1. No category

• Det sociale netværk
• Gildernes højskole 2012 - 2013
• Det hedder da Sydslesvig!
Sct. Georg
MEDLEMSBLAD
FOR
SCT. GEORGS
GILDERNE
I DANMARK
79. ÅRGANG
4
NUMMER
August
2012
Landsgildeledelsen
Arrangementer på landsplan
LandsgildemesterLoneErkmann
Munkebanken 5, 4681 Herfølge
Tlf. 56 65 07 06
lgm@sct-georg.dk
8.september2012
Udviklingsmøde, KU og DUS,
Hotel Postgården, Fredericia.
LandsgildekanslerKjeldKrabsen
Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg
Tlf. 86 53 81 88
lgk@sct-georg.dk
LandsgildeskatmesterPaulaMikkelsen
Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev
Tlf. 97 54 51 50
lgs@sct-georg.dk
22.-23.september2012
Gildemesterstævne på Hotel Trinity, Fredericia
3.-5.maj2013
Gildernes Højskole, Rødding Højskole
21.-22.september2013
LGT 2013, Slesvig
Internationale arrangementer
InternationalsekretærAnneHaastrup-Nielsen
Esrumvej 261, 3000 Helsingør
Tlf. 49 29 91 10
lgis@sct-georg.dk
UddannelsessekretærStenFrost
Baldursgade 65, 6700 Esbjerg
Tlf. 75 12 66 77
lgus@sct-georg.dk
PR-sekretærGerdaAbildgaard
Frisenborg Alle 3, 7430 Ikast
Tlf. 97 19 63 11
lgpr@sct-georg.dk
4.-8.september2013
Europakonference, Stockholm og Helsinki
2013
ISGF 60-års jubilæum
2014
Verdenskonference, Sydney, Australien
Hvis du vil vide mere om de forskellige
arrangementer - så kontakt landsgildekontoret.
Øvrige landsgildeadresser side 22-23
RedaktørafSct.Georg
Ingrid Danstrup
Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft
Tlf. 40 11 92 49
redaktionen@sct-georg.dk
Bladet udsendes 6 gange årligt:
Læs om …
omkring den 10/2, 10/4, 10/6,
10/8, 10/10 og 10/12.
What’s on international ..........
Kursusudvalget .......................
Landsgildeting 2013 ...............
Gilderne og de andre...............
Fra gildebror til gildebror ........
Opslagstavlen .........................
Navnestof ...............................
Deadline: Den 10. i måneden forud
SCT.GEORGSGILDERNESKONTOR:
Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K
Telefon/fax 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51
Internet www.sct-georg.dk
kontoret@sct-georg.dk
Kontortid tirsdag og torsdag 10-12
Mail modtages døgnet rundt
Kontorleder Kirsten Christensen
Forsiden:
Så lød startskuddet til Spejdernes Lejr 2012
Foto: Ole Rafn
Oplag: 4.700 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280
Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter
2
4
6
9
10
15
20
21
Det sociale værdibehov
Af Paula Mikkelsen, Landsgildeskatmester
Det sociale værdibehov kan kun dækkes i små
personlige grupper, hvor mennesker kender
hinanden og sætter pris på hinanden.
Sådanne grupper er ret stærkt udviklet hos
os og det medfører, at vi lever over hungertærskelen for dette behovs vedkommende.
Lad os forestille os, at et menneske er sådan
stillet, at ingen bryder sig om ham/hende.
Overalt, hvor han kommer, ser de andre
surt til ham. De vil hellere undvære hans
tilstedeværelse. Ingen har brug for ham.
Han er venneløs og må føle sig overflødig i
tilværelsen.
I en sådan situation vil hans sociale værdibehov være så stærkt udækket, at det måske
kan føre til, at han begår selvmord. Eller måske
vælger han i stedet at trække sig til-bage til en
eneboertilværelse sammen med dyr. Dyrenes
kærlighed skal så erstatte den menneskelige
kærlighed, som han ikke kan få.
Vi bliver syge, hvis vi får for få vitaminer i
vor kost. Og på samme måde bliver vi syge,
når vores sociale behov ikke dækkes, men da
bliver vi socialt syge. Vi bliver langt dårligere
samfundsbrugere, end vi behøver at være.
Vore sociale behov er medfødte; men for at
dække dem, må vi oversætte dem til konkrete
ønsker, som vi derefter kan arbejde på at få
opfyldt. Ønsker er imidlertid aldrig medfødte.
De er tillærte og varierer fra person til person.
Fra kultur til kultur. Og her kommer nu det
vanskelige ind, at vi kan tage fejl i oversættelsen, sådan at vi ønsker os noget, der slet
ikke dækker behovet. Det gør vi tit på de sociale behovsområder.
Det sociale værdibehov kan simpelthen ikke
dækkes med noget, der kan købes for penge.
Det kan købes i varme personlige grupper.
Det er her gruppearbejdet i Sct. Georgs Gilderne kommer ind.
Vi er en bevægelse, hvor rummeligheden er
stor.
Der er plads til at modtage en ny gildebror,
som på en eller anden måde er anderledes end
normalen.
Lad os huske vore idealer og være åbne og
rummelige over for alle mennesker, vi møder
-både i vores hverdag og i gilderne.
Lever vi så op til det, eller slynger vi om os
med tomme ord?
Jeg håber, at vi husker, at vi i vort daglig virke
skal leve op til vore idealer.
3
What’s on international …
27. Nordisk Baltisk Træf i Litauen
14. - 17. juni 2012
Af Anne Haastrup-Nielsen, Landsgildets Internationale sekretær
Litauens gildebevægelse havde påtaget sig at
arrangere Nordisk Baltisk Træf 2012.
Informationerne havde været lidt længe
undervejs, men i februar skete der endelig
noget.
Et flot program blev rullet ud med tilmelding,
registrering, udflugtsmuligheder m.v.
Opholdet skulle finde sted i Birštonas, beliggende ca. 30 km syd for Kaunas i et naturskønt område omkring floden Nemunas.
Vores hotel var det første moderne boligkompleks til ældre medborgere i Litauen og
de baltiske lande.
Det var rigeligt udstyret med faciliteter til
svømning, spa, massage og afslapning.
Fuglesang og klokkefrøer var naturens daglige
akkompagnement.
Bortset fra en enkelt tropelignende regnbyge
hver dag, havde vi fantastisk godt vejr med
megen sol.
Programmet var afslappet med
• Ankomst - velkomstmiddag og
interkulturel aften.
Her blev der spillet og danset, og publi kum blev budt op til dans og deltog efter
instruktion.
• Udflugt til friluftsmuseet Rumsiskes med
mulighed for tilvalgte aktiviteter i ar bejdende værksteder såsom pottemageri,
ravslibning, lysestøbning, brødbagning
eller udendørs konkurrencer.
• Udflugtsdag med valg mellem Kaunas
eller Trakai og Vilnius.
• Lejrbål
98 deltagere var tilmeldt - fra Danmark, Finland, Norge, Sverige og Island.
Herudover deltog gæster fra Holland, Tyskland, Portugal og Østrig.
4
Temaet for træffet var Venskabsbånd.
Vi blev fint modtaget i lufthavnen i Vilnius
af to spejdere, som var behjælpelige med
at få os ombord i en bybus, som kørte os
til busterminalen, hvorfra vi kørte med en
ordinær bus til Birštonas.
Her blev vi afhentet af hotellets personale.
