1. No category

HÅNDBOG OM GILDEHALLER
SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK
Side 1 af 3
Gildelov
Enhver gildebror gør sit bedste for
at nå frem til en livsanskuelse, en personlig stilling til
grundlaget for sin tilværelse,
at erkende sine fejl og rette dem, at nå til beherskelse af sit sind,
at have respekt for det der har værdi for andre,
at være venlig og forstående overfor andre,
at gøre livet gladere og lysere for andre,
at tage medansvar i familie og samfund,
at værne naturen og vore nationale værdier,
at virke for international forståelse,
at gøre sin pligt frem for at kræve sin ret.
Gildeløfte
Jeg lover oprigtigt at stræbe efter:
at holde gildeloven,
at hjælpe andre,
at føre et Sct. Georgs sværd mod det onde i mig selv og for det,
som efter min overbevisning er ret og rigtigt.
Side 2 af 3
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
Træk af gildehallens historie.
Beskrivelse af gildehaller
Gildebevægelsens symboler.
Ritual for Gildehal (traditionel).
Ritual for fri Gildehal.
Ritual for svendeoptagelse.
Ritual for væbneroptagelse.
Ritual for genoptagelse.
Ritual for overførsel.
Ritual for Sct. Georgs Gildehal.
Ritual for indsættelse af kansler og/eller skatmester.
Ritual for indsættelse af gildemester.
Ritual for indsættelse af herolder.
Eksempler på væbnerspørgsmål.
Distriktsgildehal med ridderoptagelse.
Indsættelse af ny distriktsgildeledelse.
Eksempler på ridderspørgsmål
Side 3 af 3
Træk af Gildehallens Historie
Gildebevægelsens stiftere var inde på tanken om at give sammenslutningen en udpræget nordisk karakter, hvorved begrebet hird, fylke og stamme drøftedes i forbindelse med det danske
ord Sct. Jørgen. Men da det var deres håb, at den tanke at samle gamle og tidligere spejdere
skulle kunne få den samme internationale udbredelse som spejderbevægelsen, enedes man om
det engelske Sct. Georg.
Selve ordet gilde tog de fra det engelske ord Guild, som bl.a. findes i guildhall, og dermed var
ordet gildehal fastslået, og da ydermere ordene gilde og laug var kendt herhjemme, var det ret
ligetil at stoppe ved det. Betegnelsen gildemester opstod i og for sig af sig selv, mens kansler og
skatmester blev hentet fra de historiske romaner. Begreberne væbner og ridder var kendte fra
spejderbevægelsen. Da der senere opstod flere gilder og dermed skabtes en overbygning,
benævnte man blot denne som storgilde o.s.v.
Frans Bruun, der var gildeskatmester i København fra 24/4 1933 til samme efterår, gav på det
sidste ledelsesmøde, han deltog i, visse råd, der blev af betydning for bevægelsens indre udvikling, idet han bl.a. foreslog snarest at skabe faste former og traditioner gennem ritualer for optagelser og møder, så bevægelsens ydre rammer kom til at ligge fast.
1995
Den 12. december 1933 startedes gildet i Åbenrå med Viggo Rosent som gildemester, og han
skrev straks til gildet i København for at få oplysninger om optagelses- og mødeformer. Frode
Heiberg-Jurgensen, der var gildekansler, svarede, at København ingen ritualer havde endnu, men
i juleferien 1933 gik de to i gang og lavede det første svenderitual.
1-1-4
På Folkehjem i Åbenrå holdtes den 23. januar 1934 den første gildehal med 7 optagelser, og den
15. februar 1934 foretoges de første optagelser efter ritualet i København. Optagelsen foregik i
en spisestue i Hellerup, og det var gildeledelsen, laugsmestre og enkelte andre, der blev optaget,
men allerede i marts 1934 holdt gildet i København den første mere officielle optagelsesaften.
Man skønnede nu, at tiden var inde til at skabe det samlende organ, Sct. Georgs Storgildet i
Danmark, og langfredag, den 30. marts 1934 stiftedes det ved det første storgildeting, der
afholdtes i Hellerup.
Man vedtog vedtæger og forhandlede om ritualet og valgte den første storgildeledelse: Storgildemester P. E. Andresen, København, storgildekansler Viggo Rosent, Åbenrå, og storgildeskatmester Erik Sjøgvist, København.
Ved et 12 timer langt møde i Åbenrå den 12. januar 1935 mellem Erik Sjøqvist, Frode HeibergJurgensen og Kaj Møller fra København samt Viggo Rosent fra Åbenrå, forhandledes der om
væbnergradens indhold og væbnerhallens ritual, og i forbindelse med 2. storgildeting holdt man
den 17. marts 1935 i Officersforeningens lokaler i København den første væbnerhal, hvor storgildemesteren tildelte 12 svende væbnerslaget.
Åbenrå afholdt sin første væbnerhal 24. maj 1935, hvor 17 gildebrødre - heraf 6 udenbys - fik
væbnerslaget.
1995
I løbet af sommeren 1935 fremkom Viggo Rosent på storgildemesterens opfordring med
forskellige forslag til riddergradens form og indhold, og den endelige udformning blev foretaget
den 18. oktober 1935 i storgildemesterens hjem i København.
1-2-4
Endnu engang blev Åbenrå mødestedet for vigtige forhandlinger, da storgildemester P. E. Andresen, storgildeskatmester Harald Petersen, København, Frode Heiberg-Jurgensen og Viggo Rosent ved et
møde den 16. februar 1936 gennemgik og vedtog riddehallens ritual.
Den første ridderhal, til hvilken 14 væbnere var tilsagt, afholdtes den 14. marts 1936 i storgildemesterens hjem.
Den engelske pjece "Rover scouts, What they are" spillede en ikke uvæsentlig rolle ved den
første udformning af ritualerne.
Mens Harald Petersen fra 1935-38 var gildemester i København, foretog han på storgildeledelsens
foranledning en ny bearbejdning af ritualerne.
