Katalog H j æ l p e m i d d e l c e n t r e t Indhold Forord 3 Tænk fremad! 4 Mit første hjælpemiddel 5 Belysning, når synet bliver dårligere 6 Kontakt til omverdenen 7 Køb ind og gå i banken derhjemme 8 Emmys iPad 8 Tryghed i hverdagen 9 Hvilestole 10 Skån dine led 11 Undgå fald 12 En god nattesøvn 13 Natbelysning 13 En god madras 14 Trykskader og tryksår 14 Påklædning 15 Hjælpemidler til bad og toilet 16 Skridsikring 17 Toilet med vaske- og tørrefunktion 17 Medicin 18 Undgå brand 19 Høretekniske hjælpemidler 20 Hjælpemidler til svagsynede 21 Cykler og elscootere 22 Kørestole 22 Grundlæggende principper i dansk handicappolitik 23 Hjælpemiddelbegreber 24 Hjælpemidler -hvad siger lovgivningen 25 Forbrugsgoder -hvad siger lovgivningen 26 Boligindretning -hvad siger lovgivningen 27 Fremtidens hjælpemidler 28 Den danske hjælpemiddelbranche 29 Hjælpemiddelcentret 30 Nyttige links 32 2 Forord Velkommen til Københavns Kommunes hjælpemiddeludstilling. Udstillingen henvender sig især til borgere med mindre funktionsnedsættelser og som endnu kun har begrænset erfaring med brug af hjælpemidler. Det er disse borgere, som vi gerne vil inspirere til at indrette sig, så de længst muligt kan bevare en aktiv og selvhjulpen dagligdag. Specialiserede hjælpemidler til fx børn og el-kørestolsbrugere er ikke med i udstillingen. Disse brugere er som regel allerede i kontakt med Hjælpemiddelcentrets specialrådgivning og kan altid henvende sig her og få den rådgivning, som de har brug for. Udstillingskataloget samler de plancher, som besøgende møder i udstillingen og er tænkt til at understøtte den dialog, man som visitator, sagsbehandler eller hjælper har med borgerne fx før eller efter de besøger udstillingen. Teksterne fokuserer på gode råd og generel information. Søger man oplysninger om specifikke hjælpemidler, henviser vi til HMI-basen.dk. På HMI-basen.dk findes også lister over relevante hjælpemidler for særlige diagnosegrupper. Hjælpemidlerne i udstillingen er alle mærket med navn, forhandler, HMI-nummer og QRkode til hjælpemidlets oplysninger i HMI-basen. Udstillingen har mange studerende og udenlandske besøgende. Derfor præsenterer vi også hjælpemiddelområdet i et bredt perspektiv og giver information om fx lovgivning og fremtidens hjælpemidler. God læselyst! Hjælpemiddelcentret 3 Tænk fremad! Du kan gøre meget for at holde både kroppen og hovedet i god form, når du bliver ældre. De fleste oplever dog på et tidspunkt, at der er ting, de ikke længere har så let ved at gøre. Ofte er det faldulykker eller pludselig sygdom, som gør, at man på kort tid mister funktionsevne og får svært ved at klare sig selv. Så kan der pludselig være mange ting, man skal tænke på. Det er en god idé at tage nye teknologier og nye måder at gøre tingene på til sig, mens man har overskud til det. Du kan fx lære at købe ind og gå i banken på internettet, overveje hjemmets indretning eller anskaffe en robotstøvsuger eller andre praktiske maskiner. Udstillingen viser forskellige løsninger, som vi håber, kan inspirere dig. 4 Mit første hjælpemiddel ”Næh, det var sådan set ikke svært at vænne sig til. Hvis man kan mærke, at man trænger til sådan noget, så bruger man det bare.” På centret holder Erik også bentøjet ved lige ved at gå tur med rollatoren op og ned af centrets gange. ”Jeg tænkte ikke så meget over det tidligere, men benene er sådan set noget af det, man mindst kan undvære. At kunne flytte sig fra sted til sted, det er vigtigt for mig.” Sådan fortæller 92-årige Erik om sine erfaringer med at have et hjælpemiddel tæt inde på livet. Rollatoren har været en del af Eriks liv i 15 år, siden han var indlagt på hospitalet med nervebetændelse. Og intet tyder på, at Erik trods sine 92 år har tænkt sig at sætte farten ned lige foreløbig. Hjemme i lejligheden på Østerbro klarer Erik sig med en gangbuk, for der er ikke rigtig plads til rollatoren i lejligheden. Men når Erik skal på tur, er rollatoren altid med. Tre gange om ugen går Erik til gymnastik i Aktivitetscentret Rosengade. ”Jeg regner med at blive 120 år. Nu er jeg kommet så tæt på de 100, at jeg må sætte mig et nyt mål,” griner han. ”Det drejer sig jo om at holde sig selv i bevægelse. Altså hvis man bare sætter sig ned og ikke kan noget, ja så kan man pludselig endnu mindre”, siger Erik. 5 Belysning når synet bliver dårligere Dine øjne og dit syn ændrer sig med alderen, og du får brug for mere og bedre lys. Du kan selv gøre meget for at hjælpe dine øjne. Start med at købe et par billige læsebriller og sæt stærkere el-pærer i lamperne. Hvis du for alvor bliver svagtseende, findes der mange hjælpemidler, der kan hjælpe dig.      Gode råd til belysning i hjemmet Indret dit hjem med tilstrækkeligt lys, og vær særlig opmærksom på lyset, hvor du skal læse og arbejde, fx i dit køkken. 