1. No category

Notat
19. februar 2015
Side 1 af 8
Emne: Kunstfaglige evalueringer af kulturinstitutioner i Aarhus
Til:
Kulturudvalget d. 24. februar 2015
Kunstfaglige evalueringer af kulturinstitutioner 2015/2016
KULTUR OG
BORGERSERVICE
1. Resume
Det er et mål i Aarhus Kommunes kulturpolitik, at byens kulturtilbud har en
høj kvalitet.
Sekretariatet
Aarhus Kommune
Den kunstneriske kvalitet vurderes blandt andet gennem kunstfaglige
evalueringer af udvalgte kulturinstitutioner. Evalueringerne foretages cirka
hvert fjerde år.
Sekretariatet
Rådhuset
8000 Aarhus C
Den kommende evalueringsproces skal gennemføres fra 2015. Resultaterne
præsenteres i marts 2016.
Kunstrådet har - i samarbejde med Billedkunstudvalget og Musikudvalget ansvaret for at gennemføre de kunstfaglige evalueringer.
Evalueringerne foretages efter evalueringsmodellen ”Ønskekvisten” som
hidtil. Det er nyt, at alle tre kunstfaglige råd involveres i evalueringsarbejdet.
Dette blev vedtaget med Kulturpolitik 2014-2016.
Dette notat indeholder Rådmandens beslutning om, hvilke institutioner, der
skal evalueres i 2015/2016 og en beskrivelse af proces og metode for
evalueringerne.
2. Baggrund
Aarhus Kommunes Kunstråd har siden 2002 gennemført kunstfaglige
evalueringer af udvalgte kulturinstitutioner i Kommunen. Det er sket cirka
hvert fjerde år.
Med Kulturpolitik 2014-2016 besluttede byrådet, at evalueringen i 2015/2016
skulle udføres i et tæt samarbejde mellem alle tre råd. Dvs. at Musikudvalget
og Billedkunstudvalget også inddrages i evalueringsarbejdet. Dette sikrer, at
evalueringsteamets kunstfaglige kompetencer favner bredere. Samtidig
fordeles den store arbejdsbyrde, som evalueringen er, blandt flere personer.
Den seneste evaluering blev foretaget i 2011. Alle tidligere evalueringer kan
ses på www.aarhus.dk/kunstraad
3. Den forventede effekt
Telefon: 89 40 23 81
Direkte telefon: 89 40 23 85
E-mail:
post@mkb.aarhus.dk
Direkte e-mail:
krhj@aarhus.dk
www.aarhus.dk
Sag: 14/029473-54
Sagsbehandler:
Kristian Harbo Jeppesen
De kunstfaglige evalueringer sikrer, at kvaliteten af byens kulturtilbud til
stadighed kan udvikles. Evalueringerne bidrager til, at byens borgere og
besøgende præsenteres for kunst og kultur af høj kunstnerisk kvalitet.
Evalueringerne har flere formål:
Kulturinstitutionerne bruger evalueringen i udviklingen af deres kunstneriske
virke. Selve evalueringsprocessen bidrager til dette: Evalueringsprocessen
er dialogbaseret, processen omfatter selvevaluering og skaber et
samtalerum for refleksion og faglig dialog om udviklingen af institutionens
kunstneriske praksis.
Forvaltningen tager afsæt i evalueringen, når der indgås flerårig kontrakt
mellem den enkelte kulturinstitution og kommunen. Kritik,
udviklingspotentialer og anbefalinger fra evalueringerne kan dermed påvirke
de udviklingsmål, der fastsættes i kontrakten.
Evalueringerne har også politisk betydning. Via evalueringerne får
Kulturudvalg og Byråd en uafhængig vurdering af den kunstneriske kvalitet.
Evalueringerne har tidligere givet anledning til politisk drøftelse af
tilskudsstørrelser og økonomiske prioriteringer på kulturområdet i øvrigt.
Evalueringerne spiller også en rolle for udformningen af kulturpolitikken. Den
næste kulturpolitik skal træde i kraft den 1. januar 2017. Derfor er deadline
for evalueringen fastlagt til marts 2016.
Udarbejdelsen af de kunstfaglige evalueringer bidrager altså til at opfylde
målet om kunstnerisk kvalitet, som beskrevet i Kulturpolitik 2014-2016.
