Hvordan klarer the orange feeling sig i kampen mod de
e d l i k Ros nyt For dig som skaber the orange feeling Fra trash til takeaway Nr. 111 | Sommer 2012 Vi går til kamp mod madspild Side 6 Muren genrejses: 10 års pantsucces mures inde Ambitioner: Hvordan klarer the orange feeling sig i kampen mod de kommercielle festivalkæder? Side 14 Side 9 På med kasketterne Sanne Stephansen er gruppeleder i Art City... og meget, meget mere! – Jeg håber og tror på, at mit arbejde gør en forskel. Både for publikum og de øvrige frivillige. Det er vigtigt for mig, at det, jeg laver, skaber en eller anden form for værdi for andre. 28-årige Sanne Stephansen blev efter kun et år som ansvarsperson i Underholdningssektionen udpeget til gruppeleder i Art City. Og man må sige, at gå-på-modet afspejler sig overalt i hendes gøren og laden. Ved siden af tjansen i Art City er hun også yogainstruktør, projektarbejder for Distortion, bestyrelsesmedlem i Roskilde Festivals Højskole. Og så er der også lige tid til at hygge sig med kæresten i lejligheden på Nørrebro – og med et speciale om flygtninge, katastrofer og magtstrukturer. Som sektionsleder Ida Roed siger om Sanne: – Hun er møgskarp og et meget behageligt og roligt menneske. Og så er hun ekstremt dedikeret. Der er ingen tvivl om, at flere frivillige nyder godt af Sannes arbejde for Art City, hvor hun blandt andet hjælper ansvarspersoner med at få deres projekter til at lykkes. Men hun er også aktiv i gruppeledelsen og sektionen som helhed, hvor hun forsøger at tænke festivalens strategier og visioner ind i sektionens arbejdsgange. Sannes arbejde for Roskilde Festival Højskole afspejler sig i det frivillige system, og højskolen har en finger med i flere projekter, bl.a. Art City, Dream City og Fokus på fadøl – Årets højdepunkt er torsdag klokken 17, hvor folk løber ind på pladsen. Det får jeg altid gåsehud af, og jeg husker at minde mig selv om, at det er derfor, vi er her. Jeg står altid ved ølboden Orange Øst med et lille glas velskænket fadøl i hånden. Det er the magic moment Clean Out Loud i samarbejde med Pladssektionen. Nogle dage er gruppelederen da også en smule forvirret over hvilken kasket, der lige passer. – Højskolen er forankret i det frivillige system i Underholdning. I praksis betyder det, at jeg laver en masse for dem og bliver engang i mellem lidt kasket-forvirret. Men uanset hovedbeklædningen fokuserer Sanne i alt sit arbejde på at sprede godt humør og engagement blandt de andre frivillige – især når projekterne kommer på græs, og der skal leveres. Anne Grønskov Mød Niels Jessen: Manden som skaffer øl i hanerne i mit årshjul, siger ansvarsperson for ølsalg, Niels Jessen. Niels Jessen er 47 år, far til fem, fabrikschef for en marmeladefabrik og gruppeleder for ølsalget. Her er hans vigtigste opgave at organisere de 24 ølboder, der bemandes af 1.700 foreningsmedarbejdere. Det er en opgave, der kræver is i maven. – Jeg er ikke konfliktsky, og jeg prøver at lære af mine fejl. For mig er grundbegreber som ærlighed, oprigtighed og ’team over individ’ vigtige. Jeg vil gerne have en åben dialog i en god tone, men med respekt for, hvor man nu er placeret i hierarkiet. Man skal selvfølgelig tilsidesætte titelbåren personlig prestige og kunne æde et nederlag med oprejst pande, fortæller han. Risici og ansvar Ølboderne har over 2.100 åbne timer, så det lille team på fem medarbejdere løber stærkt, når der opstår driftsforstyrrelser i kasseterminalerne, skummende fadøl eller manglende vareleverancer. Niels ved, at der med opgaven følger risici og et stort ansvar. – Vi varetager en betydelig indtægtsgivende funktion, som direkte bidrager til bundlinjen. Det gør ’nerven’ stor. Men sådan er det. Jeg går ikke på kompromis, når det gælder om at beskytte festivalens værdier. Under festivalen er hele vores samlede fokus på eksekveringen. Alt skal klappe til tiden, og publikum skal ikke stå i lange køer for at købe en øl. Taber vi én times omsætning, kommer den sandsynligvis aldrig tilbage. Vi er meget analyserende på dét punkt for at sikre optimal servicegrad og derigennem optimal indtjening til fælleskassen, fortæller Niels om ansvaret. Anne Grønskov Når science fiction-supergruppen Apperatjik i år ifører sig rumdragter og kaster musikalsk stjernestøv i ørerne på publikum torsdag nat på Orange Scene, bliver det med et show, som ingen har set før. Og som ingen uden for Roskilde Festival formentlig får at se igen. Supergruppen, der favner musikere fra bands som Mew, Coldplay og a-ha, har nemlig lavet et show specielt til Roskilde Festivals publikum. Det samme gælder for Copenhagen Collaborations, der hiver 28 musikere på scenen til et show, hvor kunstneres udtryk forventes at smitte af på hinanden. – Vi er spændte på, om drømmen tager sig lige så godt ud i virkeligheden som inde i vores hoveder, som kollektivets tovholder Troels Høegh fortæller RoskildeNyt. Men det særligt tilpassede er ikke et særsyn andre steder på den 42. Roskilde Festival. Foreningsansvarlige og andre med ansvar for den særlige kunst at lægge vagtskemaer for hundredevis af frivillige kan nu kaste sig over et nyt planlægningsværktøj, der overflødiggør det uoverskuelige Excel-helvede. Værktøjet er tilpasset Roskilde-foreningernes behov og udviklet i dialog med de foreningsansvarlige. Scenecatering har tilpasset menuen til det bæredygtige og nye nordiske køkken, som kunstnerne og deres crew forhåbentlig vil huske længe efter, at de er rejst videre til sommerens næste job. Man skal nødig ligne alle de andre. Ikke engang en ganske almindelig sekssidet terning er, hvad den plejer at være, når en Roskilde-nørd har haft fingrene i den. Så bliver den til en speciel Roskilde-terning, som åbner helt nye muligheder for tidsfordriv, der er tilpasset livet under havepavillonen. Og så er der de entreprenante publikummer med it-skills ud over det sædvanlige, som på egen hånd kreerer mobilapps, der forsøder og forbedrer festivaloplevelsen. F.eks. Juiced-up der sender en sms til din ven, når din egen telefon er færdig med at lade op henne i BYcenteret. Smart! 1½ års planlægning med en intens slutspurt skal nu stå sin prøve. Uanset om du om få uger slår et smut forbi Urban Zone på Indre Plads eller Green City på Ydre Plads, kan du være sikker på, at du opholder dig på en festival, der ikke ligner noget andet sted på jorden. Du er på Roskilde. Og kun på Roskilde. Kærlig hilsen Redaktionen RFnet.dk Roskilde Festivals intranet for ansvarspersoner, årsfrivillige og ansatte • Telefon- og fotobog • Nyheder • Vinterkatalog • Opslagstavle • Værktøjskasse • Kalender • Din sektion • Samlinger Chec din webm k ail på webmail.r os festival.dkildek RFnet.dk gør dit festivalarbejde lidt lettere hver dag året rundt. Du logger på med samme profil, som du bruger til din e-mail. Foto: RockPhoto Kun på Roskilde Foto: Andreas Houmann 8 10 års pantsucces mures inde Pantsamarbejdet mellem Roskilde Festival og Folkekirkens Nødhjælp fejrer i år 10 års jubilæum og runder samtidig et overskud på 10 millioner kr. Det markeres bl.a. ved en genrejsning af ’muren’, som skabte ophedet debat i 2004. 12 Skræddersyet er vejen frem Årets musikprogram rummer masser af specialdesignede shows, som ikke kan genskabes andre steder. Hvorfor? 14 Det stærkeste våben er ånden Konkurrencen på det europæiske festivalmarked skærpes, og kommercielle festivalkæder æder sig ind i festivalkagen og snupper hovednavne og publikums gunst. Hvordan klarer en festival med orange feeling og velgørende formål sig i den kamp? … og meget, meget mere fra forberedelserne RoskildeNyt For dig som skaber the orange feeling Du læser i blad nummer 111 siden 1998. Udgiver Roskilde Festival Havsteensvej 11 4000 Roskilde E-mail info@roskilde-festival.dk Telefon 46 36 66 13 Web roskilde-festival.dk Redaktion Thomas Lenler Olesen og Christina Bilde (ansv.) Layout Michael Blomsterberg, fingerprint.dk Tryk Jannerup offset a/s Skribenter Jacob Friis, Mille Dreyer-Kramshøj, Lise Holdt, Emilie Holmbo Jensen, Lotte Juul, Morten Schwarz Lausten, Jeppe Lund, Anne Lundgaard, Morten Skov Madsen, Thomas Lenler Olesen, Isabella Hundt Røhmann, Henrik Reinberg Simonsen, Rasmus Therkildsen og Rikke Øxner. Korrektur Jette Hansen og Mette Dolmer Thygesen Forside Tilfreds pantindsamler fotograferet af Carsten Bundgaard Næste blad udkommer på den anden side... uprdadutehørt? Ha Vores nye officielle mobil-app er klar til at gøre gavn på din og publikums iPhone eller Android (også hvis mobilnetværket står af). Her i juni suppleres nyheder, bandlister og videoer med spilleplan, kort, more than music og genveje til alle de apps, som vores publikum selv udvikler (og dem kan du møde på side 21). En fiks ny feature er listerne over publikums egne events og fester, som alle kan lokaliseres via GPS. Hermed skulle den traditionelle papir-flyer være fortid. medarbejderarmbå 4 RoskildeNyt S om me r 2 012 ller en hemmelighed, for tæ ø fra Thomas Windfeldt Arn vil han Check-in. Til gengæld ting : en and en dig godt love sin få at ligt mu er år i At det eckCh ved medarbejder-T-shirt det bån arm e in blot ved at lad Roskilde glide forbi en scanner. d året, me her er bliv ’12 l tiva Fes hirtT-s hvor vi siger far vel til voucheren. I år bliver det helt særligt musisk talent, der åbner Pavilion. Den 16. juni mødes nemlig op mod 150 Pavilion-medarbejdere til infomøde, hvor en dirigent vil stille sig foran dem og fægte med armene, indtil der kommer musik ud af dem. Soundpainting, hedder det. Et særligt musisk fægtesprog, som man bruger til at kommunikere til musikere, hvordan de skal improvisere. Pavilionmedarbejderne skal medbringe et par interimistiske instrumenter som mundharmonikaer eller maracas eller blot deres skønne røst, beretter Pavilions gruppeleder Jesper Bang Jessen. Og når Pavilionscenen åbner torsdag, bliver det altså med pomp og pragt i form af over hundrede medarbejdere, der spiller ’Rabalderstræde’ for fuld udblæsning. Nok aldrig set eller hørt før! H o p på frivilligbussen Er benene ømme og cyklen flad? Så er det bare om at hoppe på den interne shuttlebus, som de rare folk i Trafik & Parkering har indsat på ruten mellem Festivalpladsen (parkering øst, vest, port 16), Roskilde Handelsskole, Roskilde Tekniske skole, Musicon og Havstensvej 11. Du skal bare kigge efter stoppestederne og de store streamers på siden af bussen. Det er ganske gratis, hvis bare du er i stand til at flashe et medarbejderarmbånd eller check-in-kort. Første afgang ruller ud lørdag den 30. juni, og bussen kører to gange i timen frem til mandag den 9. juli. Foto: Khanh Nguyen erse n Foto : Søs Bell And Overraskelsesåbning på Pavilion Mega-avancerentd ekstra I år bliver dit håndled arm der bej dar vigtigt, for me gt. ma re me t fåe har båndet e et ikk du får ste før det For darbej ekstra armbånd til me vise dit e bar l ska dercamp, du der Om d. bån arm e elig almind kode ngs nni sca en r me kom dut, på eller en anden lille bej dar me er du der viser, at dig sta er , dig ær p-v dercam Foto: Lene Neumann Jepsen Ny App er også en fest-flyer dartte? uphø