1995
1938 Flere gilder får tildelt væbnerpatent, hvilket vil sige ret til at afholde væbnerhaller og til at
slå væbnere. I væbnerhallen kan kun væbnere og riddere deltage.
1939 Gildeloven udarbejdes med roverloven som grundlag.
1941 I København begynder man efter forslag af Johan Asmussen at holde 5 minutters Sct.
Georg i gildehallen, og dette bliver hurtigt en fast del af gildehallen i alle gilder.
1942 7. juni afholder gildet i København sin først friluftsgildehal.
1944 Ritualudvalget, der består af Frode Heiberg-Jurgensen, Kolding, J. Alstrup, Århus, Johan
Asmussen, København og Kaj Korup, Holbæk, er så langt med sit arbejde, at det ny
svenderitual tages i brug.
1946 Der foretages en mindre revision af gildeloven.
1947 Nye gildebreve, væbnerbreve og ridderbreve indføres og bærer som tegning de gamle
skærf og gradstegn, der ikke kan uddeles på grund af materialemangel.
Det vedtages, at provincialmestrene i fremtiden skal afholde ridderhaller.
1-3-4
1949 Ved landsgildetinget i Nykøbing F ændredes graderne til arbejdstrin, væbnerhal bliver til
gildehal med væbneroptagelse og alle gildebrødre får adgang til denne hal. Ritualerne
ændres, så de svarer til de nye love.
1967 2 punkter i gildeloven ændres rent sprogligt.
1970 Landsgilderådet vedtager 15. november nye ritualer udarbejdet af ritualudvalget, bestående
af landsgildeskatmester Egon Munch-Pedersen, Odense, Hans Futtrup, Flensborg og Kaj
Korup, Holbæk.
1971 Efter landsgildetingets vedtagelse af lovændringen, der afskaffer proponeringen, må der
foretages enkelte ændringer i de nye ritualer.
1972 I marts udsendes de ændrede ritualer til gilderne.
1973 Landsgilderådet nedsætter et udvalg vedrørende gildehal og arbejdsformer. Udvalget, der
er på 6 medlemmer, vælger Kaj Korup, Holbæk, til formand. Udvalget afgiver betænkning i
juli 1974.
1974 Landsgilderådet godkender forslaget til »Håndbog om Gildehaller«.
1975 »Håndbog om Gildehaller« og »Håndbog om Ridderhal«, der indeholder de gældende
ritualer med kommentarer, udsendes.
1979 Ny gildelov og nyt gildeløfte vedtages på landsgildeting. Ritualerne ændres svarende
hertil.
1995 Ritualerne »lettes« rent sprogligt.
2004 Som en delkonsekvens af »Ridderudvalgets« arbejde vedtager landsgildeledelsen nye
ritualer for ridderoptagelse. Benævnelsen »Ridderhal« erstattes med »Distriktsgildehal
med ridderoptagelse«.
Ridderhallen er åben for alle gildebrødre.
2007
1-4-4
Beskrivelse af gildehaller
1995
2
Gildehallens formål
Gildehallen blev skabt for at danne rammen om optagelser og aflæggelse af løfter.
Gildebevægelsen har sine rødder i spejderbevægelsen, og vort idegrundlag og formål er, at
medlemmerne
- tilstræber at leve efter spejder- og gildeidealerne og at omsætte disse i praksis,
- i fællesskab arbejder med personlig udvikling, støtter spejderarbejdet og løser
humanitære og andre samfundsopgaver.
Gildehallen er et vigtigt middel til at inspirere gildets medlemmer til at efterleve dette
formål. Opgaver kan ikke løses i en gildehal, men grundlaget for løsningen af opgaver kan
skabes i gildehallen.
2007
2-1-9
Deltagere
Gildehallen er skabt for gildets medlemmer - og skal først og fremmest være rettet mod gildebrødre.
Dette forhindrer imidlertid ikke, at gæster (f.eks. ægtefæller, foredragsholdere, spejdere og andre
potentielle gildebrødre) deltager i gildehallen. Traditionelt har gildehaller med optagelse været
"lukkede" for gæster. Der er dog intet til hinder for, at gæster også overværer en optagelse.
Under ingen omstændigheder bør gildets gæster udsættes for at skulle vente udenfor gildehallen.
1995
2-2-9
Ritualerne
De beskrevne ritualer har to formål,
- at støtte gildemesteren og gildehallens embedsmænd, så gildehallen opleves naturlig og
værdig,
- at sikre en mulighed for genkendelighed i alle landets gilder, så gæstende gildebrødre
umiddelbart kan føle sig hjemme.
Det står gildemesteren frit for at vælge mellem det traditionelle ritual (afsnit 4) og det mere
frie ritual (afsnit 5) med mulighed for eksperimenter.
Når gildehallen tilrettelægges, bør gildemesteren forsøge at afstemme både rammen og
indholdet efter det budskab, gildebrødrene skal modtage i hallen og efterfølgende bearbejde
og anvende i dagligdagen.
Det er vigtigt, at gildemesteren aldrig føler sig bundet til ritualets ordlyd. Ordene skal komme
"fra hjertet - og ikke fra papiret" for at fænge! Ritualet skal altså ikke følges slavisk, men
betragtes som en vejledning, der afstikker nogle (vide) rammer og giver nogle (eksempelvise)
anvisninger. Et budskab fænger bedst, når der er øjenkontakt mellem taler og tilhører
(sender og modtager). Dette forudsætter, at taleren ikke er slavisk bundet af sit manuskript.
Det vil i nogle tilfælde føles naturligt at hylde en særlig præstation (sang, musik eller f.eks. en
jubilar) med en klapsalve eller et leve. I en sådan situation vil det forekomme stift og
selvhøjtideligt ikke at gøre det!
Ritualerne er almindeligt tilgængelige, og der må advares mod enhver form for
hemmelighedskræmmeri omkring vore ritualer.