19. februar 2015
Side 2 af 8
4. De planlagte ydelser
4.1 Hvordan måles kvalitet? - Ønskekvistmodellen
Evalueringerne gennemføres efter ”Ønskekvisten”. Det er vedtaget med
Kulturpolitik 2014-2016.
Ønskekvisten er en teoretisk baseret evalueringsmodel. Den er
gennemarbejdet, er anvendt af tidligere Kunstråd og bruges også af
Kunststyrelsen i vurderingen af egnsteatrene.
Modellen beskriver, hvordan man på en struktureret måde kan drøfte og
vurdere kunstnerisk kvalitet.
Med Ønskekvisten vurderer man kvalitet ud fra tre dimensioner: Villen,
Skullen og Kunnen. Bilag 1 indeholder en uddybning af de tre dimensioner
Ønskekvistmodellen er dialogbaseret. Det betyder, at evaluatorerne – ud
over at besøge institutionerne for at se udstillinger, forestillinger eller høre
koncerter – også har en tæt dialog med institutionerne. Samtalerne sker
med afsæt i en selvevaluering, som institutionen foretager, Dialogen sker
desuden indenfor den strukturerede spørgeramme, som ønskekvistmodellen
beskriver.
4.2 Kunstfaglig udtalelse - ”Evaluering light”
Den dialogbaserede evaluering efter ønskekvistmodellen er meget
ressourcekrævende. Arbejdet er tidskrævende for både kulturinstitution og
evaluatorer.
Som alternativ til den fulde evaluering kan der gennemføre en mindre
ressourcekrævende kvalitetsvurdering af udvalgte institutioner: En
kunstfaglig udtalelse – eller populært ”evaluering light”.
De kunstfaglige udtalelser baserer sig – som de fulde evalueringer – på
Ønskekvistens kvalitetsbegreb (de tre dimensioner). Men institutionerne
pålægges ikke en selvevaluering, og der gennemføres ikke dialogmøder.
Kvalitetsvurderingen foretages således alene ud fra evaluatorernes besøg
på udstillinger, koncerter eller forestillinger.
De kunstfaglige udtalelser kan være værdifulde dér, hvor man ønsker en
vurdering af den kunstneriske kvalitet, men af forskellige årsager ikke finder
en fuld evaluering hensigtsmæssig. Eksempelvis fordi arbejdsbyrden og
ressourceforbruget hos evaluatorer og/eller den evaluerede institution ikke
står mål med det kommunale tilskud eller mængden/kvantiteten af de
kulturaktiviteter, institutionen gennemfører i kommunen.
19. februar 2015
Side 3 af 8
Eksempelvis kan det nævnes, at en kunstfaglig udtalelse blev valgt i 2011 i
forhold til Den Jyske Opera. DJO får langt størsteparten af sit offentlige
tilskud fra staten (38 mio. kr. mod et kommunalt tilskud på 2 mio. kr.) .
Samtidig produceres og vises kun én særforestilling i Aarhus.
4.3 Hvem skal evalueres – rammen for beslutningen
Som hovedregel skal kulturinstitutioner, der modtager mere end 1 mio. kr. i
offentlige tilskud (kommunal og statslig støtte), evalueres. Dette følger af
tidligere kulturpolitiske beslutninger. Der er dog visse undtagelser:

Museerne evalueres ikke qua deres formål og opgavetype.
Kulturstyrelsen foretager kvalitetsvurderinger af de statsanerkendte
museer, dog med ganske lange mellemrum..

Kulturinstitutioner, hvis formål ikke er kunstfaglig produktion eller
formidling, evalueres ikke (f.eks. Århus Filmværksted og Mono).
Herudover er andre institutioner af forskellige grunde tidligere blevet
undtaget fra evalueringen. Det er også tidligere sket, at institutioner, som har
modtaget mindre end 1 mio. kr. er blevet evalueret.
4.4 Rådmandens beslutning om hvilke institutioner, der skal evalueres
Rådmandens har truffet beslutning om at evaluere følgende institutioner:
Evaluering:
Der foreslås en fuld evaluering af følgende institutioner
Kunsthal Aarhus
Svalegangen
Filuren
Gruppe 38
Teater Refleksion
Granhøj Dans
Katapult
Bora Bora
Aarhus Jazz Orchestra
Radar
Atlas & Voxhall (evalueres som én institution)
Train
SPOT festivalen 2015
Aarhus Symfoniorkester
Aarhus Festuge 2015
Alle disse institutioner modtager mere end 1 mio. kr. i offentlige tilskud.
