01-24_VW Passat_Tilbehør_01-14.indd

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Bilag
Modul 2 rapport
Rapport for kursus LEVK10363
Kursus på 15 ECTS ud af kursustotal på 23 ECTS
Afleveringsdato: 13. juni 2012
Ansvarlige vejleder
Carsten Enevoldsen
Medvejleder
Katja Bang Mikkelsen
Michael Farre
Rapporten er ikke gennemgået af vejleder
Gruppemedlemmer
Pernille Knøs Jørgensen – lps462
Maia Olga Muñoz Saxgren – nzg807
Maibritt Hjort Ranch – jlw654
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Underskrifter
Pernille Knøs Jørgensen
lps462
Maia Olga Muñoz Saxgren
nzg807
Maibritt Hjort Ranch
jlw654
1
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Indholdsfortegnelse
Underskrifter ........................................................................................................................................... 1
Indholdsfortegnelse ................................................................................................................................ 2
Forord ...................................................................................................................................................... 4
Resume .................................................................................................................................................... 5
1.
Intro til besætningen ....................................................................................................................... 6
2.
Kalve ................................................................................................................................................ 7
Opstaldning ......................................................................................................................................... 7
Hygiejne og strøelse ............................................................................................................................ 7
Mælkefodring samt tilvænning af grovfoder ...................................................................................... 8
Sundhed............................................................................................................................................... 9
Velfærd ................................................................................................................................................ 9
3.
Ungdyr ........................................................................................................................................... 10
Opstaldning ....................................................................................................................................... 10
Fodring............................................................................................................................................... 11
Sundhed............................................................................................................................................. 12
Reproduktion ................................................................................................................................. 14
Velfærd .............................................................................................................................................. 16
Kviehotel............................................................................................................................................ 17
4.
Nykælver........................................................................................................................................ 22
Kælvningsmanagement ..................................................................................................................... 22
Håndtering af de nyfødte kalve ......................................................................................................... 23
Tildeling af råmælk ............................................................................................................................ 23
Dødfødte ........................................................................................................................................... 24
Sundhed............................................................................................................................................. 27
Tilbageholdt efterbyrd................................................................................................................... 27
Metritis .......................................................................................................................................... 30
Mobilisering ................................................................................................................................... 33
5.
Malkekøer...................................................................................................................................... 34
Opstaldning og management ............................................................................................................ 34
Ydelse ................................................................................................................................................ 36
Sundhed............................................................................................................................................. 39
Fordøjelse og stofskiftelidelser ..................................................................................................... 39
Subakut ruminal acidose – SARA ................................................................................................... 40
2
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Yversundhed og mælkekvalitet ..................................................................................................... 40
Klovlidelser .................................................................................................................................... 49
Paratuberkulose: ........................................................................................................................... 54
Huldstyring .................................................................................................................................... 56
Afgåede køer ................................................................................................................................. 57
Fodring............................................................................................................................................... 60
Reproduktion..................................................................................................................................... 61
Velfærd .............................................................................................................................................. 64
6.
Goldkøer ........................................................................................................................................ 66
Opstaldning ....................................................................................................................................... 66
Afgoldningsstrategi ........................................................................................................................... 66
Huld ................................................................................................................................................... 69
Yversundheden i goldperioden ......................................................................................................... 70
Anbefalinger til goldkøer ................................................................................................................... 72
Anbefalinger til yversundhed ........................................................................................................ 73
7.
Besætningsdiagnoser og medicinregnskab ................................................................................... 75
8.
Egenkontrol ................................................................................................................................... 77
9.
Biosecurity .................................................................................................................................... 77
10. Dyrlæge praksis P.......................................................................................................................... 79
11. Litteraturliste ................................................................................................................................... 82
12. Bilagssamling ................................................................................................................................... 86
Intro til besætningen ......................................................................................................................... 86
Kalve .................................................................................................................................................. 86
Ungdyr ............................................................................................................................................... 86
Nykælver ........................................................................................................................................... 95
Malkekøer........................................................................................................................................ 108
Goldkøer .......................................................................................................................................... 127
Besætningsdiagnose og medicinregnskab ...................................................................................... 134
Egenkontrol ..................................................................................................................................... 136
3
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Forord
Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med ”stort projekt” i modul 2 på Differentieringen
Sundhed og Produktion hos Produktionsdyr LVEK10363 til 23 ECTS på
kandidatuddannelsen Veterinærmedicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved
Københavns Universitet.
Kontakten til kvægbesætningen X ved Landmand L (CHR. XXXXX) er formidlet af praksis
P, efter kontakt til dyrlæge Y.
Formålet med rapporten er at lave en besætningsanalyse baseret på besætningsbesøg d. 20.
februar 2012 og 12.+13. marts 2012.
Besøget d. 13. marts 2012 blev planlagt i forbindelse med dyrlæge DDs ugentlige rådgivningsbesøg, og vi har derudover været i tæt korrespondance over e-mail.
Under forløbet har vi haft adgang til materiale fra DLBR Dyreregistrering, VPA (13.03.2012),
VPR og HerdView.
De statistiske analyser er foretaget i SAS version 9.2. Alle beregninger er angivet på 95 %
signifikansniveau. Derudover er der foretaget økonomiske udregning ved brug af
simuleringsprogrammet SimHerd, og i den forbindelse med hjælp fra Jehan Ettema.
Målgruppen for rapporten er besætningsejeren Landmand L, besætningsdyrlæge
DD og andre det måtte interessere. Den skal ses som en inspirationskilde til nye tiltag, der kan
forbedre besætningens fokusområder, sundhed og velfærd.
Projektet er afgrænset til det veterinærfaglige i besætningen, og efter gennemgang ved besøg
samt registreringer kom vi frem til følgende fokusområder: sundhed og produktion hos malkekøer og kvier i sammenhold med økonomien.
Vi vil gerne takke vores vejleder Carsten Enevoldsen for rigtig god vejledning, konstruktiv
kritik og inspiration under forløbet. Vi vil også gerne takke dyrlæge DD for hurtig besvarelse
af mail og hjælp, samt dyrlæge Y for at bruge en aften på gennemgang af sundhedsøkonomi
sammen med os. Også stor tak til Jehan Ettema, der har været behjælpelig med diverse SimHerd-simulationer.
Vi vil gerne give en særlig tak til Landmand L, for at tage så godt imod os og for at han har
været så åben omkring forholdene i besætningen.
4
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Resume
I rapporten er vi kommet frem til forskellige anbefalinger, og vi har valgt 3 områder som de
vigtigste:

bedre reproduktion
- kvier: Ved at sænke start-ins.alderen til 14 mdr., hæve ins.-pct. hos kvierne til 50 %
og dræ.-pct. til 60 %, opnår man en kælvningsalder på 24,7 mdr. (mod 27,7 mdr. i
dag) og et DB på +430 kr. pr. årsko.
- køer: ved at hæve ins.-pct. til 60 %, opnår man et DB på +22 kr. pr. årsko, samt en
reduktion i tomdage på 13 dage.
Derudover anbefaler vi drægtighedsundersøgelse på dag 35 samt brug af heattimer til
problemkøer (som ikke har vist noget ved 70 DEK)

forbedret yversundhed
Vi anbefaler en konsekvent yverbehandlingsstrategi for både lakterende og goldkøer.
Hvor der udvælges de rigtige køer til behandling og udsætning, på baggrund af
kirtelprøver og yversundhedshistorik, for at få en bedre effekt på nyinficerede og på de
kroniske tilfælde. –også for at sanere besætningen for B-streptokokker. Derudover vil
forbedret malkerutiner med især tidligere aftagning af malkemaskine, med henblik på
at undgå tomgangsmalkning, mindske forekomsten af yverskader og dermed mindske
risikoen for yverinfektioner. For at forbedre yversundheden i besætningen er det
vigtigt at sætte ind hos goldkøerne med mere fokus på hygiejne i sengene, mere
observation af dyrene og gerne pattespraye dem jævnligt i goldperioden.

klovlidelser
Der har tidligere været mistanke om, at klovproblemerne i besætningen var
fodringsrelateret, men det finder vi ikke belæg for. Vi tror derimod, at det er miljø- og
managementbetinget, såsom håndtering af kælvekvier og nykælver samt generelt
kokomfort i stalden. Såfremt LL fortsat ønsker at klovbeskære selv, anbefaler vi, at
han fokuserer meget på klovdiagnostikken og registreringer.
Samlet set mener vi, at LL er meget begrænset i bedriftens muligheder grundet de fysiske
rammer. Som vi ser det skyldes mange af de sundheds- og velfærdsmæssige problemer
pladsmangel i besætningen. Vi har derfor regnet på scenarier, hvor kvierne udliciteres fra
fravænning indtil 1 måned før forventet kælvning. Vi tror, det vil påvirke mange faktorer i
positiv retning og sagtens kunne betale udliciteringen og sågar give bedre økonomi ud over
mere tid i hverdagen.
5
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
1.
Intro til besætningen
Besætningsejer Landmand L (LL) i Gørding er registreret under CHR-nr. XXXXX.
Besætningen er en SDM malkekvægsbesætning, som omfatter 132 malkekøer, 142 kvier samt
10 handyr pr. marts 2012.
LL overtog i 1992 gården af sine forældre, og udvidede i 1994 og 1999 stalden til hhv. 75 og
130 malkekøer. Sidenhen har LL overvejet at bygge helt ny stald til 400 køer og tegningerne
blev også tegnet i 2007. Men pga. den økonomiske krise blev dette projekt aldrig realiseret.
Besætningen har 134 årskøer med en ydelse på 9.307 kg EKM over de sidste 12 måneder,
hvor målsætningen er at komme op på 9.500 kg EKM. Leveringen til mejeriet er på 91 % og
størstedelen af leverancerne de sidste 3 måneder ligger med et celletal mellem 201-300.000
celler/ml. Besætningens kvier bliver flyttet op på en nabogård, CHR-nr. YYYYY, når de er
erklæret drægtige pga. pladsmangel. Her bliver de passet af en ældre herre, som tidligere har
haft landbrug. Han er dog ikke bosat på gården og kommer kun og observerer dem dagligt.
Kvierne flyttes retur til LL’s besætning ca. 4 uger før forventet kælvning. Udover køerne har
LL opstaldet sin kones 2 heste samt børnenes pony. Familiens hund T også at finde, hun løber
frit omkring på besætningen.
I besætningen er der oplyst et veterinært problem i form af smitterisiko med B-streptokokker
(Ministeriet for Fødervarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsen 2012). Besætningens
Salmonella-status er kategoriseret som Niveau 1A siden april 2006. Ydermere er besætningen
med i Operation Paratuberkulose, hvor der i dag kun er enkelte dyr i besætningen, der er
registreret som henholdsvis ”røde” og ”gule” køer.
På gården arbejder LL selv på bedriften sammen med en rumænsk ansat, M, og hans bror J.
Der er på besætningen uddelegeret arbejdsområder således, at LL står 100 % for at lave TMRblandingen, udfodre samt klargøre til inseminørens besøg om mandagen og dyr-lægens besøg
om tirsdagen. Besætningsdyrlægen som foretager de fleste ugebesøg er DD. Marius står i
hverdagen for morgen- og aftenmalkningen, samt fodring af kalve og strøelse af alle ungdyr.
Broren J har til opgave at lave alt vedligeholdelse samt det forfaldne arbejde, som der er på en
gård. Det eneste arbejde J har ved dyrene er afhorning af kalvene.
Til bedriften tilhører 120 ha jord hvortil LL forpagter yderligere 30 ha. LL gør selv en del af
arbejdet i marken, mens andet overlader han til maskinstationen, såsom at høste og køre gylle.
Til gengæld har LL egne maskiner til at snitte og rive græs sammen med, og med disse
6
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
redskaber har han dannet sig en kundekreds, som han kører ud til i sæsonen.
Ifølge LL er der ikke de store fremtidige plan med besætningen. Målet lige nu er at drive
besætningen, som den er i dag. Han udtaler dog, at hvis der skal ske nogle ændringer på
bedriften, så er han nødt til at gøre det inden for de staldrammer, som han har p.t. Ved konkret
spørgsmål om at øge sundheden og ydelsen, så vil han gerne forsøge at komme Bstreptokokker til livs samt øge kg. EKM pr. årsko. Reproduktionen er altid et mål at forbedre
ifølge LL.
2.
Kalve
Vores definition på kalve er den gruppe af kalve fra de bliver opstaldet i enkelthytter og indtil
fravænning af mælk. De nyfødte kalve vil blive gennemgået under nykælverafsnittet.
Opstaldning
Opstaldningen af kalvene er i en hestesko-formation (Bilag 2.1) på asfaltpladsen foran stalden
ca. 25 meter fra malkerummet. Kalvehytterne som anvendes til enkeltdyrsopstaldning er
udvidet med en løbegård lavet af gitterhegn placeret i forlængelse af kalvehytternes åbning.
Her går kalvene fra de er ca. 1 døgn gamle indtil de er 2-3 uger gamle. I denne periode er der
fokus på at kalvene lærer at drikke, tilvænnes kraftfoder, samt at der ikke opstår sygdom.
Tyrekalvene bliver i denne periode solgt og afhentet af en kalveopdrætter, således at LL
efterfølgende kun har kviekalvene at håndtere.
Når kalvene er 2-3 uger gamle flyttes de til fælles kalvehytter, hvor de går opstaldet i stabile
grupper af 5. Disse kalvehytter er ligeledes udstyret med en løbegård, som kalvene kan
befærde sig i. Der er fangegitter i løbegårdene. I denne periode af kalvenes opstaldning
handler det om, at tilvænne kalvene til at indgå i en gruppe i forhold til indtagelse af mælk og
kraftfoder.
Når kalvene bliver lidt ældre flyttes de i den stabile gruppe til nye og større hytter, som er
bestående af en hytte uden løbegård. Dette er den sidste fase inden kalven fravænnes
mælkefodringen. I hytterne er der udover mælk og kraftfoder også græsensilage i høhække.
Hygiejne og strøelse
I kalveopstaldningen bliver der strøet med nyt halm hver dag. Den daglige rengøring bør
bestå i vask af kalveskåle samt foderkrybberne bør tømmes for daggammelt kraftfoder. Dette
bør gøres for at minimere risiko for ophobning af mælkerester i kalveskålene, hvilket kan give
anledning til bakteriel vækst og dermed udgør en smitterisiko for kalvene. Foderet i krybberne
skal være frisk og indbydende så kalvenes interesse for foderet bevares.
7
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Efter hver flytning bliver der muget ud i de pågældende kalvehytter og de bliver vasket med
højtryksrenser. Herefter står kalvehytterne tomme i nogle dage, afhængig af hvor mange kalve
der kommer, for så kan hytterne ikke stå ubenyttede hen. Underlaget under kalvehytterne
vaskes ligeledes efter udmugningen og får mulighed for at tørre inden nyt strøelseslag lægges
på og ny kalv kommer ind.
Mælkefodring samt tilvænning af grovfoder
Når kalvene er flyttet udenfor i hestesko-formationen fodres hver kalv med 4 liter mælk 2
gange dagligt som er opvarmet til 40oC. Dette er også muligt i de første fællesbokse, da der i
løbe-gårdens gitter er fangegitter med skåle monteret til 8 dyr. Når kalvene flyttes 3. gang er
der en lang krybbe til rådighed, så her er det muligt at de hurtigste kalve får mere end de 8
liter dagligt. Men samtidig er der en nedtrapning i mælketildelingen, da fravænning af
kalvene startes når de er ca. 2 måneder. Tildelingen af vand til kalvene påbegyndes når de er
ca. 1 uge gamle, og der sørges for at tildele vandet forskudt for mælketildelingen. Det har i
mange år været ”god latin” at vente med vandtildelingen til ca. ½ time efter mælketildelingen,
da mælken skal nå at koagulere i løben for at den kan optages i tyndtarmen, og ikke forårsager
diarré. Man har tidligere været af den overbevisning, at koagulationen ikke opnås, hvis der
tildeles vand for tæt på mælkefodringen. Ifølge Rikke Engelbrecht, agronom og kalveekspert,
har flere studier vist at denne koagulation kun tager ½ minut, så afventningen med
vandtildelingen er en skrøne (Marstal, Dansk kvæg, d. 17. juni 2005). Om koagulationen kun
tager ½ minut har vi ikke fået dokumenteret, men vi har via en videnskabelig artikel kunne få
dokumenteret at mælkefodring sammen med en elektrolyt-blanding baseret på vand ikke giver
anledning til problemer med koagulering af mælken i løben (Bachmann et al., 2009).
Vandtildelingen er en del af bekendtgørelsen om beskyttelse af kalve, som LL overholder
(BEK. nr. 999 af 14. dec. 1993, §17).
Kalvene er ca. 1 uger gamle, når de får tildelt kraftfoder, som LL selv sætter sammen af de
produkter som ligger i foderladen. Dette fortsætter han med indtil kalvene kommer over i de
større fælleshytter, hvor de yderlig får græsensilage. Ifølge LL har der i en periode været flere
kalve med lind afføring, hvilket gør at de ikke kommer helt så godt fra start. Derfor overvejer
LL, om det er kraftfoderet der ikke er af den korrekte blanding, og han overvejer at investere i
specielt kraftfoder til kalve i denne aldersgruppe. Ydermere snakker LL om at sætte foderkasser op i alle fælleshytterne, da der lige nu kan regne ned i skålene med kraftfoderet, samt at
sætte høhække op i de hytter, hvor kalvene kommer over i en alder af 2-3 uger. Vi kan kun
anbefale at LL får foretaget disse ændringer, da det er vigtigt at kalve får den korrekte
8
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
foderblanding i forhold til at optimere deres tilvækst. Kalve begynder ligeledes at drøvtygge
og opbygge funktionen af vommen ved udviklingen af vompapiller, hvorfor man anbefaler hø
frem for halm til kalve pga. øget foderstruktur, hvilket giver længere drøvtygnings-tid. Dette
er en fordel da kapaciteten af vommen stadig er begrænset grundet manglende udvikling.
Sundhed
Ved observation af kalvene den 13. marts 2012 observerer vi flere kalve med lind afføring,
som ikke antibiotikabehandles, men sættes på elektrolyt-vand om aftenen, mens de stadig får
mælk om morgen. Dette gør LL først i en dag og ser om der er bedring, hvis ikke fortsætter
han med elektrolytvand en dag mere. Med de undersøgelse man har lavet indtil dags dato, så
anbefales det ikke at tage mælken fra kalve med diarré. Derimod anbefales det, at man først
giver kalven mælk og derefter elektrolyt-blandingen ca. 1 time efter mælkefodringen. Man
kan dog få elektrolyt-blandinger i dag som kan gives sammen med mælken. Argumentationen
for at fortsætte mælkefodringen er, at kalven får dens energi igennem mælken. Hvis man
fratager kalven dens energikilde, vil dette have en negativ effekt på kalvens immunforsvar, og
kalven vil være endnu længere om at komme sig (Dyrlægemagasinet 2004). Vi anbefaler, at
LL får lavet en registrering over det antal kalve, der behandles med elektrolytvand, hvis han
ikke ønsker at registrere dem som diarré-kalve på DLBR Dyreregistrering. Denne registrering
skal anvendes af DD til vejledning af LL i hans pleje af kalve med lind afføring. Yderligere
observeres der en kalv med hævet navlested, der fik antibiotika, da DD var der ved
ugebesøget den 13. marts 2012.
Velfærd
Med et dyrevelfærdsmæssigt syn på kalvenes tilstand samt opstaldning i den periode, hvor de
betragtes som kalve, er der adskillige anbefalinger samt lovgivning, der skal overholdes.
I forbindelse med enkeltdyrsopstaldningen skal hytterne være min. 1,2x1 m i størrelsen for
kalve < 60 kg ifølge bekendtgørelsen (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §4). Ligeledes står der
at væggene i enkeltbokse ikke må være massive da kalve skal have mulighed for at se og røre
andre kalve (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §4, stk. 2). Dette er dog ikke gældende for kalve
som er isoleret pga. de udgør en risiko for smitte til resten af flokken. På gården opfyldes
begge disse paragraffer, da kalvene er opstaldet i kalvehytter med løbegårde, så de kan se og
berøre nabokalven. LL skal dog være opmærksom på at hytterne står tæt nok på hinanden, for
at kalvene kan røre andre kalve.
Når kalvene flyttes til fællesbokse er der andre arealkrav, da hver kalv skal have min. 1,5 m2
9
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
indtil de når en vægt af 150 kg (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §3). Da kalvene på gården er
opstaldet 5 og 5, vil det sige, at hytterne skal være minimum 7,5 m2, og de er målt til 4,4 m2
samt en løbegård af samme areal og dermed har de et areal på 8,8 m2 at befærde sig på.
Underlaget i begge løbegårde er af glat beton, hvilket vi finder risikabelt for kalvene i vådt og
koldt vejr, da der kan dannes islag oven på dette underlag. Risikoen finder vi i, at kalvene
springer rundt på betonen og derfor er i fare for at skride ud i krydset, hvilket er nævnt i
bekendtgørelsen (BEK. nr. 999 af 14. dec. 1993, § 14). Men i forhold til at hindre sådanne
tilfælde, har LL spredt sand på betonen, yderligere kunne betonen rilles.
I forhold til fodring af kalve, skal alle kalve have adgang til hver deres sutteredskaber eller
naresutter i forbindelse med mælkeoptagelse fra d. 1. juli 2016 (BEK. nr. 769 af 23. juni 2010,
§18a og stk. 2). Sutteredskabet skal være tilgængeligt for kalven i minimum 20 min. efter
mælkefodringen. LL har ikke monteret sutteredskab hos kalvene endnu. Der er adskillige
fordele ved at opsætte sutteredskab, såsom at undgå at kalvene står og sutter i inventaret,
hvilket kan udgøre en risiko for bakteriel smitte, eller at kalvene sutter på hinandens
navlested, hvilket kan give anledning til brok. Derfor anbefaler vi at LL ikke venter 4 år, men
lige så godt kan drage fordel af redskabet fra dags dato. Med hensyn til grovfoder så skal
kalve fra de er 2 uger gamle have adgang til tørfoder med fordøjelige fibre. Mængden af
tørfoder øges gradvist fra 200 g til 500 g om dagen til kalve der er mellem 2-26 uger gamle
ifølge bekendtgørelsen (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §15, stk. 3), hvilket er overholdt på
bedriften.
3.
Ungdyr
Opstaldning
Når kvierne er fravænnet mælkefodring flyttes de til fællesbokse, som ligger parallelt med
stalden, hvilket sker ved en alder af godt 2 måneder. Her opstaldes kvierne fortsat i de stabile
grupper af 5 og 5, som er af størrelsen 4,4x4 meter, hvilket er mere end rigeligt, når kalve i
denne gruppe blot kræver 7,5 m2 ifølge bekendtgørelsen (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §3).
Boksene er adskilt med tremmer, og foran er der 8 ædepladser med monteret krybber, hvor
der fodres med græsensilage og kraftfoder.
Kvier fra ca. 3 måneder og frem til ca. 9 måneder opstaldes i foderladen i 3 bokse, hvor den
ene er 4,1x4,85 meter, hvor der går 5 dyr. De 2 andre bokse er 8,2x4,85 meter, hvor der ved
besøget i februar går 9 dyr i den ene boks, mens den anden er tom. I begge tilfælde er boksene
rigeligt store, selv når kvierne når en vægt over 200 kg (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §3).
10
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Når kvierne er ca. 9 måneder gamle flyttes de ind i stalden ved siden af afgoldningsboksen.
Her er der 4 bokse på fuldspaltegulv af størrelsen 11,55x3,1 meter, hvor der i hver boks går
14 kvier (den ene boks har 1 tyr og 13 kvier). I boksene går kvierne til observation for brunst
samt senere drægtighedsundersøgelse.
LL har opstaldet nogle af sine kvier på en nabogård i vinterperioden, mens de i
sommerperioden græsser ude, da han er i pladsmangel hjemme på sin egen besætning. Denne
gård er en gammel malkekvægsstald, hvor der er 4 fællesbokse på fuldspaltegulv samt bindsel
til ca. 30 dyr. Hovedsageligt er det kun drægtige kvier, som kommer op i denne stald. Men
pga. en Galloway tyr i sommeren 2011 sprang ind i indhegningen til kvierne og bedækkede
dem, blev eventuelle drægtigheder sprøjtet af, hvilket har givet LL nogle ekstra pladsproblemer med kvierne, da de er kommet bagud med inseminering. Så pt. er LL nødt til at
have ikke drægtige dyr opstaldet på nabogården. Det vil sige, at der i marts er 36 kvier i
stalden, hvoraf de 15 står bundet mens de resterende 21 dyr er fordelt i 3 af de 4 bokse.
Meningen med stedet er, at de drægtige kvier flyttes til nabogården, hvor en ældre herre tilser
dem dagligt. Dermed optager kvierne ikke plads på malkekvægsbesætningen og LL skal ikke
gå og holde øje med dem. Dog blander LL stadig foder til kvierne, som den ældre herre henter
på LL’s besætning dagligt.
Fodring
Fodringen af ungdyr er der i mange besætninger minimal fokus på, da kvierne på dette
tidspunkt kun opfattes som en udgift for besætningen. Men målet med denne gruppe må være
at producere kælvekvier af god kvalitet, da disse er produktionens fremtid. Kvierne skal
kunne klare kælvningen og overgangen til laktation uden problemer, samt bliver til sunde
holdbare køer med stort potentiale for foderoptagelse og mælkeydelse (Strudsholm et al.
2003). For at nå disse mål handler det om god management samt optimal fodring af kvierne i
opdrætter-stalden.
På bedriften laver LL selv foderplaner til kvierne ifølge foderkonsulenten. Kvierne får rester
fra malkekøernes blanding samt lidt ekstra i forhold til, hvad LL vurderer der mangler. Det vil
sige, at det er lidt på må og få, hvad kvierne får tildelt via foderet. Under besøget i marts,
erkender LL at han havde givet for meget halm i blandingen til kvierne denne dag.
De større kvier har behov for et mindre fyldende foder, end de mindre kvier, for at kunne
optage den rette mængde energi (Strudsholm et al. 2003). Når de yngste kvier bliver fodret
med en for høj fodringsintensitet, har det betydning for deres senere ydelse. Grunden til
11
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
påvirkningen på ydelsen er, at et højt foderniveau ikke giver den optimale udvikling af
yvervæv. Derfor anbefales det, at kvierne kun fodres med henblik på 50-60 % daglig tilvækst
i forhold til, hvad der er maksimalt opnåeligt for racen (Hvelplund et al. 2003). En anden
faktor, der skal tages hensyn til er mængden af fordøjelige proteiner i rationen pr. FE, der skal
være passende i forhold til alderen på den gruppe af kvier, som får foderet. Anbefalingerne
lyder at kvier under 150 kg skal have 140 g fordøjelige protein pr. FE, hvorefter mængden af
proteiner falder ved øget vægt, således at en kvie på 400 kg kun skal have 80 g fordøjelige
protein pr. FE (Strudsholm et al. 2003).
Hos LL er det svært at komme med en konkret vurdering af foderets tilpasning til kvierne, da
der ikke foreligger en konkret foderplan, og vi anbefaler, at der udarbejdes en foderplan
ligesom LL har til malkekøerne og goldkøerne. Vi har derfor valgt at tage en anden
indgangsvinkel til fodringen ved at kigge på vækstkurven hos kvierne samt om der er nogle
sundhedsmæssige parameter, som kunne tilskrives fodringen, se senere under sundhed.
Umiddelbart syner reproduktion samt klov- og lemmelidelser til at være nogle af
problemområderne ifølge opgørelsen fra DLBR Dyreregistrering, hvilket bearbejdes under
sundhedsafsnittet.
Sundhed
Ved gennemgang af ungdyrene findes de store og trivelige at se på. Dog anes der en
problematik med renligheden af kvierne, når de kommer ind på fuldspaltegulv at gå, samt når
de er opstaldet på nabobesætningen. Ligeledes ses flere af kvierne på nabogården med gullig
pels, hvilket indikerer at kvierne har det for varmt under denne opstaldning.
Der er i løbet af de sidste 12 måneder noteret 1 kalv med diarré og 4 døde kalve under 6
måneder, hvoraf 3 er døde mellem dag 30-180. Hos kvierne over 6 måneder er der noteret 21
sygdomstilfælde samt 2 døde ungdyr (Sygdomsopgørelse – ungdyr, DLBR Dyreregistrering,
d. 14.02.12). Den enkelte kalv med diarré kan vi ikke umiddelbart konstatere en alder på, men
vi finder det ikke bekymrende med et enkelt tilfælde over 12 måneder. Derimod er 3 døde
kalve mellem dag 30-180 ikke godt, men vi kan se at det har været lignende de sidste 3 år.
Sammenligner vi antallet af døde kalve fra dag 1-180 i procent med landsgennemsnittet på 8,5
%, så udgør LL’s 4 døde kalve de sidste 12 måneder 6,8 %, hvilket placerer ham under landsgennemsnittet (Dødelighed, Status og udvikling, DLBR Dyreregistrering, d. 25.02.12), men
stadigvæk handler det om at minimere antallet af døde kalve.
Ved et kig på sygdomsopgørelsen over ungdyr over 6 måneder, er det problemer som klovene
12
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
samt ”andet”, der er registreret. Der er 9 klovrelaterede problemer, som fordeler sig på digital
dermatitis, overgroet klov samt hornrelaterede klovlidelser (Sygdomsopgørelse – ungdyr,
DLBR Dyreregistrering, d. 14.02.12). Disse enkelte lidelser vil blive mere detaljeret beskrevet
under klovlidelser i malkekoafsnittet. I forhold til klovlidelsernes betydning for ungdyr, så
finder vi det problematisk, at kvier i en ung alder har problemer med klovene. Specielt når
man tænker på at de endnu ikke er begyndt i den primære produktion. Ligeledes finder vi det
problematisk, at der er 10 registreret behandlet kvier, når vi kan se på registreringen fra
klovbeskæreren, at han kun har beskåret 6 kvier (Klovbeskæring, Oversigt graf, DLBR
Dyreregistrering, d. 08.03.12). Dertil øges vores bekymring, da det virker til at kun udvalgte
kvier med kliniske problemer er blevet klovbeskåret, men der står i lovgivningen at ungdyr
over 12 måneder, som går på ustrøede arealer kun skal klovbeskæres efter behov (Lov nr. 520
af 26. maj 2010, §11), hvilket vi mener, bør overvejes i besætningen. Angående
klovproblemerne vil vi overveje, om det er et foderbetinget problem i forhold til fejlnæring. I
forhold til fodringsbøger, så oplyses der at fodringsforholdet er en af de vigtigste
risikofaktorer for udvikling af hornrelaterede sygdomme. Yderligere står der at overforsyning
med protein muligvis også kan have en betydning. Men der er modstridende undersøgelser
omkring dette (Strudsholm et al. 2003). En anden faktor der kan forårsage klovproblemer er
opstaldningsforholdene, som er beskrevet under klovlidelserne i malkekoafsnittet.
For at vurdere fodringen af kvierne har vi ved
besætningsbesøget i marts måned målt kryds-højden
på 59 kvier for så sidenhen at sammenligne med
alderen (Bilag 3.1). LL’s kvier er den sorte linje i
figur 1 mens den stiplede linje er normen fra
”Håndbog for kvæghold, 2011”. Sammenligner vi
disse 2 linjer, kan vi umiddelbart se, at LL’s kvier er
store allerede i en alder af 11 måneder, mens deres
tilvækst i højde frem til 25 måneds alderen ikke er
imponerende. Ifølge håndbogen skal kvier fra 11
Figur 1: Liniær regression af højde vs.
alderen med afvigelse fra normen
måneder og frem til 25 måneds alderen have en tilvækst i højden på knap 20 cm. De kvier vi
har målt hos LL har en højdetilvækst på 8 cm i samme periode.
H0: Krydshøjden på LL’s kvier følger normen
HA: Krydshøjden på LL’s kvier følger ikke normen
Ved første øjekast på figur 1, kan vi konkludere, at LL’s kvier ligger inden for normen i
13
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
alderen 15-20 måneder med 95 % sikkerhed, men udover disse måneder ligger de først over
normen for derefter at komme under normkurven. Vi har derfor opdelt grafen i før og efter
løbning, hvor vi har skilt kvierne ved en alder af 15 måneder i forhold til start inseminering
ligger på 15,2 måneder i besætningen (Reproudskrift, Kvier, DLBR Dyreregistrering, d.
25.02.12). Ved hjælp af SAS kan vi konstatere, at der er en signifikant afvigelse mellem
højden og alderen på kvierne inden løbning, da p-værdien er 0,0099 (Bilag 3.2), da vi
anvender student’s t-test når der sammenlignes 2 gruppers middelværdier. Ligeledes kan vi
konstatere, at der er en signifikant forskel mellem højden og alderen hos løbekvierne, da pværdien her er 0,0248 (Bilag 3.3). Dermed kan vi forkaste H0 for kvierne både før og efter
løbning og konstatere at kryds-højden ikke følger normen. Tilvæksten hos kvierne har ikke
den vækstrate, som det danske landbrug ønsker at se hos SDM-kvier. Årsagen til at
vækstkurven gerne skulle følge normen er pga. en forøget intensiv vækst hos kvierne inden
løbning kan medføre manglende udvikling af yvervæv, samt at drægtige kvier gerne skal blive
ved med at vokse, så de kan udvikle til-strækkelig vomkapacitet og højde ved kælvning.
Derfor vil vores anbefalinger være, at LL får lavet en detaljeret foderplan til kvierne både før
og efter løbning vha. en foderkonsulent, så han får lavet nogle gode og holdbare kvier.
Reproduktion
LL begynder at observere efter brunst hos kvierne når de er ca. 11 måneder. Alle kvier får
heat-timer omkring halsen, hvilket signalerer til LL inde på hans kontor, om der er øget
aktivitet hos kvier i brunst. Efter LL’s vurdering tilkaldes inseminøren, og der opnås en
gennemsnitlig start inseminering på 15,2 måneder
(Reproudskrift, Kvier, DLBR Dyreregistrering, d.
25.02.12). Dette giver en gennemsnitlig
drægtighedsalder på 17,7 måneder, hvilket han gerne
vil have sænket til en alder af 16,1 måned. Tilsvarende
Figur 2; Oversigt over ins.-pct. og dræ.-pct. for
kvierne over de sidste 12 måneder, Reproudskrift kvier, DLBR Dyreregistrering
til drægtighedsalderen er kælvningsalderen forholdsvis
høj, 27,7 måneder, hvilket LL tilsvarende med drægtighedsalderen ønsker at få sænket, her til
en alder af 26,2 måneder (Nøgletal, DLBR Dyreregistrering, d. 14.02.12), hvor normen er
26,5 måneder (Kvæghold, 2011). Den opmærksomme læser vil bemærke at antallet af
måneder fra gennemsnitlig drægtighedsalder til kælvningsalder er på 10 måneder, hvilket kan
forklares med at der hos kvierne går en tyr og samler op, hvis en kvie evt. skulle have
aborteret. En anden faktor kan være, at kælvningsalderen af biologiske årsager er 9 måneder
senere opdateret end drægtighedsalderen, så en positiv forbedring af drægtighedsalderen
14
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
endnu ikke har tilpasset kælvningsalderen.
Ved kig på ins.-pct. sammenholdt med dræ.-pct., så ligger denne på hhv. 24 % og 56 % med
en reproduktionseffektivitet på 0,13, figur 2. Dette er ikke en optimal
reproduktionseffektivitet for ungdyr, som burde ligge over 0,25 hos kvier, da de gerne skulle
være potentielle for drægtighed, da de helst ikke skulle have andre fysiologiske
komplikationer pga. de endnu ikke er indgået i produktionen som malkekøer.
Den forholdsvis lave ins.-pct. på 24 % ønsker LL at hæve til 40 %. Man kan på
reproduktions-udskriftet for kvier se at intervallet mellem 1. og 2. inseminering i 60 % af
tilfældene fanges mellem dag 18-24 efter 1.
inseminering, figur 3. Det positive er, at LL
opdager kvierne i deres efterfølgende brunstcyklus,
når 1. inseminering ikke har ført til drægtighed. Så
kommer der dog en gruppe på ca. 25 %, som
insemineres igen 47-200 dage efter første
inseminering. Om dette er kvier der har aborteret eller
først fanges ved drægtigheds-undersøgelsen, der
foretages inden dag 60 står i uvished. Men dette er dog
Figur 3; Insemineringsinterval fra 1. til 2.
inseminering hos kvierne, Repro-udskrift
kvier, DLBR Dyreregistrering.
en problematik som koster mange unødige foderdage hos kvierne.
Sidste vurdering af reproduktionen hos kvierne fokusere på anvendelsen af brunstinduktion,
hvor vi kan konstatere, at kun få kvier brunstinduceres årligt.
┌──────────────────────── Tidsanalyse af Insemination ───────────────────────2─┐
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓-100 %
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 80
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 60
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 40
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 20
│
│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Brunstin─┘
Figur 4; Procentsatsen af brunstinduktioner som bliver efterfulgt af inseminering hos kvierne, HerdView
Denne brunstinduktion bliver efterfulgt af inseminering i 80 % af tilfældene efter ca. 2 uger,
mens yderlig ca. 10 % insemineres ugen efter igen, figur 4. De sidste 10 % insemineres inden
for 6 uger efter første brunstinduktion, hvilket betyder at effektiviteten af at fortage
brunstinduktion hos kvierne anvendes optimal hos LL.