Spejderne venter sammen med os
på bybussen til busterminalen
Spejderne var til stor nytte, for vi havde ikke
mange chancer med det litauiske sprog. Her
hjalp paletten af tillærte sprog ikke meget.
Litauens planlægningsteam,
international sekretær Dalia yderst til højre
På den interkulturelle aften kunne vi i år fejre
Litauens gildebevægelse, som blev optaget
for 10 år siden, og Bjørg afleverede et billede
heraf. Både Bjørg og Harald fra Norge var
også med dengang.
Litauen har gennemlevet en omtumlet
tilværelse styret af nabolandene.
I 1990 blev Litauen selvstændigt og i 2004
optaget i EU og NATO.
I 2009 blev Vilnius udråbt til europæisk
kulturby.
Centrum i Europa ligger lidt nord for
Vilnius.
I dag har Litauen verdens 8. hurtigst
voksende økonomi.
Vi sang sange kendt af de fleste af os fra
Norden.
Bjørg overrækker et billede i anledning
af 10 året for Litauens gildebevægelse.
Fra ISGF deltog Mida Rodrigues (formand
for Verdenskomiteen) og Harald Kesselheim
(medlem af Verdenskomiteen).
Her blev informeret om den kommende
Europakonference næste år i Skandinavien,
og der blev slået et slag for Twinning.
Endvidere blev brugen af ISGF’s hjemmeside
demonstreret.
Bjørg Walstad, Norge, er ny formand for
International Ambassadors Guild og kunne
byde velkommen til to nye medlemmer.
Vores traditionsrige dyst i Skotthellekastning,
som var planlagt at finde sted på Frilandsmuseet, måtte i år udgå på grund af
tordenvejr. Vandrepokalen er kommet med
til Danmark, parat til at indgå i en ny dyst i
2015, hvor Danmark er vært for 28. Nordisk
Baltisk Træf.
På Frilandsmuseet Rumsiskes,
madpakkerne deles ud
Bålet tændes - med i ceremonien var
aske fra bålet på Åland i 2009
På den sidste aften afholdt vi lejrbål og med
i ceremonien var aske fra bålet på Åland i
2009.
På vej til besøg på borgen Trakai
5
Nyt fra Kursusudvalget
Gildernes Højskole 2012 - 2013
fra Højskolegruppen ved Margrethe Gybel og Sten Frost
Hermed indbyder Højskolegruppen til den
syvende højskolesæson.
Højskolesæsonen starter den 1. oktober 2012
med afslutning den 5. maj 2013 og indeholder
tankevækkende og provokerende oplæg, debat,
brevvekslinger med partnergrupper og en
helstøbt højskoleweekend.
Fællesskabsbegrebet, som vi endevendte i forrige
sæsons tema Du og jeg, indbyder til et nyt tema
med stor spændvidde, nemlig spørgsmålet:
Er det personlige ansvar personligt eller fælles?
I overvejelserne frem til denne højskolesæson har vi undret os over, hvad ansvar egentligt er.
Er det noget personligt, eller er det noget, der udvikles og forvaltes i et fællesskab?
Hvad mener vi, når vi siger, at vi må stå til ansvar for vore handlinger?
Spørg, hvad du kan gøre for samfundet i stedet for at spørge, hvad samfundet kan gøre for dig! Den
sætning har vi i den seneste tid hørt fra politisk hold mange gange.
Hvorfor er det nødvendigt at stille dette spørgsmål? Der er i tiden opstået en tro på, at samfundet
nok skal klare alting for os, og at det også, når noget går galt, er samfundets skyld. Ansvaret synes
ofte at være overtaget af dette samfund. Hvad så med det personlige ansvar? Hvad skal det bruges
til? I de værste stunder kan man næsten tro, at det skal bruges på mig selv! Jeg skal skaffe mig flere
penge og mere magt. Grådighed har mange steder overtaget det ansvar for andre, som burde være
grundlæggende for alle. Hvad stiller vi op med det? Hvordan ændres denne egoisme, som gennemsyrer
samfundet mange steder? Kan vi stille noget op overhovedet?
Teologiske, moralske, politiske og sociale tænkere har i århundreder kredset om begrebet ansvar.
Nogle mennesker har isoleret sig for så kun at skulle tage eget ansvar. Andre har givet afkald på det
personlige ansvar for at leve kollektivt. Få har, som præsident Mandela og Burmas Aung San Suu Kyi,
taget ansvar trods manglende frihed.
Er samfundets fundament bygget af den enkeltes personlige ansvar? Smuldrer fundamentet, og bringes
samfundet i ubalance, hvis vores personlige ansvar tørrer ind?
I Sct. Georg, juninummeret, præsenterede vi oplægsgiverne / foredragsholderne, nemlig:
Højskoleforstander, magister i historie og filosofi Mads Rykind-Eriksen, som skriver det første
debatoplæg. Det sendes ud til højskoledeltagerne omkring 1. oktober 2012.
Religionsforsker, billedkunstner og forfatter Iben Krogsdal skriver andet oplæg, som udsendes
omkring 1. december 2012.
Rådsformand, lektor i psykologi og filosofi Jacob Birkler skriver det tredie debatoplæg, som
udsendes omkring 1. marts 2013.
De tre oplægsgivere vil med tre forskellige og skæve vinkler angribe temaet, og der er ingen tvivl om,
at der vil blive provokeret til gode debatter.
6
Ideen i højskoleforløbet er, at de skriftlige oplæg debatteres
i grupper, og gruppernes kommentarer/konklusioner udveksles skriftligt med partnergrupper et andet sted i landet.
Gildernes Højskole
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Højskolegruppen har
et godt tilbud til dig
Artikellæsning i din egen
lænestol
Diskussion i din egen
højskolegruppe
Diskussion med en
partnergruppe
Foredrag på Gildernes
Højskole
Debat på Gildernes
Højskole
Film på Gildernes
Højskole
Samtale på Gildernes
Højskole
Samvær på Gildernes
Højskole
Ønsker du dig mere på
Gildernes Højskole, så
føj til listen - næsten alt
forefindes nemlig i
Gildernes Højskole
Den rette højskole
med de skæve vinkler
Klip kuponen ud eller tag en
fotokopi.
Send kuponen med tilmelding, så den er landsgildekontoret i hænde senest den
15. september.
Husk overførsel pr. giro eller
bank skal indeholde afsendernavn.
Der afsluttes med en weekend den 3. - 5. maj 2013 i et rigtig
godt højskolemiljø - Rødding Højskole, hvor deltagerne
mødes med hinanden og forfatterne til oplæggene. Fredag
aften vil være dedikeret til møde med partnergrupperne.
Lørdag er den store foredragsdag. Vi afslutter dagen med en
festmiddag, og vi vil markere Danmarks befrielse. Søndag
afslutter vi med indledningsforedrag til den kommende
højskolesæson og til slut en frokost.
Hvem kan modstå denne fristelse til at debattere, høre gode
foredrag, give sin mening til kende og i det hele taget være
med i et godt samvær?
Ægtefæller, der ikke er gildemedlemmer, er meget velkomne til at deltage.
Der er mulighed for, enten som enkeltperson eller som en
gruppe, at deltage i højskoleforløbet uden at deltage i den
afsluttende weekend. Deltagelse på denne måde kan være
med eller uden partnergruppe.
