Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 17 · marts 2012 Indhold Side 1 Som ringe i vandet Side 3 Her hjælper børnene sig selv Side 4 Visitationen Side 6 Partnerskabsmøde i Slovakiet Side 7 Hvorfor ekskursion til Silkeborg? Side 8 Projektarbejde som dur Her finder du os Forel, (af ty. Forelle 'bækørred'), gastronomisk betegnelse for regnbueørred (Oncorhynchus mykiss). Forel opdrættes til portionsstørrelse i dambrug og konserveres ved rygning og frysning eller tilberedes fersk. (DEN STORE DANSKE) Som ringe i vandet Af Wiebke Bjørksten, Jette Guldborg Schønning og Marie Louise Gabriel, sproglærere Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk på Danforel Som den opmærksomme læser af nærværende nyhedsbrev har observeret, er ”Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk” en type kursus, som Sprogcenter Vejle har udbudt en del af efterhånden. Faktisk er det siden maj 2010 blevet til ikke mindre end 35 forløb. I efteråret 2011 var vi tre undervisere, som havde et hold hver på Danforel i Grindsted. Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk er et kursus på 70 lektioner, som tilbydes udlændinge, der har været i Danmark i minimum et halvt år. Der kan søges midler til afholdelse af kurset hos Ministeriet for Børn og Undervisning. Da vi tre kom på banen, havde Anne-Grete Jensen, Sprogcenter Vejles Erhvervs- og udviklingskonsulent, indledt samarbejdet med Danforel samt søgt og fået midler i Ministeriet. Før start Inden undervisningens start mødtes vi med produktionschefen for at indkredse indholdet for undervisningen og afstemme forventninger. Desuden gav han os en rundvisning på fabrikken, så vi fik et indblik i arbejdsgange og vigtigt ordforråd i forbindelse med arbejdet. Samtidig tog Fortsættes side 2 Sluttesten viste, at de sproglige mål var nået i løbet af de 70 lektioner. Kursisterne kunne nu præsentere sig på dansk og fortælle om deres hverdag samt stille og besvare enkle spørgsmål - og da vi forlod Danforel i december, var flere af dem indstillede på at starte på sprogskole i Vejle eller Grindsted efter juleferien. Men de var kede af ikke at kunne fortsætte som hidtil. Undervisningen foregik i lokaler på Danforel i direkte forVigtig instruks til medarbejderne. længelse af arbejdsdagen. Kursisterne udtrykte stor tilfredshed med ikke først at skulle hjem for derefter tage i skole om vi billeder, som vi sidenhen benyttede som materiale i undervisningen. Kursisterne var polakker og bulgarere, hvoraf de fleste havde opholdt sig her i landet i nogle år. Alligevel var de alle begyndere, da de med få undtagelser aldrig havde modtaget danskundervisning før. Vi interviewede dem og lod dem gennemføre en starttest. På baggrund heraf indplacerede vi kursisterne på tre forskellige hold efter deres dansksproglige kompetencer. Mål og undervisning De sproglige mål for hele kursistgruppen var, at de skulle til- aftenen. De var også glade for at kunne gå til undervisning på små hold sammen med deres kolleger, og for, at indholdet i undervisningen var tilrettelagt præcis efter deres sproglige behov. I det hele taget var de meget tilfredse med forløbet, hvilket vi også erfarede på en helt uventet måde. En dag få uger efter vi var startet, blev Anne-Grete Jensen kontaktet af en HR Mangager i en anden større virksomhed i området, som ønskede at starte et Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk. Hendes polske medarbejdere havde nemlig hørt fra deres venner på Danforel, at man godt kan lære dansk på arbejdspladsen. Dette kursus er i gang nu. egne sig et basisdansk, som de ville kunne bruge på deres arbejdsplads; herunder at kunne indgå i samtaler om personlige forhold. Derfor fokuserede sprogundervisningen først og fremmest på mundtligt sprog og udtale. Spørgsmål- og svarstrukturer dannede grundlaget for størstedelen af undervisningen. Desuden blev der arbejdet med centrale fagspecifikke udtryk og