ØST/ VEST PLETTEN N Y H E D S B R E V Marts 2014 • Årgang 5 • Nr. 6 De skal mærke, det er en arbejdsplads iPad Mini, bemærk at der på generalforsamlingen den 6. marts udloddes 1 stk. iPad Mini Handling bag initiativer mod social dumping 50 år på samme arbejdsplads Husk vores hjemmeside www.malernesfagforening.dk PLETTEN’s Nyhedsbrev Nr. 6 · Marts 2014 · 5. årgang   Medlemsinformation fra Malernes Fagforening Øst/Vest Udgivet af Malernes Fagforening Øst/ Vest Tlf. 86 13 21 00 e-mail: oestvest@maler.dk Redaktion: Kresten Vendelboe (ansv.) Kim Dyrberg Red. assistance: Carsten Dall Opmåler kontoret: Århus tlf. 25 15 53 46 Viborgtlf. 23 61 30 15 Layout og grafisk produktion: From Grafisk A/S Leder til Pletten Øst/Vest Så står overenskomstforhandlingerne for døren igen, og vi starter lige så stille op sidst i januar måned. Og i lighed med OK forhandlingerne i både 2010 og 2012 bliver det store tema, østeuropæisk arbejdskraft, social dumping og hvad gør vi ved det. Det er jo forunderligt at være vidne til den dumping der lystigt foregår over hele landet. Rigtig mange kan sikkert se at det er galt, men kun ganske få ønsker helhjertet at gøre noget ved det og at medvirke til at stoppe det. Det være sig både kunder, de enkelte virksomheder, men desværre også de af vores kolleger der, af hensyn til eget arbejde, vælger af lukke øjnene og som bestemt ikke ønsker at være fagforeningen behjælpelig når vi kommer ud på arbejdspladserne. Vi kan vel alle forstå at den enkelte er nødt til tænke på egen situation både i dag og i morgen. Men det er temmelig beskæmmende at være vidne til denne frygt, der helt åbenlyst markeres sig ved den manglende lyst til at kontakte fagforeningen og fortælle om de problemer man støder på. Ved denne forhandling bliver det helt store spørgsmål så om vi kan blive enige med arbejdsgiverne om at der skal gøres noget ved problemerne, og hvad er det vi skal gøre. Eller om vi fortsat kun skal kunne enes ved skåltalerne, hvor vi så kan stå, fuldstændigt omkostningsfrit og klappe hinanden på skuldrene og fortælle at vi har fælles problemer og vi vil så gerne en fælles retning. Det lysner i det fjerne, er der nogen der 2 siger. Den berømte Krise er endnu ikke helt slut, men det værste er overstået. Andre siger, vi skal bestemt ikke skal tro det går hverken godt eller at det lysner. Der er lang vej endnu. Det ene hold er dem der skal have, det andet hold er dem der skal give. Det er fantastisk så stor forskel der kan være på vurderingen af den samme situation, afhængig af hvilken side man befinder sig på. Kunsten bliver at få et resultat hjem der vil blive positivt modtaget ved et flertal. Under alle omstændigheder er det vigtigt at vi får alle til aktivt at tage del i både debat og afstemning så resultatet afspejler så mange som muligt af vores medlemmer. Ved afstemningen i 2010 var deltagelsen i vores afdeling på ca. 18 procent. Det var et skræmmende lavt tal og fik os til at reagere ved den næste afstemning i 2012. Her blev alle afdelingens ansatte og valgte tillidsfolk sat til at ringe til samtlige aktive medlemmer med en opfordring til at hver enkelt gør brug af sin stemme. Resultatet kun- ne direkte og med det samme aflæses. Stemmeprocenten steg til over 30 procent og vi fik mange gode samtaler med medlemmerne. Langt størstedelen var positive og meget glade for få opringningen fra afdelingen. Med den succes er der ingen tvivl om at det er noget der skal gentages og vi vil, lige så snart der forligger et resultat fra forhandlingerne, tage fat igen. Samtlige aktive medlemmer skal ringes op igen og selvfølgelig med oplysning om hvad både forbundet og afdelingens bestyrelse holdning er til resultatet. Det væsentligt at du som medlem tager stilling, for eller imod. Og vi skal allerhelst have en endnu højere stemmeprocent denne gang end vi havde sidste gang. 3 Handling bag initiativer mod social dumping Fem af fagforeningens medlemmer deltog i testkursus med initiativer mod social dumping. – Vi har fået mere konkret viden og mere håndfaste metoder til at oplyse kollegerne om følgerne af social dumping, siger de Der er blevet snakket meget om social dumping og nødvendigheden af bekæmpelse af den, hvis Den Danske Model skal overleve. Men hvad med handling og konkrete forslag til, hvordan man skal bekæmpe den sociale dumping ude på arbejdspladserne? Det var det, fem af fagforeningens medlemmer, Søren Hejlesen, Claus Schmidt, Anette Pedersen, Peter Halvorsen og Mogens Sørensen, efterspurgte, da de meldte sig til FIUtestkurset ”Social dumping inden for bygge og anlæg”, som blev afviklet over tre moduler i oktober og november sidste år. De to af modulerne foregik i fagforeningens faciliteter på Rymarken, det tredje i LO Aarhus på Skt. Knuds Torv. -Vi fik sat ord på begrebet ”social dumping”, og hvad der ligger af muligheder for os til at bekæmpe social dumping. Det drejer sig bl.a. om at vide, hvordan dumping praktiseres, og hvordan vi kan observere overtrædelser af love og overenskomster, og sætte en stopper for aktiviteterne i samarbejde med f.eks. skat og politi, siger TR Anette Pedersen. Mogens Sørensen: - Tillidsfolkene vil have handling. 