Nyhedsbrev ESCO Adfærd ‐ marts 2013 ESCO seminar inspirerer til mere Omega i undervisningen Torsdag d. 7. februar deltog alle skolernes arbejdsgrupper i et ESCO seminar i Birkerød Administrationscenter. Hovedtemaet var Omegasystemet – som leverer dugfriske data om skolernes energiforbrug. Skolernes arbejdsgrupper har en udfordring i forhold til at inspirere deres kolleger til at udnytte potentialet i Omegasystemet. Derfor var der i seminaret oplæg, som skulle inspirere til netop dette. Både Claus Didriksen fra Vangeboskolen og Janus Hendrichsen fra Energitjenesten fremlagde helt konkrete undervisningsforløb, som tog udgangspunkt i Omegagrafer og tal. Toni Besjakov og Elsebeth Troelsgaard fra Vedbæk Skole fortalte om skolens ESCO dage i januar – hvor Omegasystemet også havde spillet en mindre rolle. Alle undervisningsforløb ligger klar på www.escoler.dk Der er både materiale til indskoling, mellemtrin og udskolingen. Gå ind i inspirationsmaterialet og søg på omega – Det er lige til at hente. Energikonkurrencen afgjort Energiregnskabet for sidste år er afsluttet og energikonkurrencen for 2012 afgjort. Vinderne blev offentliggjort på ESCO seminaret, hvor Fmd. f. Børne‐ og skoleudvalget Daniel E. Hansen overrakte præmiechecks til de tre vinderskoler. Vedbæk Skole modtog førstepræmien på kr. 25.000 Skolen er et godt eksempel på, at de store resultater kommer, når alle arbejder sammen. Høsterkøb Skole fik andenpræmien på kr. 15.000 Høsterkøb skole havde allerede, med et grønt flag, fået anerkendelse for deres miljøvenlige indsats. Skolernes medarbejdere og ikke mindst skolens elever – har udvist et stort engagement for ESCO projektet. viceskoleleder på Høsterkøb Skole Ulla Ebro modtog checken på kr. 15.000 1 Tredjepladsen og præmien på kr. 10.000 gik til Skovlyskolen Skolen har stået for årets slutspurt. Den velfortjente tredjeplads skyldes blandt andet, at skolens tekniske serviceleder har ydet en flot indsats i forbindelse med skolens CTS anlæg. Læs mere om event og præmieoverrækkelse på www.escoler.dk. Her finder du også link til de artikler som Frederiksborg Amts Avis og Rudersdal Avis bragte efter præmieoverrækkelsen. Nye energimålere skal sikre datastrømmen Sidste år var Omegasystemet flere gange påvirket af nedbrud på en ekstern server. Datastrømmen fra skolernes energimålere blev ganske enkelt forhindret i at komme frem til Omegasystemet. For at sikre en stabil og optimal datastrøm fremover har ESCO styrergruppen besluttet at udskifte alle energimålere på skolerne. De nye målere kan levere data direkte til Omega. El‐data modtages direkte fra Dong, så der er tale om målere på varme og vand. Udskiftningsarbejdet står lokale håndværkere står for. De er allerede i fuld gang, og flere steder er gasmålerene allerede udskiftet. De steder der har fjernvarme, afventer svar fra fjernvarmeværkerne. Har du spørgsmål til de nye energimålere, er du velkommen til at kontakte Søren Hansen fra Rudersdal Ejendomme på soha@rudersdal.dk Kun få ansøgninger til ESCO Puljen Projektgruppen har modtaget to ansøgninger til ESCO puljen. Kravet til puljeansøgningen var en egenbetaling på 50 procent. Derfor har begge ansøgere fået bevilget præcis halvdelen af de midler de har ansøgt om. Projektgruppen har bevilget: Projektgruppen er glade for at kunne anerkende det store arbejde Vedbæk Skole og Ny Holte Skole har Kr. 10.000 til Vedbæk Skole gjort. Begge skoler har gjort en stor indsats for at Kr. 11.400 til Ny Holte Skole sætte energi og miljø på skemaet og i SFO aktiviteter. Det er ikke længere muligt at ansøge om puljemidler. Den del af ESCO puljen, som ikke er udbetalt vil indgå i en nødpulje som ESCO gruppen råder over. Du kan læse mere om skolernes aktiviteter i deres puljeansøgninger på www.escoler.dk 