Tilmelding til Gildernes Højskole
Tilmelding kan foretages enkeltvis eller gruppevis. Ønsker
man at deltage alene, finder Højskolegruppen deltagere i
nærheden, som man kan kobles med, hvis der er ønske om
det.
Kapaciteten i weekenden er 150 deltagere. Det er derfor
nødvendigt at anvende først-til-mølle princippet. Ingen har
på forhånd haft mulighed for at tilmelde sig.
Brug tilmeldingskuponen fra Sct. Georg. Kuponen findes
også elektronisk på hjemmesiden i fanebladet Aktiviteter
og laug - Højskolen. Eller send en mail. Hvis der anvendes
mail, så skal denne indeholde de samme oplysninger, som
indgår i kuponen på næste side.
Er der særlige forhold, som Højskolegruppen skal tage
hensyn til, så vedhæft en seddel eller skriv det i mailen. Det
kan være et særligt ønske om gruppedannelse eller kobling
til partnergruppe.
Mere praktiske forhold i forbindelse med transport og
indkvartering vil vi håndtere, når deltagerlisten er udarbejdet
og grupperne er dannet.
Af kapacitetsgrunde er det sådan, at vi indkvarteres på
dobbeltværelser. Kun i helt ekstraordinære tilfælde kan der
ydes enkeltværelse.
7
Pris og betaling
Prisen for deltagelse i Gildernes Højskole er kr. 1.950.
Prisen inkluderer oplæg og weekend, dog ikke drikkevarer til måltider, transport og linned. Transport
fra og til Vejen Station / Rødding Højskole er dog inkluderet.
Beløbet betales med kr. 450 ved tilmeldingen, og med kr. 500 ved udsendelsen af hvert af de tre
oplæg.
Ved ønske om deltagelse uden den afsluttende weekend, skal der ikke bruges tilmeldingsblanket, men
send i stedet et brev eller en mail til landsgildekontoret.
Prisen for deltagelse i Gildernes Højskole uden deltagelse i den afsluttende weekend er kr. 550.
Startbeløbet betales senest den 15. september sammen med tilmeldingen.
De tre oplæg vedlægges girokort, som skal være indbetalt senest månedsdagen efter modtagelsen.
Tilmelding er bindende.
Læs mere på Sct. Georgs Gildernes hjemmeside www.sct-georg.dk, hvor der findes et faneblad med
Gildernes Højskole.
Tilmeldingsblanket Gildernes Højskole 2012 - 2013
Navn
Adresse
Postnr. og by
Gilde
Telefon
Mail-adresse
Sæt X
Tilmelding alene, i gruppe sammensat af KU
Indbetalt startgebyr 450 kr.
Antal
Tilmeldt som gruppe / antal medlemmer
Indbetalt startgebyr for gruppe = antal * 450 kr.
Startgebyr er
Vedlagt i check
Indbetalt på girokonto 6 00 13 51
Indbetalt i Danske Bank, reg. 4180 kto. 4180 213791
Tilmelding er bindende
Deltager i gruppe med (navn og gilde):
NB: Der skal udfyldes og indsendes tilmeldingskupon for hvert enkelt medlem.
8
Sæt X
LGT 2013
Det hedder da Sydslesvig!
Af Ami Jessen, DUS, Sønderjyllands Distrikt
”Skal vi tage en tur til Tyskland for at købe
ind?” hører jeg ofte venner og bekendte, ja
selv familie sige, når jeg er sammen med dem
i Danmark. Jeg studser hver gang og får et
lille stik i hjertet. Kun et lillebitte, men det
er der hver gang. ”Det hedder da Sydslesvig!”
tænker jeg, ”Ved de ikke det?” Naturligvis har
de ret, sådan rent juridisk. Vi sydslesvigere
bor i Forbundsrepublikken Tyskland, de fleste
er tyske statsborgere, men for os danske sydslesvigere er det nærmest helligbrøde at kalde
vores hjemstavn for andet end Sydslesvig.
For mange af os fylder bevidstheden om at
tilhøre det danske mindretal særdeles meget
i vores hverdag, sommetider måske endda for
meget, synes nogen, men sådan er det, når det
at bo i Sydslesvig, at være tysk statsborger og
samtidig at føle sig som dansker er en absolut
hjertesag. Dermed være ikke sagt, at de fleste
rigsdanskere med dansk pas i Sydslesvig ikke
også føler sig som danske sydslesvigere, og
at vi står sammen last og brast i det danske
arbejde.
”De må da vide, at de tager til et gammelt
dansk land!” tænker jeg videre. ”Har de ikke
hørt om danskernes grænsevold Dannevirke
nede ved Slesvig? Kender de ikke Danmarks
ældste by Hedeby? Har de ikke hørt om
Knud Lavard, der var hertug over Slesvig og
samtidig vendernes og obodritternes konge.
Ved de ikke, at vores egen Knud Lavard blev
myrdet af sin fætter Magnus i Haraldsted
Skov på Sjælland den 7. januar 1131? Ved de
mon heller ikke, at Kong Niels blev myrdet i
Slesvig den 25. juni 1134?” Det var Slesvigborgerne, der myrdede ham som hævn for
Kong Niels’ søn Magnus’ mord på deres
elskede Knud Lavard. ”Er det ubekendt, at
Dronning Margrethe I tit sejlede til Flensborg
for at bo på Duborg-Slot, og at det i år er
600 år siden, at hun døde som følge af pest
på sit skib i Flensborg Fjord - et sagn siger,
at det var på Lille Okseø i Flensborg Fjord?
Har de mon heller ikke hørt om krigen i
1864, da Danmark mistede hertugdømmet
Slesvig til Preussen?” Indtil den tid havde
Flensborg udelukkende været en dansk by,
den tredjestørste by i Danmark, der havde
ugentlige sejlforbindelser med postbåden til
og fra København. En rute H. C. Andersen
meget ofte benyttede. Hvis man ikke ved alt
det, jeg har nævnt og meget, meget mere, ja
så må man da kunne se det på stednavnene,
at Sydslesvig har danske rødder. Det vrimler
med byer, der ender på -rup, -drup og
-strup, -lund, -bøl, -lev, -um, -ing ligesom
i Danmark, og by-endelserne er der rigtig
mange af. Nogle navne er blevet lidt fortysket.
Her kan jeg nævne Schuby, som har heddet
Skovby i dansk tid. Vi har Medelby, Weseby,
Gammelby, Haddeby, Fleckeby (Flækkeby),
Owschlag (Okslev), Viöl (Fjolde) Berend
(Bjernt), Harrislee (Harreslev), Sörup (Sørup),
Süderbarup (Sønder Brarup), Schleswig
(Slesvig), Wanderup (Vanderup) og mange,
mange flere. Og meget tydeligt findes disse
bynavne kun ned til en bestemt sydgrænse,
nemlig den gamle sproggrænse mellem dansk
nord for og slavisk og tysk syd for. De danske
skoler og foreninger i Sydslesvig bruger de
gamle danske stednavnebetegnelser, og i en by
som Flensborg bruger det danske mindretal
også de danske gadenavne som Storegade,
Skibbroen, Nørreport, Nystaden osv. Man
kan også bare gå en tur over kirkegårdene
i Sydslesvig og se de mange efternavne, der
ender på -sen. Der er Hansen og Jensen,
Petersen og Jessen og mange flere.