4 Fem fra Malernes Fagforening Øst/Vest og en fra Malernes Fagforening Midtjylland deltog i kurset om social dumping: Mogens Sørensen, Peter Halvorsen, Claus Schmidt, Anette Pedersen, Søren Hejlesen og Bo Hansen. Hun og TR-kollega Mogens Sørensen synes, at de står stærkere til den fremtidige bekæmpelse af social dumping. -Nu er det ikke kun snak om problemerne, vi kan præstere. Nu kan vi også håndgribeligt råde omkring emnet, og det giver en helt anden effekt, siger Mogens Sørensen. Han peger på, at hvis der ikke skrides effektivt ind Anette Pedersen: - Vi skal ikke være politibetjente. over social dumping, bliver der ikke råd til fremtidens velfærd, ligesom de daglige arbejdsvilkår vil blive forringet. Kursus i kortere version Både Anette og Mogens synes, at det fem dage lange kursus var lige langstrakt nok. Det gælder om at lave kursusforløb, der er korte og koncentrerede, synes de. Men afdelingsformand Kresten Vendelboe peger på, at der var tale om et testkursus. -Man vil nu samle erfaringerne fra det første kursus, og vil fremadrettet tilpasse i kursusemnerne, så deltagerne får en grundig indføring i emnerne på bedst mulig måde og på kortest tid, siger Kresten Vendelboe, der er tilfreds med, at deltagerne nu har både en masse konkret viden og en række værktøjer, der skal bruges til praktisk at udøve en indsats mod social dumping. -Det er mit indtryk, at man ved at formidle viden og konkrete informationer på en jordnær måde har givet deltagerne en god indføring i det store område, som social dumping er. På kurset har man opfattet begrebet i et bredt perspektiv, og det er vigtigt. Vores tillidsfolk vil gerne i gang med at bekæmpe social dumping på arbejdspladserne, og i dag er det ikke længere nok med snakken. Der skal ske noget – der skal ”kød” på bordet, siger Kresten Vendelboe, der også peger på, at kurset er et godt supplement til de kampagnedage, som Malerforbundet efterhånden har tradition for at afvikle – hvor tillidsfolk aflægger besøg på arbejdspladser for at tjekke, om forholdene overholder lovens krav. -Tillidsfolkene vil have handling, ikke kun tale om social dumping, fastslår Kresten Vendelboe. Har fået mere erfaring Kursisterne har efter kursusafslutningen fået lejlighed til at prøve erfaringerne fra kurset i praksis. -Social dumping er et samtaleemne, der ofte kommer, når man sidder med kollegerne, siger Anette Pedersen og Mogens Sørensen. Hvad kan vi gøre, lyder spørgsmålene ofte. Og nu synes jeg, at jeg har fået nogle redskaber til at inspirere både mig selv og kollegerne til at kunne gøre en indsats. -Det er jo ikke os, der skal være politibetjente, når der opstår mistanke om social dumping. Vi skal kunne formidle vore oplysninger til arbejdstilsyn, Skat og politi, og oplysningerne skal have en god kvalitet, så arbejdet bliver lettere for de instanser, der skal behandle dem. Deltagerne i testkurset kom fra forskellige forbund inden for bygge og anlæg – flest fra Malerforbundet. 5 Godt at møde kollegerne De er to selvstændige firmaer, Carsten Sørensen A/S og Lee Maleren A/S, men har samme ejer. Tillidsfolk fra de to firmaer mødtes på fagforeningens kontor i Viborg og lærte hinanden og firmakulturen at kende. Det var slet ikke så ringe endda Deltagerne i mødet med malerne fra Carsten Sørensen A/S og Lee Maleren A/S var godt tilfredse med at få en snak om stort og småt. Det er ikke nemt at slå to kulturer sammen, og det er heldigvis heller ikke meningen med de to malerfirmaer, Carsten Sørensen A/S med afdelinger i Aarhus, Viborg og Aalborg og Lee Maleren A/S med hovedkvarter i Bjerringbro. De to firmaer skal forblive adskilte og leve deres eget individuelle liv, selv om de har samme ejer, malermester Carsten Sørensen. Ejerskabet har Carsten Sørensen haft i mere end et år, og før årsskiftet mødtes tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på Malernes Fagforening Øst/Vest’s kontor i Viborg. Heldagsmødet fandt sted på fagforeningens foranledning, og hensigten var, at 6 tillidsfolkene skulle have en mulighed for at lære hinanden bedre at kende – til gavn både for firma og for kolleger. -I firmaerne var også valgt en række nye tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, og dem ville vi gerne informere om grundlæggende rettigheder og opgaver. Mødet forløb godt, og der er et godt engagement i gruppen af tillidsfolk og stor interesse for at udføre arbejdet, siger næstformand i Malernes Fagforening Øst/Vest, Kim Dyrberg. Fagforeningen betalte tabt arbejdsfortjeneste for deltagerne, og i begyndelsen af februar var en række af de nyvalgte i øvrigt på samme grunduddannelsesforløb på LO Der bliver lyttet intenst hos tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra de to firmaer. Skolen og havde også lejlighed til at udbygge kendskabet til hinanden ved den lejlighed. -Alle havde en rigtig god dag, og selv om firmaerne ikke skal lægges sammen eller samarbejde på anden måde, kan kollegerne godt have fornøjelse af at kende hinanden, siger Kim Dyrberg. Kollegerne har foreløbig etableret en fælles Facebook-profil, så de kan kommunikere via den. Kan hjælpe hinanden Tillidsrepræsentant Anette Fjeldgaard Pedersen kalder det et positivt initiativ, at fagforeningen indbød til et fællesmøde. -Det er naturligt nok, at der er en vis samhørighed mellem firmaernes ansatte, når nu der er samme ejer, men nu må vi se, hvad det udvikler sig til. Firmaerne er forskellige på flere måder. Alene på lønområdet, hvor Carsten Sørensen A/S er et akkordfirma, mens Lee Maleren A/S kører på ren timeløn, siger Anette. Hun synes, det var hyggeligt at møde kollegerne fra Bjerringbro, og håber, at der bliver en opfølgning på mødet, så det bliver muligt at samle op på de erfaringer, malerne har gjort i de to firmaer. -Håndværkere er ikke kendt for at være negative overfor fællesskabet, men vi er da også en slags individualister, som gerne vil gavne vores egen sag. Jeg håber, vi kan hjælpe hinanden i fremtiden og være med til at skabe rammerne om et godt firma. Godt tilfreds med timelønnen Hos Lee Maleren A/S er kollegerne ikke til at friste med akkordlønnen. Tillidsrepræsentant Bente Christensen siger det tydeligt: -Vi arbejder alle på timeløn og ingen har lyst til at ændre på det. Vi har i øvrigt heller ikke endnu hørt nogle argumenter for, at vi skulle gøre det, siger Bente. Hun er tillidsrepræsentant for 12 svende og fire lærlinge i Bjerringbro-firmaet, og igennem firmaets lange levetid har det altid været timelønnen, der var mest brugt. -Jeg synes, det var et godt møde, hvor vi havde mulighed for at sparre med hinanden, og få sat ansigt på nogle af de kolleger, man hører om i det daglige, siger Bente. 