SFO NYHEDSBREV DECEMBER 2014 Så er det lige før juleferien begynder - en tid, hvor der er nisser, mystik og spænding alle vegne. Hjertelig velkommen til Jul og Nytår. Julebehovspasning Da vi ingen tilmeldinger har fået til behovspasning mellem jul og nytår, etableres der i år ikke behovspasning i SFO Falkenborg. I tilfælde af akut opstået behov for pasning kontaktes; SFO leder Helle Nellemose tlf.: 51 18 74 76 Mandag d. 22. & tirsdag d. 23. december: Mandag d. 22. og tirsdag d. 23. december 2014 er der åbent i SFO 6.30 – 17, for elever med morgenmodul og for de elever, der ikke har morgenmodul fra kl. 8 – 17, og kun for de forhåndstilmeldte. Disse dage kører der kun to skolebusser dagligt (kl. 8.00 og 16.00). Vi ser meget gerne, at I forældre skriver på Tabulex, hvis tilmeldte børn alligevel holder fri. De tilmeldte børn skal krydses ind i Byg B, i Caféen når de kommer. Vi er i lokalerne i Byg B og Byg C. Børnene skal selv medbringe madpakke og frugt. Alle børn skal før juleferien have tømt deres garderober, så vi kan få gjort grundigt rent. Julearrangement: Tirsdag d. 16. december 2014 havde vi forældrejulehygge. Jeg vil her benytte lejligheden til at takke alle jer forældre som mødte op. Det er en fornøjelse at se, hvor mange der bakker op om SFOens arrangementer. Det var en fantastisk hyggelig eftermiddag for os, og rigtig dejligt at hilse på mange af jer. OG….ikke mindst, tak til pigerne for koncert og Luciaoptog. Lygter på cykler: Husk at tjekke om jeres børn har rigtigt lys på cyklen. Det er nu mørkt om eftermiddagen, når de fleste af børnene skal hjem fra SFO, og derfor er det vigtigt, at lyset på cyklen er korrekt. Find regler for lygter på cyklen på dette link: http://www.cyklistforbundet.dk/Alt-om-cykling/Love-ogregler/Lys-paa-cyklen Forældrekaffe og te Når I henter jeres børn er I meget velkommen til at tage en kop kaffe eller te. I køkkenet i Caféen står vores kaffemaskine, hvor I er velkomne til at betjene jer selv. Spørg endelig, hvis I er i tvivl om, hvor bønnerne står. Med venlig hilsen Helle Nellemose SFO leder v. Falkenborgskolen SFO FALKENBORG Ønsker alle børn og forældre Nu har vi altså jul igen, der la´r sig ikke skjule og vi er vældig med på den, vi snakker kun om jule om julesne og julegran og julelys og gaver og julefest og julemad og julestads vi laver. Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen og jul og jul og jul og jul og jul igen. På gensyn I 2015 Ny avis Som et helt nyt tiltag i SFO Falkenborg, har vi startet en avis op. Dette skal ses, som et tillæg til det Nyhedsbrev i kender i dag. Dette er børnenes avis, og vil dermed være skrevet, formuleret og vist i ”børnehøjde”. De mere vigtige informationer og voksen relaterede nyheder, vil fortsætte i den form i kender i dag. Da der kræves en del af børnene, både mht. stavning og formulering, men også disciplin, mødepligt og ansvar for egne påtaget opgaver, er det foreløbig 3. klasser der kan være med på redaktionen. Formålet med avisen, er at få børnene til at beskrive deres SFO med egne ord og billeder, og på den måde gøre avis og nyhedsbrev endnu mere interessant for børnene også. Og hvis store som små finder Nyhedsbrevet sjovere at læse, og måske læser i det sammen, så får i også alle den mere vigtige information. Under udarbejdelse af avisen, opstår der ligeledes nye tanker og ideer fra børnene, hvad der evt. kunne laves, ændres eller tilføjes i dagligdagens SFO. Det er tanken at vi udskifter redaktionen måned for måned, i håb om at få så mange med som muligt. Det udelukker dog ikke, at man kan være med flere gange, hvis der mangler. Der meldes ud i klasserne, når det er tid for interesserede at møde op, så taler vi om forventninger, mødedage og ansvar for uddelte opgaver – og ikke mindst deadline. Nyhedsbrevet med avis udkommer 1 gang om måneden, som regel ved månedskiftet, og det udsendes elektronisk til den mailadresse der er oplyst i Tabulex, så husk endelig at opdatere jeres oplysninger her. Derudover, ligger der altid også eksemplarer i SFO’en i kan læse over en kop kaffe. December redaktionen: Denne måneds redaktion har bestået af 5 piger fra 3.B. Fra venstre: Freya, Liva, Ella, Julie og Aleksandra tager foto. Aleksandra grubler over tingene Spørge Jørgen Elvira 9 år og går i 3.B Hvorfor går du i skole og SFO? For at få en god uddannelse og i SFO for at få flere venner. Hvad skal du måske være engang? Jeg vil være ridelærer, og så skal man være god til at passe på heste. Jeg går ikke selv til ridning, da jeg engang faldt i søvn på en hest da jeg var 4… Hvor og hvad kan du lide i min SFO? I Warhammer kan jeg lide at lege med de der dimser og figurer. Udenfor hvor jeg kan få luft og lidt natur. Hallen hvor jeg kan få motion og varmen. Og i Vennerummet er der dejligt roligt og ALTID finde nogen at lege med, for her andre også op for at finde nogen at lege med. Din sjoveste oplevelse i SFO? Da vi skulle se hvor rød jeg kunne blive i hovedet… Hvis elsker du at spise? Pasta á la Spinasta – det er min fars opskrift. Noget med skruer, grønt halløjsa + skinke, og måske noget ost. Hvad lytter du til af musik? Enten Popmusik – eller bare høj musik. Hvor skal du hen nu? I Warhammer og hjælpe de andre. Elvira, ved det store juletræ i SFO’en Hitlisten Vi har lavet en hitliste og spurgt hvad børnene bedst kan lide i denne måned. Christopher: Cph girls Medina: Når intet er godt nok Sam Smith: Stay with my James Braun: Fugle Meghan Trainor: All about the bass Maroon 5: Animals Ed Sheeran: I see fire Joey Moe: Klar på mig nu Lukas Graham: Mama said Ariana Nicki Jessie: Bang Bang Vitser - Mænd er som chokolade kvinder bliver tykke og glade. - Hvorfor kan en hest aldrig blive elektriker fordi den taber pærer. -Hvorfor har kannibalbørn ingen venner fordi de ikke må lege med mad. - Mormor mormor jeg har fået en lillesøster med en finger mellem benene. - Hvordan får man en fisk til at grine man putter den i kildevand.
© Copyright 2025