1995
2-3-9
Opstilling af Gildehallen
1995
Gildehallens opstilling skal tilpasses de givne lokaliteter. Det væsentligste krav er, at samtlige
deltagere placeres således, at de kan se (og ses fra) højsædet.
På siderne 2-8-9 og 2-9-9 er anvist forskellige eksempler.
Ansvaret for opstillingen er gildemesterens, udførelsen kan foretages af arrangerende gruppe.
I højsædet sidder gildemesteren (den, der leder gildehallen) i midten med kansleren på højre og
skatmesteren på venstre hånd.
På bordet, foran gildeledelsen er anbragt:
Øksen,
gildeloven og
2 lysestager med lys (tændes før åbningen).
Derudover kan anbringes:
Talerpult,
Sct. Georgs sværd,
gildeskråen,
blomster og anden udsmykning.
Gildeskråen skal være til stede ved optagelser, hvor den bør placeres således, at den optagne ikke
vender ryggen til hallen, når der skrives i skråen.
Fanen anbringes før åbningen sammenrullet i fod ved siden af højsædet, med mindre den skal
føres ind under åbningen.
Gæstebog kan anbringes i lokalet, hvor deltagerne samles.
En friluftsgildehal indrettes efter samme retningslinier, hensigtsmæssigt og naturligt under de
givne forhold. Højsædet kan udgøres af f.eks. træstubbe, en liggende træstamme eller lignende.
Højsædets lys vil normalt være erstattet af et bål.
2-4-9
Åbningen af Gildehallen
Åbningen af gildehallen skal "sætte scenen", skabe ro og beredthed til at deltage i gildehallen.
Som naturlige led indgår udrulning af fanen, sang og velkomstord altid, men musik er også anbefalelsesværdigt. Hvis fanen f.eks. har været i brug før gildehallen, kan den også føres ind.
I de fleste tilfælde vil deltagerne samles i et lokale udenfor gildehallen. Det er en god ide at udpege
gildebrødre til at modtage og introducere gæster - herunder også gildebrødre fra andre gilder.
Når gildehallens embedsmænd har sikret sig, at alt i gildehallen er klar, bør de også gå til
samlingslokalet og hilse på gildebrødre og gæster.
Normalt vil gildehallens embedsmænd indtage deres pladser, før herolden kalder gæster og gildebrødre ind i hallen.
Spilles der musik under indgangen, kan valget af denne musik være medvirkende til hurtigt at
skabe den rette stemning.
Er der ikke et naturligt samlingslokale uden for gildehallen, kan deltagerne samles i selve gildehallen. I så fald indledes gildehallen ved at gildeledelsen indtager deres pladser i højsædet. Denne
åbning kan ofte anvendes i friluftsgildehaller.
1995
2-5-9
Gildehallens indhold
1995
Denne del af gildehallen er et af gildeledelsens stærkeste virkemidler til at inspirere gildet til at
leve op til vort formål, og til at skabe grundlaget for en debat om aktuelle emner eller inspirere
til at løse nye opgaver.
Gildemestertalen er den centrale del af gildehallen, hvor gildemesteren har mulighed for at
præge gildet. Den betragtes derfor også af mange som en af gildemesterens vigtigste opgaver.
Det skal imidlertid understreges, at gildemesteren ikke nødvendigvis selv skal forestå denne del.
Vigtigst er det, at gildemesteren fastsætter temaet, formålet ved gildehallen. Derefter bør
han/hun overveje, hvorledes dette tema bedst kan "fænge".
I en fri gildehal (jf. afsnit 5) kan frit vælges den bedst egnede metode. Som mulige eksempler kan
nævnes:
- ekstern foredragsholder,
- debatindlæg fra gildebrødre (udpeges på forhånd),
- video, transparenter eller lignende,
- skuespil/sketch,
- indlæg fra hele ledelsen.
I den traditionelle gildehal kan gildemesteren også vælge at lade en anden holde talen. I så fald
bør talens emne drøftes med den pågældende.
5 min. Sct. Georg holdes af en udpeget gildebror. Emnet kan overlades til den pågældende. Det
vil dog ofte være en god ide på forhånd at drøfte hallens tema, så gildemestertale og 5 min. Sct.
Georg kompletterer hinanden. Det bør ved samme lejlighed aftales, om indlæggene må komme
til debat efter gildehallen.
Til indramning og opdeling af denne vigtige del af gildehallen anvendes sange og/eller musik.
Gildehallen har været en succes, såfremt gildebrødrene bagefter drøfter indholdet og både
husker og anvender det efterfølgende!
2-6-9
Gildehallens afslutning
Afslutningen tjener som overgang fra gildehallen til det efterfølgende program.
Her er det naturligt at bringe meddelelser fra gildeledelsen, mens alle gildets medlemmer er
samlet og beredte til at lytte. Inden fanen rulles sammen læses gildelov og -løfte, og gildemesteren minder gildebrødrene om den ramme, hvori vort virke skal ske. Skal fanen bruges efterfølgende, vil det være naturligt at føre fanen ud.
Når gildehallen er lukket, fører herolden deltagerne ud af hallen. Hvis det sker til musikledsagelse, kan alle med fordel sætte sig og nyde den første del af musikken, inden herolden fører
dem ud.
Gildeledelsen bliver normalt siddende indtil alle har forladt hallen. Evt. kan gildeledelsen dog forlade hallen først for at hilse på optagne og/eller gæster ved hallens dør.
1995
2-7-9
Opstilling af gildehal
1995
2-8-9
Opstilling af friluftsgildehal
1995
2-9-9
Vore symboler
Symboler er mærketegn eller sindbilleder, altså genstande eller ydre tegn, til hvilke der er knyttet
en vis overført eller hemmelig betydning. F.eks. er kors, anker og hjerte symboler for tro, håb og
kærlighed.
Gennem tiderne har symbolerne været anvendt dels som påmindelse, støtte og hjælp til det
enkelte menneske, dels som samlingsmærker og kendetegn mellem mennesker, der tilhører
samme åndelige kreds.
