Medlemsblad for Sct. Georgs Gilderne i Danmark Juni 2014 81. årgang Jeg ser de bøgelyse øer ud over havet spredt Historien om den proaktive profet - der former nutiden i fremtidens billede Gildernes Højskole - Truslen mod åndsfriheden Jeg ser de bøgelyse øer - en af dem hedder Romsø 1 Kolofon: Indhold: 27.-28. september 2014 Gildemesterstævne Sted og program meddeles senere Sct. Georg er Sct. Georgs Gildernes medlemsblad. Bladet udsendes 6 gange årligt omkring den 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 10. i måneden før 3 5 8 10 17 18 Forsidefoto: En dejlig forårsdag på Romsø i Storebælt - en idé til vinterens gruppearbejde? Læs mere side 12-13 Foto: Jesper Matthiessen Password til www.sct-georg.dk er Sct. Georgs Gilderne Mikkel Bryggers Gade 1 1460 København K Kontorleder: Kirsten Christensen Telefon/fax: 33 32 27 33 kontoret@sct-georg.dk www.sct-georg.dk Bankkonto: reg.nr. 4180 kontonr. 4180213791 Landsgildeledelsen: Kontortid: Tirsdag og torsdag 10-12 Redaktør: Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf.: 40 11 92 49 redaktionen@sct-georg.dk Oplag: 4.200 eksemplarer Tryk: Jannerup Offset A/S ISSN: 0900-9280 Bemærk: Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter. 2 Den proaktive profet Whats on International Gilderne og de andre Fra gildebror til gildebror Opslagstavlen Navnestof Arrangementer på landsplan 19.-21. juni 2015 Gildernes Højskole 18.-20. september 2015 Landsgildeting, Køge Internationale arrangementer 21.-28. juni 2014 Freundschaftstreffen, Großarl 10.-16. oktober 2014 Verdenskonference, Sydney, Australien Vil du vide mere om de forskellige arrangementer – så kontakt landsgildekontoret. 26.-30. juni 2015 Nordisk Træf Landsgildemester Helmut Werth Spejdergården Tydal, Tüdal 1 D-24852 Eggebek Sydslesvig Tlf.: 0049 (0)460 991 03 16 lgm@sct-georg.dk International sekretær Anne Haastrup-Nielsen Esrumvej 261 , 3000 Helsingør Telefon: 49 29 91 10 lgis@sct-georg.dk Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev Tlf.: 97 54 51 50 lgs@sct-georg.dk Uddannelsessekretær Peter Skræ Frederiksberg 46, 5474 Veflinge Tlf.: 40 81 11 57 lgus@sct-georg.dk Landsgildekansler Johan Evensen Neptunvej 8, 6800 Varde Tlf.: 29 63 57 93 lgk@sct-georg.dk PR sekretær Vakant lgpr@sct-georg.dk Historien om den proaktive profet Peter Skræ Landsgildets uddannelsessekretær Peter Skræ Landsgildets uddannelsessekretær Indenfor den sidste måned har jeg besøgt fem distrikter og debatteret Spejderidéen for voksne og synlighed. Det har været en fornøjelse og peger på en virkelig interesse for at sikre og udvikle Sct. Georgs Gildernes fremtid. Derfor denne lille historie om, hvordan man kan planlægge fremtiden. Historien om den proaktive profet Der var engang en konge, der havde en forkærlighed for sandsigere, astrologer og profeter. Hver gang en kyndig ud i stjernetydning kom til kongens by, ville han med stor sikkerhed blive kaldt til hoffet, hvor kongen stillede ham spørgsmål om fremtidens forhold. Der var særligt et spørgsmål, der interesserede kongen, nemlig at kende året og dagen for sin død. Når astrologen blev stillet spørgsmålet, bad han om at få året og dagen for kongens fødsel, og så ville han ved hjælp af stjernetabeller og regneformler komme frem til et svar. Imidlertid var kongen aldrig tilfreds med svaret - udødelighed var måske en usagt forhåbning hos kongen - og da han var enevældig tøvede han ikke med at halshugge den uheldige profet. efter kongens ønske. Den proaktive profet var derfor ikke voldsomt begejstret, da han som andre blev inviteret til hoffet. Da han blev stillet det ventede spørgsmål om tidspunktet for kongens død, bad han om at måtte trække sig tilbage med sine tabeller og beregninger, for det var netop i kongens tilfælde et vanskeligt spørgsmål. Efter nogle timer bad den proaktive profet om atter at få foretræde for kongen for at meddele ham sit svar. Tidspunktet for kongens død var, af årsager der havde med særlige planetstillinger lige i denne tid at gøre, meget vanskelig at forudsige, sagde den proaktive profet, men i sit arbejde med at finde svaret på spørgsmålet havde han opdaget et ganske pudsigt forhold, nemlig at rent astrologisk var kongens og hans egen skæbne knyttet tæt sammen. Så det eneste han kunne sige med sikkerhed var, at tidspunktet for kongens død måtte ligge mellem én og to dage efter tidspunktet for den proaktive profets egen død. “Den proaktive former nutiden i fremtidens billede.” Den proaktive profet levede lykkeligt til sine dages ende - under kongens velvillige beskyttelse. SLUT En dag skete det, at en proaktiv profet kom til kongestaden. Han havde hørt rygtet om kongens lidenskab for fremtiden og også om hans kedelige tendens til at eliminere budbringere af nyt om fremtiden, der ikke lige var Den proaktive former nutiden i fremtidens billede. Kilde: bogen Som sol gennem tåge 3 På de bonede gulve - til reception på Amalienborg Fotos: Helmut Werth Johan Evensen Landsgildekansler Fredag den 2. maj 2014 kl. 16:30 stod flotte mandfolk - LGM og LGK - i pænt tøj på Amalienborg og ventede på at komme ind til receptionen i anledning af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes 70 års fødselsdag. Forventningerne var store, og de blev bestemt indfriet, idet vi i døren til lokalerne blev budt velkommen af Prinsesse Benedikte og Eksdronning Anne Marie. Vi fremførte vore lykønskninger på vegne af Sct. Georgs Gilderne og takkede for prinsessens aldrig svigtende interesse for vort arbejde. Der var dækket op med fine pindemadder med tilhørende drikkevarer. Der kom ca. 150 deltagere fra alle de foreninger m.v., som har relation til prinsessen. Mens LGM og jeg stod lidt alene, kom prinsessen hen med et fad, og vi fik en lille snak. LGM hilste fra en fælles bekendt, og jeg mindedes vores sidste 4 møde ved 1. spadestik til den nye terminal i Billund Lufthavn, ligesom vi hurtigt blev enige om, at årgang 44 nu var noget helt specielt! Efter små to timer forlød LGM og LGK den velbesøgte reception - en stor oplevelse rigere. Lidt senere kom Dronningen og Prins Henrik, så vi følte os i rigtigt godt selskab. Kl. 17 blev den fælles gave - blandt andet fra Sct. Georgs Gilderne - overrakt prinsessen. Det var et maleri Spejder ud i naturen, malet af Maja Lisa Engelhardt. Et maleri som prinsessen givet vil kunne bruge mange timer på at studere og finde nye motiver i. Der var også penge til en flot rygsæk med indhold - rygsækken blev straks taget i brug. Prinsessen blev meget glad for gaverne og takken viderebringes hermed til alle gildebrødre. Fællesgaven til prinsesse Benedikte i anledning af 70-års dagen den 29. april 2014 Malet af Maja Lisa Engelhardt Titel: Spejder ud i naturen DIS-mødet - i Fredericia den 5.