Se FUK Nord Bladet, december 2014, her. (PDF)

Folkekirkens Ungdomskor Aalborg Stiftskreds
FUK Nord Bladet
December 2014
Stemmedag for kirkekorsangere i Vodskov ............................................ 2
Spirekorstævne med Dorthe G. Frederiksen i Brønderslev .................... 3
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i FUK Nord............................ 4
Velkommen til FUK Landsstævnet 2015 i Århus ..................................... 5
Super kordag i Vodskov .......................................................................... 6
Vellykket voksenkorstævne i Nørresundby ............................................ 8
Nyt fra Folkekirkens Ungdomskor ........................................................ 12
Aktivitetskalender ................................................................................ 14
Opskrift på Birthes Efterårskage ........................................................... 18
Inspiration til korarbejdet via YouTube ................................................ 18
FUK Nords bestyrelse 2014-15 ............................................................. 19
1
Kommende stævner: Stemmedag for kirkekorsangere i Vodskov
Stemmedag for kirkekorsangere i Vodskov
INDHOLD: FUK Nord præsenterer
stemmedag for øvede sangere. Samme
stævne skulle have været afholdt i januar
2014, men blev aflyst pga. sygdom og
snevejr. Instruktør er sangpædagog
Elisabeth Brink. Der vil blive arbejdet med
stemmeteknikker, herunder kropsholdning,
vejrtrækning, og artikulation i relevante
satser. Dagen slutter ikke med koncert. FUK
Nord er vært ved en
eftermiddagsforfriskning.
MÅLGRUPPE: Dagen henvender sig til
korsangere fra 13 år og opefter.
DATO OG TID: Søndag den 18. januar 2015 kl. 13.00-16.30.
STED OG ADRESSE: Vodskov Kirke, Vodskov Kirkevej 73. 9310 Vodskov.
TILMELDING: sker pr. mail til fuknordbladet@gmail.com - vi
skal have oplysning om kor-navn og antal sangere. Der er 50
pladser og de besættes efter først-til-mølle-princippet. Seneste
frist for tilmelding er fredag d. 9. januar 2015 kl. 12.00.
PRIS OG BETALING: 50 kr. pr. korsanger, korledere og
hjælpere deltager gratis. Husk at overføre betaling for antal
tilmeldte sangere til FUK Nords konto 7457 1205686. Mærk
betaling med 'stemmedag' + korets navn.
OM ELISABETH BRINK: Elisabeth Brink er diplomuddannet
sanger og musikpædagog med omfattende undervisnings- og
koncertvirksomhed. Hun er ansat ved Musikuddannelsen på
Aalborg Universitet. Hun har siden 1989 undervist på bl.a.
Nordjysk Musikkonservatorium, Vestervig Kirkemusikskole, Mariagerfjord Kulturskole og
Aalborg Seminarium. P.t. ny leder af Sangkraft Nord og coach på Hasseris Kirkes Pigekor.
Tovholder på stævnet er Martin Kjeldgaard, telefon 26 70 79 11.
2
Kommende stævner: Spirekorstævne i Brønderslev
Spirekorstævne med Dorthe G. Frederiksen i
Brønderslev
INDHOLD: Spirekorstævnet kommer til at indeholde sange til forår og påske. Vi skal lave
sjov opvarmning med fokus på krop, rytme og klang. Dagen afsluttes med en
værkstedskoncert for hele familien.
MÅLGRUPPE: 1.-4. klasse.
DATO OG TID: Lørdag d. 28. februar 2015 kl. 10.00-14.30. Workshopkoncert kl. 14.00.
STED OG ADRESSE: Brønderslev Kirke, Bredgade 104. 9700 Brønderslev.
TILMELDING: sker pr. mail til fuknordbladet@gmail.com - vi skal have oplysning om kornavn og antal sangere. Der er plads til 100 sangere og pladserne besættes efter først-tilmølle-princippet. Seneste frist for tilmelding er fredag d. 13. februar 2015.