ordforråd, som knyttede sig til deres arbejde. En stor del af undervisningstiden tilbragte kursisterne med selv at afprøve nyt ordforråd og nye sproglige strukturer i rollespil og andre mundtlige opgaver. Derudover var det et mål at inspirere kursisterne til at fortsætte med danskundervisning på sprogskole efter kursets afslutning. De tre lærere i “skoleuniform”. Kolofon Redaktion: Anne-Marie Hatami-Rezania, Marian Jensen, Birger Sørensen og Dorthe Nielsen (ansvarshavende). Layout: Niels Dalager · Tryk: JTO-ELBO Grafisk · Oplag: 500 Abonnement: … i dialog er et nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia, der informerer om sprogcentrets aktiviteter. … i dialog udkommer fire gange om året. Du kan abonnere på en elektronisk udgave af nyhedsbrevet ved at maile til sprogcentret@vejle.dk og komme på maillisten. Foreller er fint, men en pizza er nu… også god. 2 Her hjælper børnene sig selv Af Marian Gerd Kærgaard Jensen, jobguide Iranskfødte Rojyar er i sprogpraktik i en børnehave. Hun undres og glæder sig over, hvor meget børnene selv kan klare. Hun er glad for børnene, kollegerne og arbejdet og har rigtig meget ud af sin praktik. Men hvad skal der egentlig til, for at en sprogpraktik bliver en succes? Rojyar står i garderoben og snakker med en pædagog. Børnene er ved at gøre sig klar til at komme på legepladsen. Rojyar er i sprogpraktik i børnehaven Krystallen i Børkop - og hun undrer sig. Men efterhånden er sammenhængen gået op Der er styr på aktiviteterne. for hende. Det er jo netop, fordi pædagogerne ikke hjælper børnene, at de er så dygtige og selvhjulpne. modvirker racisme senere i deres voksenliv, når de møder Børnene kommer ind igen fra legepladsen med stivfrosne ører mennesker fra andre kulturer, mens de er børn. og glade stemmer. Rojyar er på stuen, hun er i fuld gang med Jeg spørger også, hvad hun mener, der skal til, for at en sprog- at finde papir og farver frem, og hurtigt samles der et helt praktik bliver en succes. bordfuld af tegnelystne piger og en enkelt dreng. Hertil svarer Bodil, at alle har været godt forberedt på, at Roj- Som den naturligste ting i verden styrer Rojyar aktiviteterne. yar startede. ”Vi vil hende, og det smitter af på børnene, så vil Alle børn får opmærksomhed. Samtidig med, at hun snakker de hende også. Og hun fik en mentor fra starten, det er vig- med en pige om hendes tegneprojekt, hjælper hun en dreng tigt. Når hun føler sig velkommen, tør hun bedre spørge ind. i udklædningstøjet. Hun øver sig på udtalen og udvider sit ordforråd, når hun lyt- Det er sådan, det er i en børnehave. Her ansættes kun blæk- ter til børnene, som er ved at udvikle deres sprog. Hvis man sprutter. Og det er tydeligt, at børnene betragter hende som ikke er genert, får man meget ud af det. Man skal turde et fuldgyldigt medlem af voksenklanen. slappe af og øve-øve-øve ligesom børnene. Det kræver også, at praktikanten kan lide at være sammen med børn. Hun skal Vi vil hende - og så vil børnene også være begejstret og skal kunne stå på egne ben. Indstillingen Da jeg i sin tid i min egenskab af jobguide henvendte mig til betyder meget”, siger Bodil. lederen af Krystallen, Bodil, for at høre, om Rojyar måtte ”Med Rojyar er det gået så nemt”, siger hun. ”Hun var åben komme i praktik, sagde hun tak, fordi jeg valgte dem. Det er for at komme i praktik og vidste, hvad hun ville. Og hendes ikke noget dårligt udgangspunkt for en sprogpraktik, så jeg mand har støttet hende helt utroligt. Han overtalte hende til beder derfor Bodil uddybe, hvad hun mente med at sige tak. at deltage i julefrokosten i børnehaven og har siden lavet en Hertil siger hun: ”Vi er meget socialt indstillede, og vi mener, fantastisk cd med billeder fra aftenen, som Rojyar har taget. at det er en social forpligtelse at stille sig til rådighed. Børnene Det er helt klart en fordel, når ægtefællen støtter op”, siger får meget ud af at møde forskellige kulturer. Vi