-6. april 2014 Ami Jessen Medlem af Internationalt Udvalg Findes der mon noget mere inspirerende end at deltage i et DIS-møde, og det endda på et så absolut hyggeligt sted som Postgården i Fredericia? Jeg tror det næsten ikke, for det, der løb af stabelen i weekenden den 5.-6. april, havde et absolut godt forløb. DIS’erne havde sat hinanden stævne, og i løbet af stævnet vi kom hele vejen rundt - lige fra hjemmesiden til fælles internationalt projekt for Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Rigtig mange havde taget sække med, fyldt med legetøj - brugt og nyt, men alt i tip-top stand. Det vil blive sendt til rumænske børnehjem i oktober i år, og børnene dér har noget at glæde sig til. Det besluttedes at fortsætte med projektet også i 2014. Der blev talt om ISGF’s organisation og opbygning, om distrikternes internationale arbejde og om IU’s Fellowshipbudskab i 2013. Hvordan kan dette budskab effektueres i hverdagen? Diskussionen omkring Fellowshipbudskabet mundede ud i en række forslag om, hvordan gilderne kan knytte kontakt til nydanskere. Her kan nævnes følgende: • Invitér en indvandrerforening til at deltage i en gildehal og bed dem efterfølgende om at fortælle om deres forening. • Invitér nydanskere til fellowshipday. Stor opmærksomhed og begejstring skabte Lissi Houmanns (3. Haderslev) beretning om arbejdet med indvandrerbørn. Den gule klub i Haderslev gør et kæmpemæssigt arbejde for de utilpassede indvandrerbørn. Det foredrag kan godt anbefales. Det var en kæmpeople-velse at høre om dette vigtige arbejde. Der sker faktisk rigtig meget rundt omkring i distrikterne. Det var bare så interessant at høre om alle de mange tiltag lige fra indsamling af dåseringe til grænseoverskridende samarbejde. Vi glæder os allerede nu til næste DIS- En gang spejder - altid spejder Klavs Klercke 2. Aarhus Gilde Ved nytårsgildehallen i 2. Aarhus Gilde fik vores gildeledelse slået disse vise ord fast endnu en gang og bevist, at det også var gældende for dem. Hele gildet var mødt frem i vished om, at en god og spændende aften var forestående. Det blev den også, men noget anderledes end forventet. Det var en kold aften i januar og det viste sig, at låsen til den gamle præstebolig, hvor vi har et skab med vore regalier og andet udstyr til gildehal og højbord var frosset. Alle gode forsøg på at komme ind var nyttesløse. Så beviste gildeledelsen, at de ikke havde glemt, at spejdere kan løse enhver opgave med de forhåndenværende materialer, hvis de rette er glemt, eller ikke kan findes. Engang spejder altid spejder stod lysende klart, da vi trådte ind i gildehallen. Det syn, som mødte gildebrødrene, var et stort dannebrog som dug, en træbøjle som hammer, et butiksflag på fod, som fane, og vores dørherold med en gulv-skrubbe som heroldstav. Gildeloven blev oplæst fra Google på en IPad. Sådan klarer man det hele i en håndevending - for man er vel spejder. Heldigvis havde jeg mit kamera med, så vi aldrig glemmer denne gildehal. 5 Foto: Jens Peder Meyer Som tiden gik, gjorde krigen et indhug i vores rækker. De ældste blev indkaldt, og der var kun de yngste tilbage. Da Oskar Nielsen måtte forlade Sydslesvig, overtog redaktør Walter Lange dirigenthvervet. Da Walter Lange blev indkaldt, blev lærer Hans Futtrup dirigent, så Hejmdal Orkestret eksisterede under hele krigen. Hejmdal troppen var delt i to patruljer, og vi havde et helt normalt spejderliv med møder, ture, øvelser og lejrophold. Spejderkorpset i Sydslesvig havde kontakt med de gule spejdere (DDS) i Danmark, og vi var med dem på lejre i Sandbjerg og ved Roskilde Fjord. Samværet med de danske spejdere gav os et indtryk af forholdene i Danmark under den tyske besættelse. Pligten overfor egen samvittighed - Sct. Georgs Budskabet 2014 Karl Otto Meyer Skovlund / Sydslesvig Spejderbevægelsen har betydet meget for mig og mit liv, og den har derfor en stor plads i mit hjerte. Min bror Henry var spejder og spillede basun i Spejderorkesteret Hejmdal i Flensborg. Jeg blev også spejder og kom med i orkestret, hvor jeg spillede kornet. Lærer Oskar 6 Nielsen var dirigent for Hejmdal, hvor jeg var med indtil 1944, og det var en herlig tid. Vi spillede til årsmøderne i Sydslesvig, til julefester og andre festlige lejligheder. Vi blev godt modtaget overalt, hvor vi spillede, og vi fik meget bifald for vores musikalske ydelser. Den 19. maj 1943 blev skibsværftet i Flensborg angrebet af engelske flyvere. En bombe ramte det offentlige beskyttelsesrum, hvor børnene og personalet fra den danske børnehave i Batterigade havde søgt tilflugt. 