6 Sørg for, at du både har baggrundsbelysning, godt læselys og hyggebelysning. Hav en jævn fordeling af lys i alle rum, så du undgår mørke huller, hvor du dårligt kan se. Brug lysdæmpere på hovedlyskilder, fx spisebordslampen, så du kan regulere lysstyrken. Vælg lamper ud fra, om de giver et godt og tilstrækkeligt lys – ikke kun ud fra udseendet. Sørg for god belysning ved indgangen til dit hjem, så det er trygt at komme hjem efter mørkets frembrud. Kontakt til omverdenen Skype Vil du hellere tale med dine venner ansigt til ansigt, kan du downloade programmet Skype. Med Skype kan I tale sammen gratis og samtidig se hinanden på computerskærmen. Gangbesvær og manglende kræfter behøver ikke betyde, at det er slut med at holde sine bekendtskaber ved lige. Du kan bevare kontakten til venner og familie uden at forlade hjemmet. Telefoner Både fastnettelefoner og mobiltelefoner fås i modeller, der er velegnede til folk med synsbesvær eller begrænset fingermotorik. Telefonerne har store tydelige taster, letlæselig skærm og ekstra høj lydstyrke. Mobiltelefoner er særlig praktiske, for de kan tages med overalt. Vælger du en smartphone, har du også adgang til internettet fra din telefon. Computere, der er lette at bruge Er det svært at komme i gang med at bruge internettet, kan du købe en dukaPC. Det er en brugervenlig computer, som hjælper dig med at få glæde af internettets mange muligheder. Også selvom du aldrig før har brugt en computer. Facebook Har du adgang til internettet, kan du gratis oprette en profil på Facebook. Facebook er et socialt medie, der både giver dig mulighed for at følge med i børnebørnenes liv og få kontakt med gamle kammerater. 7 Køb ind og gå i banken derhjemme Har du internet hjemme og er du vant til at bruge det? Så er du godt hjulpet i situationer, hvor du ikke har mulighed for at komme hjemmefra. På internettet kan du ordne bankforretninger, handle ind, læse nyheder, kontakte offentlige myndigheder, holde kontakt til familie og venner, møde nye mennesker og meget mere. Den digitale udvikling går hurtigt. Der bliver flere og flere ting, man får svært ved, hvis man ikke har adgang til internettet. Du kan lære mere om internettets muligheder på kurser hos oplysningsforbundene, Ældre Sagen og kommunens aktivitetscentre. Emmys iPad Selvom man er 92 år og aldrig før har brugt internettet, kan man sagtens købe sig en iPad. Det kan Emmy Andersen i hvert fald. ”Og jeg har nogle venner i Jylland. Dem vil jeg gerne i kontakt med over internettet,” siger hun. Til andre, der overvejer at købe en computer eller en tablet, har Emmy følgende råd: Til at starte med købte hun den lille flade tabletcomputer for at kunne læse sin avis på den. ”Man skal i hvert fald prøve. Det kan aldrig gå værre end galt. Måske kan man finde ud af det. Og kan man finde ud af det, synes jeg det er spændende. Fordi det åbner noget for én. Jeg kan desværre ikke gå ture eller cykle længere, men nu kan jeg noget andet.” ”Det var fordi de irriterede mig, alle de store aviser. Jeg er ikke helt ung længere, så det er rart ikke at skulle slæbe de tunge papiraviser ned hver dag.” Det er nemmere at bladre på iPad’en og finde de artikler, hun finder interessante. Og som hun selv siger: ”Vi må se i øjnene, at papiret forsvinder, og så bliver man nødt til at følge med og lære det nye.” Emmy bruger også sin iPad, når hun skal løse kryds-og-tværs. Den hjælper hende med at finde de rigtige ord. Emmy vil gerne lære at bruge iPad’en i flere situationer, så nu er hun startet til undervisning på Aktivitetscenter Nørrebro. Her håber hun at lære, hvordan man kan gå i banken via internettet. 8 Tryghed i hverdagen Hvis helbredet bliver dårligt, man bliver dårligt gående eller får problemer med svimmelhed, kan man få behov for ekstra tryghed. Mobiltelefon Har du en mobiltelefon på dig, kan du let tilkalde hjælp, hvis der skulle ske dig noget. Det er en god idé at kode vigtige telefonnumre ind på telefonen, så det er lettere at kalde op. Tryghedsopkald Hos Ældre Sagen kan du tilmelde dig en ordning, så du hver morgen bliver ringet op af en frivillig ”tryghedsopkalder”. Du og den frivillige aftaler selv, hvad der skal gøres, hvis du ikke besvarer opkaldet. Tryghedsalarm på telefonen Du kan købe mobiltelefoner og fastnettelefoner med tryghedsalarm. Telefonen har en særlig alarmknap. Trykker du på knappen, får dine pårørende automatisk besked, enten med et telefonopkald eller en sms. Nødkald Hvis du har stor risiko for at falde eller hvis du har en sygdom, som kan kræve akut hjælp, kan du blive tilknyttet kommunens nødkaldsordning. Så kan du hurtigt komme i kontakt med hjemmeplejen, hvis du får behov for akut hjælp. Hvis du ønsker et nødkald, men ikke er i målgruppen for kommunens ordning, er der firmaer, som tilbyder private nødkaldsordninger. GPS-teknologi Sporingsteknologi bliver mere og mere udbredt. Hvis du bærer en lille GPS-sender kan pårørende holde øje med, hvor du befinder dig. Du kan også selv trykke på en alarmknap, hvis du får brug for hjælp. 9 Hvilestole Hvilestole fås i mange forskellige design og med forskellige funktioner. Nogle har ryglæn, der kan lænes bagover, nogle har indbyggede fodskamler og nogle har el-funktioner. Priserne varierer meget. Har du svært ved at sætte dig eller rejse dig fra stolen, er en hvilestol med katapultfunktion en god løsning. Den støtter dig, når du skal op eller ned. Gode råd, når du skal købe en hvilestol  Stolen skal være let at sætte sig i og rejse sig fra. Der skal være plads til at sætte det ene ben ind under stolen, når du rejser dig op.  Stolen skal være så høj, at det er let at rejse sig fra den, men samtidig lav nok til, at du kan nå gulvet med flad fod. Lænden skal kunne nå ryglænet, for at få den optimale støtte, når du sidder.  Armlænene skal være så brede, at du kan støtte under armene på dem.  Giv dig god tid til at afprøve stolen. Kun i særlige tilfælde, hvor hvilestolen fx bruges hele dagen i stedet for en seng eller kørestol, kan kommunen give støtte til køb af en hvilestol. 10 Skån dine led Har man svage eller smertende led, kan det være svært at overkomme de daglige gøremål. Hvis du vænner dig til at bruge dine led på den rigtige måde, forebygger du smerter og forkerte bevægelser. Her er en række gode råd til, hvordan du aflaster dine led, når du arbejder i køkkenet:  Undgå at overanstrenge dine led. Skift mellem forskellige stillinger og bevægelser og husk at holde pauser i arbejdet. Løft med begge hænder.  