På vej fra projekt til praksis
Sct. Georg MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK •Behov •Bennetgaard - årets ærespris •Frimærkebankens top 102 80. ÅRGANG 6 NUMMER December 2013 Landsgildeledelsen Arrangementer på landsplan Landsgildemester Helmut Werth Spejdergården Tydal, D-24852 Eggebek, Sydslesvig Tlf. 0049 460 991 03 16 lgm@sct-georg.dk 18.-19. januar 2014 Distriktsforum for DGM og LGL Bygholm, Horsens Landsgildekansler Johan Evensen Neptunvej 8, 6800 Varde Tlf. 75 26 99 90 lgk@sct-georg.dk 27.-28. september 2014 Gildemesterstævne Sted og program meddeles senere Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev Tlf. 97 54 51 50 lgs@sct-georg.dk 18.-20. september 2015 Landsgildeting, Køge International sekretær Anne Haastrup-Nielsen Esrumvej 261, 3000 Helsingør Tlf. 49 29 91 10 lgis@sct-georg.dk Uddannelsessekretær Peter Skræ Frederiksberg 46, 5474 Veflinge Tlf. 40 81 11 57 lgus@sct-georg.dk PR-sekretær Ole Rafn Petersen Grønskiftet 31, 3400 Hillerød Tlf. 48 26 72 11 lgpr@sct-georg.dk Internationale arrangementer 10.-16. oktober 2014 Verdenskonference, Sydney, Australien 26.-30. juni 2015 Nordisk Træf Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Password til www.sct-georg.dk er Mafeking Øvrige landsgildeadresser side 22-23 Redaktør af Sct. Georg Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf. 40 11 92 49 redaktionen@sct-georg.dk Bladet udsendes 6 gange årligt: omkring den 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 10. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon/fax 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51 Internet www.sct-georg.dk kontoret@sct-georg.dk Kontortid tirsdag og torsdag 10-12 Mail modtages døgnet rundt Kontorleder Kirsten Christensen Læs om … What’s on international.......... 4 Landsgildeting ........................ 8 Fra gildebror til gildebror........ 14 Opslagstavlen......................... 21 Navnestof.............................. 21 Forsiden: Dannebrog faldt ned fra himlen den 15. juni 1219 i Estland - og igen den 21. september 2013 i Slesvig i forbindelse med åbning af LGT. Læs mere side 8. Foto: Ingrid Danstrup Oplag: 4.700 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280 Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2 Behov For tre år siden nedbrændte hovedbygningen på SpejdergårdenTydal, og det var en næsten traumatisk oplevelse for mig og min familie. Udover, at det var et stort materielt tab for Dansk Spejderkorps Sydslesvig, betød det for os som familie, at vi mistede alle vores personlige ejendele, alt det, vi havde samlet igennem et efterhånden langt liv. Mine kære fotografier fra barndommen, ungdommen, voksenlivet, spejderminder, ja endda også alle mine omhyggeligt samlede kontoudskrifter, som jeg havde opbevaret gennem hele mit voksenliv. Malerier, tegninger, totems fra spejderlivet. Alt var væk. Det var ikke så meget materialerne, sorgen rettede sig mod, det var tabet af de ideelle værdier. De materielle ting som huset, møbler osv kunne genskabes. Branden var et afgørende skæbneslag for mig og min familie, der virkelig fik mig til at spekulere på de basale behov, mennesket har. I 2011 lancerede DSS korpsets Tydal-jamborette med mottoet Slip din spejder løs! med selvforsyning på lejrprogrammet. Her blev DSS og Tydal sat på en stor opgave, idet der skulle både en langtidsplanlægning og personligt knofedt til. Igen en begivenhed, der fik mig til at spekulere på de behov, vi har. Fornyligt, mens jeg kørte bil, hørte jeg en del af morgenandagten i Danmarks Radio. Igen strejfede tanken om vores egentlige behov mig. Hvad stod der ret beset i Fadervor? Tja, vel at vi anerkender, at der er noget, der står over os, at vi beder om de basale behov, at vi beder om tilgivelse for vores ufuldkommenhed, at vi vil tilgive andre deres ufuldkommenhed, at vi ikke skal fristes til at begå uret. Vel egentlig de idealer gildebevægelsen bygger på, tænkte jeg. Egentlig fylder disse basale behov, vi beder om, jo kun lidt på papiret, men hvor fylder de meget i vores liv! De fylder alt, og de kræver hele tiden noget af os. At være en del af gildebevægelsen betyder også, at man er delagtiggjort i en ganske speciel livsstil. Det er stort set den livsstil, vi kender fra spejderbevægelsen. Learning by doing, kammeratskab - venskab, det enkle liv. Det er altsammen principper, vi kender fra vores gildeliv, der nu har mottoet spejderideen for voksne. Også vi prøver på at leve efter en af BPs berømte sætninger, der siger, at en spejder er hele verdens ven og alle spejderes bror. Lad os da bruge disse tanker, der ret beset bygger på Fadervor, i vores virke, og lad os målrettet arbejde på at tilgodese de basale behov, både vi og de andre, i ordets videste betydning, har, og der tænker jeg ikke kun på mennesket og de menneskelige relationer. Det er også den natur, vi lever i. Også naturen har sine basale behov for at kunne leve, og også den har vi som gildebrødre en forpligtigelse for. Vores liv er så absolut en gave, og vi bør naturligvis tage vores eget liv som en udfordring, hvor vi vil kunne få mest muligt ud af det ved at udvikle os til højeste potentiale - dog altid med de basale behov in mente. Lad os gå i gang med alle vores mange bedrifter til gavn både for os selv og for de andre. Der er brug for dig alle vegne, om du nu er ung eller gammel. Der er brug for en gildebror i hjemmet. Der er brug for en gildebror i samfundet. Der er brug for en gildebror i Verden. Der er især behov for en gildebror i spejderbevægelsen. Det er dine holdninger og dine gerninger som gildebror, der gør både den store og fortsætttes side 18 ... 