15 børn og to voksne mistede livet. Det var så meningsløst. Der opstod problemer omkring bisættelsen af de omkomne børn. Hvem skulle bære de små børn til graven? Børnenes fædre og ældre brødre var indkaldt. Skulle de officielle ligbærere bære kisterne, ville de efter nazistisk skik ”heile” ved graven. Det kunne vi ikke gå med til, så det blev aftalt, at vi spejderdrenge skulle bære de små børn til graven. Der skulle 6 spejdere til at bære en kiste, og der var 15 kister. Så mange spejdere var vi ikke, så vi måtte bære flere gange. Da vi skulle gå fjerde gang, kom vor tropsfører Hans Futtrup hen til os og spurgte: ”Kan I klare det drenge?” Vi svarede: ”Ja, vi kan!” Vi klarede det, men det var svært. Ingen af os, som var med til at bære, har glemt denne dag. Når vi påtog os opgaven, var det ikke kun for at hjælpe de ramte familier og for at vise respekt overfor de små døde børn, men også, fordi vi ikke ville, at der skulle ”heiles” over deres grave. Her mødte vi vort evige problem: Var det rigtigt at være loyal over for det nazistiske Tyskland og acceptere kravet om pligtens bud for at bevare retten til hjemstavnen? ”Nach Frankreich zogen zwei Grenadiere”, de var fanget i Tyskland under krigen. Lektor Otterstrøm var vores sanglærer. Han lærte os sangen. Vi kendte den fra krigens tid, da sandheden var kendt. Sangen var fra digteren Heinrich Heine. De to søskendes skæbne, der omtales i sangen, var kendt i vor familie, der så absolut så en fare i nazismen. Jeg husker denne sang, fordi den optog os meget. Vi sang sangen, fordi den sagde os noget. Det var ikke kun en sang om to soldater, men det var en sang, som sagde os noget: om kampen for frihed og ret. Det var alt dette, der førte til, at jeg besluttede mig for at flygte. To personer fra spejderbevægelsen ville hjælpe mig over grænsen. Jeg gjorde nu alt klar til flugten. Der var forskelligt at ordne. Blandt andet skulle spejderkorpset have min spejderuniform tilbage, for uniformer var en mangelvare, og en anden kunne få glæde af den. Den 16. januar 1945 var alt klart, og takket være de to: Hans Futtrup og Aage Frøslev Christenen lykkedes det at komme over grænsen. Jeg skylder dem en stor tak, for de løb en stor risiko. Tænk, hvis de var blevet taget under flugten? Det ville have ført til en dødsdom for mig, men sikkert også for de to personer, som havde hjulpet mig. Man kan selvfølgelig spørge, hvorfor vi løb denne risiko? Dertil er at sige: ”Én gang spejder, altid spejder!” Det er faktisk det eneste svar, jeg kan give. Så er der jo også alt det, jeg har nævnt før. Min opdragelse hjemmefra. Vor antinazistiske holdning, alt det jeg måtte opleve, da jeg var i Polen og så, hvordan polakkerne blev behandlet. De blev slået med en pisk, hvis de ikke tog hatten af for en tysk officer. Alt dette førte til, at man simpelthen ikke orkede mere. Derfor flugten til Danmark og medlemskabet af den danske modstandsbevægelse. Karl Otto Meyer blev født i 1928 i Adelbylund ved Flensborg som del af det danske mindretal i Sydslesvig. Han gik i den danske skole i Tarup ved Flensborg i tiden fra 1934–1938. Derefter var han elev på Duborg-Skolen i Flensborg, som han forlod med præliminæreksamen i 1944. Umiddelbart derefter fortsatte han på Sønderborg Statsskole med henblik på at tage en studentereksamen, men kort tid derefter blev han indkaldt til det tyske militær. I januar 1945 flygtede han dog til Danmark og tilsluttede sig den danske modstandsbevægelse. KOM tog i 1949 lærereksamen fra Skårup Seminarium på Fyn. Derefter ansattes han som lærer på den danske skole i Husum, Sydslesvig. I 1950 blev han skoleleder på den danske skole i Skovlund, Sydslesvig), hvor han virkede indtil 1963. Han blev dog suspenderet af tyskerne i perioden fra 1952-1954, fordi han havde udtalt sig kritisk med hensyn til Tysklands genoprustning (Berufsverbot). Han førte retssag, som han vandt, og blev genansat i 1954. Karl Otto Meyer skiftede virke, idet han blev chefredaktør for Flensborg avis i tiden fra 1963-1984. KOM var og er stadig meget politisk aktiv. Han var formand for Sydslesvigsk Forening og for Sydslesvigsk Vælgerforening i tidsrummet fra 1952-1963. Han var landsformand for Sydslesvigsk Vælgerforening i tiden fra 1960-1975. I tiden fra 1971-1996 var han en højt anset medlem af den slesvig-holstenske landdag som repræsentant for det danske parti i Sydslesvig, SSW. KOM fik tildelt Kaj Munks hæderspris i 1985 og i 1988 fik han Kennedy Society of Denmarks ”Profiles in Courage”-pris fordi han blandt andet som repræsentant for det danske mindretal fremførte og fastholdt fundamentale menneskerettigheder. Karl Otto var gift med Marie (født Hoop, 17. december 1926-21. maj 2011), og de har 5 børn, 12 børnebørn og indtil videre 19 oldebørn. Sønnen, Flemming Meyer (f. 1951) er trådt i faderens fodspor som prominent SSW-politiker. Marie udgav sine erindringer i 1999. Kilde: Wikipedia Man kunne simpelthen ikke mere, fordi ens samvittighed sagde et afgjort: ”Nej, nu er det nok!” Der skal lyde en stor og hjertelig spejderhilsen fra en gammel spejder i Sydslesvig til alle Sct. Georgs Gilderne i Skandinavien. “Måtte vi alle bestræbe os på at handle efter vores egen samvittighed også i kommende tider.” Og så kommer det egentlige Sct. Georgs Budskab i denne lille beretning: Måtte vi alle bestræbe os på at handle efter vores egen samvittighed - også i kommende tider. Der er stærkt brug for spejder- og gildeidealer i vores tid. Vær beredt! 23. april 2014 7 Børne-Rock-Koncert - Flygtninge Center Avnstrup Bitte Overgaard-Larsen 2. Roskilde Gilde Vi dannede i Sct. Georgs Gilderne i Roskilde i 2009 et nyt laug, der skulle efterfølge Schleroselauget, der var blevet nedlagt året før. Vi kaldte det Goodturnlauget, og vores formål er at gøre noget for andre - især for børn. havde efter aftale lavet kaffe og te, og de bryggede mere i løbet af dagen. I et par år lavede vi fastelavnsfester for børn på Kvindekrisecenteret i Roskilde, men der var heldigvis så få, at vi udvidede med at invitere børn fra Flygtninge Center Avnstrup i Hvalsø. Der kom heller ikke så mange, men vi fandt efterhånden ud af, at de i Børnehaven og SFO’en derude selv laver fastelavnsfest. Kl. 12.30 blev børnene inviteret indenfor, og de fik sodavand og kage – og et kryds på hånden, så vi kunne holde styr på, hvor mange stykker kage, de havde fået. Vi havde fået hjælp af Inge Birthe og Hanne Chri til at bage lækre kager, ligesom fire Goodturnpiger havde bagt. Stor tak til alle bagerne. Da så gilderne i år har 75-års henholdsvis 50-års jubilæum, fandt vi på at fejre det ved at arrangere en Børne-RockKoncert ude på Centeret. Vores Hjælpefond donerede penge til formålet, og vi samarbejdede med Centerets SFO pædagoger. Kl. 13 startede bandet med at spille og synge om dyr - og snakke med børnene om dyrene. Musikerne havde hatte på, så de - når de eksempelvis synger om elefanter - prøver at ligne en elefant, svinger armene som en snabel og opfordrer børnene til at gøre det samme samtidig med, at man kunne se