Køb køkkenredskaber, der ikke vejer for meget.  Brug køkkenredskaber med brede, tykke håndtag, der er gode at gribe om.  Hvis skruelåg, konservesdåser eller mælkekartoner er svære at åbne, kan du købe forskellige åbnere, som letter opgaven. Et fixbræt hjælper dig med at holde madvarer fast på skærebrættet, mens du skærer.  Kog din mad i en gryde med indsats. Så løfter du indsatsen op af gryden i stedet for at hælde det kogende vand fra.  Skal vandhanen alligevel skiftes, er det en god idé at vælge en med store greb eller med sensor. Et rullebord er til stor hjælp, fx når du skal flytte ting. Vælg gerne et, der er justerbart i højden. Alternativt kan du bruge en kurv. Undgå at bruge bakker. Sømbræt Kniv med vinklet skaft Kartonåbner 11 Fixbræt Undgå fald Bevæg dig Den bedste måde at beskytte sig mod fald er at holde kroppen i gang. Derfor er det vigtigt, at du er så aktiv i din dagligdag som overhovedet muligt. Med alderen mister knoglerne styrke, og risikoen for knoglebrud bliver større. Motion og tilskud af vitaminer og kalk kan holde knoglerne sunde. Oplever du problemer med svimmelhed, er det en god idé at tale med lægen om, hvad der kan gøres. Træn dine muskler og din balance.  Gør gymnastik, gå på trapper, gå en tur og hold kroppen i gang hver dag.  Brug stabilt fodtøj. Sko med grove gummi såler og hælkappe er sikrest.  Brug stok eller rollator, så du forbliver aktiv, selvom du oplever problemer med balancen eller kommer til at gå dårligere. Indret hjemmet  Sørg for god belysning, både ude og inde, nat og dag. Tænd lyset – gå ikke i mørke!  Undgå løse gulvtæpper eller ledninger, som du kan snuble over.  Sørg for god plads til at komme omkring i hjemmet.  Vælg møbler, der egner sig som stabil støtte, når du går rundt i hjemmet.  Undgå løse ledninger på gulvet.  Køb en mobiltelefon, som du kan have med dig, så du ikke behøver at skynde dig, når telefonen ringer.  Få fjernet dørtrin eller placér håndtag ved dørene. Beskyt hofterne En alvorlig konsekvens af fald kan være hoftebrud. En hoftebeskytter er stødabsorberende og fungerer som en ’styrthjelm’ til hoften. 12 En god nattesøvn Det er vigtigt at ligge godt. Ellers risikerer du at sove dårligt og få ondt i ryggen, leddene og resten af kroppen. Især hvis du tilbringer meget tid i sengen. Det er vigtigt at kunne skifte stilling og selv komme op og ud af sengen:  Hvis din seng er for lav til at du kan sætte dig og Hvis din kropsform ændrer sig eller du får problemer med ledsmerter, kan det blive nødvendigt at overveje en ny seng eller madras. Vær også opmærksom på, at madrassen mister sine gode egenskaber med årene og har en begrænset holdbarhed. rejse dig, kan du hæve den ved at sætte for- højer-klodser under benene. Montér en rebstige eller et håndtag ved sengen. En plejeseng bevilges som regel af hensyn til dem, som skal pleje den sengeliggende, men kan også bevilges, hvis den er nødvendig for at kunne gå i seng og stå op uden hjælp fra andre. Så bliver det lettere at skifte fra liggende til siddende stilling eller komme ud af sengen. En seng med elevationsbund er til hjælp, når du skal rejse dig eller sætte dig op i sengen. Ved at hæve sengens hoved- eller ben-ende kan du aflaste kroppen, hvor du har brug for det.  Vælg et lagen eller en pyjamas af satin eller et andet glat materiale, hvis du har svært ved at vende dig i sengen. Natbelysning Du har større risiko for at falde eller gå ind i ting, når det er mørkt, og du er træt.  Køb en vågelampe, der kan brænde med dæmpet lys hele natten.  Vælg LED-pærer. De er strømbesparende og kan udsende svagt eller farvet lys, der ikke generer. LED-lys fås også som lyskæde, der kan bruges til at vise vejen til toilettet i mørket.  Vælg en lampe med fjernbetjening eller bevægelsessensor, så lyset kan tændes, inden du står ud af sengen. Derfor er det en god idé med lys, der hjælper dig til at færdes sikkert i boligen om natten. 13 En god madras En god madras er en madras, der passer til din krop og til dine behov. Når du skal prøve en ny madras, kan du gøre følgende: Læg dig på ryggen. Får din lænd støtte? Madrasser skal følge svajet i ryggen. Føler du et hulrum under din ryg, er madrassen for fast. Læg dig på siden. Synker skulder og hofte godt ned i madrassen? Taljen skal støttes, så ryg søjlen ligger vandret.  Vend dig om. Kan du nemt vende dig? Hvis ikke, er madrassen måske for blød. Skal du anskaffe dig en ny seng eller madras, er det vigtigt, at du tager dig god tid til at prøve sengen i butikken og får vejledning af fagfolk. Alligevel går der tit længere tid, før du kan være sikker på, om sengen er god for dig at ligge i. Undersøg om forhandleren tilbyder lang tids ombytningsret eller returret, så du kan få sengen med hjem og prøve at sove i den i en længere periode. Trykskader og tryksår Når du ligger ned, presser kroppens vægt på de punkter, der er understøttet af din madras. Jo større en flade, der er understøttet, jo mindre belastning er der på det enkelte punkt. Røde mærker og ømhed er første tegn på trykskader. Trykskader opstår ofte på skulderblade, hofter, baller og hæle. Ligger du meget i sengen og skifter du sjældent stilling, vil punkter, hvor trykket på kroppen er størst, blive udsat for tryk igennem længere tid. Så kan der opstå trykskader. Ved tegn på trykskader, skal der reageres hurtigt. Kontakt lægen eller eventuelt plejepersonale, som kommer i hjemmet. Kommunen bevilger særlige madrasser til forebyggelse eller heling af tryksår, hvis du har fået tryksår eller har høj risiko for at udvikle tryksår. 