Med et veterinært syn på den lave ins.-pct., så vil det være nærliggende at kigge på de
klovproblemer, som ligeledes er registreret hos ungdyrene. Hvis der er en tendens til
15
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
klovproblemer, så er der nok flere dyr i flokken som døjer, end dem der er registret og
behandlet. Dårlige klove kan give anledning til ophør af fysisk aktivitet for brunst, hvilket gør
det mere besværligt for landmanden at observere brunst. Ligeledes går kvierne på
fuldspaltegulv, hvilket i sig selv kan være med til at minimere aktiviteten pga. smerte ved at
springe på underlaget. En anden ting er belægningsgraden på spalterne, da det virker overfyldt
i boksene i forhold til fri bevægelighed hos kvierne.
Fodringen kan også have indflydelse på drægtighedsalderen. Det er ved flere eksperimenter
dokumenteret, at en forøgelse i fodringsintensiteten inden løbning kan nedsætte alderen ved
første brunst (Strudsholm et al. 2003). Vi har under registrering af krydshøjden konstateret, at
kvierne inden løbning bliver fodret meget intens i forhold til deres opnået højde. Men
alligevel har kvierne ikke en lav insemineringsalder, hvilket vi må relatere til, at det nok
nærmere er klovproblemer, miljø og management, der gør at kvierne ikke insemineres
tidligere. Det er dog vigtigt at huske, at man ikke skal have kælvningsalderen under de
anbefalede 24 måneder for SDM. Det kan nemlig have en negativ indflydelse på
mælkeydelsen i 1. laktation. Årsagen til at alderen påvirker ydelsen er, at jo ældre kvierne er
ved kælvning des mere vægt og højde har de opnået, uden at vi ønsker de bliver fede. Den
øgede vægt og højde vil have en positiv effekt på vomkapaciteten, og dermed kan de opnå en
højere ydelse. Ydermere ønsker vi heller ikke at sænke løbningsalderen for meget, da
udviklingen af yvervæv sker inden løbning, og selvfølgelig også spiller en rolle i forhold til
ydelsen i 1. laktation (Strudsholm et al. 2003). Dette bekræfter vores tidligere anbefaling om
at LL bør få en foderkonsulent til at tilrettelægge en korrekt foderplan til kvierne i de
forskellige aldersgrupper. Det er muligt, at LL ikke ønsker en højere sluthøjde hos kvierne i
forhold til staldens indretning, specielt sengebåsene. Men vi vil ønske at vækstkurven hos
kvierne vil ligne mere formen af normkurven.
Med et økonomisk aspekt til den høje kælvningsalder samt lave ins.-pct, har vi vha. SimHerd
lavet et scenarie som hedder; at sænke start af inseminering til ca. 14 månedsalderen (420
dage), hæve ins.-pct. til 50 % samt dræ.-pct. til 60 %. Denne ændring vil reducere kælvningsalderen til 24,7 måneder, og kan give LL 430 kr. mere i dækningsbidrag pr. årsko (Bilag 3.4).
Velfærd
Der er mange aspekter af dyrevelfærd og herunder er opstaldningen en stor del, lige så vel
som dyrenes pleje er. I besætningen er ungdyrene opstillet i fællesbokse, hvilket omfatter
boksene parallelt med stalden, boksene i foderladen og boksene med fuldspalteunderlag. Alle
16
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
bokse opfylder kravene i forhold til fælles opstaldning samt pladsen til det enkelte dyr i
forhold til bekendtgørelsen (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §2a og §3). På sigt bliver
opstaldningen af ungdyr på fuldspaltegulv ulovligt, denne lov træder i kraft 1. juli 2024 for
stalde der er bygget før den 1. juli 2010 (Lov nr. 520 af 26. maj 2010, §30 og §39). Dog er der
vedtaget, at bedrifter med fuldspalteopstaldning til deres kviekalve og kvier skal have adgang
til græs-arealer 6 timer om dagen i minimum 150 dage om året i perioden fra den 15. april til
den 31. oktober. Denne lov træder i kraft fra den 1. juli 2016 og frem til forbuddet mod
fuldspalter (Lov nr. 520 af 26. maj 2012, §42). Dvs. at LL skal have fundet en alternativ
løsning til opstaldningen af kvierne inden for de næste 4 år.
I forbindelse med den opstaldningsform som LL har, så skal kvierne flyttes mange gange
under deres opvækst. Kvierne flyttes som regel i stabile grupper og blandes ikke med nye
kvier i deres opvækstperiode. Men man kan diskutere, om opstaldningen kunne gøres mere
optimal, ved at kvierne tidligere kommer til at gå på spaltegulv gerne kombineret med
dybstrøelse. Her tænker vi på at få et tidligere og naturligt slid på klovene. En anden ting er
reproduktionen, vi gerne vil have optimeret, hvilket vi finder muligt ved at minimere
flytningen og stressniveauet hos kvierne ved en ny opstaldningsform. Mht. opstaldningsform
spekulerer vi på om det er muligt at samle kvierne i en stald fra de er fravænnet mælkefodring
og indtil få uger inden kælvning. Vi er klar over, at der ikke er de store muligheder i en ny
opstaldning på gården, og derfor har vi fokuseret på muligheden for udlicitering af kvierne til
kviehotel.
Kviehotel
Et kviehotel kan være et alternativ, hvis man har en besætning hvor der ikke er mulighed for
at udvide stalden, men at man ønsker at fortsætte produktionen med det nuværende antal
malkekøer. Et kviehotel er også en garanti om at pasningen og fokus er 100 % på denne
gruppe af dyr. Der er selvfølgelig også forbehold der skal tages i forhold til denne
ungdyrsopstaldning. For i og med at man udliciterer kvier, så skal de jo hjem igen og i den
forbindelse er der risiko for smittespredning mellem besætninger. Ydermere kan der være
manglende kendskabet mellem kvier og mandskab, når kvierne kommer retur.
For en mælkeproducent som LL kunne udlicitering af kvierne være en mulighed, idet der er
pladsmangel til kvierne og køerne, dårlig opstaldningsmuligheder og en dårlig reproduktion.
Det er en realitet at der ikke er et prompte økonomisk afkast ved at passe denne gruppe dyr,
og fokus på kvierne kan blive nedprioriteret. Er man kommet derud, hvor man kan se at det
17
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
halter med kviernes pasning, og ens fokus ligger på malkekøerne, så bør udlicitering
overvejes.
For LL skal en udlicitering selvfølgelig bære præg af, at han skal have gode kvier hjem, og
derfor er han nødt til at finde en god opdrætter af kvier, som brænder for at lave nogle flotte
og brugbare kvier. For LL er det vigtigt at han får kvier hjem i godt huld, ca. 3,5, som har en
kælvningsalder på ca. 25 måneder. For at opnå denne kælvningsalder, skal der være enighed
om en alder for start af inseminering og ydermere skal ejer af kviehotellet og LL være enige
om, hvem der styrer avlen. Kvierne skal være klovbeskåret minimum en gang inden de
kommer retur, og så skal de være vandt til spaltegulv samt sengebåse. Yderligere skal der
være enighed om smittestatus.
Vi vil nu se nærmere på det økonomiske aspekt i scenarier om udlicitering af kvierne.
LL har i høj grad overbelægning i sin stald, og har ifølge vores observationer nærmest ikke
plads til alle sine dyr. Derfor foreslår vi, at kvierne udliciteres efter fravænning til ca. 1 måned
før forventet kælvning. Dette scenarie vil formentlig påvirke en hel masse faktorer.
Vi vil foreslå, at LL kun skal have kalve ude på asfaltpladsen foran stalden. Hestene kan så
rykkes ud i skurene langs stalden, hvor fravænnede kalve i dag går. Laden skal inddrages til
goldko-dybstrøelsesboks (evt. 2 bokse), mens sengebåsestalden hvor goldkøerne i dag går i
skal bruges til goldkøer de sidste 14 dage af drægtigheden samt hjemvendte kælvekvier. På
denne måde kan disse observeres nøjere, komme tættere på kælvningsboksene samt fodres
mere optimalt. Hjørnet i laden, hvor hestene i dag går, skal bruges til afgoldningsafsnit, hvor
køerne flyttes lidt væk fra malkestalden, så disse daglige rutiner ikke påvirker dem, samtidig
med, at de kan drives ned til malkning på spalterne langs foderbordet, når malkekøerne er
samlet til malkning ved sengebåsene. Højre side af stalden skal inddrages til dybstrøelse, hvor
der skal være henholdsvis aflastningsbokse og kælvningsbokse.
Vi mener, at det er meget realistisk med forbedringer i såvel reproduktion, sygdomstilfælde
samt ydelse, som følge af en udlicitering.
Reproduktionen vil forbedres hos kvierne, da de skal udliciteres til et sted, hvor det kun er
kvierne, der skal observeres og altså ikke også et stort lakterende hold, kælvninger, kalve,
mm. Det er i den forbindelse vigtigt, at få kælvningsalderen ned, dvs. tidligere start
inseminering (eks. 14 måneder = 420 dage), samt opnå højere ins.-pct. og dræ.-pct. Dette
burde bestemt være muligt. Derudover mener vi også, at en lavere belægningsgrad
sammenholdt med mere tid til at passe og observere køerne, vil resultere i en bedre
18
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
reproduktion hos køerne, hvor både ins.-pct. og dræ.-pct. øges.
Som følge af den bedre reproduktion samt de bedre forhold for goldkøer, kælvekvier samt
selve kælvningsområdet, vil procent dødfødte reduceres, samt forekomst af både tilbageholdt
efterbyrd og børbetændelse reduceres.
Vi mener derudover, at topydelsen ville kunne hæves med 1-2 kg, både som følge af den
bedre plads, bedre forhold for både kvier, goldkøer og køer, samt en formentlig mere
optimeret pasning af kvierne, mens de danner yvervævet.
Ved at have mindre overbelægning og mere plads til skånehold, samt mere tid til at observere
og behandle køerne, vil forekomsten af klov- og lemmelidelser falde og det samme gælder for
ufrivillig udsætning. Det er her vigtigt at holde fokus på dette, da det ikke vil komme af sig
selv, men ved at bruge den ekstra tid på observere og behandle køerne.
Mælkefebertilfælde vil falde som følge af den optimerede goldkopasning, hvor det er muligt
at tilpasse fodringen bedre i den sidste del af goldperioden.
Ligeledes mener vi, at der ved den bedre plads og nedsatte sygdomsforekomst vil blive
mulighed for at holde persistensen bedre i samtlige laktationer.
Der vil i teorien (miljømæssigt i forhold til dyreenheder) blive plads til flere køer, men ønskes
det at optimere produktionen og holde sygdomsforekomsterne nede, anbefaler vi, at max.
antal køer ikke øges med mere end 5.
For at beregne den økonomiske gevinst for udliciteringen af kvierne, har vi anvendt
simuleringsprogrammet SimHerd, hvor der vi har konstrueret 6 scenarier, der er bygget op
trin for trin, hvor vi hver gang tilføjer nye faktorer. I tabel 1 er vist scenarie 6, tal fra de øvrige
scenarier kan findes i bilag 3.5.
I scenarie 1 ses det at ydelsen pr. årsko falder som følge af den øgede sygdomsforekomst.
Hvorimod ydelsen i malkedage stiger som følge af et reduceret antal malkedage i laktationen
(pga. den bedre reproduktion), hvilket så resulterer i mere mælk pr. malkedag.
I scenarie 3 og frem ses det at forekomsten af klov- og lemmelidelser ikke ændres i forhold til
nudriften på trods af en nedsættelse i risikoen. Det skyldes, at køernes holdbarhed bliver bedre
(og der dermed vil optræde en større gruppe af ældre køer +14,1 %), og disse dyr har så en
øget risiko for klov- og lemmelidelser. Dette kan tydeligt ses ved at sammenligne scenarie 2
og 3, hvor forekomsten i scenarie 2 er steget med 8,6 %, hvor der i scenarie 3 (ved en
reduktion af forekomsten) ikke viser en forskel i forhold til nudriften. Så reelt er der sket et
fald i forekomsten af klov- og lemmelidelser, hvis vi ser det i forhold til scenarie 2, som er det
vi kører videre ud fra.
19
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Scenarie 6 - bedre reproduktion:
Kvier: start ins. 462  420 dage, ins. % 30  50, dr. % 52  60
Køer: ins. % 47  50, dr. % 43  60
- færre procent dødfødte (9,2  5), lavere forekomst af efterbyrd (16  8) og
børbetændelse (16  8), samt + 2 kg topydelse
- færre klov- og lemmelidelser (100  75) og færre ufrivillige udsætninger (7,5  5)
- færre tilfælde af mælkefeber (2,21,5), flere køer (150155), persistens som
landsgennemsnit
Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10
Nudrift
Antal kælvninger
Udskiftningsprocent
% ældre køer
Dødfødsels %
Alder 1. kælvning
Kælvningsinterval
Antal solgte kælvekvier
161,9
38,3
37,4
11,0
27,4
396
2,2
Forskel i forhold til
nudriften
+12,4
-8,8
+14,2
-4,9
-2,8
-19
+22,9
Tilbageholdt efterbyrd
Børbetændelse
Yverbetændelse
Klov- og lemmelidelser
Døde køer
16,0
17,9
41,9
50,4
7,0
-7,4
-10,5
+6,6
0,0
0,0
9.284
10.426
+927
+1.140
1.535.347
10.380
+496.245
+2.836
Kg EKM pr. årsko
Kg EKM pr. årsko
(malkedage)
DB pr. år
DB pr. årsko
Tabel 1: Scenarie 6, opgørelse over besætningsdynamikken og økonomien ved dette scenarie
Gennemgang af tabel 1 viser, at antal kælvninger naturligt vil stige som følge af en bedre
reproduktion, ligesom udskiftningsprocenten vil falde ligeledes pga. den bedre reproduktion
men også generel sundhed. Andelen af ældre køer vil stige, da holdbarheden bliver bedre,
som en konsekvens af den bedre sundhed, og grundet deres højere ydelse (og nu har afbetalt
deres opdrætsperiode) bidrager de til en bedre økonomi.
Ved at have en bedre reproduktion (og deraf flere producerede kvier) og flere ældre (sunde
dyr), bliver det muligt at sælge en hel del kælvekvier, eller slagte de ringeste køer og på den
måde optimere sin besætning.
Den øgede forekomst af yverbetændelse sker som følge af flere kælvninger og flere ældre
20
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
køer.
I resultaterne ses det, at forekomsten af klov- og lemmelidelser ikke falder så meget som
forventet på trods af, at den sættes ned i scenariet. Det skyldes, at der er flere faktorer, der
påvirker denne forekomst. I og med vi justerer flere faktorer, forventer vi en bedre holdbarhed
på køerne, og dermed en længere levetid for den enkelte ko, hvilket øger risikoen for
eventuelle benproblemer. Nogle af de køer, der udsættes i nudriften eksempelvis pga. yvereller reproduktionslidelser, vil vi med en bedre sundhed formentlig undgå, men disse dyr vil
så kunne optræde senere hen med klov- og lemmelidelser.
De 6 scenarier er sat ind i figur 5, hvor de sammenholdes med priser for udlicitering.
600000
500000
400000
kr. 300000
200000
100000
0
årlig DB forskel
i kr.
pris for
udlicitering(12
kr)
1
2 3 4 5
Scenarie nr.
6
pris for
udlicitering(14
kr)
Figur 5: Forskel mellem 6 forskellige scenarier i forhold til nudriften (baseret på de opnået tal fra de sidste
12 måneder), sammenholdt med en udregnet udliciteringspris.
Kvierne kælver ved ca. 25 måneder. De første 3 måneder går de hos LL samt den sidste
måned inden kælvning. Det bliver derfor til 25-3-1 = 21 måneder udliciteret. 21/25*100 = 84
%, hvilket er procentsatsen af kælvningsalderen, hvor kvien er udliciteret.
Ved en udliciteringspris på 12 kr. pr. kvie pr. dag, bliver difference mellem egen nudrift pris
for kvie opdræt (7 kr.) og udliciteringspris (12 kr.) 12-7 = 5 kr.
144 kvier * 84 % * 5 kr. * 365 dage = 220.752 kr. årligt (den røde stiplet linie)
Ved en udliciteringspris på 14 kr. pr. kvie pr. dag, bliver difference mellem egen nudrift pris
for kvie opdræt (7 kr.) og udliciteringspris (14 kr.) 14-7 = 7 kr.
144 kvier * 84 % * 7 kr. * 365 dage = 309.053 kr. årligt (den grønne stiplet linie)
De henholdsvis 5 og 7 kr. der er i difference mellem egenpasning og udlicitering er dog også
nogle omkostninger LL vil have derhjemme til pasning og stalden. Det er ikke penge som kan
noteres på samme måde, men der går tid til pasning af dyrene, og denne arbejdstid spares også
ved udlicitering, som så giver mere tid til pasning af og optimering hos de øvrige
21
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
dyregrupper. Der er i udregningerne ikke taget hensyn til, hvad det koster LL at få passet
kvierne på den anden gård, som nudriften ser ud nu, der vil givetvis være nogle penge at spare
der også.
Ud fra disse SimHerd beregninger mener vi bestemt, at der er en gevinst for LL ved
udlicitering af kvierne. Staldforholdene og nudriften taget i betragtning, mener vi at LL vil
være bedst fremtidssikret og opnå den bedst mulige produktion under forholdene ved at få
passet kvierne andetsteds.
Vi vurderer at det vil være af stor betydning for produktionen indenfor flere parametre, samt
give LL mere tid i hverdagen til at passe kalvene, goldkøer og lakterende køer, uden at skulle
bekymre sig om ungdyrsdelen. Vi mener bestemt ikke, at det vil være urealistisk med scenarie
6, hvor der efter at udliciteringen er betalt, stadig er ekstra gevinst at hente, ud over den
lettede arbejdsbyrde og mere tid i hverdagen. I længden vil det økonomisk give mere råderum
og bedre muligheder for nye tiltag.
Vi vurderer, at de opstillede scenarier ikke kommer til at kræve en masse mere arbejde for LL
og yderligere udgifter, det vil dog koste lidt at lægge fuldspaltebokse i højre side af stalden
om til dybstrøelsesbokse. Man kan dog gøre dette relativt billigt ved at lægge gummimåtter
ind ovenpå spalterne. Vi mener derimod, at det vil give LL mere tid og grundighed i det
arbejde han laver til dagligt.
4.
Nykælver
Kælvningsmanagement
Kælvningsboksen er et kombineret kælvnings- og sygeafsnit, der er placeret ved indgangen til
kostalden, overfor malkegraven. Boksen måler knap 24 m2, underlaget består af dybstrøelse
og der forefindes to vandskåle og 8 foderpladser.
LL beretter at den højdrægtige ko/kvie først flyttes ned i fælleskælvningsboksen umiddelbart
inden kælvning grundet pladsmangel. Ifølge LL klarer køerne og kvierne oftest selv
kælvningen, uden det er nødvendigt at udøve fødselshjælp. Generelt vurderer LL om der er
behov for fødselshjælp når kalvens ben og tunge er synlige, hvorefter der anvendes kæder og
fødselshjælper til at trække kalven ud. Dyrlægen tilkaldes sjældent.
Der bruges ingen kameraovervågning af kælvningsafsnittet, men boksens placering ved
indgangen til malkestalden gør at den forbipasseres ofte i forbindelse med ærinder i stalden,
hvorved man kan holde øje med kælvningsforløbet.
Koen bliver hurtigst muligt efter kælvningens afslutning ført over til malkestalden og
22
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
udmalket, således at den nyfødte kalv kan fodres med kolostrum. Koen flyttes ca. 24 timer
efter kælvningen fra kælvningsboksen over i malkekoafsnittet. I kælvningsboksen fodres med
det samme foder som malkekøerne får.
Håndtering af de nyfødte kalve
Den nyfødte kalv går hos moderkoen indtil pelsen er tør, og dette svarer normalt til at ko og
kalv får omkring et døgn sammen inden de skilles, ifølge LL. Der gives kolostrum til den
nyfødte kalv hurtigst muligt efter fødslen, hvilket betyder at den nyfødte kalv får 4 l. kolostrum med sutteflaske 1. gang inden for de første levetimer. Dette stemmer overens med
bekendtgørelsen, der lyder, at kalve skal have råmælk snarest muligt efter fødslen og i hvert
fald inden for de første 6 timer (BEK. nr. 1075 af 22. dec. 1997, §15, stk. 2).
Kalvens navle bliver ikke tjekket eller desinficeret efter fødslen, hvilket til dels skyldes at der
ikke er problemer med navleinfektioner på besætningen ifølge DLBR Dyreregistrering.
Øremærkningen af kalvene sker først når kalvene er ude i enkelthytterne, men er der perioder,
hvor LL har mange kælvninger, så mærker han dem umiddelbart efter fødslen.
Tildeling af råmælk
Det er vigtigt at nyfødte kalve får kolostrum med tilstrækkelig koncentration af antistoffer i,
da de fødes uden et aktivt immunforsvar. Hovedsageligt er det IgG, som er i kolostrum, der er
med til at give kalven passiv immunitet, indtil kalvens eget immunforsvar aktiveres og opnår
tilstrækkelig beskyttelse. De antistoffer, som kalven modtager, bliver optaget af epithel-celler
i tyndtarmen, hvor de passerer videre til lymfevævet og derfra over i blodcirkulationen.
Overførelsen og optagelsen begynder at aftage 12-23 timer efter fødslen (Jaster 2005).
Ifølge flere videnskabelige artikler er kvaliteten af kolostrum lige så vigtigt som tidspunktet,
hvor det gives til kalven på. Derfor er det vigtigt at kende til kvaliteten af det kolostrum, som
tilbydes kalven samt det der nedfryses i råmælksbanken. Det er ved undersøgelser konstateret,
at 1. og 2. paritets køer ikke producerer lige så store koncentrationer af antistoffer som ældre
paritet gør. Ligeledes er der lavet undersøgelser som har vist, at den første malkning efter
kælvning har den højeste koncentration af IgG (Gulliksen et al. 2008).
I besætningen malkes kolostrum af moderkoen og gives til kalven, på nær hvis der er tale om
en ”gul” eller ”rød” Para-TB ko, hvor der så i stedet anvendes kolostrum fra råmælksbanken.
Ligeledes anvendes råmælksbanken til kalve af 1. kalvskøer, da deres Para-TB-status er
ukendt. Råmælksbanken er bestående af kolostrum malket af 2. kalvs køer samt ældre køer
lige efter kælvning. Kvaliteten bliver dog ikke tjekket, på trods af at LL har et
kolostrummeter.
23
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
På baggrund af den overstående viden, så gør LL allerede mange fornuftige ting i forhold til
fodring af sine nyfødte kalve. Vi vil anbefale, at han begynder at anvende det kolostrummeter,
som han har, for at sikre kvaliteten af råmælken han giver til kalvene, samt det han nedfryser.
Dødfødte
Ifølge udskriftet ”Dødelighed, Kalve” fra DLBR Dyreregistrering (kontroldata 02.02.12) er 13
ud af de 123 fødte kalve dødfødte, svarende til 10,6 % i løbet af de sidste 12 måneder. Af de
13 dødfødte fremkommer 8 fra kælvninger fra 1. kalvs køer og 5 fra ældre køer. Da det
umiddelbart kunne se ud som om, at der forekommer flere dødfødte kalve ved 1. kalvskælvninger, har vi foretaget en χ2- test vha. PC-programmet EpiCalc for at påvise en eventuel
sammenhæng mellem 1. kalvs køer og dødfødte. Resultatet viste sig dog ikke at være
signifikant, da p-værdien er 0,19 (Bilag 4.1).
I udskriften er det endvidere registreret at 9 ud af de 13 dødfødte (70 %) i perioden var
tyrekalve, hvilket eventuelt kunne betyde at tyrekalvene grundet deres højere legemsvægt var
i større risiko for at volde problemer under kælvningen. Ved at lave en χ2-test i EpiCalc, viser
det sig dog ikke at være signifikant med en p-værdi på 0,34 (Bilag 4.2).
Ifølge VPA (YKTR 28/2/12, fra KU LIFE 16/3/12) ses der at dødfødte i procent overstiger
alarmgrænserne for både 1.kalvs køer og 3+-køer:
__Første laktation______Anden laktation______Senere laktationer_
N Målt (!!) Lav-høj| N Målt (!!) Lav-høj| N Målt (!!) Lav-høj
------------------------------------|---------------------|--------------------REPRODUKTION
|
|
Fødselskompl,%
98 11*(10)
9 15| 66
3 (5)
6 10|101
13*(5)
7 11
Dødfødte,%
98 10*(7)
8 14| 66
2 (5)
4
8|101
11*(5)
5
9
Doed 1-180 dg,% 77
3*(1)
1
4| 46
9*(1)
2
5| 81
4*(1)
2
5
------------------------------------|---------------------|----------------
Figur 7: Udklip af VPA vedr. andelen af dødfødte for hver paritet.
I figur 7 ses tillige, at døde kalve fra 1-180 dage overstiger alarmgrænserne for alle pariteter.
Man kan ikke ud fra denne figur vurdere om de fleste af disse kalve er døde de første dage
efter kælvningen, hvilket kan indikere svagfødte kalve grundet fødselskomplikationer, eller
om de først døde senere i deres liv. Ved sammenligning med graferne i udskriften
”Dødelighed, kalve” (02/02/2012), ser det dog ud til at kalvene der er døde fra 1-180 dage er
ret ligeligt fordelt over de 180 dage med kun en enkelt kalv i kategorien 1-7 dage, hvorfor
dødsfaldene blandt kalvene i perioden ikke umiddelbart kan tilskrives dystokier.
Det er påfaldende at der i VPA’en ikke er overskredet nogen alarmgrænser for
fødselskomplikationer og dødfødte hos 2. kalvs køerne, men derimod hos både 1. kalvs og
ældre køer, samt at der hos disse sidstnævnte pariteter ser ud til at der kunne være en
24
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
sammenhæng mellem fødselskomplikationer og dødfødte. Gulliksen et al (2009) fandt en 39
gange så stor risiko (OR =39) for at kalven var dødfødt hvis dystoki var til stede under
kælvningen end hvis kælvning forløb normalt.
At teste for om der er en sammenhæng mellem dystokier og dødfødte kalve, vil dog ikke give
os megen information om årsagen til det store antal dødfødte, da kælvningen ofte vil blive
registreret som have været besværlig, hvis kalven er dødfødt (Enevoldsen 2012, personlig
kommunikation).
Studiet af Gulliksen et al. (2009) viste derudover en OR på 4,2 for at en kælvning resulterede
i dødsfødsler, hvis koen fik tvillinger i stedet for en enkelt kalv. For at vurdere om der er en
sammenhæng mellem dødfødte kalve og tvillinger i besætningen har vi udført en χ2-test i
EpiCalc (Bilag 4.3). Beregningerne viser at der er en stærk signifikant sammenhæng mellem
dødfødte kalve og tvillingefødsler, da p-værdien er under 0,01. Den relative risiko (RR),
fortæller videre, at risikoen for at blive dødfødt hvis man er tvilling er 8 gange højere end hvis
man er født som enkelt-kalv. Incidensen for tvillingefødsler i besætningen er ca. 2,6 % (3
tvilligefødsler/117 kælvninger) hvilket ligger indenfor normalområdet ifølge VPA’en figur 8:
Første laktation______Anden laktation______Senere laktationer_
N Målt (!!) Lav-høj| N Målt (!!) Lav-høj| N Målt (!!) Lav-høj
------------------------------------|---------------------|--------------------FØDSEL
|
|
Tvillingføds,%
98
1 (1)
0
1| 66
2 (5)
1
2|101
2 (5)
2
3
Figur 8: Udklip fra VPA vedr. andelen af tvillingfødsler for hver paritet.
For videre at afdække årsagerne til dødfødte kalve hos 1. kalvs køerne i besætningen
foretages en logistisk regressions-analyse i SAS, hvor dødfødte, der er en kvalitativ, dikotom
outcome stilles overfor de kontinuere forklarende variable, der er kendt som værende
almindelige risikofaktorer for dødfødte: alder ved første kælvning, nykælverhuld samt årstid
(bilag 4.4). Drægtighedslængde vil også være en interessant variabel at teste, for at udelukke
at nogle af dødsfødslerne skyldes aborter, men vil ikke give et reelt resultat for 1. kalvs
køerne i besætningen, da løbekvierne går sammen med tyr, der samler op i tilfælde af at nogle
af kvierne har kastet. Altså kan vi ikke med sikkerhed vide hvilken dato, der førte til
drægtighed. Variablen testes dog hos de ældre køer.
Konklusionen på analysen er, at der ingen signifikant sammenhæng er mellem
sandsynligheden for at en 1. kalvs ko får en dødfødt kalv og alder ved første kælvning,
nykælverhuld eller årstid, da p-værdierne for alle variablerne er over 0,05.
Der foretages en tilsvarende logistisk regressions-analyse for de ældre køer, da der også var
25
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
mange dødfødte blandt denne paritetsgruppe (bilag 4.5). Ud fra SAS-analysen kan vi
konkludere, at der ingen signifikant sammenhæng er mellem sandsynligheden for at en ældre
ko (3+) får en dødfødt kalv og drægtighedslængde, nykælverhuld eller årstid, da p-værdierne
for alle variablerne er over 0,05.
Vi har nu undersøgt de mest alment accepterede mulige årsager til et stort antal dødfødte. På
grund af den manglende signifikans i den multivariable logistiske regression, finder vi, at en
mulig forklaring på de mange dødfødte kalve i besætningen skal findes ved selve kælvningen.
Der forefindes ingen enkeltkælvningsboks i besætningen, og koen/kvien kælver derfor
sammen med de øvrige højdrægtige eller syge dyr. Under naturlige forhold vil koen isolere
sig for at kælve, og at forhindre den i denne instinktive adfærd kan virke stressende på koen,
hvilket kan forringe kælvningsforløbet og medføre dystokier. Kælvningsboksens beliggenhed
ved indgangen til stalden gør det yderligere umuligt for koen at isolere sig.
Køer bliver endvidere meget rastløse op til kælvningen og har derfor brug for god plads. Ved
besætningsbesøget d. 20/2/2012 var der opstaldet 4 køer i kælvningsboksen, hvilket er 2 køer
for meget da arealkravet er min. 12m2 per ko for store racer. Da fællesboksen p.t. er den
eneste mulighed er det derfor vigtigt at begrænse antallet af dyr i disse, så vidt det er muligt.
Den højdrægtige ko flyttes først hen i kælvningsboksen umiddelbart inden hun skal kælve og
ifølge LL sker det også af og til at kvier begynder at kælve på spalterne hos de lakterende
køer, og at køer kælver inde i goldkoafsnittet. Den efterfølgende flytning til kælvningsboksen
forstyrrer kælvningen og stresser kvien/koen, hvorved kælvningen forhales og koen er i risiko
for vesvækkelse, og derved bliver risikoen for dødfødte større (Enevoldsen 2012, personlig
kommunikation).
Rettidig og korrekt udført fødselshjælp er vigtigt, så kalvens chancer for overlevelse ikke
kompromitteres. Ifølge LL klarer køerne og kvierne oftest selv kælvningen, uden det er
nødvendigt at udøve fødselshjælp, men det er dog tænkeligt at nogle af kælvningerne alligevel
har været forhalede, og at en undersøgelse af koen på et tidligere tidspunkt i
kælvningsforløbet ville have afsløret lejeforandringer og dermed brug for fødselshjælp.
Generelt vurderer LL om der er behov for fødselshjælp når kalvens ben og tunge er synlige
ved vulva. Det er dog vigtigt at monitorere kælvningsforløbet tæt og lægge mærke til om der
sker fremdrift. At manglende monitorering muligvis kunne være en årsag til dystokier og
derved dødfødte kalve kan aflæses af VPA’en, figur 9, hvor der er en signifikant
sammenhæng mellem kælvning i sommerperioden for 1. kalvs køer og fødselskomplikationer.
Det er notorisk at sommerhalvåret er et meget travlt tidspunkt for alle medarbejdere i
26
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
besætningen, da arbejdet i marken kræver mere opmærksomhed, hvorfor
kælvningsmonitorering ofte nedprioriteres:
KælvKøer med
Bidrag Sik- Bidrag
Resultat for gruppen (enhed=eh) og
ning
faktor Knækper ker- i % af
faktorer der påvirker resultatet
nr. Antal Pct punkt
ko hed
total
__________________________________ ______ __________ _____ _____________ ______
FØDSELSKOMPLIKATIONER (%)
Kælvning i maj-september
11=eh1
1
98=N1
37
4=eh2 57=N2
38
.
10=eh3
15 05*
86=N3
51*
Figur 9: Udklip fra VPA vedr. risikofaktorer for fødselskomplikationer
For at kunne overvåge kælvningerne bedre anbefaler vi LL at indkøbe og installere et
overvågningskamera, således at han kan overvåge kælvningsafsnittet fra privatboligen. Krogh
(2009) har udviklet udmærkede flowdiagrammer over kælvningsforløbet, og hvornår koen
skal undersøges og der eventuelt skal ydes assistance (Bilag 4.6).
Færre dødfødte betyder at besætningen fremover vil være selvforsynende, således at
kvier/køer ikke behøver at blive indkøbt til besætningen. Det større antal levende kalve vil
koste penge de første 1-2 år i form af foderomkostninger mm, men herefter vil forandringen
bidrage positivt til dækningsbidraget i form af højere ydelse, idet udsætning af flere
lavtydende køer kan praktiseres, da der er nok kælvekvier til at tage deres plads (Ettema 2012,
personlig kommunikation).
Sundhed
Tilbageholdt efterbyrd
Ved gennemgang af litteraturen fremgår det, at man ikke med sikkerhed ved, hvad
tilbageholdt efterbyrd skyldes, men man formoder at tilstanden opstår som følge af fejl i eller
forstyrrelse af processer i fosterhindernes løsning og udstødelse fra koens bør.
Årsagssammenhængene og sygdomsmekanismerne for tilbageholdt efterbyrd er typisk ofte
både komplekse og besætningsspecifikke. Det vil sige, at de mange risikofaktorer for
tilbageholdt efterbyrd påvirker hinanden, således at det er svært at udpege en enkelt årsag til
lidelsen. Eksempler på disse risikofaktorer er kælvningsfeber, fødselskomplikationer,
børinfektion (bl.a. pga. fødselshjælp) tvillingefødsler, vitamin- og mineral mangel og negativ
energibalance (Schmidt 2012, personlig kommunikation).
Der er kun registreret 3 tilfælde af kælvningsfeber, og ifølge DLBR Dyreregistreringen har
ingen af dem haft tilbageholdt efterbyrd, hvorfor vi uden at lave statistiske analyser, kan
27
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
konkludere, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de to lidelser i besætningen. Dette
udelukker dog ikke, at køerne under kælvningen har haft subklinisk kælvningsfeber, da dette
jo ikke opdages og registreres. For at forhindre for lave calcium-niveauer lige efter kælvning
er det vigtigt med en optimal goldkofodring. Dette er yderligere omtalt under goldkoafsnittet.
Man kan ikke beregne prævalensen af tilbageholdt efterbyrd på grund af, at lidelsen altid vil
være afhængig af en kælvning, og dermed ikke kan forekomme på ethvert tidspunkt i
laktationen (modsat fx mastitis). Derfor må man beregne incidens-risikoen i stedet: Incidensrisikoen er defineret som sandsynligheden at et sygdomsfrit dyr udvikler en sygdom over en
specifik periode:
Irisk, tilbageholdt efterbyrd =
æ
æ
= 0,19.
Dvs. at i 2011 var der en risiko på 19 % for at en kælvning medførte en tilbageholdt efterbyrd.
Tallene anvendt i ovenstående ligning er aflæst fra udskriften Nøgletal (2/2/12) og
Sygdomsopgørelse køer (2/2/12).
Det er ikke nyttigt at sammenligne (benchmarke) besætningens forekomst af tilbageholdt
efterbyrd med andre besætninger idet tilstanden registreres forskelligt i de individuelle
besætninger. Man kan derimod sammenligne forekomsten mellem pariteterne i besætningen i
HerdView for at se om der er en tendens (Bilag 4.7). HerdView-graferne viser tydeligt at der
er flere tilfælde af tilbageholdt efterbyrd hos både 1. kalvs køerne og de ældre køer, og at der
ikke findes mange hos 2. kalvs køerne. Da den samme fordeling mellem pariteterne sås for
dødfødte, kunne det tænkes at der var en sammenhæng mellem dødfødte kalve og tilbageholdt
efterbyrd i besætningen. For at udrede om dette er tilfældet, har vi udført en χ2-test vha.
EpiCalc. Analysen viser, at der er en signifikant (p= 0,000162) sammenhæng mellem
dødfødte og tilbageholdt efterbyrd i besætningen, samt at risikoen for at en kælvning
medfører tilbageholdt efterbyrd hvis kalven er dødfødt er 4,7 gange højere end hvis kalven er
levende født (bilag 4.8).
