 7. oktober 2012 kl. 10.00 Går du og tænker på at stille din hest til kåring, eller er du hobby avler, er det en god ide at tage din hest med til avlsdag. Dagen starter med at John Siiger bygningsbedømmer de fremmødte heste. Der gives karakterer efter den skala, der anvendes til officielle kåringer. Her er lejlighed for at få en begrundelse for karaktererne og et overblik over ens hest stærke og svage sider. Det er meget lærerigt, også for dem, som ikke selv har hest med. De heste der kan rides, har man mulighed for at få en ride bedømmelse på over middag. Alle heste er velkomne, hopper, vallakker og hingste. Der er plads til 15 heste. Pris pr. hest kr. 300,- kr. inkl. to fremvisere Entré for publikum 20,- kr. for voksne. (Ingen tilmelding.) Børn under 12 år er gratis. Tilmeldingen starter d. 8. september Sidste frist for tilmelding er d. 28. september Spørgsmål vedr. avlsdagen kan rettes til Lilian Pedersen på tlf. 23 86 43 59 Lilian@toppur.dk 15 Klubaften vinter 2012/2013 Toppur har lejet ridehallen: Søhøjlandets Ridecenter, Troldbjergvej 2, 8883 Gjern. Vi starter kl. 18.30 til 21.30 på følgende mandage: d. 22. oktober, 5. november, 19. november, 3. december, 17. december, 7. januar, 21. januar, 4. februar, 18. februar, 4. marts og 18. marts og 8. april Mød op med eller uden hest, det er gratis for alle medlemmer. Søhøjlandets Ridecenter tilbyder: Ridehal 20x40 m. Gode muligheder for at sadle op inden døre. Adgang til toilet. Opvarmet ”rytterrum” Kaffe og te kan laves ad libitum. Der er mulighed for at booke undervisning ved Ditte & Rasmus til 200,- kr. for en halv time. Der er også mulighed for at få skoet sin hest, pris 750,- kr for en almindelig skoning m. 4 sko. Evt. undervisning og skoning aftales på forhånd på email: www.sohojlandets-ridecenter.dk eller undervisning på tlf. 52631272 og skoning på tlf. 51368682. Det er muligt at undervisningen vil ligge lige før klubaftenen begynder, af hensyn til pladsen i ridehuset. Vi glæder os til at se jer! Bestyrelsen 16 Undervisning med Malene Engsig Toppur har fået Malene Engsig til at komme og undervise 3 lørdage i løbet af efteråret. Malene er uddannet på Holar i 1997 og driver til dagligt en trænings stald i Viborg. Undervisningen henvender sig til både: Børn og voksne Skovtursryttere og konkurrenceryttere De planlagte datoer: Lørdag d. 20. oktober og Lørdag d. 10. november Undervisningen bliver holdt hos Dorte Præstholm i Lyngå v/ Hadsten Der rides ude, hvis vejret tillader det. Malene underviser i 45 min ad gangen. Undervisningen starter kl. 9 I kan ride alene eller flere sammen. Pris pr. lektion er kr. 375,- (45 min. ridning) Tilmelding: på sporti fra d. 17. august kl. 20 Vi er nogle stykker, der har fået vores heste tilredet hos Malene, hvilket var en rigtig god oplevelse. I stalden hos Malene er der roligt og vi fik lydige velredne heste hjem. Derfor synes vi, at det kunne være spændende at prøve, om Malene kunne lære lidt fra sig til Toppurs medlemmer. Nærmere info fås hos jette@toppur.dk 17 Vesterhavsturen 29. juni – 4. juli 2012 Introduktion/v.Steen IDenne, den 17. vesterhavstur siden 1978 startede fra Tranum Strand og sluttede i Hvidbjerg Klitplantage syd for det gamle fiskerleje i Stenbjerg. Alt i alt en redet strækning på ca. 135 km – fra ca. 27 til 39 km om dagen. Vi var i alt 39 ekvipager, hvortil kommer 4 ”turister” Kun engang har vi været lere ryttere afsted, nemlig i 1997, hvor der deltog 41. Vi mødtes fredag den 29. juni i Tranum, red fra Tranum til Vester Thorup den 30., videre fra Hjardemål Klit den 1. juli. Her holdt hviledag den 2. Endelig red vi fra Hjardemål til Klitmøller den 3. og videre til Hvidbjerg Klitplantage den 4. juli. På turen blev der traditionen tro digtet en Vesterhavstursang. Denne gang stod