dyrene på et lærred i baggrunden via en projektor. Børnene var meget begejstrede og helt opslugte, de dansede med og nød musikken. Selv de normalt lidt urolige børn var helt opslugt og blev stående gennem hele koncerten. Vi er ni i lauget, og vi mødtes på parkeringspladsen ved Centeret kl. 11.30, og SFO-pædagogerne lukkede koncertlokalet (gymnastiksalen) op. Vi flyttede foldboldmål og net, satte borde og stole frem, vaskede borde af, skar kage ud og stillede sodavand op. Pædagogerne 8 Bandet Dyr i Drift kom kl. 12 og stillede op på gulvet i stedet for på scenen - for at være tættere på børnene. Pædagogerne i SFO’en var – ligesom vi gildebrødre - meget begejstrede. Det var en meget dejlig oplevelse, også at de unge voksne og forældre, som kom, hørte på og fik kaffe eller te og kage. Det voksne publikum kom og gik, men børnene blev. Bandet sluttede med sangen: ”Vi er Dyr-i-Drift” kl. 13.50. Bandet har efterfølgende sagt, at det også var en stor oplevelse for dem at spille på Centeret. De har spillet flere gange i Roskilde, sidste år i Folkeparken til sommerunderholdning. Vi ryddede op, satte fodboldmål og net op og forlod stedet omkring kl. 14.45. SFO-pædagogerne skriver: “Hej alle, der var med til arrangementet. Tusind tak for et rigtig fint arrangement, der var fin stemning, og hvor var bandet gode til at nå børnene. Mange hilsner M og B.” Julemærkehjemmene Per Thorsted Jensen Gråsten Gildet Hvad kan vi gøre for børnene på julemærkehjemmet i Kollund? Vi - i Gråsten Gildet - har inviteret børnene til Gråsten, hvor vi går på Gråstenstien, som er 9 km lang. Vi mødes ved havnen og går til Sydstjernen, hvor vi mødes med spejderne, som har tændt bål, og der spiser vi vores medbragte mad. Samtidig underholder spejderne med forskellige opgaver og lege. Vi fortsætter til Agernhuset, hvor der bliver serveret frugt og vand. Samtidig kommer en ældre amatørskuespiller alias H.C. Andersen - og fortæller Den lille pige med svovlstikkerne. Vi går videre til Gråsten Slot, hvor Julemærkehjemmet får overrakt 1.500 kr., og udflugten slutter ved havnen inden turen går hjem igen. Det er femte gang, vi arrangerer turen, og børnene - som vi - nyder den. Børnene, der er 10 uger på hjemmet, har udviklet sig så meget, og har fået selvværd og gåpåmod, at det er en nydelse at se og opleve dem. Dette er blot en opfordring til andre gilder det kan gøre det samme - der er fire Julemærkehjem fordelt i landet. NB: Vor lokale Brugsforening giver pengene fra pantflasker til Hjemmet i Kollund. Århusiansk Fond hjælper - hjerneskadede børn får ferietur Benny Aros 4. Århus Gilde Stensagergården i Viby ved Aarhus har fået årets pris på 15.000 kr. fra Århus Gildernes Fond. Pengene er en hjælp til, at et hold børn kan komme på ferie på Børnelejren på Langeland til sommer. Stensagergården fungerer som et aflastningssted for udviklingshæmmede børn og unge, der også har en hjerneskade. Omkring 150 familier, og dermed lige så mange børn, er tilknyttet institutionen, der drives af Aarhus kommune. Børnene, der er op til 18 år, kan overnatte på skift til glæde for dem selv - og ikke mindst til aflastning for forældrene. Fondsgaver udefra er en nødvendighed for f.eks. ferieaktiviteter. Prisen blev overrakt på Sct. Georgs dag til socialpædagog Connie Dreier af fondens formand Jonna Lyhne. Flere medlemmer af Fonden deltog i prisoverrækkelsen. Fra venstre Uffe Jørgensen, fondens formand Jonna Lyhne, Hans Fink og Inger Rossen. Prisen blev modtaget af socialpædagog Connie Dreier fra Stensagergården i Viby. Foto: Benny Aros 9 Truslen mod åndsfriheden Gildernes Højskole 2014 - 2015 Grundtvig skuer ud over Rødding Højskoles aktiviteter. Malet på væggen af Mads Nielsen Margrethe Gybel og Jørgen Gybel Højskoleudvalget Den ottende sæson i Gildernes Højskole står for døren. • • • • • 10 Er vort land i gang med en kulturel forandring? Mod hvad? Skal vi være en nation af ensrettede individer, som bliver frataget evnen og muligheden for selv at tænke, tro og mene? Dannelses- og uddannelsesbegrebet - er de to ting på vej til at blive det samme? Besidder vi viden lagret i hukommelsen, eller har de elektroniske massemedier gjort vores hoveder overflødige? Hvad skal vi stille op, hvis vi ikke vil finde os i at blive standardiseret? Sådanne spørgsmål - og mange andre vil årets tema tage udgangspunkt i. I løbet af alle årene har vi med Gildernes Højskole forsøgt at få temaerne til at gribe ind i hinanden. Dette også denne gang Fra forrige gangs tema Du og Jeg til sidste gangs Er det personlige ansvar personligt eller fælles? retter vi nu fokus mod de mange udfordringer, vi dagligt udsættes for, når aviserne, uddannelsesinstitutionerne og kulturens verden fortæller os, hvad vi skal. Vi giver højskolen overskriften, Truslen mod åndsfriheden, idet vi mener, at det er et spørgsmål, som vi i disse år må stille os. Til at besvare spørgsmålet har vi fået tre vidende og kompetente mennesker på banen. Alle tre virker til daglig indenfor områder, som gør dem i stand til at tage stilling til vores tema, og vi beder dem om at udfordre gildehøjskolens deltagere, så vi kan blive tvunget til at debattere nogle af de samfundsspørgsmål, som ligger os alle på sinde. Søren Fauth, 42 år, er professor i tysk på Aarhus Universitet, oversætter, digter og foredragsholder. Vi har opfordret Søren Fauth til at være med os, fordi vi i de sidste par år har læst flere af de ting, han har skrevet i aviserne, der bl.a. drejer sig om uddannelse og menneskeværd. Blandt andet er han optaget af den forbindelse, man i dag hævder findes mellem uddannelse og dannelse. Deltagerprisen i gildernes fineste højskole på verdens første højskole er 1.950 kr. pr. person, hvor vi indkvarteres i dobbeltværelser. Thorstein Balle er uddannet lærer og cand. pæd. i pædagogik. Han har i mange år arbejdet med Grundtvigs virkningshistorie inden for skolen og har især - både i teori og praksis - været optaget af den frihedslinje i forhold til tro, tænkning og handling, som Grundtvig definerede og kæmpede for gennem sin opfindelse af åndsfrihed. Princippet om åndsfrihed har været et