For yderligere at afklare årsagssammenhænge til tilbageholdt efterbyrd i besætningen har vi
udført en logistisk regressions-analyse i SAS for hhv. 1. kalvs og ældre køer, da incidensen af
tilbageholdt efterbyrd jo var størst blandt disse 2 grupper. De forklarende variabler vi har
udvalgt i analysen af 1. kalvskøer er årstid, alder ved første kælvning og huld. Variablen
årstid testes, for at se om der er en sammenhæng mellem incidensen af tilbageholdt efterbyrd
og hvornår på året kælvningsperioden finder sted. Fx kan varmestress medføre en afkortning
28
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
af drægtighedslængden, hvorved risikoen for at tilbageholdt efterbyrd stiger. Derudover kan
der forekomme variation i foderets ernæringsværdi og vitamin- og mineralindhold alt efter
årstid, således at nogle slæt kan disponere for negativ energibalance og mangel på især Vit. E
og selen, hvilket nedsætter koens immunforsvar og derved øger risikoen for at få tilbageholdt
efterbyrd (Sloth, 2007).
Variablerne alder ved 1. kælvning og huld er valgt for at vurdere om 1. kalvs køerne eventuelt
er for gamle eller fede/magre ved kælvningen, da dette kan medføre kælvningsbesvær og
dermed også tilbageholdt efterbyrd.
Analysen viser ingen signifikans for nogen af variablerne (bilag 4.9), hvorfor disse variabler
ikke udgør betydelige risikofaktorer for tilbageholdt efterbyrd i besætningen.
Tilbageholdt efterbyrd kan udgøre økonomiske tab i form af tabt ydelse og dårligere
reproduktionsresultater. Denne sammenhæng mellem totalydelse ved 305 DEK og
tilbageholdt efterbyrd for de ældre køer, kan ses i den lineære regressionsanalyse, vedlagt som
bilag 4.10. Ud fra analysen ses, at der er en signifikant (P = 0,05) lineær sammenhæng
mellem EKM-total og behandling af tilbageholdt efterbyrd hos de ældre køer. Ydermere kan
vi se, at det er signifikant at de ældre køer som ikke har haft tilbageholdt efterbyrd
(eb_treat, 0) har en total-ydelse der er 1700 kg EKM højere end de køer som har haft
tilbageholdt efterbyrd (eb_treat, 1).
En mulig årsag til, at der forekommer et stort ydelsestab hos køerne der er blevet behandlet
for tilbageholdt efterbyrd, kan være at behandlingsstrategien for lidelsen i besætningen ikke
fungerer optimalt. Tilbageholdt efterbyrd er ifølge udskriften OSR,K –Besætningsdiagnoser
registreret som en besætningsdiagnose , hvorfor LL selv må påbegynde behandlingen.
Behandlingsvejledningen for lidelsen er at ilægge 3 stk. SulfaStreptocillin-stave i børen den
første dag samt administrere 50 ml Penovet parenteralt 1 gang dagligt i 3 dage. Ifølge bilag
4.11, der indeholder data fra DLBR Dyreregistrering, ses det at flere af køerne, der er blevet
behandlet for tilbageholdt efterbyrd efterfølgende har udviklet børbetændelse. Dette kan
skyldes, at koen ikke kun havde tilbageholdt efterbyrd men også børbetændelse, da
behandlingen for tilbageholdt efterbyrd blev igangsat eller at behandlingen ikke har haft
effekt. Penovet indeholder benzylpenicillinprocain som er effektivt overfor Gram-positive
aerobe og anaerobe bakterier, visse Gram-negative bakterier såsom Pasteurella spp,
Fusobacterium og Actinobacillus ssp. og betahæmolyserende streptokokker er også generelt
følsomme (Veterinærmedicinsk industriforening, 2012). Penovet er dog ikke virksomt overfor
coliforme bakterier som findes i store mængder i staldmiljøet, og som menes at kunne
29
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
forårsage tilbageholdt efterbyrd ved infektion af børen fra miljøet under selve kælvningen
(Sloth, 2007).
Nyere litteratur påpeger at ilægning af børstave ikke er effektivt for at behandle tilbageholdt
efterbyrd og udgør en risiko for at der udvikles resistens overfor produktet. Da der ikke findes
nogen optimal måde at behandle lidelsen på, er det vigtigt at man forsøger at forebygge mod
tilbageholdt efterbyrd (Beagley et al. 2010). I besætningen vil det være relevant at forbedre
kælvningsfaciliteterne og kælvningsprocedurer som før nævnt under dødfødte-afsnittet, da
dette bl.a. vil medføre færre kælvningskomplikationer og dødsfødsler, som jo angiveligt
medvirker til tilbageholdt efterbyrd, jævnfør bilag 4.8.
Metritis
Forekomsten af metritis i NySR-besætninger afspejler en systematisk gennemgang af alle
nykælvere i besætningen. Hver uge foretager besætningsdyrlægen en vaginal eksploration hos
alle køer 5- 20 dage efter kælvning med henblik på vurdering af børflåd samt skedens
kondition efter kælvning. En score på 0-9 angiver graden af børbetændelse. Ud fra
registreringerne kan de såkaldte VPR-plots dannes. I besætningen anses børscore ≥ 5 som
værende behandlingskrævende og er derfor markeret med ko-nr. på metritisplottet. Der er
med overlæg ikke vist plot for 2. kalvs, da der hos denne gruppe kun var 1 enkelt tilfælde af
behandlingskrævende metritis (bilag 4.12).
For 1. kalvs køerne ses der på metritisplottet at der i perioden fra februar 2011 til februar 2012
har været 6 behandlingskrævende metritistilfælde ud af de 35 nykælvere (17 %). Tilfældene
ser ud til at være nogenlunde ens fordelt over året, dog med lidt flere tilfælde i juli 2011 samt
december/januar 2012. Plottet for 3+ køer viser at der de sidste 12 måneder har været 9
behandlingskrævende metritistilfælde ud af 34 nykælvere (26,5 %). Perioden omkring juli
2011, samt december 2012 indeholder hhv. 3 og 2 behandlingskrævende tilfælde, mens resten
af metritterne er mere spredt over året. Da forekomsten af metritis som hovedregel er relateret
til kælvning, anvendes HerdView nu til at illustrere om de forholdsvist mange metritistilfælde
i juli 2011 og december/januar 2012 kunne skyldes et stort antal kælvninger i disse perioder.
Hvis metritistilfælde ligger i en periode med mange kælvninger kan det enten afspejle de flere
kælvninger eller de mere pressede forhold det ofte resulterer i, blandt andet mindre plads i
kælvningsboksen.
HerdView-analysen for henholdsvis 1. kalvs og ældre køer synes ikke at vise nogen klar
sammenhæng mellem antal kælvninger i juli 2011 og metritistilfælde, dog kunne
sammenhængen være til stede i perioden december/januar 2011 (bilag 4.13). I bilag 4.14 er
30
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
samtlige kælvninger fra alle pariteter i perioden vist. Det ses, at der har været mange
kælvninger i december 2011, hvorfor vi kan konkludere, at de forholdsvist mange metritter
for både 1. kalvs og ældre køer i denne måned kan skyldes det store antal kælvninger.
Metritis (børbetændelse) er en multifaktoriel sygdom, og betydningen af de forskellige
årsager der har størst indflydelse i den enkelte besætning kan variere. Nogle af de mest
almindelig kendte årsager til børbetændelse er kælvningsbesvær (dystokier), tvillingefødsler,
dødfødsler, tilbageholdt efterbyrd og voldsom eller uhygiejnisk fødselshjælp. Dystokier er en
vigtig årsag til infektion af børen, da man ved fødselshjælp for at afhjælpe dystokien fører
bakterier ind i børen. Derudover kan slimhinden i fødselsvejen blive beskadiget, både
børslimhinden i sig selv, men også skeden og børhalsen, som har til opgave at virke som en
sphincter (lukkemuskel) - hvis disse bliver beskadigede kan der opstå aerovagina (luft i
skeden), hvilket øger risikoen for en bakteriel infektion. (Schmidt 2011, personlig
kommunikation). Da kælvning i besætningen foregår i fællesboks, hvor der både er opstaldet
andre højdrægtige køer samt syge dyr, er der en forøget risiko for at børen forurenes med
bakterier fra miljøet.
Dystoki under kælvningen kan forårsage vesvækkelse, der medfører atoni og ringere
involution af børen, hvilket endvidere kan medføre tilbageholdt efterbyrd, der som bekendt
kan prædisponere for metritis (Schmidt 2011, personlig kommunikation).
Da der er registreret en del tilbageholdt efterbyrd i besætningen, undersøges sammenhængen
mellem tilbageholdt efterbyrd og metritis vha. en χ2- test dannet i SAS (bilag 4.15). Da testværdien på 29,8 er større end den kritiske værdi (χ2 (1)0,95 =3,84 og p-værdien er under 0,05,
kan vi konkludere at der er en sammenhæng mellem tilbageholdt efterbyrd og metritis i
besætningen. Dette er ikke overraskende, da de to lidelser har mange af de samme
risikofaktorer.
Da tilstedeværelsen af metritis vil nedsætte køernes ydelse i laktationen (Goshen og Shpigel,
2006)), har vi valgt at lave en lineær regressions analyse i SAS for hhv. 1.kalvs og 3+, med
EKMtotal som outcome og med bl.a. metritis som én af variablerne, der kan forventes at have
en effekt på ydelsen Af den lineære regressionsanalyse ses der at der er en signifikant (p =
0,03) lineær sammenhæng mellem EKM-total og behandling af metritis hos 1. kalvs køerne.
(bilag 4.16). Ydermere kan vi se, det er signifikant at 1. kalvs køer som ikke har haft metritis
(met_treat, 0) har en total-ydelse, der er 895 kg EKM højere end de køer som har haft
metritis (met_treat, 1). Dette vidner om at behandlingen af metritis ikke fungerer optimalt,
da køerne ikke yder optimalt i laktationen. Man bør dog huske, at det er muligt at andre
31
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
lidelser der forekommer samtidigt med børbetændelsen kan kontribuere til ydelsesfaldet,
således at metritten alene ikke er skyld i tabet. Det ses ofte at metritis forekommer sammen
med fx tilbageholdt efterbyrd, ketose og løbedrejning, alle som har en negativ effekt på
ydelsen.
Mulige årsager til at metritisbehandling i besætningen ikke har den optimale effekt kan være
at lidelsen ikke opdages tidligt nok, og at der derfor behandles for sent, at præparatet der
anvendes, ikke virker godt nok mod de patogener der er involveret i metritten eller at der ikke
behandles længe nok eller gives korrekt dosis. Goshen og Shpigel (2006) kom frem til samme
resultat, som vi i den liniære regressionsanalyse, nemlig at klinisk metritis signifikant
nedsætter ydelsen hos 1. kalvskøer, og at behandling af disse køer generelt viser sig at være
ineffektiv. De spekulerer, at selvom metritistilfælde hos primipare og multipare køer ligner
hinanden, er det muligt at ætiologien og patogenesen for de to aldersgrupper er forskellig.
Den lineære regressionsanalyse for de ældre køer viste, at resultaterne ikke var signifikante
(p= 0,27), og vi kan altså ikke på et 95 % konfidensniveau (p= 0,27) konkludere at
totalydelsen v. 305d påvirkes negativt ved tilstedeværelsen af metritis (bilag 4.10) Altså er det
primært hos 1. kalvs køerne, hvor vi oplever behandlingssvigt.
Vi har konstrueret en tabel der er lavet ud fra registreringer i DLBR Dyreregistrering, som
angiver samtlige metritistilfælde i perioden 2.2.2011 til 2.2.2012 (bilag 4.11). Tabellen viser
at langt de fleste tilfælde af metritis bliver behandlet ca. 7 DEK, hvilket må tilskrives at
metritterne opdages ved den vaginale eksploration under nykælverundersøgelserne. Klinisk
metritis forekommer dog generelt 1-10 DEK (Divers og Peek, 2008), hvorfor koen i værste
fald kan have lidt af metritis i omkring en uge før behandling igangsættes. Det er derfor
vigtigt ikke kun at læne sig op ad de ugentlige nykælverundersøgelser for at diagnosticere
metritis, men også holde godt øje med køernes almentilstand og ædelyst i dagene efter
kælvning, og tilkalde dyrlægen hvis koen virker syg, således at den kan behandles hurtigst
muligt. Nykælverne udgør jo generelt en risikogruppe med henblik på udvikling af
sygdomme, da de hurtigt efter kælvningen skal præstere at yde store mængder mælk, så det er
utroligt vigtigt at være meget opmærksomme på, at de kommer godt i gang efter kælvning.
Som før nævnt behandles metritis ved en børscore ≥ 5, der behandles med Penovet i 3 dage,
samt ilægges børstave den første dag i behandlingen. Det ses dog af tabellen, at ikke alle
behandlinger har effekt; efter koen er behandlet 3 dage med Penovet holdes der ”pause” i
behandlingen, hvorefter der opstartes behandling igen. Altså er koen ikke blevet kureret efter
32
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
behandlingen. Dette ligner det samme mønster som for behandlingen af tilbageholdt efterbyrd
(se tidligere afsnit), hvor flere behandlinger ikke viste sig at være effektive.
For at forhindre denne utilstrækkelige behandling, anbefaler vi, at dyrlægen følger op på koen
på dag 3 eller 4 i behandlingsforløbet, således at hvis koen ikke er blevet rask, kan antibiosen
fortsættes i længere tid eller et nyt præparat kan tages i brug, så infektionen slås helt ned
inden for kortest mulig tid.
Man dyrker generelt ikke væske fra uterus fra individuelle køer med metritis, men dette kan
være indikeret for at bestemme hvilke primære patogener der er involveret i lidelsen i
besætningen, således at man kan vælge den rigtige medicinske behandling. Det vil især være
relevant at udtage børvæske fra 1. kalvskøerne i en periode, da de er den gruppe, der ikke
reagerer på behandlingen.
Da vi har vist at der er en tydelig sammenhæng mellem tilbageholdt efterbyrd og
børbetændelse i besætningen vil de forebyggende tiltag der er anbefalet for at reducere
forekomsten af tilbageholdt efterbyrd også reducere forekomsten af børbetændelse.
Mobilisering
I tiden efter kælvning øges mælkeydelsen hurtigere end foderoptagelsen og for at kompensere
for det forøgede energibehov mobiliserer
koen sine egne kropsreserver. Mobiliseringen
kan blandt andet ses ud fra et voldsomt fald i
mælkens fedtprocent efter kælvning
(Enevoldsen, 2011). Ud fra VPR plot for hhv.
1. kalvs, 2. kalvs og ældre køer kan
udviklingen i mælkens fedtprocent vurderes
gennem laktationen. Den fede røde linje er
gennemsnittet for alle køer i perioden. De grønne og
blå linjer er fedtprocenten for den enkelte ko, mens
Figur 10: Udskrift af VPR-plots over
fedtpprocenten for 3.+ kalves køer.
de stiplede linjer er rullende gennemsnit for fedtprocenten hhv. 10 (lilla), 60 (rød) og 305
(sort) DEK. I besætningen udløser en keto-score på 3 eller derover en behandling i form af
binyrebarkhormon. Ved keto-score 2 anbefaler DD, at LL giver propylenglycol.
I bilag 4.17 ses det af gennemsnittet, at alle 3 pariteter oplever et stort fald i fedtprocenten fra
tidlig laktation og frem til tidspunkt for topydelse. Faldet er især tydeligt hos de ældre køer se
figur 10, hvilket er en generel tendens, da ældre køer mobiliserer mere fedt end de øvrige
33
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
yngre pariteter. Hos alle pariteter ses der en stor variation af fedtprocenten på især det
rullende gennemsnit 10 DEK. Som tommelfingerregel vil fald i fedtprocenten på mere end én
procentenhed af gennemsnittet medføre negativ energibalance og kan relateres til et generelt
ketoseproblem i besætningen (Enevoldsen, 2011).
Den store mobilisering hos køerne ser dog ikke ud til at give store problemer med ketose i
besætningen ifølge udskriften Sygdomsopgørelse køer pr. 2.2.2012, hvor der er registret 7
behandlede tilfælde af ketose i løbet af de sidste 12 måneder. VPR-plots viser ligeledes en lav
forekomst af ketose i besætningen (Bilag 4.18).
En anden metode til at vurdere om der forekommer negativ energibalance (ketose) i
besætningen er ved at sammenholde fedtprocenten med proteinprocenten i mælken: hos køer i
negativ energibalance vil fedtprocenten stige samtidig med at proteinprocenten i mælken
falder. Mogens Krogh har udviklet en XmR-chart der viser udviklingen i fedt:protein-ratioen
(FPR) i mælken fra 5-28 DEK over en 2-årrig periode. De solide linjer er gennemsnittet, mens
de stiplede linjer angiver alarmgrænser. Observationer der overskrider den øverste
alarmgrænse vidner om ketose, mens overskridning af den nederste alarmgrænse vidner om
vom acidose i perioden. Den ”normale” FPR er angivet på grafen som ca. 1,4 for 1. kalvs og
ca. 1,5 for 2. kalvs og ældre køer. Der ses på graferne at ingen af pariteterne har et tydeligt
problem med hverken ketose eller acidose (bilag 4.19).
5.
Malkekøer
Opstaldning og management
Malkekøerne er opstaldet i et løsdriftstaldsystem med sengebåse med madrasser. Der strøs
med snittet halm ved hver malkning, efter der er blevet skrabet ned fra sengene. Gulvet er
spaltegulv, der er blevet rillet.
Malkestalden er placeret i den ene ende af stalden, nærmest indgangen, og er en dobbelt 8
sildebensmalkestald, uden kraftfodertildeling. Ved returgangen er placeret en klovvasker, som
bruges i forbindelse med hver malkning. Klovvaskeren består af dyser der spuler klovene med
vand, og vandet skiftes en gang dagligt. 2 gange ugentligt bliver der sat et klovbad op efter
klovvaskeren, med kobbersulfat (blåsten) opløst i vand. LL er klar over, at det ikke er lovligt
at bruge til klovbad (pr. 1. september 2006), men mener ikke, at der er findes lige så gode
alternativer. Han har det derfor registreret til fjernelse af mos på tagene.
Der er i alt 3 tværgange i stalden. Den første tværgang er placeret foran malkestalden, målt til
3,17 meter i bredden og har rillet spaltegulv. Den midterste tværgang er 3,15 meter bred, har
34
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
fast rillet gulv, samt både drikkekar og kobørste. Den sidste tværgang er placeret for enden af
stalden, måler 3,7 meter, har fast rillet gulv, og har ligeledes både kobørste og drikkekar. Lige
efter returgangen og klovvaskeren er der placeret et drikkekar, hvilket kan forårsage
kødannelse i returgangen, hvis de ikke kan komme til at passere køer, der står og drikker.
Tværgangene findes på besøgsdagen d. 20. februar 2012, relativt rene, og det samme gør
samtlige drikkekar hos køerne. Der er gardiner i de lakterende køers side af stalden, samt 3
ventilatorer installeret i kostalden over hver tværgang.
Der er ingen holdinddeling af de lakterende køer, og kælvekvier flyttes over til malkekøerne
1-2 uger før forventet kælvning, for at blive tilpasset til systemet (senge, malkestald, foder,
mm.).
Der blandes og udfodres to gange dagligt med TMR1, da mixervognen ikke har kapacitet til at
kunne blande det hele på én gang. Derfor blandes der om morgenen, hvor gammelt foder
fjernes fra foderbordet inden den nye udfodring. Der skubbes foder ind 2-3 gange, inden der
så igen fodres ud til eftermiddag, hvorefter der skubbes ind 2 gange mere.
Der er ingen kraftfodertildeling, og køerne kommer ikke på græs.
Køerne malkes to gange dagligt; kl. 4.30 og igen kl. 16, og det tager ca. 2 timer at malke. Det
er primært M der malker, bortset fra hver anden weekend, hvor LL selv malker.
Køer med højt celletal malkes fra til kalvene. Ved køer der ikke skal malkes med i tanken,
bruges de samme malkesæt, der bliver bare skiftet slanger, dvs. der er ikke et separat
malkesæt til disse, og det vaskes ikke inden påsætning på den næste.
Mælken leveres til Arla, og der afhentes hver anden dag, hvor der foruden mælkeafvejning
også kommer en mælkeanalyse.
Inseminøren kommer fast hver mandag og drægtighedsundersøger køer, og derudover til
insemineringer når LL ringer.
Indtil august 2011 kom klovbeskæreren 3 gange årligt, men nu er LL begyndt på at
klovbeskære køerne selv, hvilket han gør i samarbejde med sin bror, J. Her tager de gerne
mindre hold på 18-20 stykker ad gangen. På denne måde kommer de godt igennem alle
køerne, ved hjælp af et skema, som DD har lavet til dem, og bestræber at få dem i klovboks
lige før goldning, ca. 70 DEK, og igen 180 DEK.
I malkekøernes staldafsnit er der 111 ædepladser, hvoraf de 108 er fangegitterpladser.
Der er 139 sengebåse af varierende størrelse, som er opmålt efter illustrationerne i bilag 5.1.
Ved opmåling af sengebåsene i stalden, ses det, at der er forskellige størrelser på sengene,
35
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
men at ingen af dem følger de danske anbefalinger (Anonym 2010). Efter opmåling af
sengene i stalden, vurderes det, at samtlige senge både er for korte, for smalle og for lave
(Bilag 5.2).
Placering af og formål med nakkebommen har tidligere været misforstået, hvor man var af
den overbevisning, at den skulle sørge for at køerne ikke kom for langt frem i sengene og
dermed gødede i sengene. Men det er ikke nakkebommen, der skal styre dette, men derimod
brystbommen. Er nakkebommen placeret for langt bagud i sengebåsen, kan det forårsage, at
køerne har svært ved at lægge sig, og ikke har lyst til det, af frygt for om de kan komme ud
igen (Børsting 2012, personlig kommunikation). Nakkebommen skal kun bruges som
tværplanke til at holde bøjlerne sammen.
For at holde den bedst mulige hygiejne i sengebåsene især ved yverlejet, skal man
selvfølgelig være opmærksom på, at køerne ikke kravler for langt frem i en sengebås, hvilket
kan justeres ved hjælp af brystbommens placering. Dog skal man ligeledes være opmærksom
på, at man ikke gør sengen for kort, da køerne så vil lægge sig skråt, og dermed gøde ind i
nabo-sengebåsen, samt eventuelt forhindre at nabo-sengebåsen kan bruges af en anden ko.
Generelt er sengene i stalden for små, både længde, højde og bredde. Dette kan i høj grad
påvirke køerne, hvor det resulterer i at de ikke vil lægge sig, da de ved, at der er trængt og at
de vil få svært ved at komme op igen. Det er vigtigt med et godt leje til malkekøer, da vi
ønsker, at de hurtigst muligt lægger sig hen efter malkning og efterfølgende foderindtag, da
blodtilførslen til yveret er større når de ligger ned, samt de bruger minimalt energi på andet
end at producere mælk. For lang tid stående resulterer oftest også i en øget belastning af
klovene. Derfor skal sengene være gode og indbydende til køerne, både hvad angår størrelse,
hygiejne og strøelse.
Sengene i malkekvægsstalden hos LL er ikke længere tidssvarende for SDM køernes
størrelser, men først pr. 1. juli 2029 bliver de nuværende anbefalinger til lovkrav, for
besætninger etableret før d. 1. juli 2010 og dermed LLs (BEK nr. 756 af 23. juni 2010).
Ydelse
LL’s mål for mælkeproduktionen er på 9.500 kg EKM pr. ko, hvilket han næsten opnår med
9.307 kg jævnfør Nøgletal pr. 6.3.2012. Både 1. kalvs og øvrige opnår målet for ydelse, men
både fedt og protein procent er lidt for lavt i forhold til målet. Mælkens sammensætning
gennemgås yderligere længere nede i afsnittet ”yversundhed og mælkekvalitet” under
sundhed.
36
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Vi vil nu se på, om køerne har et større ydelsespotentiale, end nudriften, hvorfor
ydelsestallene gennemgås ved hjælp af VPR og VPA.
Ved VPR-plot kigger vi på laktationskurverne, som er delt op efter laktation (1., 2. og 3.+
kalvs) (bilag 5.3). Plottet er lavet over en periode på 2 år, fra august 2009 til september 2011
og aflæsningerne på disse er skøn.
På laktationskurven for 1. kalvskøerne ses en ydelsesstigning frem til 60 DEK, de starter
omkring 25 kg EKM og stiger til 27 kg EKM, og ender i gennemsnit på 23 kg EKM på 305
DEK.
Hos 2. kalvskøerne, figur 11 ses derimod ikke en
ydelsesstigning frem mod 60 DEK. De starter
omkring 36,5 kg EKM, og falder til ca. 35 kg EKM
ved 60 DEK, og yderligere til 25 kg EKM ved 305
DEK.
3.+ kalvskøerne starter på ca. 36,5 kg EKM og har
så en ydelsesstigning til 38 kg EKM ved 60 DEK,
hvorefter de så har et fald til 305 DEK, hvor de ender
på ca. 22,5 kg EKM.
Figur 11: Udskrift af VPR-plot af EKM
for 2. kalvs køer.
Hos 2. kalvskøerne er der et fald i laktationskurven fra kælvning frem mod 60 DEK. Men
VPR-plots’ne er lavet ud fra energikorrigeret mælk og ikke på ydelsen, hvorfor det er vigtigt
at huske, at køerne ofte har en fedtmobilisering i de første 60 DEK, hvorfor mælkens
sammensætning vil være lidt anderledes. Så fordi 2. kalvskøerne falder lidt i laktationskurven
fra kælvning til 60 DEK, er det ikke ensbetydende med at de falder i ydelse. Det er dog vigtigt
at se på hældningen af kurven, og at den ikke er meget stejl i den første del af
laktationskurven (eks. mere stejl end fra 60 DEK til 305 DEK).
VPR giver et visuelt billede af situationen og et overblik, men for at være mere konkrete vil vi
se nærmere på de aktuelle tal ved hjælp af VPA.
Ved at benytte VPA ser vi, at hvad angår topydelse ligger 1. kalvskøerne på niveau med 25 %
kvartilsgrænsen for de 25 % dårligste besætninger (angivet som Lav i VPA), figur 12, 2.
kalvskøerne ligger i den gode ende, mens 3.+ kalvskøerne ligger lige midt imellem. Der ser
derfor ud til at være noget at hente på topydelsen for især 1. kalvskøerne.
37
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Figur 12: Udklip fra VPA af ydelsen i forskellige perioder af laktationen for hver paritet.
Persistensen (ydelsesfald) på
laktationskurverne udregnes ved at
bruge tallene fra VPA (figur 12).
EKMtop relativ angiver topydelsen i
Topydelse EKM
Slutydelse (305dek)
EKM
Ydelsesfald i %
EKMtop relativ
1. kalvs
27
24
2. kalvs
37
24
3.+ kalvs
37
23
11
73
35
100
38
100
Figur 13: Persistens
procent i forhold til ældre køer (3.+). Normen
foreskriver, at 1. kalvskøer bør give 75 % i forhold til 3. + kalvskøer, mens 2. kalvskøer bør
give 93 % (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation).
I besætningen er 1. kalvskøerne næsten oppe på de 75 % af 3.+ kalvs køernes topydelse, mens
2. kalvs køer giver det samme som 3.+. Det vil sige, umiddelbart yder 2. kalvskøerne relativt
meget.
For at vurdere sammenhængen mellem grupperne, og hvilke grupper, der giver ”for meget”
og hvilke grupper der giver ”for lidt”, bruges 2. kalvskøerne som en ”intern
referencepopulation”, under det argument, at 2. kalvskøer er den kogruppe, der burde fungere
bedst (Enevoldsen 2011, personlig kommunikation), sammenholdt med oplysningerne fra
VPA, hvor vi jo så at 2.kalvskøerne var den gruppe der lå bedst ved topydelsen. I så fald
burde 1. kalvskøers topydelse være 100*75/93 % = 81 % af 2. kalvskøers topydelse. For
besætningen er tallet: 100*27/37 % = 73 % og dermed for lav. De ældre køer burde have en
topydelse på: 100*37/93 % = knap 40 kg EKM, hvor realiteten er 37 kg.
Så med udgangspunkt i, at 2. kalvskøerne fungerer godt, yder både 1. og 3.+ kalvskøerne for
lidt.
Den ønskede ydelse ville se ud som figur
14. De tre laktationsgrupper ender cirka
Topydelse EKM
EKMtop relativ
samme sted på 305 DEK, men ved at kigge i VPA’en
1. kalvs
30
75
2. kalvs
37
93
3.+ kalvs
40
100
Figur 14: Potentiel ydelse
ser vi, at de ligger lavt i ”kg EKM 305 DEK”. 1. kalvs og ældre køer ligger nær den lave
percentil, mens 2. kalvskøerne ligger lige midt i mellem de to percentiler.
Opnåede køerne den relative EKMtop, som normerne foreskriver, hvor 1. kalvskøerne yder
75 % af hvad 3.+ kalvskøerne gør, og 2.
kalvskøerne 93 % af 3.+ kalvskøerne,
ville det betyde et dækningsbidrag på
DB pr. år
DB pr. årsko
DB pr. kg EKM
+1.133 kr. pr. årsko i forhold til nudriften udregnet vha.
Nudrift
kr. 1.535.347
kr. 10.380
kr. 1,12
Scenarie
kr. 1.703.472
kr. 11.513
kr. 1,17
Forskel
kr. 168.125
kr. 1.133
kr. 0,05
Figur 15: SimHerd udregning. DB ved
EKMtop som normer.
38
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
SimHerd, figur 15.
Ved at bruge SimHerd har vi kigget nærmere på de økonomiske konsekvenser for den knap så
gode ydelses persistens. Vi har kigget på, hvad det vil betyde for LL, hvis persistensen blev
hævet til landsgennemsnittet (henholdsvis 13,6 %, 30,6 % og 36,5 % for 1., 2. og 3.+
kalvskøer). Resultatet blev, at ydelsen ville stige med knap 300 kg EKM pr. årsko, og
dækningsbidraget ville stige med 594 kr. pr. årsko (Bilag
5.4).
For at opnå en mere flad laktationskurve, er det først og
fremmest vigtigt, at køerne har adgang til foderet og god
plads ved foderbordet, og ikke skal konkurrere her. Som vi
ser det, kan det til tider blive et problem med de kun
111 ædepladser, sammenholdt med at der flere gange
Figur 16: Figur fra artiklen: ”Hvad nu hvis
tankcelletallet falder med 100.000?” J.Ettema 2010
om ugen er låst fangegitter i et par timer, som så gør, at
de resterende køer ikke kan komme til foderet i denne tid. Det er vigtigt med hyppig
udfodring og indfejning af foderet for at der hele tiden er godt foder tilgængeligt for køerne.
Udover fodringsdelen er det muligt at opnå fladere laktationskurver ved at sænke celletallet
(forhøjet celletal er udtryk for subklinisk mastitis) samt forekomst af klov- og lemmelidelser,
som begge medfører nedsat ydelse (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation).
Vi har brugt SimHerd til at beregne, hvad den økonomiske betydning ville være, hvis
celletallet sænkes (Bilag 5.5). Udregningerne er lavet med hjælp fra artiklen ”Hvad nu hvis
tankcelletallet falder med 100.000?” (Ettema 2010). Vi satte celletallet ned med 0,5 point.
Ligeledes vil ydelsen, jævnfør artiklen, stige. På figur 16 aflæste vi reduktion i daglig ydelse
(kg EKM) ved en reduktion på 100.000 i celletal. Vi fandt at den for 1. kalvskøer (blå linie)
var en forskel på 0,5 kg EKM og for de ældre køer (rød linie) var den på 0,7 kg EKM.
Sundhed
De primære sundhedsproblemer i besætningen er yverlidelser, reproduktionslidelser og klov/lemmelidelser. Disse vil blive behandlet enkeltvis i rapporten. Derudover vil vi kort komme
ind på fordøjelse- og stofskiftelidelser, samt subakut vomacidose (SARA), paratuberkulose og
huldstyring.
Fordøjelse og stofskiftelidelser
Ved gennemgang af besætningen og dertilhørende nøgletal fremgår det, at det ikke er
fordøjelses- og stofskiftelidelser, besætningen har de store problemer med, se nykælver-
39
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
afsnittet.
Subakut ruminal acidose – SARA
Sur vom er blevet konstateret i besætningen på baggrund af de kliniske registreringer, der er
gjort i forbindelse med klovbeskæring igennem de sidste år. Sur vom også kaldet for subakut
vomacidose, SARA, er en tilstand, der optræder i forbindelse med fodringsskiftet fra før
kælvning til efter kælvning, hvor der fodres med en meget stivelsesholdig og strukturfattig
foderration, hvor tyggetidsindekset er lavt. Sandsynligheden for forekomst af sur vom er
derfor størst hos køer op til 1 måned efter kælvning i forhold til dem, der er længere fra
kælvning. Definitionen på SARA er når vommens pH er under 6 og vommotorikken er svag
eller ophørt. De kliniske symptomer er karakteriseret ved fodervægring, svag eller ophørt
vommotirik samt udskillelse af sur urin (pH < 7) og diarre. Den akutte tilstand ses ofte ved
nedsat foderoptagelse, hvorefter den betragtes som kronisk når mælkeydelsen falder. Udover
nedsat mælkeydelse, vil der i den kroniske tilstand også forekomme nedsat fedtindhold i
mælken, nedsat foderoptagelse, nedsat drøvtygning samt laminitis (Strudsholm et al. 2003).
SARA konstateres typisk først ved slagtefund i forbindelse med slagtning eller efter besøg af
klovbeskærer, hvor der laves klovregistreringer. Slagtefund der indikerer SARA er
leverbylder, forandringer af vomslimhinden og vompapillerne pga. syrebelastningen samt
tegn på laminitis i klovvæggen (Strudsholm et al. 2003). I besætningen er der ifølge
slagtefundene over de sidste 2 år (Slagtefund, Hundyr – 2 år, DLBR Dyreregistrering, d.
07.05.12), ikke registreret leverbylder eller mavesår. Den eneste argumentation for at SARA
skulle have været et problem hos LL er registreringen ved klovbeskæringen, hvor mange af
lidelserne kan relateres til SARA, hvilket står nævnt under klovlidelser i sundhedsafsnittet
under malkekøer. Men man skal huske, at det lige så vel kan være staldens gulvarealer samt
den forkortede liggetid og nedsat ko-komfort i stalden, der kan være årsagen til klovproblemerne, som det kan være fodringen.
Yversundhed og mælkekvalitet
For at opnå den bedst mulige mælkekvalitet, og dermed økonomi, er der flere vigtige faktorer
at tage højde for.
Sørg for at sengene altid er velstrøet, således køerne holdes rene. På denne måde holder man
mange bakterier væk. Man kan hygiejnescore køerne fra 1 til 4, hvor 4 er meget beskidt på
både yver, ben og hale (bilag 5.6). En undersøgelse viser, at hvis andelen af hygiejnescorer 3
og 4 stiger fra 5 % af besætningen til 30 % af besætningen, kan andelen af nyinfektioner i
laktationen fordobles fra 10 til 20 %. Man bør som tommelfingerregel ikke have mere end 15
40
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
% af køerne med hygiejnescore 3-4. Ligeledes bør der ikke være mere end max. 10 % med
gødningsforurening på patterne (Dansk Landbrugsrådgivning 2003).
Viser det sig, at flere af køerne er mere beskidte end ønsket, kan det skyldes flere ting. Det er
som nævnt vigtigt at holde sengene rene og tørre, så ikke yveret tilsmudses her. Det indebærer
at man skraber sengene mindst 2 gange dagligt, strøer dem med min. 500 gram strøelse pr.
bås dagligt, samt holder gangarealerne rene. Holdes gangarealerne ikke tilstrækkeligt rene,
bliver benene beskidte, og slæber dermed forureningen med op i sengene og kontaminerer
yveret.
Ved observation af malkning d. 12. marts 2012, findes køernes yvere generelt meget rene med
scorer på primært 1 og 2. Dog findes flere af de yngre (1. kalvs) køer meget beskidte på både
krop, ben, hale og ikke mindst yver – score 4. Det tyder på, at de ligger på spalterne, som kan
være konsekvens af opstaldningsformen hos kvierne, og at de så ikke har ændret vanen.
Forberedelse af yveret i form af aftørring og udmalkning er vigtigt inden påsætning af
malkemaskine – ikke kun i forhold til at minimere bakterier i mælken, men også med henblik
på at stimulere koen til mælkenedlægning. Den optimale tid fra forberedelse af yveret til
påsætning af malkemaskinen er 30-90 sekunder. Det er derfor vigtigt at få oparbejdet en
rutine, hvor man forbereder 3-4 køer ad gangen, inden man så går tilbage og sætter
maskinerne på. På denne måde undgår man tomgangsmalkning, som er dårligt for
yversundheden, samt opnår en hurtigere malkning. Ved besøg d. 12. marts 2012, sås det, at
der ved klargøring forberedes 5 køer ad gangen inden Marius går tilbage og sætter maskine
på, dette blev målt til at tage cirka 1½ minut. Ved påsætning af malkemaskiner er der meget
luftindslip, og der gøres ikke noget for at minimere dette i proceduren. Luftindslip bør i så
vidt muligt omfang undgås. Ved luftindslip falder det samlede vakuum for hele
malkeanlægget, så det vil påvirke alle igangværende malkninger. Derudover kan luftindslip,
når man sætter pattekopperne på, forårsage at noget af den mælk, der har stået tilbage i
maskinen fra den forrige ko, sprøjter op på patterne og potentielt kontaminerer disse.