Genforeningshåb? Enhver har jo lov til at
håbe sådan rent privat, men spørgsmålet
er ikke aktuelt lige nu. I hverdagen lever
flertals- og mindretalsbefokningen og friserne
for hinanden og med hinanden i gensidig
respekt, men genforeningshåbet kan jo også
fortolkes som ønsket om en styrkelse af de
nære forbindelser, det danske mindretal har
med landsmændene i Danmark.
9
Gilderne og de andre
Det går bare derudad
Af Jonas B. Whitehorn, Kommunikationskonsulent, KFUM-Spejderne
Foto: Thomas W. Steenberg
KFUM-Spejderne går frem for tredje år i
træk, og fremgangen skyldes især, at flere børn
og unge vil være spejdere.
Tendensen er den samme
for hele spejderbevægelsen,
som går frem samlet set.
“Medlemsfremgang er en
uvurderlig anerkendelse af den indsats, vi
som ledere lægger i det frivillige arbejde.”,
fortæller formand Lars Kjeld Jensen. “De
seneste tre år med medlemsfremgang har
for alvor givet mig en tro på, at vi igen er
på vej i den rigtige retning. Som frivillige
ligger vores belønning i at opleve, hvordan
vores medlemmer udvikler sig igennem vores
arbejde, og når der kommer flere til, bliver vi
bekræftede i, at vi er på rette spor.”
Hos KFUM-Spejderne forventer man en
fortsat medlemsfremgang; ikke mindst fordi
der er indført familiespejdere, hvor 3-6
årige laver aktiviteter sammen med deres
forældre. Mere end 45 grupper er således i
gang med at starte familiespejderarbejde. For
at understøtte rekrutteringsindsatsen i grupperne og brede den ud til endnu flere er der
udviklet et nyt rekrutteringsmateriale med
temaet Vi ser det store i det små. Det har
været meget efterspurgt og er brugt overalt i
landet.
10
Tunesien
KFUM-Spejdernes samarbejde med det tunesiske spejderkorps tog en ny drejning efter
revolutionen i Tunesien i 2011.
Hovedbestyrelsen besluttede hurtigt, at
den nye situation skulle udnyttes til at gøre
samarbejdet endnu mere intensivt, og med
penge fra bl.a. Udenrigsministeriet er KFUMSpejderne nu i gang med to store projekter i
Tunesien.
I projektet Future Leaders of Tunisia samarbejder KFUM-Spejderne i Danmark og Les
Scouts Tunisiens om at styrke civilsamfundet
i Tunesien efter Jasmin-revolutionen. Samarbejdet fokuserer de på at skabe jobmuligheder og er med til at gøre Tunesien et
attraktivt sted for unge at bo. Det sker ved
at give de unge redskaber til at forme deres
liv, som de selv ønsker og klæde dem på til
at bære Tunesien til velfungerende demokrati
og økonomisk bæredygtighed.
Samtidig rejser to danske og to tunesiske
ungdomsledere fra by til by i Tunesien i
projektet Reaching Out. I hver by besøger
de skoler, institutioner eller spejdergrupper,
og inspirerer til nye måder at arbejde og lære
på med aktiviteter med baggrund i dansk og
tunesisk kultur og spejderarbejde.
På skolerne handler aktiviteterne primært
om demokratiudvikling og -forståelse, og
lærerne er især interesserede i, hvordan leg
og fysiske aktiviteter kan inddrages i læringsprocessen. I spejdergrupperne er både
demokrati, samarbejde og spejderarbejde
på programmet. Det sker f.eks. med aktiviteten Democratic Chef, der har fokus
på samarbejde og demokratiske processer.
Deltagerne skal lave mad, hvor de ud fra
50 ingredienser vælger 10. Det skal føre til
selvopfundne retter, alt imens facilitatoren
kan indføre forskellige regler, f.eks. at alle
kun må bruge venstre hånd.
Foto: Jonas B. Whitehorn
Spejdernes Lejr 2012
Økodagen
Lige nu er blikket rettet mod Spejdernes
Lejr 2012. Som den største lejr nogensinde i
Danmark er projektet udfordrende og lærerigt
på alle niveauer. Lokalt giver samarbejdet i
lejrens kvarterer, der er kommunebestemte,
anledning til en mængde nye samarbejder på
tværs af spejderkorps. Samarbejdet betyder
en styrket spejderbevægelse i den enkelte
kommune, og der er store forventninger til,
at lejren på den måde kan gøre nye samarbejdsprojekter mulige.
Foto: Jonas B. Whitehorn
16 spejdergrupper er netop vendt hjem fra
aktivitetsdag i forbindelse med Økodagen.
Over de sidste år har mere end 75.000
danskere mødt KFUM-Spejderne på gårde
rundt om i landet i forbindelse med Økodagen
og Åbent Landbrug. Det er Arla, der har
inviteret spejderne med til arrangementet,
og på den måde har spejdergrupperne fået lov at udfordre børnefamilier med forhindringsbaner, halmlegepladser og andre
aktiviteter.
Foto: Jonas B. Whitehorn
På gensyn på Spejdernes Lejr 2012
11
Gerda, distriktskoordinator i Ikast:
En gammel spejder giver aldrig op
Gerda Abildgaard står ikke helt alene, når
Landsindsamlingen løber af stablen i Ikast
til efteråret. Hun har bred opbakning fra
ægtefællen Per samt gildebrødrene, når indsamlere skal rekrutteres og ruter fordeles.
Gildebrødrene har siden 2004 stået for Landsindsamlingen - og gør det igen til efteråret.
Landsindsamlingen er ét af gildernes årlige
projekter og ikke uden grund. SGG er medlemsorganisation af Dansk Flygtningehjælp
og støtter op om indsatsen på flygtningeområdet. I Ikast har SGG haft ansvaret for
Landsindsamlingen siden 2004 med Gerda
og Per i spidsen.
Hjælpsomheden belønner sig, som enhver
spejder ved, ikke kun på landet, men også hos
de unge, hvor SGG også gør en ekstra indsats.
”Vi har stor glæde af to ungdomsskoler i vores
kommune. De er altid med, hvis datoen ikke
lige falder sammen med hjemrejseweekend.
Ungdomsskolerne får både leveret og afhentet
materialet, så de kun skal koncentrere sig om
at få de unge mennesker ud på ruterne.”
Fokus på indsamlernes oplevelser
Indsamlerne er i fokus i Ikast, og det er ikke
en tilfældighed ifølge Gerda: ”Det er vigtigt
at forkæle de trofaste indsamlere, så de kommer igen år efter år.” Gerda og gildebrødrene
gør derfor meget ud af at få indsamlerne til at
føle sig værdsat.
Det er vigtigt at tilbyde indsamlerne et talerør
og virkelig være interesseret i, hvad de har at
sige. ”På selve indsamlingsdagen er det vigtigt, at der er nogen til at snakke med indsamlerne, når de kommer retur, give dem
noget at drikke, lidt frugt eller slik og for alt i
verden høre, hvordan det gik på ruten.
Indsamlerne vil gerne dele deres positive såvel
som negative oplevelser med os,” fortæller
Gerda, som altid ser frem til at høre om dagens små og store begivenheder på ruterne.
Hjælpsomhed lønner sig
Det er trods alt indsamlerne, der har kontakten til bidragsyderne, og det er vigtigt, at
deres oplevelser ikke går til spilde.