19. februar 2015
Side 4 af 8
Blandt institutioner der er udvalgt til evaluering, er det kun Bora Bora og
SPOT, der ikke tidligere er blevet evalueret. Bora Bora var ikke etableret ved
seneste evaluering. SPOT festivalen har ikke tidligere haft et fast driftstilskud
over 1 mio. kr. I dag modtager SPOT 1,06 mio. kr. fra Aarhus Kommune
som fast årligt driftstilskud.
Kunstfaglig udtalelse:
Der foreslås gennemført en ”evaluerling light” af følgende
ILT Festivalen 2015
Sculpture by the Sea 2015
Åben Scenes kuraterede forestillinger i 2015
ILT Festivalen
ILT Festivalen blev afviklet første gang i 2009 og gennemføres hvert andet
år, næste gang i 2015. Festivalen er ikke tidligere blevet evalueret. ILT
Festivalen modtager et tilskud på 0,5 mio. kr. årligt, d.v.s. på 1,0 mio. kr. pr.
festival.
ILT har slået sig op på netop en høj kunstnerisk kvalitet og er den mest
bemærkelsesværdige festival på teaterområdet i Aarhus. Dette taler for en
kunstfaglig vurdering. Hertil kommer, at der i kulturpolitikken for 2017-20 skal
tages stilling til, om festivalen fortsat skal modtage tilskud. En kunstfaglig
udtalelse vil være et væsentligt bidrag til de kommende politiske drøftelser
heraf. Når der vælges en udtalelse frem for en fuld evaluering, er
begrundelsen dels, at tilskuddet til ILT kun er 0,5 mio. kr. og dels, at
organisationen er meget lille.
Sculpture by the Sea
Sculpture by the Sea er ikke tidligere blevet evalueret, da festivalen ikke har
modtaget fast offentligt tilskud. Sculpture er imidlertid den største
billedkunstbegivenhed i Aarhus Kommune og er den kunstbegivenhed i
regionen, som tiltrækker det største publikum.
Den kommunale finansiering er primært sket via Eventpuljen, men også ved
varierende bidrag fra forskellige magistratsafdelinger, lige som der leveres
betydelige medarbejderressourcer fra Aarhus kommunes side.
Festivalen har flere gange fået kritik af den kunstneriske kvalitet. Der er
imidlertid ikke foretaget nogen eksterne kunstfaglige evalueringer eller
vurderinger.
Et andet argument for en kunstfaglig udtalelse om 2015-festivalen er, at
Sculpture er tænkt som en af de væsentligste tilbagevendende
begivenheder i Aarhus i årene op til 2017, og Aarhus Kommune bruger i høj
grad festivalen til at markedsføre byen.
19. februar 2015
Side 5 af 8
Åben Scenes kuraterede forestillinger i 2015
Åben Scene er ikke en selvstændig kulturinstitution, men er en del af
Godsbanens driftsorganisation under Kulturforvaltningen. Scenen har ingen
egenproduktioner, men har til formål at fungere som en scene, hvor teatre
og projekter uden egen scene kan afvikle forestillinger og coproduktioner, og
hvor der kan vises nationale og internationale gæstespil.
En del af Scenens forestillinger kurateres af to kuratorer med en kunstfaglig
baggrund. Resten af forestillingerne, der vises på Åben Scene, lejer sig ind
på almindelige lejevilkår. Kuratorerne skal dog ikke alene lægge vægt på
kvalitet. De skal også anlægge et overordnet perspektiv, herunder tage
hensyn til aktiviteterne på Godsbanen i sin helhed.
En fuld evaluering – inklusiv en selvevaluering og dialog – vil være
problematisk qua scenens organisation. Hertil kommer, at den kunstneriske
kvalitet ikke er det eneste hensyn ved udvælgelsen af scenens forestillinger.
På den anden side er scenen er ny og har haft betydelig politisk bevågenhed
i forbindelse med etableringen. Derfor foreslås det, at der udarbejdes en
kunstfaglig vurdering af de kuraterede forestillinger, der afvikles på scenen i
løbet af 2015.