3 Foto: Gunvald Mouritsen Af Helmut Werth, Landsgildemester What’s on international … 4 Dalartur efter Europakonferencen Af Helen & Søren Højgaard, Roskilde Gilderne Efter Europakonferencen deltog vi som de eneste danskere i den svenske Efter-Tur til Dalarne med 27 deltagere fra 11 nationer. Den 8. september kørte vi fra Stockholm i bus de 400 km til Tällberggården i Leksand, hvor vi blev indlogeret i dejlige værelser med en fantastisk udsigt mod Siljansøen. Den 9. september besøgte vi den berømte maler Carl Larssons hjem i Sundborn, og senere på dagen var vi på en guidet tur til Falun Kobbermine. Den 10. september gik turen til Nusnäs, hvor vi så, hvordan de berømte dalarheste fremstilles. Denne dag var frokosten lavet og serveret af lokale svenske gildebrødre. Den 11. september gik turen med bus tilbage til Stockholm. Alle dagene havde vi fint vejr, så vi rigtigt kunne nyde den storslåede natur, og vi måtte sande påstanden om, at har man ikke været i Dalarne, ja så har man ikke været rigtigt i Sverige. Vi siger Märta og hendes hjælpere rigtig mange tak for den fantastiske tur. Udsigt fra Hotel Tällbergsgården i Leksand 5 ISGF AISG International Scout and Guide Fellowship (An organization for adults) Amitié Internationale Scoute et Guide (Une organisation pour adultes) Avenue de la Porte de Hal 38 • B-1060 Bruxelles • Belgique Tel/Fax +32 2 511 4695 • E-mail worldbureau@isgf.org • http://www.isgf.org 6 ISGF’s Legetøjsindsamling Af Anne Haastrup-Nielsen, Landsgildets Internationale sekretær Siden sidste indlæg i Sct. Georg 5, 2013 er vi i IU blevet en hel del klogere på projektet. Formålet er stadig at indsamle legetøj og at sende det til de syriske flygtningebørn. Det er tanken at starte et projekt op over hele Danmark med henblik på indsamling og forsendelse af legetøjet til opsamlingssteder i enten Tyskland eller Holland. Vi samarbejder med ASF- Aviation sans Frontiers - (Flyvning uden grænser). Denne organisation har kun kontorer i nogle europæiske lande, og det er her, vi har vore udfordringer. Mens IU arbejder på at løse disse problemer, kan I ude i gilderne begynde at sætte jeres fantasi i sving for at bidrage med indsamling eller evt. egenproduktion af f.eks. bamser eller malebøger eller andre ideer, som I får. Det er noget, som vil kunne samle et gilde Jeg glæder mig og hermed give sammenhold og synliggørelse, når I får taget billeder af, hvad I laver. På den måde kan I samtidig bidrage til PR om gilderne - skriv om jeres ideer til de lokale medier. Husk: • Legetøj må ikke være elektronisk eller med batterier • Bøger skal være uden bogstaver • Repareret legetøj skal være slutafprøvet og rent De gilder eller gildemedlemmer, som allerede har forespurgt IU, vil blive kontaktet direkte. Ydermere vil der blive givet informationer, ligeså snart vi har dem, til jer på SGG’s hjemmeside. Erik S. Messmann, Fredslyskoordinator En gildebror har sendt mig tanker, som jeg godt vil dele med jer: ”I skrivende stund er jeg i gang med at tilrettelægge modtagelsen af Fredslyset og aftale, hvor det skal bringes ud. Det glæder mig meget, at et stigende antal kirker modtager lyset, ligesom mødet med præster, der får stadig mere ud af det budskab, vi bringer med lyset i den mørke tid. Det giver et kick hver gang, der bliver sagt eller gjort lidt ekstra, og lysten til at bringe videre vokser. Optakten i Roskilde er blevet en dejlig oplevelse takket være de lokale gilder - og med sammenkomst bagefter. Et stigende antal gil-der søger denne aften Roskilde, og flere er rigtig langt hjemmefra - nordmænd, svenskere og slesvigere, der bringer lyset hjem over sund og bælt og syd for grænsen. Jeg glæder mig meget til gensynet med gildebrødre, som vi ikke har set i et helt år. Navne på byer og sogne, hvor lyset når ud, kunne Keld Heick få en helt ny remse ud af, og mange af os ville ikke ane, hvor på landkortet navnene hører til uden brug af GPS. Her i udkants-Vestsjælland har vi i mange år kunnet tromme spejdere og borgere sammen til fakkelmarch med mange deltagere. Først i Korsør og senere i Skælskør, hvor vi lyser op foran Marinegarden og modtager Julemanden, der ankommer med turistbåden Skælskør 5. Det er mit håb, at alle fredslysmodtagere får lige så stor glæde af at deltage som jeg, at I er flere i gildet om det arbejde, der nu engang skal lægges i projektet. Til alle, der læser, ønskes en glædelig jul. Egon Bruun, 2. Sct. Georgs Gilde Skælskør” 7 Landsgildeting 2013 Stemningsbillede fra et Landsgildeting Af Karen Marie Pedersen, 2. Holstebro Gilde Foto: Ingrid Danstrup Hotellet var meget beskedent, men værelserne rene og pæne. De øvrige værelser var også beboet af gildebrødre, som kom fra Sjælland. Vi havde fravalgt Venskabsaftenen fredag, men havde en rigtig hyggelig aften på restaurant Asgaard, et tidligere bryggeri, som lå i nærheden af vores hotel. Her fik vi et dejligt måltid mad. Lørdag morgen kørte vi så ud til A. P. Møller Skolen, hvor landsgildetinget skulle afholdes. Det er en fantastisk flot skole, som blev taget i brug i 2008. Skolen blev bygget til det danske mindretal i Slesvig af midler fra A. P. Møllers fond. Når man træder ind gennem de store glasdøre til den rummelige lyse aula, som er central placeret, mærker man en særlig stemning. I loftet hænger solsystemet, som kunstneren Olafur Eliasson har fortolket det. Det er lyst og venligt. Akustikken gør, at der aldrig er larm - lyset gør, at man ikke bliver deprimeret - pladsen gør, at det er til at færdes og til at være sig selv, der kan arbejdes i store eller små rum. Skolen er så unik, at der årligt kommer omkring 80-85.000 for at se skolen. 8 Kl. 9.45 kom der et lille fly ind over området, og tre faldskærmsudspringere sprang ud - først med gildeflaget og bagefter med Dannebrog. Det var meget flot og også symbolsk med Dannebrog, der faldt ned fra himlen. En flok vikinger gik ud for at modtage flaget, hvorefter det blev hejst! En fin start på Landsgildeting 2013. Landsgildetinget blev åbnet af hans højhed grev Ingolf, som var ledsaget af grevinde Sussi. Herefter bød landsgildemester Lone Erkmann velkommen, hvorefter skolens rektor Jørgen KühI bl.a. fortalte om skolens tilblivelse og dens store betydning for det danske mindretal i Sydslesvig. Vi havde også en tydelig fornemmelse af, at det har betydet meget for danskerne syd for grænsen, at landsgildetinget blev afholdt her. Ved flere lejligheder skinnede det igennem, at man her er stolt af at være dansker, og at det betyder meget med tilknytningen til Danmark. Foto: Gunvald Mouritsen Gerda, Kim og jeg deltog i Landsgildeting 2013 i Slesvig. Med Peter som chauffør kørte vi fra Holstebro kl. ca. 14.15 fredag med kurs mod Slesvig. Med en hyggelig kaffepause mellem Vejle og Kolding gik turen videre, og vi landede ved vores hotel kl. ca. 18. I anledning af jubilæumsåret er der doneret 130.000 kr. til