Stine Welling Hansen dog for alle versene. Nedenfor er der referater af mødeaftenens arrangement og de 2 første ridedage. Ligesom Vesterhavstursangen er gengivet andetsteds i bladet.Hviledagen og de 2 sidste ridedage refereres i næste nummer. Fredag d. 29. juni/ v. Helle Thybo Min makker Dorthe Helms (nyt medlem) og jeg, ankom fredag aften, ved 18-tiden, til et glad, hyggeligt og forventningsfuldt TOPPUR selskab, på en græsmark, ved Himmerlands Fondens Kursuscenter, ved "Tranum Strand". De førstankomne Toppur-folk, som står for Vesterhavsturen 2012, Lisbeth, Pia, Peter og Steen, havde lavet en stor rummelig fællesfold, derefter slået sig ned og arrangeret camping (lang) bord og stole, samt rigtig god stemning................. Vi gik straks i gang med at pakke Volvoen ud, vi skulle jo skynde os at lave privat fold samt hente vand, inden vores IS-darlinger ankom med 18 fællestransporten. Volvoen var stuvet til bristepunktet, og, - selvfølgelig lå hegnspælene nederst ......... Hopperne havde været undervejs i 3 timer, men de så nu alligevel veltilpasse ud, i deres nye lille fold ....... Dorthe og jeg fik arrangeret aftensmad (nemt smørrebrød). Fik hilst og hyggesnakket med gamle og nye IS-folk. Der blev delt flotte Vesterhavstur 2012 T-shirt ud, sorte med hvid skrift. Kl. 20 var der informationsmøde. Steen Lund Thomsen bød velkommen til Vesterhavsturen 2012, hvorefter vi tog en præsentationsrunde. En del af os havde været med, på den sidste Vesterhavstur i 2007, i år mange nye medlemmer, som blev budt velkommen. I år blev vi 43 personer og 39 heste. Lisbeth, Pia, Peter og Steen, gav os praktisk information bl.a. til den kommende dags ridt. Der blev serveret et overdådigt ostebord med rødvin, øl og vand samt hjemmebag ....... Herligt ........ Dorthe og jeg fik arrangeret Combi Camp´en ....... Jeg var vildt benovet over hvor snild og nem den var at slå ud, det tog jo ingen tid, så havde vi vores senge redte ............På græsmarken hvor vi skulle overnatte, var pollen tallene skyhøje, både Dorthe og jeg har god gammeldags "høfeber" så næsen løb og øjnene kløede, frem med næsespray og øjendråber........... Det var ikke sent vi gik til ro, på denne første aften, vi var trætte, dagen havde været travl og hektisk og vi skulle jo op kl. 7 og være friske, til første dagsridt. Dorthe havde ondt i ryggen, hun mente hun havde fået et lille hold i ryggen, da hun derhjemme, løftede min gæsteseng op i bilen. Men håbede og troede på, at det snart ville gå over. Aftentoilette foregik i skov og på mark, vores naturferie var startet, skønt .......... Men åhhhh hvor tankerne kom, hvordan har hopperne det, holder vores hegn, er folden stor nok, går de igennem, samt mange forventningsfulde tanker om de kommende dage, spændte var vi, havde jo glædet os rigtig meget, rigtig længe, samt trænet hopperne i mange uger osv. osv............. SÅ,- den første nat sov vi ikke så godt.............. 19 Lørdag d. 30. juni/v. Helle Thybo Vi stod op lørdag morgen kl. 7. Dorthes ryg var ikke blevet bedre i løbet af natten. Nogle piller hjalp, og tog lige toppen af smerterne. Morgentoilette i det grønne. Fik morgenmad, pakket vores lille "Compihus" sammen, striglet hopperne samt pakket fold og vandkar. Dorthe skulle køre med i konvojen, til næste overnatningssted "Jammerbugt Camping". Konvojen kørte som planlagt, med afgang kl. 8.45. Chaufførerne blev kørt tilbage til os, i Taxabus. Vi andre blev tilbage og passede hestene, hyggelig formiddag havde vi, med rigtig godt vejr. Vi sadlede op og gjorde hestene klar, så vi kunne overholde tidsplanen........... Smukt syn var det med 39 ryttere og IS-heste i topform. Alle fandt forbløffende hurtigt ind på en plads. På grund af det store antal ryttere, blev vi delt op i to