Håndbog for gildeledelser eget gilde og gildebevægelsen (distrikt, landsgilde og ISGF) at kende. PERSONLIG UDVIKLING – svend, væbner og ridder 1. Indledning Det er en del af vores idegrundlag og formål, at gildets medlemmer i fællesskab arbejder med personlig udvikling. Det er derfor også gildeledelsens opgave at inspirere gildets medlemmer til aktiv deltagelse i denne proces. Måske er det på sin plads først at fundere lidt over, hvad vi egentlig forstår ved personlig udvikling, idet det jo ikke er et særlig præcist defineret begreb. Lidt firkantet kan man inddele begrebet i to faser: 1. Tilegnelse af ny viden, information og færdigheder. 2. Anvendelse i praksis af det tilegnede stof. En eller anden klog person har engang sagt, at gammel bliver man først den morgen, hvor man vågner og beslutter sig for ikke at ville lære noget nyt i løbet af dagen. Og det er jo sandt at vi alle stadig kan lære og prøve noget nyt i den livslange udviklingsproces. Men når vi tilegner os noget nyt, skal det jo også helst bruges til noget. Det er vel de færreste, der anskaffer sig en bil og betaler vægtafgift – bare for at opstalde den i garagen. Derfor bør vi i gilderne lægge vægt på at udnytte de ressourcer, som vi allerede har – og som vi i udviklingsprocessen tilegner os. Alle aktive mennesker udvikler sig løbende i deres samvær med andre mennesker. Vi bliver dagligt klogere på vores familie, venner og arbejdskolleger. Vi læser bøger og aviser og deltager i diskussioner. Hertil skal vi så forsøge at styrke processen i vort gildeliv – også ud over det almindelige samvær i gilde, gruppe og laug. Ofte fokuseres der på at informationen går fra gildet (gildevejlederen, gruppen, gildeledelsen og uddannelsesmedarbejderen). Men det er lige så vigtigt at få spørgsmål, kommentarer og ideer fra nyoptagne (svendene). De ser jo på gildet med friske øjne og kan med deres ideer tilføre gildet en ny dynamik. I nogle distrikter har man med succes lagt svendeorienteringen i distriktsregi. Kursusudvalget har udarbejdet en vejledning til støtte for gildeledelsen og andre ansvarlige for modtagelse og indslusning af nye medlemmer: ”Instruktørhæfte – optagelsesudvalg og svendeorientering”. Hæftet kan hentes på hjemmesiden eller rekvireres på landsgildekontoret. Gildeledelsen opfordres til at kontakte kursusudvalget (Landsgildets uddannelsessekretær), hvis der opstår spørgsmål eller ideer til forbedring af hæftet. Trin II – væbner Normalt vil et medlem efter ca. 1 år i gildet være godt i gang med gildets praktiske arbejde og dermed også rede til næste trin i udviklingsprocessen. Det forventes, at man efter ca. 1 år lader sig optage som væbner. Det skal understreges, at denne tidsbestemmelse bør tolkes fleksibelt. Der bør tages hensyn til det enkelte medlems situation og i øvrigt også gildets program. Det afgørende i processen er væbnerforberedelsen. 2. Arbejdstrin Gildernes tre arbejdstrin, svend, væbner og ridder, er et vigtigt middel i arbejdet med den personlige udvikling. Trin I – svend Dette trin er en ment som en indkøringsperiode, hvor nye medlemmer efter optagelsen lærer både Det skal dog understreges, at svendetrinnet ikke er en prøvetid. Fra det øjeblik, man bliver optaget, er man fuldgyldigt og ligeværdigt medlem af gildet. Kursusudvalget har også udarbejdet et instruktørhæfte som vejledning for denne forberedelse ”Væbnerforberedelse”, som også kan hentes på hjemmesiden eller rekvireres på landsgildekontoret. Væbnerforberedelsen er mange steder samlet i distriktsregi under distriktets uddannelsessekretær. Sct. Georgs Gilderne i Danmark Februar 2012 Afsnit 3 – 4 Side 1 Håndbog for gildeledelser Som en symbolsk afslutning på forberedelsen aflægges væbnerløftet i en gildehal. Væbneroptagelsen er et udtryk for at man har taget et skridt fremad i sin personlige udvikling – og måske fået en yderligere dimension i sin personlighed. Væbnerløftet giver ikke større prestige eller flere rettigheder, men forhåbentlig større ansvar for gildet og samfundet. Trin III – ridder Riddertrinnet er sidste trin, og man kan vælge at lade sig optage – normalt efter 5 år som væbner eller 1 år i gildeledelse. Nøjagtigt som for væbnertrinnet er det selve ridderforberedelsen, der er det afgørende i processen. Den gennemføres af medlemmer, der selv er riddere – og derfor normalt i distriktsregi. Kursusudvalgets ”Ridderforberedelse” giver vejledning til forberedelsen. Som afslutning på træningsforløbet aflægges ridderløftet i en gildehal – normalt en distriktsgildehal. Det skal understreges, at det til formålet udarbejdede ritual ikke er hemmeligt, og det er heller ikke forbeholdt riddere at overvære optagelsen. Tværtimod vil det være en fornem gestus overfor kandidaterne, at flest muligt kan blive beriget af de riddersvar, der altid er lagt meget hjerteblod i. Som ridder forventes man at tage selvstændige initiativer til at arbejde for gildeidealerne – både personligt og sammen med gildets øvrige medlemmer. Afslutningsvis skal det understreges igen, at den personlige udvikling ikke stopper, når man når 3. trin. Selvom vi pt. ikke har flere formaliserede trin, så fortsætter vi udviklingen, dels igennem det praktiske gildearbejde, dels ved at tage aktivt del i vores samfund. Vi skal også huske på, at vi ingenlunde har patent på at arbejde med personlig udvikling. I al omgang med andre mennesker (i og udenfor gilderne) er der rig mulighed for at lære nyt. Det er kun et spørgsmål om at have antennerne ude og være modtagelig. Sct. Georgs Gilderne i Danmark Februar 2012 Afsnit 3 – 4 Side 2