afgørende grundlag for udviklingen af det moderne Danmark. For deltagere, der kommer med tog, er der inkluderet transport fra og til Vejen Station. Troels Mylenberg, 44 år, kender højskoledeltagere fra sæson 2004-05, hvor han sammen med Johan de Mylius og Niels Henrik Arendt talte om Dannelse. Dengang var Troels forstander for Vallekilde højskole. I dag er han ledende chefredaktør for Fyens Amts Avis og en ofte anvendt debattør i fjernsynet. Troels Mylenberg har virkelig fingeren på pulsen hvad angår tidens diskussioner om åndsfrihed, og han vil komme med et væsentligt indlæg i vores debat. Gildernes Højskole er et debatforum, der bygger på tre debatoplæg, som udsendes i oktober, januar og april måned. Oplæggene drøftes i grupper og partner grupper. Forløbet kulminerer i weekenden den 19. – 21. juni 2015 på Rødding Højskole, hvor oplægsholderne deltager. Weekenden er mættet med debat, foredrag og festligt samvær. Vi mødes fredag eftermiddag og tager afsked søndag efter frokost. Beløbet betales med 450 kr. ved tilmelding samt 500 kr. ved modtagelse af hvert oplag. Tilmelding vil være bindende. Deltagerprisen omfatter skriftlige oplæg og deltagelse i weekenden 19. – til 21. juni 2015 på Rødding. ”Vi giver højskolen overskriften, Truslen mod åndsfriheden, idet vi mener, at det er et spørgsmål, som vi i disse år må stille os.” Der modtages ikke tilmelding nu. I augustudgaven af Sct. Georg vil der være tilmeldingskupon. Der er tale om Først til mølle princippet. Tilmeldinger modtages i august måned efter bladets udgivelse. Den 16. maj i år døde Sten Frost efter lang tids sygdom. Det bliver et meget stort savn at måtte undvære ham. Hans arbejde med Gildehøjskolen har været formidabelt. Heldigvis nåede vi sammen at forberede temaet og foredragsholderne til den kommende sæson, og vi var enige om, hvordan den skal forløbe. Gildernes Højskole er Sten stor tak skyldig. Inspirerende kunst omkring bygningerne. Fotos: Ingrid Danstrup Som erstatning for Sten har jeg bedt min bror, Jørgen Gybel fra 2. Roskilde, om at overtage Stens plads. Jørgen har deltaget i samtlige højskoler, og han og jeg har som gildebrødre ofte været hinandens sparringspartnere. Som sædvanlig vil vi hævde, at Gildernes Højskole indeholder lige præcis det, du ønsker dig med hensyn til Personlig udvikling - Diskussioner - Stillingtagen og Socialt samvær i såvel arbejde som fest. På gensyn. Tilmeldingsblanket og detaljerede oplysninger i Sct. Georg, augustudgaven. 11 Jeg ser de bøgelyser øer - en ide til vinterens gruppearbejde? De karakteristiske timeglastjørn, hvidtjørn hvor dådyrene har nippet de blade, de kunne nå fra jorden. Fotos: Jesper Matthiessen billedtekst Ingrid Danstrup Redaktør Nogle grupper er dannet med virkning fra Sct. Georgs dag, andre grupper fun-gerer sammen år efter år. Medmindre en gruppe er sammensat omkring en fælles interesse for et emne eller en opgave, skal der med mellemrum tages stilling til, hvad vi kan finde på at beskæftige os med i gruppen det næste år eller måske to. Det første valg faldt på Romsø, en lille ø i Storebælt, hvor der to gange om ugen går en såkaldt postrute. I vores gilde sker disse overvejelser netop på denne årstid, hvor vi i de nye grupper skal arbejde sammen de næste to år. Naturen Da øen ikke må blive et traditionelt turistudflugtsmål har man pålagt sig en begrænsning i antal besøgende udover den begrænsning der ligger i fuglenes yngleperiode. Der sejles kun fast 2 gange om ugen i sommerhalvåret og derudover kan båden i begrænset omfang chartres til besøg, men bådføreren sikrer, at øen besøges af maksi- Mit forslag blev så, at vi kunne prøve at studere bare nogle af de danske øer. Der er så mange, vi aldrig har været på, og vi kan jo faktisk vrage og vælge imellem dem. 12 Romsø Øen Romsø er ca. 1 km² stor, en ubeboet ø med dyrehave, søer, fyrtårn, jagthytte, brombærkrat, et rigt dyreliv og frem for alt - ingen biler. malt 3000 besøgende, og at disse besøg fordeles med et tilstrækkeligt hensyn til øen. På grund af skovens centrale placering omgivet af de græssede overdrev opleves øen meget fint fra havet, og det anbefales lystsejlere, at man kun går i land på øen med det formål at opleve den enestående og internationalt beskyttede natur. Øen er meget afhængig af de besøgendes hensynsfulde opførsel og forståelse for den følsomme natur. Romsø ligger i et Natura 2000 område, der er omfattet et af Danmarks 254 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder - et netværk af områder i EU med særlig værdifuld natur. Områderne er udpeget i forbindelse med Danmarks implementering af EU’s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter. mester på øen, at han fik bragt post ud (han var jo en meget vigtig mand), hvorfor der etableredes en postrute fra Kerteminde Havn til Romsø to gange om ugen - onsdag og lørdag. Øen er et dejligt fristed uden badestrand, offentlige toiletter, salgssteder for kaffe, is og pølser eller flisebelægninger eller service - og heller ingen garanti for godt vejr - ej heller garanti for rettidig ankomst, hvis vejret ikke spiller med. Var der 7 børn på øen, skulle opretholdes undervisning af disse, mens forældrene ved færre selv skulle varetage undervisningen. I mellemkrigstiden boede der 51 mennesker, heraf 14 skolebørn, på øen, hvorfor øen i 1920 fik egen skole, som står endnu. Dyreliv På øen græsser omkring 200 dådyr, som oprindeligt stammer tilbage fra 1200-tallet, idet afgræsningen skaber den lysåbne natur, som er så sjælden andre steder. Dådyrene har ingen naturlige fjender på øen, hvorfor jagt er en del af naturplejen med henblik på at sikre balancen i denne naturtype. Bestanden er under løbende opsyn og hvert år bortskydes 70-90 dyr efter nøje vurdering af såvel øens natur som dyrenes vilkår. Om nødvendigt fodres dyrene supplerende om vinteren. Beboerne har været så godt som selvforsynende med landbrug, fiskeri og husdyrhold, og man ser stadig rester af gamle landbrugsredskaber og stendiger, som dannede markskel, samt den eneste bil, der nogensinde har været på øen - en Ford A - eller rettere sagt resterne af den. Bilen