hold. Steen og Lisbeth var for-ryttere i forreste gruppe. Lars og Julie (Steens søn og barnebarn) i anden gruppe. Den planlagte afgang, med dagens første ridt var kl. 10.30. OG,- vi kom faktisk afsted til tiden...... SÅDAN...... Vi startede ud i dobbelt kolonne på grusvej, men var forholdsvis hurtigt på stranden. Synet af Danmarks fantastiske og pragtfulde Vesterhav, bliver man nu aldrig træt af. Og,på IS-ryg bliver oplevelsen jo kun beriget. Markeringen hvor vi 20 skulle være redet op fra Vesterhavet, var ikke til stede, så vi tog vejen op forbi det populære "Svinkløv Badehotel". Fik dejlige tanker om et romantisk weekend ophold, smiler...... Lige bag badehotellet, red vi direkte op i "Svinkløv Klitplantage" som var et dejligt ride terræn. Ved slutningen af plantagen, red vi ned i en lang og meget smuk kløft, med en fantastisk panorama udsigt. Steen skyndte sig at ride et godt stykke foran og fik forhåbentlig taget nogle gode billeder, af den flere hundrede meter lange enkelt kolonne af os, på vores IS-heste. Må ha´ været et fantastisk smukt syn. Forneden af kløften havde vi en kort pause, hvor en postbil havde en lidt besværlig passage, for vi fyldte jo ret godt i landskabet. Efter "Svinkløv Plantage" kom vi ret hurtigt ud til "Grønne Strand" hvor vi først red et ret pænt stykke, parallelt med stranden. Igen et skønt rideterræn, hvor øjet blev mættet af smukke indsøer, som lå i læ, godt indrammet af klitterne. Kun få sommerhuse hist og pist var der. Vi red ned til havet og var nu på "Kollerup Strand". Vi nåede frem til dagens frokostpause sted, som var "Strandgård" som lå meget tæt på stranden.... Vi skulle forbi nogle indhegninger med kæmpe store og meget farlige køer, syntes nogle af vores IS-heste. Så der var lidt sidelæns krappegang for nogen af os. Men det gik da. Vi havde nu en laaaaang tiltrængt frokostpause på 1½ time. Dejlig stor fællesfold var der. Vores to hopper stod udenfor fællesfolden, de græssede først, men faldt derpå hurtigt i søvn, så de fik da et godt hvil. Vores forrytter Steen tog en lidt længere pause, han forlod os nemlig her, da han var inviteret til Guldbryllup. Steen ville hægte sig på turen igen i morgen tidlig. Virkelig frisk handling. For man dropper da ikke en Vesterhavstur pga. et Guldbryllup. Smiler. Efter frokostpausen red vi igen forbi de meget farlige køer, igen i lidt krappegang, vi var ret hurtigt nede på "Torup Strand". Det viste sig at være et meget langt, sejt og tungt ridt. Hestene gik hele tiden søgende i zig-zag, for at finde et fastere underlag at gå på, de sank godt i, det var 21 en grus / sand blanding, som var meget drænende at gå i. Og vi ryttere blev drænet af at tænke på, hvor hårdt det var for hestene. Alligevel formåede vi dog også at nyde udsigten, af det smukke og storslåede Vesterhav. Havet giver jo altid noget uforklarligt og ubeskriveligt til en´. Balsam for sjælen har det nu altid været, at opholde sig ved havet. Sidste etape på første dagsridt var "Vester Thorup Klitplantage". Vi red lidt forkert, men tog så resten af turen langs landevejen, der var en god bred rabat. Der var byfest, så vi red omkring sommerhus området, for at undgå for megen flag og tumult. Vi ankom til "Jammerbugt Camping" 18.15 og havde lagt 37 km fantastisk, storslået og afvekslende dansk natur bag os. Dorthe´s ryg var nu blevet en del værre, så flere piller igen, men de hjalp ikke så godt længere. Hurtigt fik vi rigget fællesfolden og privat foldene til. Middagen i restauranten var jo bestilt i forvejen, til bestemt tid, vi havde travlt og alle nåede ikke i bad inden middagen. Middagen bestod af Wienersnitzel, Ærter, Kartofler og god Dansk Sovs, herligt, vi var godt sultne efter dagens ridt og al den friske havluft. Vi tog vældig godt fra ved vores