tror på, at det Bodil. Rojyar er nærværende og en god legevoksen I pausen snakker jeg med Marie, som er pædagog på stuen og mentor for Rojyar. Jeg vil gerne vide, hvad det betyder for børnene og de voksne på stuen at have en praktikant med en anden kultur og et andet sprog. ”Det har været meget spændende at få hende i praktik”, siger Marie. ”Børnene er meget åbne, og hun kan lære en masse af børnenes åbenhed og nysgerrighed efter nye mennesker. Rojyar giver meget til stuen. En anden kultur og et andet livssyn. Hun læser en bog om en prins fra Persien for børnene, og det er godt. Jo mere børnene får ind om forskellighed nu, jo bedre forståelse vil de have som voksne.” Rojyar er nærværende og en god legevoksen. Marie siger, at Rojyar er et sikkerhedsnet for de børn, som har fortsættes side 4 3 brug for at sidde stille og kigge i en bog. ”Rojyar har ikke på samme måde bundne opgaver og kan tage sig af de stille børn. Hun er nærværende og en god legevoksen”. Jeg spørger også Marie, hvad der skal til for at en sprogprak- Visitationen tik bliver en succes. Hun svarer, at praktikanten skal spørge ind, lytte, undres og kunne overraskes. Prøve at forstå, være imødekommende og ville lære. Danske børn er selvstændige Jeg finder Rojyar i garderoben på Grøn Stue, hvor nogle børn er i gang med overtræksdragten. Vi finder en rolig plads, og jeg spørger hende om, hvorfor hun valgte en sprogpraktik i en børnehave. ”Jeg er uddannet psykolog i Iran og vant til at kigge efter problemer. Nu ville jeg gerne lære om, hvordan børn og voksne er sammen i Danmark, siger hun. Finde ud af, hvad de laver i en dansk børnehave. Og selvfølgelig træne mit sprog.” ”Danske børn er meget selvstændige”, siger hun. ”De gør tingene selv. Det er en meget stor forskel på Danmark og Iran.” Rojyar fortæller, at hun er meget bevidst om at udnytte muligheden for at lære sprog. Hun lytter, spørger og øver sig. ”Jeg spørger meget”, siger hun. Rojyar siger, at praktikken helt sikkert har været en succes. Af Maibritt Brøgger Sørensen og Elsebeth Sørensen, visitatorer ved Sprogcenter Vejle ”Jeg savner børnene og mine kollegaer, når jeg ikke er her. Og så har jeg lært en masse om dansk mad og dansk kultur. Men det bedste er, at jeg ikke længere er bange for at snakke med danskere, jeg ikke kender”, siger hun. Der står VISITATOR over døren, der hvor nye kursister skal gå ind den første dag. Nu har Rojyar ikke mere tid, hun skal tilbage til børnene på stuen, og vi hilser af. Det er dejligt, at alle, og ikke mindst Rojyar, har så stort udbytte af en sprogpraktik. Børnehaven Krystallen Krystallen er en børnehave med ca. 100 børn i alderen Forinden har man været på Jobcentret, som bevilliger, at danskundervisningen kan sættes i gang. Nu har man så modtaget brev fra Sprogcentret, hvori der indkaldes til den første samtale med en visitator. Eller man er blevet kontaktet pr. telefon og via lidt dansk, lidt engelsk, lidt tysk eller andre sprog er en aftale kommet i stand. 3 - 6 år. Krystallen er funktionsopdelt. For at tilgodese børnenes Mødet forskellige behov, har medarbejderne og de fysiske rammer Nu står den nye kursist så her på Sprogcenter Vejle, ofte med et brev i hånden og ser sig lidt søgende omkring. Er der pause i undervisningen på skolen, kan man være heldig at møde en landsmand, inden man går videre til mødet med en visitator og tager plads i kontoret. forskellige funktioner. Børnene er tilknyttet en "familiegruppe", som har garderober samme sted, og er opkaldt efter garderobens farve. (Blå familie i blå garderobe) Der er tilknyttet min. 3 medarbejdere til hver "familie". De har sammen det overordnede ansvar for børnene. Navnet "Krystallen" er valgt ud fra al den symbolik, der kan ligge heri. En krystal består af mange forskellige enkelte krystaller, der danner et samlet hele. På samme måde er vi et hus, bestående af mange unikke enkeltpersoner, der danner en samlet