Nyhedsbrev fra Danmarks Rulleskøjte Union nr. 6, juli 2014 Indhold: • • • • Beskeder fra bestyrelsen Sidste nyt fra sekretariatet Indbydelser Nyhedsklip Beskeder fra Bestyrelsen Ansættelse af udviklingskonsulent i DRsU fra 1. september 2014 i en 30 timers stilling. Bestyrelsen har den glæde at byde velkommen til Anne-Mette Thyrén som DRsUs nye udviklingskonsulent. Vi fik 17 ansøgninger på vores stillingsopslag. Ansættelsesudvalget bestod af Jan Carstens, Ann Sofie Hald, Evelina Komarova og Kate Hansen Skavin. DRsU har fået faglig sparring af DIF konsulent Anne Birgitte Madsen, der er vores kontakt til DIF udvikling. Der var enighed om de opstillede kriterier for udvælgelse af kandidater til samtale. Ved udvælgelsen af kandidater til samtale har vi foretaget en vægtning af uddannelse og erfaringer fra idræt og arbejde. Arbejdet som udviklingskonsulent stiller store krav til medarbejderen og kræver mange forskellige kompetencer. Anne-Mette Thyrén er uddannet Lærer med linje fag i idræt. Hun har stor erfaring som underviser og fra idrætsverdenen. Hun gav både i ansøgningen og ved samtalen en række konstruktive forslag til arbejdets udførelse. Det er udvalgets opfattelse at hun kan hjælpe unionen med både de aktuelle opgaver inden for udvikling og give vores organisation et fagligt løft. Bestyrelsen ser frem til et godt og spændende samarbejde og håber at klubberne vil tage godt imod hende. Sidste nyt fra sekretariatet: Sommerferie I ugerne 29-32 er sekretariatet ferieramt. Vi holder ikke lukket, men kører på nedsat kraft. Kate Hansen Skavin holder ferie fra den torsdag den 17. juli til tirsdag den 5. august. Lene Svanebjerg holder ferie uge i uge 32 og 33. Side 1 Forretningsudvalget vil på skift komme ind og hjælpe med nogle opgaver. Vi er flyttet Så er vi endelig flyttet fra KUFs lokaler. Vi sidder i det sidste lokale over ved kopimaskinen på 3. sal i bygning C. Det er gangen til venstre når du træder ud af elevatoren. Vi har stadig adgang til køkkenet og fælleskabet der. Med hensyn til booking af mødelokaler, så skal vi have besked i god tid, da vi ikke længere kan benytte os af KUFs lokaler. Men vi har talt med andre forbund og vi kan godt låne deres. Det skal bare koordineres i god tid. Klubbesøg Sekretariatsleder Kate Hansen Skavin og formand Jan Carstens har sammen med formanden for Vallensbæk Rulleskøjte Klub Leni Shärfe holdt møder med Vallensbæk Kommune og Lokale og Anlægsfonden i forbindelse med ønsket om at få bygget en ny hal til rulleskøjteløb i Vallensbæk Kommune. Nu prøver vi at finde ud af hvordan vi kommer videre med sagen Godt gang i aktiviteterne Det er dejligt at høre om de mage aktiviteter I har i klubberne. I er meget velkomne til at skrive en lille historie og sende nogle billeder ind. Så vil det blive bragt i nyhedsmailen og lagt på hjemmesiden. Friday Night Skate Et fantastisk arrangement baseret på frivillige kræfter. Fredag den 20. juni tilbagelagde 875 deltageden 20 kilometer lange rute. En herlig mangfoldighed af rulleskøjteløbere i alle aldre. Ifølge Lars Korsby, en af de frivillige arrangører, er det den positive feedback fra de glade deltagere, der gør det umagen værd at bruge mange timer på at lægge ruter og koordinere de mange frivillige blockere der hjælper med at styre rulleskøjteløberne. Konceptet er ved at sprede sig til andre byer i landet. Skolereformen Sekretariatet og formand Jan Carstens deltog i DIFs møde ”Specialforbundene i Figur 1 En af de frivillige blockere klar til afgang. Skolereformen”. På mødet blev der fortalt lidt om hvilken rolle idrætten kan komme til at spille. Der blev blandt andet talt om • Hvordan skabes