bord, smiler. Så middagen var ik´ så ring´ endda. Der var fælles aftenfodring kl. 21. Nussede og småhyggede omkring vores IS-heste. Så først nu var der tid, til et hårdt tiltrængt aften bad. Syntes ikke lige, det hele var som det plejede at være, opdagede så, at jeg stod i brusebad med briller på, jeg var godt nok blevet meget meget træt, smiler. Dorthe og jeg sad lidt og små sludrede foran vores lille "Compi-hus" og gik ret hurtigt til ro. Denne aften sov vi, før vi ramte hovedpuden, (og det er ikke overdrevet), en lang og tung søvn fik vi begge. Dejligt og hårdt tiltrængt var det, for Vesterhavsturen er jo som altid, en hård strabads, og et specielt koncept. Det kunne vi nu mærke. Så Zzz Zzzzz Zz Zzzzzzz og væk var vi....... En lille husker til mig selv og andre er.....Lad være at bruge nyt udstyr, til 22 23 så langt et ridt. Dorthe havde købt nye flotte ridebukser, som gav et smukt skavsår på det ene knæ. Jeg havde købt en dejlig lille fiks "FjällRäven" rygsæk, af den fik jeg to store skavmærker på begge sider af hals/skulder, og ret ondt i lænden............ SÅ KU` VI LÆRE DET.............. Af uforklarlige grunde, fik jeg også et meget stort skavsår på det ene lår, og det forstår jeg jo så ikke, for jeg red i samme sadel og ridebukser som derhjemme...................... Tak for en skøn 1. dag på Vesterhavsturen 2012...........Som altid er det trygt og rart at ride med TOPPUR, det er altid så ordentlig ridt samt alt er så struktureret, intet er overladt til tilfældighederne, det giver mig ro.......................... Søndag d. 1. juli/v. Stine Welling Hansen Efter en nat i selskab med efterdønningerne af Tamra Rosanes og de lokales mere eller mindre brølende medsyngen på Himmelhunden, stod vi trætte og ømme op til dag nummer to på ekspedition Vesterhav. En del måtte springe dagens ridetur over pga. trætte og småskadede heste, men vi andre sadlede heste op, pillede hegn ned, kørte biler frem, og hvad der nu ellers skal overstås sådan en formiddag, når man er med Toppur på tur. Anne Mettes fine brogede hest lavede en flot opvisning. Den ville sjovt nok ikke lade 24 sig indfange af hujende mænd og damer med flagrende arme og ben. Den lod til at føle sig mere tryg ved den stille og rolige ”hestehvisker”, Jens, som senere blev belønnet for sin indsats som hestetæmmer med en pose æbler. Formiddagens ridetur gik gennem Vester Torup Klitplantage, hvor vores lange række af heste snoede sig gennem skoven. Når de rigtige stier gemte sig, holdt vi små pauser, så Steen og Lisbeth kunne rekognoscere. Ingen panik. Som vi nærmede os Danmarks smukkeste pausested, åbnede landskabet sig mere og mere og vi nød den uendelige blå himmel og duften af hav, der umiskendeligt kildede i næsen, så man blev glad langt ind i sjælen. Endelig fremme ved Bulbjerg, Danmarks eneste fuglefjeld, ifølge hjemmesiden bulbjerg.dk. Her havde vi en virkelig skøn og tiltrængt pause. Der var masser af dejligt grønt græs til hestene, vinden havde drevet de fleste skyer på flugt, så vi nød både sol og hav og en lækker udsigt. Der er nu utrolig pænt dér på Bulbjerg. Eftermiddagens ridetur strakte sig gennem åbent landskab i klitterne bag stranden på gode faste stier, hvor vi fik nogle dejlige lange stræk med tölt og trav. Hestene og ryttere var godt trætte, men vi nåede frem til Hjardemål Klit Camping, hvor vi skulle bo og holde hviledag, så benern’ og hestern’ kunne få en velfortjent pause. Da folde og telte var sat op, hestene var vandet og folk havde fået sig en bette øl, fik vi serveret det dejligste festmåltid bestående af alt, hvad hjertet kan begære af grøntsager, kartofler, salat og steg. Måltidet blev fulgt af fællesmøde, der var én der sang dagens vers og diverse beskeder/ris/ros blev udvekslet. Hestene blev fodret, og de trætte gik til ro, mens de unge og friske og Jens og Verner blev oppe og sang og skrålede, lo og drak som svin til den lyse morgen. Det var jo hviledag dagen efter. 