Referat fra Kirsebærfestival medlemsmøde og generalforsamling Torsdag d. 19. februar 2015 kl. 19.00 på Kerteminde Skole Tilstede fra bestyrelsen var: Birgit Jarly (formand), Dorte Daugaard, Jens Guttorm (kasserer), Tina Nybro (næstformand), Linda Nielsen, Troels Malthe Borch, Annette Langhoff, Karen Bencke (sekretær) samt Svend Novrup (presseansvarlig). Afbud/ikke tilstede: Karl Krapalis og Bjarne Ellgaard Dagsorden Velkomst ved formand Birgit Jarly Generalforsamling a. Valg af dirigent. Svend Novrup blev valgt. Svend kunne konstatere, at generalforsamlingen er lovligt indvarslet. b. Bestyrelsens beretning 2014 v. formanden Birgit Jarly berettede: Kirsebærfestivalen 2014 - den hidtil bedste festival af dem alle. Dette siger vi hvert år og mener det inderligt…. Vejret var perfekt og antallet af besøgende gæster var det største nogensinde, en festival uden uheld og kun med glade mennesker... perfekt! Og så var det ovenikøbet den 10. festival og derfor et jubilæum til ekstra fejring. Hvad skal der så ske, og hvordan ser det hele ud bag ved kulisserne! Hvis vi vil fortsætte med at lave en sådan succes år efter år, er det nødvendigt med en bestyrelse og frivillige som yder en stor og koncentreret indsats. Det er hårdt arbejde året igennem og især i festivalweekenden. Kæmpe tak til alle som har ydet og støttet. Det er altafgørende for festivalens fremtid. Og når vi taler om fremtiden, har vi i bestyrelsen drøftet følgende (og jeg vil opfordre til at den kommende bestyrelse også gør det) - med henblik på at sikre grundlaget for Kirsebærfestivalens fremtid: hvordan skal gennemførsel af festivalen foregå? er vores formål skarpt nok? skal formålet spidses mere til således, at det er tiltrækkende for sponsorer? hvad skal der til for at økonomien, driften og udviklingen og fastholdelsen af konceptet om festivalen skaber vækst og økonomisk stabilitet? hvordan skærper vi interessen, og hvordan fastholder vi en succes, der løfter Kerteminde på Danmarkskortet, som en event der henvender sig til både lokale og turister? For at festivalen kan overleve er det nødvendigt, at der er en stærkere økonomi bag. Der skal være flere indtægter til! Det kan ske ved mere støtte fra Kerteminde Kommune, som har stor interesse i at fastholde festivalen som et turismebrand og som signal til borgerne ”at hvad der er godt for borgerne, er godt for turisterne”, og som giver en stolthed og engagement for at lave noget som skaber liv i Kerteminde. I kommunerne omkring os afsættes væsentligt flere af de kommunale midler til at højne kulturen og arbejdsmæssige ressourcer til at gennemføre store events, da man her klart har forstået betydningen for borgerne, tiltrækningskræften og attraktionsværdien som destination. Ligeledes er det nødvendigt, at frivillige og byens borgere, handlende og erhvervslivet støtter op om festivalen. Der er behov for at tænke nyt og se muligheder for at skaffe flere indtægter. Om det så skal være at ”sælge” festivalen til en sponsor, spærre Langegade af og tage entré til festivalområdet, flytte festivalen ud af byen eller andet. Så tror jeg, at det er nødvendigt med rigtig meget ny tænkning i den nye bestyrelse, og blandt alle os som holder af festivalen. Så jeg vil opfordre til, at man fælles samler sig og at man melder sig ind - støtter - og hjælper bestyrelsen i at bringe festivalen videre og udvikle den, således at vi også kan fejre 20 års jubilæum med en stadig stor succes. Jeg takker af som formand efter at have været engageret i bestyrelsen i 10 år, hvoraf de sidste 2 som formand - det er svært for mig, for jeg er meget glad for festivalen! Jeg glæder mig til et aktivt Kirsebærfestivalliv som frivillig og har naturligvis meldt mig under fanerne for fortsat at hjælpe og støtte det fantastiske arbejde bestyrelsen og alle de frivillige laver. Tusind tak til jer alle og vi ses i den tredje weekend i juli 2015. Kommentar til beretningen fra salen: Vi skal underskuddet kvit, men det er ikke en løsning at lukke festivalen af. Så dør vi. Beretningen blev hermed godkendt. c. Fremlæggelse af regnskab v. Jens Guttorm. Se vedhæftede regnskab. Regnskabet er tilrettelagt således, at vi til forestående år reelt kan se, hvad vi har at starte en ny festival op for, uden at der skjuler sig i værdier i lager, osv. Kasserens kommentarer til regnskabet: • I 2014 modtog vi ikke det sædvanlige bidrag fra Coop til at sponsere Kertemindekøkkenet. • Vi havde for store udgifter til køb af kirsebær, og der blev indkøbt for mange. • Vi mangler betalende medlemmer - fra 2013 til 2014 faldt medlemstallet med 50%. • Vi betalte ca. 20.000 kr. i moms. Der er en mulighed for at blive momsfritaget, hvis festivalens overskud går til et velgørende formål. • Musikken er en stor post, men det er et ønske at prioritere anerkendte navne, og udgifterne har hidtil fulgt sponsorpengene fra Albani. Ølsalget har de