daginstitution. "Krystallen" skal være et hus med store og små rum, huler og grotter, der kan bruges til leg - ud- Hvad sprog skal vi tale? En del kursister har taget en ven eller et familiemedlem med, som kan hjælpe med at oversætte. Så glider kommunikationen bedre. I andre situationer tages alle ”forhåndenværende” sprog i brug, og professionelle tolke inddrages, når det er nødvendigt. For der er mange informationer, der skal indhentes og gives ved dette første møde. forskning - fantasi - fordybelse osv. Her er farver og lysind- Visitationen fald, bla. gennem tagets store glaspyramide / prisme, der Ved visitationssamtalen indhentes der faktuelle oplysninger som telefonnumre og mailadresser. Kursisten gør rede for skole - og uddannelsesbaggrund og for nuværende situation hele tiden byder på nye facetter, på samme måde som barnets udvikling. 4 Velkommen til Sprogcenter Vejle. Visitation i en afslappet atmosfære. vedrørende arbejde og fremtidsplaner. Resultatet af denne del af samtalen danner grundlaget for den efterfølgende indplacering på Danskuddannelse 1, 2 eller 3. (se boks). tes hver gang; du skal orientere om det samme, men da alle mennesker er forskellige, og enhver har sin historie, vil der jo altid dukke nye vinker op, nye spørgsmål, nye sjove situationer. Der orienteres endvidere - om uddannelsesretten på 3 år, om modultest og de afsluttende prøver på den enkelte danskuddannelse. - om Sprogcentrets forventninger om aktiv deltagelse, både i forhold til fremmøde, herunder fraværsregler, og til at lave det hjemmearbejde, som bør påregnes. - om Ludus Web, det studieadministrative edb-system, hvori man selv kan kontakte sin lærer, se sit skema, skrive årsagen til fravær, m.v. Afslutningsvis holdsættes kursisten, og vi finder i fællesskab ud af, om det skal være 3 dage om ugen (15 lektioner) eller 2 aftener om ugen (6 lektioner). Måske falder valget på undervisning om lørdagen, hvis det passer bedst ind i kursistens job. Enkelte vælger at få deres danskundervisning som fjernundervisning. En del kursister deltager også i kursus i kultur- og samfundsforhold. Heller ikke alle visitationer kører lige efter bogen. Det kan være, fordi den sproglige barriere er meget stor, det kan være, fordi man skal skynde sig, når f. eks. et lille barn er utålmodigt. Så må man prøve at få samlet op efterfølgende, når kursisten er startet.” En dejlig sidegevinst ved jobbet er så, at vi følger kursisten i dennes uddannelsesforløb. Vi møder dem igen til de mundtlige modultest, som også ligger hos visitator. Endelig møder vi rigtig mange af dem, der har været til visitation, når de afslutter deres danskuddannelse med en af de statskontrollerede prøver.” De 3 danskuddannelser Fik du stillet alle dine spørgsmål? Det kan være overvældende med alle de informationer på en gang. Og fik man husket at spørge om det hele? F. eks: Om undervisningen foregår på engelsk? (Svar: nej, på dansk). Om man kan parkere sin bil i gården, når man starter undervisningen (Svar: nej, det kan man ikke), og om man selv skal have papir og blyant med. (Svar: ja, og også meget gerne en ordbog). Når kursisten går fra visitationen, kan de fleste se frem til at skulle starte på deres hold den følgende uge. Starte på den store udfordring, det er, at skulle lære et helt nyt sprog som voksen og at skulle have skemaet til at passe sammen med ens øvrige liv på jobbet og i familien. Spørgsmål til visitator Danskuddannelse 1 DU1 er tilrettelagt for kursister, som ikke kan læse og skrive på deres modersmål, samt latinske analfabeter, som ikke behersker det det latinske alfabet. Danskuddannelse 2 DU2 er tilrettelagt for kursister, som har en kortere skole-og uddannelelsesbaggrund fra hjemlandet. Danskuddannelse 3 DU3 er tilrettelagt for kursister, der har en mellemlang eller lang skole-og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Kan det ikke blive kedeligt og rutinepræget at være