25 Invitation til efterårsstævne 26. - 27. oktober 2012 - på Vilhelmsborg Ændring fra 2 dags til 1 dags stævne med start fredag aften kl. 20 med T.8 og T.5 klasserne. Ved mindre en 5 i en klasse rides der direkte finale. Toppur har hermed den store glæde, igen at kunne invitere dig til indendørs efterårsstævne på Vilhelmsborg syd for Aarhus. Stævnet er åbent for alle, men er på grund af de nye regler ikke DRL stævne. Men for medlemmer er stævnet en del af Toppur Mesterskaberne. Konkurrencerne vil blive redet efter FIPO 2012, med de danske særregler. Husk rytterlicens (dog undtagen skovtursklasserne der ikke dømmes af DI dommere) Der skal vises gyldig vaccinationsattest, hestepas samt Tro & Love Erklæring ved check-in. Max. deltager antal: 100 og max 2 heste pr. rytter Ridehuset har målene 30 x 70 m. Der kan startes i følgende klasser: T.8 Miniput (- 11 år), T.8 Junior, T.8 Senior, T.8 Skovtur, T.5 Junior, T.5 Ungrytter, T.5 Senior, T.4, T.3 Junior/Ungrytter, T.3 Senior, 4.5 Miniput (- 11 år), 4.5 Junior, 4.5 Senior, 4.5 Skovtur, 4.3 Junior, 4.3 Ungrytter, 4.3 Senior, 4.2 Junior/Ungrytter og 4.2 Senior og 5.2. Max. 25 deltagere i hver klasse, hvorfor der kun rides A-finaler. Er der mindre end 3 i en klasse uddeles der kun rosetter. 26 Dommerne til stævnet er: Ole Olsdal, Marie Kier, Anita Adler Rasmussen, Annette Kaas, Rikke Brandt, Camilla Gram og Gitte Hove Startgebyr 525 kr. Boks 275 kr. for fredag og lørdag - Husk bokse skal muges ud og dette køres ud til container ved afrejse ellers kommer der en regning på 500 kr. Prisen for hesteboksene er inkl. halm. Vil du bruge spåner skal du selv medbringe dem. Det er muligt at komme fredag fra kl. 17.00 - 20.30 Ridehallen er åben til træning fra 17.00 – 19.45 Vilhelmsborgs cafeteria vil være åbent under hele stævnet. Der er ikke mulighed for at lave fold årstiden taget i betragtning Der tages ikke entré for tilskuere. Alle er velkomne. Der er enkelte enkelt- og dobbeltværelser, der kan bestilles gennem Eva (tlf. nr.: 23493407) eller eva@toppur.dk. Der er mulighed for camping for 200 kr., bestilles sammen med tilmelding. Efter sidste tilmelding, refunderes kun startgebyr, og kun ved fremsendelse af læge og / eller dyrlæge erklæring. Spørgsmål vedr. stævnet kan rettes til Maria B. Clausen på e-mail: maria@toppur.dk eller tlf. nr.: 22624229 Tilmelding åbner den 1 september på www.sporti.dk og sidste frist er den 1. oktober. Herefter er det ikke muligt at lave ændringer. Besøg os på www.toppur.dk - hvor stævneprogrammet vil kunne ses fra d. 21. okt. Der udsendes ikke programmer, men de vil blive udleveret til deltagerne ved check-in. 27 Vesterhavssangen 2012 V. Stine Welling Hansen Melodi: "I mormors kolonihavhus" Op på hesten ud mod havet Vinden suser og ta’r fat i manen Havet er skønt! Himlen den er blå Livet er herligt, når Toppur er på tur! For det er en tur i sus og blæst med Toppur ved Vesterhav til hest med Toppur ved Vesterhav til hest Et broget dyr der ikk’ er til at fange Tænk den ku sno sig ligesom en slange! En hestehvisker har vi her i blandt Og lige med et al panikken svandt! For det er en tur... Blæsten suser og Lisbeth fører Steen han tvivler og får røde ører Gennem skov sig hele rækken snor Steen og Lisbeth, er vi på rette spor? For det er en tur... En trailer fyldt med halte heste Vi kørte hjem efter friske Solen skinner og vi er reddet Klar til tölt og vind ved Vesterhavet. For det er en tur... 28 29 Osteopati og tid blev vores redning Af Stine Deleuran Jeg vil i denne artikel ikke skrive navnene på nogen af dyrlægerne der optræder, da jeg ikke ønsker