En af strategierne i Ikast har siden starten
været at gøre det nemmere for indsamlerne at
deltage i Landsindsamlingen, især på landruterne. ”I vores kommune er der langt til
yderpunkterne. Derfor gør vi ofte det, at vi
fredag eller lørdag kører ud med landruterne,
så indsamlerne derude kun skal ind til byen
én gang. Landruterne er vigtige, for her
kommer som regel ikke så mange indsamlere,
så der skæppes godt i bøssen,” forklarer
Gerda.
Indsamlernes fortællinger bliver efter Landsindsamlingen ofte brugt i den lokale presse.
”Er der nogle sjove episoder som f.eks. den
ældre dame, der ikke var hjemme, men havde
sat en post-it på døren med besked om, hvor
pengene lå, så skriver vi lidt om det, når vi i
ugen efter indsamlingen i de lokale aviser
offentliggør det samlede resultat for distriktet
og samtidig siger tak til såvel indsamlere som
bidragsydere, banker og eventuelle sponsorer,”
fortæller Gerda.
Gerda og gildebrødrene er klar igen til november
12
I Ikast er der kun ros og positive ord til
indsamlerne, for i sidste ende er det dem, som
gør en forskel – og det har gilderne det godt
med: ”I vores arbejde har vi set, hvordan
mange flygtninge har haft det, og vi har set, at
det nytter noget at hjælpe. Det giver os en
glæde i sig selv at få andre til at være med til
at gøre en forskel.”
Når Landsindsamlingen i Ikast skal planlægges senere i år, er det igen med Gerda, Gerdas
husbond og gildebrødrene ved roret som de
hjælpsomme spejdere, de er. Gerda og co. er
blevet en fast del af indsatsen i det jyske til
glæde for både indsamlere og Dansk Flygtningehjælp.
Det tager til tider hårdt på kræfterne at være
koordinator, men i Ikast finder man altid
vejen frem. ”En gammel spejder giver aldrig
op. Det ligger i blodet, at vi skal hjælpe andre.
Det lærte vi engang, og det bliver vi ved med.”
Med den bemærkning lader vi Gerda runde
af for nu. Dansk Flygtningehjælp siger tak
til Gerda og hendes spejdere i Ikast for deres
uundværlige indsats år efter år.
Dansk Flygtninge hjælp
Af Gerda Abildgaard, Landsgildets PR-sekretær
I slutningen af maj deltog jeg i Dansk Flygtningehjælps repræsentantskabsmøde og vil i
den forbindelse komme med nogle oplysninger om, hvor DFH i 2011 brugte sine
resurser.
I Vestafrika har der i mange år været borgerkrig. Det har betydet store flygtningestrømme
fra Liberia til Elfenbenskysten. Derfor har
DFH her etableret en flygtningelejr og leverer basal nødhjælp til omkring 100.000
flygtninge.
På Afrikas Horn er situationen stadigvæk
kaotisk efter både krig og lange tørkeperioder.
DFH har mobile suppekøkkener i området,
og på de mest kritiske tidspunkter bespises
op mod 100.000 mennesker hver dag. Indsamlingen Afrika nu gav 5,5 mill. kr. til dette
arbejde.
I Sydsudan fortsætter minerydningen og undervisningen i, hvordan lokalbefolkningen
selv kan blive mere opmærksom på miner og
klyngebomber. Næsten 24.000 personer har
modtaget undervisning - heraf er de 19.000
børn.
I Kirgisistan i Asien har DFH bygget over
1000 varige boliger til de kirgisere, der under
konflikten er blevet fordrevet fra hus og
hjem.
Det arabiske forår har også betydet ekstra
arbejde for DFH - især i Libyen. I selve
Libyen er minerydderne gået i gang med at
sikre - især skoler - for miner, og i Tunesien
hjælper man de libyske flygtninge og migranter.
Også i Danmark har DFH udvidet sit program.
Lærdansk har udvidet med to nye skoler i
henholdsvis Ringkøbing-Skjern Kommune
og Syddjurs. Lærdansk Living, der tager sig
af især uledsagede unge flygtninge, har i 2011
etableret flere bofællesskaber. Her lægges der,
udover de unges basale behov, vægt på det
sociale samvær og fællesskabet.
I 2011 vendte 613 personer tilbage til deres
hjemland med støtte efter repatrieringsloven.
Også her hjælper DFH. Det er især ældre, der
savner hjemlandet, familie, sprog og kultur.
De er bange for at dø i Danmark og bange for
at havne på et dansk plejehjem. Dette udsagn
skal ikke stå alene, idet vi også får meldinger
om ældre, som er glade for at bo på danske
plejehjem.
På verdensplan blev der i 2011 lavet en undersøgelse, hvor man ville finde The top 100
best NGO´s - her kom DFH ind på en flot
niende plads.
Sidst men ikke mindst synes jeg, at det er
vigtigt at nævne, at DFH bruger cirka 3% af
de samlede udgifter på administration. Som
indsamlere får vi ofte stukket i næsen, at alt
for mange penge havner i de forkerte hænder.
Vi skal hele tiden have i baghovedet, at DFH
selv har folk i verdens brændpunkter, så der
altid er kontrol med, hvad pengene bruges
til.
13
Good Turn mærket - årsberetning
Af Gerda Abildgaard, Landsgildets PR-sekretær
I forbindelse med mærket 2011/2012 med
Hjejlens 150 års jubilæum som motiv blev
der udsendt 225 salgsbreve til gilderne. 119
gilder svarede. Salget til gilderne blev på 1577
ark.
Til spejderne udsendes der ikke længere salgsbreve, og kun 12 spejdergrupper sælger. De
har i alt solgt 1289 ark.
Der blev uddelt kr. 23.000,- til følgende:
DDS 1. Næstved Trop og Flok 10.000 kr.
DDS 1. Frederikssund Gruppe
8.000 kr.
Baptistspejderne i Holbæk
5.000 kr.
Desuden er der præmier til de bedst sælgende
spejdergrupper. Det var i år de samme
grupper, som fik tilskud. Salget er desværre
for nedadgående.
Mærket for 2012/2013 handler om Globalt
Fællesskab.
Det vil blive solgt på Spejdernes Lejr i forskellige boder og minimarkeder og selvfølgelig
også på vores stand i Scout World.
Ofte hører jeg gildebrødre komme med udtalelse om, at vi jo ikke sender så mange breve
mere, så derfor behøver vi ikke så mange
mærker.
Prøv lige at se på fotoet af
brevet, som jeg for nylig
fik fra vores redaktør, Ingrid Danstrup.
Det bliver man da i godt
humør af - flotte frimærker og hele 3 Good
Turn mærker.
14
Gør vi andre ligeså, kan vi vist sagtens få
brugt et ark mærker i løbet af et år.
Heldigvis er der mange gilder, der køber et
ark til hver gildebror, og så opkræver den
tyver, det koster, via kontingentet. Hvis vi
var mange flere gilder, der gjorde det samme,
kunne vi gøre vores til at få kurven vendt.
Måske skulle jeg også indskyde, at der har
været forslag fremme om at lave et digitalt
mærke i stil med julemærket. Det er undersøgt, men vil i forhold til oplaget være alt
for dyrt.
Fra gildebror til gildebror
Gildet og spejderne går hånd i hånd
Af Knud Christensen, Bogense gildet
Der har altid i gildets 65 år været et godt
forhold til de forskellige spejdergrupper,
der har været i Bogense. Derfor var det helt
naturligt at benytte spejderhytter til møder,
og derigennem er et godt forhold blevet
opbygget.