Med henblik på hygiejnen, anbefales det at bruge kogevaskede og centrifugerede
bomuldsklude, min. én klud pr. ko, og at vende kluden, således at der bruges et rent hjørne til
hver pat. Vær især grundig omkring pattespidsen. Det anbefales, at der bruges min. 20
sekunder på aftørring.
Efter aftørring skal der malkes for. Dette skal gøres både for at kontrollere mælken for
forandringer, men også fordi, den første mælk indeholder flest bakterier. Det er her vigtigt, at
man har den korrekte malketeknik, så man får lukket godt af ved pattebasis, så man ikke
41
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
risikerer, at bakterierne presses op i yveret.
Efter aftørring fandtes en del køer med beskidt pattespids. Det lader til at aftørringen ikke er
grundig nok, og især ikke ved pattespidsen, hvor der hos flere køer fortsat sad decideret skidt.
Flere gange var det problematisk med flere køer i samme hold, der skulle malkes fra i spand.
Dette er selvfølgelig svært at undgå, men er med til at forlænge malketiden, og forlænge tiden
i malkestalden for dét hold. Når man klargør flere køer ad gangen, er det vigtigt, at man tager
højde for eventuelle spand-malkere i samme række, således at de ikke klargøres, såfremt der
ikke kan sættes maskine på inden for 2 minutter. Det vil sige, hvis der er flere køer i en række,
end de to spandmalkere kan følge med til, bør disse køer ikke forberedes, førend 1 minuts tid
inden maskinen er klar til at sættes på. Især for højtydende køer kan det give problemer med
at få dem malket rent, hvis maskinen først sættes på efter 2 minutter efter forberedelsen.
Yveret bliver også spændt og der kommer mælkeløb, hvilket kan resultere i, at koen reagerer
ved at sparke lidt op under yveret og på den måde kontaminerer det igen.
For at opnå den bedste malkning, er det vigtigt at malkemaskinen hænger lige ned fra
patterne, og at maskinen hænger parallelt med yveret. Dette kan opnås ved hjælp af en ”arm”,
hvor malkemaskinens slanger kan sættes fast på, og støtte maskinen til den korrekte holdning.
Hænger maskinen skævt, kan det medføre uens sug, dårlig pattetilslutning, pattekopslubren,
patteskader og ufuldstændig malkning.
Det er vigtigt at instruere den malkende i vigtigheden i korrektion af malkemaskine, samt at
undgå luftindslip og pattekopslubren, som bør rettes med det samme.
Inden køerne forlader malkestalden anvendes der pattespray. For at opnå den optimale effekt
af pattesprayen, er det vigtigt at spraye korrekt. Det vil sige godt ind under yveret og spraye
direkte op på hver pat.
Ved besøg d. 12. marts 2012, blev der desuden observeret, at køerne står op meget længe, når
de samles til malkning kl. 15, hvor malkningen først begynder kl. 16. Efter malkningen står
køerne i låste fangegittere i forbindelse med udfodring samt mærkning af dyr til undersøgelse
næste dag, frem til kl. 18. Det positive ved dette er, at kun få dyr kan gå hen og lægge sig
efter malkningen, hvor pattekanalen endnu er åben, men det er samtidig meget hårdt for ben
og klove at stå så længe på det hårde underlag. Der er desuden ikke plads til alle køerne i
fangegitrene efter malkning, så de sidste køer kan blive nødt til at vente længe på fodring, fra
de samler køerne kl. 15 til de er malket kl. 18, og fangegitrene så løsnes igen yderligere en
time efter. Køerne skal gerne stå mindst muligt, og altså kun i forbindelse med malkning og
42
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
foderoptag. Når dyrene samles til malkning, åbnes der op til malkestalden, således at de første
to hold kan gå ind og stille sig klar. Det har den ulempe, at de står i malkestalden op imod 45
min. inden malkningen begynder, hvilket medfører at de bliver urolige, samt begynder at gøde
i malkestalden. Køerne skal gerne opholde sig så kort tid i malkestalden som muligt, da de
ved at gøde, udgør en stor forureningsrisiko.
For at vurdere malkningen i besætningen kan man anvende lactocord. Nedenstående
teoretiske figurer viser forskellen i mælkeflow over tid mellem en mangelfuld og/eller for kort
forberedelse samt en korrekt forberedelse målt ved Lactocorder.
Figur 17: Lactocorder fra
http://canadianveterinarians.net/SpeakerNotes2011/H
TML/bovine/bovine_roy_03_milking.html
I figuren til venstre ses en bifasisk kurve, hvor mælkecisternen tømmes ved den første top,
mens den egentlige mælknedlægning først kommer efter godt 2 minutter. Slutfasen er
ligeledes meget uregelmæssig, og tager i alt knap 2 minutter. Den samlede tid, hvor
malkesættet er på er ca. 6½ minut, mens den egentlige malkning kun er på omkring 3
minutter. Dette resulterer i knap 4 minutters tommalkning, som er skadeligt for yveret og
prædisponerer for infektioner og altså højere celletal.
Ser man derimod på figuren til højre, ses en stejl kurve i starten og altså en mælkenedlægning
allerede indenfor 30 sekunder efter påsætning af malkemaskinen. Det maksimale mælkeflow
(plateau fase) opnås hurtigt og holdes godt frem til den afsluttende fase, som også hurtigt
afsluttes (stejl kurve). Denne malkning tager kun lige godt 4 minutter, og tommalkning er
undgået.
I Lactocorder målingerne i DDs rapport fra LL december 2010 (bilag 5.7), ser man tydeligt
tomgangsmalkning især i slutfaserne. Det tyder på, at maskinerne tages af for sent (<0,2
kg/min.). Anbefalingerne lyder på aftagning ved flow på max. 0,4 kg/min (Rasmussen 2004).
Både ud fra Lactocordmålinger foretaget d. 22. december 2010 i besætningen, samt fra
43
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
observationer d. 12. marts 2012, hvor køerne stod meget uroligt til sidst i malkefasen, det
sidste minut, inden maskinaftagning, tyder det på, at den automatiske aftagning af
malkemaskinerne sker for sent. Tommalkning irriterer både ko og yver, og øger risikoen for
mastitis, grundet bakterieinvasion som følge af trykgradienten der ændres, når tommalkning
indtræffer.
Yversundhed og mælkens kvalitet er vigtig, hvilket også viser sig på mejeriafregningen. Her
klassificeres mælken blandt andet efter indhold af celler, som fortæller noget om
yversundheden.
På leverancerne i 2011 (oplyst pr. mail d. 7. marts 2012 fra Niels Ole Nielsen, Dansk Kvæg)
var størsteparten i klasse 1E, mens kun 20 % var i den bedste klassificering (1S) med 2 %
tillæg. I skema ses en udregning for ”mistet indtægt”, hvor der er regnet på, hvor meget mere
afregningen ville give, såfremt alle leveringer var i klasse 1S.
klasse
celler
leveringer
kg mælk
1S
1E
1B
2
3
< 200.000
201.000-300.000
301.000-400.000
401.000-500.000
>500.000
36
129
14
1
0
180
224.739
813.911
91.367
6.229
total
pris/kg
1.136.246
tillæg/
fradrag
Indtægt (kr.)
2%
1%
0%
-4 %
-10 %
591.064
2.140.586
240.295
16.382
0
2.988.327
2,63
Kr. mistet
indtægt
21.406
4.806
983
27.195
Figur 18: ”mistet” indtægt i forhold til mælkeklassificering
På kvalitetsafregningen, kunne man i 2011 have hentet godt og vel 27.000 kr., alene ved at
komme under de 200.000 celler/ml.
Der er en sammenhæng mellem celletal og ydelse, jo højere celletal desto lavere ydelse
(Hagnestam-Nielsen et al., 2009). I VPA’en er der estimeret, hvor meget ydelse der er at
hente ved reduceret celletal. Der er defineret 3 grupper vedrørende celletal, og den estimeret
ydelsesforskel er angivet for hvert trin mellem grupperne. Det vil sige fra gruppe 2 (>300.000
celler/ml) til gruppe 1 (100.000-299.000 celler/ml) til gruppe 0 (<99.000 celler/ml) er to trin.
I figur 19 ses det, at der er signifikant sammenhæng mellem forhøjet celletal og nedsat
mælkeydelse hos 2. kalvskøerne.
KælvKøer med
Bidrag SikResultat for gruppen (enhed=eh) og
ning
faktor Knækper kerfaktorer der påvirker resultatet
nr. Antal Pct punkt
ko hed
__________________________________ ______ __________ _____ _____________
EKM-TOTAL (kg per 305 dage)
8074=eh1 101=N1 9825=eh2 98=N2 9952=eh3
Celletal i laktation
1
2
3
.
.
.
.
.
.
100
100
100
-193 23?
-465 01*
40 88
Bidrag
i % af
total
______
92=N3
-1?
-1+
0
44
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Figur 19: Udklip fra VPA om sammenhæng mellem forhøjet celletal og mælkeydelse
Helt konkret er der estimeret et tab på 465 kg EKM mellem henholdsvis gruppe 0 og 1, samt
1 og 2, med en p-værdi på 0,01. Ved to andre laktationsgrupper er der ikke signifikans
sammenhæng.
Det vil sige, at kunne man sænke celletallet i denne gruppe, ville der være 2*465 kg at hente i
ydelsen pr. ko. Alt dette er dog uden at tage hensyn til omkostningerne ved en øget ydelse,
men udelukkende for at se på deres ydelsespotentiale i forhold til det nuværende celletal.
Ifølge Nøgletal pr. 06.03.12 er besætningens geometriske gennemsnit for celletal på 250.000
celler/ml. Kigger vi på tallene i VPA (Bilag 5.8), ser vi at celletal hos 1. kalvskøerne er
acceptabelt såvel tidligt som sent i laktationen, hvorimod de ældre køer ligger noget højt i
tidlig laktation (9-61 DEK). Begge grupper ligger over gennemsnit for de 25 % besætninger
med højest celletal i tidlig laktation, men falder så til slutlaktationen. Det betyder dog ikke
nødvendigvis, at køerne bliver behandlet og dermed får lavere celletal. Der er et par fejlkilder
i tallene, som bunder i, at det ikke nødvendigvis er den samme gruppe fra tidlig laktation, der
når til senlaktationen. Flere køer udsættes og mistes igennem laktationen, især ved de ældre.
Nogle af dem udsættes eventuelt decideret grundet for højt celletal, eller en enkelt kirtel kan
goldes.
Det er vigtigt at lave en behandlingsstrategi for yverbetændelse og forhøjet celletal. Kronisk
inficerede dyr med forhøjet celletalsværdi gennem længere tid, er nytteløse at behandle videre
på. Det er vigtigt at vælge de nyinficerede til behandling. Dette vil blive bearbejdet yderligere
under Goldkoafsnittet.
Celletal bruges som screening af yversundheden. Når man ser på nøgletallene, ser det
umiddelbart ud til, at der er en god yversundhed med kun 65 registreret yverbetændelser, mod
normen på 86 (Nøgletal pr. 06/03/12). Men man skal selvfølgelig være varsom med
tolkningen af sådanne tal, da der er flere faldgruber. Det er vigtigt at kende til
behandlingsstrategien, hvornår behandles hvilke dyr, og er det på baggrund af synlige
mælkeforandringer, eller er det på baggrund af CT-værdier fra ydelseskontrollen? Ligesom
effekten af behandlingerne også kan afspejle, om man behandler korrekt og i tide.
Vi har derfor valgt at bruge HerdView til at kigge nærmere på yverlidelser i relation til tid
efter kælvning, kronisk celletal i relation til yverlidelser, samt til sidst yverlidelse i relation til
akut forhøjet celletal.
HerdView analyse af yverlidelser i relation til tid efter kælvning, samt kronisk celletal i
relation til yverlidelser, delt op efter paritet kan ses i Bilag 5.9. Yverlidelse registreres ved en
45
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
yverbehandling, mens behandlingseffekten tolkes ud fra hvor mange, der har kronisk celletal
efter en yverlidelse.
Hos 1. kalvskøerne ses det på grafen, at ca. 7 % (aflæst) får en yverlidelse igennem
laktationen, hvoraf halvdelen forekommer helt i begyndelsen af laktationen, mens den anden
halvdel først kommer lidt over halvvejs i laktationen. Her skal man dog være opmærksom på,
at det sagtens kan være de samme køer, der inficeres på ny. Ca. 30 % af de behandlede dyr får
kronisk celletal efter en yverlidelse, hvilket giver en behandlingseffekt på ca. 70 % på
yverlidelser hos 1. kalvskøer. Dette er jævnfør dialog med DD tilfredsstillende, men må for
denne gruppe køer ikke blive lavere. Men med kun ca. 7 % af 1. kalvs køerne med
yverlidelse, vejer hver enkelt dyr tungt procentmæssigt i behandlingseffekten.
Hos 2. kalvs køerne er det ca. 18 % der får en yverlidelse, hvor en mindre gruppe forekommer
indenfor de første 7 uger af laktationen, mens de øvrige kommer samtidig ca. ved uge 24 EK.
Hvad det er der gør, at der kommer en gruppe af behandlinger her, kan vi ikke gennemskue,
da det ikke falder sammen med goldning eller lignende. Derudover mener vi ikke, at det kan
være en miljøpåvirkning, da hændelsen sker på samme tid efter kælvning for 2. kalvs køerne,
og altså ikke på en bestemt dato. Kælvningerne er jo spredt over hele året, og alligevel
kommer denne yverlidelse ved 24 uger efter kælvning. Vi har snakket med DD om det, som
ligeledes ikke kan komme med en forklaring, hvorfor vi må acceptere, at det formentlig er en
tilfældighed.
Behandlingseffekten for 2. kalvs køerne aflæses til ca. 45 %. I samråd med DD er
behandlingseffekten for denne paritet ikke tilfredsstillende.
Ca. 30 % af 3.+ kalvs køerne får en yverlidelse igennem laktationen. Yverlidelserne kommer
hos disse køer meget spredt ud over laktationen, og der ses en behandlingseffekt på ca. 76 %,
hvilket er ganske tilfredsstillende for gruppen med de ældre køer. Behandlingseffekten
aflæses ikke helt ude ved den sidste gruppe, da det her (ca. 23 uger efter kælvning) kan være
en ny infektion, efter en effektiv tidligere behandling (Mikkelsen 2012, personlig
kommunikation).
Ved at se på HerdViewgraferne ses det, at henholdsvis 7, 18 og 30 % for 1., 2. og 3.+
kalvskøer får yverlidelser igennem laktationen. Konklusionen på HerdView-analysen er, at
behandlingseffekten kunne være bedre, og indikerer at der er en del kronikere (vær især
opmærksom på B-strep., Staph.au.). Behandlingseffekten er tilfredsstillende for 1. og 3.+
kalvs, men 45 % for 2. kalvs er ikke godt nok. Derfor vælger vi nu at kigge på
sammenhængen mellem en konstateret yverlidelse og en registreret akut celletal fra
kontrolydelsen. Det burde give et indblik i behandlingsstrategien, for at se om registreringerne
46
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
fra ydelseskontrollen danner grund for behandlingerne.
HerdView analyse af yverlidelser og akut celletal i relation til tid efter kælvning, delt op efter
paritet, ses i bilag 5.9. Formålet med denne analyse er at sammenligne tidspunkterne for de to
hændelser for at se sammenhæng.
De akut forhøjede celletal kommer igennem hele laktationen, hvor knap halvdelen af 1. kalvs
køerne får akut forhøjet celletal. Men ikke mange af dem fører til en behandling, og dermed
registrering som yverlidelse, kun omtrent 7 % af 1. kalvskøerne blev behandlet.
Samme historie gælder 2. kalvs køerne, hvor de akut forhøjede celletal kommer igennem hele
laktationen, men ikke mange af dem fører til en behandling, og dermed registrering som
yverlidelse.
Hos 3.+ kalvs køerne følges de to grafer bedre ad, men der er stadig en stor del, der ikke fører
til behandling. Der er langt flere yverlidelser end registreringer med akut forhøjet celletal.
Dette kan skyldes, at ældre køer generelt har højere celletal, og der skal mere til at CTV
stiger, som giver udslag i akut forhøjet celletal. Denne gruppe dyr bliver muligvis behandlet
ud fra synlige forandringer i mælk. Derudover kan det også være, at flere af de ældre køer er
kronikere, som behandles flere gange, og på den måde optræder i grafen over yverlidelser
flere gange.
Samlet set ser ikke ud til, at de akut forhøjede celletal giver anledning til behandling. Det ser
ud til, at man skubber behandlingerne hen til, hvor koen eventuelt blive syg af mastiten eller
der er synlige forandringer i mælken. Sammenholdes det med behandlingseffekten, kan det
tyde på, at der ikke behandles i tide. Vi anbefaler derfor, at lave en strategi, hvor der kigges på
ydelseskontrollen og udvælges køer med akut forhøjet celletal til behandling. På denne måde
kan der forhåbentligt opnås en bedre behandlingseffekt. I længden vil det også give mere
mælk i tanken, da syge køer (eks. mastitis) falder i ydelse, og jo længere tid man skubber
behandlingen, desto svære er det at få dem på rette spor igen. Derudover er der også en reel
risiko for at de smitter andre dyr.
Udover at kigge på behandlingsstrategi er det vigtigt at danne sig et overblik over, hvilke
patogener der forårsager mastiterne i besætningen. Er det miljø- eller malkeoverførte
bakterier, der præger billeder, er det penicillinresistente bakterier, og er der bakterier fra
typiske køer med kronisk celletal, som først har god effekt af en behandling ved
antibiotikabehandling i forbindelse med afgoldning?
Kirtelprøver udtages med henblik på bakteriologisk undersøgelse ved indledning til
mastitisbehandling. Det kan både være, hvis der opstår en akut yverbetændelse og ved
47
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
nykælver- og goldkoundersøgelser, hvor CMT-score på 3 og derover kan udløse en
kirtelprøve. Akutte yverbetændelser behandles med det samme efter udtaget kirtelprøve, hvor
det så er muligt at ændre medicinpræparat den efterfølgende dag ved laboratoriesvar. Det er
PRAKSIS P selv der foretager laboratorieundersøgelse af mælkeprøverne.
Udover de bakteriologiske undersøgelser får LL automatisk taget PCR prøver ved
ydelseskontrollen på køer under 40 dage før forventet goldning samt udtaget en tankprøve én
gang årligt. Disse er især med henblik på påvisning af B-streptokokker.
De seneste år har kirtelprøverne primært været præget af Coagulase-negative Staphylococcus
(CNS) og Staphylococcus aureus (staph.au), efterfulgt af Streptococcus uberis (strep.ub.),
Streptococcus dysgalactica (strep.dys.) og Escherichia coli (E.coli), og kun få Enterococcus
subspecies (Ent.spp.), Klebsiella (klebs.), Corynebacterium bovis (C.bovis) og
Arcanobacterium pyogenes (A.pyo).
Både CNS og staph.au. er malkeoverførte bakterier. Staph.au. findes som oftest i pattesår,
hvorfor det er vigtigt at have styr på malkeanlægget samt kontrol af dette, således
overmalkning og dermed pattesår undgås. For at undgå smitte med de malkeoverførte
bakterier, er det vigtigt at opretholde en god malkehygiejne (inkl. brug af handsker) under
malkningen. Staph.au. reagerer dårligt på behandling i laktationen, hvorfor det anbefales at
udsætte behandlingen til ved goldning. Derudover anbefales det, at udsætte staph.au.-smittede
dyr.
Der er flere tilfælde med B-steptokokker i besætningen. B-streptokok (Streptococcus
agalctia) mastitis forårsager som oftest kun mild klinisk mastitis, men kan være årsag til
forhøjet tankcelletal og forhøjet total kimtal i tankmælken, og resulterer ofte i kroniske
mastiter. Det er lovpligtigt at alle mælkeproducenter skal have tankmælken undersøgt for Bstrep. én gang årligt. Enkeltdyrsundersøgelser er en selvvalgt test, som er rigtig god til at få et
overblik over, hvilke dyr der er inficerede med hvilke patogener. LL har valgt denne tjeneste,
hvor alle køer tjekkes ved sidste ydelseskontrol inden afgoldning. B-strep. er en typisk
malkeoverført bakterier (kontamineret udstyr, hænder, klude), så for at komme B-strep.til livs
er det uhyre vigtigt at have gode malkerutiner og hygiejne. Det vil sige god yverforberedelse,
godt malkeanlæg (og jævnlig kontrol af dette), pattedypning efter malkning samt
goldbehandling af inficerede dyr med antibiotika. Derudover er det vigtigt med generelt
forebyggende arbejde mod mastitis, samt at få identificeret og behandlet inficerede dyr, og
give dem kode 60.
48
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
I LL’s staldanlæg er det desværre ikke muligt at foretage holdopdeling, da det ellers anbefales
at holde kendte B-strep.-inficerede køer skarpt adskilt fra øvrige køer. Men vi anbefaler klart,
at PCR-prøvernes resultater bruges konstruktivt, hvor de inficerede køer behandles og hurtigst
muligt udsættes. Derudover vil vi anbefale at køerne mærkes op, så det er synligt for især
malker, så der kan tages særlige foranstaltninger her i form af ekstra god hygiejne, samt
desinfektion af malkemaskinen efter malkning af inficeret ko.
Enkeltdyrsprøver for B-strep. (PCR-Enkeltdyr, DLBR Dyreregistrering, d. 29.02.2012):
77 køer testet
60
negative (40)
1
med få eller tvivlsomt bakterieindhold (37-40)
11
med lavt bakterieindhold (32-37)
5
med højt bakterieindhold (28-32)
0
med meget højt bakterieindhold (<28)
For at fastslå besætningens yverpatogener udtages der tankprøver én gang årligt, som
undersøges med PCR. De sidste par års resultater (Bilag 5.10), hvor der ses at CT-værdierne
overordnet bliver højere, hvilket er positivt, især med henblik på B-streptokok-sceneringen.
Klovlidelser
Da registreringerne fra HerdView ikke skelner mellem lemmelidelse og klovlidelse, og blot
betragter det som en lemmelidelse er det svært at vide, om den registrerede lidelse er
lokaliseret udelukkende til henholdsvis lemmerne eller klovene. Vi kan vha. hændelses-tidsanalyser konkludere at lemmelidelserne er registreret samtidig med at klovbeskæring har
fundet sted (Bilag 5.11). På baggrund af denne konklusion har vi valgt at lave hase-score ved
besøget i marts 2012, for at kunne differentiere om registreret lemmelidelse er mest baseret på
klovproblemer eller lemmerne specifikt.
Hase-scoren er baseret på 9-trins skalaen fra Konet-praktisk (Bilag 5.12), hvor vi har scoret
61 køer i besætningen med score 0-6, hvilket er score fra ingen hævelser med tæt hårlag til
større hævelse på inderside samt konstateret halthed. Ved besøget stod alle køerne fanget i
fangegitteret og selve vurderingen af haltheden hos
den enkelte ko er foretaget ud fra en vurdering, om
Fordelingen af hase-score
20%
5%
Score 0-2
koen stod og aflastede nogle af benene, mens
enkelte køer observeres under gang på spaltegulvet. I figur 20 ses at 75 % af køerne har ingen
75%
Score 3-4
Score 5-6
Figur 20: Fordelingen af hase-score
baseret på egne data fra d. 13. marts 2012.
49
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
til moderat hårafslid på haserne, hvilket er meget positivt. Der er 20 % som er scoret 3 og 4,
hvilke har hævelse på ydersiden. Mens der kun er 5 % der har tegn på ømheder i benene i
forbindelse med hårafslid og hævelse. Der er selvfølgelig den nævnte fejlkilde, at vi har
vurderet de fleste køer, da de stod låst fast i fangegitteret. Men på baggrund af vores
observationer vil vi konkludere, at haserne ser rigtig fine ud, og at det ikke er disse som
forårsager registreringerne under lemmelidelser.
Med viden om de fornuftige hase-scorer i besætningen vil vi fokusere på klovene vha. klovregistrering fra klovbeskæreren. LL har selv ytret at der har været en del klovlidelser i besætningen, og han har også foretaget flere tiltag for at komme dette til livs. Det ene tiltag er, at
LL har taget en dialog med sin foderkonsulent Sven Iversen, hvorefter de har ændret
foderplanen i august 2011 med henblik på at afhjælpe SARA. Et andet tiltag er, at LL selv er
begyndt at klovbeskære besætningen.
Vha. klovregistreringen (Klovregistrering, DLBR Dyreregistrering, d. 08.03.12) kan vi
konstatere, at der fra marts 2011 og frem til marts 2012 er 59 % sandsynlighed for at en ko i
besætningen har en klovlidelse.
De klovlidelser der udgør et problem hos LL er af hornrelateret klovlidelser; såleblødning,
dobbeltsål, sålesår og hul væg, og af hudrelaterede klovlidelser er balleråd og klovspaltebetændelse hyppigst forkommen. I næste afsnit vil hver enkel lidelse blive beskrevet, hvilket vi
synes er meget relevant hos LL, da hver ko har stor sandsynlighed for at tilegne sig en klovlidelse samt at LL skal kende de forskellige lidelser.
De hornrelateret lidelser i besætningen giver umiddelbart mistanke om en sammenhæng, da
såleblødning også kaldt for laminitis senere udvikler sig til sålesår, hul væg og til sidst dobbeltsål. Laminitis opstår i akut, subklinisk og kronisk form, hvor den akutte form er den de
fleste landmænd opdager, pga. koen i dette stadie vil være nedstemt og have smerte i lemmerne. De tilfælde som landmænd ikke opdager, er de subkliniske laminiter, da koen ikke viser
nogen form for sygdomstegn. Men 8-12 uger senere vil koen blive uspecifikt halt, da der er
kommet skade på læderhuden i form af såleblødninger. Koen vil begynde at ændre adfærd i
form af forlænget liggetid, færre gange til foderbordet og marginal nedgang i ydelse, samt
koen vil minimere sin pelspleje og sociale omgang med andre køer. Den sidste form for laminitis er den kroniske, som ofte er hos de ældre køer, der udsættes pga. dårlig reproduktion og
50
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
lav ydelse, men disse køer kan lide af kronisk laminitis (Klovsundhed, Sund klov, 2009).
De 3 øvrige hornrelaterede klovlidelser sålesår, hul væg og dobbeltsål kan som sagt forekomme som følgetilstand til subklinisk laminitis. Sålesår er racedisponeret til SDM og specielt køer der går i løsdrift og på hårde underlag, som på spalter hos LL, har tendens til denne
lidelse. Ydermere kan sålesår opstå på baggrund af manglende eller fejlagtig klovbeskæring,
hvilket giver forvoksede klove. En subklinisk laminitis, der ses som sålesår kan være forårsaget af en drejning af klovbenet eller dannelse af en knoglenydannelse. En nydannelse giver
anledning til såleknusning, hvilket knuser læderhuden indefra og dermed dannes sålesår. Køer
med denne lidelse er meget smertepåvirket, selvom der intet er at se på sålefladen før 8-12
uger senere. Klovlidelsen hul væg opstår enten ved skarpe kanter i stalden eller som følge af
subklinisk laminitis, hvor lamellerne i hovvæggen misdannes og bliver svage, hvorved en
drejning kan finde sted ligesom ved sålesår. Denne drejning kan udover såleknusning også
forårsage at bredden af den hvide linje øges og dermed svækkes. Hvis denne svækkelse kombineres med fysisk eller mekanisk skade ved eksempelvis for lang ståtid eller korte sengebåse,
så køerne står med bagben på spalterne, kan væggen og sålen blive trukket fra hinanden, og
dermed opstår der en hul væg. Dette kan senere give anledning til en byld, hvis den pakkes
med gødning, jord eller sten, som får direkte adgang til de levende celler i læderhuden. Og på
trods af hyppig skraben af gangarealer hos LL, så ligger der gødning nedenfor sengebåsene.
Den sidste hornrelaterede klovlidelse er dobbeltsål, som også kan kobles sammen med
subklinisk laminitis, da dobbeltsål ses i forbindelse med sålesår og hul væg. Det vigtigste med
denne lidelse er at den er et tegn på forudgående laminitis.
Nu er laminitis nævnt mange gange og man vil umiddelbart vurdere, at kunne besætningen
komme laminitisproblemet til livs, så vil de undgå mange af deres klovlidelser, specielt de
hornrelaterde. Problematikken mht. laminitis er, at der er flere faktorer, som har en
indflydelse på laminitis opstående. Disse faktorer er; perioden omkring kælvningen, hvor de
hormonelle forandringer påvirker bindevæv som eks. er i kloven, foderændring fra kvie/goldko-foder til lakterende foder, som er mere stivelsesrig, hvilket øger risikoen for sur vom,
og så er der de fysiske påvirkninger som længere ståtid, hårdt underlag, dårlig ko-komfort,
uhensigtsmæssig håndtering, genetiske faktorer osv. (Klovsundhed, Sund klov 2009). Vi er
bekendt med at LL har fået ændret foderplanen, så tilfælde af sur vom skulle minimeres, hvor
vi samtidig må konkludere at fedt-protein-ratioen, bilag 4.19, ikke indikerer at sur vom skulle
have været et problem i besætningen forud for foderændringen. Derfor tager vi fat omkring
kælvning, hvor vi kan konstatere, at der ikke tages særlige hensyn til nykælvere og specielt
51
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
ikke 1. kalvs køerne, som er særlige følsomme i perioden både før og efter kælvning.
Nykælvere skal nemlig have længere liggetid end de øvrige køer, da den øgede frigivelse af
hormoner forud for kælvning, er med til at blødgøre bindevæv i såvel kroppen som kloven.
Bindevævet i kloven er med til at holde klovbenet ophængt, men når dette svækkes ved
kælvning, og koen står op, så presses klovbenet ned på sålen. Yderligere bliver 1. kalvs
køerne lukket sammen med det malkende hold i ugerne op til kælvning for at vænne dem til
systemet, hvilket allerede her stiller dem dårligere i forhold til at få laminitis. Det er notorisk
at kvier, der lukkes sammen med et malkende hold står nederst i hierarkiet, hvilket betyder, at
de får de dårligste sengebåse, dårligste foderpladser, står sidst når der malkes og dermed har
længere ståtid. Dette leder os hen til de fysiske faktorer, som også kan give anledning til
laminitis, hvilket i bund og grund handler om dårlig ko-komfort, samt SDM-racen i sig selv er
disponeret for laminitis. Vi vil anbefale, at LL overvejer hans opstaldning og håndtering af
nykælvere, hvilket vi har forsøgt at gøre muligt ved udlicitering af kvierne. Ligeledes skal LL
tænke på om opsamlingen af køerne til malkning kan konstrueres på en mere fornuftig og
skånsom måde, således at ståtiden foran malkestalden bliver minimeret. En sidste ting til de
hornrelaterede lidelser vil være at påpege vigtigheden af regelmæssig klovbeskæring, specielt
når LL selv står for dette.
De hudrelaterede klovlidelser som køerne har problemer med, er som sagt balleråd og klovspaltebetændelse. De er begge et tegn på problematiske hygiejniske forhold, hvor der er
konstant fugtighed omkring klovene og ved overgangen til huden, hvilket gør den blød og
lettere gennemtrængelig for bakterielle infektioner. Det vil sige, at det kan være et spørgsmål
om problematikken omkring klima såsom fugtighed og kemikalier i klovniveau, der
forårsager lidelserne.
Alle malkekøerne går igennem en klovspuler hver gang de har været i malkestalden.
Yderligere er der klovbad 2 gange om ugen, mandag og torsdag, hvor køerne træder ned i et
kar med opløst blåsten. Ved observation af denne procedure, så vi at flere køer prøvede at
undgå klov-badet, da de kunne nøjes med at placere 1 ben i badet og undgå med de resterende
3 ben ved at springe til siden. Blåsten er ulovligt at anvende i klovbade, og vi anbefaler derfor
at LL skifter til et andet produkt. Vi har kigget rundt på markedet og finder Inciprop Hoof D
fra SAC som en mulig erstatning (Bilag 5.13). Inciprop Hoof D er langtids-virkende og har en
god bakteriel drabseffektivitet, samt den reducerer risikoen for krydsinfektion uden at være
lokal irriterende på huden. Samtidig er produktet med til at pleje kloven ved at vedligeholde
elasticiteten i klovens hornlag. Hvis vandet ikke tilsmudses for meget, kan et vandbad
52
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
anvendes til maks. 100 køer. Det sidste aspekt i anvendelsen af dette produkt er selvfølgelig
økonomien. Man an-befaler til forebyggende behandling 2 klovbade om ugen med en
opløsning af 3 %. Til en såd-an opløsning i et klovbad med 80 l vand skal der bruges 2,4 l
Inciprop Hoof D. Literprisen på produktet er 33,20 kr., hvilket betyder at det vil koste 79,68
kr. for at lave et enkelt bad til 100 køer. Metoden for LL kunne være, at han stadig laver
klovbad 2 gange om ugen, men at han efter at have malket halvdelen af malkekøerne skifter
vandet og kommer 2,4 l Inciprop Hoof D i igen, så den sidste halvdel også har effekt af badet.
Dette vil give en samlet ugentlig udgift på 318,72 kr. minus den udgift LL p.t. har på blåsten.
Vi anbefaler yderlig at lave en bum, så køerne ikke kan springe ud af badet efter blot at have
placeret et ben i badet med desinfektionsmiddel.
Procedure på bedriften i forhold til klovbeskæring
Tidligere har LL haft klovbeskærer 2 gange om året, men siden besøget den 5. august 2011,
har klovbeskæreren ikke været der, da LL selv er i gang med at klovbeskære. LL har som
tidligere skrevet en aftale med DD, at hun printer arbejdssedler til ham, så han kan tage
køerne ca. 70 DEK, 180 DEK samt inden goldning. Meningen er, at LL og broren J skal
klovbe-skære mandag og tirsdag formiddag hver
Tilfælde i % d. 19/4-10
uge.
Hul væg
22%
Problematikken med denne løsning er bl.a., at
der ikke ligger nogen klovregistreringer siden
sidste besøg af klovbeskæreren i august,
medmindre der er behandlet en ko for en given
lidelse. Det vil sige, at de tal vi arbejder med er
delvis
Sålesår
5%
Dobbeltsål
5%
Såleblødni
ng
18%
Balleråd
25%
DD
9%
Spaltebetæ
ndelse
14%
Klovbrand
Nydannels
byld
e
0%
2%
forældet, men vi kan se tilbage på hvordan
fordelingen har været i 2010 og 2011 på DLBR
Dyreregistrering.
Figur 21: Fordelingen af lidelser ved klovbeskæring d. 19.04.10
Tilfælde i % fra d. 9/3-11 til d. 8/3-12
I figur 21 til højre ses hændelser af de forskellige
lidelser i procent fra klov-beskæringen den 19.
april 2010. Til sammenligning har vi taget
Klovbrand
byld
0%
hændelserne fra det sidste år, figur 22 Over det
sidste år har klovbeskæreren været ude 1 gang,
og ellers har LL som sagt selv stået for
behandlingerne. Ved sammenligning af de 2
Hul væg Balleråd
23%
24%
Spaltebetæ
ndelse
12%
Sålesår
12%
Nydannels
Såleblødni
e
DD
Dobbeltsål
ngd. 09.03.11 til d. 08.03.12.
1%
Figur 22: Fordeling af lidelse fra
5%
11%
12%
53
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
figurer, kan man se, at der ikke er den store ændring i forekomst af de forskellige lidelser set
over 2 år. Det vil sige, at de problemer der er i forbindelse med klovene, er de lidelser som er
blevet beskrevet ovenfor. Da LL har været i dialog med konsulent K, og de har ændret
foderplan i august 2011, så ville man nu kunne se en forbedring, hvis det var fodringen, som
forårsagede lidelserne. For at kunne konstatere om den nye foderplan har effekt, så vil det
være optimalt med en ny klovbeskæring af den tidligere klovbeskærer, som laver nye
registreringer på hele besætningen. Årsagen til at vi anbefaler den tidligere klovbeskærer, er
for at minimere den variation der kan være mellem klovbeskærere. Den samme klovbeskærer
må forventes at betragte klovene på samme måde, som han gjorde for 1 år siden, og derved
kan vi uden større usikkerhed sammenligne registreringerne. Ydermere er der lovkrav om at
en udefrakommende (dyrlæge el. klovbeskærer) som ikke har anden færden i besætningen,
skal lave kloveftersyn minimum én gang årligt (BEK nr. 756 af 23. juni 2010, §6). I
forbindelse med registreringerne må vi forvente, at der er en usikkerhed i at konkludere på
LL’s registreringer, da han først lige er ved at blive kørt ind i at kunne skelne de forskellige
klovlidelser vha. DD’s vejledning. Udover at LL skal kunne skelne de forskellige lidelser fra
hinanden, så skal han også vurderer graden af dem, hvilket ikke forventes at være
sammenlignelig med uddannede klovbeskærer. Men igen kan vi kun påpege vigtigheden i at
få registreret de fund, LL gør sig i bedriften, da de anvendes som et diagnostisk værktøj.