Lige siden gildernes første dag, har vi gjort brug af forskellige symbolske virkemidler, der taler til
os, hvis vort sind er åbent og modtageligt.
Vort Gildetegn,
der er sammensat af pigespejdernes og drengespejdernes emblemer, fortæller os, at vi er en
sammenslutning af tidligere spejdere. Dets røde og hvide farve fører tanken hen på, at gildebevægelsen i sin oprindelse er dansk, samtidigt med at disse to farver er henholdsvis kærlighedens
og renhedens farve.
Gildetegnet har i sig den franske liljes symbol, kompasnålens nordpil, der minder os om at holde ret kurs, og de to femtakkede stjerner symbolisere gildelovens 10 dele, ligesom liljens tredeling og trekløveren viser hen til vort tredelte gildeløfte, og båndet om liljen erindrer os om sammenholdet.
1995
Vort håndtryk
med venstre hånd er kendetegn på, at enhver spejder og gildebror står vort hjerte nær.
3-1-3
Dannebrog, der er alle danskes samlingsmærke, er symbol på vort folk og vort land. Dets farver er renhedens
hvide og kærlighedens røde, og korset fører tanken hen på vor gamle kirke.
Det skal minde os om, at selv om vi som gildebrødre er medlemmer af en international bevægelse, skal vi først og fremmest virke til bedste for vort land og vort folk.
Gildemesterøksen
er spejderøksen, som vi har taget med ind i gilderne, fordi den er pionerens værktøj, når han
hugger sig vej gennem vildnisset. Den symboliserer, at vi med den i hånd skal hugge os gennem
det vildnis, vi kan komme ud for i form af intriger og lignende foreteelser. Dens slag mod
økseblokken skal minde os om at føre slag mod det onde, mod dragen.
Lysene på højsædet
symboliserer sandhed og retfærdighed og minder samtidigt om ilden fra vort lejrbål. Hver gang
vi kommer i en gildehal, skal vi tage genskinnet af flammerne med os hjem, og som flammerne
stræber opad og varmer, skal vi stræbe efter sandhed og retfærdighed og sprede lys og varme
omkring os.
Sct. Georgs Sværdet,
der ligger på højsædet i de fleste gildehaller og i alle ridderhaller, er symbol på den kamp, vi i
vort gildeløfte lover at kæmpe mod det onde i os selv og for, hvad der efter vor overbevisning er
ret og rigtigt. Sværdet skal være skarpt og rent, og det skal vor vilje, vor forstand og vore evner
også være i kampen mod det onde.
1995
3-2-3
Heroldstaven
kan føre tanken hen på gamle dages spejderstav, men den er symbol på det våben, hvormed
herolden møder enhver, der uberettiget vil trænge ind i vor gildehal, og derfor er den ene herolds
plads også ved døren. Derved virker denne herold som symbol på, at vi er på vagt, så onde tanker
ikke får adgang til vort sind.
Heroldkæden
er et embedstegn, der kendetegner bæreren som herold i gildet.
Gildemesterkæden
er et embedstegn, der kendetegner bæreren som gildets ledende embedsmand og første tjener,
hvorfor kun gildemesteren bærer den. Kæden indeholder emblemerne fra spejderkorpsene,
hvorfra vi kommer, og dens kæde af led med navnene på rækken af gildemestre fortæller gildehistorie. Skjoldet angiver med sin indgravering gildets tilhørsforhold til by eller egn.
Sct. Georgs kamp mod dragen
er hovedsymbolet i gildemesterkæden og for alt gildearbejde og viser det godes kamp mod det
onde.
Sct. Georg er vort forbillede, og dragen symboliserer ikke bare det onde i verden, men lige så
meget det onde i os selv. Ridderens lanse og sværd symboliserer de våben, vi har fået gennem vor
spejdertid og som voksne gennem vor gildetid, nemlig vore idealer og vor livsanskuelse.
1995
3-3-3
Gildehal (traditionel)
1995
4
GM:
Herold, vil du bede deltagerne tage plads i gildehallen.
Musik:
Stavherolden åbner døren og skaber ro ved et slag med heroldstaven.
HE:
Jeg anmoder vore gæster og gildebrødre om at tage plads i gildehallen.
Gæster og gildebrødre går ind. Er der reserveret plads til gæster. viser herolden dem på plads.
Hallen fyldes forfra.
Når musikken stopper eller fader ud:
GM:
Gildehallen er åbnet, lad os hilse vort flag. Herold, før fanen frem.
Faneherolden fører fanen frem foran højsædet.
Sang:
Under sidste vers rulles fanen ud (væk fra højsædet).
Om ønskes kan fanen sænkes for vor majestæt eller kongehus. inden den sættes på plads.
GM:
1995
Gid klare tanker, en fast vilje og et ædelt sind må præge os alle, så vi i vort
daglige virke med styrke kan udbrede gildeånden.
4-1-4
Gildemesteren byder velkommen og nævner formålet med gildehallen.
Optagelse: Optagelse/genoptagelse/overførsel indføjes her.
 Svendeoptagelse: Afsnit 6.
 Væbneroptagelse: Afsnit 7.
 Genoptagelse:
Afsnit 8.
 Overførsel:
Afsnit 9.
Sang/musik:
GM:
Gildemestertalen
I forbindelse med optagelser vil det være naturligt at indlede med nogle ord til den (de) optagne.
F.eks. kan det præciseres, at gildet er nøjagtigt, hvad dets medlemmer gør det til. At vi alle
har et fælles ansvar for gildets trivsel.
Derudover bør gildemestertalen koncentreres om et emne, som gildemesteren ønsker, at gildet
skal forholde sig til. Talen kan derfor meget vel lægge op til debat efter gildehallen.
1995
4-2-4
Sang/musik:
5 minutters Sct. Georg
Udgår normalt i Sct. Georgs Gildehallen!
Ordet gives til en forud udpeget gildebror, som enten taler kort om et selvvalgt emne - eller
efter aftale - bygger videre på gildemesterens emne, evt. fra en modsat synsvinkel.