PRIS OG BETALING: 75 kr. pr. korist. Gratis for korledere og hjælpere. Deltagergebyr
indbetales samtidig med tilmelding til kontonummer 7457 1205686. HUSK at mærke
indbetaling med kornavn og stævnedato!
MEDBRING: Madpakker og drikkedunk og evt. kor-trøjer.
DAGENS PROGRAM (ret til ændringer forbeholdes):
10.00-12.00: Opvarmning og sang
12.00-12.45: Frokost
12.45-14.00: Sang
14.00-14.30: Workshopkoncert
OM DORTHE G. FREDERIKSEN:
Dorthe Græsborg Frederiksen underviser
til daglig i sang og børnemusik på
Brønderslev Musikskole og arbejder som
korleder i Ansgars Kirken. Hun har
udgivet bogen ”Sanseslangen” om musik
og bevægelse for førskolebørn. Dorthe er
en erfaren stævne- og kursusholder.
Derudover er Dorthe i gang med en organistuddannelse. Dorthe leder også koret Side By
Side i Dronninglund.
3
Kommende stævner: Generalforsamling i FUK Nord i Gjøl Sognegård
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
INDHOLD: Velkommen til den årlige generalforsamling i FUK Nord med efterfølgende
inspiration. Denne gang med korkonsulent Doris Kjærgaard. Efter generalforsamlingen er der
'korprøve i praksis'. Vi vil komme ind på formidling af salmer og det at indlære dem på en
afvekslende måde. Der vil også blive korprøve-tips og repertoire for både spirekor, B&U-kor samt
voksenkor. Generalforsamlingen er jf. vedtægterne.
Nye kandidater til bestyrelsen er hjertelig velkomne.
Kontakt formand Kristian Melchior Echwald på
telefon 20 78 90 53 eller e-mail:
melchiorechwald@hotmail.com
Fra bestyrelsen er Martin Kjeldgaard, Tina Godiksen
og Lasse Christensen på valg, og de genopstiller ikke.
Suppleanterne er valgt for et år. Alena Jespersen
stiller ikke op. Inger Malgård stiller op til bestyrelsen.
MÅLGRUPPE: FUK Nord-korledere.
DATO OG TID: Fredag d. 13. marts 2015 kl. 09.30-14.30.
STED OG ADRESSE: Gjøl Sognegård, Kirkestien 9. 9440
Aabybro.
TILMELDING: sker pr. mail til fuknordbladet@gmail.com
Tilmeldingsfrist fredag d. 6. marts 2015.
PRIS: Kr. gratis.
DAGENS PROGRAM (ret til ændringer forbeholdes):
09.30-10.00: Kaffe og rundstykker
10.00-12.00: Generalforsamling jf. vedtægterne
12.00-13.00: Frokost
13.00-14.30: Doris Kjærgaard-sektion
OM DORIS KJÆRGAARD:
Doris har over 30 års erfaring som korleder – både for børn og voksne. Hun er på 20'ende år
organist i Aabybro, hvor hun har, B&U-kor og blandet sognekor for voksne. I fritiden dirigerer hun
Kammerkoret Dorimus, som hun startede i 1993.
Doris har en Kirkemusikalsk Diplomeksamen og har efteruddannet sig i direktion hos Morten
Schuldt-Jensen, direktionsprofessor i Freiburg og i sang hos Annette Bo Nielsen, Nørresundby.
4
Kommende stævner: FUK Landsstævnet 2015 i Århus
Velkommen til FUK Landsstævnet 2015 i Århus
Landsstævnet 2015 bliver fire fantastiske dage med masser af sang og
musikalske udfordringer, men også med fritid og hygge, hvad enten
man er til sol på Musikhusets terrasse eller en cafétur i Aarhus.
Landsstævnet afholdes lige midt i byen!
Korene øver på - eller i nærheden af - Det Jyske Musikkonservatorium.