7 Malernes Fagforening Øst/vest Skriftlig beretning 1-2014 Her gik vi lige og troede at vinteren var forbi før den overhovedet var sat i gang og at vi ville slippe fuldstændigt i år. Men vi blev klogere. Slut januar satte frosten og sne ind og det resulterede, vanen tro fristes man til at skrive, næsten omgående i en stor stigning i ledighedstallene. Afdelingen har d.d. 196 ledige skilteteknikere, vogn- og bygningsmalere. Dette svarer til ca. 13 % ledighed blandt vores A-kasse medlemmer. Og selv om det er træls for de der rammes, så er det helt som det plejer at være. Hverken værre eller bedre. Og vi tror på der er grund til optimisme. Der er rigtig mange byggeopgaver i vores afdelings område, både igangværende og ikke mindst kommende opgaver, så vi mener bestemt vi har noget at have optimismen i. Vi kan samtidig høre på flere af vore samarbejdspartnere blandt malermestrene at de er meget fortrøstningsfulde og at de har stor optimisme i forhold kommende opgaver. For første gang i mange år, ja faktisk i alt den tid jeg har været formand, har vi i 2013, haft et år, hvor der ikke har været store omvæltninger, hverken i faglige sager, på opmålerområdet, i bo forhold eller i forhold til A-kasse spørgsmål og regler. I den faglige afdeling har haft tre typer sager der næsten har fyldt det hele. Lærlingesagerne, hvoraf rigtig mange er opstået fordi kemien ikke er optimal, fordi man ofte åbenlyst ikke har gjort sig klart hvad det er man går ind til. Hverken fra lærlingene eller virksomhedernes side. Jeg skal skynde mig også at gøre opmærksom på, at langt størsteparten af uddannelsesforhold der bliver etableret og gennemført, er en virkelig god og positiv oplevelse for begge parter. En anden type sager er de, åbenbart evigt tilbagevendende 8 konkurser. Da jeg tilbage i år 2000 blev valgt som fastansat tillidsmand i afdelingen havde vi selvfølgelig også konkurser, men der var meget langt imellem dem. Der kunne sågar være år hvor vi ikke slet ikke beskæftigede os med det. Det står jo i skærende kontrast til 2013, hvor vi har haft 11 virksomheder der har måttet dreje nøglen om, fordelt på en´ skiltetekniker virksomhed, en´ industrivirksomhed, 3 vognmalervirksomheder og seks bygningsmalervirksomheder. Med henvisning til den ovennævnte optimisme, kan vi håbe at det vil aftage i 2014. Den tredje type af sager der domminerer er, sager om udenlandsk arbejdskraft og social dumping. Dem tror jeg så til gengæld aldrig vi slipper af med. Det er formentlig sager der er kommet for at blive. Vi kan konstatere at en lang række af arbejdsgivere og såmænd også mange kunder er fuldstændig ligeglade med moral og etik. Det eneste der tæller er, ”hvad er der i det for mig. Hvad kan jeg tjene og hvad kan jeg spare”. Alt andet er tilsyneladende ligegyldigt. Men jeg kan love jer en ting. Vi vil ikke acceptere de angreb der sker på vores arbejdsforhold, på vores overenskomster og på vores danske model. Lige så længe vi kan, vil vi kæmpe imod, og ligeså længe vil vi råbe op og gøre anskrig. Vi har igennem mange år, både lokalt og centralt efterlyst rammer, værktøjer og metoder til at bekæmpe social dumping. Og vi kan nu endelig begynde og se at der trods alt er en politisk bevægelse i forhold til at give os muligheder for bekæmpe det uvæsen der foregår. Stort set alle kommuner har nu fået indført klausuler i alt udbudsmateriale der giver helt nye muligheder for at tage fat ved en vis legemsdel på banditterne. Vi mangler så bare at de danske arbejdsgiverorganisationer også for alvor vågner op og aktivt tager del i problematikken. I 2013 har vi samlet hentet erstatning til afdelingens medlemmer på knap kr. 908.000,fordelt på manglende løn, manglende SH- og feriepenge samt manglende pension, hvilket er en anelse mindre end hvad der blev hentet hjem i 2012. Og blot for god ordens skyld, i beløbet er ikke indregnet erstatninger i arbejdsskadesager. Vores opmålerkontor, der som alle jo ved nu drives at forbundet, kører med stor aktivitet, og med mange tilfredse kunder både blandt svende og mestre. Det er så tilsyneladende også det eneste sted i landet hvor det kører godt. Både med omsætning, indtægter og udgifter, og sidst men ikke mindst, med overskud. Et overskud på kr. 372.000,- hvilket må siges at være flot. Men vi skal jo huske at der er tale om en samlet pakke. Når vi taler om opmålerkontorerne, så skal vi tale om de samlede tal for hele landet, og så ser det straks helt anderledes ud og der er samlet set et stort underskud. Der er nok ingen tvivl om at vores lønsystem med prisliste, opmåling og akkord danner grundlag for hele den løndannelse der sker inden for vores fag. Og af samme grund vil det, til en vis grad, også være helt ok med et mindre underskud. Man skulle tro, at alvoren efterhånden også må være ved at fæstne sig ved mestrene, der jo i høj grad er afhængige af opmålersystemets overlevelse. Men jeg har min