Benforankret høresystem - ”en avanceret stemmegaffel” Et benforankret høresystem anvender kroppens naturlige evne til at transportere lydbølger via vibrationer i knoglevæv direkte ind til indre øre. Denne benledningsmetode gør det muligt, at lede lyden udenom både det ydre øre, øregangen og mellemøret. Sagt med ordene fra en bruger af et benforankret høresystem, så fungerer det som ’en avanceret stemmegaffel’. ”Kært barn har mange navne” BAHA er en forkortelse for Bone-Anchored Hearing Aid, på dansk et benforankret høreapparat. Mange bruger BAHA som synonym for et benforankret høresystem. Men! Betegnelsen BAHA er dog diskutabel af flere grunde. For det første er BAHA et registreret varemærke (Baha®), som der blev taget patent på for mere end 30 år siden af firmaet, der påbegyndte produktionen af apparaterne [1]. Sidenhen er der kommet alternativer til Baha® på markedet (se nedenfor). For det andet er der tale om en lægelig behandling i form af kirurgi, da indoperation af et implantat er nødvendigt. Et konventionelt høreapparat kategoriseres ikke som en del af en lægelig behandling, men derimod som et hjælpemiddel til afhjælpning af høretab [1]. Af disse grunde anvendes især betegnelsen BAHA i faldende grad. Betegnelsen benforankret høreapparat deler vandene, da nogle er gået helt væk fra betegnelsen med udgangspunkt i ovenstående argument om, at et høreapparat er et hjælpemiddel og ikke en lægelig behandling, mens andre professionelle indenfor audiologien kalder selve lydprocessoren for et høreapparat og dermed får termen benforankret høreapparat sin berettigelse. Danske alternativer til de omdiskuterede betegnelser er benforankret høresystem eller benforankret høreløsning (på engelsk anvendes bone conduction implant eller bone-anchored hearing system) [1]. Ydermere kan ordet knogleforankret anvendes synonymt med benforankret. Der ligger således både en teknisk og definitorisk skelnen til grund for de forskellige betegnelser – hvilken betegnelse man selv foretrækker at anvende må på nuværende tidspunkt være en individuel smagssag. Benledning gennem tiderne Benledning har været et kendt fænomen siden antikken. Allerede i renæssancen gjorde datidens forskere sig de første spæde erfaringer med benledning, da de opdagede at der opstod benledning, når en person bed i et stykke træ, hvis modsatte ende rørte ved en lydkilde. Dengang vidste forskerne dog ikke, at lyden blev ledt via knoglerne i kæben til indre øre. Tidligt blev det også konstateret, at benledning kun virkede ved hørenedsættelser som havde noget med ’blokering af øregangen’ at gøre (konduktive hørenedsættelser), og ikke hvis der var ’indre problemer’ (perceptive hørenedsættelser) [2, 3]. I 1821 opdagede man at lyden blev ledt gennem knoglerne, og at det var derfor at lyden kunne ledes gennem tænderne. Denne opdagelse medførte, at fokus i lang tid lå på benledning via tænderne og af denne grund blev der udformet forskellige typer benledningsapparater til tænderne, fx formet som en pibe [2, 3]. Senere forsøgte man sig med benledning gennem kranieknoglerne, og i 1925 blev den første benledningsvibrator patenteret. Til at begynde med var det meningen, at apparatet skulle holdes mod knoglen mellem øret og øjenbrynet, men hurtigt blev det ændret til at den skulle holdes på knoglen bag øret, som kaldes processus mastoideus [2, 3]. Da normen blev, at lyden skulle transmitteres via processus mastoideus, begyndte udviklingen af sammenbyggede briller og benledningsapparater, såkaldte hørebriller. Denne udvikling foregik fra 1930’erne helt frem til 1950’erne, hvor det første apparat af sin type blev introduceret på markedet i 1954. Det sammenbyggede apparat var det mest benyttede benledningsapparat fra 1960’erne til 1990’erne, 1 hvorefter populariteten aftog [3]. Da det var svært, at transmittere højfrekvente lyde godt nok igennem huden, opstod tanken om at implantere apparatet direkte ind i en knogle, hvilket blev muliggjort, da en svensk forsker omkring 1960érne opdagede at titanium accepteres af menneskekroppen. Processen fik navnet osseointegration og åbnede mulighederne for direkte benledning via en implanteret titaniumskrue [4]. Først herefter blev benledningsapparaterne for alvor en succes, da apparaterne tidligere blot blev trykket mod området bag øret, hvilket medførte irritation, ømhed, hovedpine og begrænset lydkvalitet. Det allerførste implantat var et kæbeimplantat, som blev indopereret i en tandløs patient i 1965 [3, 4]. I 1977 blev de første benforankrede høresystemer, som skulle indopereres bag øret, implanteret under navnet Baha® [2, 4]. I 1987 blev det benforankrede høresystem godkendt i Sverige, og sidenhen har resten af den vestlige verden også benyttet apparaterne [4]. beskyttelse mod vindstøj [2]. Egenskaberne i de benforankrede høresystemer udvikles stadig, så muligheden for tilpasning efter individuelle lyttebehov konstant forbedres. Produkter på det danske marked I Danmark var Baha® i lang tid det eneste produkt af sin type på markedet. Produktet er udviklet af Cochlear og forhandles i Danmark af Danaflex. I 2009 lancerede Oticon Medical et benforankret høreapparat under navnet Ponto, som alternativ til Baha® og dermed ophørte sidstnævntes monopol på området [2, 3]. Til at begynde passede apparaterne fra Oticon Medical på Cochlears skruer, men Cochlear ændrede formen på skruerne kort tid efter lanceringen af Ponto, så Oticon Medicals apparater ikke kunne klikkes på Cochlears skruer. Dette medfører at brugerne skal vælge et af de to systemer fra starten [5]. Læs også mere på producenternes hjemmeside: www.cochlear.dk og www.oticonmedical.dk Med tiden er teknikken i apparaterne blevet langt bedre og er eksempelvis gået fra analog til digital lydprocessering, dvs. at individualisering af forstærkning af enkelte lydfrekvenser er muligt. Derudover indeholder apparaterne nu adskillige indstillingsmuligheder såsom forskellige lytteprogrammer, støjreduktion, undertrykkelse af tilbagekoblingshyl og forskellige former for Udbredelse I Danmark er der under 1.000 brugere af benforankrede høresystemer med en tilvækst på ca. 75-100 personer årligt [5]. Ifølge estimater er der over 100.000 brugere i verden [6]. På både lands- og verdensplan er tallene stigende i takt med at høresystemerne opnår større udbredelse og anerkendelse. Særligt USA, men også England, Holland, Polen, Tyskland og Frankrig er nogle af de lande som er længst fremme med brugen af benforankrede høresystemer [5]. Mere om benforankrede høresystemer På Decibels hjemmeside (www.decibel.dk) kan du læse mere om benforankrede høresystemer samt læse en forældreberetning om Marvin, som bruger en benforankret høreløsning. Af Tenna Petersen, oktober 2014 KILDER: 1: Kamp, M. F. (2010). Audiologopædiske aspekter af behandling af høretab med BAHA. Logos – audiologopædisk tidsskrift, nr. 60, s. 12-14 2. Brændgaard, M. (2012). Du taler til det døve øre. Upubliceret kandidatspeciale i audiologopædi ved Københavns Universitet. Ved spørgsmål kan Mette kontaktes pr. e-mail: mettebraendgaard@gmail.com 3. Mudry, A., & Tjellström, A. (2011). Historical Background of Bone Conduction Hearing Devices and Bone Conduction Hearing Aids. I M. Kompis, & M.-D. Caversaccio (Red.), Implantable Bone Conduction Hearing Aids (s. 1-9). Basel: Karger 4. Barnplantorna: http://www.barnplantorna.se/bahafilm/bakgrund_baha.html# 5. Scharbau, I. (2011). Benforankrede høreapparater – en anden måde at høre på. Hørelsen, nr. 1, s. 18. 6: Foghsgaard, S. (2014). Den knogleforankrede høreapparat. Ugeskrift for Læger, 176, s. 2-5 2