at hænge nogen ud, men begge dyrlæger er hestedyrlæger og har mange års erfaring. I midten af Januar 2012, blev min elskede hest, Kveikja, skadet. Hun havde om natten rullet sig og fået højre bagben viklet ind i stroppen under maven, på hendes dækken. Hun kom først fri næste morgen, da hun skulle lukkes på fold. Hun var umiddelbart ikke halt, men når hun kom ind på en lille volte i longen, trådte hun ikke helt igennem. Der var ingen hævelse eller varme. Min sædvanlige hestedyrlæge (også uddannet kiropraktor) blev tilkaldet og han så hende bevæge sig i trav og galop. Han fandt også Kveikja uren, men mente at det skyldes et forstuvet korsben. Han manipulerede korsbenet og sagde at jeg skulle trække ture med hende. Efter en måned skulle hun kontrolleres igen. Jeg gjorde som han sagde og trak med hende i 15 minutter hver dag. Efter en måned kom dyrlægen igen, han så hende igen bevæge sig. Intet var blevet bedre. Han sagde at sådan nogle ting tager tid, og måske var det også korsbåndet det var gået ud over. Han rettede hende til igen og ville komme igen efter en måned. Han sagde nu at jeg godt kunne begynde at skridte ture på hende efter et par uger, men kun ligeud. Endnu en måned gik hvor jeg kun trak med hende, for jeg kunne mærke på hende at det stadig ikke var godt og ville derfor ikke skridte på hende. Dyrlægen kom nu igen, Kveikja var stadig lige halt. Han valgte nu at lave bøjeprøve på hende. Han startede med at bøje koden, og da jeg trak frem var hun STOK HALT! Det var næsten som om benet var brækket, hun ville slet ikke støtte på det! Han sagde at det kunne han ikke forstå, og vi måtte nok hellere tage røgten af hende. Men jeg havde fået nok af fejldiagnoser og skiftede dyrlæge. Jeg fortalte den nye dyrlæge hele Kveikjas sygehistorie og hun fik lavet røntgen og scanning af højre bagben. Der var heldigvis INTET at sætte en finger på, intet der var brækket, ingen nydannelser og ingen sener var beskadiget. Jeg var lykkelig, men min hest var jo stadig halt. Grundet at hun var bedøvet kunne vi ikke lave blokader men dyrlægen sagde at det højest sandsynligt var en form for kodeledsbetændelse så hun fik en indsprøjtning direkte ind i kodeleddet og skulle så have ro men på fold i 1 måned. Det var en lang måned og jeg var virkelig spændt på om Kveikja nu ville blive rask. Efter endnu en måned kørte vi til tjek igen hvor dyrlægen lavede bøjeprøve. Min lille hest var stadig stok halt, intet var ændret! Hold op hvor jeg græd! Dyrlægen bestemte sig så for at lave blokader i benet, og da han havde bedøvet hende under koden var hun 50% bedre, men først da hun blev bedøvet over koden var hun helt smertefri. Grundet denne mystiske og diffuse lokalisation stod dyrlægen nu på bar bund. Kveikja var sta30 dig halt, der var stadig ingen ødemer, galle, varme eller andre ting der udefra kunne indikere at der var noget galt. Dyrlægen sagde at han ikke kunne stille mere op og men kunne henviste mig til et dyrehospital hvor de laver MR-scanninger. Jeg tog hjem med en hul fornemmelse: min hest havde ondt i benet og vi var ikke kommet tættere på en diagnose. Jeg snakkede med en hel del forskellige hestemennesker og ingen anbefalede at jeg skulle få lavet MR-scanningen, da de steder MR-scanningen kan konstatere noget røntgen og alm. ultralyds scanning ikke kan, som regel er steder man alligevel ikke kan behandle. Derudover er en MR-scanning en bekostelig affære (10.000 kr) og man er jo ikke garanteret en diagnose og slet ikke at hesten kan helbredes. Hvad skulle jeg så gøre? -Jeg snakkede med en som havde været ude for noget lignende (MR-scanning havde ikke givet hende noget svar på hestens halthed) og hun sagde at jeg skulle lade min hest få ro og måske trække et føl på hende. Derudover blev jeg anbefalet