tvivl. Vi kan konstatere at der i en by som Viborg er fire til fem virksomheder der sidder stort set på hele opmålerkontorets omsætning. I Randers og omegn er der en´ virksomhed der gør brug af kontoret. På Djursland er der en´ virksomhed der gør brug af kontoret og i Aarhus drejer det sig om cirka 10 virksomheder der stort set sidder på det hele. Og når jeg skriver at alvoren burde være gået op for mestrene, så hænger det jo sammen med, at de i allerhøjeste grad også er afhængige af et opmålersystem og en prisliste der fungerer. Vi har igennem de sidste mange år konstant været på jagt efter besparelser i forbundet og i afdelingerne. Og det har så resulteret i at vi for fjerde år i træk har holdt kontingentet i ro. Alt skal vendes og alt skal gøres med omtanke. Både fordi det er nødvendigt, men også fordi alt andet ville være uanstændigt. Hele tiden har vi fokus på at pengene og ressourcerne bruges de steder hvor vi får størst resultat ud af det. Organisering er fortsat det helt store og overskyggende emne i alt hvad vi foretager os i afdelingen. Det gælder uanset om det er når der holdes bestyrelsesmøder i afdelingen. Når vi er på de tre skoler der er i henholdsvis Aarhus, Randers og Viborg eller der afholdes øvrige møder i afdelingen. Altid og hele tiden med fokus på organisering. Kirsten Padfield, der kører fast i vores område har i hele kongresperioden fra efteråret 2010 og frem til nu lagt et kæmpe stykke arbejde i at hjælpe med at få etableret klubber ude i virksomhederne, med at få Malerforbundet kendt rundt på alle skolerne i en fast turnus, med at fastholde medlemmernes interesse for og lyst til at blive ved med at være medlem af Malerforbundet. Og ikke mindst med at få vores uorganiserede kolleger på arbejdspladserne til at melde sig ind i Malerforbundet Det er et arbejde der efter vores bedste overbevisning skal fortsættes. Men selvfølgelig med mulighed for hele tiden at lave tilpasninger, hvis det viser sig nødvendigt. p.b.v. Kresten Vendelboe 9 Malernes Fagforening Øst/Vest Generalforsamling afholdes torsdag d. 6. marts 2014, kl. 18.00 på adressen Rymarken 4, 8210 Aarhus V Vi starter kl. 17.00 med middag Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællingsudvalg 3. Protokoller fra generalforsamlingerne d. 19. marts 2013 4. Beretning Pause - Formand for Malerforbundet Jørn Erik Nielsen orienterer om overenskomstforhandlingerne, hvor lang er vi og hvad sker der. 5. Regnskab 6. Indkomne forslag 7. Valg af bestyrelse, herunder også valg af delegerede til Malerforbundets kongres 2014 8. Bevillinger 9. Eventuelt Der trækkes lod om 1 stk. iPad Mini blandt deltagerne. Adelingens ansatte, bestyrelsesmedlemmer og forbundsansatte, kan ikke deltage i lodtrækningen. Forslag til dagsordenens punkt 6, skal indgives skriftligt til bestyrelsen (kontoret) senest 7 dage før generalforsamlingen. Protokol fra ordinær generalforsamling d. 19. marts 2013, ligger til gennemsyn på afdelingens kontorer 7 dage før generalforsamlingen. Af hensyn til traktementet bedes tilmelding foretaget til kontoret senest d. fredag d. 28. februar 2014. Der betales kun for kørsel til medlemmer af den tidligere afdeling Viborg Amt/ Randers, og kun i de tilfælde, hvor dette inden generalforsamlingen afholdelse er godkendt af daglig ledelse. 10 50 år på samme arbejdsplads: Jeg har altid haft det supergodt Ove Clausen er nu på pension, men arbejdede i 50 år hos malermestrene Bisbo i Aarhus, fordi han bedst kunne lide at arbejde for ”Fru Jensen” og undgik de store byggepladser. Ove Clausen er behørigt stolt over at få dronningens belønningsmedalje efter 50 års tjeneste hos Bisbo. Ove Clausen har ikke sat nogen dato på besøget endnu, men han regner da bestemt med at skulle trykke dronningen i hånden og sige tak for den kongelige belønningsmedalje, han fik i efteråret som en hæder efter 50 års fortjenstfuldt arbejde i malerfirmaet Bisbo i Aarhus - senest under malermester Hans-Henrik Bisbos ledelse. - Jeg er da en høflig mand, og skal selvfølgelig have sagt tak for hæderen, men man bestemmer jo selv, hvilken audiens-dag man vil komme på besøg, så jeg finder nok en passende lejlighed, smiler Ove Clausen. Den 1. august 1963 gik han i lære som maler i Bisbo-firmaet. Oves storebror var også maler, så han har fået mange positive indtryk af faget. Storebror er 71 år, og er stadig aktiv som malermester. -Jeg valgte at stoppe sidste år, men kunne måske nok være fortsat en rum tid endnu på nedsat arbejdstid, men jeg synes alligevel, at jeg har arbejdet længe nok nu. Min kone har også sluppet sit job som dagplejer, og vi har et dejligt hus i Skødstrup og trives godt med lidt havearbejde, og vi har også et godt socialt liv, som vi gerne vil bruge mere tid på, siger Ove Clausen. Han virker rolig og afklaret med den nye situation, men savner da ind i mellem kontakten med malerfaget. -I mine yngre dage arbejdede jeg en del på akkord, men i de sidste mange år var det på timeløn. Jeg har aldrig været begejstret for at arbejde på de større byggepladser, for det er så ensformigt, men jeg har foretrukket flyttelejligheder og arbejdet med at jobbe for 11 Det er slægtsforskning, Ove Clausen bruger en stor del af fritiden på. ”Fru Jensen”, som vi kalder den private kunde. Der er ikke så mange af den type mere, men heldigvis er der stadig en del, der overlader malerarbejdet til professionelle folk i stedet for selv at kaste sig ud i noget gør-det-selvarbejde, der aldrig bliver lige så godt, siger Ove Clausen. Har malet Føtex-butikker Han og firmaet har haft en del malerarbejde på de tre kaserner, der på et tidspunkt var i Aarhus. Forsvaret var en god og solid kunde, og de foretrak familien Bisbos malerarbejde. Firmaet har også haft malerarbejdet på en lang række af de Føtex-butikker, dansk Supermarked har opført over hele landet. Først i regi af malermester Frode Bisbo og senere hos sønnen Hans-Henrik. -Bisbo’s har altid været behagelige at arbejde for, og de har altid været gode til at finde opgaver, så jeg har aldrig rigtigt prøvet at være ledig. Først i 2011 og 2012 var der en del ledighed, men ellers har jeg klaret mig fint igennem både vinterperioder og nedgangsperioder, og det har været meget betryggende. 