der kontakt mellem, sole, klasse og foreninger? • Hvordan kan idrætten bidrage med inputs til efter-/videreuddannelse af pædagoger og lærer? • Hvordan tilpasses klubbernes tilbud så de matcher skolernes behov og dermed bliver brugt? Side 2 Disse samt andre emner vil der blive arbejdet videre med. DIF har lavet et side der hedder Aktiv Skole. http://www.dif.dk/da/foreningsliv/aktiv-sskole#content-top hvor man kan finde forskellige oplysninger om Aktiv Skole. Slagelse Kommune er rollekommune for andre kommuner. DIF og Slagelse Kommune har indgået et partnerskab om idræt og bevægelse i den nye åbne skole. Partnerskabet byder på tæt samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger. Læs mere her: http://www.dif.dk/da/nyt/difnyheder/2014/maj/20140506_rollekommune_offentliggjort#content-top Har I spørgsmål så er I velkomne til at henvende jer til unionen på drsu@drsu.dk Grønt Forbund Som klub kan I gøre meget for at tænke grønt. I kan for eksempel forsøge at gøre jeres stævner og arrangementer lidt grønnere. I planlægningsfasen af et arrangement bør I begynde at tænke over hvordan kan vi hjælpe miljøet? Det kan for eksempel være: • Affaldssortering og bortskaffelse af affald. • Miljøvenlige engangsservice • Spare på strøm og vand – alternative energikilder. Det vigtigste er, at I gør nogle tiltag og ikke lader jer afskrække af at det kan virke uoverskueligt. Start i det små. Der er forbund og klubber der allerede har gjort sig nogle erfaringer I kan trække på, så I starter ikke på bar bund. Sport Event Denmark og DIF har lavet nogle vejledninger om. I disse vejledninger er der et kapitel med hvordan man kan gøre arrangementet grønnere: Der findes flere vejledninger på Sport Event Denmarks hjemmeside http://sporteventdenmark.com/ se under menuen Eventguide. I er velkomne til at kontakte sekretariatet hvis der er noget I har spørgsmål drsu@drsu.dk Nyhedsklip fra Infomedia Gentofte Stars vandt DM i Skater Hockey De unge talenter fra Gentofte Stars ishockeyklub kan også løbe på rulleskøjter. I weekenden blev finalestævnet i DM i Skater Hockey afviklet i Gentofte Skøjtehal, og U10-holdet vandt alle kampe og sluttede med finalesejr på 15-3 over Odense. Side 3 U10-holdet er de unge talentfulde ishockeyspillere, som har vakt opmærksomhed ved i den forgange sæson at vinde næsten alle cups og turneringer, som holdet har deltaget i både herhjemme og i Sverige. For at vedligeholde træningen hen over sommermånederne deltog holdet i Dansk Rulleskøjteunions DM for hockey på rulleskøjter, og det blev altså en fortsættelse af sejrsrækken. Rekordstort DM på rulleskøjter FREDERIKSSUND: 127 kunstrulleskøjteløbere fra seks klubber indtog søndag Ådalens Skole afdeling Nord i Frederikssund under Danmarksmesterskaberne i solo, idet Rulleskøjteklubben FRISK lagde hjemmebane til de årlige mesterskaber. I det seneste års tid er der kommet to nye kunstrulleskøjteklubber til under Dansk Rulleskøjte Union; Horsens og Rørby, som udover Smørum (SRK), Næstved (NIF), Jyderup (JRK) og Frederikssund (FRISK) udgør samtlige klubber inden for kunsten i Danmark. Deltagelsen i mesterskaberne var rekordstor, hvilket ifølge FRISK's formand Frank Davidsen primært skyldes en ændring af sports-og stævnereglementet, som medfører, at spireløberne fremover er en integreret del af mesterskaberne. Det er et vigtigt skridt for den relative lille sport i bestræbelserne på at udbygge og fastholde løbere i alle aldre i sporten i takt med, at de bliver ældre og får andre spændende tilbud uden for kunstrulleskøjteløbets verden. -De frivillige blandt FRISK forældrene havde styr på logistikken og fik det hele til at