Frokost og aftensmad serveres i Musikhusets kantine. Overnatning
foregår på to skoler i Risskov, hvor der spises morgenmad, inden bussen går ned i byen til
dagens program. Bustransport er inkluderet i deltagerprisen, ligesom noder og t-shirt.
Onsdag er der ankomst med indlogering på skolerne fra kl. 16.00-18.00, og når de
medbragte madpakker er spist, samles alle til en fælles velkomst. Torsdag og fredag øves i
grupperne, og der afholdes mindre koncerter. Lørdag er planlagt to store koncerter i Sankt
Lukas Kirke og Aarhus Domkirke.
Søndag morgen tager alle ud og medvirker ved gudstjenester i kirker i og omkring Aarhus,
og kl. 16.00 åbnes dørene til Symfonisk sal i Musikhuset til den store afslutningskoncert
med uropførsel af fællesværket ‘Lyset har så mange farver’.
Koncerten er åben og gratis for alle – der skal synges for en fyldt sal! Se detaljeret program
på fuk.dk
Værket har titlen 'Lyset
har så mange farver' og
komponeres af Peter
Bruun med tekst af
Thomas Lennert og
Cecilia Engelbrecht
Heick.
Landsstævnet er for alle
medlemskor i FUK med
sangere i alderen 10 til
25 år. Deltagerpris alt
inklusive (også noder):
1300 kr.
Stævnearrangør: Aarhus Stiftskreds, formand Brian Stenger Poulsen. For yderligere
information kontakt sekretariatet: fuk@fuk.dk eller telefon 21 79 35 31.
5
Omtale: Børnekorstævne i Vodskov Kirke
Super kordag i Vodskov
Af: Lasse Christensen • Korleder for Hellevad-Ørum Kirkekor
Lørdag d. 8. november 2014 drog to korister fra Hellevad-Ørum Kirkekor + undertegnede til
børnekorstævne i Vodskov Kirke. En af korpigerne var meget træt, da hun først kom i seng
kl. 03 natten til lørdag. Men med et par hjemmelavede jokes og diverse grimasser fra min
side, kom humøret op.
Vi var ikke de eneste der mødte op. Der var i alt tilmeldt 108 andre børn fra kirkekor i hele
Nordjylland. Det er godt for koristerne at opleve, at der også er mange andre børn på deres
alder, som synger i kirkekor, samt opleve at synge i et kæmpe kor! Det sker ikke så tit
hjemme i de små kor rundt
omkring.
Dagens instruktører var hr.
og fru Peter og Betty Arendt
fra Haslev. Peter er ansat
som organist i Haslev Kirke
og Betty er bl.a. tilknyttes
kirkens korarbejde som
sangpædagog og
kirkesanger i kirken.
Dagen startede med
opvarmning - mange genkendelige øvelser fra mit eget korarbejde, men de var effektive og
virkede. Til sidste en kanon med step - 'Efterårets smukke farver' - en færøsk dans, skiftevis
tre step til højre og et til venstre. Sangen blev en slags bum-tabel-sang, hvor vi undlod at
synge ord i sangen, og til sidste steppede vi bare rytmen i fødderne. Sangen findes i Pia
Boysen og Margrethe Enevolds børnekorudgivelse: 'Børnekor med poesi og bevægelse 1'.
Peter og Betty havde medbragt en bunke sange, som vi lærte på dagen. Vi startede med 'I
begyndelsen var ordet', en sats med musik af Michael Strøyer Christophersen. MSC er
organist ved tre kirker på Viborgegnen og er desuden blind. Teksten stammer fra
Johannesevangeliets første kapitel, som også er en af teksterne til første juledag. En fin
melodisk sang som glider let ind i øret. Satsen var for to-stemmer, overstemme, præst
(messesang) + menighed.
Peter og Betty Arendt er kendt for deres verdenskirkemusik og musikken var taget fra nær
og fjern. 'Glæden er født' - en sang fra Tyskland med oversættelse af Arne Andreasen.