visitator? ”Selvfølgelig er det de samme informationer, der skal indhen- 5 Partnerskabsmøde i Slovakiet Af sproglærerne Mike Merrington og Birger Sørensen Sprogcenter Vejle har endnu en gang deltaget i et europæisk partnerskabsmøde. Det fandt sted i Slovakiet i efteråret og omhandlede det igangværende menneskerettighedsprojekt ”Together for Human Rights”. Projektet finder sted i samarbejde med Vifin, ”Videnscenter for Integration”, og mødet i Slovakiet var det tredje og fandt sted i den lille og hyggelige by Banska Bystrica i den østlige del af Slovakiet. De to tidlige møder i projektet foregik i henholdsvis Hannover og Palermo. Til disse møder kommer projektets deltagere, der er fra Italien, Tyskland, Slovakiet og Danmark. Derudover stiller England med en enkelt evaluator af forløbet. Banska Bystrica dannede som gammel handelsby mellem bjergene en smuk ramme for møderne, der fandt sted over tre dage plus to dage til henholdsvis ankomst og afrejse. Sammen med de to deltagere fra Vifin fløj vi til Wien, hvorefter det med rutebil gik videre til Slovakiets hovedstad, Bratislava, og vi var så heldige at komme med på en rundvisning i det historiske centrum. Derefter gik det igen med rutebil til Banska Bystrica, hvor de tre mødedage skulle afvikles, men hvor der trods et stramt program viste sig at være lidt tid ind i mellem til at foretage små opdagelsesture ind i byens gamle og maleriske miljøer. De daglige møder fandt sted på det katolske center ”Diecezne centrum Jana Pavla II”, der har sit navn efter den senest afdøde pave Johannes Paul II. Vi gik i gang fra morgenstunden og fortsatte til hen mod aften. Programmet bestod af de enkelte deltageres præsentationer af det, de havde arbejdet med siden det seneste partnerskabsmøde i Palermo i foråret. Vi hørte således om spændende læringsmetoder mht. til undervisning i menneskerettigheder fra Slovakiet, Tyskland og Italien, præsenteret med blandt andet billeder og film. Ideen med det samlede projektforløb er at opstille et ti punkts katalog med anbefalinger for, hvordan undervisning i menneskerettigheder kan finde sted på optimal vis. Det sker på baggrund af, at der stort set ikke findes nogen etableret undervisningspraksis med hensyn til at formidle menneskerettighederne via undervisning. Her fra Sprogcenter Vejle præsenterede vi de tiltag, vi har haft gang i siden Palermo-mødet, og også her var der tale om et udviklingsarbejde, da der på landets sprogcentre ikke foregår decideret undervisning i menneskerettighederne. Også rent lovgivningsmæssigt er der ikke skitseret noget specifikt herom. Resultaterne af vort to ugers projekt præsenterede vi med tekster og film, så de øvrige deltagere kunne få et indtryk af arbejdet, der var vores bud på, hvordan menneskerettigheder kunne integreres i et undervisningsforløb. - Og det var interessant at se de forskellige indfaldsvinkler og måder at gribe emnet an på. Efter hvert partnerskabslands præsentationer var der god debat om de forskellige undervisningsmetoder, og for os var der tale om et godt og inspirerende møde. Det sidste af de i alt fire partnerskabsmøder løber af stablen her i Vejle i april, og her er det så meningen at det nævnte ti punkts program vil blive opstillet ud fra de erfaringer, som de enkelte partnere har gjort i formidlingen af så vigtigt et emne, som menneskerettighederne udgør. Det er jo umistelige rettigheder, den enkelte person har med sig fra fødslen, og som der ikke må ske overgreb mod, hverken i diktaturer eller i demokratiets navn. Interesserede kan læse mere om det tværnationale projekt på: www.4humanrights.eu 6 Hvorfor ekskursion til Silkeborg? Af Birger Sørensen, sproglærer Langsø og videre rundt omkring Papirfabrikken og den lille havn med de mange turistbåde til Himmelbjerget trukket op Silkeborg er en smukt beliggende by med en spændende, på land, heriblandt Danmarks ældste dampbåd, ”Hjejlen” fra men ret kort historie. Da