Referat fra mødet - Klar til bygge

Referat af Kick-off netværksmøde ”Klar til bygge og anlæg” den 28. august 2013
Mødet blev afholdt Sverigesgade 5, Odense (DOK 5000).
På mødet deltog 24 partnere, som alle er tilmeldt projektet.
Pr. 1. september er der tilmeldt 70 virksomheder til projektet i hele Region Syddanmark.
Agenda for mødet:
Velkomst/introduktion til projektet ved Niels Bech Christiansen, Udvikling Fyn.
Kommende investeringer i Odense, ved Borgmester for Odense Kommune Anker Boye.
Status og nyt fra ”Klar til bygge og anlæg” ved Lars Friis Christensen, Væksthus Syddanmark.
Et kig ind i fremtidens bygge- og anlægsbranche, ved fremtidsforsker Henrik Karlsen, The Innovation Board.
Facilitator til mødet var Anders Nyborg, No Domain.
Velkomst og introduktion til netværket blev forelagt af Niels Bech Christiansen.
Alle deltagere fik udleveret et ringbind som skal være ”den røde tråd” gennem hele processen. Projektet
gælder hele Region Syd Danmark. Derfor vil netværksmøder blive afholdt på skift i kommunerne. Store
forventninger til alle som arbejder med projektet, mulighedernes verden og samarbejde var nogle ting som
blev nævnt.
Kommende investeringer i Odense blev forelagt af Anker Boye.
- Det store spørgsmål er, hvad kan vi som kommune gøre for at hjælpe med at skaffe arbejdspladser ? - 25
mia. kr., hvoraf 16 mia.kr. allerede er investeret. Der bliver talt meget om udkants Danmark, fortsatte
Anker Boye, men det dur ikke i et lille samfund som det vi alle er en del af. Derfor er svaret: samarbejde. Nu
kommer der et skift, som vil gå stærkt – her skal vi være med.
- I skal have fat i de kommende opgaver. De skal ikke på udenlandske hænder !
- Dette netværk skal bruges til at samarbejde og hjælpe hinanden. Vi er kun interesseret i at hjælpe Jer, så
smøg ærmerne op !
- Hvad betyder de 25 mia. kr. som investeres i Odense så ?
Anker Boye svarede selv på spørgsmålet: 38.000 midlertidige årsværk og 10.000 permanente
arbejdspladser. Omdannelsen af Odense bidrager til en stigning på ca. 18.000 Odenseanere frem mod år
2030, hvilket svarer til en stigning på 9,5%.
Udviklingen i Odense er generelt et puslespil. Thomas B. Thrigesgade, letbanen, sygehuset, Cortex Park,
kommende musik/kulturhus og VIVA var blot nogle af de mange projekter som blev nævnt.
Odense skal være en grøn by. Odense er allerede en ”cykelby”, med 20 km mere cykelsti end København.
Havnen skal omdannes de kommende år, til en ny bydel. Der er planer om H.C. Andersen Multihus.
Inspirationskonkurrencen bliver det første – herefter arkitektkonkurrencerne.
Spørgsmål fra salen sneg sig ind:
1
-
Hvordan ser kommunen på kommende ændringer i udbudspolitikken ?
Svar: I skal fortælle os hvad I har brug for. Det gælder betalingsvilkår og andre klausuler. Bare sig hvordan vi
skal bruge netværket sammen.
- Jamen, kan det være interessant at lave en anden udbudspolitik ?
Svar: Ja, vi skal ikke have udenlandsk arbejdskraft. Vi er her for at hjælpe Jer.
- Hvordan sikrer man i en udbudsfase, at det ikke er fremmed som kommer ind ?
Svar: Kædeansvar kan være svaret. Alle skal opføre sig ordentligt, så alle I får muligheder. Der er flere små
og mellemstore virksomheder som synes godt om kædeansvar. Det er meget vigtigt at vi sikre de bedste og
mest fair muligheder.
Status og nyt fra klar til bygge og anlæg, blev forelagt af Lars Friis Christensen.