tilhørte Kong Ras alias Rasmus Nielsen, som boede i skovfogedhuset lige ved Romsø-bådens anløbsbro på øens sydside. Udover fuglene i det sydvestlige reservat ses også ynglende stor hornugle og på engene i nordøstlige med karakteristiske tuer af gul engmyre. Lidt historie Romsø er en del af godset Hverringe - i dag ejet af familien Juel Reventlow, som i 1604 købte øen og den østlige kyststrækning på den anden side af Romsø Sund af Kronen, som indtil da havde brugt øen til forsyning af kød og grøntsager på en af datidens vigtigste motorveje - Storebælt. Det enestående marine miljø omkring Romsø Sund, der nu udgør Natura 2000 området, har således været en helhed i mange hundrede år. I 1869 forlangte den daværende fyr- I 1956 fik øen strøm, bestående af 120 batterier, som opladedes af dieselgeneratorer. Landstrøm blev ikke etableret før år 2004, efter at de sidste faste beboere forlængst havde forladt øen. Siden 1975 har øen ikke været beboet, idet husene i dag anvendes som ferieboliger for efterkommere de familier, Romsøbåden er en åben hurtiggående passagerbåd, som har tilladelse til sejlads med 17 passagerer - båden afgår fra Kerteminde Havn Fyns største fiskerihavn. Der sejles faste ture onsdag og lørdag fra 1. april til 31. august (uden guide), ligesom der kan chartres til gruppeture. Der arrangeres guidede ture med Johannes Larsen Museet, Fjord og Bælt eller med Romsø bådens skipper. Pladsbestilling til alle ture er nødvendig - www.romso.dk 13 En spejderdreng er altid glad og altid vel tilfreds! Jørn Herkild 1. Skælskør Gilde Tågen smyger sig tæt om kroppen. Min gode ven Victor - en sort labrador på 1½ år - og jeg sniger os ud ad vejen på den lille ø i Storebælt, hvor jeg har valgt at gemme mig - nu, hvor jeg er kommet op i årene. Tæt på ligger Stigsnæs, hvorfra overlevende nøglepersoner fra mordbranden i Roskilde for mange år tilbage bragte sig i sikkerhed i Slesvig for at starte på ny med at skabe orden i landet. Grathe Hede og Svend Grathe er fremdeles et minde herom. Det hænder, at en strofe finder vej gennem de små grå og i dag faldt de på den gamle spejdersang med titlen En spejderdreng er altid glad. Der er nu gået lang tid fra Landsgildetinget i Slesvig sidste år, og - pø om pø - dukker nu tiltag op, der følger klart og tæt i sporene fra og af Landsgildetinget. En tak skal i den sammenhæng lyde til Helmut for en god snak før du ved den lejlighed blev nyvalgt til posten som Landsgildemester og håb om lejlighed til at følge op på samme senere. I en tid, hvor bekymringer udtrykkes om mangt og meget, herunder antallet af gildebrødre, er det, for mig at se, værd at huske på, at gildebevægelsen rummer en særlig styrke, der bør vises passende opmærksomhed! Med stor succes er det gennem årene lykkedes, at holde tæt ved 999 gamle spejdere ud af hver 1000 sådanne ude af gildebevægelsen - hvis man tænkte sig den tanke, at hel almindelig udvisning af rummelighed blev forsøgt, kunne dette meget vel føre til en udvikling, hvis omfang næppe kan fattes fuldt ud! Bare et 14 kort bette nøk eller måske to i den retning. For mig har gildebevægelsen i hele min erindringstid haft en særlig plads. Min far var med til at oprette Sct. Georgs Gildet i Sorø i starten af 40’erne og som godt 3½-årig fandt jeg i min fars skrivebordsskab til venstre den glaspistol med pebermynteperler (forskellige glasurfarver) i, som min mor og far havde vundet ved gildets karnevalsfest. Jeg har derfor gode og søde minder om Gildebevægelsen langt tilbage i tiden! Selv blev jeg optaget i Sct. Georgs Gildet i Sorø Sct. Georgs dag i 1965, men var ude fra januar 1984 til sensommeren 1994. Det hele af praktiske grunde. Jobskifte, flytning etc., hvorfor jeg med min baggrund i riddertrinnet red for mig selv ad selvvalgte veje og på egen hest med egen lanse og skjold. Under en NATO-øvelse, hvor jeg passede min post på KSN som signalbefalingsmand, blev jeg nedslidt og derfor i en svag stund overtalt til at blive gildeaktiv igen, hvilket jeg har været siden. Det står mig i dag tindrende klart, at mit samtidige møde med spejder- og gildebevægelsen har været livsbestemmende for mig og min tilværelse. Dette tillige helt og klart i overensstemmelse med dette indlægs overskrift! Derfor tak til begge bevægelser! Efter en god tid som ulveunge blev jeg spejder og patruljeassistent i Egernpatruljen, hvor min patruljefører, Holger Just var kommet til troppen fra Dansk Spejderkorps Sydslesvig for at være elev på Sorø Akademi. Næsten samtidigt var Ole Steenvinkel, der havde været Holgers tropsfører, flyttet til Sorø-egnen. Efter en årrække som spejder og spejderleder blev jeg gildebror. Jeg var i en årrække medlem af KFUM-Spejdernes Programkomité og lærte den senere landsgildemester og daværende spejderchef, Robert Madsen, at kende, ligesom jeg, som medlem af Spejderkorpsenes Fællesudvalg mødtes med spejderledere, der alle var gildebrødre. Det er faldet i Roberts og mit lod at støde på hinanden i forskellige gildeog spejdersammenhænge. Senest ved Landsgildetinget i Slesvig. Opgaver, ansvar, pligter og visioner er derved blevet et vedvarende element i min tilværelse, hvor jeg også blev givet muligheder for at deltage i internationalt orienterede projekter - herunder deltagelse i uddannelsesreform bl.a. i Tjekkiet forud for og i tilknytning til Tjekkiets indtræden i EU. Alt båret af de principper, værdier og metoder, der kendetegner gilde- og spejderbevægelse! Der er i vore dage stedse tydeligere tegn på, at grundvilkår for menneskehedens tilværelse er under ændring, der på ny vil sætte fokus på gamle spejderdyder og gildedyder. Sammenfattende kan jeg udtrykke, at jeg nødigt ville have undværet såvel min spejder- som gildetid og alt, hvad heraf er fulgt! Måtte enhver anden opleve ligeså værdifulde oplevelser, som de har givet mig! Gildetjeneste på kong Christians ‘sommerhus’ Svend-væbner-ridder - en spejderopfindelse Benny Aros Medlem af PR-udvalget Benny Aros Medlem af PR-Udvalget I debatten på udviklingsweekenden i Horsens om, hvad der skaber begejstring blandt gildebrødre, blev nævnt flere konkrete aktiviteter. Som