Paratuberkulose:
LL besluttede i 2007 at tilmelde sig Operation Paratuberkulose. Ser man på udskriftet ParaTB
Overblik pr. 4. juni 2012, ses det tydeligt, at paratuberkulose var et stort problem i 2007 og
frem til 2009. Det har stabiliseret sig til et fornuftigt niveau de seneste år.
Men man skal passe på, at man ikke hviler på disse resultater. Paratuberkulose kan godt ligge
skjult hen i nogle år og pludselig have smittet en masse. Det er derfor vigtigt at følge op på de
resultater man får fra ELISA-testen og være konsekvent.
Testen viser indhold af antistoffer for Paratuberkulose
bakterien i mælken, og værdierne går fra 0 til ca. 2,5. Der
kan forekomme lidt usikkerhed i testen omkring 0værdier, hvorfor man skal overvåge udviklingen, og ikke
gøre en ko ”rød” allerede ved én måling med værdi 0,2.
Figur 23: Grafisk billede af inddeling af
Ved værdi over 0,3 anser man koen for værende
hvilken gruppe køer placeres i efter
Paratuberkulosepositiv, og jo højere værdi desto større
fund af Paratuberkulose bakterien i
mælken (Anonym 2006).
54
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
sandsynlighed for vedvarende udskillelse med bakterien (Anonym 2006).
Har man en ko der stiger i værdi fra en måling til næste, bør man udsætte denne hurtigst
muligt, da den formentlig udgør en meget stor risiko for de øvrige dyr. Det er meget vigtigt at
have forholdsregler især ved kælvning og med hensyn til mælken.
Køer inddeles i 7 forskellige grupper alt efter status, blandt andet baseret på tidligere
undersøgelser.
Lige pt. er der fire ”røde” køer i gruppe 9, det drejer sig om 1952, 2004, 2025 og 28389-1199,
og derudover er der 2 kvier i gruppe 4.
Gennemgang af de fire ”røde” køer i gruppe 9:

1234: 2. kalvs ko, der er steget fra en værdi på 0,01 til 0,30 i løbet af 2011 og nu til
0,70 ved seneste måling i marts 2012. Sidste kælvning var d. 11. februar 2012 og konstateret cyster d. 27. marts 2012. Historik med klovlidelser. Ydelsesfald fra 34,8 kg til
31,8 kg på en måned (fald på godt 8 % - ikke bemærkelsesværdigt). Vi anbefaler, at
koen udsættes hurtigst muligt, og at der ikke bruges mere energi på hende med henblik
på reproduktion.

2345: 1. kalvs ko, der er steget fra en værdi på 0,03 til 0,70 i løbet af 2011, og nu faldet lidt igen til 0,42, som dog fortsat er højt niveau. Sidste kælvning var d. 26. december 2010 og der er forventet kælvning d. 9. maj 2012. Der er i skrivende stund en uge
til næste kælvning, og vi anbefaler (og håber) selvfølgelig, at koen kælver væk fra
kælvningsboksen (gerne udenfor), og der bliver taget alle forholdsregler omkring
kælvningen, kalven og hygiejnen. Kalven kan være smittet med paratuberkulose allerede ved fødsel, men som oftest smittes de i kælvningsboksen umiddelbart efter. Det
er derfor vigtigt at fjerne kalven hurtigst muligt (allerhelst gribe den ved kælvning!),
og give den råmælk fra råmælksbanken og selvfølgelig kassere mælken fra koen.
Vi anbefaler at koen får kode 60 og udsættes, så snart det er muligt.

3456: 2. kalvs ko, der er steget fra en værdi på 0,01 til 0,35 i løbet af 2011 og nu til
0,86 ved seneste måling i marts 2012. Sidste kælvning d. 11. september 2011, insemineret (2. gang) d. 6. januar 2012 og konstateret drægtig d. 13. februar 2012 med forventet kælvning d. 11. oktober 2012. Hun er faldet i ydelse fra 35,9 kg til 27 kg den
seneste måned (meget stort fald! -25 %) og har samtidig en historik med flere sygdomsforløb i form af især yver- og klovlidelser.
Vi anbefaler derfor kraftigt, at hun udsættes inden næste kælvning. Dvs. senest slut-
55
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
ningen af august, og selvfølgelig allerhelst før, da hun formentlig er stor-udskiller og
udgør en stor fare for at smitte øvrige dyr.

12345-4567: en indkøbt 1. kalvs ko, indgået i besætningen i juni 2011 og kælvet i besætningen i februar 2012. Hun er formentlig placeret i risikogruppen (inf.grp 9) grundet den ukendte status.
De 2 ”gule” kvier i gruppe 4:

4321: født 22. februar 2010 efter ko nr. 1936. Ko 1936’ havde ved første måling
efter kælvning en værdi på 0,5, hvilket gør at kvien vurderes til at være i risiko for
at være blevet smittet. Kvien har forventet kælvning d. 13. maj, hvor det anbefales,
at der tages særlige forholdsregler omkring kælvning og kalven, som beskrevet
ovenfor for ko 2004.
Fremadrettet er det meget vigtigt at være opmærksom på denne kvies ParaTB målinger, samt tage forholdsregler ved kælvninger.

5432: født d. 6. juni 2011 ligeledes efter ko nr. 5678. Ko 5678’s sidste måling inden kælvning viste en værdi på 2,4 og første måling efter kælvning viste en værdi
på 2,5, hvilket gør at denne kvie med høj sandsynlighed er smittet med paratuberkulose. Det anbefales derfor, at kvien udsættes, inden den indgår i mælkeproduktionen. Får den først lov til at kælve, er der stor risiko for at kalven er smittet, ligesom koen med stor sandsynlighed kommer til at kontaminere kælvningsboks mm.
Det er rigtig positivt, at ko 5678 er blevet slagtet, og dermed ikke længere udgør
en smittefare for den øvrige besætning.
Vores anbefalinger lyder, at LL skal fortsætte saneringsplanen for paratuberkulose, og være
konsekvent over for de ”røde” køer i gruppe 9 og i gruppe 2, samt vær meget opmærksom på
de ”gule” dyr i gruppe 4 og 5 (se bilag 5.13a).
Vær meget opmærksom på kælvningsboksen og hvilke dyr, der får lov til at kælve derinde.
”Røde” køer (og helst heller ikke de ”gule”) må ikke kælve i samme boks som de andre, og
der skal være særlig opmærksomhed på hygiejnen hos disse, ligesom mælken ikke må bruges
til kalvene.
Huldstyring
LL får køerne huldvurderet ved kælvning, dag 60-90 DEK samt ved goldning. På denne måde
har DD et redskab til at holde øje med udviklingen, og om de taber sig for meget eller tager på
56
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
i perioderne.
Emnet gennemgås yderligt i afsnittene ”nykælver” og ”goldkøer”.
Afgåede køer
Nøgletalsudskriften pr. 2/2/2012 viser at antal døde køer i besætningen over de sidste 12
måneder udgør 11 køer. Normen for dette nøgletal er sat til 3. Den aktuelle kodødelighed
(procent døde køer samlet) er for de sidste 12 måneder 6,7 %. Ved at lave Benchmarking på
Nøgletalstjek.dk ses det at gennemsnittet for kodødeligheden for besætninger med store racer
er 5,1 %. Den høje dødelighed blandt køerne ses at være en tendens i besætningen, idet den
aktuelle kodødelighed i år 2011 og 2010 var henholdsvis 6,8 % og 11,2 % ifølge udskriftet
Dødelighed-køer-besætningsdynamik. At tendensen til høj kodødelighed til stadighed er
gældende ses på udskriften ”Dødelighed-Køer-Afgangsårsager”, hvor det er registreret at 2
køer er døde indenfor de sidste 3 måneder.
Et overblik over tidspunktet for udsætning fra besætningen kan fås ud fra VPA, figur 24, som
viser risikoen for udsætning (død, slagtning eller salg) i forskellige laktationsstadier og
paritetsgrupper. Afgangstidspunktet under laktationen er opdelt i følgende 3 intervaller;
afgang dag 0-50 DEK, 51-150 DEK og afgang > 150 DEK. Afgang fra besætningen i
perioden 0-50 DEK må regnes for at være meget uhensigtsmæssig og er ofte forbundet med
forudgående sygdom, mens afgang i perioden 51-150 DEK ofte er udtryk for at koen ikke har
fungeret optimalt i den pågældende laktation, og regnes også for at være uhensigtsmæssig.
Afgang senere end 150 DEK vil ofte være planlagt. (Enevoldsen 2012, personlig
kommunikation).
__Første laktation______Anden laktation______Senere laktationer_
N Målt (!!) Lav-høj| N Målt (!!) Lav-høj| N Målt (!!) Lav-høj
------------------------------------|---------------------|--------------------AFGANGSPROFIL
|
|
Afg 0-50 dek, % 93
9*(2)
1
4| 54
0 (2)
2
4| 93
8*(2)
4
9
Afg 51-150 dek,% 70 11*(2)
2
5| 48
2 (2)
3
6| 78
12*(2)
5 10
Afg>150 dek,%
46 13
10 17| 35
26
17 29| 51
39
29 42
____________________________________|_____________________|_____________________
Figur 24: Udklip fra VPA; tidspunkt for afgang i laktationsperioden for hver paritet.
I figur 24 ses det, at alarmgrænserne (*) for afgang indenfor 0-50 DEK samt 51-150 DEK er
overskredet for både 1. laktation og de ældre køer. Udsætning af dyr tidligt i laktationen (før
150 DEK) har betydelige økonomiske konsekvenser i form af tabt ydelse – dette gælder for
alle pariteter. Men især er det meget uhensigtsmæssigt at 9 % af 1. kalvs køerne bliver udsat
umiddelbart efter ca. 28 måneders opdrætstid uden indtægter overhovedet. Dette udgør et
økonomisk tab, idet det koster ca. 9400 kr. at producere en kælvekvie (Ettema 2012, personlig kommunikation).
57
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
VPA’en kan udover at afklare hvornår i laktationen køerne udsættes også give et bud på
mulige årsagssammenhænge for tidlig udsætning, figur 25. Den eneste parameter der har en
signifikant (p<0,01) sammenhæng med udsætning 0-50 DEK er første laktation. Figuren
angiver endvidere at 1. kalvs køerne bidrager med 31 % af de udsatte 0-50 DEK, således at
hvis denne faktor ikke havde været til stede, ville afgangen have været 31 % mindre.
KælvKøer med
Bidrag Sik- Bidrag
Resultat for gruppen (enhed=eh) og
ning
faktor Knækper ker- i % af
faktorer der påvirker resultatet
nr. Antal Pct punkt
ko hed
total
__________________________________ ______ __________ _____ _____________ ______
AFGANG 0-50 DEK (%)
6=eh3 240=N3
Alder ved 1. kælvning
.
.
.
28
0 44
0
Kælvning i maj-september
.
110 46
.
0 73
0
Reprolidelse ved kælvning
.
67 28
.
0 35
0
Stofsk/Ford/Andet før 50 dek
.
106 44
.
0 08+
0
Yverbehandling før 50 dek
.
34 14
.
0 51
0
Første laktation
.
94 39
.
5 00*
31*
3. eller senere laktation
.
94 39
.
3 .
20
Figur 25: Udklip fra VPA; angiver sammenhæng mellem årsag og afgang 0-50 DEK
For at fastlægge grunden til den tidlige udsætning, både for 1. kalvs køerne samt de ældre
køer anvender vi HerdView, der gør det muligt at finde ud af om afgangen fra besætningen
skyldes slagt eller selvdøde/aflivede køer.
I bilag 5.14 er der dannet plots over både ”Afgang”, der angiver køer der er slagtede eller
solgt, samt ”Selvdød/aflivet”, der kun indebærer netop dét navnet på plottet angiver. Plots’ne
er opdelt efter pariteter. Vi har valgt at opdele afgangsintervallerne på samme vis som i
VPA’en, således at de røde lodrette streger angiver hhv. 50 DEK og 150 DEK.
Ud fra graferne ”Afgang” ses der at 6 % af 1. kalvs køerne afgår inden 50 DEK og yderligere
9 % inden 150 DEK. En udregning viser at det drejer sig om ca. 8 køer inden 150 DEK (bilag
5.15). Ved at aflæse på grafen ”Selvdøde/aflivet” beregnes det at kun ca. 2 køer er udgået fra
besætningen grundet at de er selvdøde eller aflivede. Da der ifølge udskriften DødelighedKøer-Besætningsdynamik ikke sælges dyr til levebrug fra besætningen, må de resterende 6 1.
kalvs køer være afgået ved slagtning. Afgangsårsagen kan for nogle af køerne findes i DLBR
Dyreregistrering. For de 8 1. kalvs køer er følgende registreret som årsag til afgang: Yverbetændelse, ukendt/stoftskifte lidelse, 2 x yverets eksterior, klov/lemmelidelse og 2 køer uden
registreret årsag.
Afgangs-grafen for 2. kalvs køerne viser at ca. 5,5 % (2 køer) afgår fra besætningen omkring
150 DEK. Der er ikke registreret nogle selvdøde/aflivede 2. kalvskøer i perioden, hvorfor de
afgåede køer må forventes at være blevet slagtet. At begge køer bliver slagtede lige omkring
150 DEK tyder på at afgangen er planlagt. Ifølge Dyreregistrering er afgangsårsagerne for de
individuelle køer Paratuberkulose samt ingen registreret årsag.
For de øvrige (ældre) køer i besætningen aflæses der at være ca. 7 % der afgår inden 50 DEK
58
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
og yderligere 11 % inden 150 DEK. Disse 18 % svarer til ca. 9 køer, hvoraf 3 køer er angivet
som selvdøde/aflivede. Afgangsårsager ifølge Dyreregistrering er som følgende: alder, 2 x lav
mælkeydelse, yverbetændelse/klovlidelse, uheld/tilskadekomst, 2 x yverbetændelse samt 5 x
ingen angivet årsag.
Grafen for de ældre køer viser at hele 70 % af alle de ældre køer afgår fra besætningen
indenfor 60 uger, men man bør ved aflæsning af graferne huske på, at sandsynligheden for
afgang er kumulativ, hvilket medfører at gruppen af køer bliver mindre og mindre jo længere
hen ad x-aksen man kommer, således at hver afgang/hver ko ”tæller mere” end hvad faktisk
er. Derfor bør man ikke aflæse grafen til længere end ca. 40 uger EK (Enevoldsen 2012,
personlig kommunikation).
Hos 8 ud af de i alt 22 (36 %) afgåede køer afgået inden dag 150 EK fordelt blandt alle
pariteter er der ikke angivet nogen afgangsårsag i Dyreregistrering. Årsager til afgang kan
også aflæses på udskriften Dødelighed-Køer-Afgangsårsager, men ligesom det er tilfældet i
HerdView-analysen mangler der registreringer for 9 ud af 42 (21 %) slagtede dyr og 5 ud af 6
(83 %) af selvdøde/aflivede dyr. En mulig årsag til de manglende registreringer kan skyldes,
at der ved indtastning af afgangsårsag kun findes meget få at vælge imellem, og hvis disse
ikke synes at forklare årsagen til koen afgang, indtastes der i stedet ingen årsag til afgang.
En mere konsekvent registrering af afgangsårsager kunne muligvis være nyttigt for at afdække årsagerne samt for at lave dybdegående analyser. Dog vil der altid være usikkerheder forbundet med registreringerne, idet det symptom landmanden opdager og sætter koen ud på,
netop blot kan være et symptom på en eventuel bagvedliggende sygdom. Det kan være svært
for landmanden at stille den rigtig diagnose. Et godt eksempel kunne være en ko med længerevarende klovlidelse eller børbetændelse, der begynder at yde mindre, hvorfor afgangsårsagen kunne blive registreret som lav mælkeydelse. Dette vil virke misvisende og forstyrrende
på analysen af afgangsårsager, som medfører at man sætter ind de forkerte steder for at nedsætte afgangen af køer.
Vi anbefaler derfor, at der i stedet lægges vægt på at få diagnosticeret og behandlet syge køer
tidligt i sygdomsprocessen, (af besætningsdyrlægen) samt at der konsekvent under hvert rådgivningsbesøg følges op på de syge dyr for at vurdere om behandlingen har virket. Tidlig diagnose og behandling medfører sandsynligvis en forlænget holdbarhed hos køerne, og i tilfælde af at koen ikke kan behandles kan det noteres hvornår den skal udsættes samt årsagen til
dens afgang.
59
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Mere holdbare køer vil gøre det muligt at øge den frivillige udsætning. Der er mange årsager
til at ville udsætte en ko, fx lav mælkeydelse, højt celletal, kroniske mastitter, klovlemmelidelser mm. Vi anbefaler derfor at lave en strategi for udsætning i besætningen. Fx
hvis LL vælger at han vil sanere for B-streptokker og udsætte køer med kroniske Staph. aureusmastitter er det de køer, der skal planlægges at sendes til slagt, og andre køer med fx lav
ydelse må forblive i besætningen indtil der er ”ressourcer” nok til at udsætte dem.
Fodring
Sundhedsproblemerne i LL’s besætning er ikke overvejende fodringsrelateret. Fra
Sygdomsopgørelsen pr. 14.02.2012 ses det, at der de seneste 12 måneder ikke har været
nogen tilfælde af løbedrejninger. Ketose ser heller ikke ud til at være et stort problem i
besætningen, i sommermånederne 2011 var der enkelte tilfælde, men ikke nogen de seneste 5
måneder. Kælvningsrelaterede sygdomme med henblik på fodring er gennemgået i nykælverafsnittet.
I foderplanen (Bilag 5.16) ses det, at aminosyrer absorberet over tarmen (AAT og AAT
balance) er for lav, mens fylden er lidt for høj. En for høj fylde kan resultere i en nedsat
foderoptagelse, som så kan forårsage for lav AAT balance. Køerne får ikke tilsat halm i
rationen, hvorfor vi vil foreslå at ændre lidt på indholdet af græsslættene, således at de
lakterende køer får mere 3. slæt og mindre 5. slæt (gerne kun 3. slæt), så fylden reduceres lidt.
Goldkorationen kan så justere modsat, således det ikke går ud over beholdningen i så høj
grad.
I foderplanen ses det, at køerne tildeles 20g kridt, 50g natriumbikarbonat og 70 g
mineralblanding (ViloMin 8540031). Ved hurtig udregning ved hjælp af tabeller over
malkekøers behov for makromineraler fra Danske fodernormer til kvæg (rapport nr. 84,
1999), vurderes det, at køerne får for lidt kridt. Ligeledes anbefales det, at natriumbikarbonat
tildeles med 200-300 g pr. ko pr. dag for at opnå effekt (Martinussen et al., 2010). Især hvis
man har mistanke om sur vom, som det tidligere har været tilfældet i besætningen, kan det
hjælpe at tilsætte natriumbikarbonat til foderet, men altså i en større mængde, end tilfældet er.
Mineralblandingen er en specielt lavet blanding, som også indeholder blandt andet
natriumbikarbonat. Blandingen indeholder 32,3 % natriumbikarbonat, og producentens
anbefalinger lyder på tildeling af 310g pr. ko pr. dag af blandingen (bilag 5.17), hvilket vil
resultere i ca. 100g natriumbikarbonat sammen med de ekstratildelte 50g stadig ikke kommer
op på det anbefalede. Som nævnt lyder producentens anbefaling på 310g ViloMin 8540031
pr. ko pr. dag, men i foderplanen står det angivet, at køerne kun får tildelt 70g pr. ko pr. dag.
60
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Det er også en mulighed at blande mættet fedt i foderet for at øge fedtprocenten i mælken.
Ved at bruge mættet fedt undgår man negativ påvirkning af ydelsen og negativ effekt på
vommen (Martinussen et al., 2010).
Reproduktion
Reproduktionsresultaterne i LL’s besætning har ligget stabilt siden 2010. Reproduktionseffektiviten hos køerne ligger på 0,18 med en ins.-pct. på 46 % sammenholdt med en dræ.-pct. på
40 % (Reproduktionsudskrift, køer, DLBR Dyreregistrering, d. 09.05.12).
Vi kan ikke ud fra den lave ins.-pct. vurdere, om der mangler observation af køer i brunst,
men vi ved, at der ikke anvendes heattimer på køerne, og at det kun er personlig observation,
som anvendes.
Ved at betragte ins.-raten (Bilag 5.18) fra HerdView kan vi konstatere, at ins.-raten ligger
under 40 %. Ligeledes kan vi med dræ.-raten (Bilag 5.18) konstatere, at den ligger på ca. 50
%, selvom der er en del mere variation af disse ugentlige søjlehøjder. Vi kan se, at der har
været en øget ins.-rate omkring maj-juni måned i 2011, hvilket er faldet igen. Sammenligner
vi denne periode med dræ.-raten, så ligger dræ.-raten en anelse højere i samme periode, så vi
kan ikke se en negativ effekt af at øge ins.-raten, hvilket må betyde flere drægtige køer og
dermed, at det er de rigtige køer som insemineres. Men for at kunne komme frem til en mulig
konklusion på HerdView-analyserne i bilag 5.18, så er vi nødt til at have både positiv
drægtigheds-analyse samt brunstinduktion med i vores samlede billede af besætningen.
Positiv drægtigheds-analyse laves via en hændelse-tids-analyse i HerdView, som er den
kumulative sandsynlighed for at køerne bliver drægtige efter AI (Bilag 5.19). Den maksimale
højde af kurverne angiver andelen af kælvede, der bliver drægtige igen. Kurveforløbene er et
produkt af de følgende fire parametre: start af insemination, insemineringsprocenten, dræ.-pct.
og afgang fra besætning, hvilket bl.a. afhænger af brunstovervågningseffektivitet,
konceptionsrate, hyppighed af tidlig abort, samt salg og slagt af dyr.
┌─────────────────────── Tidsanalyse af Positiv drægtig ─────────────────────1─┐
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 70 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 56
│
│
---->▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓<---│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 42
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 28 Pa *,3,4,5,6 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 14
│
│______▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
Figur 26: Kurven for ældre køer viser at antal tomdage ved 50 % drægtige er ca. 20 uger.
De første køer bliver drægtige ca. 6 ½ uge (45,5 DEK).
61
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Den røde markering på figur 26 og i bilag 5.19 markerer 150 DEK (20 uger), som er valgt
som cut-off værdi, fordi at køer med manglende drægtighed på dette tidspunkt, giver et
økonomisk tab. For optimal økonomi anbefaler man, at 80 % er drægtige 150 DEK
(Enevoldsen 2011b). Ved 1. kalvs køerne er det ca. 75 % af køerne, som på 150 DEK er
drægtige, mens det hos 2. kalvs og ældre køer kun er hhv. 70 % og 50 % der er konstateret
drægtige ved 150 DEK. Den manglende drægtighed ved 150 DEK hos de ældre køer er
specielt bekymrende, da en længere tomperiode til denne gruppe køer kan giver en længere
laktationsperiode, hvilket kan få laktationskurverne til at dykke unødvendigt samt medføre en
dårligere persistens.
På figur 26 og i bilag 5.19 kan aflæses antal dage efter kælvning, hvor 50 % er drægtige,
hvilket er et udtryk for ”tomdage” (Enevoldsen 2011a). Den gule markering som angiver
”tomdage” for hhv. 1.kalvs, 2.kalvs og ældre køer ligger hhv. på 14, 18 og 20 uger for 1.
kalvs, 2. kalvs, og ældre køer, hvilket svarer til 98, 126 og 140 dage. Dette må vi konstatere er
forholdsvis højt, og kigger vi på en samlet graf over positiv drægtighed for alle pariteter, så
ligger ”tomdage” (50 % drægtige) på 126 dage (18 uger) efter kælvning (Bilag 5.20), hvilket
er markeret med grøn.
Man kan diskutere, hvilke registreringer man skal anvende, når man snakker om reelle
tomdage. Ifølge Enevoldsen (2012) giver HerdView et mere reelt billede af antal tomdage
sammenlignet med tallet angivet på nøgletals-udskriften. Tolkningen af tomdage på nøgletalsudskriften er et gennemsnit, beregnet på de køer, som er blevet drægtige efter inseminering,
mens de køer, der endnu ikke er drægtige eller konstateret drægtige efter påbegyndt
inseminering, ikke er med i denne registrering. Til gengæld kan man se på nøgletalsudskriften (Nøgletal, DLBR Dyreregistrering, d. 14.02.12), at det kun er 63 % af de
påbegyndte som er drægtige. Man skal altid huske at sammenligne tomdagene med %
påbegyndte der er drægtige på nøgletals-udskriften, hvilket svarer til at de 115 tomdage kun
forklare 63 % af køerne tomperiode i LL’s besætning. Vores konklusion er, at tomperioden på
de reelle 126 dage er for lang, da kun højtydende 1.kalvs køer med en flad laktationskurve
kan tillade sig at have en lang tomperiode, idet køer med en stejl laktationskurve vil i
produktionsøkonomisk henseende være mere påvirkelige af tomperiodens længde. For de
fleste køer vil en tomperiode på 40-60 dage være produktions-økonomisk optimal (Myrup
2011, personlig kommunikation).
På figur 27 kan man aflæse start insemineringen, der defineres som antal dage efter kælvning
hvor landmanden beslutter, at han vil påbegynde inseminering. For at undgå at lægge for
62
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
meget betydning på ”ekstreme køer” bør man ikke inkludere minimumsværdierne – man
ekskluderer ofte 5-10 % af køerne, der insemineres først efter kælvningen fra datasættet. I
LL’s tilfælde tyder det på, at han først starter inseminering på 4-5 uge efter kælvning. Dette
virker fornuftigt, da han derved lader køerne komme i deres 2. cyklus efter kælvning og derpå
påbegynde insemineringen. Vi kan ligeledes konstatere, at 7 uger efter kælvning er alle
insemineret første gang, hvilket virker fornuftigt. Til gengæld går der for lang tid før 50 %
erklæres drægtige efter kælvning (Bilag 5.20).
┌─────────────────────── Tidsanalyse af Start ikælvning ─────────────────────1─┐
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓-100 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 80
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 60
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 40
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 20
│
│____▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
Figur 27: Start inseminering antal uger efter kælvning
Til vurdering af brunstovervågningeffektiviteten i besætningen anvender vi VPA. Her kan vi
se at procentsatsen af køer i alle pariteter, som opdages i cyklus 18-24 efter inseminering er
forholdsvis lav i forhold til det anbefalede, figur 28. Ligeledes kan vi konstatere at procentsatsen af køer, der registreres i de efterfølgende cykler er forholdsvis høje i forhold til
anbefalingerne. Her er det ca. 20 % i alle pariteter, som kommer i cyklus igen dag 25-35,
hvilket kan skyldes brunstinduktioner samt tidlig embryonal død. Og specielt fra cyklus 49200 er procentsatsen høj, og nærmer sig de 25 % højeste på landsbasis, hvilket er meget
bekymrende, da køerne på dette tidspunkt er blevet overset i minimum 2 brunster inden
drægtighedsundersøgelse har fundet sted. Vi anbefaler at drægtighedsundersøge omkring dag
35, og herved kan vi få reduceret den andel, der først ”fanges” 49 dage efter inseminering.
Ligeledes vil dette også kunne være med til at reducere antallet af tomdage.
__Første laktation______Anden laktation______Senere laktationer_
N Målt (!!) Lav-høj| N Målt (!!) Lav-høj| N Målt (!!) Lav-høj
------------------------------------|---------------------|--------------------Antal cykler
. 70
.
.| .
56
.
.| .
79
.
.
Cyklus 5-17,%
.
1 (4)
3
7| .
2 (6)
2
7| .
3 (6)
3
7
Cyklus 18-24,%
. 36*(64) 28 39| .
34*(61) 28 40| .
28*(61) 27 38
Cyklus 25-35,%
. 21*(8)
11 17| .
23*(10) 11 18| .
20*(10) 12 19
Cyklus 36-48,%
. 14*(10) 15 20| .
20*(10) 14 20| .
16*(10) 14 19
Cyklus 49-200,%
. 27*(10) 23 35| .
21*(10) 23 36| .
33*(10) 23 35
Figur 28: Udskrift fra VPA over hvilken cyklus de forskellige laktationer fanges i efter inseminering.
Videre har vi hentet en hændelses-tids-analyse omkring brunstinduktion efterfulgt af
inseminering fra HerdView (Bilag 5.21). Vi må konstatere at omkring 60 % af de
brunstinducerede bliver insemineret knap 2 uger efter induktionen. Yderligere 20 %
63
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
insemineres 2 uger senere igen, hvilket så er 4 uger efter brunstinduktionen. Dette kan skyldes
manglende brunsttegn hos køerne, og at LL evt. sammen med inseminøren har besluttet at
vente. Men det virker underligt at helt op til 10 % af køerne efter induceringen ikke bliver
insemineret før 16 uger efter. Her har vi mistanke om, at der er manglende opfølgning på de
køer, der brunstinduceres fra LL’s side af, hvilket kunne forbedres og ligeledes kunne denne
brunstinduktion på de resterende 20 % spares, hvis man alligevel ikke får fulgt tilstrækkeligt
op på dem.
Med viden om det høje antal tomdage køerne har, samt den lave ins.-pct. opholdt med dræ.pct., og anvendelsen af brunstinduktion, så har vi valgt at kigge på, hvilken økonomisk
betydning de forskellige tal har i LL’s situation. Derfor har vi lavet et scenarie i SimHerd,
hvilket går på at hæve ins.-pct. med 20 % mens dræ.-pct. og brunstinduktionerne forbliver
uændret. Dette vil umiddelbart give LL et øget dækningsbidrag på 22 kr. pr. årsko (Bilag
5.22). Denne ændring vil have betydning for kælvningsintervallet, som reduceres med 13
dage. Så ved at øge ins.pct. så vil antallet af tomdage falde uden yderligere fokus på dette.
Men en yderligere reduktion i tomdage ved bedre repro-mangament anbefales, da det
derforuden kan giver et økonomisk afkast. For at reducere yderligere i tomdage anbefaler vi,
at drægtigheds- undersøgelse foretages ved dag 35 frem for dag 60. Ydermere anbefaler vi, at
der investeres i heattimer til køerne, så problemkøer kan observeres, hvis de eks. går over 70
DEK uden at have vist brunst.
Velfærd
Velfærd blandt malkekøer har flere aspekter. Nedsat dyrevelfærd kan have en økonomisk
betydning for landmanden, samt lovgivningen går ind og sætter fokus på, at velfærden skal
forbedres i kvægbesætningerne og presser dermed landmanden i den retning. Med en
økonomisk tilgang til velfærden, så er det et velkendt fænomen, at dyr der har det godt har en
højere produktion. Med lovgivningen er der krav omkring håndteringen af dyr i forskellige
aldre samt deres sundhedsstatus skal varetages specielt. Ministeriet har nedsat love, som skal
efterkomme ønsket om bedre velfærd, der er dog givet en tidshorisont til landmændene, så de
kan foretage forbedrende tiltag og følge loven uden at skulle bygge ny stald i dag.
Velfærd er både den måde køerne kan befærde sig på i stalden i forhold til hinanden samt
hvordan stalden er indrettet med gangarealer, sengebåse, sygebokse, opsamlingsplads, foderbord, vandkar og kobørster. Hos LL går alle malkekøerne i et samlet hold på ca. 114 dyr, hvor
vi finder velfærden acceptabel, der er dog områder i stalden såsom sengebåsene og manglende
hensyn til nykælver og syge dyr, som vi ønsker at sætte fokus på.
64
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Sengebåsene i stalden er i dag for små i forhold til vejledningerne for racen. En for lille
sengebås har en negativ effekt på liggetiden, hvilket har negativ indflydelse på ydelsen.
Yderligere vil nedsat liggetid give længere ståtid, hvilket giver større belastning på klovene.
Og som nævnt under sundhedsafsnittet under malkekøerne, så er der klovproblemer i
besætningen. I forhold til lovgivningen, så skal der være minimum én sengebås pr. ko og
sengebåsene skal være indrettet således, at køerne kan lægge sig, hvile sig og rejse sig uden
besvær pr. 1. juli 2014 (Lov nr. 520 af 26. maj 2010, § 21). Der kommer yderlig et krav om
længde og bredde af sengebåse, men dette rammes LL ikke af før i henholdsvis 2029 og 2034
(BEK. nr. 756 af 23. juni 2010, § 9). Men ikke dermed sagt at LL ikke skal gøre noget i dag,
for køerne har besvær med at lægge og rejse sig i de nuværende sengebåse. Han er i hvert fald
nødt til at overveje, om der er mulighed for at lave løbende forbedringer, hvilket også kan
give ham en evt. økonomisk gevinst ved at forbedre velfærden. Her tænker vi på bedre kokomfort så ydelsen evt. kan stige samt sundere klove. Ligeledes kommer der lovgivning
omkring bredden af gangarealer og tværgange, men ligesom med sengebåsene træder disse
krav først i kraft i løbet af 2034 (BEK. nr. 756 af 23. juni 2010, § 11).
Med hensyn til vandkar er der placeret 3 vandkar i stalden. I dag er det tilstrækkeligt, så
længe at vandforsyningen i karrene er god og de hele tiden er fyldte. Størrelsen af vandkar
kommer der også krav til, hvilke træder i kraft i 2024 (BEK. nr. 756 af 23. juni 2010, §24, stk.
3). Yderligere kommer der pr. 1. juli 2016 krav om en roterende kobørste pr. 50 køer, hvilket
hos LL allerede er opfyldt da han har monteret 2 kobørster hos malkekøerne (Lov nr. 520 af
26. maj 2010, § 17). Ligeledes kommer der pr. 1. juli 2016 krav om at gulvene i
gangarealerne skal være skridsikre (Lov nr. 520 af 26. maj 2010, § 18). Dette opfylder LL
allerede, da han har rillet sine spalter. Dog skal man være opmærksom på, om gulvene skal
rilles på ny, så den skridsikre funktion bevares.
I LL’s besætning bliver der ikke taget særlig hensyn til nykælverne, pga. besætningens
størrelse samt mulighederne i stalden p.t. Men velfærdfærdsmæssigt er det ikke optimalt for
nykælvere at gå opstaldet sammen med resten af malkekøerne pga. hierarkiet i denne gruppe.
En nykælver skal gerne have mulighed for at kunne ligge ned i længere tid end de øvrige
køer, da de er meget følsomme for øget ståtid pga. hormonpåvirkning omkring kælvningen.
Ligeledes skal der være én foderplads pr. ko i minimum 12 dage efter kælvning eller indtil
nykælverens fysiologiske balance er reetableret, hvilket bliver et krav pr. 1. juli 2016 (BEK.
nr. 756 af 23. juni 2010, § 21 stk. 2). Ydermere skal der pr. 1. juli 2016 kunne maskinmalkes i
kælvningsbokse og sygebokse (BEK. nr. 756 af 23. juni 2010, § 15), selvom kælvningsboksen
65
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
kun ligger på den anden side af fodergangen til malkestalden, er dette ikke tilstrækkeligt fra
2016.
Som en sidste ting til velfærden hos malkekøerne, nævnes sygeboksen, der er placeret i
forlængelse med kælvningsboksen. Lovgivningens krav om sygeboks opfyldes (Lov nr. 520
af 26. maj 2010, § 24), men problematikken med denne sygeboks er, at der til tider er så
mange køer i den, at kælvningsboksen inddrages til sygeboks. Dette er ikke godt i forhold til,
at kælvende køer går sammen med syge køer, der udgør en smittefare, så vi anbefaler, at LL
holder disse 2 grupper dyr skarpt adskilt fra hinanden. I 2034 kommer der krav om, at det
skal være muligt at opstalde syge dyr i enkeltbokse. Vi kan diskutere, om placeringen af syge
dyr bør ændres, hvilket vi mener, man skal tænke over i forhold til om, der skal laves nogle
ændringer i stalden inden for de næste år.
6.
Goldkøer
Opstaldning
Goldkøerne er opstaldet i et enkelt afsnit i kostalden, der er placeret længst væk fra indgangen
til stalden, hvor blandt andet malkegrav, kælvningsboks og afgoldningsboks er beliggende.
Afsnittet består af spalter med tilhørende sengebåse med madrasser. Sengebåsene består af 21
stks og de er hver 1,1 m bred, 1,75 m lang (fra brystbommen), 55 cm fra brystbommen til
væggen og nakkebommen er 1 m høj og placeret 17 cm bagud for brystbommen. Der strøes
med snittet halm. Der er en nakkebom ud mod foderbordet, der er ca. 28 meter langt.
Goldkøerne er opstaldet som et stort hold, og der fodres restriktivt med en enkelt
goldkoblanding. Selve afgoldningsafsnittet er beliggende ved siden af kælvnings/sygeboksen
og består af dybstrøelse, hvor der fodres udelukkende med halm.