ske, og ud over at tilbyde godt rulleskøjteløb, havde de sørget for, at de besøgendes sult og tørst kunne blive tilfredsstillet i en kaffe/ kage-og grillbod, ligesom der var lotteri med en masse flotte sponsorpræmier hentet hos mange af Frederikssunds virksomheder, oplyser Frank Davidsen. FRISK selv høstede mange fine placeringer, og 51 af klubbens cirka 90 medlemmer var mødt frem til start. Resultatlisten kan findes på FRISK's hjemmeside www.frisk.dk. Læs artikel fra Lokalavisen Egedal Weekend, Sektion 1, Side 8 http://www.epages.dk/ugenytweekend/242/ Horsenspiger var til DM i rulleskøjter HORSENS -Fire piger fra Langmarkskolen deltog i weekenden i danmarksmesterskaberne i rulleskøjtekunstløb sammen med deres træner Mie Bigum. Pigerne har trænet siden efteråret og stillede op i spire-rækken, hvor de klarede sig fint. Heidi Pham og Laura Schmidt fik begge en 7. plads i hver deres aldersgruppe, mens Christina Pham blev nr. 10 og Viktoria Andreasen nr. 11. Side 4 Rulleskøjtekunstløb i Horsens er et samarbejde mellem Imagine Horsens, sfo'en på Langmarkskolen og Danmarks Rulleskøjte Union. Efter sommerferien har Stensballe Idræts klub valgt også at adoptere rulleskøjtekunstløb som en ny sportsgren. I uge 36 starter to nye hold -et for begyndere for børn, der går i 0.-3. klasse, og et for øvede bestående af de nuværende løbere fra holdet på Langmarkskolen. Gentofte Rulleskøjte Klub har derby på programmet Interessen for Roller Derby er så stor, at klubben i København har lukket for medlemstilgang på grund af begrænset halkapacitet. Med den kommende rulleskøjtehal i Gentofte Sportspark får Gentofte Rulleskøjte Klub mulighed for at lukke hullet og tilbyde piger mulighed for at dyrke sporten, der dyrkes på en oval, flad bane, hvor to hold dyster mod hinanden og forsøger at overhale modstanderne, samtidig med at de skal forhindre modstanderne i at overhale dem. Rulleskøjteløber Europas hurtigste Speedskating: Det gælder om at være koncentreret, hvis man vil nå at se en 28-årig kvindelig løber suse forbi. Navnet er Elena Rigas, der bor i Greve, og hun løber for Vallensbæk Rulleskøjte Klub (VARK) Hun er lige nu Europas hurtigste juniorpige på rulleskøjter, og det gør hende til et af de store håb, når Geisingen i Tyskland 28. juli til 3. august danner rammen om EM. Det går virkelig stærkt, når hun suser af sted: Farten er undervejs mellem 40 og over 50 km/ t, hvilket kræver en habil cykelrytter for at følge. Hvis man derfor vil søge at få et glimt af Elena Rigas i et løb, er her et tip: Hun kan kendes på sin lange fletning. Tidlig start Elena Møller fattede tidligt interesse for rulleskøjteløb, idet hun begyndte som 6-årig i Vesterbro Rulleskøjteklub i København (VRK). I 2005 begyndte hun i VARK, da rulleskøjtebanen blev asfalteret, og det gav bedre mulighed for træning i sommerhalvåret. Elena Møller viste hurtigt store evner på rulleskøjtebanen, så det varede ikke længe, før hun måtte træne med herreløberne for at få konkurrence. Sådan var det også, da der tidligere på året var DM Her løb Elena Møller mod herrerne i junior A, da hun mangler konkurrence i dameklassen, men alligevel formåede hun at få en sølvmedalje og flere 4. pladser. Side 5 De gode resultater ved DM og i forårets mange udenlandske stævner har medført at hele otte VARK løbere ud af 12 er udtaget til EM i Geisingen: Det er Stefan Due Schmidt, Mikkel Højer, Robin Sigl, Nikolaj Helmsøe, Rasmus Mødekjær, Elena Rigas, Philip Due Schmidt og Oliver Lindenskov. Der er store forhåbninger, for Philip Due Schmidt er pt. den hurtigste junior B dreng, og Oliver Lindenskov er den tredje hurtigste. Side 6
© Copyright 2024