Familier med Kræftramte børn og til TUBA (børn af alkoholiserede forældre) - 75.000 fra hovedkontoret resten doneret fra gilderne. Der var også en donation til Bennetgaard i Kongeådalen, et hvilehjem for dansksindede i Sydslesvig, hvor 180 ældre hvert år kan få et ophold på 14 dage. Herefter kunne landsgildetinget begynde - det hele forløb i en sober tone. Lørdag aften var der festaften. Bortset fra at vi var 15-20 gildebrødre, der stod og ventede på en bus, der aldrig kom, forløb transporten til festsalen udmærket. Vi blev efter ca. 50 min. afhentet i mindre biler. Festen foregik i en tidligere Officersmesse. Her blev festtalen holdt af en ung dynamisk veltalende mand, som jeg desværre ikke kan huske navnet på, jeg tror, han var politiker. Han lod også vigtigheden af det danske mindretals tilknytning til Danmark skinne igennem. Det var en rigtig god tale med humoristiske undertoner. Som underholdning var Tre i Takt - 3 unge mennesker, hvor én spillede violin, én spillede panfløjte og en pige spillede guitar og sang med en pragtfuld stemme. Der var også nogle sjove numre fra Als revyen. Alt i alt var det god underholdning til en hyggelig aften. Søndag morgen begyndte vi med en andagt i Slesvig Domkirke fra ca. 1030, en gammel flot kirke. Her fortalte præsten en historie: En flok mennesker sad omkring en gryde med mad, de var blege og afmagrede, i hånden havde hver enkelt en ske med langt skaft, men de fik næsten ingen mad, da de havde vanskeligt ved at få deres ske op til munden (egoister). Ved siden af sad en flok velnærede og glade mennesker ligeledes omkring en stor gryde med mad og ligeledes med store skeer, men de madede hinanden, så alle fik noget at spise (folk der tænker på hinandens ve og vel). Herefter fortsatte gildetinget ude på A. P. Møller Skolen, hvor vi sluttede kl. 14. Begge dage var Peter med på ledsagerture veltilrettelagte ture med god guiding. Tak - og til lykke Af Hanne Borgstrøm, Stadsgildemester Københavns Stadsgilde Det er på sin plads her i Sct. Georg at sige tak til Sten, Gerda, Kjeld og Lone for den store indsats, I har lagt i landsgildeledelsen i henholdsvis to, to, seks og seks år. Tak til Sten for at holde liv i udviklingstanken og især for at holde Gildehøjskolens fane højt sammen med Margrethe Gybel. Tak til Gerda for at fortsætte og videreudvikle PR-indsatsen og for at lykkes med bl.a. at markedsføre et gildetørklæde, som vi gildebrødre gerne vil købe og bruge - og tak til Kjeld for at påtage dig tørnen på kanslerposten de seneste to år. Sidst men ikke mindst tak til Lone for at påtage dig landsgildemesterposten og på trods af dalende medlemstal holde fokus på at udvikle gildebevægelsen. Uanset hvad nogle måtte mene, ligger det ikke i landsgildemesterens lod at øge medlemstallet - hvis det var tilfældet, ville de seneste mange landsgildemestre jo have gjort det! Tilgang sker i gilderne, når de lokale gildebrødre formår at have det sjovt og godt sammen, støtte op om de lokale spejdergrupper og yde en samfundsindsats, som ses, og især når de samtidig formår at formidle dette til omverdenen. Til lykke til den nyvalgte landsgildeledelse. Jeg ved, der ligger et stort arbejde og venter på jer de næste to år. Desværre kan I forvente, at det undervejs i arbejdet også vil blive op ad bakke, men jeg ønsker for jer, at I vil møde flest positivt indstillede samarbejdspartnere i gilderne, og at I vil møde glade og interesserede gildebrødre ved de arrangementer, hvor I får jeres virke. Hvis I selv vil, kan jeg love jer, at der er flest af de glade timer. Held og lykke med arbejdet. 9 Bennetgaard Af Lola Lecius Larsen, daglig leder af Bennetgaard I år valgte Sct. Georgs Gilderne at give deres hæderspris til Hvilehjemmet Bennetgaard i Københoved. Et skulderklap som vakte stor glæde og økonomisk hjælp til stedet. Men hvad nøjagtig er Bennetgaard? Hvilket formål opfylder det? Og hvorfor netop dette formål? Jørgen Skrumsager var en af de danskere, der ikke stiltiende fandt sig i dette. Han byggede en af sine store kampestenslader om til en mødesal, og undlod at isætte vinduer ud mod gaden, så bygningen stadig lignede en lade, hvor ingen forbipasserende kunne kigge ind. De prøjsiske grænsegendarmer patruljerede nemlig regelmæssigt forbi for netop at forhindre møder og lign. uden, at der var en af dem til stede til at holde censur. I denne sal blev der nu i alle årene holdt forbudte danske møder, dansk kirke, sangaftner, og indimellem også dansk skole samt udlån af danske bøger. Hovedhuset på Bennetgård Det er nu snart 150 år siden, at Danmark tabte slaget ved Dybbøl og dermed mistede Sønderjylland til Prøjsen. Netop dette slag i 1864 er grunden til Bennetgaards virke i dag. Vi skal altså næsten 150 år tilbage i tiden for at finde årsagen til, at Bennetgaard modtager rekreationsgæster fra det danske mindretal i Sydslesvig. I 1864 var Bennetgaard et landbrug, der netop var blevet købt af den unge Jørgen Skrumsager, som var født og opvokset på en gård i Ringkøbing. Kort efter blev grænsen flyttet op til kongeåen, og Bennetgaard kom dermed til at ligge på den side af grænsen, der kom under det prøjsiske herredømme. I løbet af de næste par år nedlagde prøjserne det såkaldte taleforbud. Der måtte ikke holdes møder på dansk, og der skulle altid være en tysk gendarm til stede ved alle former for møder. Alle danske præster blev udskiftet med tyske, og i skolerne blev der ligeledes kun undervist på tysk. 10 Jørgen Skrumsager gjorde også på andre måder meget for at bevare dansk sprog og kultur. Han var med til at grundlægge sprogforeningen, Frimenigheden i Rødding, vælgerforeningen og den sønderjyske almanak. Han blev kaldt en af de store sønderjyske førere. Han levede lige længe nok til at få genforeningen med i 1920 og døde året efter. Han nåede altså at blive dansk statsborger igen. Datteren Jutta Skrumsager gjorde et stort arbejde for at få hele Slesvig stemt hjem til Danmark. Hun ledede bl.a. de to afstemningsskibe Dronning Maud og Dannebrog, der skibede de stemmeberettigede til urnerne. Desværre lykkedes det hende ikke at få stemmer nok til at få grænsen rykket længere sydpå, end den ligger i dag. I stedet fik hun samlet penge ind i Danmark til køb af en stor bygning i byen Slesvig. Her indrettede