en osteopat ved navn Helle Kornbek. Helle er udover uddannet osteopat, også dyrlæge studerende. Hun gennemgik systematisk hele Kveikjas krop igennem og fandt en skævhed i bækkenet samt restriktioner i højre bagben. Efter bøjeprøve og udfra informationen om at ultralyds scanning og røntgen var ren kunne hun fortælle at Kveikja formentlig havde fået beskadiget facien omkring senerne i højre bagben, da hun hang fast i dækkenet. Den gode nyhed var at det kunne helbredes, men at det ville tage lang tid og kræve meget tålmodighed. Helle behandlede de restriktioner Kveikja havde, samt skævheden i bækkenet, og Kveikja fik derefter beordret helt ro – kun fold. Helle kontrollerede hende løbende og til min store glæde blev hun langsomt bedre. Kveikja blev tjekket af Helle sidst d. 7. september, altså næsten 8 måneder efter hun blev skadet. Og hun var halt fri! Jeg kunne ikke være mere glad, en haltfri hest. Derudover skal Helle også være en fast del af Kveikjas genoptrænings program. Helle har ikke kun hjulpet Kveikja men også min 5-gænger som var låst i kroppen under ridning. Efter en behandling blev hun meget mere løs og virkede mere tilpas. Min søsters heste har hun også behandlet med stor succes – især den ene der var enorm svær at løfte bagben på, hvor Helle fandt at den var låst i hofterne. Efter bare en behandling løfter den nemt ben nu. Jeg kan på det kraftigste anbefale Helle Kornbek! Hun kan virkelig sit kram og jeg er hende evigt taknemmelig! På billedet Kvikja og jeg til istölt i Silkeborg lige inden hun kom til skade. 31 32 Toppurs aktivitets-udvalg Det er nemt at kontakte os - ring eller skriv til os via vores hjemmeside www.toppur.dk - du finder os under aktivitetsudvalg. Vinterstævne: Jette Koch Jensen Tlf.: 8698 3834/2040 9965 jette@toppur.dk Rikke Ingeman Svarrer Tlf.: 8761 0661 rikke@toppur.dk Avlsudvalg: Lilian Pedersen. Tlf.: 86 95 45 06 Jane Præstholm. Tlf.: 86 98 00 40 Kurser– og informationsudvalg: Grethe Maigaard. Tlf.: 2360 6162 grethe@toppur.dk Annemette Bonde Tlf.: 86 98 69 20 annemette@toppur.dk Juniorudvalg: Dorte Præstholm Schneider Tlf.: 2859 0080 m.fl. Skovtursudvalg: Steen Lund-Thomsen. Tlf. 8694 4011 steen@toppur.dk Lisbeth Kjær 8698 3177 Lisbeth@toppur.dk Pia Dora Jacobsen 6082 7181 piadora@toppur.dk Stævneudvalg II: Johanne Lindberg.Tlf.3061 3130 johanne@toppur.dk Emma Kaas-Petersen.Tlf.:2445 5534 emma@toppur.dk Maria Buskbjerg. Tlf.: 2262 4229 maria@toppur.dk Eva Kaas-Petersen.Tlf.:2349 3407 eva@toppur.dk Kim Bugge. Tlf.:2467 9145 kim@toppur.dk Anne Bols Zeuthen Tlf. 3074 7140 anne@toppur.dk Dommerudvalg: Camilla Julie Gram Tlf.: 21 67 62 59 www.toppur.dk hjemstedet for alle Toppurister 33 Bestyrelse Formand Jette Koch Jensen, Bondesholmvej 2, 8370 Hadsten. Tlf.: 86983834 /20409965 Mail:Jette@toppur.dk Næstformand Grethe Maigaard, Skivevej 160, 9632 Møldrup. Tlf.: 23 60 61 62 Mail: Grethe@toppur.dk Kasserer Eva Juul Kaas- Petersen, Mustrupvej 47, 8320 Mårslet. Tlf.: 23 49 34 07 Mail: Eva@toppur.dk Medlemsservice Karsten Koch Jensen, Bondesholmvej 2, 8370 Hadsten, Tlf.: 86 98 38 34 Mail: Karsten@toppur.dk Bestyrelsesmedlem Annemette Bonde, Haldursvej 16, 8680 Ry, Tlf.: 86892402/26820366 Mail: Annemette@toppur.dk Bestyrelsesmedlem Steen Lund-Thomsen, Dyrehavevej 3, 8464 Galten, Tlf.: 86 94 40 11 Mail: Steen@toppur.dk Bestyrelsesmedlem Henrik Bødker Kristensen, Høgevænget 1, 8370 Hadsten. Tlf. 41 16 14 37 Mail: Henrik@toppur.dk Redaktion Redaktionelt stof Deadline for redaktionelt stof er d. 15. I måneden før udgivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i tilsendte indlæg samt afvise artikler og annoncer, som strider mod foreningens interesse. Annoncer Færdigt annoncemateriale sendes til redaktionen med deadline d. 15. i måneden før