Rolstrup Tidende Juni 2013 54. udgave 6. årgang. Gerda´s hjørne Prøv lige at se forsiden af avisen! Vores nye indgangsparti, - er det ikke blevet flot? Det pynter på facaden, og det er og bliver forhåbentlig et dejligt sted, man kan sidde og kigge, vente på gæster eller vinke til dem, når de går. Foruden at det forhåbentlig til vinter luner lidt, så vinden ikke suser lige ind i hus A og D, som er dem, der mest mærker til det! Vi mangler fortsat lidt detaljer, såsom at få vand til vandkunsten, malet bænkene, så de matcher de andre farver, og måske en grøn plante eller en blomst mere. Det må dog heller ikke blive overfyldt, så vi ser lige an til vandkunsten er sat til. I dag er de så gået i gang med at sætte solceller op på hus B, som har den bedste hældning til solenergi. Så der bliver nok lige lidt rod eller noget at kigge på alt efter, hvordan man ser på det ☺ Og på torsdag er det festdag! Lige nu lader det til at vejret bliver godt, og det er jo temmelig vigtigt, når man arrangerer teltfest. Jeg glæder mig til at være med, og med 170 tilmeldte er der basis for en ordentlig fest! Jeg håber, at det bliver nemmere at køre rundt med kørestole og rollatorer, når det nu bliver på fliserne teltet bliver sat op, i stedet for på det bløde græs. Mange er i gang med forberedelser, hvilket jeg er helt tryg ved, da jeg må indrømme, at jeg ikke selv har lavet ret meget for ikke at sige ingenting(!), men når man har dygtige og engagerede medarbejdere går det jo bare alt sammen. Det er jeg dybt taknemmelig for! Vores højbeds projekt har ladet vente på sig, da forårsvejret jo drillede med al det frost og kulde, men nu tror jeg ikke det varer længe, inden de går i gang. Det bliver spændende at følge med i og endnu mere spændende at se resultatet! Men så nærmer det sig også, at vi skal se om vi kan finde nogle dyr, vi kan få ud i indhegningen. Ejendomsservice vil meget gerne, at noget al vores græs bliver lagt ud til dyrehold, så der bliver mindre græs at slå, så er der nogen, der kender nogen, som har får, geder eller måske en hest, vi kan låne til græsning i sommer, så sig endelig til!! Oasen er lidt i pengenød, så vi har talt om at sætte priserne lidt op på kaffen, men det går jo helt automatisk fra huskasserne ud fra, hvor mange der deltager fra hvert hus til de forskellige arrangementer. Men bankopladerne bliver også sat lidt op i pris. Så forbered jer på det, I der elsker at gå til banko☺ Mon ikke det går alligevel. Vi skal jo have det til at hænge sammen. Lige om lidt er det sommer, i hvert fald skriver vi 1. juni den kommende weekend. Så må vi håbe den viser sig fra den pæne side med sol og varme. Maj har været vældig fin og alt står så grønt lige nu, så det er en sand fornøjelse. Rigtig god sommer til alle og på gensyn til festen! Gerda Værdigrundlag for Rolstruplund: Vi vil give beboerne mulighed for at være aktive i deres hverdag, samt styrke, stimulere og bevare deres funktioner og sanser, med udgangspunkt i den enkel beboers behov og ønsker, og derved give mulighed for en indholdsrig hverdag. Vi står inde for vores handlinger, er aktive og fleksible. Vi gør brug af hinandens forskelligheder og kompetencer. Vi skaber tilfredshed og arbejdsglæde gennem mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi arbejder med focus på åbenhed og inddragelse i forhold til beboernes netværk og relevante fagpersoner. Oasen i juni: Banko i juni: Mandag den 3. juni kl. 10.00 Mandag den 10. juni kl. 10.00 Mandag den 17. juni kl. 10.00 Mandag den 24. juni kl. 10.00 Torsdag den 6. juni kl. 10.00 almindelig hygge med kaffe og brød. Torsdag den 20. juni kl. 10.00 almindelig hygge med kaffe og brød. Gudstjeneste i juni: Torsdag den 13. juni kl. 10.30 v/præst Peder Hald Jensen Fælles gudstjeneste den 19. juni kl. 14.30 i Nykøbing kirke Efter gudstjenesten er der kaffe og lagkage i Kirkecentret. Ny beboer: Bjarne Jørgensen er flyttet i hus C den 1. maj Vi byder dig rigtig hjertelig velkommen og håber, du vil føle dig godt tilpas her hos os. Mangler du noget nyt eller blot lidt inspiration, så er der følgende muligheder i juni måned. Damernes Butik onsdag den 12. juni kl. 10.30 ”Smart tøj - til gode priser” Til både mænd og kvinder Guldbæk Sko tirsdag den 18. juni kl. 14 – 16 Stort udvalg i sko og sandaler Gymnastik i juni: Tirsdag den 4. juni kl. 10.30 i hus D Tirsdag den 11. juni kl. 10.30 i hus E Tirsdag den 18. juni kl. 10.30 i hus B Tirsdag den 25. juni kl. 10.30 i hus C Fødselsdage i juni: Ketty Østergaard P. i hus E, den 5. juni Gudrun Sandal i hus D, den 13. juni Tinne Andersen i hus D, den 16. juni Emma Dybdal i hus B, den 17. juni Ellen Andersen i hus E, den 20. juni Inger Lise Sanders i hus C, den 26. juni Hjertelig tillykke til jer. Byttecentralen Garn og genbrug. Jeg modtager gerne garn og genbrugsting. Vi har en lille genbrugsbutik. Overskud bruges til socialt arbejde og omsorg ud fra Nykøbing Mors frikirke regi. Hvis det ønskes, kan jeg sørge for det kommer til Rumænien. Kontakt: Kirsten Vestesen. 