hun det første og i mange år det eneste mødested for det danske mindretal i Tyskland, hvor de kunne samles om det danske. Her var både mødesal, bibliotek, skole osv. Da Moderen døde i 1933, arvede Jutta Skrumsager barndomshjemmet Bennetgaard. Hun solgte jorden fra og skaffede også på andre måder midler og stiftede et hvilehjem for danske og dansksindede i udlandet i sit fødehjem. Hun sammensatte en bestyrelse og nedskrev vedtægter, hvor der bla. a. står: ”Her skal de kunne få den kærlige røgt og pleje, i kortere eller længere tid, som de måtte have brug for”. Den historiske sal En bestyrer blev ansat til husets daglige drift, og i 1936 åbnede hjemmet som hvilehjem for det danske mindretal. Dengang var det alle aldersgrupper, der kunne få et ophold på Bennetgaard. Opholdet var ikke tidsbegrænset, man kunne blive et par måneder af gangen, hvis behovet var der. Der herskede stor social nød og arbejdsløshed i Tyskland, som i højere grad kom til at berøre det danske mindretal. De var en ugleset gruppe, der ikke fik del i de få sociale goder, der var, og stod sidst i køen til arbejde. Hitler var begyndt at rasle med sablerne, og hvis danske forældre ikke meldte deres børn i Hitlerjugend, blev de voldsomt chikaneret. Her kom så den danske spejderbevægelse og reddede de danske børn, idet de så kunne blive spejdere, og dermed ikke behøvede at tiltræde Hitlerjugend. Visiteringen til Bennetgaard har nu i mange år ligget i Den Danske Sundhedstjenestes hænder. Det er udelukkende ældre medlemmer af mindretallet, som bliver visiteret, og opholdet varer altid 14 dage. Visiteringen er begrundet i bl.a fysisk/psykisk sygdom, ensomhed og dårlige sociale kår. Tyskland har ikke en folkepension, som vi har i Danmark. Hvis ikke man har været på arbejdsmarkedet hele livet, får man kun en sum, der ikke engang svarer til det, vi kalder overlevelsespenge i Danmark, hvorfor alle hjemmegående husmødre, tidlige enker, handicappede osv. kun har en meget beskeden sum at leve for. Så utroligt det end lyder, så har jeg gæster, der er over firs, som stadig skurer trapper og går med aviser for at tjene en lille skilling mere. Hjemmet modtager ikke nogen form for offentlig støtte i Danmark, men får et fast tilskud af Den Danske Sundhedstjeneste og den danske menighedspleje i Sydslesvig, som ca. udgør en fjerdedel af hjemmets udgifter. De sidste tre fjerdedele søger Bennetgaards bestyrelse og leder utrætteligt hos fonde, menigheder, foreninger og privatpersoner - både nord og syd for grænsen. Med utrolig stor sparsommelighed og meget små personaleudgifter, er det lykkedes hjemmet at eksistere i 77 år. Dog har det her under finanskrisen vist sig særdeles vanskeligt at samle penge nok ind til driften, så Bennetgaard tærer i øjeblikket på de få og små reserver, der er, men vi prøver at holde hovedet oven vande, og håber og tror på bedre tider igen. Til alt held har Bennetgaard gennem årene haft A. P. Møller fondens bevågenhed. Denne fond har løbende givet flere millioner til renovering, så Hjemmet fremstår smukt og velholdt i den gamle stil og de oprindelige farver. Opholdene på Bennetgaard er dels refugieagtige dels foregår de i højskoleånden. Højskolesangbogen bliver flittigt brugt til morgen- og aftensang. Der er små musik- og foredragsarrangementer og udflugter i omegnen med private biler kørt af frivillige. Kirkegangen er obligatorisk. Ligeledes modtager Bennetgaard en hel del foreninger/grupper i den smukke historiske sal til kaffebord og foredrag ved lederen. Foredraget er et spændende eventyr om husets historie i krig og kærlighed og indeholder både brudebort-førelse, døtre tabt i kortspil, spøgelser, og sidst, men ikke mindst, en vigtig del af den sønderjyske historie. Her fra Bennetgaard skal endnu engang lyde en dybfølt tak til Sct. Georgs Gilderne. Æresprisen overrækkes ved LGT 2013 i Slesvig 11 Mod nye horisonter LGT 2013 Start øverst tv og gå i urets retning. • Venskabsaften på Hotel Hohenzollern • De veloplagte saksere indtager scenen • En fryd for øjet - på dametoilettet • Aulaen på A. P. Møller Skolen • De gæve vikinger bringer såvel Gildeflaget som Dannebrog ind • Æresgæsterne grev Ingolf og grevinde Sussi af Rosenborg • Spejdere fra Dansk Spejderkorps Sydsles vig klar til indmarch •Mødeaktivitet • Æresprisen til Bennetgaard • Donationer til Familier med kræftramte børn og TUBA • Frimærkebanken samlede årets høst sammen • Indsættelse af den nye landsgildeledelse Fotos: Gunvald Mouritsen, Ole Rafn Petersen, Gjermund Austvik, Ingrid Danstrup 12 Ny landsgildeledelse På landsgildetinget fik vi valgt ny landsgildeledelse, idet LGM Lone Erkmann, LGK Kjeld Krabsen, LGUSSten Frost og LGPRGerda Abildgaard trådte fra. Den nye landsgildeledelse består herefter af LGM Helmut Werth, Flensborg LGK Johan Evensen, Varde LGS Paula Mikkelsen, Skive LGIS Anne Haastrup-Nielsen, Helsingør LGUSPeter Skræ, Bogense LGPROle Rafn Petersen, Hillerød Protokol for LGT 2013 og de reviderede love er nu lagt ind på hjemmesiden www.sct-georg.dk 13 Dragsholm Distrikts Højskole Af Jette Rasmussen, DUS, og Margrethe Gybel DGM, Dragsholm Distrikt Dragsholm Distrikt gentager i dette gildeår Distriktets Højskole, som vi for to år siden besluttede at lave i de år, hvor der ikke er Gildernes Højskole. Højskolen varetages af distriktets DUS-gruppe, hvilket vil sige 5 gilders GU’er sammen med DUS. til andre mennesker - Forbrydelse og straf (hvorfor og hvordan straffer vi?) Arv og miljø. Mønsterbrydere. Disse oplæg skal nu give stof til en hel sæsons gruppearbejde, og der er ingen af disse grupper, som holder møder uden at have noget på tapetet. Årets tema er Det danske demokrati/samfund på godt og ondt. Ca. 80 gildebrødre fordelt på 12 grupper fra hele distriktet deltager. Når sæsonen er slut, mødes alle igen for at lave en fælleskonklusion på temaet. Igen vil vi få en kendt og aktuel person til at komme på besøg. Der er forberedt oplæg til tre gruppeaftener i vinterens løb, og grupperne modtager oplæggene med ca. to måneders mellemrum. Efter hvert oplæg udarbejder grupperne nogle enkle svar på spørgsmålene, som sendes til den lokale GU til senere brug. Det er med stor glæde, vi har oplevet, at det giver et dejligt sammenhold i hele distriktet at lave Distriktets