eksempel kunne Karsten Barfoed fortælle om, hvordan han sammen med 30 gildebrødre og en snes andre statister hvert år i uge 42 er med i et historisk spil på Koldinghus. Hvor kommer brugen af begreberne svend, væbner og ridder fra? Christian den 4. brugte i sin tid slottet som en slags sommerhus og besøgte det årligt med hele hoffet. Nu fejrer man så, at kongen vender tilbage, og gildebrødrene er med til at spille rollerne som tjenestepiger, arbejdere, soldater og hoffolk. Karsten Barfoed har prøvet at sidde til bords med kongen, der også har en mundskænk, som selvfølgelig besvimer et par gange om dagen. Den gildeaktivitet giver en indtægt på ca. 20.000 kr. På udviklingsweekenden for DUS’er i Horsens kunne Peter Skræ fortælle, at der ikke er tale om et middelalderritual, og at det heller ikke er hentet i legenden om ridderne om det runde bord. Det er i stedet en gradsdeling, der blev indført for medlemmer af Det danske Spejderkorps omkring 1917. Kolding-gilderne tjener andre ca. 70.000 kr. ved en søndag i august at give en række praktiske hænder med, når der er ca. 8.000 gæster ved Det kongelige Teaters operadag på Skamlingsbanken. Her involveres omkring 100 gildebrødre. Alt i alt betyder det et væsentligt tilskud til de midler til humanitært arbejde, der optjenes i Kolding. Den daværende spejderledelse stillede sig til rådighed for kommunerne med redningstjeneste m.m. Det var tiden før både civilforsvaret og de private redningskorps, og en god snes kommuner sagde ja tak. For at blive væbner skulle man tage 6 bestemte duelighedstegn og fik så en grøn/gul væbnersnor, riddere skulle tage yderligere 6 duelighedstegn for at få den rød/hvide snor. På den måde kunne man synliggøre sin erfaringsmæssige baggrund. I følge Peter Skræ ophørte ordningen op mod 2. Verdenskrig, men benævnelserne har overlevet i Sct. Georgs Gilderne. Foto: Lisbeth Wilger 15 Så nemt kan det gøres - birkesnaps Gerda Abildgaard Steen Blicher Distrikt For et par år siden lod Naturlaug Steen Blicher sin jubilæumstur gå til Skarrildhus. Her stod rododendronerne i fuldt flor, så det var en smuk oplevelse. Til frokosten kunne man købe de forskellige kryddersnapse, som stedet efterhånden er berømt for. Især var der en, der fangede min interesse, nemlig Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond Johan Evensen Sct. Georgs Gildernes hjælpefond Den nye bestyrelse i Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond har netop afholdt sit første møde den 7. maj 2014 og uddelt nogle penge. Bestyrelsen, som er udpeget af den til enhver tid siddende landsgildeledelse, består af Eva Lykke Madsen, DGM, Aase Kanding, DGM, Nils Liljeberg, Frimærkebanken, Paula Mikkelsen, LGS, og Johan Evensen, LGK. 16 birkesnapsen hældt på en smuk gammel flaske og selvfølgelig med et par birkegrene i. Fra de ti år vi boede i Skarrild, kendte jeg køkkenchefen, så med lidt held fik jeg tiltusket mig opskriften: Nogle tommelfingertykke birkegrene skæres i passende længder og skrælles fri for bark. Derefter sættes de på en flaske Brøndum eller smagsløs vodka. Står mørkt i 2-3 måneder – filtreres – og skal igen stå nogle måneder for at få den bedste smag frem. Efterhånden som snapsen har trukket i flere måneder, bliver den flot gyldenbrun. Grenene bør blive i snapsen, da de er meget dekorative. Grenene skal helst plukkes i første halvdel af året, da de her er mest saftige. Er man meget tidligt ude – februar/ marts - så kan man også tappe birkesaft. Saften skal indkoges til højst en tredje- På mødet behandlede bestyrelsen en del ansøgninger, og der blev uddelt et passende beløb til 1. LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. Her havde man ønsket midler til frivilligt arbejde med rådgivning og info- og støttemateriale. 2. Bo- og Rehabiliseringstilbud, Selma Marie, som ønskede tilskud til arbejdet med hjerneskadede unge mennesker fra 1835 år. Bestyrelsen bestemte endvidere, at man kan ansøge hjælpefonden om midler to gange om året henholdsvis senest den 1. marts og den 1. september. Det er tanken, at forårets midler skal uddeles den 23. april , Sct. Georgs Dag. Ansøgninger sendes til landsgildekontoret. del, og så har man en flot og smagfuld saft til salatmarinade. Hvordan man tapper birkesnaps, kan findes på nettet. Her er mange gode ideer til, hvordan det gøres. Fonden får p.t. kun penge fra Frimærkebanken og Sct. Georgs Gilderne i Danmark, så der er ikke så meget at gøre godt med. På mødet blev der drøftet andre indtægtskilder, og der blev bl.a. peget på, at gildebrødre kunne testamentere penge til fonden, hvor de i hvert fald vil blive brugt fornuftigt! Opslagstavlen Sct. Georgs F0nden Fondens vedtægter muliggør, at der kan ydes økonomisk støtte til sociale- og humanistiske arbejder indenfor Sct. Georgs Gildernes rammer. Begrundet ansøgning for tildeling i 2014 kan inden 15. oktober sendes til Fondens sekretær Mogens Tangaa-Andersen Svalebo 22- 2750 Ballerup mogens.t-a@mail.dk PRAG Lejlighed udlejes, henvendelse til 20 31 20 54 Midtvejstræf 2014 Fra 28. juni til 5. juli, ved Amagerhuset i Sørup på Falster. Det er 17. gang der afholdes midtvejstræf ved Amagerhuset, Sørupvej 24, 4863 Eskilstrup. Det ligger lige op til statsskoven i et fredeligt område, 4 km fra motorvejsafkørsel 44. Midtvejstræf blev, fra tidernes morgen, afholdt i de år hvor der ikke var træf på Rodbjerggård, altså i lige årstal. Det er nu Sct. Georgs Træf-Venner der afholder det ordinære træf i uge 27 i 2015. Midtvejstræffet er et uformeldt sammenrend af gildefamilier og gildebrødre fra hele landet – der kommer med eget telt eller campingvogn, (der er ikke strøm på pladsen, køleelementer kan fryses). Sir Georgs Inn er lejrens restaurant, hvor der bl.a. tilbydes fælles vel tilberedt varm aftensmad, ved tilmelding dagen før (lørdagene er eneste dage, hvor der ikke laves mad i Sir Georges Inn) - det er også her, der er mulighed for hyggelige stunder ud på aftenen. Der er mulighed for et alsidigt program, hvor afslappet samvær veksler med ture på Sydhavsøerne i egne biler. Nogle aftener foregår en fælles aktivitet, lejrbål, friluftsgildehal, og