Har du Terninger haves, regler ønskes Står det til Bo Thomasen, skal festivalfolket gradvist forvandles til raflende spil-nørder, og redskabet er bl.a. disse Roskilde’ficerede terninger. Der medfølger ingen regler, for dem skal publikum selv skabe og dele med hinanden online, og så er terninger jo så nemme og overskuelige at lege med, at alle kan være med, fortæller Bo, der også havde fingrene med i spillet omkring Camp Roskilde. Efter festivalen drager han og Vildere Dome terningerne til verdens største spilmesse i Essen i Tyskland, hvor de skal præsenteres for 150.000 dedikerede spillefans. Terningerne sælges i sætvis i webshoppen, og de er alle laserskåret og håndlavet på Nordens eneste terningefabrik, der ligger et, ahem, terningkast sydvest fra Roskilde. sidste Når du har indtaget det er der 45, Hal måltid i kantinen i nde. nge hæ e bliv stor grund til at t che kits at es, Især hvis du syn t/ sor te flot og ise merchand hvide fotos af hippier, punkere og andet godtfolk er toppen. For under de fire musikdage (hvor den alligevel ) forvandskulle stå gabende tom m-lounge les hallen i år til en museu dykker der kaldet Roskilde Retro, . Her ien tor lhis dybt ned i festiva og du ag, edr for på står den kan møde nogle af de første frivillige og selv følgelig nørde igennem 40 års musikprogrammer. Vi skal have indsamlet 2000 glade legomænd, som kan agere publikum foran orange scene! Du har måske hørt om Morten Øberg, der byggede Orange Scene med 50.000 lego-klodser. Vi har lavet en aftale med Morten om, at vi kan overtage konstruktionen, og han udvider endda hele setuppet til årets festival, beretter Udviklingschef Esben Danielsen. Men vi skal bruge mange flere legomænd (og piger) som publikum. Faktisk hele 2000 af slagsen, så gå nu dybt i gemmer, skabe, lofter og skuffer og donér dem i receptionen på Havsteensvej 11, lyder det indtrængende fra Esben. Foto: KlausElmer Fortiden indhenter Hal 45 RoskildeNyts redaktion måtte indkassere en håndfuld forundrede henvendelser efter omtalen af Underholdningssektionens nye genbrugspolitik. Her kunne vi berette, at Art Citys kuppelformede Dome blev destrueret efter sidste festival. Men de 270 krydsfinerplader, der indgik i Domen blev altså gemt, og nu genbruges de i en ny version af Domen, der ifølge arkitekten Kristoffer Tejlgaard bliver flottere, større og vildere. – Jeg er ellers ikke meget for lave det samme to gange i træk, men jeg synes ikke, at Domens potentiale blev udnyttet godt nok. Så i år vokser Domens rum fra 230 til 400 kvadratmeter og får en scene, så den minder om et teater, fortæller Kristoffer, som understreger, at rub og stub fra 2011 blev gemt. Selv skruerne. Årets Dome, der snart opføres i Art City på Camping East, består bl.a. af 25.000 skruer og 500 krydsfinerplader. Roskilde Festival Møghusene vs. Roskilde Festival-gruppen havde 90 folk på arbejde, da ’Møghusene’ i Rødovre den 13. maj skulle jævnes med jorden. Ingen Roskildefolk kom i nærheden af de 70 kilo sprængstof, men måtte ‘nøjes’ med at sætte 2,5 km hegn op og sørge for morgensang, impro-teater, masker og sikkerhedsbriller og 5.000 måltider til de evakuerede (og deres husdyr). – Der var faktisk lidt begravelsesstemning blandt beboerne, og det store politiopbud fik området til at ligne en krigszone, men det var en super dag, og AAB Afdeling 43 var glade. Også for os. Der var i øvrigt en enkelt af de evakuerede, der havde gemt sig, og som de først opdagede kl. 11.00, men så kom han også ud. Hvilket var årsagen til at sprængningen var få minutter forsinket, fortæller projektleder Elin Witschas. Den afbildede murbrok er nu udstillet på H11. S om me r 2 012 RoskildeNyt 5 Naturlig nordisk menu til musikerne Festivalens scenecatering har normalt været præget af buffetklassikere som hummus, oliven, pesto og kyllingespyd – retter der nærmere har henledt tankerne på de sydeuropæiske himmelstrøg i stedet for vores hjemlige nordiske breddegrader. Men det bliver der lavet om på i år. Til årets scenecatering er der nemlig på tværs af alle scenerne blevet udviklet en ny nordisk og bæredygtig menu. Menuen er baseret på råvarer fra lokale leve- randører, der satser på bæredygtig produktion. Og helt i tråd med ambitionen om at øge andelen af økologiske råvarer på festivalens boder er målet for scenecateringen at komme op på at bruge 65 % økologiske råvarer. På kunstermenuen Laks med syltet spidskål, fennikel og ærter, sandwich med oksetværreb, syltet løg og ramsløgmayo, wokret med lam/ged, hårde urter, kål, korn og krydderurter, salat med rugbrød, røget kartoffel, Foto: Andreas Horn radiser, purløg og blade, vegetarret af bagte gulerødder, syltet perleløg, squash og krydderurter og koldskål. Det bæredygtige og nye nordiske køkken er sat på menuen i scenecateringen – Vi ønsker at være en del af festivalens bevægelse mod et madfokus, der sætter det nordiske og økologiske køkken i højsædet. Gennem maden ønsker vi at skabe en særlig oplevelse for de kunstnere, der besøger os, fortæller Christina Ovesen, gruppeleder for den samlede cateringfunktion og fortsætter: – Formålet er naturligvis både at mindske miljøpåvirkningen og leve op til festivalens bæredygtighedsidealer, men målet er i lige så høj grad at give kunstnerne en mindeværdig måltidsoplevelse. En oplevelse, der er forankret i vores populære nordiske køkken, og som vil skille sig ud fra cateringen på andre festivaler – og som kunstnerne og deres crew forhåbentlig vil huske længe efter, at de er rejst videre til sommerens næste job, siger Christina Ovesen. Emilie Holmbo Jensen I år ender overskudsmad fra boderne i lækre færdigretter hos Kirkens Korshær. Ikke i skraldespanden Hvert år serverer madboderne på Roskilde Festival tusindvis af lækre måltider til sultne festivalgængere. Men hvert år smider madboderne desværre også massevis af friske råvarer ud, fordi de af forskellige årsager ikke kan leveres tilbage til leverandørerne. De seneste år er der kommet stadig større fokus på dette madspildsproblem både inden for 6 RoskildeNyt S om me r 2 012 Foto: Uffe Frandsen Fra trash til takeaway som uden for Roskilde Festival. I år har Foodgruppen i Handelssektionen derfor tænkt sig at gøre noget ved det. – I al sin enkelhed vil vi lave friske, gode råvarer fra boderne om til takeaway-retter til glæde for brugerne af Kirkens Korshærs Cafe Klaus i Roskilde, fortæller Rebekka Ilsøe, der er projektleder for det nye madspildsprojekt. Gennem de sidste seks år har Kirkens Korshær fået lov til at hente madrester mandag efter festivalen, som de har distribueret ud til resten af Sjælland. Men der er stadig mange madrester tilbage i festivalens boder, og det er dem, som et hold frivillige kokke skal omdanne til lækre færdigretter, som fryses ned og siden serveres for brugerne af Cafe Klaus resten af året. – Vi kommer til at arbejde mandag til onsdag efter festivalen, og vi glæder os rigtig meget til det, men det bliver også en udfordring. Vi kan risikere at stå med en masse kød, fire tomater og agurker, og så skal der altså tænkes kreativt, siger Rebekka Ilsøe. Lise Holdt Foto: Klaus Elmer I årevis har foreningerne på Roskilde Festival diskuteret, hvordan man letter det møjsommelige arbejde med at lægge vagtplaner for tusinder af frivillige. Nu ser løsningen ud til at være på vej Lokale kræfter løser den store udfordring Af Mia Kjeldset en hel weekend, fortæller Lise Dall Eriksen. Foto: Klaus Elmer Tusindvis af medarbejdere, der hver især skal have et vist antal timer fordelt på et vist antal vagter over et vist antal dage. Regnestykket er ikke lige til, når foreningerne op til hvert års Roskilde Festival skal lægge vagtplan for alle de tilknyttede frivillige. Og lige præcis derfor vækker et nyudviklet online vagtplanlægningssystem kaldet nemvagt.dk, glæde. Det kommer til at frigive rigtig mange timer, lyder det fra Lise Dall Eriksen fra Roskilde Håndbold. I år er foreningen med til at teste nemvagt.dk. – Førhen skulle vores knap 270 frivillige sende os deres tilmelding og vagtønsker. Alle oplysningerne skulle derefter tastes ind i et Excelark, og så kunne vi ellers bare håbe på, at det hele gik op. Selve indtastningen og vagtfordelingen tog os – to mand høj – minimum Essentielt input Johnny Schäffer og Mark Bjærgager fra firmaet InternetService A/S havde ad flere omgange hørt om foreningernes store udfordring med vagtplanlægning og fik mod på at hjælpe de frivillige ildsjæle. Resultatet er nemvagt.dk, et system der skal erstatte Excel-ark og andre fixfaxerier, siger Johnny Schäffer. – Vi regnede os frem til, at alle foreninger sådan cirka må bruge samlet 25.000 timer per år på vagtplanlægning, hvilket jo er rigtig mange frivillige timer. Vi vidste godt, at vi ikke kunne sælge foreningerne noget, der ikke eksisterede, så vi gik egentlig bare i gang. Vi ville se, om vi kunne finde på noget, der kunne hjælpe. Med på sidelinjen har Johnny og Mark haft en håndfuld frivillige fra forskellige foreninger, der har bidraget med gode råd til, hvad et planlægningssystem skal kunne, så det er gearet til festivalplanlægning af Roskilde-kaliber. Og de to udviklere indrømmer blankt, at foreningernes input blev essentielle for, at InternetService A/S tidligere på året kunne præsentere et festivalfunktionelt system. Foreningerne har siddet og maset med planlægningen så mange gange før, så de ved allerbedst, hvad der fungerer, forklarer partneren i udviklerduoen, Mark Bjærgager: – Grundlæggende foregår det sådan, at de frivillige via en hjemmeside selv kan oprette sig med alle nødvendige oplysninger og derefter vælge vagter. Der er taget højde for, at ikke alle kan få de attraktive vagter, og at nogle gerne vil arbejde sammen i grupper – noget som vi ikke havde tænkt på selv. Begynderproblemer Målet er, at der er interesse for systemet fra flere foreninger, og at det kan købes i 2013. I alt 10 foreninger inklusive Roskilde Festival gør brug af det i år, hvor systemet afprøves for at fange eventuelle svagheder. Med på testholdet er også Lise Dall Eriksen og Roskilde Håndbold. - Vi har haft nogle begynderproblemer, da vi lige pludselig skulle væk fra Excel-arket og i gang med at lære et nyt system. Men ellers er det gået over al forventning taget i betragtning, at det er nyt og uprøvet, siger Lise Dall Eriksen. Hun håber på, at hun næste år kan spare rigtig mange timer på planlægning, så hun kan bruge krudtet på noget andet. S om me r 2 012 RoskildeNyt 7 10 års pantsucces mures inde Foto: KRISTOFFER JUEL POULSEN Pantsamarbejdet mellem Roskilde Festival og Folkekirkens Nødhjælp fejrer i år 10 års fødselsdag og runder samtidig et overskud på 10 millioner kr. Det markeres bl.a. ved en genrejsning af ’muren’, som skabte ophedet debat i 2004 Af Jacob Friis Når de godt 1000 pantindsamlere på Roskilde Festival 2012 trækker den turkise vest over hovedet og smøger ærmerne op, er det ti år siden, at det indbringende samarbejde mellem festivalen og Folkekirkens Nødhjælp blev søsat. Siden har bunkevis af festivalgæster slukket tørsten og afleveret de udtjente dåser og flasker til indsamlerne, og i