ELITEIDRÆTSKLASSER i Slagelse Kommune - et tilbud til unge idrætstalenter Velkommen til eliteidrætsklasserne! Jeg er rigtig glad for, at vi kan give unge idrætstalenter i Slagelse Kommune mulighed for at søge om optagelse i de nye eliteidrætsklasser på Nymarkskolen. Vi har i vores idrætsforeninger rigtig mange dygtige eliteudøvere og vil gerne have flere til. Slagelse Kommune har i en årrække haft stort fokus på at skabe gode vilkår for både bredde- og eliteidrætten, og vi er af Danmarks Idrætsforbund også blevet udnævnt til rollemodelkommune for folkeskolernes samarbejde med det lokale foreningsliv. Med eliteidrætsklasserne sikrer vi optimale udviklingsmuligheder for idrætsudøvende elever i udskolingen. Som elev i eliteidrætsklassen får du ekstra gode muligheder for 2 | Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune at udvikle dit talent, og du vil opleve en langt større sammenhæng mellem din idræt og hverdagen i skolen. Nymarkskolen i Slagelse vil danne ramme om eliteidrætsklasserne, og skolen er blevet udvalgt blandt andet på grund af deres store vilje til at skabe et fleksibelt talentudviklingsmiljø, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov for at kombinere skolegang med et særdeles aktivt fritidsliv. Stén Knuth Borgmester i Slagelse Kommune Rene Nielsen Skoleleder på Nymarkskolen En levende skole Nymarkskolen er stolte over at lægge rammer til de første eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune. For elever i udskolingen kan det være svært at få tingene til at gå op i en højere enhed, når de ønsker at lægge en masse energi i deres idræt og samtidig også gerne vil udnytte deres faglige evner optimalt. På Nymarkskolen vil vi derfor skabe et fleksibelt miljø, hvor både talentudvikling og faglig læring er i fokus. Eliteidrætsklasserne vil få et unikt fællesskab, hvor det er helt normalt at være målrettet omkring sin idræt, men eleverne skal samtidig også lære at prioritere deres tid og energi på den bedst mulige måde. For at skabe en klar sammenhæng mellem idrætten og skoledagen ansætter vi en idrætskoordinator, som skal være med til at sikre, at eleverne får en struktureret hverdag. Det var vores vilje til at udvikle det fleksible talentudviklingsmiljø, der var udslagsgivende for, at netop Nymarkskolen blev valgt som hjemsted for de nye idrætsklasser. Ikke blot er vores beliggenhed og fysiske rammer optimale til at huse idrætsklasserne, men vi vil også gøre os umage for at sikre, at eleverne får et givende idrætsfællesskab. På den måde vil eleverne i sidste ende nemlig kunne se tilbage på deres skolegang og synes, at den var i verdensklasse. Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune | 3 Et spændende skoletilbud til idrætstalenter Skal du begynde i 7. klasse i 2015, og dyrker du idræt på højt niveau, så har Slagelse Kommune et fantastisk uddannelsestilbud til dig! Fra skoleåret 2015/2016 opretter Nymarkskolen i Slagelse nemlig eliteidrætsklasser for elever i udskolingen, og hvert skoleår opstarter en ny 7. klasse. I eliteidrætsklassen går de andre elever lige så højt op i deres idræt, som du selv gør. Det vil sige, at de har samme mål og behov som dig. Som elev i eliteidrætsklassen har du de samme obligatoriske fag som andre folkeskoleelever, men to gange om ugen er der indlagt morgentræning i skemaet. Det betyder altså, at du får ekstra tid til at dyrke din idræt. Det er kvalificerede trænere, der står for træning, så kvaliteten bliver helt i top. Dine lærere på skolen kender til dit liv som idrætstalent, og de bakker op om den store indsats, du lægger i din idræt. Samtidig forstår de også at udfordre dig på et fagligt plan. Det er nemlig både din fag4 | Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune lige og sportslige udvikling, der er i fokus, når du går i en eliteidrætsklasse. For at du kan blive optaget i eliteidrætsklasserne, skal du dyrke idræt på højt plan i en lokal idrætsforening, og det er også nødvendigt, at foreningen bakker op om talentarbejdet. Du skal derfor sammen med din ansøgning også sende en udtalelse fra din nuværende skole og din forening. Slagelse Kommune har indgået formelt samarbejde med fem foreninger inden for badminton, volleyball, svømning, fodbold og håndbold, og hovedparten