14 Gode råd om påklædning Det kan være svært at tage tøjet af og på, når leddene begynder at blive stive, eller hvis din balance er nedsat.  Sæt dig ned, når du skal tage tøj af og på.  Vælg sko uden snørebånd eller med elastiksnørebånd. Dine sko bør have en god solid sål, som er stabil at gå på.  Vælg redskaber med et forlænget skaft, fx et langt skohorn eller en hårbørste med forlænget greb, så det er lettere at nå. Tøj uden kapper og lynlåse er nemmere at tage af og på. Vælg fx bukser med elastik i taljen.  Har du problemer med at nå ned og tage strømper på, kan du bruge en strømpe-påtager.  Brug elastiske strømper, der er lette at få foden i. Du kan købe forskellige former for tænger, der kan hjælpe dig med fx at nå tøjet på gulvet eller trække bukserne op om livet. Driller finmotorikken, så det er svært at lukke lynlåse op og i, kan du købe en lille forlænger, der sættes fast i lynlåsen. Du kan også købe en knappelukker. Elastiksnørebånd og langt skohorn Knappelukker Strømpepåtager 15 Hjælpemidler til bad og toilet Toilet Du kan købe toiletter i forskellige højder. Vælg den højde, der passer bedst til din familie. Det er vigtigt, at du kan nå gulvet med flad fod, når du sidder på toilettet. Skal du på ferie eller besøg hos venner, kan du købe et greb med sugekopper, som du kan tage med og sætte op, hvor det passer dig. Vælg et greb med indikator, så du kan se, at grebet sidder godt fast. Bad Hvis du har svært ved at holde balancen i brusebadet, kan det være en god idé at købe eller søge om en badetaburet. Du indstiller din badetaburet i højden uden brug af værktøj. En badetaburet fås også med ryglæn. Er dit toilet for lavt, kan du forhøje det med en sokkel under toilettet eller med en toiletforhøjer, evt. med armlæn. Toiletforhøjeren monteres der hvor toiletbrættet ellers sidder fast og gør det lettere for dig at sætte dig og rejse dig fra toilettet. Du kan se toiletter med vaske- og tørrefunktion længere fremme i udstillingen. Det kan være svært at rejse sig fra et badekar, især hvis du er usikker på benene. Har du et badekar, kan du købe eller søge om et badekarbræt. Et badekarbræt ligger hen over badekarret og gør det lettere og sikrere at bade. Håndgreb Hvis du har svært ved at rejse eller sætte dig, kan et håndgreb være løsningen. Småhjælpemidler Du kan se en række hjælpemidler til personlig pleje og hygiejne her i udstillingen. 16 Skridsikring Et vådt og glat badeværelsesgulv giver stor risiko for fald – særligt, hvis du i forvejen er lidt usikker på benene. Hvis du er faldtruet, kan du søge støtte fra kommunen til at skridsikre dit gulv. Et rent gulv er et mere sikkert gulv. Du kan skridsikre dit gulv med en skridsikker lak. Lakken lægges direkte oven på det eksisterende gulv og kan købes i de fleste byggemarkeder. Du kan skridsikre dit gulv med en skridsikker vinyl som ligner linoleum og limes oven på det eksisterende gulv. Du kan sikre dig mod fald på flere måder:  Vær omhyggelig med at fjerne sæberester fra gulvet. Se eksempler på skridsikre gulve i udstillingen. Toilet med vaske- og tørrefunktion Toilettet vasker og tørrer automatisk, så man ikke er afhængig af andre ved toiletbesøg. FAKTA om vaske- og tørretoilet Et vaske- og tørretoilet ligner næsten et almindeligt toilet. Toilettet vasker med en justerbar vandstråle og tørrer bagefter med en varm lufttørrer. Du kan justere vandtryk, varighed, retning og temperatur med en fjernbetjening. Du skyller ud i toilettet på præcis samme måde som et almindeligt toilet. Du kan få bevilget et vaske- og tørretoilet af kommunen, hvis det kan hjælpe dig til at klare dine toiletbesøg uden hjælp fra andre. Den model som Københavns Kommune bevilger, bliver monteret ovenpå den eksisterende toiletkumme og kræver, at der er et el-stik i nærheden. Toilettet sikrer en god hygiejne efter toiletbesøg og kan bl.a. forebygge urinvejsinfektioner. Toilettet kan også fungere på normal vis, hvis en ægtefælle eller gæster ikke ønsker at benytte skyllefunktionen. Har du planer om at udskifte dit toilet, kan du overveje at købe et vaske- og tørretoilet. Du kan se forskellige løsninger i udstillingen. 17 Medicin At tage medicin kan være både besværligt og svært at huske. Heldigvis er der hjælp at hente. Hjælp til at huske medicin Hvis du har problemer med at huske at tage din medicin på et bestemt tidspunkt, kan din mobiltelefon hjælpe. Du kan tilmelde dig en sms-service fra apoteket. Du kan også indstille din mobiltelefon til at give alarm, når det er tid til at tage din medicin. Hjælp til at dosere medicin En doseringsæske hjælper dig med at holde overblik over dine piller, så du ved, om du har husket at tage medicinen. Pillerne pakkes i doseringsæsken til en dag eller en uge af gangen. Du kan købe en særlig tablet-æske der bipper, når det er tid til at tage medicinen. Hjælp til at indtage medicin Har du problemer med at synke medicinen, findes der hjælpemidler, der kan dele eller knuse dine piller. Vær opmærksom på, at det ikke er alle piller, der må deles eller knuses. 18 Undgå brand Forebyggelse af brandulykker er vigtig i alle hjem. Ved at forebygge kan man nedbringe risikoen for, at der sker uheld og samtidig begrænse skaderne, hvis det alligevel går galt.     Tænk over hvordan du lettest kommer ud af din bolig, hvis der skulle opstå brand. Hold trappearealer og gange frie, så du hurtigt kan komme ud. Ryger du, så overvej at anskaffe dig et ryge forklæde. Et rygeforklæde forsinker udviklingen af en brand, hvis du taber en glød.  Vær opmærksom på, at medicin eller alkohol kan øge risikoen for, at du taber en glød eller cigaret uden at bemærke det.  