sidste år været udliciteret, og det var fungerede godt sidste år. • Vi har også valgt at udlicitere parkeringen, som en praktisk foranstaltning. Det er et stort arbejde der kræver mange hænder. • Ligeledes forsøgte vi os i 2014 med at outsource afholdelsen af Delikatessemarkedet til Gourmetgruppen under Haven ved Havet, som en konsekvens af at vi mangler hænder og tid. Spørgsmålet er, hvor meget vi har tjent på det? Fra salen blev det bemærket, at der skal være større opmærksomhed på, hvad man får for pengene. De 20 kr. som indgangen koster, kan/bør ikke måles i antal smagsprøver! Kommentarer til regnskabet fra salen: medlemmerne oplever, at de ikke modtager opkrævninger. Problemet kan skyldes, at mailadresser tit ikke er opdateret eller at de er registreret forkert. Hvis man har spørgsmål til sit medlemsskab eller ønsker at melde sig ind i foreningen, så kan man kontakte kasserer Jens Guttorm på mail jens@guttorm.dk. Opkrævninger sendes ud umiddelbart efter generalforsamlingen. Regnskabet blev herefter godkendt. d. Orientering om foreningens arbejdsplaner for det kommende år v. Troels Borch og Tina Nybro. Vi håber at kunne gentage Rylens ankomst i 2015. Der skal ske noget med Delikatessemarkedet. En indgang til Strandvejen fra Trollegade vil give et bedre flow. Børnegaden i Trollegade afholdes under samme rammer som i 2014. Annemette Voss' optræden søndag var en succes men også et dyrt bekendtskab. Kerteminde Køkkenets madspildstema var populært blandt gæsterne, vi overvejer om køkkenet skal ligge både lørdag og søndag. Der er forslag om at afholde en auktion i Andresens Købmandsgård, og så vil vi gerne gentage aktiviteten "Antique Road Show" (Sarkel Antik). Vi vil satse på aktiviteter, der giver overskud, men vores holdning er, at vi vil ikke lave om, bare for at lave om. I samarbejde med Lundsgaard planlægger Johannes Larsen Museet en udstilling af fynske kunstnere, der finder sted under festivalen. Foreningens primære aktivitet er at arrangere Kirsebærfestival, men foreningen planlægger også kunst- og kulturevents i løbet af året. Forslag om fejring af kirsebærtræernes blomstring på japansk maner. Picnic under de blomstrende kirsebærtræer. Vi er i gang med at etablere en ny hjemmeside, som også virker på Smart Phones. Økonomi: Vi afventer svar på ansøgning til kommunen og der arbejdes på at skaffe sponsorater. Vi arbejder også med at indføre et turpas/partoutkort som kan købes i byens butikker (Cityforeningen) inden og under festivalen. Kortet kan fungere som et slags klippekort: et klip til delikatessemarked, et klip til parkering, et klip til Johannes Larsen, et klip til Lundsgaard, etc. Derudover er det foreslået at alle kortholdere deltager i en konkurrence om en middag på Rudolf Mathis. Kommentarer fra salen: Forslag om at flytte festivalområdet ned på havnen, på det bare stykke fra Brugsen og ned til Butler's Choice, der kan afspærres. Hele byen skal være med(lemmer). Tage ejerskab på festivalen som BYFESTEN. e. Valg af bestyrelse og valg af suppleanter Der skal være 9 medlemmer i bestyrelsen. (6 bestyrelsesmedlemmer + 3 suppelanter). Suppleanterne opfordres til, så vidt muligt, at deltage i bestyrelsesmøderne. På valg: I. Birgit (bestyrelse) - ønsker ikke genvalg II. Troels (bestyrelse) - ønsker genvalg III. Karl Krapalis (bestyrelse) - ønsker ikke genvalg IV. Dorte Daugaard (bestyrelse) - ønsker ikke genvalg V. Bjarne Ellgaard (suppleant) - ønsker ikke genvalg VI. Thomas Jacobsen (suppleant) - ønsker ikke genvalg VII. Vakant plads (suppleant) - skal besættes Kandidater til bestyrelsen var: Susanne Kaatmann, Aleksandra Pfeil, Martin Krogh Andersen, Torben Christensen og Jørgen Hansen. Fordelingen af posterne endte således: Bestyrelsesmedlem Troels Malthe Borch (genvalg) Bestyrelsesmedlem Jørgen Hansen Bestyrelsesmedlem Martin Krogh Andersen Bestyrelsesmedlem Susanne Kaatmann Suppleant Alexandra Pfeil Suppleant Torben Christensen Status er, at vi mangler at få besat en suppleantpost. Første konstituerende møde afholdes 24. februar 2014 kl 16.30 på Arkivet. f. Til ny revisor blev valgt Birgit Jarly. g. Medlemskontingent fortsætter uændret. 100 kr./år for enkeltpersoner, 150 kr./år for par. h. Indkomne forslag. Der var ingen indkomne forslag. i. Eventuelt. Forslag fra medlemmerne/frivillige: Præsentation af de enkelte tovholdere på hjemmesiden. Der mangler en person til at følge op på- og koordinere de frivillige. Kursus i fødevarehygijne for dem der skal håndtere fødevarer. Der skal være styr på hygiejnen i køkkenet! Frivilligmøde afholdes to måneder før festivalen. Vi skal bruge nogle stærke, (unge) mænd til at køre blomsterkummer på plads om søndagen. Forslag om mere kirsebærmerchandise til salg, eks. dækkeservietter, vin, etc. Tilsidst tak til Dorte for dejlig, hjemmebagt chokoladekage. Kerteminde, d. 24.02.2015. Referent: Karen Bencke
© Copyright 2024