18 { FyensStiftstidende Fyn Assens Torsdag 4. oktober 2012 Assens - Glamsbjerg - Haarby - Tommerup - Vissenbjerg - Aarup Bedre og billigere løsning ■■Ungepension i Assens Kommune har været flere år undervejs, men nu er den en realitet Der har været ønske om at oprette en ungepension i Assens Kommune i flere år, men først nu er der fundet penge til det, fortæller Morten Madsen, som er kommunens børne- og ungechef. De fem pladser plus en akutplads på Bøgevænget 14 i Glamsbjerg er en pakkeløsning, som kommunen har købt af firmaet Ung og Aktiv, og det koster halvanden million om året, oplyser han. - Vi har lavet en treårig aftale, men vi er villige til at løbe risikoen for, at der i perioder ikke er fyldt helt op. Vi vil jo ikke ukritisk tage unge ud af deres eksisterende tilbud, understreger Morten Madsen. Han fortæller, at en plads på et privat opholdssted koster fra 650.000 kroner om året. - Hvis vi kan veksle to pladser på et privat opholdssted til to pladser på ungepensionen, så passer det stort set, vurderer han. Akut løsning på hårdknuder Ud over det økonomiske incitament vil Assens Kommune i det hele taget gerne beholde de unge i deres nærmiljø, fortæller Mogens Mulle Johansen (SF), som er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Assens Kommune. - Vi har lært, at det er meget bedre for dem. Vi sikrer, at udslusningen foregår under trygge forhold i deres nærmiljø, siger formanden. Ungepensionen betyder, at kommunens sagsbehandlere ikke behøver at ty til anbringelse på en institution, hvis den unge reelt ikke har behov for det, fortæller Morten Madsen. - Sagsbehandlerne står nogle gange i en situation, hvor tingene er gået i hårdknude derhjemme, og en ung kan have brug for at komme lidt væk. Så kan de komme på ungepensionen i stedet for på en institution, forklarer han. Og det er netop hvad akutpladsen på ungepensionen er beregnet til, uddyber børneog ungechefen. (lba) Naboer skal være rollemodeller Glamsbjerg: Firmaet Ung og Aktiv tilstræber, at beboerne på deres ungepensioner skal bo i så virkelighedstro et miljø som muligt. Derfor er det helt overlagt, når der på ungepensionen i Glamsbjerg findes to lejligheder i forlængelse med ungemiljøet, som lejes ud på helt normale vilkår. - Vi forsøger at blande unge, der har været eller er i en udsat livssituation, med nogle positive rollemodeller, forklarer Mikkel Tilsted, som er leder af Ung og Aktiv, der har hovedsæde på Sjælland. Det er dog ikke altid, Ung og Aktiv har indflydelse på, hvem der bor i de ekstra lejemål, hvis de overtager en bygning, hvor der allerede er beboere, der er omfattet af lejereglerne. - Når der kommer naturlig udskiftning i lejemålene forsøger vi altid at få fat i nogle ressourcestærke unge, fortæller Mikkel Tilsted. Udfordringen er, at der ikke gælder de samme regler i ungepensionen og de ordinære lejemål. Beboerne på ungepensionen må eksempelvis ikke drikke alkohol på området, men den slags regler kan man ikke stille op i en ordinær lejekontrakt. Dialog fra begyndelsen Børne- og Ungechef hos Assens Kommune, Morten Madsen, fortæller, at det fra begyndelsen har været et emne, Assens Kommune og Ung og Aktiv har haft en dialog om. - Vi har opfordret til, at når de to lejemål bliver ledige, så vil man forsøge at indgå en aftale med gymnasiet eller handelsskolen. Det kunne godt tænkes, at der var nogle unge elever, der kunne synes, at det var spændende at bo sådan et sted, siger Morten Madsen. Af Lærke Bjørn Andersen lba@fyens.dk Pension forbereder Mette på voksenliv ■■I Assens Kommunes nye ungepension får beboerne støtte til at lære de basale færdigheder, man skal kunne for at bo i egen lejlighed Glamsbjerg: - Jeg har ikke rigtig behov for en støttekontaktperson, erklærer 17-årige Mette Bøllingtoft indledningsvis. Den unge mørkhårede pige er en af de indtil videre tre beboere på Assens kommunes ungepension i Glamsbjerg. Pensionen er for unge, der ikke længere har behov for at bo på en institution, men som alligevel har brug for lidt ekstra hjælp til at lære at bo for sig selv. Bygningen ligger i et roligt parcelhuskvarter på Bøgevænget i udkanten af Glamsbjerg og indeholder fem små lejligheder, som unge skal visiteres til af kommunen, samt to tilsvarende lejligheder, der lejes ud på normal vis. Desuden er der et kontor, hvor de unges to støtte-kontaktpersoner holder til. Kan ikke bo hos forældre Med pinkmalede læber og høj, klar stemme svarer Mette Bøllingtoft åbent på spørgsmål om det liv, der har formet sig anderledes end de fleste af hendes jævnaldrendes. Den 17-årige pige kommer fra Tommerup, men har på grund af familieproblemer boet på en institution siden maj 2008. Hun har kontakt med sin familie og besøger deN også indimellem, men at flytte hjem kan der ikke blive tale om: - Det ville slet ikke gå, fastslår Mette Bøllingtoft. Assens Kommune har derfor visiteret hende til ungepensionen i Glamsbjerg. Som samtalen med Mette Bøllingtoft skrider frem viser det sig alligevel, at hun på trods af den indledende kommentar synes, at det er rart at have nogle støtte-kontaktpersoner tæt ved sit hjem. Ungepension er ikke en institution Assens Kommune har indgået samarbejde med det sjællandske firma Ung og Aktiv om ungepensionen i Glamsbjerg. Det koster kommunen cirka 1,5 million kroner om året. Der er plads til fem beboere mellem 15 og 18 år - i særlige tilfælde til og med det fyldte 22. år - på ungepensionen. Derudover er der en akutplads. Det er Assens Kommune, der visiterer unge til tilbuddet. Både kommunen og Ung og Aktiv understreger, at der ikke er tale om en institution. I dag er der åbent hus for politikere, samarbejdspartnere og
© Copyright 2024