Afgoldningsstrategi
Afgoldningsproceduren i besætningen er som følger: lørdag indsættes koen i
afgoldningsboksen, hvorefter den malkes én gang og kun får tildelt halm at æde de næste par
dage. Mandag malkes koen igen én gang, hvorefter den flyttes over i goldkoafsnittet.
Goldkobehandling omtales senere under vurdering af yversundhed i goldperioden.
I besætningen benyttes en såkaldt kalenderstyret goldningsstrategi, hvor afgoldningstidspunktet afhænger af den enkelte ko’s ”dage indtil forventet kælvning”. 1. kalvs køerne bliver
konsekvent afgoldet når de er 9 uger før forventet kælvning og de øvrige køer afgoldes 8 uger
før forventet kælvning. Køernes ydelse på det pågældende tidspunkt tilgodeses ikke, hvilket
også kan ses på de to grafiske beskrivelser af sammenhængen mellem goldningstidspunkt og
66
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
ydelse ved afgoldning fra VPA (Bilag 6.1). Det ses at tendenslinien, der er lagt ind i plottet
med ” *” er næsten helt vandret, hvilket betyder at der slet ikke er nogen sammenhæng
mellem ydelsen og goldningstidspunktet. Hvis dette havde været tilfældet ville tendenslinien
have vist en positiv hældning.
Til trods for at LL ikke tager hensyn til køernes ydelse ved afgoldningen, ses det at langt de
fleste køer fordeler sig i ”kassen” afgrænset af 15 kg mælk (bunden) og 210 samt 230 dage
drægtig, hvilket er det ideelle forhold mellem ydelse ved afgoldning og goldperiodelængde,
da det er et tegn på at køerne i besætningen har en god persistens, og samtidigt får en tilstrækkelig lang goldperiode på ca. 50-70 dage, som anbefalingerne lyder (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation). Dette er dog kun én anbefaling blandt mange, da der er foretaget adskillelige studier for at klarlægge den optimale længde af goldperioden med henblik på optimering af ydelse og sundhed i den efterfølgende laktation. De forskellige studier har alle deres styrker og mangler, og troværdigheden af resultaterne der er fremkommet afhænger blandt
andet af forsøgsdesign, statistiske udregninger og stikprøvestørrelser. Sørensen & Enevoldsen
(1991) udførte et eksperimentelt studie, hvor de undersøgte sammenhængen mellem goldperiodelængde og mælkeydelsen i den efterfølgende laktation. Forsøget var kontrolleret og randomiseret, idet køerne blev tilfældigt udvalgt til at undergå en planlagt goldperiode på enten
4, 7 eller 10 uger. Dette er en stor styrke for det eksperimentelle design idet man derved undgår selektionsbias, som kan give misvisende resultater. Gulay et al. (2003) udførte ligeledes et
randomiseret eksperimentelt forsøg for at sammenligne en goldperiodelængde på 60 dage
med en på 30 dage med henblik på bl.a. ydelse i den efterfølgende laktation.
Studiet af Sørensen & Enevoldsen (1991) har derudover opstilt inklusionskriterier og eksklusionskriterier inden forsøgets start, idet de angiver under formålet at goldperiodelængden manipuleres uafhængigt af ydelse før afgoldning, laktationsnummer og tomdage i den optilhørende laktation. Dette formindsker endvidere risikoen for selektionsbias, da vi ved at faktorerne ikke har indflydelse på hvilken gruppe den enkelte ko tildeles. Selektionsbias kan derimod
let opstå i retrospektive observationsstudier såsom studiet af Klein & Woodward (1942), hvor
køerne ikke er tilfældigt udvalgt til en planlagt goldperiodelængde, hvorfor faktorerne som før
nævnt kan have en indflydelse på køernes goldperiodelængde.
I forsøget af Sørensen & Enevoldsen (1991) er resultaternes sikkerhed vurderet ved at anvende statistiske analyser, hvilket øger forsøgets styrke, da man kan bevise, at ydelsesforskellen
ved de 3 goldperiodelængder ikke er tilfældig, men at der en reel forskel. Uden en statistisk
test kan artiklens resultater ikke generaliseres ud over det beskrevne forsøg, da man ikke ved
om resultaterne er fremkommet ved en tilfældighed. Manglende statistiske analyser i forsøget
67
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
af Klein & Woodward (1942) medfører derfor at man bør være skeptisk overfor deres resultater.
En tilstrækkelig stor stikprøvestørrelse er vigtig når man tilrettelægger et forsøg, for at minimere risikoen for at resultaterne er behæftet med så stor usikkerhed, at de reelt ikke kan bruges til noget, selvom data ser lovende ud. I de bedste publikationer er der derfor redegjort for
beregningen af stikprøvestørrelsen. Dette mangler i alle 3 artikler. Definition af målpopulationen samt studiepopulationen i artiklen er tillige vigtigt, når man skal vurdere om den pågældende artikel har relevans for den enkelte landmands besætning. Fx nævnes det ikke i artiklen af Klein & Woodward (1942) hvilke race malkekøer der er anvendt data fra, hvilket er
yderst relevant at vide, da der kan være fejlkilder i, at anvende resultater der er baseret på fx
jerseykøer som anbefalinger for en landmand med SDM-malkekøer.
Af de 3 gennemgåede artikler vurderes det at publikationen af Sørensen & Enevoldsen er den
med størst evidens. Dog er der stadig nogle steder få steder, hvor uklarheder kunne uddybes
nærmere. Blandt andet er der i artiklen beskrevet at der under forsøget blev foretaget huldvurdering 10 uger før kælvning, på afgoldningstidspunktet samt efter kælvning. Dog kan vi ikke
ud fra resultaterne af den statistiske analyse vurdere om huld som variabel havde en signifikant sammenhæng med ydelsen, og at variablen derfor kunne virke som en confounder på
goldperiodelængden. Ifølge tabel 3 i artiklen er der relative store forskelle i huldværdier imellem besætningerne, fx findes der køer med en gennemsnitlig huldværdi på 3,6 i den ene besætning, og en gennemsnitlig huldværdi på 2,2 i en anden. Det er vigtigt at tage hensyn til
huld ved afgoldningen samt igen ved kælvningen, da dette påvirker ydelsen i den efterfølgende laktation (Roche et al. 2009).
I samme studie er det kun 2 af de 8 besætninger, hvor køerne opdeles i 3 forskellige goldperioder (henholdsvis 4 og7; 4 og 10; 7 og 10 ugers goldperiode), de øvrige opdeles kun i 2. Dette
skal man huske på, når man læser figuren over effekten af de forskellige goldperiodelængder,
hvor to af linjerne er trukket ”hen over” 7 ugers goldperiode (den ene er Jersey). Figuren viser
nemlig, at ud af de to besætninger med alle tre goldperiodelængder, er det kun den ene af dem
der viser en positiv effekt på ydelsen fra 7 til 10 ugers goldperiode, mens den anden besætning viser det modsatte. Et skøn af linjerne viser, at den største gevinst hentes ved ændring fra
4 til 10 og siden 4 til 7 ugers goldperiode, mens 2 ud af 3 af linjerne viser en lidt lavere positiv tendens fra 7 til 10 ugers goldperiode.
I de forskellige artikler er mer-ydelsen angivet forskelligt, hvor eksempelvis Klein & Woodward (1942) angiver det i procent, mens Sørensen & Enevoldsen (1991) angiver det i kilo 4 %
fedtkorrigeret mælk. Især ved sammenligning af 3 artikler fra så forskellige årstal, skal man
68
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
passe på med at analysere præcis hvor meget mere ydelse, der er at hente, da ydelsen generelt
er stigende igennem årene, hvor køerne i artiklen fra 1942 gav omkring 4.500 kg mælk, mens
køerne i artiklen fra 1991 gav op mod knap 9.000 kg fedtkorrigeret mælk. Man bør derfor blot
konkludere på sammenhængen mellem goldperioden og stigning i ydelse i efterfølgende laktation.
Udover at anvende artikler til at dokumentere teoretiske anbefalinger, har vi også anvendt
bl.a. fagportaler, selvindsamlede data og personlig kommunikation til at stille faglige konklusioner. En fagportal der anvendes ofte af både dyrlæger og landmænd er Landbrugsinfo.dk,
hvor der publiceres landbrugsfaglig viden fra Videncentret for Landbrug til konsulenter, rådgivere, og landmænd. Forskningsresultater bearbejdes og formidles på et niveau som landmanden kan forstå og forholde sig til. Problemet med denne form for kilde er, at man oftest
ud fra ”skrifterne” på hjemmesiden, ikke kan finde referencer på hvorfra disse resultater er
forekommet, hvilket gør det umuligt at vurdere evidens for de fremkommende resultater.
Indsamling af egne data indenfor besætningen medfører at den interne validitet er god, da
resultaterne jo i høj grad er anvendelig indenfor den pågældende besætning. Den eksterne
validitet er dog muligvis ikke optimal, da resultaterne som er fremkommet pga. af dataindsamling i én besætning ikke nødvendigvis kan bruges som vejledning i en anden besætning, i
så fald der er forskelle i besætningers rammer og management.
Som universitetsstuderende modtager vi megen forskellig faglig information fra professorer
og vejledere, som vi ofte har stor tillid til er rigtigt. En klinisk vurdering af en erfaren ekspert
har dog meget lav evidens, da enhver person har sine egne personlige erfaringer baseret på
observerede hændelser under karrieren.
Huld
Køerne huldvurderes inden afgoldning og igen ved nykælverundersøgelsen samt 60-90 DEK.
Registreringerne danner baggrund for VPR-plot, der viser udviklingen af huld fra inden
afgoldning til nykælverundersøgelser for hhv. 2.kalvskøer og ældre køer. De røde linjer
illustrerer køer, som har tabt sig og de blå linjer illustrerer køer, der har holdt samme
huldværdi eller taget på i perioden. Længden af de blå/røde linjer er dage mellem
huldvurderinger for enkeltkøer: hvis linierne er parallelle er der ensartethed, hvilket er
ønskeligt, da det giver det mest pålidelige udtryk for huldet i goldperioden.
Som det ses af bilag 6.2 forekommer der en del køer der taber sig under goldperioden, men
også køer der tager på. Denne tendens er mest tydelig hos de ældre køer. For se fordelingen af
huldværdier under goldperioden foretages en SAS–analyse (Bilag 6.3). Generelt vil man helst
69
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
undgå at køerne er for tynde eller for fede ved kælvningen, hvorfor værdier under 3,0 og over
3,75 helst skal undgås. Analysen viser at 5 % af goldkøerne har huld under 3,0 mens 1 % har
huld over 3,75 og at 94 % af goldkøerne (fra 5 % til 99 %) har et huld mellem 3,00 til 3,75,
hvilket er det optimale huld hos nykælvere. Konklusionen på analysen er, at goldkøernes huld
generelt er meget fornuftigt.
Foderplanen for goldkøerne (Bilag 6.4) viser at foderblandingen indeholder ca. 8 FE til
udfodring per ko per dag, hvilket er et passende huld for vedligehold samt fosterproduktion
under goldperioden. (Strudsholm & Sejrsen, 2003). Foderblandingen indeholder dog
natriumbicarbonat og kridt, hvilket er unødvendigt og svært at finde rationalet bag, da disse to
buffere normalt kun tilsættes foderet til de lakterende køer hvis der er problemer med
vomacidose i besætningen. Bufferne tilsættes derudover aldrig til goldkoblandingen, da denne
i forvejen indeholder så meget halm, at tyggetiden er høj og spytsekretionen rigelig
(Enevoldsen 2012, personlig kommunikation).
Yversundheden i goldperioden
CTV-opgørelsen er et godt værktøj til at få et godt overblik over yversundheden i
goldperioden og kan endvidere bruges til at vurdere effekten af goldbehandlinger og
orbesealerbehandling. Celletalsværdierne er korrigeret for race, kælvningsnummer,
laktationsstadie og mælkeydelse, hvilket gør at man får et mere reelt billede af yversundheden
hos koen end ved blot at se på koens celletal målt ved ydelseskontrollen, hvor der ikke
korrigeres for de førnævnte faktorer (Landbrugets Rådgivningscenter, 1995).
Ændringen af CTV fra en lav (sund) CTV, defineret som 1 eller 2 før goldning, til en høj
(syg) værdi, defineret som 3,4 eller 5 efter kælvning, vil indikere at der er sket en nyinfektion
i goldperioden eller omkring kælvningen. Udskriften viser de enkelte køer i grupperne
”raske”, ”nyinfektioner”, ”kurerede” og ”kroniske” alt efter hvordan koens CTV har ændret
sig fra før goldning til efter kælvning. Da CTV over 2 anses for at være ”sygt”, bør man
behandle ved sådanne værdier.
Vi har lavet en tabel ud fra besætningens CTV-opgørelse (kontroldato d. 28/2/12) hvor der er
angivet CTV før og efter kælvning, opdelt efter om køerne ved goldning er blevet behandlede
eller ej (bilag 6.5). Formålet med tabellen er at vurdere effekten af goldbehandlingen i
besætningen samt vurdere om der forekommer mange nyinfektioner i goldperioden og lige
omkring kælvningen. For at se om der er forskel i behandling af unge køer og ældre, samt om
antal nyinficerede varierer mellem pariteterne er køer opdelt i 2. kalvs og ældre køer (3+).
70
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Incidensen af nyinficerede under goldperioden for begge pariteter:
I
4 287
21

 0,5 = 50 %
3  1  4  2  8  8  9  7 42
Da konfidensintervallet indeholder 50 % (0,50), er resultatet signifikant:
KI  I  1,96 
p(1  p)
0,5(1  0,5)
 0,5  1.96 
 0,34;0,65
N
42
At 50 % af køerne i goldperioden eller lige efter kælvning bliver nyinficerede må siges at
være for mange. Mulige årsager til opståen af de mange nyinfektioner i goldperioden i
besætningen kunne være en kombination af afgoldning ved høj ydelse samt manglende
hygiejne og kokomfort i goldkoafsnittet. Da sengebåsene i goldkoafsnittet i besætningen er
for korte, er det tænkeligt at køerne enten ligger skævt i sengebåsene eller hviler yveret på
”kanten”, hvilket medfører tilsmudsning af yveret. Dette øger især risikoen for at udvikle en
nyinfektion, hvis koen på afgoldningstidspunktet var højtydende, således at pattekanalen er
åben på grund af højt intramammært tryk. Nyinfektioner, der opstår ved kælvningen, kan bl.a.
tilskrives manglende hygiejne i kælvningsboksen og under malkningen.
For at vurdere effekten af goldbehandling i besætningen foretages en Fishers exact test ved
hjælp af PC-programmet på hjemmesiden http://vassarstats.net/tab2x2.html (bilag 6.6). Der
foretages en Fishers Exact test, og ikke en χ2-test, da der forekommer frekvenser under 5 i
nogle af felterne i tabel 2.
H0 = goldbehandlingen har ingen effekt på om køerne udvikler infektion eller ej
2. kalvs
Nyinficeret (y)
Ja
nej
Total
Goldbehandling
Nej
Ja
8
4
13
3
21
7
Total
12
16
28
Ældre
Nyinficeret (y)
Ja
Nej
Total
Goldbehandling
Nej
Ja
7
2
23
5
30
7
Total
9
28
37
Tabel 2: 2x2 tabel over sammenhæng mellem goldbehandling og nyinficerede under goldperioden
Da p-værdien for begge pariteter er langt over 0,05 kan vi ikke afvise H0-hypotesen, og
konklusionen er derfor at goldbehandlingen ikke er effektiv til at forhindre opståen af
nyinfektioner i goldperioden. Det er vanskeligt at udpege den reelle årsag til den manglende
effektivitet af goldbehandlingen i besætningen, især da der ikke synes at være en klar
overensstemmelse mellem besætningsdyrlægens og LL’s strategi for hvilke køer der skal
behandles.
Ifølge DD er yverbehandlingsstrategien for goldkøerne i besætningen, at hun CMT-tester alle
71
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
køerne inden afgoldning, og hvor der opdages en CMT-værdi over 3, er aftalen at LL skal
bestille PCR fra DLBR Dyreregistrering på disse køer. Begrundelsen for udtagelsen af prøver
til PCR, er ønsket om at fange B-streptokokkerne, som er svære at dyrke. DD har lavet en
liste, hvorpå LL skal nedskrive køernes mælkeprøveresultat (PCR eller dyrkning), således at
hvis køerne som nykælvere får yverbetændelse, kan LL vurdere om en behandling af koen
kan betale sig, i den forstand at køer inficeret af B-streptokokker samt Stafylococcus aureus
helst skal udsættes og derfor ikke bør behandles med antibiotika.
Ifølge LL selv goldbehandles køerne, hvis koens celletal fra sidste ydelseskontrol er forhøjet,
samt hvis koen på dagen havde haft en CMT-værdi over 3. Hvis forhøjet celletal udtages der
en kirtelprøve, der dyrkes hos praksis P.
De ovenfor nævnte strategier for goldbehandling fremgår dog ikke tydeligt fra CTVopgørelsen. Ifølge udskriften er der et stort antal køer med celletalsværdi over 2 hvor der ikke
er blevet udtaget kirtelprøver og ej heller er køerne goldbehandlet. Derudover har de færreste
af køerne der er blevet goldbehandlet haft en celletalsværdi over 2 før kælvning. For at se, om
valget af goldbehandling af disse køer i stedet skyldes forhøjet celletal ved sidste YKTR før
afgoldning, er information om samtlige køer, der er blevet goldbehandlet ifølge CTVopgørelsen blevet indsamlet via Dyreregistrering og indsat i en tabel (Bilag 6.7).
Ud fra tabellen kan vi se, at beslutningen om hvilke køer der goldbehandles ikke konsekvent
bestemmes af celletal, der er fremkommet ved sidste YKTR, da celletal under 100.000
generelt anses for at være acceptabelt uanset paritet.
En mulig forklaring på at køerne er goldbehandlet til trods for lave CTV-værdier og lavt
celletal, kan være, at man fandt en CMT-værdi på over 3 lige inden afgoldning. Resultaterne
fra YKTR kan jo være op til 29 dage gamle, hvorimod CMT-testen foretages lige før
afgoldningen. Det er desværre ikke muligt at hente CMT-værdierne fra
afgoldningstidspunktet fra køerne i perioden ved hjælp af DLBR Dyreregistrering (Jensen
2012, personlig kommunikation), hvorfor vi ikke kan fastslå om CMT-værdierne har været til
grund for goldbehandlingerne.
Anbefalinger til goldkøer
Da goldkøer er tunge og ligger meget ned er det vigtigt at hvilearealet er velindrettet.
Sengebåsene skal være mindst 5 cm bredere end anbefalingerne til de lakterende køer, være
velstrøede og tørre, således at ben og yver ikke tilsmudses. Derudover bør der være 1
ædeplads per ko på grund af den restriktive fodring, og ædepladsen bør være 0,8 meter bred
for stor race(Anonym 2010). Dette var overholdt på besøgsdatoen, hvor der var 18 køer om at
72
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
dele foderbordet på ca. 23 meter.
Afmåling af sengebåsene i goldkoafsnittet viste at disse var for korte og smalle i forhold til
anbefalingerne (Bilag 6.8) og at kokomforten ikke er helt optimal kunne observeres på
besøgsdatoen hvor 7 ud af i alt 18 køer (39 %) stod op i sengebåsene eller på gangen, i stedet
for at ligge i sengebåsene. Dette er signifikant ud fra et 95 % konfidensinterval idet 39 %
indgår i KI [18,34; 63,96] (Bilag 6.9).
Afgoldningen foregår i besætningen ved, at koen fuldstændigt fratages dens foder, idet den
kun får halm tildelt under afgoldningen. Derudover malkes der kun få gange inden total ophør
af malkning. Denne såkaldte hurtige afgoldning er almindeligt anvendt blandt besætninger,
dog lyder nogle anbefalinger på, at køerne udover halm og vand ad libitum bør tildeles 1 FE
TMR, kraftfoder eller 4-5 kg ensilage under afgoldningen, da der ellers er stor risiko for at
køernes vomfunktion går i stå og der kan evt. udløses ”atypisk mælkefeber” (Børstig, 2009).
Kun at udfodre halm under afgoldningen kan dog være effektivt hvis køerne konsekvent
afgoldes ved høj ydelse, da mælkesekretionen stoppes brat, grundet et stort pres på
mælkealveolerne i yveret (Enevoldsen 2012, personlig kommunikation). Andre anbefalinger
lyder at koen bør nedtrappes i foder i senlaktationen forud for afgoldningen, med henblik på
nedsat mælkeydelse for at forhindre mælkeløb, og sikre god yversundhed under goldperioden.
(Krogh, u.å.). Nedtrapning i foder hos den enkelte ko kan dog ikke lade sig gøre i
besætningen, grundet løsdriftsystemet og fodringen med TMR-1, den manglende opdeling af
de lakterende køer samt at der ikke anvendes separat kraftfodertildeling under malkningen
eller i transponderstyret kraftfoderautomater.
I besætningen bliver alle goldkøerne opstaldet i samme staldafsnit efter afgoldningen har
fundet sted, dvs. køer der er ca. 8 uger fra kælvning og køer hvis kælvning er meget nært
forestående. Denne manglende opdeling af goldkøerne medfører uoptimal fodring i
overgangsperioden. Ifølge anbefalinger er det ideelt at opdele goldkøerne i 2 hold, et
vedligeholdelseshold og et optrapningshold, alt efter hvor langt de er fra kælvning, da behovet
for næringsstoffer og energi ændrer sig over goldperioden (Dansk Landbrugsrådgivning, u.å.).
Opdeling af goldkøerne er ikke muligt pt. i besætningen, grundet pladsmangel, men vil kunne
lade sig gøre, hvis det besluttes at udlicitere kvierne.
Anbefalinger til yversundhed
Immunfunktionen af yveret er ringere i overgangsperioder, og er derfor mere udsat for
mastitis under goldperioden. Derfor er incidensen af nyinfektioner højest i den tidlige
73
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
goldperiode samt lige efter kælvning, og man siger generelt at 50 % af alle nyinfektionerne
opstår i goldperioden. Mange af nyinfektionerne der opstår under goldperioden manifesteres
dog ikke som klinisk mastitis før tidligt i laktationen, hvorfor man kan fejlbedømme
infektionstidspunktet og tro at infektionen er sket under laktationen.
Den forøgede risiko for infektioner i goldperioden skyldes, at yveret ikke længere malkes ud
og pattesprayes (sidstnævnte medfører en øgning af bakterievækst på pattehuden),
pattekanalen er mere åben for bakterier i den tidlige goldperiode (det tager 7-16 dage efter
afgoldningen for keratinproppen at dannes), øget stress grundet ændringer i fodring og
opstaldning og dermed risiko for nedsat immunforsvar. En åben pattekanal kan skyldes en høj
ydelse på goldningstidspunktet pga. højt intramammært tryk. Derudover vil en høj ydelse
formindske koncentrationen af beskyttende celler, såsom fagocytiske celler, immunoglobin og
laktoferrin (Radostits et al., 2007).
Da afgoldningstidspunktet i besætningen alene afhænger af ”dage fra kælvning” vil der være
køer der afgoldes ved en høj ydelse, hvorfor det er meget vigtigt at hygiejnen er i top under
især afgoldningen og den tidlige goldperiode. For at formindske mængden af bakterier på
pattehuden, kunne LL indføre brugen af desinficerende pattespray eller pattedypningsmidler12 gange dagligt i perioden omkring goldning, og i de første dage efter goldning.
Pattedypningen kan kombineres med den daglige observation af yveret for hævelse og
asymmetri. Derudover kunne brugen af Orbesealer overvejes, da denne interne forsegler
beskytter kirtlen med nyinfektioner indtil den lukkes af en naturlig dannet keratinprop. Hvis
flere af de højtydende køer på afgoldningstidspunktet har mælkeløb, kan det endvidere være
værd at overveje en ny afgoldningsstrategi, hvor ydelse i senlaktationen også tilgodeses.
Det mest effektive tidspunkt at behandle subkliniske infektioner på, er goldningstidspunktet
(Radostits et al., 2007). Dette skyldes flere årsager, herunder at yveret bliver mindre og
tørlagt, hvorved det intramammære antibiotika ikke bliver fortyndet af mælken og
udmalkning og en højere koncentration af midlet opnås i mælkekirtlen. Intramammær
antibiotikabehandling ved afgoldningen formindsker antallet af eksisterende infektioner og
forhindrer nyinfektioner under de første uger i goldperioden. For at opnå en bedre
yversundhed i besætningen som helhed, er det derfor vigtigt at goldbehandlingen er effektiv
og at strategien for hvilke køer der udvælges til behandling er konsekvent. Vi anbefaler derfor
at LL og DD aftaler (endeligt) en strategi for hvilke køer, der skal goldbehandles, således at
dette gøres konsekvent, så man kan vurdere effekten af behandlingen. Det er tillige vigtigt at
74
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
lave bakteriologisk overvågning, således at midlet der vælges er egnet, samt lave opfølgning
på behandlingen under og efter goldperioden.
Da definitionen på en nyinfektion i goldperioden er baseret på målte CTV før goldning og
indtil efter kælvning, kan vi ikke vide, om nyinfektionerne reelt er opstået under selve
goldperioden, eller først under selve kælvningen. Det er nemlig vigtigt at huske på at
goldbehandling ingen effekt har på nyinfektioner omkring kælvningen. Dette skyldes at
varigheden af antibiosen der anvendes som goldbehandling generelt ikke er længere end ca. 4
uger. I besætningen anvendes da også ORBENIN VET som goldbehandling, hvilket har en
beskyttende effekt på yveret i op til 3 uger (Veterinærmedicinsk industriforening, 2012). Det
vil sige at goldbehandlingen faktisk kan have virket under de 3 første uger i goldningen, men
at koen, når den baktericide effekt af antibiosen aftager, udvikler en ny infektion, grundet
manglende hygiejne i goldkoafsnittet eller kælvningsboksen. Det bør derfor understreges, at
hygiejnen i disse afsnit skal være fremragende.
7.
Besætningsdiagnoser og medicinregnskab
Besætningsdiagnoser er oprettet på baggrund af, at dyrlægen har konstateret regelmæssigt
optræden af en given lidelse i besætningen, og derved har argumentation for at lave en diagnose (BEK. nr. 786 af 25. juni 2010, § 55). Hos LL er der stillet 8 besætningsdiagnoser; akut
yverbetændelse, yverbetændelse, goldning, efterbyrd, klovbrandbyld – køer, digital dermatitis, diarre og coccidiose.
Via DLBR Dyreregistrering er der hentet en behandlingsoversigt ned over det sidste år,
hvilket giver os et overblik over hvilke problemer LL har, og hvad han behandler for (OSR,KOpg. behandlinger, DLBR Dyreregistrering, d. 06.05.12). Ligeledes er der på oversigten
opgjort hvor mange procent af behandlingerne, der er udført af dyrlægen og de resterende må
betragtes som udført af LL. Vi kan konstatere, at LL selv behandler yverbetændelserne, der er
dog få tilfælde, hvor dyrlægen tilkaldes og starter behandlingen. Sammenligner vi
behandlingen af yverbetændelse med medicinopgørelsen (OSR, K - Medicinregnskab, DLBR
Dyreregistrering, d. 06.05.12), så kan vi konstatere, at LL ikke besidder medicin til at
behandle den akutte yverbetændelse. Til dette vil vi anbefale at besætningsdiagnosen fjernes
eller at LL får medicinen til rådighed. Videre på opgørelsen over behandlinger kan vi se, at
LL 100 % gold-behandler selv, og her stemmer medicinopgørelsen overens med
behandlingen. Dette er også gældende for tilbageholdt efterbyrd. Til klovlidelserne kan vi
konstatere, at LL efter sidste klovbeskæring i august 2011 har behandlet et par enkelte
klovbrandbylder, hvilket stemmer overens med den medicin han har til rådighed. Men der er
75
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
ikke noteret nogen behandlinger af digital dermatitis siden august 2011, på trods af der er
brugt Animedazon Spray/Cyclo spray i perioden fra 01.04.12 til 06.05.12 på
medicinopgørelsen. Dette tyder på at der behandles for digital dermatitis, da det er den eneste
diagnose, hvor LL må anvende Cyclo spray, men registreringen mangler.
Af de besætningsdiagnoser som LL har fået stillet og ikke har anvendt det seneste år, er
coccidiose. Vi anbefaler derfor en revurdering af behovet for at have denne diagnose til
rådighed, da den skal være regelmæssig forekommende i besætningen for at kunne betragtes
som en be-sætningsdiagnose (BEK. nr. 786 af 25. juni 2010, § 55). En anden diagnose som
skal tages op til revurdering pga. manglende regelmæssig optræden i besætningen, er diarre,
da LL kun inden for det sidste år har behandlet 1 tilfælde i januar måned, mens dyrlægen har
taget sig af de øvrige, som var 2 tilfælde i oktober sidste år.
Behandlinger vi undrer os over på opgørelsen over behandlinger, er børbetændelse og
fordøjelse/stofskifte-lidelser (OSR,K-Opg. behandlinger, DLBR Dyreregistrering, d.
06.05.12), som det ser ud til, at LL selv har behandlet. Børbetændelse er ikke en af
besætningsdiagnoserne og det er kun 50 % af tilfældene, som er behandlet af dyrlægen. Vi
kan ikke gennemskue, hvordan LL selv kan behandle denne lidelse, men vi formoder at det er
DD, som har stillet diagnosen ved hendes ugentlige besøg, og da LL råder over
behandlingsmidlet, behandler han selv. Vi anbefaler, at DD og LL snakker om, hvordan LL
registrerer behandlingen på DLBR Dyreregistrering. Den anden lidelse som vi har bemærket
er fordøjelse/stofskifte-lidelse, som LL selv har behandlet i april måned. Vi ved ikke om dette
er noget LL og DD har aftalt, men vi anbefaler også her, at der laves en handlingsplan ved
mistanke om denne lidelse. Specielt i forhold til indikationerne for at det skulle være denne
lidelse.
Til sidst er der 3 præparater som LL har registreret på sit medicinregnskab, hvilket han er i
negativ beholdning af. Der er tale om Metacam Vet. 5 mg/ml, Noromox Pro. Vet inj. og
Tylan (OSR, K - Medicinregnskab, DLBR Dyreregistrering, d. 06.05.12). Spørgsmålet er, om
dyrlægen har sat en flaske ude hos LL og glemt at registrerer det som udleveret, eller at LL
har haft dyrlæge til en specifik ko, hvor der er udleveret medicin til den givende ko. Der har
måske været en rest tilbage efter behandling, og LL har beholdt resten i sit medicinskab. Vi
anbefaler at undgå et negativt medicinregnskab, da det symboliserer en fejl et sted, og hvis det
veterinære rejsehold skulle komme forbi, vil dette i værste tilfælde kunne udstede en bøde.
Afslutningsvis på medicinregnskabet kigger vi på årsopgørelsen over medicinforbruget,
76
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
hvilket hos LL ligger pænt under grænsen for gult kort. Der er dog i den øverste tabel (Bilag
7.1), hvor LL i enkelte måneder overstiger grænsen, hvilket må skyldes, at LL registrerer
medicin-beholdningen hver 2. måned, de øvrige måneder ligger LL pænt under grænsen.
Dette giver gennemsnitligt at han ligger under grænsen, og vi vil konkludere, at LL godt kan
behandle lidt mere om nødvendigt.
8.
Egenkontrol
LL har et egenkontrol-program, hvor DD laver audit på 3-4 af punkterne i egenkontrollen i
hvert kvartal i forbindelse med udarbejdelse af kvartalsrapporten. På den måde kommer DD
alle punkterne igennem i løbet af 1 år, hvilket er kravet fra lovgivningen (BEK. nr. 786 af 25.
juni 2010, §19, stk. 3). Der er i forbindelse med oprettelse af et egenkontrolprogram stillet
lovkrav til, hvad dette skulle indeholde (Bilag 8.1). Ydermere er der til landmænd lavet
branchekoder, som Landbrugsinfo har lagt ud, hvor landmænd vha. disse kan udarbejde deres
eget kontrolprogram. Men i de fleste tilfælde er det dyrlægen, der laver dette og dermed
introducerer landmanden for det.
Egenkontrolprogrammet hos LL er meget detaljeret beskrevet samt det overskriftsmæssigt er
samlet i et skema (Bilag 8.2), hvilket opfylder lovgivningen om hvilke emner et egenkontrolprogram skal indeholde. Yderligere kan vi i DD’s rapport se, hvilke specifikke ting hun
tjekker under de enkelte punkter. Dette har vi valgt ikke at uddybe da de forskellige punkter er
meget specifikke og kun er en sikkerhed for at DD kommer hele besætningen igennem ved
hendes kontrol af LL egenkontrolsprogram.
9.
Biosecurity
For at minimere risikoen for smitte i besætningen, kan det være en fordel at have en
smittebeskyttelsesplan. Denne er først et lovkrav i mælkeproducerende besætninger med 380
køer eller der over (BEK nr. 1329 af 30. november 2010)
Først og fremmest gælder det om at minimere smitte udefra, den såkaldte eksterne
smittebeskyttelse. Det vil sige; minimere besøgende på gården, have regler for færden på
gården, samt have én fast indgang til besætningen, hvor støvle- og håndvask er oplagt. Vi vil
anbefale, at der bliver købt gummistøvler og kitler til besøgende, således at eksempelvis
dyrlæge og inseminør ikke udgør en lige så stor smitterisiko ved potentielt at slæbe noget med
fra andre besætninger. Ligeledes vil vi anbefale, at der ved samme lejlighed bliver opsat en
vejledning ved indgangen til stalden, for besøgende, hvor regler beskrives (såsom brug af
besætningens støvler, håndvask ved indgang, telefonnummer til LL, mm.), samt en
77
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
registreringsseddel hvor besøgende noteres. På denne måde har man et overblik over de
besøgende, samt mulighed for at spore tilbage ved eventuelle tilfælde af smitte af
besætningen.
Derudover bør udlevering af dyr flyttes fra stalden, ligesom man gør ved svin, således at man
gør brug af eksempelvis en udleveringsvogn, således at hverken Daka-vogn, tyrekalve-køber
eller slagtevogn kommer i nærheden af stalden, og chauffører i stalden.
Det er en stor risikofaktor at have kvierne opstaldet andetsteds – både på anden ejendom og
på afgræsningsområdet, hvor der er tæt kontakt til vildtfauna samt adgang for alle og enhver.
Derfor anbefaler vi en udliciteringsaftale, hvor det enten kun er dyr fra LL’s besætning, eller
opdeling mellem dyrene fra forskellige besætninger.
Som en sidste del af den eksterne smittebeskyttelse, er begrænsningen af øvrige dyr i stalden
Skadedyrsbekæmpelse er en vigtig del af smittebeskyttelsesplanen, ligesom minimering af
hunde og katte i stalden, da disse kan bringe forskellige sygdomme til besætningen.
En anden vigtig del af en smittebeskyttelsesplan er den interne smittebeskyttelse. Her er det
vigtigt altid at have for øje, hvordan man begår sig fra en dyregruppe til den næste, og
hvordan man kan minimere smitterisikoen. Det er blandt andet vigtigt at være opmærksom på
smitte til kalve. Både i form af mælke- og fodertildeling, men også egen hygiejne med hensyn
til tøj og støvler.
Det er vigtigt med vask af støvler og hænder inden håndtering af foder (inkl. mælk til
kalvene), før malkning, før arbejde med kalvene, efter håndtering af syge dyr samt generelt
efter håndtering af beskidte arbejdsrutiner. For at opnå det bedste resultat, bør man indarbejde
disse procedurer i de daglige arbejdsrutiner. Dette gøres bedst ved at gøre det let, dvs. have
det tilgængeligt flere steder. Vi vil anbefale, at der installeres flere støvlevask-stationer
mellem dyregrupperne, så det indbyder (gør det nemt) til at få det gjort.
Opstaldningen er også en vigtig del af den interne smittebeskyttelsesplan. For så vidt muligt
bør ungdyrene gå i faste og lukket hold, og det frarådes kraftigt at ældre dyr rykkes tilbage til
hold med yngre dyr. Ligeledes bør der ikke være kontakt mellem dyregrupperne, eksempelvis
gennem tremmer og ved brug af fælles drikkekar. Det er derfor meget ufordelagtigt, at
kvierne lige nu står opstaldet ved siden af dybstrøelsesboksen med de ældre køer (sommetider
sygeboks). Det er dog fint, at der er lukket af, således de ikke bruger samme drikkekar, men
det vil klart være at foretrække, at de ikke kan have direkte kontakt også.
Det er på flere måder ikke hensigtsmæssigt at have kælvnings- og sygeboks placeret sammen.
78
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Her er stor og oplagt risiko for smitte til den kælvende ko og selvfølgelig i høj grad den
nyfødte kalv, som er meget modtagelig på dette tidspunkt. Vi anbefaler kraftigt, at der skelnes
mellem kælvnings- og sygeboks, ligesom det optimale klart ville være at have
enkeltkælvningsbokse og enkeltsygebokse, der bør muges og desinficeres mellem hvert dyr.