byens grundlæggelse i 1846 netop 1863. Selv om andre byer gennemgik en lignende industriel skyldes den spirende industrialisering, har det været naturligt udvikling fra midten af 1800-tallet, så er denne tydeligere i Sil- at lade en ekskursion gå hertil. keborg, da byen netop først opstod som følge af de nye tider. Deltagerne i ekskursionen var en busfuld af sprogcentrets På Danskuddannelse 3 er det et pensum, at kursisterne lærer Danskuddannelse 3 kursister, der herved fik lejlighed til at om industrialiseringen og dens store betydning for samfun- opnå et nærmere kendskab til den tidlige industrialisering og det, og til Prøve i Dansk 3 indgår da også altid emner og ord- den betydning, som industriproduktionen fik op gennem forråd med relation hertil. Så denne ekskursion faldt fint i tråd 1800-tallet. Eksempelvis organiserede arbejderne sig i fagfor- med pensumkravene. eninger, nye politiske partier opstod, og den frie forhandlingsret om de toårige overenskomster blev fastlagt ved sep- Min farfar, barberen temberforliget i 1899. Efter rundturen i byen gik turen ind på Silkeborg Museum, der er indrettet i den gamle hovedgård, der før byens grundlæg- Den gamle papirfabrik gelse fremstod som en mindre herregård. Her fik vi mulighed Efter ankomsten til Silkeborg foretog vi en byvandring, der for at se forskellige interiører, lige fra industrimanden Drew- startede ved den gamle papirfabrik, grundlagt af fabrikant sens fornemme private stuer til den almindelige arbejders Michael Drewsen. Fabrikken voksede og blev snart en stor ar- mere enkle boligindretning. Oppe på første sal var det for- bejdsplads, og Silkeborg udviklede sig efter grundlæggelsen i skellige historiske håndværkerværksteder, der nøje blev stu- 1846 som en driftig by for fabrikkens mange arbejdere, og deret. Blandt andet så vi min farfar Ole Sørensens gamle bar- samtidig kom stedet til at danne centrum for handelen fra det bersalon, som han i 1910 havde etableret oppe på Torvet. store opland. Fra fabrikken gik vi op gennem byens hoved- Netop de forskellige håndværk opstod som en naturlig kon- strøg og forbi det flotte nyklassicistiske hotel Dania på Torvet, sekvens af byens vækst, da håndværkerne på forskellig vis hvor der foran rådhuset står en statue af Drewsen. stod for serviceringen af de nytilflyttede indbyggere. Bank og hotel Tollund-manden Videre fortsattes byvandringen hen forbi den gamle Silkeborg Efter at have gået rundt på museet var folk efterhånden Bank, der i dag har udviklet sig til hovedsæde for Jydske Bank. trætte og trængte til en pause. Denne fik vi sammen med den Hele vejen rundt i byen blev der fotograferet meget, for kur- medbragte mad i museets hyggelige cafeteria, hvor der så var sisterne ville gerne fastholde vigtige steder, der har haft be- mulighed for at købe kaffe og sodavand. Cafeteriaet ligger i tydning for byens udvikling, såsom industrialisering, bankvæ- en ret ny fløj i museets have, og den rummer tillige den store sen og hoteller. Sidstnævnte opstod som følge af den spi- jernaldersamling. Det, der især optog kursisterne, var den vel- rende turisme, der fulgte med industrialiseringen af Danmark, bevarede Tollundmand fra omkring 350 år før vor tidsregning. og som gav en økonomisk værditilvækst, der gjorde det mu- Alle syntes, at det var utroligt, at skind og hår kunne bevares ligt for mange mennesker at holde kortere ferier. i mosens tørv gennem mere end to årtusinder, og i udstillingen beundredes ligeledes de velforarbejdede smykker, Center for turismen sværd, lerkar, tøj m.v., der indgik i jernalderfolkets hverdag i Og som følge af sin naturskønne beliggenhed ved de mange en tid, hvor de første skridt blev taget ad den vej, der i viking- søer blev Silkeborg snart et center for turismen, og den sidste etiden førte til dannelsen af Danmark som stat. del af byvandringen førte da også ned omkring Silkeborg 7 Projektarbejde som dur Af Yulia