2 { FyensStiftstidende Tirsdag 3. marts 2015 Odense Redaktør: Jørgen Volmer, 65 45 51 46, jvo@fyens.dk E-mail: odense@fyens.dk Telefon: 66 11 11 11 Fax: 65 45 51 41 Souschef: Erik Thomsen, 65 45 51 47, ert@fyens.dk Journalister: 65 45 + (lokalnummer) Karsten Hüttel (51 85) khy@fyens.dk Emil Hermann (51 80) emhe@fyens.dk Helle Kryger (52 08) hhy@fyens.dk Camilla Ahlmann-Jensen (51 43) caje@fyens.dk Ulrik Sass (51 42) sass@fyens.dk Skøre Tinderboxidéer kan blive til virkelighed Odense: Når 25.000 menne- sker til sommer strømmer til Tusindårsskoven for at blive en del af den første Tinderbox Festival, er det ikke kun musik- og festoplevelser, der venter dem. Arrangørerne har søgt kreative løsninger på de mange udfordringer med toiletforhold, cykelparkering og meget mere. I forrige uge var 45 studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt, som tidligere beskrevet her på siderne, samlet i Odense til et 48-timers idéseminar for at hjælpe Tinderbox med løsningsforslag til nogle af de udfordringer, som Odense by og festivalen står over for. Det blev til et helt idékatalog, som blev offentliggjort mandag, og her tre af de vildeste og skøreste idéer, der kan blive til virkelighed til sommer: 1. Affalds-Partywaggon Fire specialdesignede grønne vogne skal køre rundt på festivalpladsen og på én og samme tid være skraldevogne og rullende fester. Bagenden af en partywaggon skal bestå af to store højttalere, der spiller musik for fuld udblæsning, mens forenden skal være udstyret med fire såkaldte dropbuckets, der er en slags affaldsspande. På den festlige skraldevogn, skal der desuden hænge affaldsposer, kost, fejebakke og gribetang, og på styret skal der være monteret en grøn ballon og et horn. Vog- nen skal være bemandet af en underholdende frivillig, som kaldes en trash-talker. 2. Interaktivt pissoir Mænd er nogle svin, når de tisser, men samtidig vil de gerne konkurrere. Det er præmisserne bag den idé, som vi tidligere har fortalt om, der skal lokke flere mænd til at bruge de opstillede pissoirer under Tinderbox. Selve idéen går på at lave et lille agregat med en skydeskive, der måler, hvor meget man tisser, og samtidig viser det på en ”sejheds-skala”, der går fra ”svagpisser” til ”Chuck Norris”. 3. Coldplay-armbånd Bliver denne idé til virkelighed, vil Tinderbox udstyre alle festivalens frivillige med et armbånd, der via et radiosignal kan lyse i forskellige farver. De forskellige farver har så forskellige betydninger, som afgør, hvad de frivillige skal gøre. For eksempel: Grøn = Hop op og ned. Rød = Giv high five til alle gæster i baren. Hvid = Klap i hænderne. Idéen kommer fra koncerter med det verdenskendte popband Coldplay, hvor koncertgængerne er blevet udstyret med samme type armbåd. Se alle idéerne her http://issuu.com/gerdmadsen/docs/ katalog_48_timer_-_tinderbox Af Leif H. Pedersen lehp@fyens.dk Bliv en del af den store gadefest Odense: Karrusel sparkes i gang fra 3. til 5. september. Men allerede nu har du mulighed for at blive en del af den store gadefest i Odense med cirka 15.000 festglade mennesker og masser af musik. Man kan blive en del af Karrusels gadefest, som ligger på andendagen, på tre måder: Gadevært, mad- eller barbod eller gennem et kreativt projekt. Hvis du vil holde en fest eller skabe et event for din forening, café eller lignende og blive en del af Karrusels offi- cielle program, så skal du ansøge om at blive gadevært. Vil du mætte de mange tusinde gæster og dele fadbamser ud, skal du ansøge om at få en mad- eller barbod. En pudekamp? Eller vil du hellere arrangere verdens største pudekamp eller et andet alternativt projekt, så skal du ansøge om at lave et kreativt projekt. Deadline for ansøgninger er 29. maj og du kan læse mere på: http://karrusel.dk/ bliv-en-officiel-del-af-karrusel-2015.pdf ■ Plantekasser og bænke kom flyvende med mobilkran til I. Vilhelm Werners Plads for at være med til at forme det midlertidige miljø, indtil pladsen skal bebygges og være med til at binde Overgade og Vestergade sammen igen. Foråret kom med lastbil og kran og svævede ned bag rådhuset ■ Industri-containere landede på I. Vilhelm Werners Plads - og der kommer masser af nye bænke Centrum: Der var forår i luf- ten, og det landede sikkert på I. Vilhelm Werners Plads, hvor det skal passe på cyklister og fodgængere på den midlertidige plads ved ruinen. Det rå industrieller look fortsætter fra de første bænke og lys-skulpturen, som nu for mere organisk følgeskab af rødmalede plantekasser og bænke med lakerede fyrretræsplanker. Lars Holmegaard fra entreprenøren TC-Anlæg var selv på pletten for at udføre opgaven sammen med en kranfører, og der blev hen over dagen landsat i større mængde kasser med bambus og bænke i samme design. - Kasserne er de samme, som bruges i industrien, når man flytter komponenter rundt på en arbejdsplads. De er blevet malet i samme farver som sporene på pladsen - i røde nuancer. Det samme er bænkene, fortæller han. Rammer pladsen ind Bænke og plantekasser har flere funktioner. De skal ramme pladsen ind og fortælle, at der her er helle. Bilerne får mere end svært ved blot at tonse ind over pladsen til fare for fodgængere og cyklister. Og mon ikke stedet vil få en opblomstring, inden pladsen brydes op og byggemodnes. Det er en vigtig del af den nye Thrige-bydel. Af Ivar Juel Nordentoft ijn@fyens.dk ■ Plantekasser og bænke kom flyvende med mobilkran til I. Vilhelm Werners Plads. Video: Se mændene i arbejde Vær med til at fælde træer på eng Næsby: Hvis du kan lide at få rørt musklerne og ikke er bange for lyden af et træ, der rammer jorden. Så har du på lørdag 7. marts mulighed for hjælpe Naturfredningsforeningen. Elletræer skal nemlig fjernes fra Kratluskeren- gen i Næsby for at give plads til sjældne planter. - De sidste to år har vi fjernet en masse træer, og i sommeren 2014 kunne vi virkelig se et resultat. Det væltede frem med blomster. For bare få år siden var der ikke særlig mange blomster på Kratluskerengen, men den frivillige indsats har gjort stor forskel. Derfor fortsætter vi successen i år, fortæller Lone Bjerre fra Danmarks Naturfredningsforening Odense. Naturfredningsforeningen sørger for redskaber og frokost til alle tilmeldte. Tilmelding på lonebjerre@sedennet.dk eller telefon 23 96 86 37. Dagen starter kl. 10 med kaffe og kage og slutter kl. 14. Husk gummistøvler, da engen er våd.
© Copyright 2024