år vil indsatsens samlede overskud ifølge udviklingschef Esben Danielsen nå op på ti millioner kroner, som er blevet postet i en lang række forskellige humanitære formål og kampagner. – Sammen med Folkekirkens Nødhjælp startede vi i 2002 en helt ny måde at hjælpe ude i verden og fortælle om humanitære problemer og katastrofer. Festivalgæsterne blev via deres egen pant gjort opmærksom på, at de hver især kunne hjælpe derude – en anden ung som dem selv. Alene panten ville gøre en forskel, fortæller Esben Danielsen, som glæder sig over, at indsatsen i dag har bredt sig til andre festivaler, events og organisationer. Samtidig donerer Foreningen Roskilde Festival 500.000 kr. til Folkekirkens Nødhjælps ungdomsafdeling, Nødhjælpens Ungdom, der arbejder med Palæstina som fokusområde 2012. Møder Muren Kontroversiel beton men med Folkekirkens Nødhjælp under overskriften ’Make Peace not Walls’ satte fokus på Israel-/ Foto: RockPhoto På årets Roskilde Festival genrejser Nødhjælpens Ungdom ’Muren’ fra 2004, hvor festivalen sam- Det succesfulde samarbejde bliver ifølge kampagneleder hos Folkekirkens Nødhjælp Ulrik Bjørn fejret med forskellige markeringer rundt omkring på festivalen, hvoraf den ’nok mest voldsomme’ bliver i Social Zone, hvor organisationens ungdomsafdeling, Nødhjælpens Ungdom, genopfører ’Muren’ fra 2004 – den højlydt omdiskuterede full size-kopi af et stykke af den mere end 700 km lange ’separationsbarriere’ mellem Israel og de palæstinensiske områder på Vestbredden. – Der er gået otte år, og situationen er langt fra blevet bedre for den palæstinensiske befolkning, som fortsat er låst fast i en uacceptabel humanitær situation og klemt på basale ting som mad, Palæstina-konflikten. Initiativets mest synlige element var ‘Muren’ – en model i fuld størrelse (godt otte meter høj, red.) af et stykke af den over 700 km lange ‘separationsbarriere’, som den israelske regering under Ariel Sharon i 2002 besluttede at sætte op for at afskærme Israel fra de palæstinensiske områder på Vestbredden. Mange steder lægger barrierens beton – særligt på den palæstinensiske side – flade til politiske statements, og det håber man også vil gå igen på festivalpladsen. – Publikum kan igen skrive statements på muren, og det håber vi, at mange vil gøre. At være med til at give palæstinenserne en stemme og et håb, siger Ulrik Bjørn, kampagneleder hos Folkekirkens Nødhjælp. Seperationsbarrieren kaldes alt fra et nødvendigt sikkerhedshegn til en illegitim Apartheidmur og er fortsat omgærdet af heftig debat og kritik fra det internationale samfund – herunder FN. En debat, som også festivalen blev en del af i 2004, hvor mur-initiativet bl.a. fik skældud for at vælge side til palæstinensernes fordel. Eksempelvis brugte JyllandsPostens lederskribent ord som ’skændig’, ’ensidig propaganda’ og ’hetz’, mens Folkekirkens Nødhjælp i Kristeligt Dagblads debatspalter blev beskyldt for at varme op til at ’blive et antisemitisk foretagende’. Make Peace not Walls: festivalgæsterne sætter deres statements på muren i 2004. 8 RoskildeNyt S om me r 2 012 Foto: Sara Bang Sørensen Fem års jubilæum markeres med en flyttedag De frivillige, der gennem fem år har boet og arbejdet på Roskilde Handelsskole, rykker i år til helt nye bygninger vand, sundhed og ikke mindst rettigheder. Det vil vi gerne kaste lys over igen, fortæller Ulrik Bjørn. Han understreger, at formålet er at skabe opmærksomhed om situationen og give folk mulighed for selv at skabe sig en mening – eksempelvis på infocafeen ved muren, hvor organisationen ud over at fremvise de resultater, som pantindsamlingen har muliggjort gennem årene, også byder på informationsmateriale om både Israels begrundelse for at bygge muren, FN’s kritik og den palæstinensiske udlægning. – Det er ikke sådan, at vi anbefaler én løsning frem for en anden. Vores opgave som humanitær organisation er at arbejde blandt de mennesker, som lider nød, bakke op om deres rettigheder og give dem håb. Og så bruger vi festivalen til fortælle om den humanitære situation dernede, for tiden går, og der er for mange af unge, som ikke er klar over, hvor alvorlig situationen er. Problemet er menneskeskabt, og det er derfor også mennesker, som kan løse det, siger Ulrik Bjørn. De samler pant Nødhjælpens Ungdom (Folkekirkens Nødhjælp) indsamler på årets festival pant på East-siden af campingområdet til fordel for arbejdet med at få ændret de strukturer og barrierer, der fastholder mennesker i fattigdom, sult og undertrykkelse. Ungdommens Røde Kors indsamler på festivalpladsen pant til udviklingsarbejde for børn og unge i det danske asylsystem – bl.a. til at etablere nye aktiviteter for ensomme og psykisk udfordrede børn på asylcentre og netværks- og mentorprojekter for mindreårige flygtninge uden en voksen ledsager. Dansk Flygtningehjælp indsamler pant på West-siden af campingområdet til fordel for de tusindvis af unge asylansøgere, som bor på gaden i Athen. Overskuddet vil bl.a. gå til nødhjælp i form af soveposer og mad og være med til at hjælpe de unge flygtninge med at få social bistand og juridisk hjælp. På Roskilde Handelsskole er der gode nyheder på vej til dem, der elsker forandringer. Gennem flere år har frivillige fra bl.a. Information, Handel og Adgang haft deres faste base i den torvelignende Bygning 1 på Bakkedraget. Men ikke i år. Roskilde Handelsskoles uddannelser er blevet delt i to, så Erhvervsakademiet, der holder til i Bygning 1, er blevet skilt fra. Og da festivalen og Erhvervsakademiet ikke har en aftale om leje af bygningen, holder festivalfolket flyttedag. Men de skal heldigvis ikke gå så langt med flyttekasserne. – Handelsskolen har været meget fleksibel, og i år bruger vi i stedet de omkringliggende bygninger, men det betyder, at hele planlægningen omkring handelsskolens brug under Roskilde Festival 2012 skal omlægges, så det kommer nok til at kræve tilvænning, siger Henrik Bondo Nielsen fra ledelsen. I år rykker kontorfunktionerne derfor ind i Bygning 2, der tidligere er blevet brugt som indkvartering. De sovende skal derimod vandre ca. 100 meter længere væk til Bygning 3. Samtidig rykker Gæstecenteret væk fra Backstage Village og op til handelsskolens Bygning 5. Her kan centeret tage imod samarbejdspartnere og andre gæster direkte ud til Maglegårdsvej. Klondyke-stemning Den første udflytning til Handelsskolen (og Teknisk Skole på den anden side af Maglegårdsvej) fandt sted i 2008 – altså for fem år siden. I opstartsåret var der hverken områdekoordinator eller vagter ved dørene, men klondyke-stemningen har bestemt ændret sig med tiden, og i dag er det ikke usædvanligt at have sin gang på den anden side af Holbækmotorvejen. – Vi har opgraderet bemandingen voldsomt i de seneste år med mange flere årsfrivillige og lange arbejdshold, og det, tror jeg, kun har været muligt, fordi vi dengang fik mulighed for udvide vores bagområder og indkvartere de frivillige på skolerne nord for motorvejen, siger Henrik Bondo Nielsen om udviklingen, hvor arbejdsområderne rykker ud fra selve festivalpladsen. Og udviklingen fortsætter: I år slår bl.a. Udviklingsafdelingen, Transportgruppen, Administration, Regnskab og Aftaleafdelingen lejr på sekretariatet på Havsteensvej 11, der ellers plejer at stå tomt under festivalen. Thomas Lenler Olesen S om me r 2 012 RoskildeNyt 9 Ikke flere kabler i træerne Campingområde M bliver i år forsynet med faste installationer til strøm og vand. Det betyder bedre driftsikkerhed har transaktionen hentet strøm via kabler, der har været trukket gennem hegn og over træerne Foto: Michael Saly Når kunderne i boderne på Agora M tidligere år har kørt Dankortet gennem terminalen, – fra en transformator opsat til den særlige og korte lejlighed, der hedder Roskilde Festival. Sådan er virkeligheden fortsat på de fleste campingarealer, men i år kan agoraen på campingområde M bryste sig af lynhurtig internet via fiberkabler og ny og bedre el- og vandforsyning. Ser vi bort fra Bycentrene, er M således det første campingområde, der kan vinke farvel til den forsyningsmæssige midlertidighed. Det er Roskilde Kommune, der har afsat midlerne til de faste installationer på baggrund af en indstilling fra Festivalpladsens brugerudvalg, hvor Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue er repræsenteret. Grunden til at det netop er M, der nu opgraderes, er, at området skal rumme aktiviteter og faciliteter, der understøtter kultur- Fra glemsel til genbrug Det er lidt af en klassiker. Installationen, skiltet, lampen, hegnet, skabet, facaden, eller hvad det nu var, en gruppe købte og opførte på sidste års festival, blev bagefter smidt ind på et lager… og glemt. Ude af syne – ude af sind. Og nu ligger det der og tager plads, men det er alt for pænt til at blive smidt ud. Hvorfor det blev glemt, er der sikkert mange forklaringer på: Der er nye folk på opgaven, man troede, det alligevel var blevet smidt ud. Men nu skal en ny genbrugsbank hive de brugbare genstande ud af glemslen fra steder som Hal 1 på Musicon, Havsteensvej 9, 10 RoskildeNyt S om me r 2 012 Tjæreby og Langkjærgaard og sætte dem tilbage i cirkulation på festivalen. – Jeg har lige været ude at fotografere genstande og fandt blandt andet nogle flotte lamper, som sikkert er en formue værd. Og ellers er vores lagre fyldt med efterladt og i mange tilfælde glemt træværk og genstande, der optager dyr lagerplads, men som nemt kan bruges, hvis bare folk vidste, at det eksisterede, fortæller Jesper Schlamovitz. Han har sammen med grejudlejningen sat sig for at skabe et overblik og opbygge genbrugsbanken fra i år, så alle kan hente Foto: Klaus Elmer Snart kan du sætte ubeskadiget træværk og andet brugbart materiale i Genbrugsbanken, så andre kan hæve værdierne til brug i nye installationer og fritidslivet hele året rundt. Det er bl.a. planen, at der skal anlægges fodboldbaner i det nordlige område, beretter festivalens pladsansvarlige Søren Mariegård. Og så må der naturligvis ikke mangle lys og toiletter til brugerne. Når vi får adgang til faste installationer, får vi bedre forsyningssikkerhed, og vi slipper for at etablere og nedtage netværk og ledninger år efter år. I takt med at grusgravningen er overstået på Camping East, bliver det muligt at satse på at skabe flere faste installationer på andre områder af arealerne, fortsætter Søren. Men der ligger også en udfordring og venter her: – Det betyder, at vi nu skal binde os fast på, hvor agoraerne så skal ligge i fremtiden. Thomas Lenler Olesen materialer der til deres projekter mod 2013. Idéen startede ellers som en slags træbank for ubeskadiget krydsfiner og lægter, men af ren entusiasme og nødvendighed er målet nu en regulær genbrugsbank, hvor alt i princippet kan bruges og genbruges. – VI starter med at få os et overblik, og det gør vi med et lille lager-eksperiment, som skal give os en frisk start. Alt hvad der er tilbage om torsdagen ved middagstid – altså få timer før festivalens start – vil vi lægge til genbrug, med mindre det har en tydelig ejer. For det er der så åbenbart ikke nogen, der har brug for. Og