Ritual vedr. Sct. Georgs Gildehal og indsættelser: Se afsnit 10 - 13.
Evt. sang/musik
Meddelelser
Meddelelser fra gildeledelsen eller andre deltagere i gildehallen, f.eks. om kommende arrangementer, optagelser, modtagne hilsner og lign.
GM:
NN, vil du læse gildeloven for os.
Gildebroderen går frem foran højsædet, stiller sig ved skatmestersiden med front mod
gildehallen og oplæser gilde/oven.
GM:
1995
Vi vil nu lukke gildehallen. Herold, før fanen frem.
Faneherolden fører fanen frem foran højsædet.
4-3-4
GM:
Vi synger:
Herolden ruller fanen sammen under sidste vers og går derefter på plads.
GM:
Gildebrødre, lad os stedse holde os vore mål for øje.
Lad dem altid præge vore tanker, vore ord og vore handlinger.
Gildehallen er lukket.
Musik:
HE:
1995
Jeg anmoder vore gæster og gildebrødre om at forlade gildehallen.
4-4-4
Fri Gildehal
1995
5
Opstillingen af den fri gildehal bør tilgodese indholdet. Den kan opstilles traditionelt. Skal der
f.eks. bruges video eller OHP, er det naturligvis vigtigt, at alle kan se de viste billeder. Skal gildet
deltage aktivt i en debat, bør opstillingen være en kreds, så alle kan se hinanden. Hvis der er
behov for notater eller andet arbejde, bør deltagerne sidde ved borde.
Påklædning er naturligvis som altid fri. Det vil dog være fornuftigt at forberede deltagerne på
indholdet. Skal man f.eks. deltage aktivt i en sketch/skuespil, er det næppe praktisk at møde i
festtøj.
Åbningen af den fri gildehal sker principielt som i den traditionelle gildehal, dvs. med fane samt
sang og evt. musik. Gildemesteren er frit stillet med hensyn til ordvalg. Evt.
optagelser/overførsler sker efter afsnit 6-9.
Indholdsdelen, som svarer til den traditionelle gildemestertale og 5 min. Sct. Georg, er helt og
fuldt overladt til gildemesterens og gildeledelsens fantasi. Det vil normalt være godt at anvende
sang og/eller musik.
Som eksempler på at formidle gildehallens tema kan nævnes:
- foredrag (ekstern eller intern foredragsholder),
- audiovisuelle hjælpemidler (video, OHP, lysbilleder osv.),
- drama (små skuespil),
- debat (paneldebat eller åben diskussion i gildet).
Gildehallens længde afhænger af det valgte tema og den valgte form. F.eks. kan en gildehal med
debat vare hele aftenen. Debatten, som tidligere foregik efter gildehallens lukning, inddrages jo
nu i selve gildehallen og kan derfor med stor sandsynlighed styres mere målrettet.
1995
Gildehallen lukkes principielt på traditionel vis, idet gildemesteren også her er frit stillet med
hensyn til ordvalg.
5-1-1
Svendeoptagelse
1995
6
Der er ingen begrænsninger mht. antal optagelser i en gildehal. I tiden forud for
optagelsen er den optagelsessøgende blevet grundigt informeret af optagelsesudvalget.
Optagelsesudvalget eller en anden gildebror henter det nye medlem og ledsager
ham/hende ind i gildehallen sammen med øvrige gæster og gildebrødre. Der er reserveret
pladser til begge på 1. række.
Efter gildemesterens velkomst foretages optagelsen således:
2007
GM:
NN, (XX og YY) har søgt optagelse i vort gilde, og vi vil nu optage dem.
Kansler, vil du forklare, hvad vi venter af dem.
GK:
I gildebevægelsen er vi stolte af at vi har vores rødder i spejderbevægelsen.
Vi har lovet hinanden at stræbe efter at leve efter spejder- og gildeidealerne og
i fællesskab søge at efterlade verden bedre end vi fandt den.
Vi forventer, at du (I) aktivt vil gå ind i vort fællesskab og stræbe efter vores
fælles mål.
6-1-7
1995
GM:
Du (I) har i forberedelsen til denne aften bl.a. haft lejlighed til at overveje
formålet med spejder- og gildebevægelsen. Jeg vil derfor bede dig (jer - efter
tur, når jeg nævner jeres navn) om at rejse dig og kort fortælle os om
- dit syn på formålet med spejderbevægelsen samt
- dine forventninger til at blive gildebror.
GM:
Tak! (du (I) må gerne sætte dig (jer))
Det glæder os, at du (I) har søgt optagelse i vort gilde. Men før du (I) aflægger
gildeløftet, skal jeg gøre dig (jer) bekendt med de betingelser, vi forventer
opfyldt af gildets medlemmer.
I alle vore gilder er vi enige om at ville leve efter de grund-sætninger, som
Baden-Powell har bygget spejderbevægelsen på.
6-2-7
Hans ønske om at udvikle karakterstyrke og skabe gode borgere skal vejlede
os i arbejdet med os selv, og hans formaninger til alle spejdere om at vise
hjælpsomhed og møde deres omgivelser med et forstående sindelag må
bestemme vort forhold til vore medmennesker.
Spejderloven og gildeloven, er derfor fundamentet i alle gilder. Vi forventer af
dig (jer), at du (I) ikke alene inden for gildet, men også i din (jeres) daglige
færd overalt vil anerkende disse loves krav som bestemmende for dine (jeres)
handlinger.
Gildeloven fordrer en selvstændig stillingtagen til livets forskellige spørgsmål,
også de religiøse og de politiske. Hvad det religiøse angår, bør vi stræbe
oprigtigt efter at nå frem til et livssyn, en personlig stilling til grundlaget for vor
tilværelse - med al respekt for andres religiøse opfattelser. Med hensyn til det
politiske må vi aktivt tage ansvar for løsningen af de samfundsspørgsmål, der
præger vor tid - og som angår os alle.