Hav et glas vand ved siden af dig, så kan du hurtigt slukke en mindre brand inden den udvikler sig. Opsæt røgalarmer og husk, at batterierne skal skiftes ca. en gang om året. Fortæl naboerne, at du har installeret en røgalarm, så de også er opmærksomme på alarmen. Undgå løsthængende eller letantændeligt tøj, når du omgås åben ild, levende lys eller laver mad på et gaskomfur. Skift gamle elektriske apparater ud. Nye apparater er generelt mere sikre, da de ofte slukker sig selv efter et stykke tid. 19 Høretekniske hjælpemidler Kommunikation Der findes forstærkertelefoner, hvor du kan skrue ekstra op for lyden, og høreforstærkere, hvor du med et par hovedtelefoner får forstærket det, der bliver sagt til dig i en mikrofon. Hvis et høreapparat ikke løser dine høreproblemer, kan høretekniske hjælpemidler være en mulighed. Skal du anskaffe dig et nyt høreapparat, er det vigtigt at sikre, at høreapparatet kan bruges sammen med høretekniske hjælpemidler. Teleslyngeanlæg Teleslyngeanlæg findes på mange offentlige steder og fås også til hjemmet, så lyden fra fx tv forstærkes af høreapparatet. På den måde hører du lyden i den lydstyrke, der passer til dig, uden at du behøver at skrue op for lyden i stuen. Få støtte fra kommunen Du kan få hjælp til høretekniske hjælpemidler, hvis de er væsentlige for, at du kan klare din dagligdag. Inden du søger om et høreteknisk hjælpemiddel, er det en god idé, at du har fået undersøgt din hørelse hos en ørelæge og fået afklaret, om problemet kan afhjælpes på anden måde, fx ved justering eller udskiftning af høreapparat. Alarmsystemer Der findes alarmsystemer, der giver dig besked, når din telefon ringer eller det ringer på døren. Alarmsignalerne er tilpasset dit behov og din situation. Alarmgiveren kan fx udsende lysglimt, en kraftig lyd eller vibrere kraftigt. Nogle alarmsystemer og høreapparater arbejder sammen, så høreapparatet giver et særligt tonesignal, når det ringer på døren. Hørepædagogisk rådgivning I Københavns Kommune kan du henvende dig til Center for Specialundervisning for Voksne og få råd om høretekniske hjælpemidler. Hørepædagogerne kan også hjælpe dig med at bruge dit høreapparat og vejlede dig om, hvordan du bedre klarer situationer, hvor du har svært ved at høre. 20 Hjælpemidler til svagsynede Optikunderstøttende hjælpemidler Optikunderstøttende hjælpemidler er hjælpemidler, der er nødvendige for at opnå bedre udbytte af et optisk synshjælpemiddel. Det kan være speciel belysning eller en læsepult/konceptholder, som hjælper med at holde læsestoffet tættere på øjnene, når man har behov for kort læseafstand. Oplever du, at dit syn bliver dårligere, bør du gå til optiker, specialoptiker eller øjenlæge. Måske skal du have briller eller din brillestyrke skal ændres. Hvis dit syn er kraftigt nedsat eller du har en særlig medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse, kan du få støtte til hjælpemidler, der er nødvendige for, at du kan klare dig i dagligdagen: Du kan få hjælp til briller, kontaktlinser eller andre hjælpemidler. Ikke-optiske synshjælpemidler Ikke-optiske synshjælpemidler er fx talende ure, markeringsudstyr, mobilitystok (hvid stok), lydbogsafspillere eller særlige køkkenredskaber som fx en talende vægt. Optiske hjælpemidler – lupper og CCTV Der findes mange forskellige former for lupper, fx håndlupper, lupbriller eller lyslupper, der bliver monteret på bordet. Rådgivning I Københavns Kommune kan du henvende dig til Center for Specialundervisning for Voksne, hvis du har brug for hjælp til at håndtere dagligdagen med nedsat syn. Instruktørerne kan lære dig, hvordan du færdes i trafikken med et synshandicap, og du kan få hjælp til at indrette hjemmet hensigtsmæssigt, så du fortsat kan klare dagligdags gøremål selv. Giver en lup ikke tilstrækkelig forstørrelse, kan et CCTV være en løsning. Et CCTV består af et kamera og en skærm, der viser meget store forstørrelser af fx tekst eller billede. Vær opmærksom på, at der på internettet og i mange computerprogrammer er mulighed for at få læst tekster op eller forstørre teksterne, så du bedre kan læse dem. 21 Cykler og el-scootere Nedsat balance og usikkerhed på benene kan få dig til at miste lysten til at cykle. Fortsæt hellere din aktive livsstil med en 3-hjulet cykel. Det er også et krav, at man kan bestå en trafiksikkerhedstest. Hvis du selv overvejer at købe Du har mulighed for at leje en cykel eller en elscooter hos et privat firma. Så kan du prøve den gennem længere tid, inden du beslutter dig for køb. Overvej opbevaringsmuligheder. Spørg gerne personalet til råds her i udstillingen. Cykel Plejer du at cykle meget, fx til indkøb og dagligdags aktiviteter, kan du søge kommunen om støtte til en 3-hjulet cykel. Du skal bestå en trafiksikkerhedstest for at få cyklen bevilget af kommunen. El-scooter En el-scooter er en anden transportmulighed. For at få bevilget en el-scooter, skal man gå meget dårligt, og scooteren skal være vigtig for de gøremål, man har i dagligdagen. Længere ture Du har mulighed for at tage 3-hjulede cykler og el-scootere med i S-toget, metroen eller med Flex-trafik. Kørestole Med en kørestol kan du fastholde et aktivt liv, selvom du er blevet gangbesværet eller helt har mistet din gangfunktion. Kørestole er designet forskelligt, alt efter hvilke behov de skal opfylde. Er dit behov udelukkende at transportere dig fra A til B, hvor andre kører dig, findes der kørestole som fx er lette at klappe sammen. Skal du køre stolen selv, findes der mange modeller som kan tilpasses dine individuelle behov. Du kan søge kommunen om at låne en kørestol, hvis den er nødvendig for dig i dagligdagen. Lej en kørestol Har du kun behov for kørestolen en gang imellem, fx til udflugter og familiebesøg, kan du leje en kørestol hos et privat firma. Mange museer og andre seværdigheder låner kørestole ud til besøgende. 