6
Omtale: Børnekorstævne i Vodskov Kirke
'Solbarn' - en sang fra New Zealand med musik af Carlton R. Young. 'Til alle folk har brød' en sang fra USA med musik af Sally Morris og Bryan Field McFarland. Til sidste, men ikke
mindst 'Agnus Dei' fra Estland med musik af Piret Rips.
Stævnet sluttede med en koncert i kirken, som blev velbesøgt og store klapsalver lød. Alle
havde arbejdet flot hele dagen og var godt trætte, men en chokoladebar inden koncerten
hjalp på humøret.
7
Omtale: Voksenkorstævne i Løvvangens Kirkecenter, Nørresundby
Vellykket voksenkorstævne i Nørresundby
Af: Lasse Christensen • Korleder for Hellevad-Ørum Kirkekor
Som noget nyt arrangerede FUK Nord i år et stævne for voksenkorsangere. Knap 50 sangere
tog imod invitationen og fik en spændende dag i den smukke nyrenoverede Løvvangens
Kirkecenter i Nørresundby. Kirkesalen har fået en super god akustik efter renoveringen og
stedet er generelt et perfekt sted, at afholde et korstævne.
FUK Nords formand, Kristian
Melchior Echwald, var dagens
instruktør. Kristian er
nyuddannet organist fra
Vestervig Kirkemusikskole.
Derudover er han uddannet på
Aalborg Universitets
musiklederlinje, med bl.a.
Mogens Dahl som lærer i
korledelse. Endvidere er han
ansat som organist i Gjøl Kirke, hvor han har to børnekor.
Opskriften på et godt voksenkorstævne er følgende: et godt repertoire og masser af kaffe!
Repertoiret bestod af dejlige juleklassikere og undertegnede var praktisk gris hele dagen og
stod bl.a. for kaffebrygningen (og der var rigeligt).
Kristian havde valgt følgende sange: 'Kom, alle kristne' (med orgelledsagelse til) med
arrangement af David Willcox, 'Away in a manger' også med arrangement af David Willcox,
'Jul, jul, strålende jul' med sats og fordanskning af Bjarne Martin, 'God rest you merry,
gentlemen' hvor Kristian havde lavet et tre-stemmigt arrangement, 'Gaudete!' ('Et barn er
født i Bethlehem' - den gamle melodi) af Piae Cantiones.
Frokosten bestod af lækre sandwich med rejer og æg, kylling og bacon samt roastbeef.
Dagen sluttede med koncert for et meget beskedent antal publikummer, men selvom
kvantiteten var lille, så var kvaliteten stor - og publikummet ødelagde ikke akustikken!
Korsangerne skal have stor ros for en god klang og Kristian skal have stor ros for flot og
kyndig ledelse af musikken!
FUK Nord er allerede i gang med at planlægge et voksenkorstævne i november 2015!
8
Omtale: Voksenkorstævne i Løvvangens Kirkecenter, Nørresundby
9
Korsats fra FUK Nodebiblioteket
10
Korsats fra FUK Nodebiblioteket
11
Nyt
Nyt fra Folkekirkens Ungdomskor
FUK Landskoret lukker
Hovedbestyrelsen har set sig nødsaget til at indstille den økonomiske drift af Landskoret
med virkning fra oktober 2015. FUK er i en situation, hvor de økonomiske midler må
prioriteres. Derfor må vi også prioritere imellem aktiviteterne, skønt de alle er gode og
meningsfulde.
Landskoret har – på trods af de særlige arbejdsbetingelser – til fulde levet op til ambitionen
om at være et elitekor, samler de bedste sangere fra kirkekorene i FUK og som er et
forbillede for mange kor. Landskoret gør en fremragende indsats for FUK og blomstrer med
al tydelighed under Sigrid Damsagers dygtige ledelse. Det har ikke gjort det lettere at tage
en tung beslutning, men det er ikke desto mindre en enig Hovedbestyrelse, der står bag.