Højskole. Bl.a. har vi erfaret, at der kommer flere og flere til distriktets andre arrangementer som f.eks. Naturlaugets ture rundt omkring i distriktet. Sæsonen indledtes i august måned med et stort fællesmøde. Region Sjællands næstformand, Jens Stenbæk, havde sagt ja til at komme og holde et oplæg om det danske demokrati set fra hans stol. Derefter var der debat om oplægget, og til sidst uddeltes de første oplæg, så grupperne kunne komme i gang med arbejdet. Vi vil kraftigt opfordre andre til at tage ideen med et aktivt gruppearbejde op. Den arrangerende DUS-gruppe har et vigtigt formål med sit arbejde, og gruppearbejdet bliver et værdifuldt aktiv i gildearbejdet. Overskrifterne til de tre oplæg er: Demokrati og medier - Solidaritet og ansvar, forholdet Kan vi hjælpe andre, som kunne have lyst til at prøve en form for højskolearbejde, må I endelig sige det, så vil vi være klar. Grundtvigsk Forum Af Jette Rasmussen, DUS, og Margrethe Gybel, DGM, Dragsholm Distrikt Under arbejdet med Distriktets Højskole opdagede distriktsledelsen i Dragsholm Di-strikt, at der var en forening, der hed Grundt-vigsk Forum. Vi fandt foreningens hjem-meside, og det viste sig, at det i høj grad var en kontakt, vi kunne bruge (www.grundtvigskforum.dk). Grundtvigsk Forum laver bl.a. hvert efterår en samtaledag, hvortil der udgives 30 kort med forskellige spørgsmål, som omhandler aktuelle emner. Sidste år hed det: Etiske dilemmaer. I dette år var overskriften: Lige – gyldigt? 14 Sammen med Distriktets Højskole passede dette som fod i hose. Vi dannede gruppen Dragsholm Distrikts Højskole, Sct. Georgs Gilderne i Danmark og blev optaget i foreningen Grundtvigsk Forum. Ledelsen får deres blad, og vi inviteres til deres foredrag og debatdage i Vartov sammen med alle de mange forskellige medlemsgrupper, der har et formål, der ligner vores. En gildeklan blev vejen frem i Brønderslev Af Jane Larsen, Gildemester i Brønderslev Gildet I Sct. Georg nr. 4 skrev Preben Kristensen fra 1. Kolding Gilde indlægget Hvorfor mon? Her fortalte han om det at være gildebror under 50 år i et gilde, hvor sådan plejer vi at gøre måske er med til at bremse udviklingen i gildet. Jeg må sige, at jeg læste indlægget med interesse, og at problematikken blev ved med at ligge i mit baghoved. I hvert fald var indlægget med til at skubbe mig op på talerstolen (under Eventuelt) på Landsgildetinget, som jo havde mottoet Mod nye horisonter, for at fortælle, hvordan vi har gjort det i vores gilde. Jeg har efterfølgende fået mange positive tilbagemeldinger på Facebook angående mit indlæg og flere har spurgt, om jeg kunne genfortælle, hvad jeg sagde. Så det vil jeg da gøre, så godt det nu kan lade sig gøre: For 11 -12 år siden starter 2 ungdommelige gildebrødre i Brønderslev Gildet en såkaldt gildeklan op med nye, yngre gildebrødre under 40. Vi er nu seks gildebrødre (under 50), og vi kører denne gildeklan alene. Vi har i de forgangne år været fredet til at være sammen i klanen. På denne måde er vi blevet rigtig godt forankret i gildet og i gildebevægelsen. Det har også ført til, at der nu er to af os, der sidder i gildeledelsen - som henholdsvis gildemester og gildeskatmester. Vi har fungeret som enhver anden gruppe i gildet, hvor vi også har vores opgaver med gildehaller. Vi har blandt andet også afholdt et aftenløb og nogle temadage for spejderledere og gruppebestyrelsesmedlemmer. Jeg vil også godt indrømme overfor jer, at var jeg blevet tvunget ud i en af de andre grupper med gildebrødre gamle nok til at være mine forældre, så var jeg ikke sikker på, at jeg var blevet. Men nu er jeg her og bliver her! Vores opgave i gildeklanen nu er selvfølgelig ikke at komme til at hvile på laurbærrene, så vi også får os lullet ind i denne tilstand af, at har vi det ikke godt, så vi igen kommer til at sidde med et alt for stort aldersspring ned til nye gildebrødre. Opgaven er svær. Tilbuddene er mange i dagens Danmark. Og så kan det jo ikke nytte noget, at vi ikke kan komme ud over, sådan plejer vi at gøre!! Mon ikke vi også er nødt til at erkende, at gildebrødre på 70 ikke har de samme interesser indenfor gildet som os under 50, men at det er lige meget - vi kan sagtens være her alle sammen. Hvis vi ser på det i et stort perspektiv, så har I, der er ca. 70 år, knoklet et helt arbejdsliv med arbejder, som var mere fysisk krævende, end arbejder er i dag. I har nu lyst til den del, der hedder personlig udvikling. Og det forstår jeg udmærket, for det er virkelig spændende. For mit eget vedkommende kan jeg kun sige, at jeg er blevet bedt om siden min uddannelse til sygeplejerske at tage stilling til min personlige udvikling såvel som min faglige. Vi er til MUS (MedarbejderUdviklingsSamtaler) og på diverse kurser, hvor vi bliver fordret en udvikling. Så for at være helt ærlig, så savner jeg bare så meget at lave noget spejderarbejde! Jeg gider ikke snakke mere personlig udvikling. Jeg vil meget hellere lave spejderløb for kommunens spejdere eller arrangere en temaaften for spejderledere. Eller lave en Spejderløbs-bank sammen med andre gildebrødre til hjælp for gildebrødre over hele landet, hvor man kan hæve et spejderløb til brug derhjemme i eget gilde, så den dybe tallerken ikke behøver at blive opfundet hvert år, eller hvis ressourcerne er små men lysten stor. Under Landsgildetinget kom jeg i snak med Lars Solgaard, gildebror i Frederikssund og også under 50. Ikke for at fornærme nogen men det var som det der med, at børn altid finder børn at lege med. I hvert fald fik vi udvekslet rigtig mange gode idéer til nye tiltag i Sct. Georgs Gildet, og det var en fornøjelse at sparre med en jævnaldrende. Lars kaldte os for GUF - altså Gildebrødre Under Femti. Jeg håber, at mit indlæg kan være med til at tilføre en masse GUF til Sct. Georgs Gildet i Danmark! 