Audiologisk rehabilitering i et pædagogisk/sociologisk perspektiv _______________________________________ Vingstedkurset 2010 ___________________________ Anette Lykke Hindhede cand. mag. i pædagogik Ph D projekt sponsoreret af Widex Baggrund • Høreproblemer alene blandt de 50-64-årige koster årligt det danske samfund op imod 2,7 mia. kr. i tabt arbejdsproduktion (SFI, 2006) • Diskrepans mellem klinisk målt høretab og de funktionelle høreproblemer • Mangel på komplians i betydningen: - Man har et høreproblem men gør ikke noget ved det - Man har et høreapparat men bruger det ikke Formål med projektet • Social topografi over den danske høreforsorg: Hvilke regler er gældende? Hvad er den normaliserede forestilling om, hvad høretab er? Og hvordan det håndteres? Hvad er den konventionelle forestilling om behandler/patient relationen? • I forhold hertil: Hvad er patientens opfattelse af hvad høretab er og hvordan det håndteres? Hvad er patientens forestilling om behandler/patient relationen? • En empirisk analyse af det audiologiske rehabiliteringstilbud til erhvervsaktive, nydiagnostiserede hørehæmmede. Hypotesen er, at det er mellem disse divergerende forståelser at forholdet mellem system og patient kan forklares Den medicinske logik ift. det audiologiske forløb for nydiagnostiserede hørehæmmede 1. 2. 3. 4. 5. Ad 1: Population med varierende hørefunktion Ad 2: Screening af denne population Ad 3: Individuel vurdering af høreevne Ad 4: Tilpasning og undervisning i brug af apparat + visitering Ad 5: Eventuel supplerende undervisning/vejledning Angrebsvinkler • Etnografisk feltstudie af høreklinikkens dagligdag • Litteraturstudie • Forinterview umiddelbart inden tilpasningen/udleveringen • Videooptagelse af høreapparattilpasningen • Opfølgende interview med den nye bruger 6 uger efter udlevering af høreapparatet Præsentation af de 5 artikler • ”The field of Danish audiology: A historical perspective” • ”Everyday trajectories of hearing correction” • ”Disciplining the audiological encounter” • ”Health care policies and resisting consumers in a prototypical welfare state” • ”Negotiating hearing disability and hearing disabled identities” ”The field of Danish audiology: a historical perspective” • En analyse af audiologiens udvikling i Danmark fra 1950’erne, hvor audiologien blev en offentlig ydelse • Det audiologiske felt forklares som bestående af en række underfelter ud fra Bourdieu’s feltteori • Professionerne og den politiske udvikling beskrives i dekader Den audiologiske disciplin illustreret som separate felter Forbrugerne Teknisk audiologi Medicinsk audiologi Audiologisk rehabilitering Industrien Sociale investeringsstrategier til maksimering af den specifikke kapital i feltet • Læger og ingeniører er interesseret i professional kontrol/magt over diagnostiseringsområdet og høreapparat-tilpasning. • Den private industri er interesseret i teknisk udvikling og økonomisk vækst. • Politikere er interesseret i at blive genvalgt. • Forbrugerne forventer professional behandling, hurtigt og gratis. Desuden ønsker de god service og gavn af de udleverede høreapparater. ”Everyday trajectories of hearing correction” • En kvalitativ undersøgelse af årsager til, at personer søger behandling for høretab og af hvorfor de ikke bruger høreapparater • Undersøgelsen består af observationer af konsultationer og af interviews før og efter at de hørehæmmede får udleveret deres høreapparat Hearing loss and non-compliance ”It is common experience to hear reports from audiologists that a substantial proportion of hearing-impaired people who they are required to manage actually do not want to be present at all” Gatehouse, 2003 Everyday trajectories of hearing correction De 41 forinterviews viste, at: • 22 % mente absolut at have et høreproblem • 61 % mente at have et mindre høreproblem, som ikke var akut behandlingskrævende • 17 % mente ikke at have et høreproblem Everyday trajectories of hearing correction konklusion • Årsagen til at mennesker søger hjælp, er ofte pres fra nærtstående, som er