efter festivalen vil vi sætte de brugbare ting på et tomt lager, hvor de bliver klassificeret og fotograferet, siger Jesper. Planen er, at genbrugsbanken åbner i efteråret 2012, og at de indsatte værdier herefter kan findes via en database med fotos og beskrivelser. Thomas Lenler Olesen Foto: Sanne Vinter Roskilde har taget tårnene Festivalen skal fra i år selv stå for tårnene på camping. Det betyder større fokus på festivalens temaer og på sigt opbygningen af et fast tårn-crew Det laver tårnlederne Af Mille Dreyer-Kramshøj Før festivalen lærer tårnlederne at kunne overskue og kommunikere krisesituationer. Under festivalen er de nemlig dem, der har det store overblik camping fungerer, og det er en stor fordel, at vi nu selv får den viden, fortæller tårnkoordinator Henrik Krogh. Han forventer, at det fremover vil betyde et stærkere samarbejde med andre sikkerhedsfunktioner, og at tårnene i højere grad vil arbejde med Roskildes forskellige temaer. – Vi vil f.eks. så vidt muligt minimere bilkørsel, så tårnfolkene fremover i stedet skal tage cykel eller gåben rundt på pladsen, forklarer han. Det betyder, at der også vil komme større fokus på mange af de nye tiltag, festivalen har i f.eks. Dream City, Game City og Apollo. over publikumscamping og ansvaret for, at der bliver reageret hurtigt, hvis der opstår brand, eller folk kommer til skade. Det er også dem, der både under og efter dokumenterer, hvordan situationer er blevet håndteret, så festivalen hele tiden har gæsternes sikkerhed højt prioriteret. – Vi har mange projekter i campingområdet. Det er et område, der blomstrer, og der er det vigtigt, at vi får større viden om, hvad de går ud på, så vi ved, hvem der f.eks. laver hvad, hvor og hvornår. På længere sigt vil vi gerne opbygge et fast hold af folk, der kan oparbejde kompetencer og erfaring, vi kan bruge hvert år siger han. Han forventer dog, at det især i år kan blive svært at rekruttere folk. – Vi har brug for nogle, der i forvejen kender til f.eks. brandbekæmpelse, og som kan vurdere, prioritere og melde videre om situationer, hvor folk er kommet til skade. Det gør feltet at tage af noget snævrere, siger han. Foto: RockPhoto Til sommer kommer festivalen for første gang selv til at stå for vagttårnene, når det bliver Roskildes egne folk, der overtager ansvaret, efter Beredskabsstyrelsen tidligere har haft det. – Vi har haft et godt samarbejde med dem, men der har længe været et ønske om, at festivalen selv skal stå for tårnfunktionerne. Der bliver opsamlet en masse viden om, hvordan beredskab og S om me r 2 012 RoskildeNyt 11 Skræddersyet er vejen frem Årets musikprogram rummer masser af specialdesignede shows, som ikke kan genskabes andre steder Af Henrik Reinberg Simonsen med en drejning, vinkel eller overraskelse, man ikke finder nogen andre steder, som ikke nødvendigvis ville være rentabel at stable på benene uden for festivalsammenhæng. – Produktioner af denne type er ofte for tunge til at kunne løbe rundt på et dansk spillested. På Roskilde Festival kan vi fjerne fokus fra kroner og øre og give folk noget særligt med blikket på den kreative bundlinje. Vi har et publikum, som er enormt kreativt og lydhørt, også derfor er det oplagt at eksperimentere, siger booker og daglig leder af Musikafdelingen Anders Wahrén. 28 mand på scenen Hvad har Apparatjik, Copenhagen Collaboration og DJ Static til fælles? De spiller alle unikke, once in a lifetime-koncerter i år. Specialdesignede koncerter præger 2012. Både med særligt håndsyede konstellationer såvel som programforløb med klynger af beslægtede bands, som dermed kan gæste hinandens koncerter og skabe oplevelser, der ikke kan lægges i kopimaskinen og gentages. Størst i år bliver Apparatjik. Den internationale, science fictionbesatte supergruppe rummer folk fra Mew, Coldplay og a-ha, og efter deres hidtidige cv at dømme kan deres show på Roskilde Festival blive alt i mellem himmel og jord. – Med Apparatjik får vi et band, der udelukkende – og sjældent – optræder med skræddersyede shows, arbejder intensivt med deres visuelle udtryk, arbejder interaktivt med deres publikum. At finde et sådant band er en sjældenhed, også taget i betragtning, at det er helt i top både musikalsk og kunstnerisk, siger musikchef Rikke Øxner. At Apparatjiks show kan gå hen og blive en enestående oplevelse forstærkes bestemt også af, at gruppen lander på Orange Scene på et nok så enestående tidspunkt: torsdag nat omkring kl. 1, når al den øvrige musik er forstummet på festivalpladsen. – Vi forventer lidt af et sansebombardement, men venter – ligesom publikum – i spænding på at opleve, hvad de finder på til 12 RoskildeNyt S om me r 2 012 denne særlige nat, siger musikchef Rikke Øxner. ”Kun på Roskilde…” Tendensen og målsætningen er klar. Som progressiv musikbegivenhed er det essentielt at tilbyde noget, som rækker ud over, hvad man får hjemme i yndlingslænestolen med høretelefonerne på eller på andre festivaler. Og koncerter af denne type gør Roskilde Festival umulig at kopiere og skaber den helt særlige atmosfære. En koncert Et af årets special-shows er Copenhagen Collaborations, der samler folk fra en række København-baserede bands på en fælles platform. Stefan Gejsing, der booker den nordiske musik, tror på, at et helt unikt show er på vej. – Jeg hørte tidligt om Copenhagen Collaboration og fandt hele projektet med at samarbejde på tværs af bands enormt sympatisk. Faktisk lidt en tilbagevenden til kollektivfølelsen i 70’erne. Op til 28 mand fra nogle af Københavns mest spændende bands på DJ Static vil noget særligt Også inden for hiphoppen står den på specialshow og kollektive toner, når DJ Static fremfører sit kommende album ‘Rolig under pres’ i en opsætning, der tæller over 60 musikere, bl.a. Jokeren, Peter Sommer, Orgi-E, Per Vers, Raske Penge, Promoe og et 27 mand stort big band! Anders Wahrén, der har booket showet med DJ Static, forklarer: - Når de fleste danske kunstnere skal optræde på Roskilde Festival, er det en gennemgående målsætning, at de gerne vil lave noget ud over det sædvanlige. Med DJ Static har der kørt en dialog allerede inden jul om en særlig koncert, der virkelig skulle få teltet til at swinge. Det bliver en kombination af mange forskellige slags koncerttyper, med både gæsteoptrædender, dj-sets og andre indslag. scenen på én gang: Det kan kun blive stærkt. Folkene bag Copenhagen Collaboration er spændte på at leve teorien ud i praksis. Apparatjik arbejder på højtryk for at give publikum en enestående oplevelse. – Måske kender man et eller to af de optrædende bands i forvejen. Håbet er, at man her kan opleve dem på en helt ny måde, hvor de forskellige kunstneres udtryk smitter af på hinanden. Vi er spændte på, om drømmen tager sig lige så godt ud i virkeligheden som inde i vores hoveder, fortæller kollektivets tovholder Troels Høegh om forventningerne til sommerens show. å Køb din billet pdk roskilde-festival. BJÖRK/ISL BON IVER/US THE CURE/UK MEW/ DK THE ROOTS/US BRUCE SPRINGSTEEN & THE E STREET BAND/ US JACK WHITE/ US AMADOU & MARIAM/ MALI APPARATJIK/ INT BEHEMOTH/ PL RUBÉN BLADES/ PAN THE CULT/ UK DR. JOHN and THE LOWER 911 feat. JON CLEARY/ US SIVERT HØYEM/ N PAUL KALKBRENNER/ DE ALISON KRAUSS & UNION STATION feat. JERRY DOUGLAS/ US M83/ FR MAC MILLER/ US MACHINE HEAD/ US MAGTENS KORRIDORER/ DK MALK DE KOIJN/ DK JANELLE MONÁE/ US NASUM/S LEE RANALDO/ US REFUSED/S SANTIGOLD/ US THE SHINS/ US SPLEEN UNITED/ DK LARS WINNERBÄCK/S WIZ KHALIFA/ US 120 DAYS/ N THE ABYSSINIANS/JAM ADDISON GROOVE/ UK AFRICA HITECH/ UK ALABAMA SHAKES/ US THE ALAEV FAMILY/ ISR/TJ SAM AMIDON/ US AMSTERDANCE feat. JESSE VOORN, DENNIS CHRISTOPHER and SAM O’NEALL/ NL ANALOGIK/ DK ARAABMUZIK/ US ARS NOVA/ DK A$AP ROCKY/ US BALOJI/ CD BARONESS/ US THE BARONS OF TANG/AUS BELLOWHEAD/ UK BERNHOFT/ N BIG K.R.I.T./ US BLITZ THE AMBASSADOR/ GHA BLONDES/US BOMBA ESTÉREO/COL BOWERBIRDS/ US JAKOB BRO/ DK CEREBRAL BALLZY/ US DJ MILES CLERET/UK CLOCK OPERA/UK COLD SPECKS/CAN COMMIX/ UK CONJUNTO ANGOLA 70/AGO COPENHAGEN COLLABORATION/ DK CRIOLO/BRA MIKAL CRONIN/US CROWBAR/US DALGLISH/US DAUGHTER/ UK DEAD SKELETONS/ISL DEVILDRIVER/US DJANGO DJANGO/ UK DOMINIQUE YOUNG UNIQUE/US DRY THE RIVER/ UK EL PARAISO presents CAUSA SUI, EL PARAISO ENSEMBLE and PAPIR/ DK ELEKTRO GUZZI/A EVIDENCE/US FIRST AID KIT/ S NILS FRAHM/ DE LES FRERES SMITH/FR FRIENDLY FIRES/UK GIRAFFAGE/US GRIEVES & BUDO/US GURRUMUL/ AUS H2O/US HAMADCHA SUFI TARIQA of ESSAOUIRA/MAR HANK3/US JULIA HOLTER/ US HOSPITALITY/ US I GOT YOU ON TAPE/ DK JONATHAN JOHANSSON/ S JUPITER & OKWESS INTERNATIONAL/CD KELLERMENSCH/DK KORALLREVEN/ S KRIGET/ S LARSEN & FURIOUS JANE/DK LITURGY/US THE LOW ANTHEM/US MACKLEMORE AND RYAN LEWIS/US MAJOVCI GROUP/MKD MARTYN/NL THE MEGAPHONIC THRIFT/ N MODESELEKTOR/DE R. STEVIE MOORE/US MOHAMMAD REZA MORTAZAVI/ IRN MUTINY ON THE BOUNTY/ LUX NIKI & THE DOVE/S OF THE WAND AND THE MOON/ DK ONEOHTRIX POINT NEVER/US ORQUESTA TÍPICA FERNÁNDEZ FIERRO/ARG OWINY SIGOMA BAND/ UK/KEN PENGUIN PRISON/ US PERFUME GENIUS/ US CELSO PIÑA/ MEX KIMMO POHJONEN / SAMULI KOSMINEN and PROTON STRING QUARTET/ FIN PRETTY LIGHTS/US PUNCH BROTHERS/US RANGLEKLODS/ DK RED FANG/US ROCKWELL/ UK ROVER/FR ROYCE DA 5’9”/US SAGE FRANCIS/US SHLOHMO/ US SON PALENQUE/COL SPECKTORS/ DK SPECTOR/ UK SPOEK MATHAMBO/ZA STAFF BENDA BILILI/CD DJ STATIC w/ TEMU, BLOOD SWEAT DRUM+BASS and GUESTS/ DK SUICIDE SILENCE/US TALK NORMAL/US JØRGEN TELLER & THE EMPTY STAIRS feat. LAZARA/DK/BEL TER HAAR/ DE TERAKAFT/MALI TODAY IS THE DAY/ US THE TODDLA T SOUND/ UK TOUCHY MOB/ DE BOUBACAR TRAORÉ/MALI TRASH TALK/US TUNE-YARDS/US THE VACCINES/ UK MAÏA VIDAL/ FR WARBRINGER/ US DANYEL WARO/REU WEEDEATER/US YELAWOLF/US WARM-UP 1. – 4. juli (Apollo Countdown / Pavilion Junior) ADRIAN LUX/ S THE BEARDY DURFS/ DK BEASTIE RESPOND/ DK BÄDDAT FÖR TRUBBEL/ S CEREKLOTH/ DK COPENHEAVY/ DK DANGERS OF THE SEA/ DK DEATHCRUSH/ N DIG & MIG/ DK THE ECHO VAMPER/ DK ELOQ/ DK F.O.O.L./ S THE FREDERIK/ DK FRENCH FILMS/ FIN FRITJOF & PIKANEN/ S GHOSTIGITAL/ ISL GIRLSEEKER/ DK GOVERNOR OF ALASKA/ DK HELSINKI POETRY/ DK ICONA POP/ S INDIANS/ DK DAWDA JOBARTEH/ GAM/DK KESI/ DK KHALAZER/ DK KLUMBEN & RASKE PENGE/ DK SANDRA KOLSTAD/ N KÚRA/ ISL/DK LINKOBAN/ DK MASH UP INTERNATIONAL/S NELSON CAN/ DK NORTHERN STRUCTURES/ DK REDWOOD HILL/ DK RUM 37/ DK MATHILDE SAVERY/ DK SHINY DARKLY/ DK SLENG/ DK SLOWOLF/ DK SPRUTBASS/ N JULIUS SYLVEST/ DK TEAM ME/ N ULIGE NUMRE/ DK SOFFIE VIEMOSE/ DK VAAGSBYGD HANDY/ N WAR FOR YOUTH/ DK/S Tag på en musikalsk oplevelsesrejse, gå på opdagelse blandt innovative kunstinstallationerog sjove events, slå dig løs i alternativ gastronomi og bliv en del af en unik international stemning. Roskilde Festival er en oplevelse ud over det sædvanlige. Watch the orange feeling roskilde-festival.dk Ambitioner Foto: Jens Dige/ Rockphoto Gæsterne kommer til festivaler, som man kan lide inderst inde. Det stærkeste våben er ånden Konkurrencen på det europæiske festivalmarked skærpes gevaldigt i øjeblikket, og i Danmark er antallet af musikfestivaler fordoblet de seneste 10 år. Kommercielle