Landskoret synger videre frem til og med efterårsferien næste år – og I skal vide, at der i
Hovedbestyrelsen er en forhåbning om engang at kunne genskabe Landskoret, hvis der kan
findes tilstrækkelige økonomiske midler til det.
Velkommen til årsmøde i FUK
Fredag d. 29. maj 2015 afholdes der årsmøde i FUK på Liselund i Slagelse.
FUK giver årsmødet en ny form med plads til både fagligt indhold og munter selskabelighed.
Årsmødet vil begynde med en let frokost kl. 12.00, eftermiddagen bliver med et
foredrag/oplæg og repræsentantskabsmøde med kaffe undervejs. Om aftenen er der
festmiddag med underholdning. Det bliver muligt at bestille overnatning med morgenmad
for egen regning.
Nærmere program følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen!
Nye medlemmer til FUK Nords bestyrelse
FUK Nords bestyrelse opfordrer alle til at overveje et kandidatur til bestyrelsen i FUK Nord.
FUK Nords stævner arrangerer ikke sig selv, men af frivillige kræfter. Derfor er det vigtigt at
nogen vil gå ind i det arbejde. Det behøver ikke kun være korledere, men også kor-forældre,
præster eller andet kirkepersonale. Kontakt bestyrelsen for nærmere info, spørgsmål,
andet. Adresseliste over bestyrelsesmedlemmerne kan ses bagerst i bladet.
12
Nyt
Se billeder fra FUK Nord-stævner på nettet
På Fuk.dk under rubrikken 'Aalborg Stiftskreds' kan du se billeder fra afholdte stævner i FUK
Nord. Derudover kan du læse og hente FUK Nord Bladet som en PDF-fil. I er velkomne til at
sende bladet rundt til kor-forældre, menighedsråd, kirkens øvrige personale eller andre
interesserede.
Et markant løft til Folkekirkens korarbejde
Folkekirkens Ungdomskors korkonsulenter er kommet for at blive! Folkekirkens korarbejde
er en central del af både Folkekirken og kulturlivet. Nu har dette arbejde fået et markant
løft. Folkekirkens Ungdomskor har med en fast bevilling fra Kirkeministeriet fået mulighed
for at sikre og udvide den landsdækkende korkonsulentordning – en ordning, der indtil nu
har været et midlertidigt projekt finansieret af fondsmidler og med støtte fra en del af
stifterne med det formål at tilbyde korledere vejledning, faglig sparring, mulighed for
erfaringsudveksling, kurser og videreuddannelse.
Marianne Christiansen, bestyrelsesformand i Folkekirkens Ungdomskor og biskop over
Haderslev Stift, forklarer om baggrunden for korkonsulentordningen: "Kontakten og støtten
til den enkelte korleder og oplysning til menighedsråd om værdien og opgaverne ved at
have børne- og ungdomskor er afgørende for, at korarbejdet kan trives og vokse i
Folkekirken. Derfor satte vi for fem år siden med hjælp fra Ole Kirks Fond og tre stifter et
pilotprojekt i gang med en korkonsulent, der dækkede Aalborg, Aarhus og Viborg stifter. Det
viste sig hurtigt at være den rigtige vej. "
I 2012 kunne Folkekirkens Ungdomskor ved hjælp af midler fra yderligere fire stifter
videreføre projektet i en treårig periode med oprettelsen af tre 25% stillinger, der dækkede
hele landet. Med en korkonsulent i øst, syd og nord har det været muligt at nå ud til
væsentligt flere sogne med konkret støtte til det lokale korarbejde. Alt sammen med det
formål at give børn og unge mulighed for at synge og synge sammen og tale del i
folkekirkens gudstjeneste- og musikliv.