udgivelse. Billeder/annoncer sendes som jpeg.. Redaktionen kan være behjælpelig med opsætning af annoncer mod betaling: 1/1 side: 150 kr. 1/2 side: 80 kr. Rettelser: 50 kr. Annoncepriser: 1/4 side farver: 1 gang 100 kr.. - 6 gange 510 kr. 1/2 side farver (bredformat): 1 gang 300 kr.. - 6 gange 1.530 kr. 1/1 side farver*: 1 gang 500 kr.. - 6 gange 2.550 kr. 1/1 side farver side 2*: 1 gang 1.000 kr.. - 6 gange 4.500 kr. 1/1 side farver næstsidste side*: 1 gang 750 kr.. - 6 gange 3.300 kr. *)Forhør redaktøren om der er plads! Oplag ca. 400 - 6 gange årligt (feb-apr-jun-aug-okt-dec) Redaktion Margit Gregersen, Algade 25, 8382 Hinnerup Medlemskab: Tlf.: 2440 9304 Enkelt: 185,- kr. Mail: toppurnyt@toppur.dk Familie: 375,- kr. Forening: 750,- kr. 34 Nekrolog Carsten Sommer Toppurs bestyrelse modtog i starten af juli den triste besked om, at Carsten Sommer var død, knap 49 år gammel. Under Toppurs Vinterstævne i 2008 lærte flere af os Carsten at kende. Han var generelt meget udadvendt, glad og positiv under stævnet og så havde han endda overskud til at være en ganske flittig hjælper, på trods af at han var deltager. Vi var også på daværende tidspunkt meget opmærksomme på de mandlige Toppur medlemmers "bestyrelses potentiale", da det kan være lidt svært at opfylde foreningens hensigtserklæring om, at kønnene, så vidt muligt, skal være ligeligt repræsenteret i bestyrelsen. Stævnet var da heller ikke ovre før end undertegnede og Kim Bugge havde overbevist Carsten Sommer om, at han da selvfølgelig skulle være en del af vores dejlige klubs bestyrelse. På generalforsamlingen i 2008 blev Carsten så formelt bestyrelsesmedlem og han satte sig på næstformandsposten. Carstens baggrund med en international uddannelse indenfor økonomi og management, skulle hurtigt smitte af på hans gerning i bestyrelsen. Carsten gik til hvervet med stor seriøsitet og alt hvad der kunne (og burde) professionaliseres i Toppur, kom under Carstens lup. Der skal ikke herske tvivl om, at Carstens ambitiøse og målrettede tilgang til opgaverne fra tid til anden stødte på forhindringer i hyggeklubben Toppur, men den dag i dag kan flere af os fornemme Carstens spor, i nogle af de procedurer vi følger. Carstens fokuspunkt var Efterårsstævnet, hvor han var meget involveret. Dengang såvel som i de senere år, har Toppur draget fordel af Carstens arbejde med at opdrive sponsorere. Jeg husker især én sjov episode, hvor han havde skaffet en masse varer fra en større dansk fødevarevirksomhed, sikkert en af hans kunder. Men som den travle business mand han var, endte det med, at jeg måtte mødes med ham på en rasteplads udenfor Aarhus og få varerne læsset over i min bil, inden han skyndte sig videre. Carstens erklærede formål, da han gik ind i bestyrelsen var, citat: " ... at sikre at alle lige fra de yngste til de ældste, fortsat har det positive syn på Toppur som klub og som samlingssted!". Det er min opfattelse at Toppur anno 2012, med 569 medlemmer stadigvæk opfattes som et positivt samlingssted. Carsten, jeg vil savne dit positive væsen, dine gode kommentarer, vores hyggelige møder under World Tölt i Odense og nok så vigtigt vores diskussioner om fodbold, selvom det aldrig lykkedes for mig, at få dig til at forstå østjysk fodbold. Æret være Carsten Sommers minde På bestyrelsens vegne Karsten Koch Jensen 35 Afsender: Islandshesteklubben Toppur V/´Karsten Koch Jensen Bondesholmvej 2, Lyngå, 8370 Hadsten Sponsorer til septemberstævnet 2012 Stor tak til Debelmose v/ Søren Madsen Tebbestrup rideudstyr Rideskolen Skovfryd Stutteri Skovfryd Sparekassen Kronjylland Djurs sommerland Dansk islandshesteforening Olsens beslagsmedie Hestefys Karin Wyrtz Eques Lipos islændercenter Stutteri Nøddegården Teigar Land og Fritid Bjerringbro 36
© Copyright 2024