15 Midtvejstræf 2014 Fra 28. juni til 5. juli, ved Amagerhuset i Sørup på Falster Det er 17. gang, der afholdes midtvejstræf ved Amagerhuset, Sørupvej 24, 4863 Eskilstrup. Det ligger lige op til statsskoven i et fredeligt område, 4 km fra motorvejsafkørsel 44. Midtvejstræf blev, fra tidernes morgen, afholdt i de år hvor der ikke var træf på Rodbjerggård, altså i lige årstal. Det er nu Sct. Georgs Træf-Venner der afholder det ordinære træf i uge 27 i 2014. Midtvejstræffet er et uformelt sammenrend af gildefamilier og gildebrødre fra hele landet – der kommer med eget telt eller campingvogn, (der er ikke strøm på pladsen, køleelementer kan fryses). Sir Georgs Inn er lejrens restaurant, hvor der bl.a. tilbydes fælles vel tilberedt varm aftensmad, ved tilmelding dagen før (lørdagene er eneste dage, hvor der ikke laves mad i Sir Georgs Inn) – det er også her, der er mulighed for hyggelige stunder ud på aftenen. Der er mulighed for et alsidigt program, hvor afslappet samvær veksler med ture på Sydhavsøerne i egne biler. Nogle aftener foregår en fælles aktivitet, lejrbål, friluftsgildehal, og den afsluttende grill bøf spisning med indlagt spontan underholdning i haven. Der er mulighed for at deltage fra et døgn til hele træffets varighed. Pris: Voksne 40 kr. pr. døgn – børn 20 kr. pr. døgn. Tilmelding er ikke nødvendig, men det vil være rart med et ring eller en mail, til ”Midtvejslauget” Anja, Espen, Dorte og Ole m.fl., som også besvarer evt. spørgsmål og er modtagelige for gode idéer og ønsker. Vi ses på Midtvejstræf 2014, på laugets vegne Ole Simonsen, tlf. 23 30 93 43, osscout@gmail.com Efterlysning. Fra Peer Szöcs, Sct. Georgs Træfvenner, tlf. 23 36 11 32 Denne meget flotte fanetop sidder på en fane som Træfvennerne har fået overdraget i forbindelse med Rodbjerggårds salg. Af historik kan siges følgende: • Ældste sølvplade er indgraveret : 1946 9/5 1986 Provincialet • Næste sølvplade er indgraveret: Frederiksberg Gildet optaget 5-1-95 i 1. Sct. Georgs Gilde København. • Sidste sølvplade er indgraveret: Skænket Rodbjerggaard Træf 2003 1. Sct. Georgs Gilde København. • Fanetoppen vejer 1248 gram og viser Sct. Georgs kamp mod dragen. Der er godt skjult indgraveret tallet 15. 16 Da det er en utrolig flot fanetop og et meget fint stykke håndværkerarbejde, kunne det være sjovt, om der er nogen, der kan fortælle om dens oprindelse, og om der eventuelt skulle være flere rundt om i landet? Gildeekspedition til Krakow Af Per Nielsen og Gerda Abildgaard, Ikast Gildet I slutningen af oktober var 39 gildebrødre på tur til Krakow med Sønderjyllands Distrikt. Jeg havde i min egenskab af PR-sekretær i foråret læst om turen, der lød meget spændende. Stor var derfor glæden, da min mand og jeg fik lov til at deltage. I de meget tidlige morgentimer mødtes vi i Billund Lufthavn. Vi var lette at spotte, idet en gildebror havde fået den lyse ide, at vi skulle have vore gildetørklæder på. De fulgte os troligt under hele turen - næsten - for Ami har åbenbart god forbindelse til de højere magter. I hvert fald havde vi op til 25 grader og høj sol, og så er det varmt at gå med tørklæde. Da en af vore guider er gammel spejder, fik hun stor lyst til et tørklæde, og min mand var ikke sen til at give hende sit tørklæde, så slap han for at svede mere end højst nødvendigt. Første dag gik med rundvisning i Krakow, der er en utrolig smuk tidligere kongeby. Vi var bl.a. omkring markedspladsen, universitetet og Mariekirken, hvor der netop begyndte en koncert, da vi kom ind. Det gav en ekstra smuk stemning i den gamle domkirke. Eftermiddagen blev for de flestes vedkommende brugt til en lille lur, inden vi kørte til Morskie Oko, en spændende restaurant. Her spiste vi i en af de højloftede kældre, som er så karakteristisk for den gamle bydel i Krakow. Om fredagen var formiddagen sat af til rundvisning i den gamle jødiske bydel med museer og en jødisk kirkegård. Før 2. Verdenskrig var der i hele Polen cirka 3,2 mill. jøder og i Krakow 70.000. I dag er tallet for hele Polen cirka 4.000 registrerede jøder og for Krakow cirka 90. Der var utrolig mange turister i Krakow - man kan vist roligt sige, at turismen er byens største industri. Byen besøges årligt af mere end 2 mill. turister - især var der mange asiater samtidig med os. Eftermiddagen blev brugt i saltminerne i Wieliczka. Utroligt betagende både at se, hvordan man tidligere brød salt, men også spændende at se, hvilke flotte kunstværker, der er fremstillet af saltet. Hvis ikke man vidste bedre, ville man tro, det var marmor. Det blev alt i alt til mere end 800 trappetrin ned i de lange minegange – heldigvis skulle vi med elevator op igen. Den tur havde vi glæde af i mange dage. Ami (Anne-Margrete Jessen) var nok helt på det rene med, at vores kondi ikke var helt i top - i hvert fald skulle vi først påbegynde lørdagens tur til Auswitz kl. 11. Auswitz består egentlig af tre lejre for mænd, medens Birkenau, der ligger lidt derfra, var for kvinder. Rudolf Hess var den første kommandant i Auswitz. Josef Mengele var den ansvarlige læge i Birkenau. Der blev dræbt 1,3 mill. mennesker i lejrene, og heraf var cirka 90% jøder og knap 250.000 var børn mellem 1 og 16 år. Selv om vi alle sikkert har besøgt andre kz-lejre og ved, hvad de stod for, så var det alligevel en tankevækkende oplevelse, som vi har godt af en gang i mellem at få genopfrisket. Der var også her utrolig mange turister – især unge mennesker. Kendetegnende for alle var, at man gik rundt i respektfuld stilhed. I Birkenau er der en mindelund, hvor de forskellige lande mindes deres ofre. Der opholdt sig ingen danskere i lejrene. Derfor lagde vi vores medbragte blomsterhilsen med gildeemblem på stenen over de 690 nordmænd, som omkom i lejrene. Peter Buhl, ditriktsgildemester i Sønderjylland, lagde blomsterne, hvorefter vi alle sang Altid frejdig. En meget smuk afslutning på en oplevelse, som nok vil sætte sine spor hos de fleste af os. Den sidste aften spiste vi på den jødiske restaurant Klezmer - Hois, hvor vi udover dejlig mad og samvær blev trakteret med smuk, klassisk musik. Næste dag vendte vi næsen hjemad. En forlænget weekend med mange spændende indtryk var slut. Vi var utroligt glade for at være med. Blandt gildebrødre finder man hurtigt melodien, og i tilgift får vi indblik i, hvordan gildelivet leves i andre dele af Danmark. Tak for en herlig tur 17 ... fortsat fra side 3 den lille forskel. Der er brug for dig på alle plan, sådan rent uegennyttigt, i bedste Ridder Georg-ånd. Hvad skal gildet så lave, hvad er så gildets program? har jeg hørt mange spørge. Ja, det er op til dig selv, kære gildebroder. Det er dine egne holdninger og din egen virkelyst, der tæller. Gildet