"Fra Folkekirkens Ungdomskor skal lyde en stor tak til alle de instanser, der har gjort det
muligt at komme i gang og komme så vidt", siger Marianne Christiansen. ”En særlig stor tak
til korkonsulenterne og til de stifter, der har bidraget og fortsat gør det i 2015. Vi glæder os
til fortsat at styrke sangen i korene og korene i kirken. ”
Nu kan idéer og visioner realiseres
Kristine Vad er lige nu korkonsulent for København, Helsingør, Roskilde og Lolland-Falster
stifter. Og som sine to kolleger, der deler Fyn og Jylland imellem sig, har hun indtil nu været
13
Nyt
ansat godt og vel ni timer om ugen. Hvordan korkonsulenternes arbejde fremover bliver
organiseret, er endnu ikke afklaret, men der er ikke noget afventende ved begejstringen:
"Det er en fantastisk opbakning og anerkendelse af korlivet i Folkekirken. Det gør mig stolt
over at være en del af det arbejde, der er sat i værk hen over de seneste år, og som nu kan
vokse og nå ud til endnu flere. Vi har fået mulighed for at lære de enkelte korledere og kor
at kende – sparre med dem om hverdagens udfordringer, udvikle kurser på baggrund af
deres behov og iværksætte tiltag, der tager afsæt i den virkelighed, der møder os i den
enkelte korleder og det enkelte kor. Og nu ligger der simpelthen så mange visioner og idéer
på vores bord, der kan sættes i værk og realiseres."
Korkonsulenterne oplever en stigende søgning, men kommunikationen er stadig vigtig, for
de nye muligheder forpligter, som Kristine Vad siger: "Det er et vigtigt skridt, der er taget
fra Kirkeministeriets side, og vi har en stor opgave foran os i at sørge for, at den enkelte
korleder vil komme til at opleve, hvilken gave vi alle har fået."
Aktivitetskalender
18. januar 2015:
Stemmedag for øvede kirkekorsangere med sangpædagog Elisabeth Brink i Vodskov Kirke.
28. februar 2015:
Spirekorstævne med Dorthe Græsborg Frederiksen i Brønderslev Kirke.
13. marts 2015:
Generalforsamling i FUK Nord i Gjøl Sognegård med inspiration af korkonsulent Doris Kjærgaard.
29. maj 2015:
Årsmøde i FUK på Liselund i Slagelse.
1.-5. juli 2015:
FUK Landsstævnet 2015 i og omkring Musikhuset Aarhus. Stævnet afsluttes med et brag af en
festkoncert søndag d. 5. juli 2015 i Symfonisk Sal.
4. september 2015:
Kursusdag i Brønderslev: 'Byggesten til Børnekor'. Undervisere: Kristine Vad, Gitte Støvring
Preussler og Brian Stenger Poulsen.
7. november 2015:
Voksenkorstævne i Jerslev Kirke.
14. november 2015 :
Børnekorstævne med Mirjam Lumholdt.
14
Kurser
15
Kurser
16
Kurser
17
Kageopskrift
Opskrift på Birthes Efterårskage
- kendt fra en ad hoc-kor øveaften i Ørum Kirke i september 2014.
Ingredienser:
150 g. sukker, 3 æg, 2 dl. olie, 400 g.
revet squash/gulerødder, 200 g. mel,
150 g. grahamsmel, 2 tsk. vanilje, 2
tsk. kanel, 1 tsk. natron, 1 tsk. salt, 4
tsk. bagepulver, 50 g. nødder.
Sukker og æg piskes sammen.
Derefter salt, vanilje, bagepulver,
natron, kanel, olie, nødder, squash
og til sidst mel.
Kagen bages til den er færdig.
YouTube inspiration
Inspiration til korarbejdet via YouTube
På YouTube kan du finde masser af inspiration til dit korarbejde. Ja, du kan få en masse
gratis masterclass undervisning, - og det er ikke dyrt! Bl.a. kan du se masterclass
undervisning fra Den Jyske Sangskole med Margrethe Enevold, hvor hun underviser drenge
fra Herning Kirkes Drengekor. Søg på 'den jyske sangskole'.