1995
6-3-7
Som danske skal vi værne om vore nationale værdier.
Men vi må aldrig glemme, at både spejder- og gildebevægelsen grundlæggende
bygger på et verdensomspændende fællesskab.
Kansler, vil du læse gildeløftet.
1995
GK:
Jeg lover oprigtigt at stræbe efter
- at holde gildeloven,
- at hjælpe andre,
- at føre et Sct. Georgs sværd mod det onde i mig selv,
og for det, som efter min overbevisning er ret og rigtigt.
GM:
Skatmester, vil du forklare, hvorledes vi opfatter vort gildeløfte.
6-4-7
1995
GS:
Ved at holde gildeloven forstår vi, at vi vil udvikle os og leve op til kravet om
- at nå frem til en livsanskuelse, en personlig stilling til grundlaget for vor
tilværelse,
- at være præget af respekt, venlighed og hjælpsomhed overfor vore
medmennesker,
- at være til gavn for hele vort samfund.
Ved at hjælpe andre forstår vi, at den hjælpsomhed, som vi voksede op med
som spejdere, må blive en naturlig del af vores hverdag.
Ved at føre et Sct. Georgs sværd mod det onde i os selv, - og for det som
efter vor mening er ret og rigtigt forstår vi, at vi skal bekæmpe det onde
overalt - og først og fremmest hos os selv. I kampen for vor overbevisning
skal vi dog altid huske at respektere andres ret.
GM:
Har vi med disse ord krævet andet og mere af dig (jer), end du (I) med god
samvittighed kan gå med til, står det dig (jer) frit for at afstå fra optagelse.
Hvis ikke, træd da frem (en for en), ræk mig venstre hånd over gildeloven og
aflæg gildeløftet.
6-5-7
Herolden er rede til om nødvendigt at vise på plads.
GM:
NN, vil du love oprigtigt at stræbe efter
- at holde gildeloven (NN svarer)
- at hjælpe andre (NN svarer)
- at føre et Sct. Georgs sværd mod det onde i dig selv, - og for det som efter
din overbevisning er ret og rigtigt (NN svarer).
Jeg vil bede dig bekræfte løftet med din underskrift i gildeskråen.
GM modtager fra GS et gildetegn. som fæstnes med ordene:
Som et synligt bevis på, at du nu er gildebror, giver jeg dig gildetegnet. Bær det
altid, - og bær det med ære.
Gildekansleren overrækker gildebrevet.
Når alle er på plads:
1995
6-6-7
Væbneroptagelse
1995
7
Gildebrødre, der skal aflægge væbnerløftet, skal i god tid - senest 14 dage forud modtage deres væbnerspørgsmål. Dette bør ske i forbindelse med det sidste
væbnerforberedelsesmøde. Der bør normalt højst optages 3 væbnere i en gildehal.
Væbneroptagelse bør normalt ikke ske sammen med svendeoptagelser. Hvis det bliver
nødvendigt, skal svendeoptagelsen ske før væbneroptagelsen. Gildebrødre, der skal
aflægge væbnerløftet, går ind i gildehallen med øvrige gæster og gildebrødre. Der er
reserveret plads på 1. række. Efter gildemesterens velkomst sker væbneroptagelsen
således:
GS:
NN (og XX) skal i aften aflægge væbnerløftet.
Gildebror (-brødre), du (I) har nu haft lejlighed til gennem længere tid at
danne dig (jer) et indtryk af gildebevægelsen og dens arbejde. Du (I) er nu
beredt til at aflægge væbnerløftet.
Inden løfteaflæggelsen vil vi gerne høre dine (jeres) tanker om det (de)
spørgsmål, der er stillet dig (jer). Når gildemesteren nævner dit (jeres) navn,
bedes du (I) rejse dig (jer) og besvare det stillede spørgsmål.
Hvis en gildebror ikke magter at stille sig frem og tale til en forsamling, udelades sidste afsnit i GS
afsnit, og GM kan i stedet sige: NN har over for mig forklaret sit syn på...
1995
7-1-5
GM:
NN, du har haft lejlighed til at overveje flg. spørgsmål: …..
Alle svarer efter tur og sætter sig igen på plads.
GM:
1995
Da du (I) blev optaget i gildet, kom du (I) med i en kreds af mennesker, der
har rødder i spejderbevægelsen, og som har sat sig som mål bl.a. at hjælpe
andre.
At hjælpe andre er udtryk for en del af en livsholdning. Din (jeres)
livsholdning må naturligvis være et resultat af dine (jeres) egne tanker,
modnet gennem årene.
Som gildebror (-brødre) har du (I) pligt til at søge at uddybe din (jeres)
forståelse af de ideer, der danner grundlag for gildebevægelsen, så både
gildelov og gildeløfte vil komme til at præge dig (jer).
Du (I) skal i aften aflægge væbnerløftet. Før du (I) gør det, bør du (I) tænke
på, hvor let det er at aflægge et løfte, - og hvor svært det kan være at holde
det.
Når livet føles svært, håber vi, at du (I) kan finde støtte i vort gildefællesskab.
Kansler, vil du forklare, hvad vi venter af en væbner.
7-2-5
1995
GK:
Som væbner forventer vi, at du (I) vil deltage aktivt i gildets og gruppens
arrangementer. Vi håber at din deltagelse vil virke udviklende for din (jeres)
egen personlighed - og dermed bliver til gavn og glæde ikke alene for dig (jer)
selv, men også for dine (jeres) omgivelser.
Når vi taler om din (jeres) aktive indsats i gildets liv, bør du (I) vide, at vi
dermed pålægger dig (jer) et ansvar for gildets trivsel.
Blandt andet finder vi det naturligt, at du (I) påtager dig (jer) de tillidsposter,
du (I) før eller senere kan blive opfordret til at bestride.
GM:
Til kanslerens oplysning om det praktiske gildearbejde vil jeg gerne føje, at vi
betragter det at påtage os et ansvar som en vigtig del af det arbejde med os
selv, som vi aldrig må glemme.