I slutningen af firserne gjorde en arv til
gildet det muligt at overveje egne lokaler.
Et værksted på havnen var sat til salg,
men uden tilknytning til havnen kunne et
køb ikke lade sig gøre. Tankerne om at få
en søspejderafdeling tilknyttet huset blev
undersøgt. KFUM-Spejderne var i gang med
at undersøge mulighederne for en søspejderafdeling i Odense og syntes, at tanken i
Bogense lød interessant. I 1992 var der banet
vej for etablering søspejdere i Bogense.
Det var starten på et godt og frugtbart samarbejde mellem søspejderne og gildet.
I 2000 flyttede vi til de nuværende og bedre
lokaler - ligeledes på havnen. Spejderne fik
deres egne lokaler med lederrum, depot og
udendørs areal med bålsted. I dag her 20 år
efter har gildet og søspejderne stadig et rigtigt
godt samarbejde. Ud over de fordele, det er
for begge parter at have hinanden på så tæt
hold, har vi 4 arrangementer om året, hvor
spejderne er med - både til planlægnings- og
evalueringsmøde og ikke mindst på selve
dagen.
Affaldsindsamling
I april har vi en skidt-og-møg dag, hvor vi i
fællesskab - gildebrødre, spejdere, spejderforældre, bedsteforældre og andre, der er
interesserede i, at byen er pæn og ren, en
af-faldsindsamling, der plejer at give omkring
125-200 kg. Efterfølgende er gildet vært
med grillpølser og sodavand til alle omkring
bålet, en rigtig hyggelig og fin måde at vise
sammenholdet på.
Fyn Rundt
I slutningen af maj i forbindelse med Fyn
Cup, kapsejladsen Fyn Rundt afholder vi hver
især loppemarked. Her griller spejderne en hel
gris, og gildet har en café med blandt andet
den fynske specialitet frisk røget rygeost med
rabarberkompot. Når dagen er til ende, er der
tradition for restespisning i gildets lokaler.
Under spisningen fortæller både gildebrødre
og spejderne, hvordan dagen er gået.
Familietravetur
I oktober afholdes det største af alle vore arrangementer. Familietravetur i Gyldensteens
skov. I 2011 deltog 1200 personer - et ganske
stort arrangement for et gilde af vores størrelse,
og uden hjælp fra spejderne ville dette ikke
være muligt, men når vi sammen løfter
15
opgaven, lykkes det. Opgaverne er fordelt
således, at gildet tager sig af planlægning og
diverse tilladelser. Spejderne er en uvurderlig
hjælp med parkering af omkring 400-500
biler på lidt under en time, opsætning af
telte, afmærkning af ruten og ikke mindst på
mellemstationen, hvor der skal grilles ca. 100
kg pølser.
Når vi er færdige, skal det hele pakkes sammen
og transporteres tilbage til gildehuset - dette
er også en fælles opgave.
Selvfølgelig er der inviteret et par af spejderlederne med. Det er jo dagen, hvor spejderne
får Fredslyset overrakt samt deres andel af
overskuddet fra traveturen, der i 2011 var på
10.000 kr. Derudover blev der udbetalt 7.000
kr. til uddannelse af ledere - i gildet har vi den
opfattelse, at spejderne hele tiden skal have
veluddannede ledere for at kunne begå sig i
hverdagen.
Under spisningen er det en fast regel, at en
af spejderlederne fortæller, hvad de har brugt
midlerne fra sidste år til, og hvad der er af
ønsker for det kommende år. De fortæller
også, hvordan spejderåret ellers er gået. Det
er noget alle i gildet ser frem til med stor
interesse. I begyndelsen af december holdes
julemarked i gågaden, hvor der sælges gran
og forskellige juledekorationer, alt sammen
noget der er fremstillet af kreative gildebrødre.
Således går et gildeår sammen med spejderne
- et nært samarbejde jeg kun kan anbefale.
Julestue
I slutningen af november holder gildet julestue, med god traditionel julemad, en julehistorie og ikke mindst julebanko.
16
Så giver det god mening at være gildebror.
Nyt fra Gildecenterfonden
Af Lone Erkmann, Landsgildemester og formand for Gildecenterfonden
På Gildecenterfondens bestyrelsesmøde i maj
kunne vi konstatere, at Rodbjerggaard stadig
er i fondens besiddelse.
I starten af juni meddelte Vejlegilderne, at
de ikke ville købe Rodbjerggaard i henhold
til det købstilbud, de afgav sommeren 2011.
Gildecenterfonden kan ikke acceptere det nye
købstilbud, som Vejlegilderne har fremsendt.
Gildecenterfonden havde derfor inviteret Sct.
Georgs Fondens formand Johan Evensen,
Gildecenterfondens revisor Kaj Palsgaard og
vores advokat Henrik Frier til møde sidst i
juni for at få afklaret fremtidige muligheder
for Rodbjerggaard.
Henrik Frier kunne indlede mødet med at
fortælle, at vi den 25. maj havde modtaget en
meddelelse fra Civilstyrelsen, der bla. skriver:
”Civilstyrelsen skal meddele, at styrelsen ikke
foretager sig videre i anledning af spørgsmålet
om fondsstatus, men på nuværende tidspunkt
betragter fonden som værende en fond i
fondslovens forstand”.
Der står også i brevet, at Civilstyrelsen på det
foreliggende grundlag ingen indvendinger
har mod, at fonden sælger sin faste ejendom.
Civilstyrelsen gør opmærksom på, at fondens
faste ejendom hører til fondens bundne kapital. Provenuet ved salget af ejendommen hører
ligeledes til fondens bundne kapital og må ikke uddeles, medmindre fondsmyndigheden
har samtykket hertil.
Civilstyrelsen tillader de vedtægter, der blev
vedtaget på landsgildetinget i 2003, men
gør opmærksom på, at fondslovens § 32 om
vedtægtsændringer gælder, uanset om der i
Gildecenterfondens vedtægter står, at vedtægtsændringer skal godkendes på et landsgildeting.
Gildecenterfondens bestyrelse vil udarbejde
nye vedtægter, som bringer dette i overensstemmelse med fondsloven, til fremlæggelse på Landsgildetinget i Slesvig i september 2013.
På mødet blev der diskuteret, hvilke muligheder vi ser for Rodbjerggaards fremtid.
Gennem de seneste mange år - ved I alle - er
der ydet tilskud til den daglige drift gennem
et særligt kontingent fra alle gildebrødre i
Danmark.
Efter at dette kontingent stoppede, har Rodbjerggaard måttet låne penge for at kunne
klare sine forpligtelser. Indtil i dag er der
optaget lån for i alt 500.000 kr.
Dette kan ikke fortsætte, kan vi alle se. Vi
diskuterede på mødet, hvilke muligheder vi
kunne se.
Sct. Georgs Fonden vil stadig gerne investere
penge i Rodbjerggaard, men ikke være ejere.
Økonomien gør det ikke muligt at fortsætte
som nu.
Kommer der en rig investor, der vil føre
Rodbjerggaard up to standard, kunne det
være et spændende projekt at gå i gang med
- men det skal på længere sigt være sådan, at
indtægterne svarer til udgifterne!
Gildecenterfondens bestyrelse ønsker derfor
stadigvæk, at Rodbjerggaard skal sælges. De
vurderinger, vi har modtaget, er alle med en
salgspris på omkring 2,2 millioner kr.