Søg også på 'dr spirekoret & børnekoret' og se en masse indspilninger af sange. Søg på 'dr
børnekoret varmer op' og se en opvarmning i DR BørneKoret. Følg også med i DR Korskolen
på Facebook. Siden kan findes her: www.facebook.com/drkorskolen
DR PigeKoret findes også på YouTube og Facebook. Søg på navnet, og se videoer og like
dem.
18
FUK NORD
FUK Nords bestyrelse 2014-15
FORMAND
Kristian Melchior Echwald
Gjøl Kirkes Børnekor
℡: +45 20 78 90 53
: melchiorechwald@hotmail.com
STÆVNEUDVALGSFORMAND
Martin Kjeldgaard
Vodskov Kirkekor
℡: +45 98 29 42 92
: organist@vodskovkirke.dk
NÆSTFORMAND/BLADANSVARLIG
Lasse Christensen
Hellevad-Ørum Kirkekor
℡: +45 28 39 77 90
: lasse.indbakke@gmail.com
SUPPLEANT
Inger Malgård Hansen
Ø. Brønderslev Kirkekor
℡: +45 60 60 23 61
: inger1955@gmail.com
KASSERER
Tina Viuf Godiksen
Hals Kirkekor
℡: +45 29 42 05 50
: tinagodiksen@hotmail.dk
SUPPLEANT
Alena Jespersen
Bindslev Kirkes Børnekor
℡: +45 51 52 03 15
: alena@9850.dk
BESTYRELSESMEDLEM
Anne Risager Nielsen
Tårs Kirkes B&U-kor
℡: +45 51 20 50 51
: anne.risager.nielsen@gmail.com
SUPPLEANT
Inger Marie Jakobsen
Ø. Hassing Kirkekor
℡: +45 61 60 20 54
: inmaja305@gmail.com
KORKONSULENT NORD
Doris Kjærgaard, Aabybro • ℡: 21 20 70 51 • : korkonsulent-nord@fuk.dk
Du er altid velkommen til at kontakte korkonsulenten for:
Inspiration til oprettelse af nye kor i samarbejde med korleder, menighedsråd og præst
Faglig sparring Udvikling af repertoire Initiativ til oprettelse af ERFA-grupper
Vejledning i brugen af FUKs lære- og udviklingsplaner samt mulighed for
prøveaflæggelse.
Har du behov for inspiration i forhold til ovenstående eller andre overvejelser, så kontakt
korkonsulent Doris Kjærgaard.
19
FUK NORD
INDBETALINGER
sker til: Folkekirkens Ungdomskor i Aalborg Stiftskreds, Konto: 7457
1205686.
DEADLINE FOR NÆSTE BLAD
er d. 15. marts 2015. Indlæg, idéer mv. sendes til:
fuknordbladet@gmail.com
Næste blad forventes at udkomme i april/maj 2015.
FUK NORD PÅ FACEBOOK
FUK Nord er på Facebook med en gruppe for korledere i kredsen:
www.facebook.com/groups/fuknord
TRÆT AF PAPIR?
Bladet kan i stedet for papirudgaven modtages pr. mail ved henvendelse til FUK Nord,
fuknordbladet@gmail.com Husk at opgive dit navn, adresse og din e-mail-adresse. Bladet
kan også hentes på fuk.dk som en PDF-fil. FUK Nord Bladet udkommer tre gange årligt.
FUK NORD BLADET
udsendes til alle korledere og personlige medlemmer inden for FUK Nords område (Aalborg
Stift). Al henvendelse vedrørende distribution rettes til fuknordbladet@gmail.com
FUK NODEBIBLIOTEKET
Find korsatser til søndagens gudstjeneste(r) på FUK Nodebibliotekets hjemmeside
www.nodebibliotek.dk
Fra alle os til alle jer
en rigtig glædelig jul og
godt nytår!
Kærlig hilsen FUK Nords bestyrelse
20