festivalkæder æder sig ind i festivalkagen og snupper hovednavne og publikums gunst. Hvordan klarer en festival med ‘orange feeling’ og velgørende formål sig i den kamp? Af Isabella Hundt Røhmann Festivalmarkedet oplever en eksplosiv vækst i øjeblikket. Der dukker hyppigt nye europæiske festivaler op på helt nye territorier, og særligt de sidste 2-3 år har været eksplosive. Alene i Danmark findes nu cirka 170 festivaler. Dette skyldes hovedsageligt festivalbranchens såkaldte ’store fisk’ – festivalkæderne som 14 RoskildeNyt S om me r 2 012 eksempelvis Live Nation og den tyske festivalopkøber FKP Scorpio, der for nyligt tilføjede to svenske festivaler og danske Northside, der på to år er vokset fra 5.000 til 15.000 besøgende, til sin samling. Festivalgiganterne kan være en udfordring for enkeltstående festivaler som Roskilde Festival, vurderer Christof Huber, der er formand i den europæiske festivalorganisation Yourope, der har hovedsæde i Schweiz. – Der ligger et stort pres på de europæiske festivaler i øjeblikket, og særligt når det handler om at booke kunstnere. Hvis de store festivalkæder booker en kunstner til deres festivaler, kan det være svært for Roskilde Festival at lege med. Hvert år starter gamet forfra. Du ved aldrig hvilken spiller, der er stærk eller svag det år. Så det handler om at være helt klar på den udfordring lige nu, hvis man vil overleve, siger han. – Hvis de store, rige kæder booker kunstnere til en festivalturne, kan det være svært at komme i nærheden af dem både prismæssigt og ja, de er naturligvis svært tilgængelige, fordi de er booket rundt i Europa i flere måneder i træk. Ingen er urørlig Hvor stiller det Roskilde Festival? Som administrerende direktør for Roskilde Festival er det vigtigt for Henrik Rasmussen at sikre sig, at festivalen hele tiden har fingeren på pulsen. Ingen er urørlig, heller ikke en 42-årig mastodont, så man skal konstant være på stikkerne, siger han. Og her har Roskilde Festival en klar og langsigtet strategi: – At skabe en god festival i dag er mere end at booke musikken til scenerne. Over hele linjen handler det om ikke at tænke i ’plejer’ og kopiere andre, men at turde gå nye veje. Det er vi ret gode til i Roskilde. Vi har en særlig Roskildemåde og en særlig Roskilde-ånd. Dem skal vi holde fast i. For de kan ikke kopieres. Til gengæld kan vi styrke dem og gå nye vej med dem. Det er det, vi skal – og det er det, vi gør. Uanset, hvordan Roskilde ser ud, hvor mange scener vi har, og hvilken by, vi skaber sammen med publikum, så skal der være garanti for, at man får noget ‘med hjem’. At det er på Roskilde, man bliver flyttet frem for bare passivt underholdt. At man føler sig som en del af en bevægelse for åbne, legende og engagerede mennesker. Gør vi dét, så er der stadig en Roskilde Festival om 25 år, siger Henrik Rasmussen. Det handler om identitet Ifølge Søren Würtz, chefkonsulent og sociolog hos Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, gør Roskilde Festival klogt i at fokusere på netop ’ånden’. – Det kan være en udfordring for nogle af de nye, store festivalkæder, der kommer ind fra højre, hvis de bliver associeret som de onde udenlandske spillere, og de danske, historiske spillere som Roskilde Festival, bliver associeret som de gode. Vinderen af de amerikanske valgkampe er som regel den kandidat, som flest vælgere helst vil drikke en øl med. Det samme gælder festivaler. Gæsterne kommer til festivaler, som man kan lide inderst inde, og derfor handler det utroligt meget om festivalens identitet, siger han. Hos festivalgiganten Live Nation kan man da også allerede spore en interessant tendens, der tyder på, at man ikke kan skabe et succesfuldt brand og en forbindelse til publikum på nul komma fem: – Der er for mange festivaler i øjeblikket, og det skaber en mangel på talent. Det mærker publikum. Vi oplever nemlig, at vores etablerede festivaler klarer sig fantastisk, men at vores nyere festivaler faktisk oplever langsommere og lavere salg, siger Shane Bourbonnais, der er direktør i Live Nation International, Inc. Den tendens lægger sig direkte op af hændelserne på det amerikanske festivalmarked, der for 20 år siden bugnede af festivalkæder. Men efter et par år blev det for kedeligt for den kritiske festivalgæst, og det resulterede i et gedigent kollaps på festivalmarkedet, det tog USA 15 år at rejse sig fra. I dag går det forrygende – og det amerikanske festivalmarked er hovedsageligt domineret af store velkendte brands som Coachella. En stærk identitet er også en god gulerod på bookingfronten: – Jeg er ikke nervøs for Roskilde Festival. Den store historiske arv gør, at de fleste kunstnere altid gerne vil takke ja tak til at få lov til at spille der, siger Shane Bourbonnais. Foto: Thomas Lenler Olesen Ambitioner Vi vil gerne back to basics, siger administrerende direktør Henrik Rasmussen. Nye ambitioner for fremtiden Roskilde Festival skal skabe åbne, legende og socialt engagerede mennesker ved at fremelske deres aktive deltagelse i kulturelt og socialt dannende fællesskaber omkring musik, kunst, arkitektur og leg. Sådan lyder ambitionen i den strategi, som Foreningen Roskilde Festival søsatte i foråret. En ambition, der skal styre supertankeren Roskilde Festival sikkert ind i fremtiden, men som også handler om at bringe det 42-årige arrangement tilbage til rødderne. – Vi vil gerne back to basics og finde ud af, hvad vi er gode til, og hvad er vi ikke gode til. Og så skal vi lære, hvordan kan vi blive bedre til at gøre de ting, som vi gerne vil skabe og forandre fremover. Det er vigtig at stille os selv de spørgsmål nu, for vi er en del af et marked, hvor flere og flere arrangører vil have fat i vores gæster og målgrupper, som desværre ikke har fået flere penge mellem hænderne, siger administrerende direktør Henrik Rasmussen. – Når vi virkelig er bedst, kan vi skabe en stor og mangfoldig begivenhed, der for den enkelte er en dannelsesrejse i et kreativt univers, hvor legen, deltagelsen og frirummet er med hele vejen. Og hvis vi kan flytte publikum og de frivillige mentalt og medmenneskeligt, så kommer de med garanti hjem fra vores arrangementer som bedre mennesker, end da de tog af sted, siger Henrik Rasmussen. S om me r 2 012 RoskildeNyt 15 Hvad betyder mest for dig? De ting, vi omgiver os med, fortæller historien om, hvem vi er. Standpunkt-gruppen har spurgt asylansøgere om hvilke ting, der betyder mest for dem. Her er sudanske Ismaels historie Tekst: Standpunkt/VisAvis Foto: Kristina Demant iPo d musik – og re musik – høj Jeg elsker at hø nt i livet. et vig tig t eleme at da nse. Det er ker, og de es bo r vi tre menn På mit værelse musik, re hø at nt lyst til an dre ha r sjælde min iPod. Da hø re musik på så jeg ka n kun tig meget n, hø rte jeg rig jeg bo ede i Suda ede vi på ns r va r fest, da musik, og nå r de ikke på er ns da måde. M an en helt speciel k. Da nm ar den måde her i Fa rmaceut-læreboge Opskrif t på nudelsup pe Da jeg bo ede i Sudan , arb ejdede jeg på en restauran t for ves terlæn din ge for at tjene lidt pen ge ved siden af studiet. Jeg elsker at lave ma d. En dag fan dt jeg på en opskrift på en nudel suppe. Ch efen var så beg ejstret for den, at den kom på menu kortet. Det er svært at lave den sla gs ma d her i Da nm ark, for ma n kan ikke ska ffe de helt rig tig e ing redien ser. n I Sudan studerede jeg til farma ceu t og ha vde fag som fysik, kem i og ma tem atik, men jeg var nø dt til at stoppe og flygte i 20 01. På det tidspunkt ha vde alle min e ven ner g jort det samme. Jeg vil rig tig gerne fortsætte i Da nm ark, men som asylan sø ger ha r ma n hverken ret til at studere eller arb ejde. Alt det, jeg lærte den gan g, er ble vet så fjernt. Rø de Ko rs udb yder et kursus i compute rprogrammet Excel, men jeg er van t til at gå på un iver sitetet, og derfor er det slet ikke optim alt for mig. Jeg bliv er ked af det, når jeg tænker på det. Jeg hå ber, at jeg en dag får muligh ed for at studere igen. Søg morgenasyl Standpunkt sætter i år fokus på unge asylansøgere i Norden. Du kan søge morgenasyl eller spise middag med en asylansøger i Poor City. Men inden festivalen kan du læse flere asylportrætter på roskilde-festival.dk. Kronborg 16 RoskildeNyt S om me r 2 012 e de da nske Jeg ka n go dt lid er. Især slotte og muse jeg, er s Kronbo rg, syne ka n go dt g Je t. rig tig smuk nsk da om se læ lide at ud og se ge ta og ie or hist på slotte. Donationer Ambulancer jagter narkomaner på Vesterbro To gamle ambulancer fyldt med frivillige skal redde liv i det hårde stofmiljø på Vesterbro. Det gør de med støtte fra Foreningen Roskilde Festival Hvert år dør 300 danskere af en overdosis. Det er det højeste antal per indbygger i Europa. Derfor kører to gamle ambulancer rundt på Vesterbro op til fem dage om ugen og leder efter stofmisbrugere. Og stofmisbrugere leder efter dem. – I 30 år har vi gjort de samme ting for stofmisbrugere. Nu er det på tide at prøve noget andet, mener Michael Lodberg Olsen, der er talsmand for Det Mobile Fixerum, som har de to ambulancer. Regeringen og Enhedslisten har vedtaget, at kommunerne kan oprette fixerum med opsyn, og siden september 2011 har de to ombyggede ambulancer kørt ud til stofbrugere omkring Istedgade og Halmtorvet for at give dem et trygt rum at skyde kanylen ind i blodårerne. De gør det på trods af en stærk kritik fra flere sider. Et fixerum fastholder stofbrugerne i et misbrug, og det er med til at understøtte en kriminel verden, lyder kritikken fra blandt andre flere politikere. – De taler mod bedre vidende. For et fixerum får flere i behandling, man minimerer tilgangen af nye stofbrugere, og man minimerer kriminaliteten. Det er jo lettere at behandle en levende stofmisbruger, end det er at behandle en død stofmisbruger, siger Michael Lodberg Olsen. Fjerner kanyler Det er frivillige læger og sygeplejersker, der kører med de to gamle ambulancer og holder opsyn med stofbrugerne. De kan give vejledning ikke i at tage stoffet, men i at gøre det hygiejnisk. På den måde vil Det Mobile Fixerum hjælpe stofbrugerne med på længere sigt at få behandling for deres misbrug. Og de vil hjælpe beboerne på Vesterbro med at fjerne kanyler og andet affald fra gaden, så beboerne kan føle sig mere trygge i deres kvarter. Hver uge bliver der fjernet 8.000 – 12.000 kanyler fra gaderne på Vesterbro. Det Mobile Fixerum, der fornylig har fået 500.000 kr. fra sidste års overskud på Roskilde Festival, vil køre ud på gaden hver uge, indtil Københavns Kommune får etableret et permanent fixerum med tilsyn. Herefter vil foreningen bag de to ambulancer så nedlægge sig selv. Københavns Kommune håber at åbne et midlertidigt fixerum på Halmtorvet til oktober. Efter planen skal det senere flytte til permanente lokaler på Mændenes Hjem på Istedgade. Jeppe Lund ”Fixerum er at give op” Fixerum fastholder stofbrugeren i misbrug og kriminalitet, mener de konservatives Tom Behnke Selv om et fixerum ifølge folkene bag Det Mobile Fixerum kan være et vigtigt skridt på vejen til at komme i behandling for stofbrugerne, er det