Strakh, kursist GÅGADE D BAN E GÅR JUPITERVEJ DÆMNINGEN VENUSVEJ KIRKEGAD E HOLBERGSVEJ TEGLVÆRKSVEJ RÅDHUS TORVET CHR. WINTHERS VEJ PRANGERVEJ VES BAN E GÅR DSPL ADS EN PRANGERVEJ BUS GÅGADE G OR EG B FL VEDELSG E E AD EG ERGAD N BA ENGHAVEVEJ VEJLEVEJ RN BLEGBANKEN KLOST ske, Erhvervsakademiet Lillebælt, laborant og TEKO. Vi brugte alle internet for at skrive projektarbejdet. Efter tre dages arbejde havde vi så fremlæggelse af projekterne, hvorefter de andre kursister kunne stille spørgsmål. Alle fremlæggelser indeholdt udførlige beskrivelser af uddannelser. På den interaktive tavle så vi også korte videoer fra internettet. Jeg var foredragsholder sammen med Rachida. Vores emne var ”Professionsbacheloruddannelsen sygeplejerske”, og vi fremlagde det for de andre i klassen. Man skal bemærke, at vi delte den samme information om sygeplejerskeuddannelsen i Danmark. Jeg mener, at vi fordelte, hvad hver af os skulle fortælle om, men forberedelsen til fremlæggelsen var selvstændig. Rachida og jeg spurgte hinanden i klassen, når vi havde brug for hjælp. Der er mange gode informationer om sygeplejeuddannelsen på Internettet, og vi fortalte ud fra en plan om: uddannelsen, varighed, fag på uddannelsen, adgangskrav og uddannelsessteder. Det er vigtigt selv at forstå det, man siger, når man holder et foredrag. Derfor ”oversatte” jeg informationerne fra Internettet og formede en tekst, nogle gange med mine egne ord. Til sidst vil jeg sige, at projektarbejdet gav en god og nyttig erfaring for mig og alle de andre kursister. JE P Yulia Strakh ved stenen med HC Andersens tanke om Danmark fra “Hvor Nilen vander ægypterens jord” (1842). INDRE RINGVEJ ADE Jeg vil her fortælle om et projektarbejde, som vi havde på tværs af Danskuddannelse 3 klasserne i Vejle, og som var en god oplevelse for os alle. Projektarbejdet, der handlede om det danske uddannelsessystem, tog seks dage. De blev forberedt ved, at vi kursister fik diverse papirer med hjem for at læse om skole- og uddannelsessystemet i gamle dage og nu. - Den første dag foregik som en introduktion. Hertil skulle vi læse to tekster hjemme om skolegang i begyndelsen af 1900-tallet. Den ene tekst var med en dames erindringer fra sin skolegang, og den anden handlede om en mands minder fra skolen. I klassen diskuterede vi disse teksters indhold og lavede sproglige øvelser hertil. Derudover snakkede vi om folkeskolen og karakterer i det moderne Danmark. Det vigtigste i arbejdet med de to tekster var at finde fordele og ulemper ved det gamle og nye skolesystem her i Danmark. Derefter gik forløbet ud på at se nærmere på ungdoms- og voksenuddannelser, og ikke mindst så vi på muligheder for økonomisk støtte under en uddannelse. Det meste af tiden den ene dag gik med drøftelse af uddannelsesretninger efter sprogcentret, da de jo er et aktuelt emne for os kursister, der jo alle er udlændinge. Lærerne gav os en tekst om erhvervsuddannelse for voksne med ”sæt kryds!” i ”rigtigt” eller ”forkert”, og vi diskuterede efter udfyldningen mange aspekter, der netop var vigtige for os. Efter diskussionen af disse begyndte vi så vort selvstændige projektarbejde. Her var alle kursister delt i otte små grupper med 2-3 personer i hver gruppe. De følgende par dage arbejdede kursisterne så med deres projekter, der alle skulle omhandle uddannelser til de tilhørende jobs. Emnerne i projektet var spændende: radiograf, folkeskolelærer, diplomingeniør, praktiserende læge, sygeplejer- T Klostergade 4 · 7100 Vejle Tlf. 76 81 38 00 · sprogcentret@vejle.dk www.sprogcentervejle.dk Åbningstid: mandag - torsdag 7.30-15.45 · fredag 7.30-14.00 EN Prangervej 111 · 7000 Fredericia Tlf. 76 81 38 63 · sprogcentret@vejle.dk www.sprogcenterfredericia.dk Åbningstid: mandag - fredag 8.00-14.00 S PR OG ETPÅAR B E J DE DAN S K I C E NTR U M K U LTU R I S PI LI NTE R NATIONALTM I L JØDIALOGOG B EVÆ GELSEVIDENOG U DVI K LI NG MÅLOG R E S U LTATE R