12 Ove Clausen har altid været håndværkets mand. Det meget velholdte hus i Skødstrup bærer præg af hans sikre håndværksmæssige kunnen, og som maler har han professionelt kunnet få afløb for sin lyst til at arbejde med hænderne. -Det er godt fag, når man vil se positive resultater af det arbejde, man udfører. Og så har jeg altid kunnet lide at være i kontakt med kunderne. At snakke med folk – det er mig. Tid til fagligt arbejde har Ove Clausen ikke haft, og det politiske har heller ikke tiltrukket ham. -Til gengæld har jeg brugt min fritid på spejderarbejde sammen med familien, og det har jeg kunnet dyrke med kone og børn, så vi har haft fælles interesser i den retning. Det har været godt for familielivet, og vi har stadig et godt etableret venne-fællesskab fra den tid, som mødes jævnligt, fortæller Ove Clausen. Dyrker slægtsforskning Ove Clausen er århusianer med stort Å, og det er derfor heller ikke tilfældigt, at han er gået i gang med slægtsforskning som hobby. -Det er nemt at dyrke i dag, for man kan hente en masse oplysninger via internettet. Det er ikke nødvendigt at køre det halve af landet rundt for at finde kirkebogs-oplysninger, men det er spændende at finde ud af, hvem man er, og hvad man er kommet fra. Nogle gange bliver man lidt overrasket over oplysningerne – andre gange er det mere forventeligt. 50 års jubilaren har været glad for sit arbejdsliv – hvor han har fået lov til at være meget selvstændig og fri, men altid passet sit arbejde til punkt og prikke. Og ligeledes været en fleksibel arbejdskraft. Selv har Ove ikke sluppet grebet helt i faget, for når familien kalder tager han gerne arbejdstøjet på, og giver et nap med. -Men jeg vil ikke ind i et fast arbejdsforhold igen på nedsat tid. Den tid er forbi, siger Ove. De skal mærke, det er en arbejdsplads Da Michael Jørgensen var lærling, kendte man ikke til skolepraktik. Nu arbejder han som instruktør påskolepraktikken på Aarhus Tech, og giver skp’erne et realistisk indtryk af, hvordan det er at være på en arbejdsplads med kolleger -Nå, gutter, hvordan går det? I skal altså passe på de paneler. De skal males meget nøjagtigt. Michael Jørgensen er skolepraktikinstruktør på Aarhus Tech. Engang var han selv aktiv bygningsmaler, men jobbet sled på ham, og han fik en arbejdsskade, der tvang ham til at opgive en aktiv tilværelse som maler. Nu underviser han skolepraktikeleverne på Aarhus Tech. Han holder af sit nye arbejde, og eleverne holder af ham og al hans erfaring fra faget. Han indtager rollen som både mester og svend i samarbejdet med skp’erne. -Ude på arbejdspladserne har svendene også en ”opdragende” effekt på lærlingene. Det er ikke alene en faglig erfaringsoverdragelse, der finder sted under det daglige arbejde, men det er også min opgave at være den person, de snakker med om private ting som økonomi og lignende. Desværre har de unge ikke meget viden med om budgetter og den slags fra skolen, så det har vi også en forplig- -Myterne om at skp-eleverne er dårligere end de ”almindelige” har intet på sig, fastslår Michael Jørgensen. 13 telse til at fortælle dem noget om, fortæller Michael Jørgensen. Han holder af at arbejde med unge, og da han var aktiv maler, var lærlingene et af hans interesseområder på arbejdspladsen. Han syntes, han havde et særligt ansvar over for fagets fremtidige udøvere. Og det er også det, han praktiserer nu. Han har selv bygget jobbet op - lige fra start, og er aktiv i et samarbejde med instruktør-kolleger på andre tekniske skoler. -Jeg kom jo direkte fra min gamle arbejdsplads ud på Aarhus Tech, og det var da en brat overgang. Fra at have ansvar for én lærling, stod jeg pludselig med 10, og jeg skulle så forholde mig til lige så mange problemer. Jeg skal finde arbejdet til skp’erne gennem skole og bygningstjeneste, og så skal opgaverne prioriteres og planlægges. Jeg sparrer med min chef , Lotte Kruse, og det fungerer perfekt, men står ellers selv for dagligdagen for skp’erne, siger Michael Jørgensen. Motivationen skal holdes i gang Udover det faglige element i skp-perioden skal Michael Jørgensen også arbejde med at fastholde motivationen hos eleverne. -Jeg kommer tæt på eleverne, og skal arbejde i ”øjenhøjde” med dem. Der skal være plads til både ris og ros - også til at give en ordentlig skideballe, når det er påkrævet. På alle måder er skp-tiden det samme som at være på en arbejdsplads, og ris- og ros-situ14 ationer opleves også på en arbejdsplads. Her skal være plads til humor og sjov, og det har vi. Det er også en del af motivationen, som også indeholder meningsfyldt arbejde. De opgaver, vi løser, har en funktion. Der er ikke meget mening i at sætte tapet op og pille det ned kort efter. Så taber de unge pusten. -Allerede på førstedagen efter grundforløbet møder de arbejdslivet, og bliver kastet ud i opgaverne. Så hurtigt kommer udfordringerne altså ikke ude i firmaerne. Inden for det første år prøver vores skp’ere flere ting, end man