Det optimale vil være at have et isoleret afsnit til syge køer, langt fra kælvningsafdeling,
kalve og generelt besætningens øvrige dyr. I forbindelse med kælvningsboksen, er det især
vigtigt at være opmærksom på såkaldte ”gule” og ”røde” paratuberkulosedyr, så der her kan
tages særlige forbehold med henblik på at minimere risikoen for at smitte den nyfødte kalv –
og potentielt øvrige kalve i kælvningsboksen.
Der er også vigtigt ved flytning af dyr internt i besætningen, at disse kun skal gå hen over
foderbordet så lidt som muligt. Det er umuligt at undgå fuldstændig i LL’s besætning, men
det er vigtigt at det minimeres, da smitterisikoen er stor ved fækalforurening af foderet.
På samme måde er det vigtigt, at undgå beskidte hjul på foderbordet, samt have separate
redskaber til henholdsvis mugning/gødning og foderet.
Desuden er det vigtigt, når klovboksen flyttes over til kvierne, at den rengøres grundigt inden,
så det undgås at smitte kvierne, især med henblik på Digital Dermatitis.
Sidst men ikke mindst er det selvfølgelig vigtigt at undgå at skulle købe dyr ind, og i så fald
skal man være meget opmærksom på hvilken besætning man køber fra, samt få tjekket
dyrene, inden de bringes ind i besætningen. Evt. have et karantæneafsnit til dem for en kort
periode.
10.
Dyrlægerne praksis P
Praksis P er en blandet praksis med 3 smådyrsklinikker og udkørende landpraksis med
hovedvægten på kvæg. De har klinikker i A, B og C, og har kontor og kører ud fra klinikken i
B.
Praksis P er et A/S med 5 ejere, med hver forskellige ansvarsområder, og beskæftiger 12
dyrlæger og 9 øvrige (kontoransatte og veterinærsygeplejersker og –elever).
De fleste kvægdyrlæger i praksis P kører rådgivningsbesøg dagligt, mens der kun er 2 til at
tage sig af akutbesøgene, som i løbet af de sidste år er blevet færre. Vagtarbejdet er delt op i
smådyr og store dyr, hvor smådyrsdelen kører vagtsamarbejde med naboklinikkerne.
Der er betalt frokost for de ansatte, hvor de holder frokostmøder hver dag. Her bliver store og
små ting taget op, og det virker til at der er god sparring mellem kollegaerne, hvor de blandt
andet diskuterer differentiale diagnoser, behandlingsmuligheder, mm.
Derudover holder de ugentligt fagspecifikke medarbejdermøder, hvor eksempelvis alle
79
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
kvægdyrlægerne mødes tirsdag efter frokost til ½-1 times møde. De er på skift ansvarlige for
et emne, som tages op og præsenteres for de andre.
1 gang månedligt holdes der så et fælles medarbejdermøde for alle firmaets ansatte.
Praksis P har 99 antal malkekvægsbesætninger, hvoraf de 41 har modul 2 aftale og 32 har
modul 1. Derudover kører de også til områdets hobbylandbrug. De foretager selv al simpel
laboratoriediagnostik, som mælkeprøver, fæces- og urinundersøgelser.
LL har haft modul 2 helt fra starten, da det startede som pilotprojekt. Det betyder, at DD
kommer hver tirsdag morgen og tjekker ”risikodyr”, snakker om eventuelle problemer,
gennemgår sygeboksen, snakker kort om de forskellige dyregrupper samt eventuelle
slagtefund, samt gennemgår medicinbeholdningen.
DD tjekker nykælvere på dag 5-19, hvor der tjekkes og noteres huld, gødning, ketonscore (på
urin), urinpH, bør og skede. Derudover følges der op på eventuelle syge dyr, opfølgnings dyr,
reproduktionskøer, køer 60 DEK, køer til goldning, og kalve i alderen 5-12(19) dage.
Køer der ikke er kommet i brunst, eller som har svært ved at blive drægtige undersøges ved
rektaleksploration, hvor uterus og ovarier palperes igennem. Ved fungerende corpus luteum
sprøjtes med prostaglandin, mens der ved konstateret cyste sprøjtes med prostaglandin og
GnRH, da det ifølge DD ikke med sikkerhed er muligt at skelne mellem follikel- og
luteincyste ved palpation.
KMB følger ved ugebesøgene op på tidligere tilfælde, eksempelvis nykælvere der ugen
forinden blev diagnosticeret med ketose eller børbetændelse (eller blot forhøjet scorer). På
denne måde slippes nykælverne ikke før end de er kommet ordentligt i gang. Derudover
huldvurderes køer 60 DEK for at følge deres huldudvikling gennem startlaktationen og sikre
sig, at disse ikke taber sig for voldsomt, og på den måde følge dem og prøve på at komme på
forkant med eventuelle problemer. Køer til goldning huldvurderes ligeledes samt tjekkes for
drægtighed og CMT-testes. Har de CMT ≥ 3 eller har de haft forhøjet CTV ved sidste
ydelseskontrol, udtages mælkeprøve (fælles i ét glas fra kirtlerne), med henblik på eventuel
penicillingoldning hvis vækst efter bakteriel dyrkning. Med i ”risiko-dyr” findes også kalve i
alderen 5-12 (19), hvis almenbefindende vurderes, gødning, respiration og navlested noteres.
Hver 3. måned udarbejder DD en kvartalsrapport til LL, jævnfør lovgivning. Denne
indeholder det lovpligtige, relevant datagennemgang, problemstillinger og løsningsforslag,
samt handlingsplaner og eventuelle analyser fra VPA, HerdView og SimHerd.
Ligeledes gennemgås audit af egenkontrol ved hver kvartalsrapport, for ikke at have det hele
80
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
på én gang. På denne måde gennemgår de 3-4 punkter hver gang.
Udover besætningsrådgivning bruger LL praksis P til akutbesøg, som dog er mindsket efter
modul 2 aftalen.
Praksis P er med i dyrlægesamarbejdet Dyrlæger & Ko, som er et netværk bestående af 23
kvægpraksis med over 90 kvægdyrlæger fordelt over hele Danmark, og betjener knap 35 % af
den samlede danske malkekvægsbestand. Her er der mulighed for sparring mellem de
forskellige praksis, samt erfaringsudvekslinger og videre uddannelse af yngre dyrlæger.
81
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
11. Litteraturliste
Anonym, 2006. Fortolkning af mælketest, [online] Videncentret for Landbrug. Tilgængelig på
internet: <URL: http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Sundhed-ogdyrevelfaerd/Paratuberkulose/Sider/Fortolkning_af_maelketest.aspx>
Anonym, 2010. Indretning af stalde til kvæg – Danske anbefalinger, 5. udgave, Dansk Landbrugsrådgivning. Videncenter for Landbrug.
Bachmann, L., Homeier, T., Arit, S., Brueckner, M., Rawel, H., Deiner, C. and Hartmann, H.
(2009): Influence of different oral rehydration solutions on abomasal conditions and the acidbase status of suckling calves. Journal Dairy Science. 92: 1649-1659.
Beagley, J.C., Whitman, K.J., Baptiste, K.E., Scherzer, J. (2010): Physiology and treatment of
retained fetal membranes in cattle. Journal of veterinary intern medicine. Vol. 24, pp. 261268.
Børsting, C. (2012): Personlig meddelelse. Centerleder Kvægbrugets Forsøgscenter Foulum,
Burrehøjvej 49, 8830 Tjele. Tlf.: 87158182 / 22611911. e-mail: Christian.Borsting@agrsci.dk
Børsting, C.F. (2009): Fodring af malkekoen i overgangsperioden- hvorfor er det så svært?
Centerleder, Kvægbrugets Forsøgscenter, tema 8 ved dansk kvægkongres 2009.
http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Filer/bilag09T8_2.pdf
CTV-opgørelse (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [02.03.12].
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentreret Dansk Kvæg, Celletalskampagne (2003). LLecesamling Yversundhed. [Online] [citeret 4. marts 2012] Tilgængelig på internet: <URL:
http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Filer/LLecesamling.pdf>
Dansk Landbrugsrådgivning (?): Fodring af goldkøer. Tjek på kvæg, Landscentret for kvæg,
Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N. http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Sundhed-ogdyrevelfaerd/Goldkomanagement/Sider/Fodring_i_goldperioden.aspx
Divers, T.J., Peek, S.F. (2008): Rebhun’s diseases of dairy cattle. Second edition. Saunders
elsevier, 11830 Westline Industrial drive, St. Louis, Missouri, 63146. pp. 405.
Dyrlægemagasinet (2004): Ved kalve diarré: Skal fodring med mælk fortsætte – JA eller
NEJ? [online], Dyrlægemagasinet, 1/04 [citeret 3. maj 2012]. Tilgængelig på internet: <URL:
http://www.salfarm.dk/pdf/38.pdf
Dødelighed, kalve (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [25.02.12]
Dødelighed-Køer-Afgangsårsager (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [15.03.12]
Dødelighed-køer-besætningsdynamik (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [15.03.12]
Dødelighed – grafer (2012), 2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [15.03.12]
Dødelighed, Status og udvikling (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [25.02.12] og
[02.03.12].
82
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Enevoldsen, C. (2011a): Besætningsanalyse i malkekvægsbesætninger. Kursus 300024, Notat
om besætningsanalyser i kvægbesætninger.
Enevoldsen, C. (2011b): Performance Measurement for Management of Reproduction in the
Dairy Herd. Extracts from lecture notes for Danish vet-students.
Enevoldsen, C. (2011): Personlig meddelelse. Professor; Institut for Produktionsdyr og Heste
/ Faggruppe: Produktion og sundhed. Telefon 3533 2683. e-mail: ce@life.ku.dk
Enevoldsen, C. (2012): Personlig meddelelse. Professor; Institut for Produktionsdyr og Heste
/ Faggruppe: Produktion og sundhed. Telefon 3533 2683. e-mail: ce@life.ku.dk
Ettema, J. (2010). Hvad nu hvis tankcelletallet falder med 100.000? 15.12.10 [Online] [citeret
15. maj 2012] Tilgængeligt på internet:
<URL:http://simherd.com/images/stories/simherd/rapporter/celletalnotatsamlet.pdf>
Ettema, J. (2012). Personlig meddelelse. Post Doc. at Aarhus University. Konsulent i
SimHerd A/S. e-mail: Jehan.Ettema@agrsci.dk
Goshen, T., Shpigel, N.Y. (2006): Evaluation of intrauterine antibiotic treatment of clinical
metritis and retained fetal membranes in dairy cows. Theriogenology 66, pp. 2210-2218.
Gulliksen, S.M., Lie, K.I., Løken, T., Østerås, O. (2009): Calf mortality in Norwegian dairy
herds. Journal of dairy science. Vol. 92, pp. 2782-2795.
Gulliksen, S., M., Lie, K. I., Sølverød, L. og Østera˚s*, O. (2008): Risk Factors Associated
with Colostrum Quality in Norwegian Dairy Cows. Journal Dairy Science 91: 704-712.
Hagnestam-Nielsen, C., Emanuelson, U., Berglund, B., Strandberg, E. (2009): Relationship
between somatic cell count and milk yield in different stages of lactation. Journal of Dairy
Science. Vol. 92, pp. 3124-3133.
Hvelplund, T., Nørgaard, P., (2003): Kvæget ernæring og fysiologi. Bind 1 – Nærringsstofomsætning og fodervurdering. DJF rapport, Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr. 53,
dec. 2003.
Håndbog for kvæghold (2011). Landbrugsforlaget. Videncentret for Landbrug.
Jaster, E., H., (2005): Evaluation of Quality, Quantity, and Timing of Colostrum Feeding on
Immunoglobulin G1 Absorption in Jersey Calves*. Journal Dairy Science, 88: 296-302.
Jensen, B.B. (2012): Personlig kommunikation. Videnscentret for landbrug, IT Forvaltning &
Kundeservice. Tlf: +45 8740 5267, E-mail: bbj@vfl.dk
DD (2012): Personlig kommunikation. Dyrlæge. UNIVET A/S, Jernbanegade 10, 6650 Brørup. Tlf: 20248041. e-mail: kbm@univet.dk.
Klein, J.W., Woodward, T.E. (1942): Influence of length of dry period upon the quantity of
milk produced in the subsequent lactation. Journal of Dairy Science Vol. 26, Issue 8, Pages
705-713
Klovbeskæring, Oversigt graf (2012), DLBR Dyreregi-strering. Udskrift [08.03.12].
Klovregistrering (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [08.03.12]
83
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Klovsundhed, Sund klov (2009): Klovsundhed, Sund klov i malkebesætninger. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg.
Krogh, K. (2009): General introduktion til kælvningsmanagement. Bilag, dansk kvægkongres
2009.
www.lvk.dk/getfile_articles.php?id=54
Krogh, K. (u.å.): Hvordan omsættes den nye viden om goldkomanagement til praksis.
Landscentret for kvæg, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N.
http://www.landbrugsinfo.dk.ep.fjernadgang.kb.dk/Kvaeg/Filer/omsaet_praksis_KEK2.pdf
Marstal, K. (2005): Mange kalve får for lidt vand. Dansk Kvæg. Nyhedsbrev nr. 12, 17. juni
2005.
Martinussen, H., Møller, J., Spleth, P., Thøgersen, R., Aaes, O. (2010): Kvægets fodring.
Landbrugsforlaget. Videncentret for Landbrug, Kvæg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsen (2012). Centralt HusdyrbrugsRegister [2. marts 2012]. Tilgængeligt på internettet: http://www.glrchr.dk/pls/glrchr/webudskrifter.menu.
Myrup, K. (2011): Personlig meddelelse. Lektor; Institut for Produktionsdyr og Heste / Faggruppe: Veterinær Reproduktion og Obstetrik. Telefon 3533 2990. e-mail: kmp@life.ku.dk
Nøgletal (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [14.02.12].
Nøgletal (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [06.03.12].
OSR, K- besætningsdiagnoser (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [02.03.12]
OSR, K-Opg. behandlinger (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [06.05.12]
OSR, K – Medicinregnskab (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [06.05.12]
ParaTB Overblik (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [04.06.12]
PCR-Enkeltdyr (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [29.02.12]
Radostits, O.M., Gay, C.C., Hinchcliff, K.W., Constable, P.D. (2007): Veterinary medicine –
a textbook of cattle, horses, sheep, pigs and goats. 10th edition. Saunders Elsevier.
Rasmussen, M. D. (2004): Overmilking and Teat Condition. [online] NMC Annual Meeting
Proceedings. [citeret d. 4. juni 2012] Tilgængelig på internet: <URL:
http://nmconline.org/articles/over.pdf>
Reproudskrift, Kvier (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [25.02.12].
Reproduktionsudskrift, køer (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [09.05.12]
Roche J.R., Friggens N.C., Kay, J.K., Fisher M.W., Stafford K.J., Berry D.P. (2009):
Invited review: Body condition score and its association
with dairy cow productivity, health, and welfare J. Dairy Sci. 92 :5769–5801 doi:
10.3168/jds.2009-2431.© American Dairy Science Association, 2009.
84
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Schmidt, M. (2011): Personlig kommunikation. Lektor. Institut for produktionsdyr og heste/
faggruppe: veterinær reproduktion og obstetrik, Dyrlægevej 68, 1870 Frederiksberg C. tlf:
35332962, E-mail: mhs@life.ku.dk.
Slagtefund, Hundyr – 2 år (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [07.05.12].
Sloth K.H., Bligaard H.B. (2007): Forebyggelse af tilbageholdt efterbyrd gennem fodring og
management – Den komplekse baggrund. Dyrlæge og specialkonsulent, AgroTech. Konsulent
og projektleder hos AgroTech A/S. Temadag d. 28. august 2007 om aktuelle fodringsspørgsmål.
http://www.landbrugsinfo.dk.ep.fjernadgang.kb.dk/Kvaeg/Filer/KarenHelleSloth_07.pdf
Strudsholm, F., Sejersen, K. (2003): Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 2 – fodring og produktion. DJF rapport, Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr. 54, dec. 2003.
Sygdomsopgørelse – køer (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [14.02.12].
Sygdomsopgørelse – ungdyr (2012), DLBR Dyreregistrering. Udskrift [14.02.12].
Sørensen, J.T., Enevoldsen, C. (1991): Effect of dry period length on milk production in subsequent lactation. Journal of Dairy Science Vol. 74, Issue 4, Pages 1277-1283
Veterinærmedicinsk Industriforening (2012): Veterinærmedicinsk produktkatalog (2012) pp.
559 (PENOVET) og 543 (ORBENIN), Strødamvej 50A, DK – 2100 København Ø. Tlf:
39270925, E-mail: vif@vif.dk.
Veterinær ProduktionsAnalyse, KU Life 16/3/12. Datagrundlag er perioden fra ca. 18 måneder forud for YKTR 28/2/12.
85
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
12. Bilagssamling
Intro til besætningen
Kalve
Bilag 2.1
Fotografi 1; Kalveopstaldning på fast asfaltpladsen uden for malkerummet, februar 2012.
Ungdyr
Bilag 3.1
Dataindsamling af kviernes krydshøjde samt huld hos LL:
Kvie nr.
Alder
Højde
Huld
Normen for højden
Afvigelse
2229
24,5
142,5
3,5
144
1,5
2271
20,7
136,3
3,75
140,1
3,8
2243
23,1
140,6
3,25
142
1,4
2213
25,5
142,7
3,25
145
2,3
2272
20,5
136,8
3,75
140
3,2
2270
20,8
136,5
3,25
140,2
3,7
2236
23,7
142
3,5
142,3
0,3
2273
20,6
146,2
3,75
140
-6,2
2248
22,6
141,3
3,75
141,5
0,2
2218
25
140,7
3,25
144,5
3,8
2232
23,8
139,4
3,5
142,3
2,9
2222
24,8
143,4
4
144,3
0,9
2242
23,3
144,2
3,25
142,1
-2,1
2227
24,7
144,8
3,75
144,3
-0,5
2219
25
142,1
3,5
144,5
2,4
2257
21,9
131,5
3,5
140,8
9,3
2200
26,4
127,5
3,25
146
18,5
2254
22
132
3,25
141
9
2249
22,5
129
3,75
141,5
12,5
2233
23,8
129
3,5
142,3
13,3
2286
19,4
127,5
3,25
139,7
12,2
86
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
2369
11,9
135,1
3
128,7
-6,4
2250
22,3
138,5
3,5
141,4
2,9
2357
13
128,6
3,25
129,6
1
2296
18,4
138,1
138,4
0,3
2367
12,1
130,8
3
129,3
-1,5
2302
17,8
142,2
3,25
137,9
-4,3
2247
22,7
146,5
3,25
141,6
-4,9
131,3
3
2375
2359
13
135,2
3,25
129,6
-5,6
2372
11,8
131,4
3
128,7
-2,7
2364
12,4
135,4
3
129,4
-6
2355
13,1
137,1
3,25
129,7
-7,4
2366
12,2
133
3,25
129,3
-3,7
2363
12,8
138,1
3,5
129,6
-8,5
2358
13
132,4
3,5
129,6
-2,8
2335
14,4
135,7
3,25
132,5
-3,2
2339
14
132,5
3
132
-0,5
2329
15
129,6
3,25
133
3,4
2321
15,3
134,3
3,25
133,5
-0,8
2322
15,3
134,1
3,5
133,5
-0,6
2291
18,8
134,4
3,75
138,4
4
2320
15,4
134,5
3
133,4
-1,1
2327
15
134,6
3,25
133
-1,6
2334
14,4
131
3
132,4
1,4
2312
16,2
135,7
134,7
-1
2315
15,7
133,7
3,25
133,9
0,2
2380
10,7
134,3
3,25
122,1
-12,2
2281
19,9
145,1
3,5
139,9
-5,2
2274
20,6
145,5
140,1
-5,4
2316
15,7
141,9
133,7
-8,2
2317
15,6
3,5
0
2301
17,9
3,25
0
2331
14,6
2349
13,4
2293
18,7
135,7
3,5
138,1
2,4
2282
19,8
141,7
3,5
139,8
-1,9
2292
18,8
137,4
3,5
138,3
0,9
2277
20,4
139,3
3,5
139,9
0,6
2258
21,7
136,1
3,5
140,8
4,7
2261
21,6
139,7
3,5
140,7
1
2221
24,6
138
3,5
144,3
6,3
3,25
128,4
132,5
3,25
4,1
0
Der er i alt 62 dyr, hvoraf 59 er der registreret højde på mens 58 er der registreret huld på.
87
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 3.2
SAS på kvierne inden løbning:
Variable:
Afvigelse
The UNIVARIATE Procedure
(Forskel mellem norm for højde og aktuel højde ved given alder)
Alder_grp = Ung_kvie
Moments
N
Mean
Std Deviation
Skewness
Uncorrected SS
Coeff Variation
17
3.07058824
4.32532726
0.22764771
459.62
140.863148
Sum Weights
Sum Observations
Variance
Kurtosis
Corrected SS
Std Error Mean
17
52.2
18.7084559
-0.1367309
299.335294
1.04904595
Basic Statistical Measures
Location
Mean
Median
Mode
Variability
3.070588
2.800000
.
Std Deviation
Variance
Range
Interquartile Range
4.32533
18.70846
16.30000
5.50000
Tests for Location: Mu0=0
Test
-Statistic-
-----p Value------
Student's t
Sign
Signed Rank
t
M
S
Pr > |t|
Pr >= |M|
Pr >= |S|
2.927029
4.5
51.5
0.0099
0.0490
0.0129
Bilag 3.3
SAS på kvierne efter løbning:
Variable:
Afvigelse
The UNIVARIATE Procedure
(Forskel mellem norm for højde og aktuel højde ved given alder)
Alder_grp = Loebekvie
Moments
N
Mean
Std Deviation
Skewness
Uncorrected SS
Coeff Variation
41
-2.0073171
5.50919188
-0.903515
1379.25
-274.45549
Sum Weights
Sum Observations
Variance
Kurtosis
Corrected SS
Std Error Mean
41
-82.3
30.3511951
1.32319018
1214.0478
0.86039122
Basic Statistical Measures
Location
Mean
Median
Mode
-2.00732
-1.00000
-2.90000
Variability
Std Deviation
Variance
Range
Interquartile Range
5.50919
30.35120
26.70000
4.60000
Note: The mode displayed is the smallest of 4 modes with a count of 2.
88
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Tests for Location: Mu0=0
Test
-Statistic-
-----p Value------
Student's t
Sign
Signed Rank
t
M
S
Pr > |t|
Pr >= |M|
Pr >= |S|
-2.33303
-7.5
-164.5
0.0248
0.0275
0.0312
Bilag 3.4
Scenarie omkring effektivisering af reproduktionen



Sænke alder ved start inseminering (462 dage  420 dage)
Hæve ins.-pct. (24 %  50 %)
Hæve dræ.-pct. (56 %  60 %)
Økonomisk afkast ved disse ændringer, samt besætningsdynamikken for såvel køer som
ungdyr.
Dækningsbidrag efter 5 år:
Nudrift
DB pr. år
Scenarie
Forskel
kr. 1.535.347
kr. 1.601.699
kr. 66.352
kr. 10.380
kr. 10.810
kr. 430
kr. 1,12
kr. 1,16
kr. 0,04
DB pr. årsko
DB pr. kg EKM
Besætningsdynamik og ungdyr (gens. af år 6 til 10)
Nudrift
Scenarie
Forskel
Antal årskøer
147,9
148,2
0,3
Antal kælvninger
161,9
166,0
4,1
Udskiftningsprocent
38,3
40,0
1,7
Ufrivillig udskiftning pr. årsko, pct.
12,4
12,7
0,3
Frivillig udskiftning pr. årsko, pct.
18,9
20,2
1,2
Antal golddage pr. årsko
39,8
40,3
0,4
Pct 1. kalvskøer
37,1
37,7
0,6
Pct 2. kalvskøer
25,5
25,3
-0,1
Pct ældre køer
37,4
36,9
-0,5
Insemineringer pr. årsko, køer+kvier
2,83
2,85
0,02
Dødfødselpct.
11,0
10,9
-0,1
89
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Døde kalve antal.
3,0
3,1
0,1
Alder 1. kælvning
27,4
24,7
-2,7
150,8
140,5
-10,3
Krydsningskalve solgt
0,0
0,0
0,0
Kælvekvier købt
0,0
0,0
0,0
Kælvekvier solgt
2,2
4,9
2,7
Gns. antal ungdyr (antal årskvier)
Bilag 3.5 SimHerd beregninger på udlicitering af kvier
Scenarie 1, bedre reproduktion:
Kvier: start ins. 462  420 dage, ins. % 30  50, dr. % 52  60
Køer: ins. % 47  50, dr. % 43  60
Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10
Nudrift
Antal kælvninger
Udskiftningsprocent
% ældre køer
Dødfødsels %
Alder 1. kælvning
Kælvningsinterval
Antal solgte kælvekvier
161,9
38,3
37,4
11,0
27,4
396
2,2
Forskel i forhold til
nudriften
+9,4
-5,5
+10,4
-0,3
-2,8
-17
+14,9
Tilbageholdt efterbyrd
Børbetændelse
Yverbetændelse
Klov- og lemmelidelser
Døde køer
16,0
17,9
41,9
50,4
7,0
+2,2
+1,2
+5,4
+8,4
+0,7
9.284
10.426
-36
+154
1.535.347
10.380
+96.960
+618
Kg EKM pr. årsko
Kg EKM pr. årsko (malkedage)
DB pr. år
DB pr. årsko
Ydelsen pr. årsko falder som følge af den øgede sygdomsforekomst. Hvorimod ydelsen i
malkedage stiger som følge af et reduceret antal malkedage i laktationen (pga. den bedre
reproduktion), hvilket så resulterer i mere mælk pr. malkedag.
90
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Scenarie 2 - bedre reproduktion:
Kvier: start ins. 462  420 dage, ins. % 30  50, dr. % 52  60
Køer: ins. % 47  50, dr. % 43  60
- færre procent dødfødte (9,2  5), lavere forekomst af efterbyrd (16  8)
og børbetændelse (16  8), samt + 1 kg topydelse
Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10
Nudrift
Forskel i forhold til
nudriften
+10,0
-5,2
+10,1
-5,0
-2,8
-18
+18,0
Antal kælvninger
Udskiftningsprocent
% ældre køer
Dødfødsels %
Alder 1. kælvning
Kælvningsinterval
Antal solgte kælvekvier
161,9
38,3
37,4
11,0
27,4
396
2,2
Tilbageholdt efterbyrd
Børbetændelse
Yverbetændelse
Klov- og lemmelidelser
Døde køer
16,0
17,9
41,9
50,4
7,0
-7,2
-10,0
+5,9
+8,6
+0,9
9.284
10.426
+247
+454
1.535.347
10.380
+200.894
+1.315
Kg EKM pr. årsko
Kg EKM pr. årsko (malkedage)
DB pr. år
DB pr. årsko
91
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Scenarie 3 - bedre reproduktion:
Kvier: start ins. 462  420 dage, ins. % 30  50, dr. % 52  60
Køer: ins. % 47  50, dr. % 43  60
- færre procent dødfødte (9,2  5), lavere forekomst af efterbyrd (16  8) og
børbetændelse (16  8), samt + 1 kg topydelse
- færre klov- og lemmelidelser (100  75) og færre ufrivillige udsætninger
(7,5  5)
Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10
Nudrift
Forskel i forhold til
nudriften
+6,8
-9,1
+14,1
-4,9
-2,8
-19
+22,6
Antal kælvninger
Udskiftningsprocent
% ældre køer
Dødfødsels %
Alder 1. kælvning
Kælvningsinterval
Antal solgte kælvekvier
161,9
38,3
37,4
11,0
27,4
396
2,2
Tilbageholdt efterbyrd
Børbetændelse
Yverbetændelse
Klov- og lemmelidelser
Døde køer
16,0
17,9
41,9
50,4
7,0
-7,7
-10,4
+6,6
-0,1
+0,2
9.284
10.426
+300
+536
1.535.347
10.380
+257.236
+1.669
Kg EKM pr. årsko
Kg EKM pr. årsko (malkedage)
DB pr. år
DB pr. årsko
Forekomsten af klov- og lemmelidelser ændres ikke i forhold til nudriften på trods af en
nedsættelse i risikoen. Det skyldes, at køernes holdbarhed bliver bedre (og der dermed vil
optræde en større gruppe af ældre køer +14,1 %), hvorved der så vil være en øget risiko for
forekomst af klov- og lemmelidelser. Dette kan tydeligt ses ved at sammenligne scenarie 2 og
3, hvor forekomsten i scenarie 2 er steget med 8,6 %, hvor der i scenarie 3 (ved en reduktion
af forekomsten) ikke viser en forskel i forhold til nudriften. Så reelt er der sket et fald i
forekomsten af klov- og lemmelidelser, hvis vi ser det i forhold til scenarie 2, som er det vi
kører videre ud fra.
92
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Scenarie 4 - bedre reproduktion:
Kvier: start ins. 462  420 dage, ins. % 30  50, dr. % 52  60
Køer: ins. % 47  50, dr. % 43  60
- færre procent dødfødte (9,2  5), lavere forekomst af efterbyrd (16  8) og
børbetændelse (16  8), samt + 2 kg topydelse
- færre klov- og lemmelidelser (100  75) og færre ufrivillige udsætninger
(7,5  5)
Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10
Nudrift
Forskel i forhold til
nudriften
+7,0
-8,6
+13,9
-4,9
-2,8
-19
+21,9
Antal kælvninger
Udskiftningsprocent
% ældre køer
Dødfødsels %
Alder 1. kælvning
Kælvningsinterval
Antal solgte kælvekvier
161,9
38,3
37,4
11,0
27,4
396
2,2
Tilbageholdt efterbyrd
Børbetændelse
Yverbetændelse
Klov- og lemmelidelser
Døde køer
16,0
17,9
41,9
50,4
7,0
-7,3
-10,2
+6,3
+0,3
+0,1
9.284
10.426
+566
+818
1.535.347
10.380
+326.570
+2.137
Kg EKM pr. årsko
Kg EKM pr. årsko (malkedage)
DB pr. år
DB pr. årsko
93
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Scenarie 5 - bedre reproduktion:
Kvier: start ins. 462  420 dage, ins. % 30  50, dr. % 52  60
Køer: ins. % 47  50, dr. % 43  60
- færre procent dødfødte (9,2  5), lavere forekomst af efterbyrd (16  8) og
børbetændelse (16  8), samt + 1 kg topydelse
- færre klov- og lemmelidelser (100  75) og færre ufrivillige udsætninger (7,5
 5)
- færre tilfælde af mælkefeber (2,21,5), flere køer (150155), persistens
som landsgennemsnit
Udvalgte tekniske nøgletal for simuleringsår 6 til 10
Nudrift
Forskel i forhold til
nudriften
+12,4
-8,7
+14,1
-5,0
-2,8
-19
+22,4
Antal kælvninger
Udskiftningsprocent
% ældre køer
Dødfødsels %
Alder 1. kælvning
Kælvningsinterval
Antal solgte kælvekvier
161,9
38,3
37,4
11,0
27,4
396
2,2
Tilbageholdt efterbyrd
Børbetændelse
Yverbetændelse
Klov- og lemmelidelser
Døde køer
16,0
17,9
41,9
50,4
7,0
-7,3
-10,3
+6,4
+0,1
0,0
9.284
10.426
+653
+838
1.535.347
10.380
+416.589
+2.317
Kg EKM pr. årsko
Kg EKM pr. årsko (malkedage)
DB pr. år
DB pr. årsko
94
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Nykælver
Bilag 4.1: EpiCalc-udskrift, Dødfødte – 1. kalvs
Tables - 2-by-2 stratified
dødfødte - paritet
Stratum 1
|
+
- | Total
-------+-------------+------+ |
8
42 |
50
- |
5
68 |
73
-------+-------------+------Total |
13
110 |
123
Risk ratio [95% CI]
Odds ratio [95% CI]
Yates corrected Chi-square
p-value
:
:
:
:
2,34
2,59
1,75
0,185891
[0,81; 6,73]
[0,79; 8,44]
Bilag 4.2: EpiCalc-udskrift, Dødfødte-tyrekalve
Tables - 2-by-2 stratified
Dødfødte - tyrekalve vs. kviekalve
Stratum 1
|
+
- | Total
-------+-------------+------+ |
9
56 |
65
- |
4
54 |
58
-------+-------------+------Total |
13
110 |
123
Risk ratio [95% CI]
Odds ratio [95% CI]
Yates corrected Chi-square
p-value
:
:
:
:
2,01
2,17
0,92
0,338215
[0,65; 6,17]
[0,63; 7,47]
Bilag 4.3: EpiCalc-udskrift, Dødfødte-tvillinger
Tables - 2-by-2 stratified
11:19:33, 21-05-2012
Stratum 1
|
+
- | Total
-------+-------------+------+ |
6
6 |
12
- |
7
105 |
112
-------+-------------+------Total |
13
111 |
124
Risk ratio [95% CI]
Odds ratio [95% CI]
Yates corrected Chi-square
p-value
:
:
:
:
8,00
15,00
17,69
0,000026
[3,21; 19,95]
[3,83; 58,79]
95
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 4.4: Logistisk regression dannet i SAS, dødfødte risikofaktorer, 1. kalvs
Type 3 Analysis of Effects
Effect
DF
Wald
Chi-Square
Pr > ChiSq
1
1
1
3
0.5352
0.5280
0.4254
0.1797
0.4644
0.4674
0.5142
0.9808
Age1klv
Age1klv*Age1klv
nyk_huld
klvn_kvartal
Analysis of Maximum Likelihood Estimates
Parameter
DF
Estimate
Standard
Error
Wald
Chi-Square
Pr > ChiSq
1
1
1
1
1
1
1
-4704.1
11.7702
-0.00717
-39.8028
5.2824
1.9016
-15.6318
6459.7
16.0886
0.00987
61.0250
31.8662
25.5715
43.8576
0.5303
0.5352
0.5280
0.4254
0.0275
0.0055
0.1270
0.4665
0.4644
0.4674
0.5142
0.8683
0.9407
0.7215
Intercept
Age1klv
Age1klv*Age1klv
nyk_huld
klvn_kvartal
1
klvn_kvartal
2
klvn_kvartal
3
Odds Ratio Estimates
Point
Estimate
Effect
nyk_huld
klvn_kvartal 1 vs 4
95% Wald
Confidence Limits
<0.001
0.042
<0.001
<0.001
>999.999
>999.999
Bilag 4.5: Logistisk regression dannet I SAS, dødfødte risikofaktorer, ældre køer.
Type 3 Analysis of Effects
Effect
nyk_huld
klvn_kvartal
gestlgd
DF
Wald
Chi-Square
Pr > ChiSq
1
3
1
0.1675
0.1015
1.6910
0.6824
0.9917
0.1935
Analysis of Maximum Likelihood Estimates
Parameter
Intercept
nyk_huld
klvn_kvartal 1
klvn_kvartal 2
klvn_kvartal 3
gestlgd
DF
Estimate
Standard
Error
Wald
Chi-Square
Pr > ChiSq
1
1
1
1
1
1
31.2144
-0.7672
2.5425
2.2020
-7.5051
-0.1205
45.4929
1.8748
37.6406
37.6493
112.9
0.0927
0.4708
0.1675
0.0046
0.0034
0.0044
1.6910
0.4926
0.6824
0.9461
0.9534
0.9470
0.1935
96
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 4.6: Flowdiagram over kælvningsforløbet
97
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 4.7: HerdViewgrafer over forekomsten af efterbyrd hos hhv. 1. kalvs, 2. kalvs og
ældre køer:
┌────────────────────── Ugentlig forekomst af Efterbyrd ──────────────────────┐
│
- 10 #
│
│
│
│
- 8
│
│
│
│
- 6
│
│
│
│
- 4 Paritet: *,1 │
│
│
│
▓ - 2
│
│▓▓____________▓▓___▓__▓___▓____▓___________________▓▓_____▓_
│
└--Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-Ma 2012─────────────┘
┌────────────────────── Ugentlig forekomst af Efterbyrd ─────────────────────3─┐
│
- 10 #
│
│
│
│
- 8
│
│
│
│
- 6
│
│
│
│
- 4 Paritet: *,2 │
│
│
│
▓
- 2
│
│____________________▓___▓_▓_________________________________
│
└--Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-Ma 2012─────────────┘’
98
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
┌────────────────────── Ugentlig forekomst af Efterbyrd ─────────────────────1─┐
│
- 10 #
│
│
│
│
- 8
│
│
│
│
- 6
│
│
│
│
- 4 Pa *,3,4,5,6 │
│
│
│
- 2
│
│___▓____▓▓______▓____▓_▓______▓_▓_▓____________▓____________
│
└--Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-Ma 2012─────────────┘
Bilag 4.8: EpiCalc-udskrift – efterbyrd og dødfødte
Tables - 2-by-2 stratified
Dødfødt (e) - efterbyrd (d)
Stratum 1
|
+
- | Total
-------+-------------+------+ |
7
3 |
10
- |
16
91 |
107
-------+-------------+------Total |
23
94 |
117
Risk ratio [95% CI]
Odds ratio [95% CI]
Yates corrected Chi-square
p-value
:
:
:
:
4,68
13,27
14,23
0,000162
[2,55; 8,59]
[3,10; 56,75]
Bilag 4.9: SAS-analyse, logistisk regression, tilbageholdt efterbyrd – kontinuere var.