af eleverne i idrætsklassen vil blive indstillet af disse foreninger. Men også idrætstalenter fra andre foreninger og idrætsgrene kan blive optaget i eliteidrætsklasserne; der bliver nemlig oprettet et multispor, hvor elever med talent inden for andre idrætsgrene kan søge ind. På den måde har alle idrætstalenter i Slagelse Kommune altså mulighed for at blive en del af de nye eliteidrætsklasser. Fokus på det hele idrætsmenneske For dig, der er et idrætstalent og samtidig også har viljen til at fokusere målrettet på din skolegang, er eliteidrætsklassen en unik mulighed for at skabe en hverdag, hvor din idræt og uddannelse går hånd i hånd. Morgentræning Du har morgentræning to gange om ugen med højt kvalificerede trænere, og træningen vil foregå enten på skolen eller i din lokale klub. Formålet med morgentræningen er at forbedre din fysiske formåen. En god fysik er nemlig fundamentet for at kunne præstere inden for idrættens verden. Du vil derfor opleve at blive trænet i styrke, hurtighed, smidighed, udholdenhed og balance. Din morgentræning kommer til at tage udgangspunkt i netop din idrætsdisciplin, og alle morgentræningspas er udviklet med henblik på de retningslinjer, der er for netop din idræt. Træningen foregår som udgangspunkt i egen klub, men for elever på multisporet vil morgentræningen foregå som fælles understøttende træning, der stadig fokuserer på elevernes individuelle behov i forhold til den idræt, de dyrker. Nymarkskolen stiller cykler til rådighed for de elever, der har brug for et transportmiddel for at komme til og fra træning. Livet som talent I eliteidrætsklassen vil du møde jævnaldrende unge, der lige som dig bruger meget tid på deres sport. Du vil sammen med dine nye klassekammerater få viden og redskaber, som du kan bruge i din hverdag og i resten af din idrætskarriere: Planlægning: Du får vejledning og undervisning i, hvordan du bedst planlægger og prioriterer i din hverdag, så du bedre kan få hverdagen som Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune | 5 idrætstalent til at hænge sammen. Besøg af rollemodeller: Kostens betydning for præstationen: I løbet af skoleåret vil klassen få besøg af lokale eliteidrætsudøvere, der vil fortælle om, hvordan de har grebet deres egen karriere an. Du bliver undervist i, hvordan du bedst muligt sammensætter din kost i forhold til dine behov og dine idrætspræstationer. Skadesforebyggelse: Du får praktiske råd om, hvordan skader behandles og forebygges i den daglige træning. Idrætspsykologi: Du vil løbende blive undervist i, hvordan du kan optimere din præstation, både i træning og konkurrencer ved at lave mentale øvelser. 6 | Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune Besøg i venskabsklasse: Din klasse får tilbud om en udvekslingstur og et møde med en anden dansk eliteidrætsklasse. Her kan du tale med elever og lære, hvordan arbejdet med eliteidrætsklasser er organiseret andre steder i landet. Besøg hos andre idrætter: For at skabe sammenhold og fælles forståelse for hinandens idrætsgrene vil din klasse i løbet af skoleåret besøge hver enkelt elevs træningsmiljø. Optagelse i eliteidrætsklassen Processen for at blive optaget er som følger: Ansøgningsskema med udtalelse fra klub og nuværende skole sendes til: nymarkskolen@slagelse.dk Forældre og elev indkaldes til samtale på skolen. Prøvetræning i idræt, hvor højtuddannet træner deltager. Klassen sammensættes ud fra de kriterier, som fremgår af Nymarkskolens hjemmeside, nymarkskolen.slagelse.dk Alle ansøgere får endelig besked pr. brev senest ved udgangen af februar. Udvælgelsesudvalg sammensætter den endelige klasse. Udvalget består af en foreningsrepræsentant, idrætskonsulenten fra Slagelse Kommune og Nymarkskolens idrætskoordinator. Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune | 7 Vigtige datoer 26.11.2014 Orienteringsmøde for forældre og elever 16.01.2015 Ansøgningsfrist Februar 2015 Brev med svar om optagelse udsendes Juni 2015 Klassesamling af den nye klasse August 2015 Opstart af eliteidrætsklassen på 7. klassetrin Ønsker du at vide mere om eliteidrætsklasserne? Skoleleder René Nielsen Tlf. 20 18 44 00 Mail: renie@slagelse.dk Idrætskonsulent Puk Kirkeskov Hvistendal Tlf. 58 57 44 04 Mail: pukhv@slagelse.dk
© Copyright 2024