Det er en af gildebevægelsens mange gode sider, at den muliggør
overensstemmelse mellem praktisk arbejde og livsindstilling.
7-3-5
I vort arbejde tilskynder vi alle gildebrødre til at erkende, at kun når man lever
efter sin egen overbevisning om, hvad der er rigtigt, kan man virkeligt leve på
en sådan måde, at man fylder sin plads i tilværelsen.
Vi må forstå nødvendigheden af, at vi bærer vor del af ansvaret i
gildebevægelsen og i samfundet, - at vi gør vores pligt før vi tænker på vores
ret.
Vi må være aktive og hjælpsomme og derved medvirke til at holde spejder- og
gildeidealerne levende.
For at kunne det, må vi overvinde os selv og være aktive - både i det praktiske
arbejde og i arbejdet med os selv. Dersom du (I) er enig(e) i, at dette må være
det naturlige grundlag for en gildebror, træd da frem, ræk mig venstre hånd og
aflæg væbnerløftet.
1995
7-4-5
GM:
NN, vil du love af al din evne
- at efterleve gildeløftet (NN svarer)
- at leve efter gildeloven som en ansvarsbevidst, hjælp som og nyttig borger
(NN svarer)
- at tage aktivt del i gildets arbejde (NN svarer)
Gildemesteren får væbnerbrevet af kansleren og overrækker det til væbneren. Væbneren
går på plads. Når alle er på plads:
Du (I) har nu fået overrakt dit (jeres) væbnerbrev som en bekræftelse på det
løfte, du (I) lige har aflagt.
I din (jeres) stræben efter at opfylde dette løfte, må du (I) huske, at vi
mennesker dømmes ikke alene efter, hvad vi gør, men også efter, hvad vi
undlader at gøre.
Vær tro mod det bedste i dig (jer) selv.
Vær tro mod vore idealer.
1995
7-5-5
Genoptagelse
1995
8
Den gildebror, der skal genoptages, indføres som gæst. Der er reserveret plads
på første række. Genoptagelse kan ske sammen med svende- eller
væbneroptagelse. Genoptagelsen sker efter en svendeoptagelse, men før
væbneroptagelse.
Gildehallen åbnes og efter GM velkomst:
GM:
NN, der tidligere har været gildebror i XX gilde, har ønsket atter at indtræde i
gildebevægelsen og har søgt optagelse i vort gilde.
NN, jeg vil bede dig rejse dig og fortælle os, hvorfor du ønsker at blive
genoptaget i gildebevægelsen.
Tak! Det glæder os, at du ønsker genoptagelse i gildebevægelsen, og vi håber,
at du vil tage aktivt del i gildets arbejde.
Jeg vil bede dig om, ligesom ved din optagelse, at træde frem foran højsædet,
række mig venstre hånd og aflægge gildeløftet påny.
1995
8-1-2
GM:
NN, vil du love oprigtigt at stræbe efter
- at holde gildeloven (NN svarer)
- at hjælpe andre (NN svarer)
- at føre et Sct. Georgs sværd mod det onde i dig selv, - og for det, som efter
din overbevisning er ret og rigtigt(NN svarer)
Jeg vil bede dig bekræfte genoptagelsen med din under-skrift i gildeskråen.
Som et synligt bevis på, at du nu er gildebror igen, giver jeg dig gildetegnet.
Bær det altid, og bær det med ære.
1995
8-2-2
Overførsel
1995
9
Den gildebror, der skal overføres, indføres i gildehallen som gæst.
Der reserveres plads på forreste række.
Overførsel kan ske sammen med svende- eller væbneroptagelse og genoptagelse.
I så fald sker overførsel efter svendeoptagelse og genoptagelse, men før væbneroptagelse.
Gildehallen åbnes, og efter GM velkomst:
GM:
Kansleren har meddelt, at NN fra XX gilde har ønsket at blive overført til
vort gilde. NN jeg vil bede dig rejse dig og fortælle os:
 Hvor længe - og i hvilket gilde - du har været gildebror? –
 Hvad mener du indtil nu at have fået ud af din tid som gildebror?
Tak! Det har glædet os, at du har ønsket at blive overført til vort gilde. Det er
for os et tegn på, at gildebevægelsen for dig har en sådan betydning, at du har
følt det naturligt at fortsætte dit gildeliv her, og vi håber at du også her vil
tage aktivt del i vort gildes arbejde.
1995
9-1-2
Vi vil gøre vort bedste for, at du må befinde dig godt her og blive glad for at
være i vort gilde. Jeg vil bede dig træde frem for højsædet.
NN, vil du love at møde gildebrødrene i dette gilde med oprigtighed og
brodersind (NN svarer)
Jeg siger dig tak for dit tilsagn og erklærer dig herved for overført til vort
gilde, og jeg byder dig samtidig velkommen.
Som bekræftelse på din overførsel beder jeg dig skrive under i gildeskråen.
1995
9-2-2
Sct. Georgs Gildehal
1995
10
1.
2.
3.
4.
Gildehallen åbnes på sædvanlig måde.
Evt. optagelse/genoptagelse/overførsel
Gildemestertalen
Sang/musik
GM
Oplæser Sct. Georgs budskabet.
GM
Lad os slutte vor broderkæde ved med venstre arm over højre at give
hinanden hånden og i fællesskab gentage vort gildeløfte.
Gildeledelsen bliver stående bag højsædet. og kæden sluttes rundt om højsædet.
GM
1995
Jeg lover oprigtigt at stræbe efter (gbr. gentager)
- at holde gildeloven (gbr gentager)
- at hjælpe andre (gbr gentager)
- at føre et Sct. Georgs sværd mod det onde i mig selv,
og for det, som efter min overbevisning er ret og rigtigt (gbr gentager)
10-2-1
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
1995
Sang/musik.
Evt. meddelelser.
Evt. indsættelse af ny GK og/eller GS jf. afsnit 11.
Evt. indsættelse af ny GM jf. afsnit 12.