langt fra alle, der er begejstret for, at to fixerum på hjul hver uge kører ud i København. Tom Behnke, de konservatives rets- og socialordfører i Folketinget, er lodret imod tanken om kommunale fixerum. – Det er et alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem, at ulovlige stoffer, der er købt ulovligt og typisk købt med penge skaffet ved kriminalitet, pludselig fuldt lovligt kan indtages i et fixerum, mener han. Han har svært ved at se, at fixerum kan være begyndelsen på en behandlingsproces. – I dag er der alt for dårlige muligheder for stofmisbrugeren for at komme i behandling, og det burde man gøre bedre i stedet for bare at give op. Fixerum er at give op over for mennesker, som vi i stedet burde give en ny chance her i livet, siger han. Den konservative politiker ser hellere, at Danmark som et forsøg opretter to såkaldte akuthuse efter canadisk forbillede. De to akuthuse skal kunne tage stofmisbrugerne, der kan bo midlertidigt i husene, i behandling med det samme. Akuthusene, der ifølge Tom Behnke kan oprettes for 120 millioner kroner, skal sigte på den første akutte behandling af stofbrugerne, indtil de kan komme videre i et andet behandlingsforløb. Jeppe Lund S om me r 2 012 RoskildeNyt 17 Her virker wifi I alt 20.000 personer får mulighed for at benytte sig af wifi. Af de 20.000 er 2-3.000 pladser reserveret til medarbejdere. Det trådløse netværk vil kunne bruges ved BYcenter East og West, alle agora’er, Pavilionområdet og Gloria-området, i Backstage Village og bag alle scener. Hidtil har tre frivillige fra Infrastruktur været involveret i projektet, men når festivalen åbner, vil yderligere cirka 20 frivillige have bidraget med hjælp til opsætning, konfigurering og support. Nye tider for smartphones Foto: Andreas Houmann I år prøvekøres et nyt netværk, der leverer internet til publikums smartphones. Det er ikke helt simpelt på en midlertidig festivalplads, fortæller projektleder Simon Dittman Af Anne Lundgaard Telefonnettet har i mange år været en udfordring på Roskilde Festival, og den stigende mængde af smartphones er en ekstra belastning for mobilnetværkene. I 2011 havde telefonselskabet 3 så store nedbrud under festivalen, at de smarte telefoner ifølge Politiken var reduceret til ’dyre lommeregnere’. I 2012 vil der som noget nyt være trådløst netværk på udvalgte steder. Én af kræfterne bag det nye projekt er Simon Dittman, der til daglig arbejder med it og projektledelse. Han håber, at forsøget vil gøre en forskel for alle på festivalen: – Det trådløse netværk har i denne omgang kun plads til et begrænset antal brugere, men når disse brugere benytter wifi til at gå på Facebook, DMI eller Google, frigiver det kapacitet på mobilnettet, 18 RoskildeNyt S om me r 2 012 hvor alle andre så vil få en bedre oplevelse. For vores udenlandske gæster vil wifi desuden have en ekstra fordel, fordi de forhåbentlig kan slippe for en stor ekstra-regning på grund af høje roamingpriser, fortæller Simon Dittman. Siden efteråret har han sammen med to andre frivillige arbejdet på at planlægge og designe den første udgave af trådløst netværk på Roskilde Festival. – Jeg havde i forvejen tænkt, at det var svært, men det har været en rigtig stor udfordring, siger Simon. – På stadions står udstyret fast, og man har minimum et halvt år til selve installationen og tests. Når vi møder op på pladsen, er der ingenting. Vi har 14 dage til at få det hele sat op og kan først teste, når gæsterne er der, uddyber Simon. Derfor bliver Roskilde Festival 2012 i sig selv et forsøg, der viser it-gruppen, hvordan projektet skal videreudvikles til 2013. De har også været nødt til at træffe nogle afgørende valg om brugerantal og dækningsområde. Et stadion med ekstra udfordring – Vores akilleshæl er risikoen for, at nettet bryder ned. Derfor har vi måttet begrænse antallet af brugere til 20.000, så vi får så meget kontrol som overhovedet muligt. Vi sat prisen på adgangen så lavt, at det svarer til prisen på en fadøl, Menneskemængden på Roskilde Festival kan sammenlignes med et stort sportsstadion i størrelse, men vilkårene for etablering af trådløst netværk er vidt forskellige. En fadøl for netadgang altså ca. 35 kr. for hele festivalen. Så er det ikke så meget, brugerne mister, hvis der er problemer, siger Simon Dittman og fortsætter: – Forhåbentlig er vi meget klogere efter festivalen. Vi håber først og fremmest, at publikum får en god oplevelse med det, men det er også vigtigt, at vi får noget erfaring, vi kan bygge videre på. Planen er, at vi på sigt får udvidet områderne og forbedret eller forandret noget, hvis det halter. Arbejdet med det trådløse netværk har også åbnet en ny side af festivalen for Simon: – Det har overrasket mig, hvordan folk går til det frivillige arbejde på det her niveau. Der er rigtig meget hjerte med. Men om jeg er med næste år… det kommer nok an på, om det virker, slutter han med et grin. Ånden i app’en Af Rasmus Therkildsen På Roskilde Laps kan dedikerede app-developere mødes, kode og nørde den. Én af de nye mobil-apps sparer både tid og strøm På tredje sal i en gammel fabriksbygning i København sidder otte unge mænd fordybet i samtale. Forestil dig otte tilfældige mænd – de kan tale om hvad som helst. En ting afslører, hvad det handler om: diæten. Drikkevarerne kommer i dåser; Coca-Cola og Grøn Tuborg. Maden kommer i cellofanposer; Sour Cream & Onion, Barbeque og Snack Chips. Tilsæt lap tops og masser af strøm, og du har den perfekte developerdiæt. De otte mænd udvikler mobilapplikationer, og de er dukket op til Roskilde Labs – en event hvor Roskilde Festival inviterer kreative developere med mod, lyst og evner til at udvikle nye mobilapplikationer til årets festival. Her kan de møde hinanden, udveksle ideer og eventuelt finde nye samarbejdspartnere og arbejde videre på deres egne idéer eller hjælpe andre udviklere. De mødes, koder og nørder den – Roskilde Labs er lige i festivalens ånd. Der findes en masse fede developere derude, som sidder og laver apps på deres eget initiativ og gerne vil bidrage til festivalen. Dem vil vi vildt gerne arbejde sammen med, og derfor stiller vi en masse data om festivalen til rådighed for dem, så de kan lave endnu federe apps, fortæller Magnus Bros, en af de to årsfrivillige som står bag projektet. Sammen med makkeren Mikkel Malmberg har han inviteret til udviklingsmøde i København, hvor de dedikerede developere mødes, koder og nørder den. 400 ideer, 4 vindere I vinter udskrev festivalen en idékonkurrence på hjemmesiden, hvor gæsterne kunne indsende forslag til forskellige apps. Det medførte over 400 indsendte forslag, og efter svære overvejelser blev fire vindere fundet. Én af vinderne kan allerede nu downloades til android-telefoner, fortæller Mikkel Malmberg. – Appen hedder Juiced Up, og da jeg hørte om den første gang, tænkte jeg, at det var for fedt. Jeg skrev til ham, som foreslog den, og spurgte om den overhovedet kunne laves. Det mente han godt, at den kunne, og to dage efter skrev han, at den nu kunne hentes til Android. Deadline for at indsende færdige apps er den 17. juni, og de fire vinder-apps afsløres lige op til festivalen. Fotos: Rasmus Therkildsen Roskilde Labs er lige i festivalens ånd, fortæller Mikkel Malmberg ... Juiced Up Vinder-app’en Juiced Up gør ...og Magnus Bros. opladning af din mobiltelefon mere overskuelig. Du indtaster din vens telefonnummer i app’en, som sender en sms til din vens telefon, når din telefon er 100 % ladet op. På den måde undgår du at hente en telefon, som kun er 60 % opladt, og din telefon ligger ikke og bruger unødvendig strøm. Smart! Appen er udviklet af Rabie Khodr Jradi. S om me r 2 012 RoskildeNyt 19 2013 og hinsides Scenerokade og en digital festival er på tegnebrættet. RoskildeNyt bankede på udviklingschef Esben Danielsens dør og spurgte, hvor Roskilde Festival bevæger sig hen Af Thomas Lenler Olesen Foto: Kasper Fladmose Scenerokade kan give balance Endnu en otte-dages scene? Scenebyer Hvis Apollo placeres nær Port 10, åbnes muligheden for at skubbe Pavilion længere mod nord og sætte gang i en scenerokade, som også inddrager arealet ved Port 3 til sceneområde. Dermed kan vi gøre festivalpladsen større og mere homogen. I dag ligger Arena i en blindtarm, så med endnu en scene i øst kan vi få en bedre balance mellem øst og vest. Det er allerede drænet og lavet strøm, så forarbejdet er lavet ved Port 3. Kigger vi lidt dybere i glaskuglen, kan det genopståede område ved Port 10 meget vel blive et nyt sceneområde. Roskilde Kommune overtager arealerne, når de er genopfyldt og har etableret en plangruppe, der skal beslutte, hvad den bedste anvendelse er. Vores forslag er et fladt areal, der kan bruges til sceneområde. Måske er det her, at Apollo og Apollo Countdown får sin fremtidige base. Forestil dig at scenerne deler bagområder. Ikke alene kan de frivillige samarbejde på tværs af scenerne, men det giver også musikerne helt nye muligheder for at spille sammen og lade sig inspirere af hinanden. I dag kan en kunstner fra Odeon ikke få adgang til Arena, med mindre deres management gør et godt forarbejde. Vi summer over to mulige scenebyer. Én i øst og én i vest. Foto: Trine Rørholm Olsen Rykker Dream City tæt på? Publikums selvbyggerland Dream City ligger her i debutåret i Camping Easts sydøstlige hjørne. Men til næste år kan det meget vel være, at byen slår rod syd for Port 10 og Pavilion i det nuværende område G. Det er der, hvor grusgraven i dag er genopfyldt. Dream Ciy kan blive et frontløberprojekt, der løber over de næste par år, så det giver mening at rykke det op mod midten af festivalområdet. Foto: Klaus Elmer Foto: Helena Lundquist Den digitale festival Vi har ikke nogen festivaloplevelser i det digitale rum – her har vi i dag ’kun’ formidling. Vi vil gerne skabe digitale mødesteder, så vores fans kan mødes på nettet og holde stemningen i live året rundt. Og nu er teknologien til det. Forestil dig Dress Orange Friday og andre events 10-12 gange om året. Og måske er en tradition allerede ved at opstå omkring programoffentliggørelsen. Bæredygtighedsudfordringen Flere flerårsaftaler Vi har givet os selv en udfordring omkring bæredygtighed. Den handler om, at Roskilde Festival i løbet af de næste år bliver energiproducerende i forhold til vores eget forbrug. Så måske bygger vi snart vindmøller, solceller og laver vores egen affaldsforbrænding. Nogen siger, at det lyder vanvittigt, men når IKEAs varehuse kan udvikle sig fra at være ekstremt energiforbrugende til næsten at være energiproducerende, så har nogen vist vejen. Vi har i øjeblikket en helt exceptionel situation, hvor vi har lavet flerårsaftaler på næsten 80 % af vores arealer. For få år tilbage var det ca. 20 %. Det betyder, at vi nu kan lave en helt anderledes og langsigtet pladsplanlægning og foretage investeringer i forhold til de projekter og placeringer, der kører over flere år. En kæmpe fordel for enhver planlægger. Også økonomisk. Foto: Klavs Bo Christensen / Rockphoto 20 RoskildeNyt S om me r 2 012 Business and pleasure – Roskilde Festival er