Odense 6 { FyensStiftstidende Torsdag 5. marts 2015 Stærke folk til ■ OBBC er en af de foreninger, der leverer frivillige til Tinderbox ■ Cykelarenaen vækker opmærksomhed i branchen. Foto: Birgitte Carol Heiberg Branchefolk vil se cykelarenaen Odense: De nye idrætsfaci- liteter i Odense har fået de danske branchefolk inden for sportsfaciliteter til at holde deres årlige møde i Odense. Det sker 13. marts, og her vil den nye cykelarena/atletikarena være i fokus. - Når vi har valgt Odense Idrætspark og Thorvald Ellegaard Arena som omdrejningspunkt, er det fordi, at opførelsen og de problematikker, Odense har stået med, er relevante for alle os, der arbejder med atletik. Desuden er det flot, og Thorvald Ellegaard Arena har været trækplaster til denne dag, fortæller Alf Christensen, næstformand i Danske Sportsfaciliteters Brancheforening, Alf Christensen fortæller, hvorfor valget er faldet på netop Odense. - Vi er rigtig stolte af, at nogle af landets dygtigste fagfolk har interesse i vores arena, og vi glæder os meget til at vise den frem og fortælle om hele processen, siger chefen for Odense Idrætspark Søren Damgaard. Af Ivar Juel Nordentoft ijn@fyens.dk Alt udsolgt til karriere-messe Odense: I år kan Danmarks største job- og karrieremesse melde alt udsolgt for første gang siden 2008. Dermed ser 2015 ud til at blive et godt år for både studerende på Fyn samt arbejdsmarkedet. Torsdag holdes karrieremessen på Syddansk Universitet. Hele 150 virksomheder står klar med omkring 550 job, de ønsker besat. Virksomhederne er fra forskellige brancher, og der er et bredt udvalg af private og offentlige virksomheder. Annette Meding der er ansvarlig for karrieredagene udtaler: - Der er virkelig optimisme at spore hos virksomhederne. For første gang i mange år må vi melde udsolgt, vi har simpelthen ikke plads til flere virksomheder. Det tegner meget positivt for de unge nyuddannede, der har meget bedre jobmuligheder end for bare et par år siden. Af Kasper Rasmussen odense@fyens.dk Røg-maskinen stopper misbrug Odense: Byens første ryge- stop-café åbner i dag i Kulturmaskinen. Den første torsdag i hver måned er tidligere og nuværende rygere velkomne til en kop kaffe og en snak med ligesindede. Torsdag kl. 16-18 er første gang, rygestopcaféen slår dørene op. Caféen er åben for alle tidligere og nuværende rygere, der har lyst til at dele og få del i andres succes med at kvitte tobakken. - Formålet med rygestopcaféen er bl.a. at fortælle, hvad et rygestopforløb går ud på og vise, at vi ikke er skrappe undervisere med løftede pegefingre og pisk. Og så er der selvfølgelig mulighed for at snakke om opture og nedture med andre, der også er på vej til at blive røgfri, fortæller Nee Frydendahl, der er tobaksrådgiver i Odense Kommune. Der er ikke lagt program for samværet i caféen, men der vil være en tobaksrådgiver til stede, som svarer på spørgsmål. (ijn) ■ Fitnesscenteret, der blandt andet har en af verdens bedste kvindelige styrkeløftere, stiller med 200 mænd og kvinder, der skal hjælpe med det tunge arbejde Odense: Udgangspunktet var egentlig rigtigt skidt. Dårlig økonomi og deraf følgende ekstraordinær generalforsamling. Men efterårets krise i fitnesscentret OBBC og de tiltag, som fulgte med, har i den grad vækket foreningen. Så meget, at den nu stiller med 200 frivillige, der skal hjælpe med opsætning og nedtagning af scener og levere det, man i branchen kalder stagehands - folk, der hjælper til med at flytte gear til og fra scenen. - Ja, jeg regner da også med, at jeg kommer til, at række en ting eller to til Robbie Williams, griner næstformand i OBBC, Morten Hopballe. - Glem det, ham kommer du ikke i nærheden af, siger en af de andre omkring bordet i fitnesscenterets café. Sammenhold og ånd OBBC huser mange stærke mænd og kvinder, især er her en stærk styrkeløfter-kultur. Blandt andet Jane Aaberg, der for nylig blev nummer tre ved VM i den ene af styrkeløfternes tre discipliner, dødløft. Her er hendes rekord 220 kg - nok til at sikre hende EMguld. Hun har meldt sig under fanerne som Tinderbox-frivillig, hvor man får en gratis billet til hele festivalen og samtidig tjener penge ind til OBBC. - Det eneste, som kan forhindre det, er, hvis det kommer til at kollidere med VM i Finland, hvor jeg skal med som landstræner, siger Jane Aaberg. Stor oplevelse OBBC har på forholdsvis kort Det får de frivillige De frivillige på Tinderbox tjener penge til deres foreninger - 650 kroner om dagen, hvis de arbejder før og efter festivalen; 450 kroner hvis de arbejder under festivalen. De får derudover forplejning og et gratis armbånd, der giver adgang til festivalen. Kilde: Tinderbox ■ OBBC leverer 200 stærke mænd og kvinder, som blandt andet skal hjælpe med at bygge scenerne op på årets Tinderbox Festival. På billedet her er nogle af dem - blandt andre næstformand Morten Hopballe med sin datter Emma (nederste række, yderst til venstre) og ved siden af de to centerchef Peter William Mølhøj. Bag dem ligger europamesteren i dødløft, Jane Aaberg. De øvrige på billedet er Qasum Ahmad (liggende forrest) - bag ham Magnus Zinck og Allan Handnos. I rækken bagved sidder fra højre til venstre: Michael Jensen, Casper Christoffersen, Malthe Jarlby og Ebbe Rasmussen. Bagest ses - fra venstre til højre - Ditte Lund, Thea Rasmussen og Paul Falconer. De tre holder Maibritt Holm. tid fundet 140 af de 200 frivillige, der skal med - uden at gøre den store indsats, og det er der en god grund til, mener Morten Hopballe: - Mange vil betragte det som en fed måde at få en gratis billet på og blive en del af Tinderbox. Du er med til at styrke klubånden og sammenholdet og får en stor oplevelse - både musikalsk og socialt. Skidt start Det, der altså begyndte med dårlig økonomi, er altså gået hen og blevet til en god ting for OBBC. Ikke mindst fordi medlemmerne reagerede positivt på nødråbet: - Vi er i modsætning til de kommercielle centre en forening, og det havde folk måske glemt. Men da vi spurgte - ”kan I ikke hjælpe lidt?” - fik vi rystet op i kulturen, og nu melder folk sig frivilligt til at hjælpe med alt fra at dele flyers ud til at hjælpe med at flytte rundt med vores maskiner, siger centerchef Peter William Mølhøj. - Jeg er pavestolt over, at folk nu kommer og spørger, om der er noget, de kan hjælpe med. Det ser du ikke i de kommercielle centre, siger han. Af Ulrik Sass Foto: Birgitte Carol Heiberg sass@fyens.dk, bch@fyens.dk
© Copyright 2024