Institutioner, der ikke evalueres
Det foreslås, at følgende institutioner ikke evalueres, til trods for deres
størrelse og betydning:
Moesgaard Museum
ARoS
Den Gamle By
Naturhistorisk Museum
Kvindemuseet
Den Jyske Opera
Aarhus Sommeropera
Musikhuset
Museerne:
De fem store museer evalueres ikke, selv om alle modtager væsentligt mere
end 1 mio. kr. årligt i offentlige tilskud. Museerne er underlagt
Museumsloven. Kulturstyrelsen gennemfører omfattende
kvalitetsvurderinger af museerne ca. hvert 8. år. Disse omfatter organisation,
ledelse og faglige forpligtigelser i henhold til Museumsloven.
Den Jyske Opera:
Den Jyske Opera evalueres ikke i denne evalueringsrunde. Begrundelsen
er, at der primært er tale om en statsinstitution, og at det kommunale tilskud
udgør en minimal andel af operaens økonomi.
19. februar 2015
Side 6 af 8
Aarhus Sommeropera:
Sommeroperaen modtager årligt 1,33 mio. kr. i offentlige tilskud, heraf
484.000 kr. fra Aarhus Kommune. Sommeroperaen producerer kun én årlig
opera og spiller kun over en meget kort periode. Organisationen består kun
af to ansatte på deltid. Da Sommeroperaen er blevet evalueret ved alle tre
tidligere evalueringer, fravælges en evaluering i denne evalueringsrunde.
Musikhuset Aarhus:
Musikhuset er en kommunal institution. Musikhuset modtager ikke direkte
tilskud, men får bygningen stillet vederlagsfrit til rådighed. Aarhus Byråd har
– via budgetmålene – besluttet, at Musikhuset skal have fokus på ”kulturel
mangfoldighed, og til alle tider søge at balancere forholdet mellem genrer,
brugere og hensynet til Musikhusets økonomi”. (fra Budgetforslag til Budget
2015). Der er således ikke opstillet særlige kunstneriske krav til
Musikhusets forestillinger.
Musikhuset afvikler årligt 1400-1800 arrangementer. Musikhuset producerer
ikke disse selv, men booker og indkøber ca. 1000 af disse. De øvrige
forestillinger i salene lejer sig ind. Musikhuset agerer på kommercielle vilkår i
den forstand, at de alene kan booke forestillinger, som på det givne
tidspunkt er på markedet.
Musikhuset evalueres ikke. Begrundelserne er dels, at Musikhuset – af
Byrådet - er pålagt et primært fokus på mangfoldighed og bredde. Dels er
antallet af arrangementer så stort i Musikhuset, at ressourceforbruget til en
evaluering vil blive meget højt.
4.5 Tidsplan
Evalueringsarbejdet strækker sig normalt over godt et år.
Deadline for evalueringen er fastlagt til marts 2016.
Dermed kan evalueringerne drøftes politisk og i en bredere offentlighed,
inden den nye kulturpolitik skal fastlægges.
5. Organisering af indsatsen
Ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre evalueringsprocessen er hos
Kunstrådet i tæt samarbejde med Billedkunstudvalget og Musikudvalget.
For at sikre uafhængighed er Kulturforvaltningen ikke involveret i processen.
6. Konsekvenser for ressourcer
Udgifterne til evalueringerne afholdes indenfor Kulturforvaltningens budget.
19. februar 2015
Side 7 af 8
BILAG 1: ØNSKEKVISTMODELLENS KVALITETSBEGREB
19. februar 2015
Side 8 af 8
Ønskekvisten er en teoretisk baseret evalueringsmodel.
Modellen beskriver, hvordan man på en struktureret måde kan drøfte og
vurdere kunstnerisk kvalitet.
Med Ønskekvisten vurderer man kvalitet ud fra tre dimensioner: Villen,
Skullen og Kunnen. Se figur 1
Figur 1: Ønskekvistmodellens tre kvalitetsdimensioner
V = Villen =
Engagement,
Kommunikation,
Ambitioner,
Originalitet,
Drøm
K = Kunnen =
Evner og færdigheder
Håndværksmæssig formåen
Professionalisme
Personligt præg
Magi
S = Skullen =
Nødvendighed
Samspil med tiden
Dialog med publikum
Mod / satsning
Øjenåbnende effekt