-Niels Bech Christiansen og jeg har besøgt mange kommuner siden opstarten af projektet. Svaret er
entydigt, alle vil ”klar til bygge og anlæg”.
-I hele Danmark investeres i de kommende år for kr. 500 mia. Så det er naturligvis utænkeligt at der ikke vil
komme udenlandsk arbejdskraft til landet også.
-Formålet for os, er at gøre Jer klar til opgaverne. Vi skal have lavet samarbejde, nogle konstellationer.
-Vi besøger Jer med henblik på at lave en 360 graders screening af Jeres virksomhed. Ud fra dette laves en
handlingsplan for hver enkelt virksomhed.
-Målet er at vi bliver 200 virksomheder (partnere) tilknyttet projektet, i hele Region Syddanmark. Herefter
vil vi stå utroligt stærkt !
-Husk nu på, at det ikke kun de store projekter, vi skal arbejde med – der er mange små og mindre, som der
også skal tages fat om.
-Vi skal se fremad, se muligheder, der er mange kompetente virksomheder at samarbejde med.
Spørgsmål fra Anders Nyborg: Er der noget som gør at Du og Niels synes det er vanskeligt at arbejde med
projektet – giver det mening ?
Svar: Det bliver da spændende at se om det hele batter. Men vi skal klædes rigtigt på. Vi skal se på
klausuler. Lige nu arbejder vi på en model, som vi håber at kunne præsenterer om ca. ½ år.
Fra salen: Det bliver sagt gang på gang – det er priserne vi konkurrerer på, vi skal bare være billigst!
Svar: Konkurrence situationen bliver anderledes, på flere områder. Der er ingen tvivl om at vi alle skal
dygtiggøre os, blandt andet gennem uddannelse.
Herefter blev et par mere praktiske ting gennemgået. Timeregistrering og indberetninger var et par af dem.
Disse gennemgås igen ved screeningerne af virksomhederne.
Et kig ind i fremtidens bygge- og anlægsbranche blev forelagt af Henrik Karlsen.
-Vi hjælper med at styrke konkurrenceevnen og den værdiskabende tilgang til innovation.
Så som:
1. Trends i samarbejdsformer
2. Trends i samfundet
3. Trends i finansiering
4. Trends i arbejdsmarkedet
Tilgange til udvikling: Vi skal tænke stratetisk, fremtiden er uforudsigelig!
Udviklingen i byggeriet vil ske i takt med udviklingen i samfundet. Regn med 1 mia. flere mennesker på
kloden næste 10 år.
Der er snart 5 generationer på arbejdsmarkedet, derfor skal der tænkes anderledes. Vi skal ikke bare gøre
som vi plejer !
Introduktionsmøde den 28. august 2013 i DOK 5000 i Odense
side 2 af 3
2
Hvordan er de unge i dag, hvordan tænker de:
1. Det skal give mening
2. De er globale i tankegang
3. Passion fremfor pension
4. De er politisk beviste
5. Formålet er at tjene penge
Bankverdenen blev også gennemgået. ”Bankerne sover”, var blot en påstand.
Henrik Karlsen kom med et vigtigt indspark/pointe:
Det handler om HVORFOR vi gør tingene og ikke HVAD vi gør. Det er måden at tiltrække ressourcer til
virksomhederne. Vær åben i tilgangen til samarbejde.
Mødet sluttede med en ”let” gang netværk, hvor de fleste fik hilst på hinanden og samtidig fik mulighed for
at evaluerer mødet og samtidig drøfte hvilke temaer som der fremadrettet skal arbejdes med på møderne.
Alle fik lidt hjemmearbejde i form af at sende en email til nibc@udviklingfyn.dk med ros/ris, gode ideer m.v.
, alt er velkommen – intet er forkert. Jo mere aktive vi alle er, jo bedre bliver netværket.
Information om næste netværksmøde forventes at være klar primo oktober.
Ref. Niels Bech Christiansen, 4.9.13.
Introduktionsmøde den 28. august 2013 i DOK 5000 i Odense
side 3 af 3
3