Planen er, at vi i efteråret igen vil sætte
Rodbjerggaard til salg. Alle gildebrødre i
Danmark har så mulighed for at blive ejere af
Rodbjerggaard.
17
Synlighed
Af Jørgen Purup Knudsen, Sct. Georgs Gildet i Skive
Synlighed er et af de temaer, der er opstillet
i Gildernes liste over visioner og handlingsplaner. Begge er dateret 15.05.2011
og indeholder begrebet Synlighed. Det er
for mig et spørgsmål, om ikke synlighed skal
tillægges langt større vægt, end der fremgår af
visioner og handlingsplan. Vi er med hensyn
til medlemstal ved at være der nede, hvor vi
skal finde det, der virker.
For nogle uger siden var vi her i Nordvestjysk
Distrikt, hvor jeg hører til, til en distriktsgildehal med to ridderoptagelser, noget vistnok ret sjældent, med to meget engagerede
riddersvar. Jeg vil her opholde mig ved det
ene. Frit efter hukommelsen lød spørgsmålet
nogenlunde sådan: Er der i tiden brug for Sct.
Georgs Gilderne iblandt de andre bevægelser
med nogenlunde tilsvarende formål såsom
Lions, Rotary, Odd Fellow mv. ?
Vi fik en meget fyldestgørende besvarelse
af spørgsmålet, hvor problemet med den
manglende nyoptagelse af svende selvfølgelig
også blev berørt. Det blev nævnt, at gildebevægelsen er nogenlunde kendt i aldersgruppen halvtreds plus, men ikke særlig
kendt i aldersgrupperne derunder, hvorfra
den ønskede tilgang gerne skulle komme. Det
blev fremført, at der er behov for udbredelse
af mere kendskab til gildebevægelsen. Så vidt
riddersvaret.
Det er for mig et stort spørgsmål, om ikke
fokus i både vision og handlingsplan skal
lægges på dette ene tema. Det er helt nødvendigt, at der er et kendskab til os, når vi
kommer og spørger, om det ikke var en ide
at blive optaget i gildet. Den ændring af
lovene, der er sket efter sidste landsgildeting,
får jo ikke alene kandidater til at strømme
til. I vores gilde i Skive er vi lige så meget på
den, hvad angår nyoptagelser, som så mange
andre steder. I vores gildes udviklingslaug har
vi lige nu på det nærmeste opgivet hvervning
og satser ensidigt på synlighed.
18
Synligheden prøver
vi til gengæld at gøre
noget aktivt ved. I
Sct. Georgs Gildet
den forbindelse skal
Et fællesskab for
jeg kort fortælle om
alle voksne på
spejderbevægelsens
Stafet for livet, som
idegrundlag
er en række lokale
arrangementer, der
sker under Kræftens Bekæmpelse, se nærmere
under hjemmesiden: stafetforlivet.dk
Udviklingslauget tilmeldte en gruppe til stafetten i Skive den 12.-13. maj og ud af gildets
32 medlemmer deltog 26. Det var meget
glædeligt med så stor en opbakning. I alt
deltog 637 personer i hele stafetten fordelt på
25 grupper, og her var der god mulighed for
synliggørelse. Det er efter vor opfattelse ikke
tilstrækkeligt at signalere Sct. Georgs Gildet.
Det er lige så nødvendigt at fortælle, hvad vi
er for en type organisation, og at vi ikke er en
loge, som en del stadig tror. Vor synliggørelse
kom til at bestå af et antal plakater af format
som traditionelle valgplakater. Det er den
mest koncentrerede beskrivelse af os, vi har
kunnet finde. Vi er ikke blevet bestormet
med henvendelser efter dette arrangement,
men det er vor sikre formodning, at det er
den vej, vi skal.
Vi kan varmt anbefale, at lokale gilder tilslutter
sig en Stafet for livet. Der gennemføres i
løbet af sommeren 16 af disse arrangementer,
hvoraf vistnok kun to er gennemført. Ud over
at pleje synlighed, kammeratskab og samvær
støtter man et godt formål og deltager i et
følelsesladet og givende arrangement.
PS:
Plakaten er trykt i format 60x84 cm på
kraftigt papir i offset, og vi har overskud af
oplaget. Skulle nogen have lyst til at bruge
plakaten ved deltagelse i stafet eller andet
udadvendt arrangement, vil vi kunne levere 5
stk. inkl. emballage og porto forsendt i rulle
mod overførsel af 145 kr. til konto
7890-1113106 med angivelse af leveringsadresse.
Rodbjerggaard - hvad nu?
Af Hans Melby Jespersen, 3. Gilde i Vejle og sekretær i Vejlegildernes Rodbjerggaardudvalg
Så fik Vejlegilderne den 19. juni desværre
et afslag fra Gildecenterfonden via deres ejendomskonsulent: ”Efter at mine klienter
har drøftet brevet, tager de dets indhold til
efterretning og ser på det foreliggende grundlag ikke basis for yderligere forhandlinger i
sagen.”
Det må vi i Vejlegilderne jo tage som et nej til
vores købsforslag - se slutning af indlægget på
side 18 i sidste nr. af Sct. Georg - og samtidig
et nej til fortsat kontakt!
Det er vi selvfølgelig utrolig skuffede over. Vi
er også forbavsede over den manglende direkte dialog mellem Gildecenterfonden og os.
Vi vil hermed takke for den store opbakning
og opmuntring, vi har fået fra gildebrødre
over hele landet. De indsamlede pengebeløb
fra gildebrødre vil selvfølgelig blive tilbagebetalt.
Vi siger tusind tak for jeres tillid til vores
anstrengelser gennem nu to år for at sikre
Rodbjerggaard lokalt forankret til glæde for
spejdere og alle gildebrødre.
Nu mangler vi så bare at høre Landsgildeledelsens planer for, hvorledes de vil videreføre Rodbjerggaard i overensstemmelse med
beslutningen herom på Landsgildetinget i
2011.
Solnedgang over Rodbjerggaard
Kolding Miniby fik hjertestarter
Af Henning Lorentzen, 3. Kolding
Sct. Georgs Gilderne i Kolding har i forbindelse med den officielle åbning af Kolding Miniby og overdragelse til Kolding
kommune doneret en hjertestarter.
Hjertestarteren blev overrakt af formanden
for Kolding Gildernes hjælpekomite, Benny
Pagh, og formand for Gimbel Midlerne,
Hen-ning Lorentzen, i forbindelse med
åbningen af Minibyen i Geografisk Have i
Kolding.
Hjertestarteren skal hænge i værkstederne på
Lykkegårdsvej i Kolding.
I forbindelse med doneringen var der også
bevilget et kursus, som en stor del af Minibyens medlemmer har deltaget i, og som
Hjerteforeningen i Kolding har stået for.
Der er naturligvis et håb om, at det er de
dårligste penge, som Gilderne i Kolding har
doneret, idet man håber, at hjertestarteren
aldrig kommer i brug.
Kolding Miniby har ført en omtumlet tilværelse, men med den nye endelige placering
er Minibyen et usædvanlig flot attraktion for
Kolding By og Geografisk Have, som er et
besøg værd.
Koldinghus knejser over søen
19
Opslagstavlen
Københavns Stadsgilde
indbyder til
stadsgildehal med ridderoptagelse
tirsdag den 18. september kl. 19:30
i Gildegården
Vanløse Allé 41, Vanløse.
Vandrehal fra kl. 19:00
blev indviet
den 3. oktober 1952
Gildehallen ledes af stadsgildemester
Kirsten Rosendal.