Test af hypotese om sammenhæng mellem efterbyrd og relevante risikofaktorer
95
-- logistisk regression/analyse
09:37 Monday, May 21, 2012
-- dette er en multivariabel analyse, fordi I har 2 eller flere forklarende (X) variabler
The LOGISTIC Procedure
WARNING: The validity of the model fit is questionable.
Model Fit Statistics
Criterion
AIC
SC
-2 Log L
R-Square
0.2335
Intercept
Only
Intercept
and
Covariates
27.348
28.959
25.348
29.508
40.785
15.508
Max-rescaled R-Square
0.4708
Testing Global Null Hypothesis: BETA=0
Test
Likelihood Ratio
Score
Wald
Chi-Square
DF
Pr > ChiSq
9.8396
10.8892
4.6665
6
6
6
0.1316
0.0919
0.5872
Type 3 Analysis of Effects
99
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Effect
DF
Wald
Chi-Square
Pr > ChiSq
1
1
1
3
1.0493
0.9945
0.6627
2.3804
0.3057
0.3186
0.4156
0.4973
Age1klv
Age1klv*Age1klv
nyk_huld
klvn_kvartal
Analysis of Maximum Likelihood Estimates
Parameter
Intercept
Age1klv
Age1klv*Age1klv
nyk_huld
klvn_kvartal
1
klvn_kvartal
2
klvn_kvartal
3
DF
Estimate
Standard
Error
Wald
Chi-Square
Pr > ChiSq
1
1
1
1
1
1
1
-176.6
0.4106
-0.00023
-2.4785
2.3318
4.2984
-7.8179
175.0
0.4008
0.000233
3.0447
36.4811
36.4828
109.4
1.0187
1.0493
0.9945
0.6627
0.0041
0.0139
0.0051
0.3128
0.3057
0.3186
0.4156
0.9490
0.9062
0.9430
Bilag 4.10: Lineær regression, Tilbageholdt efterbyrd + metritis– ydelse (3+)
Lineær regression - multivariabel analyse - tredjekalvs og ældre
91
09:37 Monday, May 21, 2012
The GLM Procedure
Dependent Variable: EKMtotal
Total 305 day milk production
Source
DF
Sum of
Squares
Mean Square
F Value
Pr > F
Model
6
19667616.12
3277936.02
1.35
0.2715
Error
25
60547874.33
2421914.97
Corrected Total
31
80215490.45
R-Square
Coeff Var
Root MSE
EKMtotal Mean
0.245185
16.26414
1556.250
9568.601
Source
nyk_huld
eb_treat
met_treat
klvn_kvartal
Parameter
Intercept
nyk_huld
eb_treat
eb_treat
met_treat
met_treat
klvn_kvartal
klvn_kvartal
klvn_kvartal
klvn_kvartal
DF
Type III SS
Mean Square
F Value
Pr > F
1
1
1
3
3598957.19
10082929.73
3068775.77
1888506.67
3598957.19
10082929.73
3068775.77
629502.22
1.49
4.16
1.27
0.26
0.2342
0.0520
0.2710
0.8535
Estimate
0
1
0
1
1
2
3
4
5404.596577
1022.457027
1700.528128
0.000000
-898.246504
0.000000
326.216841
-500.898305
112.764072
0.000000
B
B
B
B
B
B
B
B
B
Standard
Error
t Value
Pr > |t|
2648.985992
838.757023
833.431471
.
797.980729
.
825.252265
883.706526
744.204282
.
2.04
1.22
2.04
.
-1.13
.
0.40
-0.57
0.15
.
0.0520
0.2342
0.0520
.
0.2710
.
0.6960
0.5759
0.8808
.
100
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 4.11: Metritisdata fra Dyreregistreringen 2/2/2011-2/2/2012.
1669: kælvning → BB 1 UEK, beh. 3 dage med Penovet → kælvning → EB → BB, beh. 3 dage → 10
dages pause i beh, hvorefter koen behandles i yderligere 3 dage.
1583: kælvning → BB 1 UEK+ LDA → kælvning d. 3/2 → BB d. 8/2, beh i 4 dage.
2036: kælvning →BB 6 DEK, beh i 2 dage → 3 uger senere behandles igen mod BB i 4 dage →
aflivning.
2007: kælvning → BB 1 UEK, beh. 3 dage → kælvning, og BB 10 DEK, beh i 3 dage.
2041: kælvning → BB 1 UEK, beh 3 dage.
2065: kælvning → EB, 14 dage senere = BB, beh i 4 dage.
2097: kælvning → EB → BB dagen efter, beh 3 dage.
1947: kælvning → EB, beh 4 dage → 12 dage senere = BB, beh i 4 dage →EB → død.
2079: kælvning →1,5 måned senere = BB → død 2 dage senere
1653: kælvning → EB i 2 dage → 1 uge senere = BB, beh i 3 dage, så pause 5 dage og herefter beh i 3
dage → kælvning → BB samme dag som kælv, beh 3 dage, pause i 6 dage, og herefter beh 2 dage.
2080: kælvning → BB samme dag, beh 3 dage → 8 dage efter beh igen 1 dag.
1936: kælvning → BB 10 DEK, beh 3 dage → kælvning → EB → BB dagen efter, beh i 3 dage →
EB, beh 3 dage → slagtes 4 måneder senere
2123: kælvning → BB 1 UEK, beh 2 dage
1791: kælvning → EB, beh 3 dage → kælvning → BB 10 DEK, beh 3 dage → kælvning → BB 1
UEK, beh 3 dage.
2131: kælvning → BB 14 DEK, beh 2 dage.
2081: kælvning → BB 6 DEK, beh 3 dage.
1763: kælvning → BB + LDA 5 DEK → kælvning → EB 3 DEK, beh 3 dage → BB + ketose 12
dage senere, beh 2 dage → slagt.
2061: kælvning → BB 9 DEK, beh 3 dage.
1488: kælvning → mælkefeber → BB 1 UEK, beh 3 dage.
1204: kælvning → EB, beh 1 dag → 20 dage senere = ketose → 7 dage senere = BB→ kælvning →
BB 5 DEK, beh 1 dag + beh for EB i 3 dage → 4 dage senere = der beh mod BB i yderligere 3 dage.
2173: kælvning → BB 9 DEK, beh 3 dage.
2115: kælvning → skedebetændelse + BB 14 DEK, beh i 4 dage → død.
2168: kælvning → EB, beh 3 dage → BB i de 3 efterfølgende dage.
101
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 4.12: VPR-plots for 1. kalvs og 3+ (metritis).
Bilag 4.13: HerdView grafer over forekomsten af kælvninger for hhv. 1. kalvs og 3+.
┌─────────────────────── Ugentlig forekomst af Kælvning ─────────────────────2─┐
│
- 10 #
│
│
│
│
- 8
│
│
│
│
▓ - 6
│
│
▓▓
│
│
▓▓ - 4 Paritet:
1 │
│
▓
▓
▓
▓▓
│
│
▓
▓
▓ ▓
▓▓
▓
▓ ▓
▓▓ - 2
│
│▓▓▓▓_▓▓_▓▓▓▓_▓_▓_▓▓▓_▓▓_▓___▓▓▓_____▓_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓__▓_▓▓▓▓▓▓▓
│
└--Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-Ma 2012─────────────┘
102
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
┌─────────────────────── Ugentlig forekomst af Kælvning ─────────────────────1─┐
│
- 10 #
│
│
│
│
- 8
│
│
│
│
- 6
│
│
│
│
▓
▓
- 4 Pa *,3,4,5,6 │
│
▓
▓
▓
▓
│
│▓ ▓ ▓ ▓
▓▓ ▓ ▓▓ ▓
▓▓
▓▓▓▓ - 2
│
│▓▓▓_▓▓▓▓_▓▓_▓_▓__▓▓▓__▓▓▓▓▓▓_▓▓__▓▓▓__▓_▓___▓▓____▓▓__▓▓▓▓▓_
│
└--Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-Ma 2012─────────────┘
F7 Afslut F10 Funktioner
Data: KO_ALL~1.HV
Def: REPRO.DEF
Bilag 4.14: HerdViewgrafer over forekomsten af kælvninger for samtlige pariteter
┌─────────────────────── Ugentlig forekomst af Kælvning ─────────────────────1─┐
│
- 20 #
│
│
│
│
- 16
│
│
│
│
▓ - 12
│
│
▓▓
│
│
▓
▓▓ - 8
│
│
▓
▓▓
▓
▓
▓▓ ▓▓
│
│▓▓▓ ▓▓ ▓
▓▓▓ ▓▓▓▓ ▓ ▓▓ ▓
▓▓ ▓
▓▓▓▓▓ - 4
│
│▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓__▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓_▓▓▓▓▓▓▓
│
└--Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-Ma 2012─────────────┘
F7 Afslut F10 Funktioner
Data: KO_ALL~1.HV
Def: REPRO.DEF
Bilag 4.15: SAS-analyse, X2-test over tilbageholdt efterbyrd og metritis
The FREQ Procedure
Table of eb_treat by met_treat
eb_treat
met_treat
Frequency|
Percent |
Row Pct |
Col Pct |
0|
1| Total
---------+--------+--------+
0 |
206 |
25 |
231
| 78.63 |
9.54 | 88.17
| 89.18 | 10.82 |
| 92.79 | 62.50 |
---------+--------+--------+
1 |
16 |
15 |
31
|
6.11 |
5.73 | 11.83
| 51.61 | 48.39 |
|
7.21 | 37.50 |
---------+--------+--------+
Total
222
40
262
84.73
15.27
100.00
Statistics for Table of eb_treat by met_treat
Statistic
DF
Value
Prob
------------------------------------------------------
103
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Chi-Square
Likelihood Ratio Chi-Square
Continuity Adj. Chi-Square
Mantel-Haenszel Chi-Square
Phi Coefficient
Contingency Coefficient
Cramer's V
1
1
1
1
29.8139
22.6023
26.9808
29.7001
0.3373
0.3196
0.3373
<.0001
<.0001
<.0001
<.0001
WARNING: 25% of the cells have expected counts less
than 5. Chi-Square may not be a valid test.
Fisher's Exact Test
---------------------------------Cell (1,1) Frequency (F)
206
Left-sided Pr <= F
1.0000
Right-sided Pr >= F
2.455E-06
Table Probability (P)
Two-sided Pr <= P
2.165E-06
2.455E-06
Sample Size = 262
Bilag 4.16: SAS-analyse, lineær regression, metritis-ydelse, 1.kalvs.
Lineær regression - multivariabel analyse
- førstekalvs
R-Square
Coeff Var
Root MSE
EKMtotal Mean
0.448118
8.955680
734.5260
8201.789
Source
Age1klv
Age1klv*Age1klv
nyk_huld
eb_treat
met_treat
klvn_kvartal
Parameter
Intercept
Age1klv
Age1klv*Age1klv
nyk_huld
eb_treat
eb_treat
met_treat
met_treat
klvn_kvartal
klvn_kvartal
klvn_kvartal
klvn_kvartal
DF
Type III SS
Mean Square
F Value
Pr > F
1
1
1
1
1
3
515.942
12.004
22546.719
682438.536
2863254.616
1193692.209
515.942
12.004
22546.719
682438.536
2863254.616
397897.403
0.00
0.00
0.04
1.26
5.31
0.74
0.9756
0.9963
0.8401
0.2740
0.0321
0.5420
Estimate
0
1
0
1
1
2
3
4
34
7493.790648
-1.050243
0.000090
126.197766
690.697617
0.000000
895.793536
0.000000
-518.913622
-396.649182
-377.831066
0.000000
B
B
B
B
B
B
B
B
B
Standard
Error
t Value
Pr > |t|
15652.27960
33.96225
0.01908
617.32972
614.13433
.
388.85271
.
436.27828
468.75310
391.32989
.
0.48
-0.03
0.00
0.20
1.12
.
2.30
.
-1.19
-0.85
-0.97
.
0.6373
0.9756
0.9963
0.8401
0.2740
.
0.0321
.
0.2482
0.4075
0.3458
.
104
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 4.17: VPR-plots over fedtprocentens udvikling for hhv. 1. kalvs, 2. kalvs og 3+.
105
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 4.18: VPR-plots over ketosetilfælde hos hhv. 1. kalvs, 2.kalvs og 3+.
106
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 4.19: XmR-chart for fedt/protein-ratio fra 28/2/2010-28/2/2012.
107
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Malkekøer
Bilag 5.1 Sengebåseopmåling
Bilag 5.2 Egne sengebåseopmålinger
Egne opmålinger (anbefalinger angivet i parentes):
B, længde af
seng fra
midten/væg
2,6 meter
Yderrække
(3 m)
(mod væg)
Midterrækker 2,25 meter
(2,85 m)
(mod
hinanden),
Midterrækker 2 meter
(2,85 m)
(mod
hinanden)
C, længde af
madras fra
brystbom
2 meter
(1,80 m)
Ingen
brystbom
for-bom
E, længde af
seng fra
nakkebom
1,52 meter
(1,75 m)
1,6 meter
(1,75 m)
F,
nakkeboms
højde
1,1 meter
(1,20 m)
1,17 meter
(1,20 m)
Sengebåsbredde
1,07 meter
(1,20 m)
0,98 meter
(1,25 m)
1,1 meter
(1,25m)
1,18 meter
(1,25 m)
108
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 5.3 VPR-plots, laktationskurver
109
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 5.4 SimHerd, udregning for persistens som landsgennemsnit
Dækningsbidrag
DB pr. år
Nudrift
Scenarie
Forskel
kr. 1.535.347
kr. 1.624.497
kr. 89.150
kr. 10.380
kr. 10.973
kr. 594
kr. 1,12
kr. 1,14
kr. 0,02
DB pr. årsko
DB pr. kg EKM
Bilag 5.5 SimHerd, udregning for sænket celletal
Ydelse og celletal (gens. af år 6 til 10)
Nudrift
Mælkeydelse pr. årsko
Mælkeydelse pr. årsko (malkedage)
Tankcelletal, leveret
Scenarie
Forskel
9284
9425
140
10426
10579
154
252771
133314
-119457
Dækningsbidrag
DB pr. år
DB pr. årsko
DB pr. kg EKM
Nudrift
Scenarie
Forskel
kr. 1.535.347
kr. 1.607.893
kr. 72.546
kr. 10.380
kr. 10.889
kr. 509
kr. 1,12
kr. 1,16
kr. 0,04
110
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 5.6 Hygiejnescore, fra
http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Filer/LLecesamling.pdf
Hygiejnescore 1-4
Bilag 5.7 Lactocordermålinger fra XXXXX
fra Rapport yversundhed CHR XXXXX af DD, praksis P, d 22-12-2010.
111
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 5.8 VPA, Celletal og Sygdom
__Første laktation______Anden laktation______Senere laktationer_
N Målt (!!) Lav-høj| N Målt (!!) Lav-høj| N Målt (!!) Lav-høj
------------------------------------|---------------------|--------------------CELLETAL OG SYGDOM
|
|
Ctal i tidl lakt125 111*(50) 118 199|119 381*(100)187 316|135 623*(150)303 497
Ctal i senlakt
41 179*(100)127 211| 37 265*(150)208 340| 34 259*(200)294 463
Yver tidl,%obs 217
8
1 17|151
9
1 22|183
8
1 26
Sygdom,%obs
217 86
0 85|151
93
0 85|183
90
0 83
Mælkefeber,%beh 219
0
0
0|155
1 (1)
0
1|184
4*(1)
2 10
Ketose,%obs/beh 215
8
0
4|148
9
1
5|181
14
2 10
SygBeh<50 dek,% 215 35
18 32|148
40
20 33|181
50
31 45
SygBeh>49 dek,% 186 51
18 35|140
66
24 42|158
59
27 43
------------------------------------|---------------------|---------------------
Bilag 5.9 VPA, HerdView analyser
HerdView analyse af yverlidelser i relation til tid efter kælvning, samt kronisk celletal i
relation til yverlidelser, delt op efter paritet
1. kalvs:
┌───────────────────────── Tidsanalyse af Yverlidelse ───────────────────────3─┐
│
- 10 %
│
│
│
│
- 8
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 6
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4 Paritet:
1 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 2
│
│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
Kælvninger: 61
Yverlidelser: 12
┌────────────────────── Tidsanalyse af Kronisk celletal ─────────────────────1─┐
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 30 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 24
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 18
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12 Paritet:
1 │
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 6
│
│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Yverlide─┘
Yverbehandlinger hos 1. kalvs køer: 12
Behandlingseffekt: 70 %
112
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
2. kalvs:
┌───────────────────────── Tidsanalyse af Yverlidelse ───────────────────────2─┐
│
- 20 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 8 Paritet:
2 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4
│
│_______▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
Kælvninger: 25
Yverlidelser: 15
┌────────────────────── Tidsanalyse af Kronisk celletal ─────────────────────2─┐
│
- 60 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 48
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 36
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 24 Paritet:
2 │
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12
│
│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Yverlide─┘
Yverbehandlinger hos 2. kalvs køer: 15
Behandlingseffekt: 45 %.
3.+ kalvs:
┌───────────────────────── Tidsanalyse af Yverlidelse ───────────────────────1─┐
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 30 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 24
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 18
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12 Pari 3,4,5,6 │
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 6
│
│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
Kælvninger: 59
Yverbehandlinger: 32
┌────────────────────── Tidsanalyse af Kronisk celletal ─────────────────────3─┐
│
- 40 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 32
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 24
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16 Pari 3,4,5,6 │
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 8
│
│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Yverlide─┘
Yverbehandlinger hos 3.+ kalvs køer: 32
Behandlingseffekt: 76 %
113
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
HerdView analyse af yverlidelser og akut celletal i relation til tid efter kælvning, delt op efter
paritet, med formålet at sammenligne tidspunkterne for de to hændelser for at se
sammenhæng.
1. kalvs:
Kælvninger: 61
Akut celletal: 37
Yverlidelser: 12
┌──────────────────────── Tidsanalyse af Akut celletal ──────────────────────1─┐
│
- 50 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓- 40
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 30
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 20 Paritet:
1 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 10
│
│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
┌───────────────────────── Tidsanalyse af Yverlidelse ───────────────────────2─┐
│
- 10 %
│
│
│
│
- 8
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 6
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4 Paritet:
1 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 2
│
│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
2. kalvs:
Kælvninger: 25
Akut celletal: 35
Yverlidelser: 15
┌──────────────────────── Tidsanalyse af Akut celletal ──────────────────────1─┐
│
- 80 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 64
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 48
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 32 Paritet:
2 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16
│
│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
114
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
┌───────────────────────── Tidsanalyse af Yverlidelse ───────────────────────2─┐
│
- 20 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 8 Paritet:
2 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4
│
│_______▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
3.+ kalvs:
Kælvninger: 59
Akut celletal: 32
Yverlidelser: 72
┌──────────────────────── Tidsanalyse af Akut celletal ──────────────────────1─┐
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 70 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 56
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 42
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 28 Pari 3,4,5,6 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 14
│
│___▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
┌───────────────────────── Tidsanalyse af Yverlidelse ───────────────────────2─┐
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 30 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 24
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 18
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12 Pari 3,4,5,6 │
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 6
│
│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
Bilag 5.10 VPA, Tankmælksundersøgelse, PCR
-
det går den rigtige vej (fra 2009 til 2011 bliver CT-værdierne højere).
115
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 5.11 klovlidelser
Ifølge Herdview er forekomsten af lemmelidelser forfordelt på de perioder, hvor der har været
klovbeskæring på gården. Dette indikerer, at det er en forbindelse mellem klovbeskæringen
og forekomsten af lemmelidelser.
┌──────────────────── Ugentlig forekomst af Klovbeskæring ───────────────────1─┐
│
▓
- 70 %
│
│
▓
│
│
▓
- 56
│
│
▓
│
│
▓
▓
- 42
│
│
▓
▓
│
│
▓
▓
- 28 1,2,3,4,5,6 │
│
▓
▓
│
│
▓▓
▓▓
- 14
│
│___▓▓▓▓▓____________________▓▓▓▓▓▓__________________________
│
└---Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-M 2012─────────────┘
Figur fra Herdview hvor man kan se hvornår klovbeskæringer finder sted på året.
┌───────────────────── Ugentlig forekomst af Lemmelidelse ───────────────────2─┐
│
▓
- 70 %
│
│
▓
│
│
▓
- 56
│
│
▓
│
│
▓
▓
- 42
│
│
▓
▓
│
│
▓
▓
- 28 1,2,3,4,5,6 │
│
▓
▓
│
│
▓▓
▓▓
- 14
│
│___▓▓▓▓_▓_________▓______▓__▓▓▓▓▓__________▓▓_____▓_▓▓______
│
└---Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-M 2012─────────────┘
Figur fra Herdview hvor man kan se hvornår klovbeskæringer finder sted på året.
116
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 5.12
117
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 5.13
118
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
119
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 5.13a
Bilag 5.14
┌─────────────────────────── Tidsanalyse af Afgang ──────────────────────────1─┐
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 20 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 8 Paritet:
1 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4
│
│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
Tidspunkt for afgang efter kælvning for 1. kalvs køerne.
120
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
┌─────────────────────────── Tidsanalyse af Afgang ──────────────────────────1─┐
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 10 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 8
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 6
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4 Paritet:
2 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 2
│
│____________________▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
Tidspunkt for afgang efter kælvning for 2. kalvs køerne.
┌─────────────────────────── Tidsanalyse af Afgang ──────────────────────────1─┐
│
▓▓▓▓- 70 %
│
│
▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓- 56
│
│
▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓- 42
│
│
▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 28 Pari 3,4,5,6 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 14
│
│_____▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
Tidspunkt for afgang efter kælvning for ældre køer.
┌─────────────────────── Tidsanalyse af Selvdød/aflivet ─────────────────────2─┐
│
- 10 %
│
│
│
│
- 8
│
│
│
│
- 6
│
│
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4 Paritet:
1 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 2
│
│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
Tidspunkt for selvdød/aflivet efter kælvning for1. kalvs køerne.
┌─────────────────────── Tidsanalyse af Selvdød/aflivet ─────────────────────1─┐
│
- 20 %
│
│
│
│
- 16
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 12
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 8 Pari 3,4,5,6 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 4
│
│__________▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
Tidspunkt for selvdød/aflivet efter kælvning for ældre køerne.
Bilag 5.15
1.kalvs afgang
Antal 1. kalvs i besætningen = ca. 39 % = 135 køer x 0,39 = 53 1. kalvs.
Beregninger dannet på baggrund af HerdView –grafen ”Afgang”:
121
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
53 køer = 100 % →1 % = 53 x 0,01 = 0,53 køer.
Aflæst ved dag 50 DEK = 6 % → 6 x 0,53 = ca. 3 1. kalvs køer har afgang inden 50DEK
Aflæst ved 150 DEK = 15 % → 15 x 0,53 = ca. 8 1. kalvs køer har afgang inden 150 DEK
Beregninger dannet på baggrund af HerdView–grafen ”Selvdød/aflivet”:
Aflæst ved 150 DEK = ca. 4 % →4 x 0,53 = ca. 2 selvdøde/aflivede 1. kalvs køer inden 150
DEK.
Dvs. kun 2 ud af de i alt 8 afgåede køer er udgået fra besætningen pga. at de er selvdøde eller
aflivede og de resterende 6 må være blevet slagtet, da der ikke sælges dyr til levebrug.
2.kalvs afgang
Antal 2. kalvs i besætningen = 26 % → 135 køer x 0,26 = 35 2. kalvs køer.
Beregninger dannet på baggrund af HerdView –grafen ”Afgang”:
35 køer = 100 % →1 % = 35 x 0,01 = 0,35 køer.
Aflæst ved dag 150 DEK = ca. 5,5 % → 5,5 x 0,35 køer = 2 afgåede 2.kalvs køer inden 150
DEK.
Der er ifølge HerdView ingen 2. kalvs køer, der er selvdøde/aflivet, hvorfor de 2 køer må
være blevet slagtede.
3+ køer-afgang
Antal 3+ køer i besætningen = ca. 36 % = 135 køer x 0,36 = 48,6 køer.
Beregninger dannet på baggrund af HerdView –grafen ”Afgang”:
48,6 køer = 100 % →1 % = 48,6 x 0,01 = 0,486 køer.
Aflæst ved dag 50 DEK = 7 % → 7 x 0,486 = ca. 3 køer (3+) har afgang inden 50DEK
Aflæst ved 150 DEK = 11 % → 11 x 0,486 = ca. 6 køer (3+) har afgang inden 150 DEK
Beregninger dannet på baggrund af HerdView–grafen ”Selvdød/aflivet”:
Aflæst ved 150 DEK = ca. 7 % → 7 x 0,486 = ca. 3 selvdøde/aflivede 3+ køer inden 150
DEK.
Dvs. 6 af de afgåede 3+ køer er slagtede, mens 3 er selvdøde/aflivet inden 150 DEK.
122
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 5.16 Fodringsplan, malkekøer
123
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 5.17 Vilomin 8540031, eget foto
Bilag 5.18: Oversigt over ins.-raten og dræ.-raten hos køerne
┌───────────────────────────── Inseminerings-rate ───────────────────────────3─┐
│
-100 %
│
│
│
│
- 80
│
│
│
│
- 60
│
│▓ ▓
▓ ▓▓
│
│▓ ▓
▓▓▓▓
▓▓▓▓▓
▓
- 40 1,2,3,4,5,6 │
│▓▓▓
▓▓▓▓▓▓▓
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
▓▓ ▓▓▓ ▓▓▓░░░░
│
│▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓░░░░░- 20
│
│▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓░░░░░
│
└---Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-M 2012─────────────┘
Inseminerings-raten på alle køerne hentet fra Herdview
124
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
┌────────────────────────────── Drægtigheds-rate ────────────────────────────1─┐
│
-100 %
│
│
│
│
- 80
│
│
▓
│
│
▓▓▓
▓▓▓▓▓ ▓
▓
- 60
│
│▓▓
▓
▓▓
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
▓ ▓ ▓
▓▓
│
│▓▓ ▓ ▓▓
▓▓
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓ ▓▓
- 40 1,2,3,4,5,6 │
│▓▓▓▓▓ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
░░░
│
│▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓░░░░░░░- 20
│
│▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓░░░░░░░
│
└---Feb-Mar-Apr-Maj--Jun-Jul-Aug--Sep-Okt--Nov-Dec-Jan--Feb-M 2012─────────────┘
Drægtigheds-raten på alle køerne hentet fra Herdview
Bilag 5.19
┌─────────────────────── Tidsanalyse af Positiv drægtig ─────────────────────1─┐
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 80 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓<-│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 64
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
--->▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 48
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 32 Paritet:
1 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16
│
│______▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
Kurven for 1. kalvs køerne viser at antal tomdage ved 50 % drægtige er ca. 14 uger.
De første køer bliver drægtige ca 6 ½ uge (= 45,5 DEK).
┌─────────────────────── Tidsanalyse af Positiv drægtig ─────────────────────1─┐
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 80 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓<-│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 64
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
---->▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 48
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 32 Paritet:
2 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16
│
│____▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
Kurven for 2. kalvs køerne viser at antal tomdage ved 50 % drægtige er ca. 18 uger.
De første køer bliver drægtige ca. 4 uger (= 28 DEK).
Bilag 5.20
┌─────────────────────── Tidsanalyse af Positiv drægtig ─────────────────────1─┐
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 80 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 64
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 48
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 32 *,1,2,3,4,5 │
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 16
│
│____▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Kælvning─┘
Graf over positiv drægtighed for alle pariteter hentet fra Herdview
125
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 5.21
┌──────────────────────── Tidsanalyse af Insemination ───────────────────────2─┐
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓-100 %
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│
▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 80
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 60
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 40 1,2,3,4,5,6 │
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
│ ▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓- 20
│
│_▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓▓
│
└─────6────12────18────24────30────36────42────48────54────60─uge fra Brunstin─┘
Tidsanalyse af brunstinduktioner som bliver efterfulgt af inseminering.
Bilag 5.22
Forskel pr. år efter 5 år (gens. af modelleringsår 6-10)
DB pr. år
DB pr. årsko
Nudrift
Scenarie
Forskel
kr. 1.535.347
kr. 1.542.790
kr. 7.442
kr. 10.380
kr. 10.402
kr. 22
kr. 1,12
kr. 1,13
kr. 0,01
DB pr. EKM
Reproduktionsresultater (gens. år 6-10)
Nudrift Scenarie Forskel
Insemineringsprocent
0,47
0,66
0,19
Drægtighedsprocent
0,38
0,37
-0,01
Kælvningsinterval
396
383
-13
126
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Goldkøer
Bilag 6.1: VPA-grafer der viser sammenhængen ml. ydelse og goldperiodelængde for
hhv. 2. kalvs og 3+.
-+------------+------------+------------+------------+------------+------------+|
|
|
|
|
|
|
|
K 35 +
|
|
+
g
|
|
|
|
|
|
2 1983
|
|
E 30 +
|
2026 22 2104
|
+
K
|
| 2005 2011 2 2084
|
|
M
|
|
198922 1992 2037
|
2 1935
|
25 +
1938 2
2192220861966
|
+
s
|
*
|
2060197222020 2 1991|
2 2042
|
i
|
2 2025| 204122*2 ***1992 *
|* *
**
*
|
d 20 +
|
2065 1912 2007
|2 1958
+
s
|
|
2059 2 2 2003
|
2 2008
|
t
|
|
1941
| 2 1979
|
e 15 +-------------+---1994-2--2-1990--------+---------------------------------------+
|
|
1904
|
|
Y
|
|
2 1939
|
|
K 10 +
|
|
+
T
|
|
|
|
R
|
|
2 1936
|
|
5 +
|
|
+
|
|
|
|
-+------------+------------+------------+------------+------------+------------+200
210
220
230
240
250
260
Dage drægtig med anden kalv
K 35
g
E 30
K
M
25
s
i
d 20
s
t
e 15
Y
K 10
T
R
5
-+------------+------------+------------+------------+------------+------------+|
|
|
|
|
|
|
4 1374
|
+
|
|
+
|
|
3 1824
3 1833
|
|
|
4 1743|
|
+
|
4 1812
+
|
|
1868 191488 1475 4 1667
|
|
| 133534 31669 456 1402 |
3 1842
|
+
| 1891 16177317721706
|
+
|
3 1880| 3 1733 1791 1727 1729 ** **
*
* |
|
* ** *** **3 **** 4* 4** 4*
|
|
+
1823 3
1883 17536 1204
|
1545 5 +
|
1897 3| 4 1676
5 1580|
3 1846
|
|
1831 33 1812 3 1919
|3 1717
|
+-------------+-------------------------+---------------------------------------+
|
|
1920 4 1657
|
|
|
|
1730 3 3 1888
4 1590
|
+
|
6 1523
|
+
|
|
3 1687 |
|
|
|
3 1763
|
|
+
|
5 1523
|
+
|
|
|
|
-+------------+------------+------------+------------+------------+------------+200
210
220
230
240
250
260
Dage drægtig med tredje kalv el. senere
127
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 6.2: VPR-plots over huldudviklingen i goldperioden for hhv. 2.kalvs og 3+.
128
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 6.3: SAS-analyse, der viser fordelingen af huld hos goldkøerne
The UNIVARIATE Procedure
Variable: pDry_Huld (BCS at dry-off clin. reg. in previous lactation)
Moments
N
Mean
Std Deviation
Skewness
Uncorrected SS
Coeff Variation
157
3.35031847
0.31756772
-0.2412894
1778
9.47873233
Sum Weights
Sum Observations
Variance
Kurtosis
Corrected SS
Std Error Mean
157
526
0.10084926
-0.4897884
15.7324841
0.02534466
Basic Statistical Measures
Location
Mean
Median
Mode
Variability
3.350318
3.500000
3.500000
Std Deviation
Variance
Range
Interquartile Range
0.31757
0.10085
1.50000
0.50000
Tests for Location: Mu0=0
Test
-Statistic-
-----p Value------
Student's t
Sign
Signed Rank
t
M
S
Pr > |t|
Pr >= |M|
Pr >= |S|
132.1903
78.5
6201.5
<.0001
<.0001
<.0001
Quantiles (Definition 5)
Quantile
Estimate
100% Max
99%
95%
90%
75% Q3
50% Median
25% Q1
10%
5%
1%
0% Min
4.00
4.00
3.75
3.75
3.50
3.50
3.00
3.00
2.75
2.75
2.50
Extreme Observations
----Lowest----
----Highest---
Value
Obs
Value
Obs
2.50
2.75
2.75
2.75
2.75
28
131
113
74
67
4
4
4
4
4
5
39
54
55
142
129
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 6.4: Foderplaner for goldkøer
130
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 6.5: Tabel dannet ud fra CTV-opgørelsen
Goldbehandlede
Lav CTV før
goldning
køer
Høj CTV før
goldning
Ikkegoldbehandlede
Lav CTV før
goldning
2. kalvs
køer
Ældre
køer
Lav efter kælvning (rask)
3
1
Høj efter kælvning (nyinficeret)
4
2
Lav efter kælvning (kureret)
0
4
Høj efter kælvning (kronisk)
0
0
Lav efter kælvning (rask)
8
9
Høj efter kælvning (nyinficeret)
8
7
Lav efter kælvning (kureret)
0
4
Høj efter kælvning (kronisk)
5
10
køer
Høj CTV før
goldning
Bilag 6.6: Fischers exact test – fra hjemmesiden http://vassarstats.net/tab2x2.html.
2. kalvs
131
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Ældre:
Bilag 6.7: Tabel over goldbehandlede dyr (fra DLBR Dyreregistreringen)
Ko-nr.
Goldningsdato
CTV før
afgoldning
Celletal v. sidste YKTR
Dyrkning Ja/nej og
bakterier fundet
1488
26/6/11
2
100.000
÷
1991
10/10/11
1
54.000
÷
1743
10/10/11
2
126.000
14.12.11 CNS
07.09.11 CNS
2003
10/10/11
1
86.000
÷
1941
7/11/11
2
161.000
02.02.11 Streptokok
dysgalacti
2011
12/12/11
2
76.000
÷
1204
10/10/11
4
552.000
÷
1868
7/11/11
3
179.000
14.10.10 CNS
1823
7/11/11
3
235.000
÷
1799
12/12/11
3
387.000
13.03.10 Staph.
Aureus
1883
12/12/11
1
77.000
18.05.11 CNS
2005
12/12/11
1
15.000
01.12.10 Streptokok
dysgalacti
1855
12/12/11
1
117.000
÷
1994
7/11/11
1
115.000
÷
132
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 6.8: Anbefalinger til og faktisk opmåling af sengebåse til goldkøer
Anbefalingerne ifølge Indretning af stalde - Danske anbefalinger, 5. udgave, tabel 9.1 er angivet i
Yderrække
(mod væg)
B, længde af
seng fra
midten/væg
C, længde af
madras fra
brystbom
E, længde af
seng fra
nakkebom
F, nakkeboms
højde
Sengebåsbredde
2,3 meter
(3 m)
1,75 meter
(1,80 m)
1,58 meter
1, meter
(1,20 m)
1,1 meter
(1,30m)
(1,75 m)
parentes.
Bilag 6.9: EpiCalc-udklip vedr- kokomfort hos goldkøerne
Describe - Proportion - Percentage
11:58:37, 02-06-2012
Sample size
Proportion [95% CI]
:
:
18
39,00%
[18,34; 63,96]
133
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Besætningsdiagnose og medicinregnskab
Bilag 7.1
134
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
135
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Egenkontrol
Bilag 8.1
Udklip fra BEK. nr. 763 af 24. juni 2010, Bilag 1
136
Dif. Sundhed og produktion for produktionsdyr, modul 2 – LVEK10363
Pernille Knøs, Maia Saxgren og Maibritt Ranch
Bilag 8.2
Auditplan:
Kontrolpunkt
Dato for
gennemført audit
Er kontrolpunkt
overholdt?
1. Tilsyn med dyr af relevant uddannet personale
Audit planlagt
(undlad at udfylde
hvis ikke relevant)
1.kvartalsrap.
19-10-2011
Ja
2. Vand og foder
1.kvartalsrap.
19-10-2011
Ja
3. Opstaldning
1.kvartalsrap.
19-10-2011
Ja
4. Opstaldning af kalve
(kreaturer under 6 mdr.)
5. Rengøring og vedligehold af kalvestald
6. Lys og mørke
7. Håndtering og opstaldning af syge og kælvende
dyr
2.kvartalsrap.
03-01-2012
Ja
2.kvartalsrap.
2.kvartalsrap.
2.kvartalsrap..
03-01-2012
03-01-2012
03-01-2012
Ja
Ja
Ja
8. Transport
9. Slagtning og aflivning af højdrægtige dyr
10. Kontrol af mekanisk udstyr
11. Afhorning
3.kvartalsrap.
3.kvartalsrap.
3.kvartalsrap.
4.kvartalsrap.
03-04-2012
03-04-2012
03-04-2012
Ja
Ja
Ja
Vælg et svar
12. Kastration
4.kvartalsrap.
Vælg et svar
13. Aflivning af kvæg
4.kvartalsrap.
Vælg et svar
137