den afsluttende grillbøf spisning med indlagt spontan underholdning i haven. Der er mulighed for at deltage fra et døgn til hele træffets varighed. Pris: Voksne 40 kr. pr. døgn - børn (6-15) 20 kr. pr. døgn. Tilmelding er ikke nødvendig, men det vil være rart med et ring eller en mail, til ”Midtvejslauget” Anja, Espen, Dorte og Ole m.fl., som også besvarer evt. spørgsmål og er modtagelige for gode idéer og ønsker. Vi ses på Midtvejstræf 2014 på laugets vegne Ole Simonsen, tlf. 23 30 93 43, E-mail: osscout@gmail.com 2. halvår 2014 30. august Tur til Christinero og Christiansfeld 21. september Vandring ad Gendarmstien 25. oktober Vandring rundt om Hellevad 22. november 5-10-15 ved Søgård Sø og i Søgård Skov 10. december Juletur ved Vojens 24. januar 2015 Årsmøde på Hærvejsskolen Skovbrynet i Rødekro Udenrigsredaktionen - fagre nye verden Hvordan i alverden skulle et nummer af Sct. Georg (3.2014) kunne komme i vejen for en interessant tur i camper fra Chicago til Seattle, USA? En labtop, en 30$ hp-printer, en pakke bestemt-ikke-A4-papir, wifi på diverse campingpladser - og så lige hynden i alkoven (se billedet), der kunne gøre det ud for opslagstavlen med det store, forkromede overblik - og korrekturen naturligvis som sædvanlig læst i Rødovre. Du sidder med resultatet i hånden. Kontakt Troels Olesen, 74 68 53 43, kirstenogtroels@gmail.com Vort nyerhvervede sommerhus i Lynæs ved Hundested vil vi dele med gildebrødre og jeres familier. Huset lejes ud på ugebasis. 4 sovepladser, stor stue m udsigt over Isefjorden; tæt ved børnevenlig strand. astridwiig@gmail.com 41 57 79 59 Gildebluser Marineblå sweatshirt med eller uden krave Se Gildernes marked på www.sct-georg.dk Spejderkassen - 2. Gilde, Aabenraa Kirsten Olesen, Felsted Nygade 11, 6200 Aabenraa 74 68 53 43 - kirstenogtroels@gmail.com 17 Nye gildebrødre: Se den trykte udgave af Sct. Georg Se den trykte udgave af Sct. Georg Mærkedage: Se den trykte udgave af Sct. Georg Siden sidst: Udsendt fra landsgildekontoret inden 6.5.2014: 18.2.2014 Udsendt på mail til GM og DGM ISGF´s Legetøjsprojekt ændrer kurs 13.3.2014 Udsendt på mail til GK Skift i gildeledelserne 24.3.2014 Udsendt på mail til GM og DGM Sct. Georgs Budskabet 2014 24.3.2014 Udsendt på mail til DGM og GM Ændringer i landsgildeledelsen 28.4.2014 Udsendt på mail til DGM og DGK Distriktsgildeledelseserklæringen 2014 18 Praktisk: Internationalt udvalg (IU) Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) Anne-Margrete Jessen (Ami) Haferstieg 20, D-24941 Flensborg Sydslesvig Tlf. 0049-461-8400724 amjess@aol.com Inger Pfingsten Weizensteig 2, D-24941 Flensborg Sydslesvig Tlf. 00490461-4307516 Inger_Pfingsten@skoleforeningen.de Kursusudvalget (KU) Formand Peter Skræ (LGUS) Fredslyset Koordinator Erik Messmann, Græsvangen 20, 9800 Hjørring Tlf. 88 19 50 30 / 22 41 18 40 messmann@stofanet.dk Gildernes Højskole Margrethe Gybel Stenhusvej 43a, 4300 Holbæk Tlf. 21 69 06 34 mfgybel@vip.vestnet.dk PR-udvalget (PR) Formand (LGPR) Benny Aros Vestervang 8, 3., 8000 Århus C Tlf. 86 27 35 48 / 28 70 40 48 bennyaros@gmail.com Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg) Webmaster Frida Eyjolfs webmaster@sct-georg.dk Sct. Georgs Fonden Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde www.sctgeorgsfonden.dk Formand Johan Evensen Neptunvej 8, 6800 Varde Tlf. 29 63 57 93 johan.evensen@email.dk Helmut Werth (LGM) Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) UNICEF Danmark Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) Hartvig Møllers Efterskole Holger Dahl, Hillerød Vakant Jørgen Gybel Jensen Sejerøvej 6, Vor Frue, 4000 Roskilde Tlf. 46 35 86 84 gybel.jensen@dlgmail.dk Paula Mikkelsen (LGS) Preben Kristensen, Jomfruled 1, 6070 Christiansfeld, tlf. 26 24 97 42 pkr@bbsyd.dk Bloddonorerne Jørgen Jakobsen, Hobro Good-Turn Mærket Formand Jørn Andersen Sølystvej 81, 8600 Silkeborg Tlf. 86 80 30 86 la.ja@mail.tele.dk SOS-Børnebyerne Paula Mikkelsen (LGS) Danmarks-Samfundet Johan Evensen (LGK) Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden. Paula Mikkelsen (LGS) Frimærkebanken Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J. Tlf. 86 72 00 40 info@frimaerkebanken.dk www.frimaerkebanken.dk ’Bankdirektør’ Nils Liljeberg Tlf. 86 17 58 20 liljeberg@frimaerkebanken.dk Paula Mikkelsen (LGS) Friluftsrådet Ingvar Frier, Værløse Helmut Werth (LGM) Dansk Flygtningehjælp Gerda Abildgaard, Ikast Helmut Werth (LGM) 19 DANMARK Nyt fra Frimærkebanken 46613 Nils Liljeberg Bankdirektør Frimærkebanken Som det er set før, går indsamlingen af brugte frimærker lidt stille her, hvor vi nærmer os midten af vores indsamlingsperiode mellem to Landsgildeting, men vi tror fortsat på et fornuftigt resultat, når indsamlingsperioden slutter, når vi mødes til Landsgildeting i Køge næste år. Frimærkebanken satser også på at være til stede for at modtage jeres indtil nu indsamlede og sorterede frimærker ved gildemesterstævnet sidst i september i år, så I kan få gjort plads til endnu flere brugte frimærker - og vi kan få noget at sælge til det gode formål, som jo udelukkende er støtte til Sct. Georgs Gildernes nationale og internationale hjælpefonde. Vi er nemlig i øjeblikket (stadig!) i den situation, at vi kan sælge flere frimærker, end vi modtager fra Jer! Så hermed opfordringen om at prøve at finde nogle brugte frimærker, som vi kan få sat ind på Jeres konto i banken Som det nok var de fleste bekendt, er vi begyndt at indsamle frankostempler som dette samt elektroniske frimærker og mobilporto som dette 20 Prøv dog gerne at holde disse to typer adskilt fra de gammeldags frimærker, hvis det er muligt! Husk venligst også at sortere frimærkerne så godt som muligt i danske frimærker for sig og udenlandske for sig. Top-ti-listen ser lige nu således ud: Aarhus 1.-7. Gilde Gråsten Gildet Glostrup 2. Gilde Fortunen Gildet Aarhus 8. Gilde Hobro Stad Gildet Sønderborg 1. Gilde Kerteminde Gildet Thisted Gildet Thyholm-Sydthy Gildet 22,190 kg 15,300 kg 11,200 kg 10,900 kg 3,085 kg 1,850 kg 1,670 kg 1,500 kg 1,335 kg 1,300 kg - men følg gerne listen på www.frimaerkebanken.dk