med til at definere deres ’behov’ • Den kliniske forståelse af ’behov’ svarer ofte ikke til den hørehæmmedes • Definitionen af, hvad der er normalt og unormalt er omstridt og kan bidrage til at forklare manglende komplians ”Disciplining the audiological encounter” • En undersøgelse af mødet mellem den hørehæmmede og sundhedspersoner i forbindelse med tilpasning af høreapparater • Materialet består af 41 videofilmede konsultationer på to høreklinikker i Danmark • Målet var at se, hvordan medicinske logikker og selvfølgeligheder påvirker de hørehæmmede • Hypotesen er, at det kan medvirke til at forklare, hvorfor så mange ikke anvender deres høreapparat De rituelle 45 minutters tilpasning Table 1: The ceremonial order of the hearing aid fitting 2 5 Introduction to the hearing aid 5 The hearing aid is being programmed 3 the sound of the hearing aid program options 10 20 practical information referral to supplementary education Information som kontrol • • • • • • • ”du hører ikke med dine ører men med din hjerne” ”hjernen skal bearbejde de nye lydinformationer” ”du er nødt til at vænne dig til…” ”vent og se..” ”vi kan altid fin-tune apparatet” ”det tager 2 måneder forudsat at du bruger apparatet fra morgen til aften” ”giv dig selv lov til en pause men max en time eller to, så tag apparatet på igen” “Health care policies and resisting consumers in a prototypical welfare state” • Neoliberalisme som styringsteknologi - udtalt i angelsaksiske lande • Borgeren forventes at opføre sig som en rationel forbruger, der træffer valg på baggrund af indsamlet viden • Danmark – neoliberalistisk eller en prototypisk velfærdsstat hvor der tages hånd om borgeren? Nutidens høreapparatbruger som en rationel forbruger, der kan vælge • Valget mellem privat og offentlig udlevering af høreapparat • Valg af type af høreapparat – evt. valg af programmer • Valg ift. brug af diverse services, herunder supplerende pædagogiske tiltag Consuming hearing aids: Konklusion • Valget mellem privat og offentlig høreapparatudlevering ofte tilfældig • Patienten ønsker ofte ikke at være aktiv forbruger ift. valg af høreapparat • Supplerende undervisning præsenteres ikke som et relevant tilbud • Patienten returnerer ikke med diverse problemer • Patienten ledes af følelser mere end af rationalitet ”Negotiating hearing disability and hearing disabled identities” Forskellige opfattelser af identitet: - Identitet som en fast indre del af os selv - Identitet som noget, der formes i interaktion med omgivelserne Identitet som hørehæmmet • Høretab som en usynlig lidelse • Giver mulighed for at kunne ’forhandle’ om man er hørehæmmet eller ej • De fleste ønsker ikke at erkende deres høretab Identitet som hørehæmmet kan forhandles • 10 af patienterne oplevede ikke at have høremæssige problemer • Resten oplevede varierende grad af høreproblemer. • Høreproblemerne var kun til stede i særlige sociale sammenhænge ’Mange mumler og taler ikke tydeligt. Jeg hører ofte noget helt tosset. Og så lader jeg som om, at jeg har hørt, hvad der bliver sagt. Eller også spørger jeg:”undskyld, hvad sagde du?” – og det må virkelig irritere folk, ik’? For de tror jeg kan høre, hvis jeg vil’ ’Hvis folk siger noget til mig og jeg beder dem om at gentage eller siger ’tal lidt højere’ og de bliver ved med at snakke lavt og monotont, så vælger jeg i stedet at lytte efter, hvad deres sætning slutter med. Hvis det er ”ik’?” eller ”vel?” så ved jeg, hvad jeg skal svare. Men det kan selvfølgelig være lidt farligt, hvis man er uenig med den, man snakker med’ Coping strategier • Den muligt stigmatiserede kan bibeholde forestillingen om sig selv som ’normal’: - Lade som om man hører, hvad der bliver sagt - Ikke bede om at få gentaget tingene for mange gange - Undgå situationer, hvor man ved at baggrundsstøjen gør det umuligt at høre, hvad der bliver sagt Høreapparatet • Gør det vanskeligere at passere som værende normal • Giver associationer til alderdom (= anormalitet) • Giver associationer til døvhed (=anormalitet) Tak for jeres opmærksomhed anlh@dpu.dk