kan give dig en ramme at gå ud fra. Det kan give dig tilbud om erhvervelse af de nødvendige kompetencer, der skal til for at kunne virke. Disse kompetencer er især af holdningsmæssig karakter, men de er også rent kontante: Mediekompetencer, sprogkompetencer, håndværksmæssige kompetencer, sociale kompetencer. Der er opgaver overalt. Saml dem op og gå i gang! Det hjælper at hjælpe på alle plan. Gør en forskel! Vi kan, vi vil, vi tør og vi gør! Mod nye horisonter! I fællesskab og med respekt for hinanden! Sct. Georgs Gilderne i Danmark ønsker venner, samarbejdspartnere og især vore gildebrødre nationalt og internationalt en fredfyldt jul, et godt nytår samt et lykkebringende og aktivt 2014. Tak for samarbejdet i år, for kritiske og velmente røster samt en stor tak til alle dem, der i vor fælles sags tjeneste var med til at trække læsset. En stor tak skal sendes til Sønderjyllands Distrikt, som med kompetence har stået for vores Landsgildeting 2013 i Sydslesvig. Jeg glæder mig til, at vi ses til vores LGT2015. En speciel tak vil jeg sende til de landsgildeledelsesmedlemmer som ikke kandiderede til landsgildeledelsen, eller som ikke blev genvalgt. Tak for jeres mangeårige indsats til fordel for Sct. Georgs Gilderne i Danmark. Helmut Werth, Landsgildemester Nyt fra frimærkebanken! Af Nils Liljeberg, bankdirektør Tak til mange gildebrødre for det flotte resultat! Som I vil kunne se på resultatlisten, dækker denne udtalelse over, at landets gilder i den seneste indsamlingsperiodeperiode har fundet næsten 700 kilo brugte frimærker. Utroligt flot! Især i betragtning af, at vi nok havde frygtet, at slutresultatet ville blive lidt mindre. Men jeg tror, det fine resultat skyldes, at gildebrødrene rundt i landet er blevet dygtigere til at finde de brugte frimærker både de brugte fra firmaer og institutioner i bredeste forstand - og samlinger fra tidligere frimærkesamlere m.fl. Når det så er sagt, og de pågældende gildebrødre er blevet takket behørigt for det, kunne vi da godt tænke os, at flere gilder - og dermed flere gildebrødre, deltog i indsamlingen til gavn for Landsgildets nationale og internationale hjælpefonde. 18 Vi erkender, at der er lidt arbejde forbundet med dette, man når vi så ser, at det samlede resultat kaster så mange penge af sig - nemlig mere end 30.000 kroner pr. år - er det måske lettere at acceptere, at noget sådant følger med! Vi opfordrer stadigvæk til lidt omhu med sorteringen af de indsamlede frimærker, idet vi lettere kan sælge dem videre - og til højere priser - hvis de danske frimærker er for sig og de udenlandske for sig. Mere beder vi såmænd ikke om! Endnu en gang tak for hjælpen til de deltagende gildebrødre fra Frimærkebanken og hjælpefondene. Vi ser frem til fortsat gang i samleriet i fremtiden. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 Hirtshals Gildet Fortunen Gildet Nykøbing F 2. Gilde Ølstykke Gildet Fakse Gildet København 4. Gilde Åbenrå 1. Gilde Holstebro 4. Gilde Aarhus 1. - 7. Gilde Næstved 2. Gilde Ålborg Stadsgilde Odense 4. Gilde Odense 3. Gilde Slagelse 4. Gilde Vejle 2.Gilde Kastrup-Tårnby Gildet Nykøbing S Gildet Vordingborg 3. Gilde Rungsted Gildet Præstø Gildet Frederiksværk 1. Gilde Aarhus 9. Gilde Bagsværd Gildet Fredericia 2. Gilde Grenå Gildet Aarhus 6. Gilde Bramming Gildet Kolding 5. Gilde Viborg 2. Gilde Hobro Stad Gildet Silkeborg 1. Gilde Greve - Solrød Gildet Ledøje-Smørum Gildet Bov-Grænsegildet Vejle 1. Gilde Maribo Gildet Aarhus 8. Gilde Slagelse 3. Gilde Lemvig Gildet Kerteminde Gildet Hammel Gildet Haslev Gildet Kalundborg Gildet Herning 1. Gilde Ringsted Gildet Åbenrå 2. Gilde Ravnsholt Gildet Helsingør 3. Gilde Vestvold Gildet Svendborg 1. Gilde Hadsten Gildet 94,920 kg 85,050 kg 38,700 kg 34,700 kg 26,850 kg 25,950 kg 22,715 kg 19,700 kg 18,505 kg 16,100 kg 14,000 kg 13,500 kg 12,060 kg 12,000 kg 11,100 kg 9,500 kg 8,800 kg 8,350 kg 8,235 kg 8,200 kg 7,200 kg 7,000 kg 6,800 kg 6,800 kg 6,790 kg 6,755 kg 6,600 kg 6,300 kg 6,200 kg 6,200 kg 5,850 kg 5,700 kg 5,600 kg 5,500 kg 5,200 kg 5,000 kg 4,870 kg 4,500 kg 4,400 kg 4,400 kg 4,200 kg 4,000 kg 3,900 kg 3,700 kg 3,665 kg 3,580 kg 3,500 kg 3,310 kg 3,250 kg 3,220 kg 3,000 kg 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 Odense 1. Gilde 2,835 kg Holbæk 1. Gilde 2,820 kg Rødby Gildet 2,800 kg Aarhus 4. Gilde 2,610 kg Aarhus 5. Gilde 2,160 kg Porskjær Gildet, Galten 2,150 kg Odense 9. Gilde 2,000 kg Aarhus 10. Gilde 1,915 kg Sorø 1. Gilde 1,900 kg Korsør Gilderne 1,860 kg Vojens Gildet 1,850 kg Ikast Gildet 1,750 kg Odder Gildet 1,720 kg Aarhus 2. Gilde 1,625 kg Randers 2. Gilde 1,500 kg Varde 1. Gilde 1,375 kg Skælskør 2. Gilde 1,300 kg Køge 1. Gilde 1,060 kg Haderslev 4. Gilde 1,010 kg Odense 8. Gilde 1,000 kg Tåstrup 1. Gilde 0,930 kg Faaborg Gildet 0,800 kg Holstebro 2. Gilde 0,800 kg Landsgildekontoret 0,800 kg Birkerød Gildet 0,750 kg Skanderborg 1. Gilde 0,715 kg Stege Gildet 0,700 kg Frederikshavn 1. Gilde 0,700 kg Ebeltoft Gildet 0,650 kg Kjellerup Gildet 0,600 kg København 15. Gilde 0,600 kg Allerød Gildet 0,500 kg Herlev Gilde 0,500 kg Svinninge Gildet 0,425 kg Suså Gildet 0,380 kg Skive Gildet 0,350 kg Ringkøbing Gildet 0,300 kg Hærvejen Gildet 0,300 kg Karup Gildet 0,300 kg Glostrup 1. Gilde 0,290 kg Brønderslev Gildet 0,270 kg Skagen Gildet 0,240 kg Flensborg Gildet 0,210 kg Helsingør 2. Gilde 0,200 kg Frederikssund 3. Gilde 0,135 kg Nordborg Gildet 0,100 kg Vordingborg 2. Gilde 0,060 kg Toftlund Gildet 0,060 kg Rungsted Kyst Gildet 0,060 kg Thisted Gildet 0,045 kg Totalt indsamlet 695,935 kg 19 Fjordens dag - i Kerteminde Af Tove Sørensen, Kerteminde Gildet Kommunerne langs Odense Fjord og Kerteminde Nor afholder hvert år Fjordens Dag den 2. søndag i september med mange forskellige aktiviteter fjorden rundt. Ved Munkebo Havn står Sct. Georgs Gildet i Kerteminde for, at alt forløber, som det skal - vi laver aftaler med udstillere og foreninger, bestiller telte, borde og stole og dirigerer trafikken. Børn, der kom forbi standen, fik en ballon, der var pustet op og sat på en rød ballonpind. Den idé havde været god nok, hvis ikke det havde stormet så meget, at balloner og holdere blæste af pindene. Alt efter vejret kommer der mange mennesker forbi, så vi i gildet har god