VEDTÆGTER for Smørum Rulleskøjte Klub (SRK-85) §1 Navn og hjemsted: Foreningens navn er "SMØRUM RULLESKØJTE KLUB" (SRK-85) Stiftet d. 22. maj 1985 Klubbens hjemsted er Egedal Kommune. §2 Formål: Foreningens formål er at dyrke rulleskøjteløb ved at give medlemmerne adgang til undervisning og træning. §3 Medlemmer: Som medlem kan optages alle personer, der tiltræder foreningens formål. Medlemmer, der skønnes at modarbejde foreningen, kan ekskluderes af foreningen efter vedtagelse herom i bestyrelsen. Sådanne medlemmer kan få deres sag forelagt på den førstkommende ordinære generalforsamling. §4 Generalforsamling: Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned, og indkaldes af bestyrelsen med mindst 4 ugers varsel ved bekendtgørelse i de lokale blade, eller på anden fyldestgørende måde. Forslag til behandling på generalforsamlingen, skal fremsættes til formanden senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Stemmeret på generalforsamlingen har samtlige aktive medlemmer der ikke er i kontingentrestance. Medlemmer under 15 år skal ved stemmeafgivelse være repræsenteret ved en forældre eller værge. Hver stemmeafgiver kan højst afgive 1 stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Skriftlig afstemning skal finde sted, såfremt 1 medlem ønsker dette. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Kassereren fremlægger regnskab 4. Fastsættelse af kontingent for den kommende sæson 5. Indkomne forslag 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer 7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter 8. Valg af udvalg 9. Valg af 4 repræsentanter til LSI' s generalforsamling 10. Valg af 2 revisorer for 1 år 11. Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år 12. Eventuelt Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når 50% af medlemmerne begærer dette. Generalforsamlingen skal indkaldes med mindst 1 uges varsel. §5 Bestyrelsen: Foreningen ledes af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer, der umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerer sig med: 1 formand, 1 næstformand, 1 kasserer og 1 sekretær, idet 2 af de nævnte poster kan varetages af samme person. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen. Formand og sekretær afgår på lige år, kasserer afgår på ulige år. Genvalg kan finde sted. Kun medlemmer der er tilstede på generalforsamlingen, eller har givet skriftlig tilsagn, kan vælges. Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Regnskabet underskrives af formand, kasserer og revisor. Hvert medlem betaler et kontingent hvis størrelse fastsættes på den ordinære generalforsamling. Ændringer i disse vedtægter kan finde sted på en generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for ændringen. Foreningen kan kun opløses, på 2 generalforsamlinger efter hinanden, hvis 2/3 af de afgivne stemmer er for opløsningen. I tilfælde af foreningens opløsning, overgår dens aktiver til et af bestyrelsens vedtagne formål, i henhold til LSI´s vedtægter § 3. Vedtægtsændring: d. 5. maj 1991 Vedtægtsændring: d. 19. maj 2003 Vedtægtsændring: d. 23. april 2007 Vedtægtsændring: d. 21. maj 2008 Stævner og arrangementer At løbe på rulleskøjter er bare sagen Når man er startet på at løbe på rulleskøjter, kan man allerede det første år man løber, stille op til stævner i en række som kaldes Spirer. Vi trænere forventer at løbere på hold 6 deltager til disse stævner. Hver år starter vi sæsonen op med en hyttetur for alle løberne, så løberne bliver rystet sammen på alle alderstrin. Derudover holder vi bl.a. juleafslutning og klubmesterskab. Velkommen i SRK SRK (Smørum Rulleskøjte Klub) blev startet i 1985 i den daværende Ledøje-Smørum Kommune. SRK er medlem af Danmarks Rulleskøjteunion og er en af landets førende rulleskøjteklubber, med nogle af de førende trænere i Danmark. Vi deltager i mange stævner og træningssamlinger hvert år, både her i landet og i udlandet. Vi underviser i spring, pirouetter, figurløb, show m.m. ligesom du ser på isen. Vort program er det samme som på isskøjter, vi udfører bare de samme ting på rulleskøjter. I klubben er løberne inddelt i hold fra 1-6 ud fra niveau. Vort mål er at give den rigtige start til alle rulleskøjteinteresserede. Rækker din interesse til mere end kun at lege på rulleskøjter så er SRK den rette rulleskøjteklub. SRK har en bestyrelse bestående af 7 bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter. Alle medlemmer arbejder gratis og udfører det nødvendige arbejde i deres fritid. Det er derfor af stor betydning for klubbens eksistens, at der er frivillig og hjælpsomme forældre der bakker op om klubbens virke. Jo flere forældre der bakker op om klubbens aktiviteter, som eksempelvis afholdelse af stævner, jo bedre afvikles aktiviteterne og jo bedre en oplevelse er det for medlemmerne og gæsterne. Velorganiserede arrangementer giver som hovedregel overskud, og overskud kan bruges til endnu flere og bedre aktiviteter for vores medlemmer/løbere. ”Vi håber derfor på en god opbakning og støtte fra forældrene, så løberne i klubben får de bedste udfoldelses muligheder." Træningstid og udstyr Som ny løber skal du starte på hold 6 som træner onsdag fra kl 17.00-18.00. De første 3 gange er prøvetimer og efterfølgende skal du melde dig ind i klubben når rulleskøjteløb forhåbentlig har fanget din interesse. Indmeldeslseblanketten er vedlagt denne brochure. Indmeldelse skal ske til kassereren på email: kasserer@srk85.dk, eller afleveres til din træner. For at gennemføre træningen så effektivt og givtigt som muligt for alle løbere, er det besluttet at forældrene må sidde i mellemgangen og nyde en kop kaffe, imens træningen foregår. Forældrene er velkomne til at komme ind i hallen og kigge den første onsdag i hver måned. For at skabe ro i timerne, skal man være der til tiden. Er man forhindret i at komme til træningen, bedes man melde afbud til sin træner. Til træning er det nødvendigt at have træningstøj på. Til at starte med kan man tage noget tøj på til træning som man kan bevæge sig i. Senere skal man helst have tætsiddende tøj, gerne en skøjtedragt, så træneren kan se kroppens bevægelser. Disse skøjtedragter kan købes i klubben eller til stævner. Hvis man har langt hår skal dette være sat op, så nakken er fri og det ikke genere øjnene. Rulleskøjterne lånes i klubben. Kontingent for sæsonen 2014-15 (pr. halve år) Hold 6: (Begynder onsdag fra 17.00-18.00) kr. 325,Hold 3+4+5: kr. 450,Hold 1+2: kr. 550,Showhold (hvis man kun løber show) kr. 200,Lån af skøjter Hold 6: kr. 275,Lån af skøjter hold 3+4+5: kr. 400,Lån af skøjter hold 2+1: kr. 550,Lån af skøjter Motionister pr. Gang kr. 25,Motionister & passive: kr. 100,Ud over kontingent betales normalt for deltagelse i stævner og mesterskaber Kontakt Hvis I har nogle spørgsmål er I velkommen til at kontakte: Tlf.: 44 66 32 60 Marie Louise Hansen Tlf.: 20 63 11 83 Tanja Jønsson eller besøge vor hjemmeside : www.SRK85.dk SRK er også på facebook: www.facebook.com/smorumrul Vel mødt. Smørum Rulleskøjte Klub
© Copyright 2024