den perfekte mulighed for at blande business og pleasure i helt unikke rammer. Vi kan være lidt faglige og samtidig i Roskilde Festivalrammerne give alle deltagere en super dag. For vores virksomhed er det godt at få indblik i det helt unikke produkt, som Roskilde Festival er. Det er ikke kun musik og underholdning. Det er for mange årets begivenhed, og at vi får dén forståelse, gør også, at billetsalget ikke bare er billetsalg, fortæller Alex Backer fra Billetlugen A/S. i unikke rammer Med Special Treatment kan virksomheder købe sig til et skræddersyet besøg på Roskilde Festival. Muligheden for unikke oplevelser knytter medarbejderne sammen, men jakkesæt og slips er ikke en del af uniformen Det er rock ’n’ roll Af Morten Schwarz Lausten respekt om. Eller høre om hvordan vi booker bands. Der er altid et eller andet, de kan overføre eller sammenligne med deres egen virksomhed, fortæller Jeanette Hasseldam fra Aftaleafdelingen, der står bag Special Treatment sammen med Lars Kjærulff og Torben Pedersen. Samtidig er virksomhederne med til at støtte et godt formål, da det fulde beløb for Special Treatment udloddes. Vi kan være lidt faglige Special Treatment blev lanceret for bl.a. at skabe bredere og bedre kontakt til erhvervslivet. Siden har virksomheder som TDC, Home og Nordea været på festival. Én af Special Treatment Special Treatment sælges kun i begrænset antal og til en ganske høj pris (4x den almindelige billetpris), der går til at løfte Roskilde Festival og skabe overskud til vores almennyttige arbejde. Dagligt besøger 150-200 gæster Roskilde Festival via special treatment. virksomhederne er Billetlugen A/S, der inviterer samarbejdspartnere, potentielle samarbejdspartnere, leverandører og medarbejdere med: Foto: Per Lange Siden 2006 har Roskilde Festival udbudt særarrangementer til virksomheder, der ønsker at give medarbejdere eller kunder en oplevelse ud over det sædvanlige og opleve Roskilde Festival, når den buldrer derudad. De fleste virksomheder, der køber Special Treatment gør det som en del af et teambuildingforløb eller i forlængelse af et personalemøde. Andre virksomheder inviterer kunder med. – Det er alle typer virksomheder, der køber Special Treatment. Det kan være virksomheder, der er interesserede i at se, hvordan festivalen arbejder med den kæmpe logistiske udfordring, når vi bygger en midlertidig by. Det er der stor Virksomhederne bruger besøget på festivalen forskelligt, men de fleste er interesserede i at lære noget om motivationen i det frivillige engagement. Et andet vigtigt element for arrangementerne er den unikke oplevelse for virksomhedens medarbejdere og kunder: – Når man træder ind på vores græs, må man jo bare give los. Den særlige følelse, når alle hæmninger bliver smidt, kan ikke beskrives med ord. Det er rock ’n’ roll, og det er overvældende, hvis man aldrig har været der før. De kommer bag én af scenerne og måske endda under en produktion, og det er ret stort. Det knytter medarbejderne sammen at opleve sådan noget, siger Jeanette Hasseldam. Inden gæsterne dukker på op festivalpladsen, er besøget tilrettelagt og skræddersyet efter virksomhedens interesser og formål. – Hvert minut, fra de kommer, til de skal hjem med bussen, er planlagt, og vi involverer altid virksomheden i planlægningen flere måneder i forvejen, siger Jeanette, der som regel også minder gæsterne om, at jakkesæt og slips ikke er en del af uniformen. – Men når de så først har mærket stemningen, vil de jo ikke hjem, så de ender ofte med først at tage hjem, når festivalpladsen alligevel lukker. Men meningen er jo også, at de netop ikke bare skal gå rundt og kigge. De skal mænge sig med det øvrige publikum, fortæller Jeanette Hasseldam. En tur bag en scene knytter special treatment-gæsterne sammen. S om me r 2 012 RoskildeNyt 21 På Ydre Plads You’ve got trash problems, we’ve got trash solutions Vidste du, at lort kan blive til lys? Eller at man kan bygge en ølkøler af papiraffald? Vores fokus på affald og genbrug fortsætter i Green City, fortæller ansvarsperson Kristina Bonde Af Morten Skov Madsen Når publikum i starten af juli sidder i lejrene og brænder nallerne på de solkogte dåseøl, skal du anbefale dem at kigge forbi campingafsnit H. På den græsgrønne bakke, hvor svævebanen i 2011 havde sit udgangspunkt, ligger Green City. Her kan publikum bl.a. lære at bygge en ølkøler af gamle aviser, prøve et lugtfrit komposttoilet eller opleve en naturvidenskabelig skraldelegestue for voksne. Fælles for aktiviteterne i Green City er, at de sætter fokus på affald – og genbrugen deraf. Mere end 100 frivillige vil gennem events, udstillinger, quizzer og konkurrencer vise festivalgæsterne, hvordan de mange tons skrald, der normalt efterlades på Festivalpladsen, kan genbruges. Men festivalgæsterne skal ikke bare se på - de skal involveres. Mere grønt i Green City I udkanten af Green City rejses i år tre vindmøller som symbol på grøn energi til en grøn by. Skraldesøen, som mange døbte søen i H sidste år, bliver inden årets festival renset af DTU-studerende og omdannet til en lækker lagune. Green City er en del af Green Footsteps, Roskilde Festivals miljøkampagne, der opfordrer festivalgæsterne til at handle med omtanke for miljøet ved at tage såkaldte green footsteps før, under og efter festivalen. 22 RoskildeNyt S om me r 2 012 – Folk skal selv i aktion. De skal selv prøve at sy fashion items, de skal selv bygge deres drager og selv eksperimentere med Cirkus Naturligvis, siger koordinator for Green City, Kristina Bonde, med henvisning til et par af aktiviteterne i den grønne festivalby. Bulder, brag og sæbeskum Cirkus Naturligvis er en af Green Citys organisationer. Her vil naturvidenskabsstuderende fra Københavns Universitet underholde med daglige shows, og det bliver med bulder, brag og farvet sæbeskum i meterhøje sprøjt. Budskabet er simpelt – naturvidenskab er smart. – Vi vil gerne hive naturvidenskaben ned på et plan, hvor alle kan være med og vise folk, at man kan mange smarte ting med naturvidenskab, f.eks. fylde brus i en doven dåseøl eller nedkøle den på en lidt alternativ måde, siger Signe Baggesen, der er en del af Cirkus Naturligvis og til daglig læser kemi på KU. Det er Cirkus Naturligvis, der inviterer til den naturvidenskabelige skraldelegestue for voksne. Her kan festivalgæsterne blandt andet teste sig selv i en geopolitisk genbrugsquiz eller se, hvor meget energi madrester indeholder, når man kan brænde sin madspildsfakkel. Som deres motto lyder: ‘You’ve got trash problems, we’ve got trash solutions’. På Ydre Plads været med lige så længe som Lone Lorenzen. – Et år var der en af de medarbejdere, der har været med rigtig længe, der købte en billet. Det fortrød han og fik så dårlig samvittighed, at han under festivalen kom ud til vores medarbejdere med en kæmpe pattegris. Så stod han standhaftigt hele dagen og grillede pattegris, for nu hvor han havde svigtet dem, så skulle de have noget igen, griner hun. Foto: Andreas Houmann De garvede forsvinder Vablerne er det hele værd Siden 2001 er der sket meget på festivalen, og Lone Lorenzen har fulgt udviklingen på campingpladsen. Hun er glad for, at der gennem årene er kommet mange tilbud under opvarmningsdagene. – Da jeg startede, var campingområdet bare en teltplads, og så var der nogle, der havde en guitar, de kunne muntre sig lidt med. Sådan er det slet ikke i dag. Nu er Genkend dem på den orange vest Roskilde Brydeklub er en af de foreninger, du ser på campingområdet. Klubben varetager servicevagtfunktionerne primært på område P. De kan genkendes i deres orange veste og har opgaver som brandvag- Roskilde Brydeklub er én af de foreninger, der holder orden på campingområderne. Her er det børnene, der får gavn af Roskilde Festival Af Mille Dreyer-Kramshøj – Det er søvnløse nætter og en helvedes masse vabler, men når jeg ser en lille knægt fra en socialt dårligt stillet familie være på et stævne, så er det det hele værd! Lone Lorenzen fra Roskilde Brydeklub griner, mens hun forklarer, hvordan det er at arbejde på festivalen, hvor hun startede i 2001. I 35 år har Roskilde Brydeklub arbejdet på festivalen. De første mange år i en madbod og i dag står de for servicevagtfunktioner på campingområdet. De penge, de tjener under festivalen, går direkte til klubbens børn. Især dem, som ikke har så meget og ikke har råd til dyre turneringer og udstyr. – Siden jeg startede, er det lykkedes mig at være til fire koncerter Lone Lorenzen fra Roskilde Brydeklub går mest op i, at hendes medarbejdere har det godt. i alt. Det er kun fordi, mine medarbejdere har slæbt mig af sted, så jeg kunne se noget musik. Det er nemlig ikke derfor, jeg er der. Jeg er der for medarbejderne og går meget op i, at de har det godt, siger hun. Derfor har brydeklubben også mange gengangere, og op mod 20 af klubbens frivillige har ter, campingvagter, tårnvagter og renovationsindsamlere. der BYcentre og mange madboder, og det har gjort, at det er blevet en stor feriekoloni for de unge. Det gør også for os som forening, at vi har nemmere ved at overtale vores medarbejdere til at være i nærheden hele tiden, når der er sjovt at være på området, siger hun. I år har Roskilde Brydeklub tidligt fået de 208 frivillige, klubben skal bruge til sommer, men det er blevet sværere, siger Lone Lorenzen, der ikke er begejstret for den nye 32-timersregel. – Der er mange af de garvede, der er hoppet fra, så vi har en del nye, og det er ærgerligt at miste dem med erfaring. Det positive, der er sket, er til gengæld, at vi i de forskellige foreninger imellem har lært hinanden meget bedre at kende, når vi har holdt møder om medarbejdersituationen. Det er en ny dialog, vi ikke har haft før, fortæller hun. S om me r 2 012 RoskildeNyt 23 På Indre Plads Sonic Zone: lydbølger og legeplads Glem alt om YourSpace. Sonic Zone er det nye navn, som skal give publikum en følelse af, at lyden og musikken er det vigtigste, fortæller ansvarsperson Heidi Hardgrove De bor i Sonic Zone: Phonofile, Danmarks Rockmuseum, P6 Beat, WiMP, Klashy, Aalborg Universitet, Demoteket, Dansk Vinyl Vækst, Musikquizzen, iByen, De uafhængige Pladeselskaber og 4Sound. Derudover samarbejder Underholdningssektionen med arkitekter og studerende ved Arkitektskolen i København om siddeinstallationerne til området. Af Lotte Juul Foto: Marie Joensen Trade Zone, Urban Zone, Social Zone. Og nu Sonic Zone. Det er nemlig det spritnye navn for området omkring Pavilion-scenen, der i flere år har været en slags åben medieby for den spirende musikscene og de medier og aktører, der brænder for den. – Det nye navn skal give en følelse af, at lyden og musikken er det vigtigste omdrejningspunkt. Da vi jo er en del af en stor musikfestival, kunne vi ikke bare kalde området for Music Zone, WiMP debuterer selvom vi fokuserer på at være en musikalsk legeplads. Og da sonic betyder lydbølger på engelsk, gav navnet lidt sig selv, fortæller Heidi Hardgrove, som er ansvarsperson i Underholdning. Én af de nye aktører i Sonic Zone er musiktjenesten WiMP, der opbygger en lyttepost, hvor publikum kan komme og lytte til musik fra Roskilde Festival. Friste og udfordre – Vores lokale redaktion giver Målet er at gøre området til en musikanbefalinger sammen med frivillige musikelskere, der kan guide publikum rundt i alle hjørner af musikprogrammet. Vores placering ved Pavillon Junior passer godt sammen med, at vi i kraft af vores lokale redaktion kan deltage aktivt i den danske musikscene og hjælpe vækstlaget frem ved at løfte dem frem i WiMP. Samtidigt samarbejder vi med Next2Life, så man kan festivalen og herunder mange af de optrædende på Pavilion Junior-scenen, fortæller WiMP’s talsmand Thor Martin Jensen. 