Den nye GM taler.
Evt. indsættelse af ny(e) herold(er) jf. afsnit 13.
Gildehallen sluttes på sædvanlig måde.
10-2-2
Indsættelse af gildekansler og/eller Gildeskatmester
1995
11
GM:
I henhold til vort gildeting skal vi i aften indsætte ny kansler og/eller
skatmester. Det betyder også, at vi skal sige tak til XX og/eller YY
(GM takker de(n) afgående).
Jeg vil bede dig (jer) om at lægge embedstegnet på højsædet og - som din
(jeres) sidste embedspligt at føre NN (og PP) frem for højsædet.
Henter de(n) nyvalgte og bliver stående sammen med dem foran højsædet.
I henhold til gildetingets beslutning skal jeg indsætte dig NN som dette
gildes kansler - og dig PP som dette gildes skatmester.
Vil du (I) love i godt samarbejde med gildets mester at virke for gildets
fremgang og trivsel, og vil du (I) love oprigtigt at stræbe efter at lede det i
gildeløftets og gildelovens ånd - og i overensstemmelse med de givne love
og bestemmelser?
De(n) adspurgte svarer.
1995
11-1-2
Gildet byder dig (jer) velkommen til det hverv, du (I) nu går ind til, og vi
ønsker for dig (jer), at arbejdet må blive til gavn og glæde for dig (jer) selv og
vort gilde, og at du (I) altid i din (jeres) færd må være os alle et godt eksempel.
Indtag nu din (jeres) plads(er) i højsædet.
Afgående GK/GS tager plads i hallen.
Hvis der også skal indsættes ny GM kan alle blive stående.
1995
11-2-2
Indsættelse af Gildemester
1995
12
GM:
Kansler og skatmester, vil I føre vore nye gildemester NN frem foran
højsædet.
NN, i henhold til gildetingets beslutning skal jeg nu indsætte dig som dette
gildes gildemester.
Jeg overgiver dig ansvaret for, at gildet ledes i den rette ånd.
Gid klare tanker, en fast vilje og et ædelt sind i særlig grad må præge dig i dit
virke, så du med styrke kan lede gildet mod vore høje mål.
Som embedstegn overrækker jeg dig mesterkæden.
Den skal minde dig om, at du som gildets mester mere end nogen anden har
pligt til oprigtigt at stræbe efter i tanke, ord og handling at svare til, hvad dette
smukke Sct. Georgs symbol er udtryk for.
1995
12-1-2
Endelig overrækker jeg dig mesterens særlige værktøj, øksen.
Brug den med fasthed og myndighed, men altid i gildelovens ånd.
Gildebrødre, indtag nu jeres pladser i højsædet med ønsket om, at enighed og
fordragelighed må præge jeres arbejde.
Afgående GM tager plads i gildehallen.
1995
12-2-2
Indsættelse af Herold(er)
1995
13
GM:
GM: Vi skal i aften skifte stavherold (dørherold) og/eller fane-herold. Jeg
vil bede dig (jer) NN (og PP) træde frem foran højsædet.
HE efterlader heroldstav og/eller fane og går frem til højsædet.
Tak for din (jeres) indsats for vort gilde (....)
Jeg vil bede dig (jer) om at aftage embedstegnet og - som jeres sidste pligt føre XX (og YY) frem for højsædet.
Begge (alle fire) bliver stående ved højsædet.
Du (I) har på gildetinget givet tilsagn om at påtage dig (jer) heroldens
forpligtelser i vort gilde.
Som et synligt bevis på, at du (I) nu er gildets herold(er), overrækker jeg dig
(jer) embedstegnet.
1995
13-1-2
GM hænger heroldkæden om halsen på herolden(-erne).
Lad det minde dig (jer) om altid at gøre dit (jeres) bedste for i godt samarbejde
med gildeledelsen at føre gildet videre.
Efter et håndtryk går HE på plads.
1995
13-2-2
Eksempler på væbnerspørgsmål
Der bør være en idemæssig sammenhæng mellem de spørgsmål, der stilles ved
optagelser, og de arbejdstrin, som optagelserne giver adgang til.
Spørgsmålene til nye svende har relation til spejderarbejdet, og spørgsmålene til
vordende væbnere bør sigte dels på gildebevægelsen, dels på den enkeltes
livsindstilling og livsholdning. Spørgsmål af samfundsmæssig karakter anvendes alene
ved ridderoptagelsen.
De følgende eksempler på spørgsmål er kun forslag, og det er den enkelte gildemester
tilladt frit at forme egne spørgsmål.
Det tilrådes, at spørgsmålene udsendes i god tid, og at det samtidig betones, at der
forventes et personligt svar af en passende længde (ca. 5 minutter).
1.
2.
3.
4.
5.
6.
1995
Hvorledes gør man sin pligt mod sin Gud?
Hvorledes gør man sin pligt mod sit land?
Hvad vil det sige "at føre et Sct. Georgs Sværd"?
Hvilke menneskelige egenskaber, mener du, er særligt værdifulde?
Hvad forstår du ved en positiv livsanskuelse, og er det godt at sætte sig mål?
På hvilke måder mener du, at spejderbevægelsen og gildebevægelsen har hjulpet
dig i din personlige udvikling? Kan du nævne områder, hvor gildebevægelsen
kunne gøre mere?
14-1-2
7.
Du har været spejder og er gildebror, hvad mener du, er fælles for de to
bevægelser, og hvori består forskellen?
8. Som gildebror er du medlem af et broderskab, hvad forstår du ved det, og
hvordan mener du, vi i praksis kan efterleve dette?
9. Hvorledes mener du, at du kan vise respekt for det, der har værdi for andre,
uden at gå på akkord med dine egne tanker?
10. Hvad kan du gøre for at gøre livet gladere og lysere for andre?
11. Hvad vil du lægge i vort gamle motto: "Vær beredt"?
12. Bør man altid lade andre mennesker have deres meninger i fred?
1995
14-2-2