22 Grundlæggende principper i dansk handicappolitik Solidaritetsprincippet Støtteforanstaltninger skal i vidt omfang finansieres af det offentlige via skattesystemet. Indtil 1950erne bestod indsatsen på handicapområdet primært i etablering af specialinstitutioner, hvor mennesker med handicap tilbragte hele livet. Et handicap blev betragtet som en egenskab eller mangel hos den enkelte, og mennesker med handicap skulle beskyttes mod det omgivende samfund og omvendt. Sektoransvarlighedsprincippet Samtlige sektorer i samfundet, fx bolig-, trafik-, arbejdsmarkeds-, undervisnings- og sundhedssektoren, har ansvar for at gøre området tilgængeligt for borgere med handicap. Denne holdning blev gennem 1950erne kritiseret for at føre til isolation og udskillelse. I stedet kom der fokus på begreber som normalisering og integration og på at ruste mennesker med handicap til at overvinde vanskelighederne ved en integration i det omgivende samfund. Kompensationsprincippet Personer med handicap skal så vidt muligt kompenseres for deres funktionsnedsættelse, så de kan fungere på lige vilkår med andre borgere. Siden 1970erne har opmærksomheden rettet sig mod samspillet mellem funktionsnedsættelse og det omgivende samfunds indretning. Det er fx ikke nok at kompensere for et handicap med en kørestol, hvis ikke adgangsforholdene giver mulighed for kørestolsadgang. Kompensationsbehovet er forskelligt fra menneske til menneske og fra funktionsnedsættelse til funktionsnedsættelse. Fx er livssituationerne vidt forskellige for en 10-årig, en 30-årig og en 90-årig og kræver derfor også forskellige former for kompensation. Personer med handicap skal ikke selv dække merudgifter, der er en følge af den nedsatte funktionsevne. Omvendt skal den handicappede selv afholde udgifter som alle andre har. Fx er der en egenbetaling, svarende til prisen på almindeligt fodtøj, når man får støtte til ortopædisk fodtøj. Handicappolitikken fokuserer nu både på behovet for at støtte den enkelte, og på behovet for at ændre og tilpasse omgivelserne samt aktiviteterne i samfundet. Ligebehandling og ligestilling Omdrejningspunktet for nutidens danske handicappolitik er at sikre handicappede personer ligebehandling og ligestilling med andre borgere. Følgende principper er centrale elementer i handicappolitikken: 23 Hjælpemiddelbegreber Sædvanligt indbo er forbrugsgoder som er så udbredte, at de findes i enhver husstand, der måtte ønske det. Det er fx tv-apparater, vaskemaskiner, computere, iPads og smartphones. Der kan som udgangspunkt ikke ydes hjælp til sædvanligt indbo efter hjælpemiddelparagrafferne. Lovgivningen på hjælpemiddelområdet anvender følgende begreber: Tekniske hjælpemidler er fremstillet til personer med nedsat funktionsevne. Det er fx kørestole, rollatorer, stokke og badetaburetter. Kommunen udlåner hjælpemidlet, og det skal leveres tilbage, når der ikke er behov for det længere. Boligindretninger er ændringer i dit hjem, der gør boligen bedre egnet som opholdssted. Det er fx fjernelse af dørtrin, opsætning af greb, ramper eller klapsæder. Boligindretninger er mur- og nagelfaste dvs. ’sidder fast’ i vægge, mure osv. Kropsbårne hjælpemidler er fx proteser, ortopædisk fodtøj, kompressionsstrømper og briller og kontaktlinser til særlige øjensygdomme. Det kan også være engangshjælpemidler som diabetes- og stomihjælpemidler, bleer og katetre. Hjælpemidlerne anskaffes fx hos en bandagist, optiker eller anden forhandler. Arbejdsbetingede hjælpemidler er fx plejesenge, lifte og badestole, som er nødvendige for at plejepersonalet kan udføre deres arbejde i overensstemmelse med reglerne om arbejdsmiljø. Et nej tak til arbejdsbetingede hjælpemidler er også et nej tak til den hjælp, hvor de skal benyttes. Forbrugsgoder er fremstillet med den almindelige befolkning som målgruppe og kan købes i almindelig handel. Det er fx hvilestole og el-scootere. Der er særligt strenge krav for at kunne få bevilget forbrugsgoder, og der ydes ikke støtte til forbrugsgoder, der koster under 500 kr. 24 Hjælpemidler – hvad siger lovgivningen Fakta Lovens krav om varighed og væsentlighed skal være opfyldt, for at der ydes støtte.  Hjælpemidler bevilges uden hensyn til modtage rens økonomiske forhold, indkomst og formue. Tekniske hjælpemidler bevilges som et udlån, og skal leveres tilbage efter endt behov. Kommunen yder støtte til hjælpemidler efter bestem-  Kropsbårne hjælpemidler bevilges som et melserne i § 112 i Lov om social service. tilskud til, at man selv anskaffer hjælpemidlerne hos en forhandler. § 112.Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpe Kommunen bevilger det hjælpemiddel, der er midler til personer med varigt nedsat fysisk eller bedst egnet og billigst. psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet Det er muligt for borgeren at benytte frit valg, 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger dvs. vælge et andet produkt eller en anden af den nedsatte funktionsevne, leverandør. 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i Der ydes ikke tilskud til hjælpemidler, der er hjemmet eller anskaffet inden der er givet en bevilling. 