24 RoskildeNyt S om me r 2 012 Foto: Marie Joensen høre deres liveoptagelser fra stor legeplads med masser af aktiviteter, der alle involverer de forskellige aktører i Sonic Zone og skaber en nuanceret repræsentation af musikbranchen, forklarer Heidi. Hun har også brugt tid på at udarbejde en ny visuel identitet og udvælge en masse aktiviteter, der skal friste og udfordre gæsterne i de to aktivitetstelte og på pladsen mellem scenen og teltene. Sonic Zone bliver også opholdsområde for de 24 Roskilde Rising-bands, som skal spille på Pavilion Junior i warm-up-dagene, og derudover får 20 uafhængige pladeselskaber base i området. – Der skal findes plads til virkelig mange aktører, hvilket i sig selv er en kæmpeudfordring. Interessen for at byde ind med aktiviteter til Sonic Zone er stor, og her er det vores opgave at udvælge de helt rigtige, som vi tror, kan skabe et engagerende miljø for musikinteresserede og musikudøvere, siger Heidi. Hun glæder sig især til at se publikum og gæster, som engagerer sig og går på opdagelse i alle de aktiviteter, de ansvarlige har linet op. – Og så glæder jeg mig til, at P6 Beat dagligt skal lave live radio fra Sonic Zone, slutter Heidi. På Indre Plads e n o Z n a b r U f Pa tvaers a 0 Foto: Thomas Kjær I Urban Zone har de frivillige koordinatorer fra Scener og Underholdning droppet de organisatoriske skillelinjer. For områdets installationer og miljø kan kun lade sig gøre, hvis sektionerne samarbejder, fortæller Stefan Sartori Olesen og Nina Bischoff Af Anne Grønskov – Vi har en ambition for området, som faktisk kun kan lade sig gøre, hvis vi samarbejder. Den går ud på at få scenen inde i teltet til at hænge bedre sammen med området omkring og omvendt. Det handler om, at identiteten for området og stemningen skal gennemsyre det hele, og at området har sin egen skarpe profil med scenen fuldt integreret. Sådan fortæller Nina Bischoff, områdekoordinator for Scener, om planlægningen, der om kort tid skal føres ud i livet i området omkring Cosmopol, scenen for den urbane musik. Samarbejdet har den fordel, at sektionerne kan drage nytte af hinandens viden. I år styrkes sammenhængen mellem scenen og området gennem en ny form for lyssætning uden for scenen. – Vi har fået vores egen lysdesigner for publikumsområdet, og det er netop for at skabe en forbindelse til scenen, som jo er meget defineret af dens lys og har et højt teknologisk niveau, fortæller Nina. Cosmopol og Urban Zone er festivalpladsens pulserende storbyhjerte, og det skal afspejles både i musikken og i den fysiske og kunstneriske indretning. Og her kommer Underholdningssektionen på banen. Nyt og ukendt fra år til år Hvor Scenesektionen arbejder ud fra en masse forudbestemte procedurer og har et effektivt og gennemprøvet system, arbejder Underholdningssektionen ud fra, at alt, hvad de laver, er nyt og ukendt fra år til år, fortæller ansvarsperson Stefan Sartori Olesen fra Underholdning. Allerede i april opstillede han en miniatureudgave af en siddeinstallation i Kødbyen på Vesterbro i København. Og nu er den klar til at blive opført i fuld størrelse på årets festival. – Tanken er, at vi vil undersøge, om installationen opfylder de mål, vi har sat for den, eller om vi skal lave om på den og optimere den forud for festivalen. Hvis vores projekt bliver en succes, håber vi at kunne skabe forbillede for andre More Than Music-projekter i fremtiden. At flere vil gøre en indsats for at kvalitetssikre projekterne forud for festivalen, og at folk vil kunne nyde projekterne flere steder og over længere tid end blot de fire dage på Roskilde, fortæller Stefan. Foto: Nina Bischoff På shoppingtur i udkantsdanmark Jagten på fede installationer førte i foråret Nina og Stefan på en shoppingtur. Langt væk fra storbyen. – Vi har været ude og købe 19 flotte skibscontainere, som allerede nu står ude på festivalpladsen og er klar til at blive løftet på plads. Vi besøgte også udkantsdanmark – eller rettere Stenlille – for der ligger NKT Cables, som har solgt os en masse kabeltromler, beretter Nina. Så hvad har udkantsdanmark at byde på, som storbyen ikke har? – Vi var nødt til at finde ud af, hvor storbyens råmateriale og byggesten egentlig kommer fra, og det viste sig altså at være fra udkanten. S om me r 2 012 RoskildeNyt 25 Hitchhiker’s guide to Havsteensvej Ko ksmopol special De frivillige tjekker ind og hylder (og bestikker) løbsledelsen. Lækre brownies – I får fem point. Alle klar? Go! Bilorientering 2012: Wir fahr'n fahr'n fahr'n auf der Autobahn Sviptur til Musicon Open air kaffeblindsmagning, Xbox-ræs bag gardinerne og fjerlette penselstrøg på store lærreder. Selv ikke en snedig navneændring til Margarineløb 2012 kunne tage røven på de 150 deltagere på årets Bilorientering. Der var højoktan benzin i blodet, og det blev en styrkeprøve på fart og brandslanger – og en triumf for dem der er i stand til at kønsbestemme en mus The Score Sandhedens time: De samlede point ved de 15 poster og bonusser for udklædning, samlesæt, kampsang, bestikkelse og morgen-check-in. De tre vinderhold kan inkassere præmierne på Sjællandsringen i oktober, hvor 25 go-karts, en Porsche Spider og en gammel Polo venter på dem. The Best: Hold 7 – Porsche: 577 point Hold 15 – Dodge: 542 point Hold 1 - Aston Martin: 507 point The Rest: Hold 5 – Lamborghini: 498 point Hold 13 – BMW: 491 point Hold 14 – Cadillac: 490 point Hold 10 – Lancia: 480 point Hold 4: Ferrari: 470 point Hold 6 – Maserati: 467 point Hold 11 – Alfa Romeo: 466 point Hold 12 – Audi: 462 point Hold 8 – Rolls-Royce: 456 point Hold 9 – Mercedes-Benz: 443 point Hold 2 – Bugatti: 443 point Hold 3: Chevrolet: 344 point Vilde hjerter i Vilvorde Kønsbestemmelse af mus, mål en slangehale, tildeling af traktorkørekort (og enkelte frataget igen) og kvadratisk fliselægning. Tekst: Thomas Lenler Olesen Foto: Holdene selv På vildspor i skoven Vend den ATV, sluk den brand og rul lige den brandslange ud igen. I pitstop på Torvet Bjergkøbing Grand Prix for dummies og museumsfolk, en tur i op klokketårnet og automobil-quiz nede i det lille hyggelige tehus. Lækker have. Afstikker til Festivalpladsen Monstertruck-segways i overhalingsbanen. Over målstregen (a rs de An ), te n ir s bag hju l. H er f re mf ør er de de n a fs lag aK nd re na san ( ak alle a sio gen Kim o r s c h e - h o l d e t g av er Au to i p, g Si f f ra P ev isk , Fil A C om olai o st bahn J et te a e nd , n) am ill a h ,T as , Je , N ic n ny ku k Endelig i mål. Den store finale og præmieoverrækkelser på Roskilde Katedralskole. Sikke et brag. . Foto: Pieter M. van Hattem Rikke Øxner er musikchef og medlem af Roskilde Festivals ledelse. Hun bor sammen med Uffe og to bonusdrenge, der er fodboldtosser med stort F. Rikkes sjældne afbræk fra musikprogramlægning, agentkorrespondancer og kontraktgranskning kunne snildt være med en Manchester United-kamp – også selvom der foregår en mindre familiær fløjkrig i hjemmet, som er opdelt i fans af de nordbritiske rekordholdere på Øxner-flanken og fans af Arsenal, Roma og Valencia på den anden flanke. Alabama Shakes kan meget vel vende tilbage med større skrifttype. Den orange leder: Rikke Øxner Dét vil vi måles på Det er værd at gentage. Roskilde Festival skal turde udfordre, være grænsesøgende og gå længere end vores mange konkurrenter – og musikprogrammet er enhver festivals kølerfigur. Det er til syvende og sidst her, man tager temperaturen på en festivals velbefindende, retning og målsætning. Siden musikprogrammet blev offentliggjort på VEGA, har jeg i flere interviews haft fornøjelsen at uddybe musikgruppens udgangspunkt for den bredere offentlighed. Budskabet er klart: Vi skal til enhver tid have fingeren på pulsen med et bredt, men også selektivt udpluk af genrer, stemninger og tendenser. De rigtige artister på det rigtige tidspunkt. Uanset om det er hovednavnene på Orange eller Pavilion Juniors friske kometer, handler det om at give kunstnere et rettidigt løft eller den rette eksponering og give publikum fornemmelsen af at have oplevet et definerende tidspunkt i kunstnerens karriere, hvor det bare rykker. Og selv hovednavne er sjældent alene med i kraft af deres status som kioskbaskere og publikumsmagneter. Jeg kan give et par eksempler fra plakatens top: Jack White bliver hyldet på magasinforsider overalt med sin nye plade, der er en foreløbig kulmination af hans tid med The White Stripes, The Raconteurs og The Dead Weather. Få navne inden for rockmusikken inkarnerer 2012 mere end ham, og at dømme ud fra de få koncerter, han endnu har givet, har publikum virkelig en særlig oplevelse til gode. Bruce Springsteen har en spritny plade ude, hvor hans status som den lille mands fortaler får ny relevans i en verden plaget af finanskrise, outsourcing og massefyringer. Roskilde Festival – som vi sagde til nogles forargelse allerede sidste år – er og bliver festivalen for det nye, uafprøvede og spændende. Ikke for dem der søger det trygge og velkendte. Også hipstermusikmagasinet Soundvenue udråber musikprogrammet som mere udfordrende end Roskilde Festival er og bliver festivalen for det nye, uafprøvede og spændende. Ikke for dem der søger det trygge og velkendte. Amadou & Mariam er Afrikas musikalske førstepar, men har også endnu en gang vist sig som glorværdige eksempler på Roskilde Festivals årelange fokus på at slippe verdensmusikken ud af sit politisk korrekte reservat. Deres nye plade har en hel VIP-liste af vestlige kunstnere som gæsteoptrædende midt i den malinesiske afro-fest. En bedre virkeliggørelse af vores egne grænsenedbrydende musikambitioner kan jeg næsten ikke komme i tanke om. Vores buket af hovednavne er i år stærk nok til, at selv de allermest hovednavnsfokuserede får kam til deres hår. Samtidig har vi med den omtrent fulde festivalplakat forvisset alle om, at nogensinde. Men i fremtiden kan p.t. upåagtede navne som fx Alabama Shakes, Django Django og Cold Specks meget vel vende tilbage med støt voksende skriftstørrelser. Som det har været tilfældet med Arctic Monkeys, Tiësto, The Streets, Nephew, Mastodon, Robyn og mange flere. Kun sådan kan vi bevare vores ry for at være en skelsættende musikbegivenhed, der ikke kun adlyder publikums umiddelbare lyster. Alt andet fører til stilstand og status quo, og overalt i festivalsystemet arbejder vi for at blive associeret med det modsatte – helt i tråd med ånden i et musikprogram, der konstant efterforsker nyt land.
© Copyright 2024