Optagelse af
Alice Maarbjerg og
Birger Hansen,
begge fra 4. Gilde København / Hvidovre.
Påklædning: Mørkt tøj eller tilsvarende
festdragt.
Efterhallens traktement koster 60 kr.
Alle gildebrødre er velkomne.
Det fejrer vi
søndag den 7. oktober 2012
Vestermølle, Oddervej 80,
8660 Skanderborg
Dagens program:
11:30 Festgildehal
med LGM og LGK i Højsædet
12:30 Reception i spejdernes lokale
13:00 Buffet i Restaurant Vestermølle
Vi glæder os til at se mange venner af Gildet
til denne fest, som vi desværre ikke kan
afvikle uden udgift for deltagerne.
Tilmelding senest den 12. september
til ridderformand Ole Olesen,
Fortvej 151, 2610 Rødovre,
tlf. 36 70 43 29
ole_olesen@gildebror.dk
Pris oplyses ved tilmelding,
senest 23. september til
Karen-Bodil Ravn
karen-bodil@ravn.mail.dk / 25 36 34 91
2. halvår
2012
19. august
1. Sct. Georgs Gilde
Skanderborg
2. halvår
2012
Hjarnø i Horsens Fjord
9. september Allestedgård Plantage, Hvid
stengruppens nedkastningssted
7. oktober
Odderbækområdet ved Thyregod
28. oktober
Løvbakke Skov ved Herning
26. august
Nybølstien, Nybøl Nor og
Nybølskov
30. septemberKnivsbjerg
3. november Sønderhav-Kupfermuhle
14. november Planlægningsmøde
24. november Dyrehave ved Haderslev Dam,
Hindemade og Christansdal
18. december Juletur i Frøslev Plantage
2. december Juletur ved Vrads
26. januar
19. januar
Kontakt Troels og Kirsten Olesen,
tlf. 74 68 53 43 / 51 21 00 22
Se også www. naturlaug.dk
Årsmøde i Paradislejren
Nærmere oplysning Kurt Linnebjerg
tlf. 97 12 70 77 - linnebjerg@dlgtele.dk
20
1
Årsmøde på Fladhøjskolen
Udsendtfralandsgildekontoretindtil
den2.7.2012:
14.5.2012 Udsendt med mail til alle
distrikts- og gildeledelsesmedlemmer
Folder til medlemsorganisationer Naturens Dag 2012
Thomas
Kjellerup
13.6.2012 Udsendt med mail til DUS-er
og til DGM til orientering
DUS-Information nr. 1,
juni 2012
KONCERT
I BRÆNDKJÆRKIRKEN
I KOLDING
Pris: 150,- kr.
Onsdag d. 19. september 2012 kl.19.30
Billetter kan købes: Kaj-Henning Sørensen, tlf.: 2667 0600, kahs@live.dk
eller: ABC print, Fynsvej 40, 6000 Kolding, tlf: 2143 4601, cs@abcprint.dk
Spejdermuseet
Århus
Arrangør: Sct. Georgs Gilderne, Kolding
Lørdage kl. 10-13,
undtaget uge 29 og 30
- eller efter aftale.
Hele overskudet går til hjælpearbejde
Gildetelegram
Gildetelegram, A5, m. konvolut
Lille telegram, A6, m. konvolut
Visitkort, gavekort, u. konvolut
kr.
kr.
kr.
15,00
10,00
5,00
Velkommen i
Vestergade3,1.sal,8000ÅrhusC
www. Spejdermuseetaarhus.dk
3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia
Minna Sandahl Christensen
Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia
Tlf. 75 94 25 32
Jubilæer
50årsgildejubilæum
Nykøbing Sjælland
22-09-2012
70år
65år
60år
PRAG
Lejlighed udlejes ved henvendelse til
75 94 16 80
50år
21
40år
25år
Internationaltudvalg(IU)
Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
Anne Marie Hansen
Vesselbjergvej 45 st. tv., 8370 Hadsten
Tlf. 35 10 05 30, annemarie.hansen@gmail.com
PR-udvalget(PR)
Formand Gerda Abildgaard (LGPR)
Ole Rafn Petersen
Grønskiftet 31, 3400 Hillerød
Tlf. 48 26 72 11, olerafn@dk-online.dk
Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg)
Sct.GeorgsFonden
Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde
www.sctgeorgsfonden.dk
Formand Johan Evensen
Neptunvej 8, 6800 Varde
Tlf. 29 63 57 93
johan.evensen@email.dk
Lone Erkmann (LGM)
Good-TurnMærket
Formand Jørn Andersen
Sølystvej 81, 8600 Silkeborg
Tlf. 86 80 30 86
la.ja@mail.tele.dk
Kursusudvalget(KU)
Formand Sten Frost (LGUS)
Gerda Abildgaard (LGPR)
Kirsten Poulsen,
Thujavej 7, 7400 Herning,
tlf. 97 21 70 30, kvss@mail.dk
Frimærkebanken
Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J.
Tlf. 86 72 00 40
info@frimaerkebanken.dk
www.frimaerkebanken.dk
Birgit Kristensen,
Montebello Alle 4 D, 3000 Helsingør,
tlf. 49 70 83 60, sct.gbk@gmail.com
Webmaster Kjeld Krabsen (LGK)
22
’Bankdirektør’ Nils Liljeberg
Tlf. 86 17 58 20, liljeberg@frimaerkebanken.dk
Paula Mikkelsen (LGS)
Nye gildebrødre
1.Haderslev
2.Struer
Hadsten
2.Horsens
3.Kolding
1.Korsør
GildecenterRodbjerggaard
Gildecenter Rodbjerggaard
Vorkvej 73, 6040 Egtved
www.rodbjerggaard.dk
Kontaktperson Else Sudergaard
Elmegade 29, 5500 Middelfart
Tlf. 64 41 88 35
else-harry@sudergaard.dk
Paula Mikkelsen (LGS)
DanskFlygtningehjælp
Gerda Abildgaard (LGPR)
Bloddonorerne
Jørgen Jakobsen, Hobro
Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
UNICEFDanmark
Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
HartvigMøllersEfterskole
Holger Dahl, Hillerød
Sten Frost (LGUS)
Friluftsrådet
Ingvar Frier, Hjortfølgegård,
Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup
Tlf. 55 56 16 17
SOS-Børnebyerne
Paula Mikkelsen (LGS)
Lone Erkmann (LGM)
Danmarks-Samfundet
Johan Evensen, Varde
Paula Mikkelsen (LGS)
Fredslyset
Koordinator Erik Messmann, Græsvangen 20,
9800 Hjørring
Tlf. 88 19 50 30 / 22 41 18 40
messmann@stofanet.dk
Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden.
23
Det nye gildetørklæde
Af Gerda Abildgaard, Landsgildets PR-sekretær
Den lille prøveproduktion på 100 stk. af det nye gildetørklæde med dansk tilsnit blev revet væk - vi kunne have
solgt mange flere, end de 100.
Derfor har vi nu sat en egentlig
produktion i gang, så der kan blive
tørklæder til alle.
Tørklædet er 100% dansk fremstillet og i 100% bomuld.
Længde ca. 1 m
Højde ca. 50 cm
Pris pr. stk. kr. 75,- + forsendelse.
Henvendelse til
Gerda Abildgaard
gerda@g-abildgaard.dk
tlf. 9719 6311