Rolstrup Tidende Marts 2013 51. udgave 6. årgang. Gerda´s hjørne Så kom det – lyset! Her til morgen, da jeg kørte på arbejde ved halv syv tiden var det begyndt at lysne i øst, og da jeg nåede frem, var det faktisk temmelig lyst. Skønt! – det giver en fornemmelse af, at foråret er lige om hjørnet, og i næste uge skriver vi jo også 1. marts, og så tager vi hul på forårsmånederne. Heldigvis har vi været forskånet for en masse sne i vinter, men frost har der da været længe, så vintergækker og erantis har stået i stampe, men mon ikke det snart myldrer frem? Den sidste tid er der nogen, der har haft travlt med at indrette frisør rum, og det er nu færdig, så man kan ”tage til frisør” og ikke skal være hensat til et skyllerum/bryggers eller andet. Nu er der både spejl, frisørstol m.m. Vi håber, at den bliver brugt i hverdagen, når man trænger til at få ordnet hår, men også at frisøren jo selvfølgelig bruger den, når hun er her. God fornøjelse. Der er blevet ryddet godt og grundigt op nede bag Oasen, sorteret og smidt ud. Nu har vi en fin samling af Dvd’er og videoer med gamle film, Matador serien m.m., så husene kan bare låne, så meget I lyster. Der er som nævnt i forrige avis indkøbt malergrej og perler, som allerede er taget i brug af flere beboere. Det er dejligt at kunne slå nogle timer ihjel med hyggelige nørklerier ☺ Der arbejdes meget med at lave små stjernestunder rundt i husene for beboerne enten alene eller i små grupper. Det er vigtigt, at der tages hensyn til, hvad den enkelte kan klare, da mange er meget skrøbelige og har brug for støtte til at være med. Det er ikke altid de store forkromede arrangementer, der er behov for, selvom det skal der også være plads til engang imellem. Når man er ramt af hukommelsesbesvær og/eller hjerneskader i større eller mindre grad, er det vigtigt, at der er trygge rammer og struktur for den enkelte. Personalets pædagogiske tilgang til beboerne arbejder vi meget med både i hverdagen, men også ved at lære mere på kursus. Der er meget fokus på den pædagogiske tilgang i forhold til mennesker med hukommelsesbesvær og hjerneskader, da det kan være med til at beboere oplever en overskuelig hverdag, de kan være i. Vi fokuserer meget på det, der virker, og forsøger at gøre mere af det, hvilket forudsætter tæt samarbejde medarbejderne i mellem omkring den enkelte beboer. Vi fortsætter med kurser for personalet hele foråret, så der vil fortsat være behov for vore jobrotationsmedarbejdere, som vi jo efterhånden kender så godt, at vi egentlig ikke tænker, de er nye længere. De er godt inde i opgaverne, kender beboerne og arbejder godt med i hverdagen. Vi har været forskånet for den værste influenza her i vinter, så der har heldigvis ikke været ret meget sygefravær af den grund. Nu går det mod forår og lysere tider, og det giver ofte mere energi.. Her den 27. februar er der arrangeret underholdning med tyrolermusik, som vi glæder os meget til at opleve. I marts er der ikke lavet særlige arrangementer, men der har vi så påsken, hvor de forskellige huse arrangerer noget selv. Hvis ikke I allerede har bemærket det, så har vi fået en tavle ved hovedindgangen, hvor fælles arrangementer, plan over Oasens aktiviteter og diverse fælles meddelelser bliver sat op. Der er flere pårørende, der allerede har kommenteret det positivt, da de så løbende kan orientere sig om, hvad der rør sig. Jeg faldt lige over disse ”påske” kyllinger. De er da bare søde ☺ Hermed ønskes alle et godt forår og god påske! Gerda Værdigrundlag for Rolstruplund: Vi vil give beboerne mulighed for at være aktive i deres hverdag, samt styrke, stimulere og bevare deres funktioner og sanser, med udgangspunkt i den enkel beboers behov og ønsker, og derved give mulighed for en indholdsrig hverdag. Vi står inde for vores handlinger, er aktive og fleksible. Vi gør brug af hinandens forskelligheder og kompetencer. Vi skaber tilfredshed og arbejdsglæde gennem mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi arbejder med focus på åbenhed og inddragelse i forhold til beboernes netværk og relevante fagpersoner. Fastelavnsmandag havde vi besøg af Præstbro- og Elsøvejens børnehaver. Det var en rigtig god formiddag for både børn og voksne. Der er mulighed for at se flere billeder fra fastelavn på vores hjemmeside. Oasen i marts: Banko i marts: Mandag den 4. marts kl. 10.00 Mandag den 11. marts kl. 10.00 Mandag den 18. marts kl. 10.00 Mandag den 25. marts kl. 10.00 Gudstjeneste i marts: Torsdag den 7. marts kl. 10.30 v/præst Peder Hald Jensen (altergang) Torsdag den 21. marts kl. 10.30 