traditionelt gør i firmaerne, mener Michael Jørgensen. Han lægger vægt på at lære skp’erne, hvordan de omgås kolleger. -Det er overordentligt vigtigt at kunne, og hvis de ikke lærer at samarbejde på et hold, så vil de også få svært ved det på en arbejdsplads efter uddannelsen. Både den faglige kunnen og de sociale kvalifikationer skal være i orden. Det er meget vigtigt at kunne begå sig på en arbejdsplads, fastslår Michael Jørgensen. Eleverne vurderes løbende Skp-eleverne vurderes løbende, og bl.a. skal være aktivt søgende efter en traditionel læreplads i hele skp-forløbet. -De er meget ihærdige på det felt. Det tror jeg mange malermestre vil give mig ret i. De bliver flittigt hjemsøgt af vores elever, og det er ikke, fordi de ikke bryder sig om skp-tiden, men fordi det selvfølgelig er vigtigt at kom- Michael Jørgensen holder af at arbejde med de unge. me ud i det helt rigtige miljø med kolleger på forskellige erfaringsstadier. Det lykkes også med mellemrum at få længere aftaler etableret, og endnu har alle eleverne da i kortere eller længere tid været ude i et firma, siger Michael Jørgensen. Han understreger, at kollegerne, der er uddannet på den traditionelle måde, ikke skal frygte, at de skp’ere, der efter uddannelsesslut kommer ud på arbejdspladserne, er ringere arbejdskraft. -Det er en af de myter, vi skal have ”skudt” ned, pointerer Michael Jørgensen. - Vi har bl.a. haft en elev, der har fået 12-taller ved grundforløbsprøven, og eleverne passer deres arbejde til punkt og prikke. Skp’erne falder ikke igennem med deres karakter, og jeg kan med sindsro fastslå, at skp’erne overbevisende kan ”konkurrere” med deres kammerater, der har gennemgået den traditionelle uddannelse. Michael Jørgensen er godt tilfreds med samarbejdet med det faglige fællesudvalg, som har månedlige møder på skolen. Udvalget følger tæt med i skp-arbejdet, og er bl.a. med til at sikre, at eleverne ikke udfører arbejdsopgaver, der giver anledning til konkurrenceforvridning. -Skp’erne skal have arbejdsopgaver, der både er kvalificerende og meningsfyldte, og det lever vi op til, siger Michael Jørgensen. – Jeg synes, de forskellige skolepraktikcentre er gode til at inspirere hinanden. Vi lærer hinanden meget, men det er endnu kun i starten af centerperioden, og for tidligt at udtale sig om kvaliteten endnu. Michael Jørgensen udfører også malerarbejde sammen med eleverne i den udstrækning, han kan holde til det. -Jeg savner da selv at være en direkte del af håndværket, og når jeg indgår i arbejdet, er jeg jo også med til at styrke kollegaforholdet på holdet. Det er vigtigt, fastslår Michael Jørgensen. 15 A-Kassen Orienterer Satser pr. 6. januar 2014 Forsikringsart Sats pr. dag Beløb pr. uge Dagpenge Fuldtid 815 4.075 x 52 = 211.900 Dagpenge Dimittend fuldtid 668 3.340 x 52 = 173.680 Arbejdsmarkedsydelse midlertidig Personer med forsøgerpligt ovf. Børn 80% 652 3.260 Arbejdsmarkedsydelse midlertidig Andre personer 60% 489 2.445 Børnepasningsorlov 60 % af max dagpengesats Fuldtidsforsikrede 489 2.445 Efterløn, ny fleksibel ordning Fuldtidsfors (91 pct. sats) 742 3.710 x 52 = 192.920 Efterløn, ny fleksibel ordning Fuldtidsforsikrede (100 pct. sats) 815 4.075 x 52 = 211.900 Skattefri præmie Fuldtid Pr. (481 timer) 12 præmieportioner 12.714 152.568 Omregningssatsen 217,03 Lempeligt fradrag for arbejde i efterlønsperioden Fuldtid G-dage: nr. 1, 2, 3 Hel G-dag 35.794 815 X - 1 g-dag kr. 815 Er du blevet arbejdsløs kan du udfylde det meste på nettet og taste dine egne ydelseskort BFA selvbetjening Med BFA Selvbetjening kan du indsende dagpengekort og efterlønskort samt ansøge om dine feriedagpenge via nettet. Du kan også indsende ledighedserklæring AR251, erklæring om fravær AR296 hvis du er blevet arbejdsløs, samt indsende andre blanketter. 16 Vejledningen samt CV samtalen er det eneste vi skal sende ud til dig eller du skal komme ind til os på et af vore kontorer. Nem ID eller pinkode For at benytte selvbetjeningen skal du være nuværende eller tidligere medlem. Du skal anvende Nem ID for at få adgang. Hvis du tidligere har fået tilsendt en pinkode fra os, kan du anvende denne. Er din pinkode blevet væk, kan du bestille en ny på – www. bf-a.dk Udbetalingsmeddelelser og andre breve fra a-kassen Du kan se udbetalingsmeddelelser til dagpenge, efterløn mv., ferieoptjeningsbrev samt andre breve fra a-kassen i menuen til venstre, breve fra a-kassen, på www.bf-a.dk . Feriedagpenge Hvis du har optjent ret til feriedagpenge, kan du se dit optjeningsbrev under Breve fra akassen i menuen til venstre på www.bf-a.dk. Optjeningsbrevet for ferieåret, der starter 1. maj 2014, vil du kunne se i slutningen af april. Ferie Husk altid at give jobcenter og a-kassen besked om ferieafholdelse senest 14 dage før feriens start såfremt du er ledig. Hvis du ønsker at få udbetalt feriedagpenge inden ferien, er det normalt en betingelse, at ansøgningen er modtaget i kassen senest en måned før ferien. Arbejdsmarkedsydelse Har du mistet dine dagpenge/uddannelsesydelsen. Der er indført en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 2014. Aftalen betyder, at du som udgangspunkt kan få arbejdsmarkedsydelse, hvis du mister retten til at få dagpenge og/eller uddannelsesydelse. Du kan som udgangspunkt få arbejdsmarkedsydelse, hvis du mister retten til at få uddannelsesydelse i perioden fra den 30. december 2013 til den 5. januar 2015, eller hvis du mister din ret til dagpenge fra den 6. januar 2014 og frem til udgangen af 30. juni 2016. Spørgsmål og svar Kan jeg få arbejdsmarkedsydelse? Du kan få arbejdsmarkedsydelse, hvis