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv Hjælpemidler til midlertidig brug Kommunen yder kun støtte til hjælpemidler, når der Formål er tale om en varig funktionsnedsættelse. Hvis du i Formålet med at bevilge hjælpemidler er, at persoen kortere periode får behov for hjælpemidler, fx i ner med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne forbindelse med hospitalsbehandling, kan du låne de får mulighed for at føre en så normal og selvstændig nødvendigste hjælpemidler hos hospitalet eller selv tilværelse som muligt, og i størst mulig grad bliver leje hjælpemidler hos en privat leverandør. uafhængig af andres hjælp i dagligdagen. Hjælpemidler er fremstillet til personer med nedsat funktionsevne. Man skelner mellem tekniske og kropsbårne hjælpemidler. Tekniske hjælpemidler er fx kørestole, rollatorer og badetaburetter. Kropsbårne hjælpemidler er fx ortopædisk fodtøj, proteser, stomi- og diabeteshjælpemidler. 25 Forbrugsgoder – hvad siger lovgivningen Fakta Lovens krav om varighed og væsentlighed skal være opfyldt, for at der ydes hjælp. Der ydes ikke hjælp til forbrugsgoder som normalt indgår i sædvanligt indbo, fx tv-apparat, pc eller vaskemaskine. Tilskuddet bevilges uden hensyn til modtage rens økonomiske forhold, indkomst og formue. Tilskuddet til køb af forbrugsgoder udgør 50 % af standardprisen.  Borger køber forbrugsgodet og ejer det efterfølgende. I særlige tilfælde, hvor forbrugsgodet udeluk kende fungerer som et hjælpemiddel, udlåner kommunen forbrugsgodet og betaler den fulde anskaffelsespris. Efter endt behov skal forbrugsgodet leveres tilbage. Der gives ikke tilskud til forbrugsgoder, der koster under 500 kr. Der ydes ikke tilskud til forbrugsgoder, der er anskaffet inden der er givet en bevilling. Forbrugsgoder er fremstillet med den almindelige befolkning som målgruppe og kan købes i almindelig handel. Det er fx hvilestole, elevationssenge og el-scootere. Kommunen yder hjælp til køb af forbrugsgoder efter bestemmelserne i § 113 i Lov om social service. § 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter. Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. Formål Formålet med at yde tilskud til forbrugsgoder er, at personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt, og i størst mulig grad bliver uafhængige af andres hjælp i dagligdagen. 26 Boligindretning – hvad siger lovgivningen? Fakta  For at der kan ydes støtte, skal boligindretningen afhjælpe en varigt nedsat funktionsevne og være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.  Boligindretningen skal være mur- og nagelfast dvs. ’sidde fast’ i muren, væggen osv.  Udgifterne skal være rimelige i forhold til de opnåede brugsmæssige fordele og det tidsrum boligen forventes at kunne benyttes. Der ydes ikke hjælp til boligindretninger, der har karakter af istandsættelse, almindelig ved ligeholdelse eller modernisering, fx indretning af en brusekabine i en bolig, der ikke i forvejen har et badeværelse.  Hjælpen ydes uden hensyn til modtagerens økonomiske forhold, indkomst og formue. Det er muligt for borgeren at benytte frit valg, dvs. vælge andre materialer eller en anden håndværker. Der ydes i ganske særlige tilfælde hjælp til dæk ning af udgifter til anskaffelse af anden bolig, hvis ikke det er muligt at gøre boligen tilstrækkelig egnet som opholdssted. Der ydes ikke hjælp til boligindretninger eller boligskift, der er iværksat inden der er givet en bevilling. En boligindretning er fx fjernelse af dørtrin, opsætning af greb, ramper og gelændere eller ombygninger af fx køkken eller bad. Kommunen yder hjælp til boligindretninger efter bestemmelserne i § 116 i Lov om social service. §116. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Formål Formålet med at yde hjælp til boligindretning er, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et så almindeligt et liv som muligt som andre borgere på samme alder og i samme livssituation. 27 Fremtidens hjælpemidler Hvordan ser fremtidens hjælpemidler ud? Hjælpemidler er et vidt begreb og udviklingen går i mange retninger. Hjælpemidler målrettet plejepersonalet Spørgsmålet om, hvordan vi fortsat tager hånd om de svageste, men bruger færre skattekroner og personaleressourcer på opgaven, står højt på samfundets dagsorden. Der er stor efterspørgsel på løsninger, der kan gøre plejeopgaven mere effektiv og samtidig sikrer et godt arbejdsmiljø. Smartere løsninger for alle Tid er penge, og i en travl hverdag er der stor efterspørgsel på maskiner og indretninger, der gør dagligdagen lettere og behageligere. Vaskemaskiner, elevationssenge, el-cykler, elektriske tandbørster, robotstøvsugere, smartphones, iPads, nethandel osv. er udviklet med den brede befolkning som målgruppe, men gør også dagligdagen lettere for personer med nedsat funktionsevne. Det kan fx være forskellige løfteteknologier eller sensor- og overvågningsteknologi, der giver alarm hvis personen, der overvåges, er faldet, har feber eller på anden måde har brug for hjælp. Et andet område er tele-care-teknologi, hvor man kan tilse sår eller tale med patienten over internettet i stedet for at bruge transport-tid på at tage ud i hjemmet. Tidligere var programmer, der kunne læse op for blinde eller hjælpe med at finde vej eller huske vigtige gøremål, meget dyre. I dag kan man for få kroner downloade apps, der kan det samme. Med app-teknologien bliver hjælpemidler, som tidligere kun havde en lille målgruppe, tilgængelig for mange. Cyborgteknologi De mest avancerede løsninger er cyborgteknologier, hvor krop og teknologi sammenkobles, så kroppen kommer til at fungere ’normalt’. I dag er det fx indopererede høreapparater, pacemakere eller insulinpumper. I fremtiden kan det være armeller håndproteser, der kobles til kroppens nerver, så hjernen kan styre protesen. Hjælpemidler målrettet personer med nedsat funktionsevne Når det kommer til at udvikle hjælpemidler, der skal hjælpe personer med nedsat funktionsevne, er der særlig fokus på følgende områder: Demens er et stærkt stigende problem, som øger efterspørgslen på hjælpemidler, der kan hjælpe brugeren med at navigere og huske. Hjælpemidler til stærkt overvægtige er et andet område i vækst. Desuden ser man at it bliver integreret i flere hjælpemidler, fx computer-styrede benproteser. 