97 70 63 57 - 30 64 58 73 ROLSTRUPLUND Beboer- og pårørenderådsmøde den 24. april 2013 kl. 10.30 Referat: 1. Siden sidst – orientering v. Gerda, herunder Status på div. Projekter • Markiser er kommet • Hynder på bænkene er lavet • Frisørrum er etableret • Medicinskabe er indrettet • Vindfang er på trapperne – Ejendomsservice • Højbede og indhegning starter omkring 1. maj – mangler fortsat tilsagn om får og eller geder! Pedellen er og bliver en aktiv medspiller i projektet – vi har ”kun” en pedel fra 7 – 11, resten af tiden er det Støberigårdens pedel, der tager over på akutte opgaver. Det går fint indtil videre. Nye tiltag • Vi puster lige ud ovenpå alt det, der er sat i værk! • Men vi skal snart i gang med LEAN projekt, som forhåbentlig giver os nogle ideer til, hvordan vi kan arbejde mere effektivt, så der bliver frigivet tid til mere af det sjove, som kan komme beboerne til gode. De fire gruppekoordinatorer og Gerda skal på et endags kursus i juni. Kursus fortsætter efter sommeren, men i knap så højt tempo! Næste kursus er neuropædagogik for assistenterne og hospice metoder. Store prisstigninger på mad forskellige steder i landet. Hvad med Mors? • Ikke her på Rolstruplund, og heller ikke i kommunen som helhed. Prisen er steget ca. en krone pr. måltid fra 2012 - 2013 • 2. Gennemgang af tilsynsrapporter. Rapporterne blev grundigt gennemgået og drøftet. Anmærkningerne er taget til efterretning. 3. Sommerfest. Sommerfesten er faslagt til den 30. maj. Bente, som sidder i styregruppen orienterede om programmet, som igen i år kommer til at handle om grillstegt gris, kagebord og underholdning i form af musik og sang. Der laves lotteri. Prisen er 150, - for gæster, gratis for beboere. Der er udsendt invitationer. Vi lejer telt, som opstilles på parkeringspladsen bagved Oasen. Bente efterspurgte hjælp til diverse opgaver, borddækning servietfoldning m.m. Beboerne bliver inddraget alt det de kan. 4. Til drøftelse: Navneskilte til beboerne Der blev efterspurgt om der nogen sinde havde været tænkt på navneskilte til beboerne, da man oplever, at de ikke kan huske, hvad hinanden hedder. Men det forudsætter jo at man husker at tage skiltet på og ikke tager en trøje af eller på uden over skiltet. Det kan vist blive svær at styre, og det er måske heller ikke alle, der vil bryde sig om at gå med det. Hundeordning John spurgte til om vi havde kendskab til hundebesøgsordning, og om det kunne være en ide. Det blev drøftet. Vi har lige nu en enkelt hund boende, men den holder sig til ”sin” beboer. Vi har tidligere haft hund til stor fornøjelse for nogen, mens andre ikke har brudt sig om dem. Desværre har der været to, der er blevet kørt over. Men en besøgshund kunne være en fin ordning. Gerda vil prøve at undersøge ved trygfonden. – Kommentar efter at have undersøgt nærmere: Der er pt. ingen besøgshunde tilknyttet hverken Thisted eller Morsø kommune, mens der findes en enkelt i Skive by. 5. Evt. Vi begynder at have problemer med måger ligesom sidste år, hvor de var overalt. Aftalt at sætte i hus avisen, at man skal lade være med at fodre med franskbrød på plænerne. Pedel Søren er på mærkerne med at fjerne enhver begyndelse til rede byggeri. Der savnes udendørs el og vandstik til hver lejlighed, så det bringes af Gerda videre til Ejendomsservice som et ønske. Der var forslag om akvariefisk evt. i det nye vindfang. Dette overvejes, evt. lige inden for døren, hvor der er frostfrit om vinteren og ikke alt for varm om sommeren. Og endelig var der forslag om hønsehold som kunne være en aktivitet for nogle af beboerne. 6. Næste møde 21/8 kl. 10.30 Beboer – pårørenderåd 2013 Formand: Christian Aggerholm (hus E) Næstformand: John Tousig (hus C) Sekretær: Gerda Tybirk (leder) Vera Jensen (hus B) Henriette Andreasen (hus B) Niels Bjerregård (hus C) Tinne Andersen (hus D) Esther Dissing (hus E) Solveig Bæk (hus D) Bente Jensen (medarb. repræsentant) Rolstruplund: 99 70 65 35 Direkte telefonnumre til husene: Hus B 99 70 69 40 Hus C 99 70 69 43 Hus D 99 70 69 46 Hus E 99 70 69 49 Nattevagt (23.00 – 7.00) 99 70 69 55 Redaktion: Gerda Tybirk E-mail:gt@morsoe.dk Bente Thorsen E-mail:bth@morsoe.dk Hjemmeside: www.Rolstruplund.dk Deadline til næste avis er d. 25. juni 2013
© Copyright 2025