du opfylder disse krav: • Du skal være ledig, og så skal du have opbrugt din ret til få den særlige uddannelsesydelse i perioden 30. december 2013 til den 5. januar 2015, eller du skal opbruge din ret til dagpenge fra den 6. januar 2014 og frem til udgangen af 30. juni 2016. • Du kan dog højst få dagpenge fra a-kassen, uddannelsesydelse fra kommunen og arbejdsmarkedsydelse fra a-kassen i sammenlagt 4 år (208 uger). • Du skal være medlem af a-kassen. Har du fx meldt dig ud, mens du fik uddannelsesydelse, skal du melde dig ind igen for at kunne få arbejdsmarkedsydelsen. • Du skal være medlem som fuldtidsforsikret – hvis du er deltidsforsikret skal du skifte til fuldtidsforsikring. • Du skal være aktivt arbejdssøgende. • Du skal kunne og ville overtage arbejde med dags varsel. • Du skal deltage i aktivering. • AR 301 Ansøgning om arbejdsmarkedsydelse ”Ledighedserklæringen” • AR 302 Ydelseskort arbejdsmarkedsydelse Hvor længe kan jeg få arbejdsmarkedsydelse? Det afhænger af, hvornår du mister retten til dagpenge. Hvis du fx mister retten til dagpenge fra 6. januar til 30. juni 2014, har du ret til arbejdsmarkedsydelse i op til 1¼ år. Men mister du retten til dagpenge i 2. halvår af 2014, så kan du få arbejdsmarkedsydelse i 12 måneder osv. Grunden til denne forskel er, at varigheden af arbejdsmarkedsydelsen nedtrappes hen mod 2. halvår 2016. Bemærk, at du højst kan få dagpenge fra a-kassen, uddannelsesydelse fra kommunen og arbejdsmarkedsydelse fra a-kassen i sammenlagt 4 år (208 uger). 17 Hvor meget kan jeg få? Du kan få 60 procent af den maksimale dagpengesats, hvis du ikke har børn at forsørge og 80 procent, hvis du er forsørger. Det svarer til henholdsvis 10.595 kroner og 14.127 kroner om måneden (pr. 6. januar 2014). Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af, hvad en eventuel ægtefælle tjener, eller om du har formue. Hvordan søger jeg om arbejdsmarkedsydelse? Hvis du ikke længere kan få uddannelsesydelse Hvis du i løbet af 2014 ikke længere kan få uddannelsesydelse fra kommunen, kan du søge om arbejdsmarkedsydelse. Ansøgningsblanketten finder du på vores hjemmeside – www.bf-a.dk Du skal huske at melde dig ledig på jobcenteret, www.jobnet.dk. Hvis du ikke længere kan få dagpenge: Hvis du mister dine dagpenge fra 6. januar 2014 og frem til 30. juni 2016, får du helt automatisk arbejdsmarkedsydelse. Det er dog et krav at du fortsat er medlem af a-kassen og som fuldtidsforsikret for at kunne få arbejdsmarkedsydelse. For at få ydelsen skal du være aktivt arbejdssøgende, du skal kunne og ville overtage arbejde med dags varsel og deltage i aktivering - ligesom da du var på dagpenge. 18 Er der krav til uddannelse og andre tilbud? Ja, hvis du får arbejdsmarkedsydelse, skal du deltage i aktiveringstilbuddet, som du skal begynde på, når du højst har fået ydelsen i en måned. Tilbuddet strækker sig over mindst 13 uger og i mindst 20 timer om ugen. Aktiveringstilbuddet er fx: • privat løntilskud • offentligt løntilskud • virksomhedspraktik • nyttejob • jobrotation Har du ingen ungdomsuddannelse, har du ret til læse-, skrive- og regnekurser, hvis der er behov for det. Det vil i så fald være i stedet for aktivering. Er du ufaglært eller faglært med en forældet uddannelse, har du ret til 8 ugers uddannelse efter afslutningen af aktiveringen. Valget af uddannelse aftales med jobcentret. Læs mere på: Arbejdsløshedskassens hjemmeside: www.bf-a.dk Afdelingens hjemmeside: www.malernesfagforening.dk Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentanter En stor tak skal lyde til alle afdelingens Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentanter for det arbejde i har ydet for jeres fag og for jeres kolleger i det forløbne år. TR liste 2014 Navn: Anette Fjeldgaard Pedersen Bente Christensen Brian Beck Pedersen Henriette Damborg Wittstrøm Jørn Brøndum Skytte Karsten Kjeldsen Nielsen Kent Ejnar Krogh Sørensen Klaus Kjær Nielsen Michael Kim Parby Mogens Thorup Sørensen Nicolai Hansen Per Gjættermann Rasmussen Poul Vagn Nielsen Roy Egil Michalsen Steen Schlüssel Søren Krog Hejlesen Torben Johnsen Troels Vadsbach Jensen Tue René Jørgensen Knud Asger Frederiksen Mobil nr. 2249 0897 2043 9929 2764 3800 2494 9130 3089 8835 2929 0348 2468 4885 2494 2942 3028 1635 2045 3601 5035 6909 2235 2114 2080 0467 2193 9046 2669 8210 6171 2984 5176 9295 2678 8972 2087 6225 20965415 Virksomhed: Carsten Sørensen A/S, Viborg afd. Lee Maleren A/S Frants Larsen Aps R2 Farver, John Rasmussen & Søn I/S Fr. Nielsen & Søn A/S Carsten Sørensen A/S, Aarhus afd. DSB Aarhus Danmal Malervirksomhed Aps Malerfirmaet Tipsmark Risskov Total Maler A/S E & P Service, Aarhus afd Preben Rasmussen Boliggruppen Malerhuset A/S Ernst Hansen A/S Tage W. Nielsen A/S Malerfirma Broholt A/S Frode Pedersens Eftf. A/S MC Malerforretning A/S Malerfirma Erik Dalsgaard A/S Se arbejdsmiljørepræsentanter på næste side 19 AMR liste 2014 Navn: Bent Severin Ficher Brian Ingemann Jørgensen Claus Villadsen Dyrbye Dorthe Arvad Hesthøj Erik Juncker Knudsen Gitte Birch Wenneberg Heidi Rasmussen Henrik Løhde Christensen Henrik Stougaard Rasmussen Inge Nielsen Jesper H. Therkildsen Jesper Noersgaard Torp Karina Helena Poulsen Kim Werner Nedergaard Frackowiak Kirsten Hansen Klaus Jensen Michael Strøe Bach Morten Boe Dahl Ole Goul Per Sigvard Mortensen Peter Høstrup Sønderholm Steen Bjerregaard Larsen Svend Kurt Christensen Torben Johnsen Jørgen Busch Sonja Johnsen Søren Rud Jensen Aage Westergaard Jensen Lars Engholm Olesen 20 Mobil nr. 2794 6346 2249 9672 4174 5269 6167 1477 2631 2882 5154 1028 4029 