v/præst Jørn A. Pedersen Vi har desværre måtte sige farvel til Ebbe Jensen Primdahl, som døde den 25. februar Æret være hans minde. Gymnastik i marts: Tirsdag den 5. marts kl. 10.30 i hus C Tirsdag den 12. marts kl. 10.30 i hus D Tirsdag den 19. marts kl. 10.30 i hus E Tirsdag den 26. marts kl. 10.30 i hus B Fødselsdage i marts: Gerda Lis Christensen i hus E, den 5. marts Jens Aage Dybdahl-Andersen i hus B, den 7. marts Elly Tousig i hus C, den 12. marts Hjertelig tillykke til jer. Byttecentralen Garn og genbrug. Jeg modtager gerne garn og genbrugsting. Vi har en lille genbrugsbutik. Overskud bruges til socialt arbejde og omsorg ud fra Nykøbing Mors frikirke regi. Hvis det ønskes, kan jeg sørge for det kommer til Rumænien. Kontakt: Kirsten Vestesen. 97 70 63 57 - 30 64 58 73 Rolstruplund Beboerpårørenderåds møde Den 23/1 kl. 10.30 Dagsorden 1. Nyt råd. Velkommen 2. Kort gennemgang af vedtægter og drøftelse af, hvad rådet kan og skal. 3. Konstituering 4. Orientering om, hvad der er rør sig pt. 5. Evt. 6. Næste møde Referat: 1. Gerda bød velkommen og rådet blev præsenteret for hinanden. Der er både nyvalgte og gengangere i blandt. Vi ser frem til et godt samarbejde. Rådet er sammensat af 2 repræsentanter(beboere og/eller pårørende) fra hvert hus, en personalerepræsentant samt lederen, der er med som sekretær. 2. Vi havde en lille snak om vedtægterne, hvad man kan og må i rådet. Man kan ikke tage personsager op, hverken angående beboere eller personale. Men man kan og må meget gerne blandt andet komme ideer og forslag til aktiviteter, og hvordan hverdagslivet skal udfolde sig. 3. Christian Aggerholm, hus E blev (gen)valgt til formand, John Tousig(hus C) er næstformand og Gerda Tybirk er sekretær. 4. Vi har jo lige op til årsskiftet fået mulighed for at få en masse ønsker opfyldt. Nogle ønsker større end andre. Vi har fået/får: • højbede m/gangstier, der bliver drænet i den forbindelse, • havehus, • terrasse ved det store træ, så man kan lave små udflugter derhen, • og der bliver lavet en fårefold – så må vi se om, vi kan finde nogen, der har får eller geder, der kan gå der • vindfang v/ hovedindgangen, så vi slipper for al den træk(hus D og kontorene er plaget af det) • markiser ved køkkenterrasserne i hus B, C og E(hus d har allerede) samt Oasen • frisørsalon og skabe i oasen, så vi kan få ryddet op til salonen • massagestol og fodmassageapparat til personalet, men beboerne kan godt få lov at prøve den også • Diverse mindre ting, hylder i depot, rumdeler i skabe til medicin, nye hynder og ryglæn til bænkene i hus A, bærbar pc, sækkevogn til hvert hus, tavler, porcelæn og ny større kaffemaskine i oasen Jobrotationsprojektet kører fortsat, hvilket jo giver en del fravær til kursus og dermed en del afløsere ind over, men jobrotationsmedarbejderne er der jo i lang tid (et år), og vi er rigtig glade for dem, vi har. Vi har sagt ja til at være med i en artikel omkring det at have jobrotationsmedarbejdere. Den senere tid har der i pressen været fokus på nogle uheldige episoder angående ældre borgere, hvor personalet har taget penge. For at imødegå dette sætter vi i den kommende tid selv fokus på det. Vi vil helst undgå at have med penge at gøre, og hvis det absolut er nødvendigt, skal der være helt klare aftaler om, hvordan og hvem der gør hvad. Langt det meste kan i dag klares med en konto ved købmanden og girokort fra frisør, fodterapeut og andre, så man kan sende regningerne i banken eller de pårørende kan tage sig af det. Vi vil opfordre til at man ikke har ret mange penge liggende 5. Vi skulle egentlig have set på tilsynsrapporterne, men det var desværre ikke blevet sat på, så det udsættes til næste gang. Gerda sender rapporterne ud sammen med referatet til de nye medlemmer. Vores hjemmeside blev rost, og samtidig blev der lige gjort opmærksom på, at priserne på hjemmesiden skal tilrettes. 6. næste møde er den 24. april kl. 10.30 Beboer – pårørenderåd 2012 Formand: Christian Aggerholm (hus E) Næstformand: John Tousig (hus C) Sekretær: Gerda Tybirk (leder) Vera Jensen (hus B) Henriette Andreasen (hus B) Niels Bjerregård (hus C) Tinne Andersen (hus D) Esther Dissing (hus E) Solveig Bæk (hus D) Bente Jensen (medarb. repræsentant) Rolstruplund: 99 70 65 35 Direkte telefonnumre til husene: Hus B 99 70 69 40 Hus C 99 70 69 43 Hus D 99 70 69 46 Hus E 99 70 69 49 Nattevagt (23.00 – 7.00) 99 70 69 55 Redaktion: Gerda Tybirk E-mail:gt@morsoe.dk Bente Thorsen E-mail:bth@morsoe.dk Hjemmeside: www.Rolstruplund.dk Deadline til næste avis er d. 21. marts 2013
© Copyright 2025