mulighed for at gøre os synlige og få en god snak med interesserede. I år havde vi gjort lidt mere ud af vores egen stand for at markere gildernes 80 års jubilæum. Ud over, at vi havde vores tombola med, lavede vi en udstilling med plakater om gildebevægelsen og nogen af vores egne fotografier, uddelte tiloversblevne jubilæumsskrifter, vores egen PR-brochure og bogmærker til interesserede. Vestvold Gildet 1963 - 2013 Sct. Georgs Gildet i Brøndby og Rødovre Af Arne Strøm Madsen, Vestvold Gildet 50 års jubilæet blev fejret med en fest på Rødovregaard lørdag den 7. september. et barn, som savner en voksen fortrolig og mangler en voksen identifikationsmodel. Gildet donerer hvert år i alt 100.000 kr. til humanitære organisationer og lokale spejdergrupper, herunder en fødselsdagspris på et større beløb til udvalgte organisationer. Dette har gildet været i stand til ved at forestå Kæmpe-Loppemarkeder i Rødovre Centrum. Den store donation på 100.000 kr. blev overrakt til Landsformand Karsten Matzen og kasserer Poul V. Jensen, Børns Voksenvenner. I år, i jubilæumsåret, blev fødseldagsprisen sat op til kr. 100.000. Modtageren blev den landsdækkende frivillige sociale forening Børns Voksenvenner. I mere end 20 år har børns Voksenvenner formidlet venskaber mellem socialt udsatte og ensomme børn og frivillige, ulønnede resourcerige voksne, voksne der har lyst og overskud til at danne en stærk og oprigtig relation til 20 GM Helge Andersen overrækker den store check til Børns Voksenvenner Gildejubilæer Opslagstavlen Gildetelegram Gildetelegram, A5 m. konvolut, 5 stk. Lille telegram, A6 m. konvolut, 5 stk. Visitkort, gavekort u. konvolut, 5 stk. 80,00 kr. 70,00 kr. 30,00 kr. 3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia Minna Sandahl Christensen Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia 50 års Gildejubilæum 2. Roskilde 9. Aalborg 11-02-2014 05-03-2014 75 års Gildejubilæum 1.Roskilde 20-01-2014 Jubilæer 75 94 25 32 - minna.sandahl@mail.dk Se papirudgaven af Sct. Georg Fødselsdag hos Sct. Georgs Gilderne i Roskilde 1. Gilde fylder 75 år den 20. januar 2014 og 2. Gilde fylder 50 år den 11. februar 2014 Det fejrer vi med en reception i Den Gamle Byrådssal på Stændertorvet i Roskilde torsdag den 23. januar 2014 mellem kl. 15.00 og 17.00 hvor der vil blive serveret lidt lækkert til ganen. Det vil glæde os meget, hvis du/I har mulighed for at deltage i receptionen. På gensyn på gildernes vegne GM Kirsten Lindskov 1. Gilde GM Else Thiesen 2. Gilde ISGFs 60 års jubilæum Landsgildekontoret har et begrænset antal af disse fine, emaljerede nåle til salg for kun 30 kr. stykket. Skynd dig, mens der endnu er flere på lager. PRAG Lejlighed udlejes ved henvendelse til 75 94 16 80 21 Nye gildebrødre Se papirudgaven af Sct. Georg Internationalt udvalg (IU) Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) Anne-Margrete Jessen (Ami) Haferstieg 20, D-24941 Flensborg Sydslesvig Tlf. 0049-461-8400724 amjess@aol.com Inger Pfingsten Weizensteig 2, D-24941 Flensborg Sydslesvig Tlf. 00490461-4307516 Inger_Pfingsten@skoleforeningen.de Kursusudvalget (KU) Formand Peter Skræ (LGUS) Preben Kristensen Jomfruled 1, 6070 Christiansfeld Tlf. 26 24 97 42 pkr@bbsyd.dk PR-udvalget (PR) Formand Ole Rafn Petersen (LGPR) Benny Aros Vestervang 8, 3., 8000 Århus C Tlf. 86 27 35 48 / 28 70 40 48 bennyaros@gmail.com Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg) 22 Webmaster Frida Eyjolfs webmaster@sct-georg.dk Sct. Georgs Fonden Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde www.sctgeorgsfonden.dk Formand Johan Evensen Neptunvej 8, 6800 Varde Tlf. 29 63 57 93 johan.evensen@email.dk Helmut Werth (LGM) Gildernes Højskole Sten Frost Baldursgade 65, 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 66 77 / 26 97 99 33 sten@stenfrost.dk Margrethe Gybel Stenhusvej 43a, 4300 Holbæk Tlf. 21 60 06 34 mfgybel@vip.vestnet.dk Paula Mikkelsen (LGS) Se papirudgaven af Sct. Georg Fredslyset Koordinator Erik Messmann, Græsvangen 20, 9800 Hjørring Tlf. 88 19 50 30 / 22 41 18 40 messmann@stofanet.dk Good-Turn Mærket Formand Jørn Andersen Sølystvej 81, 8600 Silkeborg Tlf. 86 80 30 86 la.ja@mail.tele.dk Paula Mikkelsen (LGS) Frimærkebanken Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J. Tlf. 86 72 00 40 info@frimaerkebanken.dk www.frimaerkebanken.dk ’Bankdirektør’ Nils Liljeberg Tlf. 86 17 58 20, liljeberg@frimaerkebanken.dk Paula Mikkelsen (LGS) Dansk Flygtningehjælp Gerda Abildgaard, Ikast Helmut Werth (LGM) Bloddonorerne Jørgen Jakobsen, Hobro Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) UNICEF Danmark Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) Hartvig Møllers Efterskole Holger Dahl, Hillerød Ole Rafn Petersen (LGPR) SOS-Børnebyerne Paula Mikkelsen (LGS) Danmarks-Samfundet Johan Evensen (LGK) Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden. Friluftsrådet Ingvar Frier, Værløse Helmut Werth (LGM) 23 Per Stig Møller fortalte om Digterpræsten Kaj Munk Af Ingrid Danstrup, redaktør Århus gilderne vovede pelsen og økonomien og inviterede den 5. november til et spændende foredrag om digterpræsten Kaj Munk. Formålet med arrangementet var at give gildebrødrene en kulturel oplevelse samt foretage en investering i synliggørelse af Sct. Georgs Gilderne i Aarhus. Godt 150 deltog i arrangementet, hvoraf kun omkring halvdelen var gildebrødre, hvilket kunne ses af de mange gildetørklæder, mens 70 deltagere var ikke-gildebrødre, som deltog af interesse for emnet. At interessen var stor kunne også ses af, at 10 gildebrødre kom fra andre distrikter (bl.a. Vojens, Christiansfeld, Vedersø). Foredragsholderen var fhv. udenrigsminister, dr. phil. Per Stig Møller, som har skrevet flere bøger om Kaj Munk, og som via sin forskning har været den drivende kraft til en revidering af opfattelsen af Kaj Munks holdninger og virke. Som supplement til det spændende foredrag havde man entreret med en vokalgruppe - sammensat til netop denne aften. Seks unge mennesker - fra forskellige kirkekor - sang på smukkeste vis Kaj Munk sange for os, blandt andet Den blå anemone. Netop denne sang fik foredragsholderen til at kommentere, at han havde hørt den utallige gange før, men aldrig så smukt fremført som ved denne lejlighed.
© Copyright 2024