2 Brugerundersøgelsen stoppes Projektgruppen har besluttet at stoppe den årlige brugerundersøgelse blandt de ældste elever på skolerne. Da ESCO projektet startede, var det en stor hjælp for Projektgruppen, at kunne registrere både holdninger, viden og adfærd hos eleverne. Brugerundersøgelsen havde flere formål: Skabe forventning til ESCO projektet. Når man spørger til noget i en undersøgelse, skaber man også automatisk forventninger hos de adspurgte. Registrere ændringer i holdning, færdigheder og viden hos en bestemt elevgruppe over tid. Omegasystemet har imidlertid åbnet op for andre og mere præcise måder at registrere energirigtig adfærd på skolerne, og derfor har Projektgruppen vurderet, at de ekstra oplysninger som brugerundersøgelsen leverer ikke står mål med den omkostning i tid, det har for skolerne. Projektgruppen vil gerne takke alle skoler for den tid og energi, I har udvist i forbindelse med de 2 gennemførte brugerundersøgelser. Det har været værdifulde bidrag i forbindelse med opstarten af ESCO. Er du interesseret i brugerundersøgelsens resultater finder du rapporterne på www.escoler.dk, under Lærere og pædagoger. Energicontroller på skolebesøg Velux Fondens bevilling på kr. 5 mio. har gjort det muligt at frikøbe Teknisk Serviceleder fra Vedbæk Skole Pai Klitholm i perioderne 7. januar 2013 – 30. april 2013 samt 15. september 2013 ‐ 31. oktober 2013. Pai skal varetage en energicontroller funktion i 30 timer om ugen. Han arbejdsopgaver bliver at besøge alle skolerne og i samarbejde med den lokale tekniske serviceleder at gennemgå skolernes energiforbrug, med henblik på at opnå endnu flere energibesparelser i det kommende år. Bonus udbetales Sidste år blev der oprettet tre incitamentsordninger med henblik på at anerkende de skoler og medarbejdere som ydede en særligt indsats for ESCO projektet. 1. Første ordning tilgodeser skolernes tekniske serviceledere. Denne gruppe spiller en stor rolle for ESCO projektets succes. Årsregnskabet for 2012 er gjort op, og incitamentsmidlerne fordeles således: Otte skoler har nået de forventede besparelser. Otte tekniske serviceledere får udbetalt den maksimale bonus på kr. 10.000. En enkelt skole har sparet 84 % af det forventede, hvilket betyder en bonusudbetaling på kr. 4.000. Fire skoler har ikke opnået 75 % af det forventede niveau, og får derfor ikke udbetalt bonus. 3 2. Anden ordning tilgodeser medarbejdere, der har ydet en ekstraordinær indsats. Fem kandidater er udvalgt til at modtage denne anerkendelse. De fem udvalgte har på forskellige områder taget et forbilledligt ansvar for ESCO på deres skoler, skabt gode rammer for arbejdet, har stået til rådighed for kolleger og leveret resultater der er til gavn for alle kommunens skoler. 3. Tredje ordning tildeler skolen en bonus, hvis der er sparet mere end forventet. Syv skoler har sparet nok til at de får andel i denne bonus. Bonusbeløbene ligger mellem kr. 4.000 – kr. 68.000. De personer og skoler som får udbetalt bonus får direkte besked. Læs mere om incitamentsordningerne på www.escoler.dk ESCO event til september Regnskabet for 2012 er gjort op, og resultaterne er imponerende! Målsætningen er endnu flere energibesparelser i de kommende år, og derfor har ESCO gruppen mange forskellige aktiviteter på tegnebrættet. Skolernes samlede besparelser i 2012, svarer til 146 personers vandforbrug på et år. 474 personers elforbrug på et år 166 parcelhuses varmeforbrug på et år. I takt med at de forskellige forløb planlægges vil de blive beskrevet her i nyhedsbrevet og på escoler.dk Den årlige ESCO event er nu planlagt til, torsdag d. 19. september 2013 kl. 12.00 – 16.00. Temaet er endnu ikke fastlagt, men skolernes ledere bedes allerede nu sætte kryds i kalenderen. 4
© Copyright 2024