28 Den danske hjælpemiddelbranche Den danske hjælpemiddelbranche, velfærdsindustrien og sundhedsvæsenet har et godt ry i hele verden. Der er international interesse for den danske model som best-practice inden for velfærdsteknologi, pleje, omsorg, m.v. Danske producenter omsætter viden til nyttige produkter, serviceydelser og helhedsorienterede løsninger. Visionen er at skabe større mobilitet, uafhængig livsstil og øget livskvalitet hos ældre og handicappede mennesker. Design og brugerdreven innovation er en styrke i den danske hjælpemiddelbranche. Der er en lang tradition for, at produktudvikling sker i tæt samarbejde med brugerne og deres organisationer. Brancheforeningen Dansk Rehab Gruppe understøtter kendskabet til hjælpemidler, serviceydelser, pleje- og hospitalsudstyr samt velfærdsteknologiske løsninger både nationalt og internationalt. Det sker blandt andet gennem afholdelse af messen Health & Rehab Scandinavia og ved deltagelse i eksportfremstød. Hjælpemiddelbranchen er en aktiv og eksportorienteret branche. Omsætningen hos medlemmerne af Dansk Rehab Gruppe er på mere end 3 milliarder kroner, hvoraf eksporten udgør ca. to tredjedele. Der beskæftiges ca. 3.000 medarbejdere, som spænder vidt fra ingeniører til pleje- og terapeutisk personale. 29 Hjælpemiddelcentret Når du får bevilget et hjælpemiddel eller en boligindretning fra Københavns Kommune, er det i de fleste tilfælde os på Hjælpemiddelcentret, der leverer hjælpen til dig. Hver dag leverer Hjælpemiddelcentret hjælpemidler til cirka 100 københavnere. Specialrådgivningen rådgiver kommunens sagsbehandlere, når de skal finde og tilpasse det helt rigtige hjælpemiddel. De er specialister i fx at tilpasse en kørestol, så kroppen ikke belastes forkert, når man har lammelser og skævheder i kroppen og skal sidde i stolen hele dagen. Vi står for indkøb, levering og reparationer af de tekniske hjælpemidler, som københavnerne låner. Vores håndværkere løser mindre boligindretningsopgaver. Fx opsætning af greb, gelændere og klapsæder eller fjernelse af dørtrin. Ruth er uddannet ergoterapeut og specialist i tilpasning af kørestole. Hun har mange års erfaring med at finde løsninger til kørestolsbrugere med særlige behov. Over 23.000 københavnere har lånt et eller flere hjælpemidler fra Hjælpemiddelcentret. Vi har flere tusinde forskellige hjælpemidler på lager og kan levere med kort varsel, når du har fået bevilget et hjælpemiddel. ”Det at sikre, at kørestolen passer og aflaster kroppen helt rigtigt, kræver et godt samarbejde mellem kørestolsbrugeren og terapeuten, og det kan være hårdt arbejde for begge. Så er det dejligt, når det lykkes.” 30 Når hjælpemidlerne er bevilget i kommunens elektroniske hjælpemiddelsystem, kan Torben og hans kollegaer på lageret se bestillingen og går i gang med at ’plukke’ hjælpemidlerne fra hylderne og pakke dem til transport. Maja og hendes kolleger i serviceteamet tager telefonen, når du ringer og har et problem med dit hjælpemiddel. ”Ofte må vi være kreative, når vi skal finde en løsning på det, borgerne ringer om. Vi skal jo få det til at fungere. Og det gør vi. Det kan være hjælpemidler, der skal hentes eller repareres, eller hospitalerne, der ringer om, at en borger skal bruge et bestemt hjælpemiddel for at blive udskrevet. Så er det bare med at handle hurtigt, så borgeren kan komme hjem til sig selv.” Nogle hjælpemidler kan leveres som de er. Andre skal indstilles, samles eller testes inden chaufførerne kører dem ud til borgeren. ”Jeg tester, at det er det rigtige hjælpemiddel, og at det er i orden, før jeg stiller det til chaufførerne. Vi kan jo ikke have, at hjælpemidlerne ikke virker, når de kommer ud til dem, der skal bruge dem.” John er uddannet industritekniker, men arbejder i dag som kørestolstekniker i det tekniske team. Det er ofte John, der kører ud og reparerer hjælpemidlerne. Er dit hjælpemiddel gået i stykker, ringer du til serviceteamet: De sender en tekniker, der sørger for, at dit hjælpemiddel bliver repareret. ”I mit arbejde møder jeg mange sjove og specielle mennesker. Det gør mig glad, at folk bliver glade, når jeg kommer ud og hjælper dem.” 31 Nyttige links Hjælpemiddelbasen www.hmi-basen.dk Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) www.csv.kk.dk Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) www.ibos.dk Hovedstadens Ordblindeskole www.hokbh.dk NOTA - Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder www.nota.nu Retsinformation www.retsinformation.dk Københavns Kommune www.kk.dk Socialstyrelsen www.socialstyrelsen.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet www.sm.dk Danske Handicaporganisationer www.handicap.dk Ældre Sagen www.aeldresagen.dk Køb og udlejning af hjælpemidler Disse butikker forhandler et bredt udsnit af hjælpemidler. Andre forhandlere kan findes via HMI-basen.dk SeniorShop www.seniorshop.dk Seniorland www.seniorland.dk Bjørn Nielsen www.bjoern-nielsen.dk Butik KIK www.butikkik.dk 32 REDAKTION KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Hjælpemiddelcentret Hans Knudsens Plads 3 2100 København Ø 35 30 67 68 hmc@suf.kk.dk www.hjaelpemiddelcentret-kk.dk FOTOGRAF Anne-Li Engström LAYOUT & PRODUKTION TryKKeriet UDGIVET November 2013 Su