Landsstaevne 2015 - Folkekirkens Ungdomskor

Landsstævne
1.-5. Juli 2015
Folkekirkens Ungdomskor – FUK –
er landsorganisationen af børne- og
ungdomskor i folkekirken og er med
sine ca. 12.000 korsangere og korledere
Danmarks største kororganisation.
Læs mere om Landsstævnet i Aarhus på fuk.dk/ls-2015
Det bliver stort og sjovt!
Landsstævnet en enestående mulighed for korene for at arbejde med
nogle af landets dygtigste instruktører og dirigenter. Her kan sangerne
synge både små og store koncerter, og lære ny kormusik skrevet
særligt til Landsstævnet. Her møder såvel korsangere som korledere
andre, der også elsker kor. En lille uges inspiration!
Torsdag og fredag øves der i grupperne.
Hør musik fra unge stemmer!
Publikum får mulighed for at høre kormusik under Landsstævnet, og
korsangerne får mulighed for at høre hinanden.
Der afholdes mindre koncerter på Musikhusets Foyerscene torsdag,
fredag og lørdag.
Fredag er der FÆLLESSANG foran Musikhuset. Her får alle mulighed for
at synge med i det store fælleskor.
Lørdag er der en stor offentlig koncert med LandsSTÆVNEkoret i
Lukaskirken i Aarhus og koncert med Landskoret i Aarhus Domkirke.
Søndagskirker
Søndag morgen tager alle sangere ud og medvirker ved gudstjenester i
kirker i og omkring Aarhus, og synger med på salmerne og opfører ny
musik.
Afslutningskoncert
Søndag kl. 16 åbnes dørene til Symfonisk sal i Musikhuset til den store
afslutningskoncert. Her præsenterer grupperne eksempler på, hvad de
har beskæftiget sig med i ugens løb.
Og der er uropførelse af fællesværket Lyset har så mange farver.
Teksten er forfattet af Cecilia Engelbrecht Heick og Thomas Lennert
og værket er sat i musik af Peter Bruun.
Koncerten er åben og gratis for alle
– der skal synges for en fyldt sal!
Folkekirkens
Ungdomskor
Vartov
Farvergade 27 D 2. sal
1463 København K
SE-nr. 29 25 69 18
Telefon: +45 21 79 35 31
Email: fuk@fuk.dk
FUKs Landstævne 2015 kunne ikke være blevet til noget uden
Augustinus Fonden, Aarhus kommune, Statens Kunstfond, Nordeafonden, Roskilde Stift, Københavns Stift, Haderslev Stift, Viborg Stift, Aalborg
Stift, Lolland-Falster Stift og Pianokompagniet. Tak til Søndagskirkerne, Skt.
Lukas kirke, Aarhus Domkirke, Ellevangkirken, Musikhuset Aarhus, Det Jyske
Musikkonservatorium og alle vore samarbejdspartnere.
KONCERTOVERSIGT
Der er fri adgang til alle koncerter!
ÅBEN SCENE
MUSIKHUSETS FOYERSCENE
Torsdag, fredag og lørdag 2.-4. juli juli fra 15-16
FÆLLESSANG FOR ALLE
FORAN MUSIKHUSET
Syng sammen med korsangerne, fredag den 3. juli kl. 20-21
Kom og syng med! Alle er velkomne!
(I tilfælde af regn gennemføres arrangementet ikke)
KONCERT med LandsSTÆVNEkoret
LUKASKIRKEN, (Sankt Lukas kirke, Skt. Lukas Kirkeplads 1)
Lørdag den 4. juli kl. 12
KONCERT med Landskoret
AARHUS DOMKIRKE,
Lørdag den 4. juli kl. 12
SØNDAGSKIRKER
Kor fra Landsstævnet medvirker til gudstjenester i Aarhus
og omegn - måske i din kirke! Se opslag og dagspressen
AFSLUTNINGSKONCERT
SYMFONISK SAL, MUSIKHUSET
Søndag den 5. juli kl. 16-18
Se dagspressen og opslag for mere