0945 2624 0152 2870 2904 2214 2240 2218 3111 4073 6488 2015 4447 2324 6409 4029 4678 6095 7515 2033 2913 2249 4620 2421 5092 2128 0221 2893 5996 2292 9253 2065 9556 5072 7873 2073 1435 5134 2333 4011 6845 4080 1323 2176 9564 Virksomhed: Ove Laursen & Søn Carsten Sørensen A/S, Viborg afd. E & P Service, Aarhus afd. R2 Farver, John Rasmussen & Søn I/S Mortens Malerfirma Tage W. Nielsen A/S Malerfirma Broholt A/S Sadolin Farveland I/S, Hobro Helge & Michael Jørgensen A/S Malerfirmaet Tipsmark Lakspecialisten A/S MC Malerforretning A/S Aarhus Sygehus Carsten Sørensen A/S, Aarhus afd. Bent Skovsgaard Aps ”Den Gamle By” Wittrups Malerforretning Danmal Malervirksomhed Aps Malerfirma Overgaard Aps Risskov Total Maler A/S DSB Aarhus Preben Rasmussen LakExperten, Skive Au2lak A/S Lee Maleren A/S Henning Kristensen A/S Fr. Nielsen & Søn A/S Malerfirma Erik Dalsgaard A/S Byens Malerfirma A/S Bjerregaard & Co. A/S Malernes seniorklub i Randers Program 2014 Generalforsamling tirsdag den 18. marts kl. 12.30. hos Master Bowl, Mariagervej 139. Generalforsamlingen afholdes ifølge vedtægterne for seniorklubben. Efter mødet tager vi en hakkebøf og slutter af med en times bowling Tilmelding senest den 4. marts Sommerudflugten med ledsager onsdag den 11. juni Vi mødes kl. 10 ved Regnskoven. Turen går til Industrimuseet i Horsens med mange interessante samlinger og udstillinger, bl.a. arbejderboliger, diverse værksteder, fabrikker og en bank fra 1930. S e museets hjemmeside www.industrimuseet.dk Vi indtager først vores medbragte sandwichs og får derefter en guidet rundvisning. Eftermiddagskaffen får vi i den lokale sejlklub. Turen slutter som altid på Tronborg ca. kl. 18. Prisen for hele turen er 100 kr. pr. deltager. Sidste tilmelding er den 28. maj. Besøg på Museum Østjylland Randers med ledsager mandag den 20. oktober kl. 10.30. i Kulturhuset, 1.sal Museet viser billeder fra det gamle Randers og vores kollega Poul Erik Andersen viser sine billeder fra vores egne arrangementer. Vi slutter med en let frokost. Sidste tilmelding den 6. oktober. Vores traditionelle julekomsammen ”HOS ANNE MARIE” (Kun for medlemmer) onsdag den 10. december kl. 14.00. Sidste tilmelding er den 26. november Tilmelding til alle arrangementer på 26206233 og 86438212 eller mogensbpedersen@privat.dk 21 et i ortidens idste agerne r lighed ik ogle fisk Senior udflugt udvikletMalernes Fagforenings Thy Seniorer var 9. t styrke oktober på udflugt til Mors, og her sattes , hvor antastisk nder fra r på enior udflugt alernes Fagforenings Thy Seniorer var 9. kursen mod Moler Museet på det allernordtober på udflugt til Mors, og her sattes kursen ligste af øen. Museumsleder Henrik Madsen od Moler Museet på det allernordligste af viste rundt Henrik og fortalte levende jordens en. Museumsleder Madsen visteom rundt millioner af år. Vi så flotte fortalteudvikling levendegennem om jordens udvikling eksemplarer af Vi fossiler, someksemplarer har ligget gemt nnem millioner af år. så flotte i moleret mange år. Der fossiler, som hari ufatteligt ligget gemt i moleret i var fosatteligt mange år. Der var fossiler af fortidens siler af fortidens fugle, insekter og fisk. Ikke gle, insekter Ikke mindst sidste da der mindstogdefisk. sidste vakte stor de interesse, kte storblandt interesse, da der blandt deltagerne deltagerne var flere lystfiskere. Faktisk r flere lystfiskere. var de derfisk, storsom lighed var der stor Faktisk lighed med vi kender ed de fisk, som vi kender i dag. Henrik i dag. Henrik Madsen kunne dog oplyse os adsen kunne dog oplyse os om, at nogle fisk om, at nogle fisk havde gennemgået en temvde gennemgået en temmelig stor melig stor forandring, de gennem årene randring, da de gennem årenedahavde udviklet havde udviklet sig til vi mennesker. g til vi mennesker. en sidste oplysning krævede noget at styrke på, så vi fortsatte til Gullerup Strand, hvor oen stod parat med stegte ål og en fantastisk sigt over den smukke Limfjord. n rigtig hyggelig dag, hvor mange minder fra n fælles fortid som malere satte kulør på gen. vh. vend Erik Larsen Den sidste oplysning krævede noget at styrke os på, så vi fortsatte til Gullerup Strand, hvor kroen stod parat med stegte ål og en fantastisk udsigt over den smukke Limfjord. En rigtig hyggelig dag, hvor mange minder fra den fælles fortid som malere satte kulør på dagen. Mvh Svend Erik Larsen Hold øje med byklubben på www.malernesfagforening.dk og på Facebook. Vi vil afholde en bowling aften i løbet af året, og så holder vi selvfølgelig fast i det traditionsrige pølse-gilde til jul. Hold øje med byklubben på www.malernesfagforening.dk og på Facebook. Vi vil afholde en bowling aften i løbet af året, og så holder vi selvfølgelig fast i det traditionsrige pølse gilde til jul. 22 Stop Løndumping i Danmark Når du anmelder et arbejdssted, tjekker vi om forholdene er i orden. Vi er ikke imod udenlandske håndværkere i Danmark. Men vi ønsker fair konkurrence og lige vilkår på danske arbejdspladser. Danske overenskomster i Danmark! Det er i al sin enkelhed det budskab, som du ved at benytte denne app, kan hjælpe os med, når du anmelder et arbejdssted, hvor det måske ikke foregår efter reglerne. Du kan: Tage billeder af et arbejdssted, et byggepladsskilt eller en firmabil. -Beskrive arbejdsstedet, håndværkernes nationalitet eller andet, der kan have interesse. Uploade informationerne til vores database, hvorefter vi tjekker firmaet i de offentlige registre og besøger arbejdspladsen, hvis vi finder grundlag for at undersøge tingene nærmere. Android Android IPhone Android IPhone 23