1. No category

FORENINGEN
GRØNLANDSKE BØRN
Årsberetning ‘13
Generalsekretæren beretter:
FGB har sat
turbo på
projekterne
— For FGB blev 2013 året, hvor vi tog vores første formulerede projektstrategi i anvendelse. Det har sat turbo på vores projektarbejde – selv om
opgaven stadig er den samme: At arbejde for sårbare, grønlandske børn i
Grønland og Danmark.
Tina Frausing
Generalsekretær,
Foreningen
Grønlandske Børn
Vi gik ind i 2013 med et nyt værktøj parat: En
projektstrategi, som for første gang i organisationens 90-årige historie lagde rammer og
retning for projektudviklingen i de kommende
tre til fem år.
Med den nye projektstrategi i ryggen kunne vi
allerede i januar 2013 gå i gang med vores nye,
permanente projekt “Et bedre liv i Danmark”.
Projektet er et eksempel på, at vi bygger bro
imellem de erfaringer, som vores organisation
har hentet gennem mange års projektarbejde
på den ene side og nye innovative projektidéer
på den anden.
På den måde bygger “Et bedre liv i Danmark”
på alle de mange, gode projekterfaringer, vi har
hentet gennem arbejdet med forgængeren, “Et
godt liv i Danmark” – samtidig med, at det nye
projekt har kunne knopskyde med et innovativt
og hidtil uprøvet initiativ, nemlig en mentoruddannelse for unge.
Et af vores erklærede mål fra projektstrategien
er, at vores kerneprojekter skal være langsigtede. Det mål fik ny betydning, da vi i 2013 kunne
udvide vores virke til også at favne de helt små –
og deres mødre. Det skete, da vi fik etableret en
mødregruppe for sårbare grønlandske mødre
og deres små børn i København.
I Grønland har vi fortsat arbejdet med Sapiik
– vores ung-til-ung mentorprojekt – i en ny og
forbedret udgave. Gennem 2013 har flere besøg
af vores projektkoordinator kunne styrke
projektets fokus samt det lokale samarbejde.
Sapiik arbejder med at skabe spændende
oplevelser, bl.a. på de lokale virksomheder
kombineret med sociale aktiviteter. Det skaber
kit mellem de unge, og skulle på sigt gerne
inspirere alle til job og uddannelse. Sapiik kører
i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
Flyver gratis med USAirforce
I FGB har vi længe ønsket at have en indsats
for børn i Nordgrønland. En arv øremærket
Qaanaaq gjorde det muligt at påbegynde
arbejdet. Så sammen med organisationen
Mellemfolkeligt Samvirke (MS) udviklede vi i
efteråret 2013 et arbejdslejrkoncept, kaldet
Camp Qaanaaq. Lejren afholdes i sommeren 2014, hvor frivillige fra hele verden vil
drage til Qaanaaq og byde de lokale skolebørn velkommen til det, som gerne skulle
blive deres barndoms mest inspirerende
sommer. Vi har i forbindelse med Camp
Qaanaaq indgået en for os usædvanlig, men
kærkommen samarbejdsaftale med det
amerikanske militær: USAirforce har nemlig
tilbudt at flyve vores deltagere ganske gratis
fra København til Thule.
Derudover har vi styrket samarbejdet med de
øvrige organisationer på børneområdet via
netværk bestyret af MIO, som er børnerettighedsorganisationen i Grønland. Sam-
arbejdet har vist sig positivt og konstruktivt,
hvilket skaber grundlag for fælles projekter. En
række konkrete initiativer er i støbeskeen.
Alt i alt blev 2013 året, hvor FGB’s indsats
fik større aldersspredning end nogensinde
tidligere. Før har vi især fokuseret på gruppen
af 8 til 16-årige. Men med årets projektturbo fik
vi i den ene ende projektdeltagere fra mentorprojektet, som er i begyndelsen af 20’erne og i
den anden – med mødregruppeprojektet – deltagere helt ned til nul år.
Premiere på vores første film
2013 blev også året, hvor FGB for første gang gik
ind i filmbranchen. I oktober havde vi premiere
på vores første film. En grønlandsk undervisningsfilm, som skal hjælpe professionelle på
børneområdet med at opdage og reagere på
omsorgssvigt. Den nye film blev præsenteret på
en stor konference i Nuuk, hvor der blev taget
godt imod det nye tilbud om opkvalificering af
medarbejdere.
Gennem 2013 har vi desuden haft fokus på
det fortsatte arbejde med at udbrede kendskabet til vores målgruppe og til vores arbejde.
Det er sket ved at deltage i netværksmøder,
events og konferencer. Det er en vigtig del af
arbejdet, ikke mindst fordi vi fortsat er den
eneste organisation i Danmark, som udelukkende arbejder med vores målgruppe, sårbare,
grønlandske børn. Endelig arbejder vi – igen
som et resultat af den nye projektstrategi –
med altid at have så solid dokumentation for
vores arbejde som muligt. Ved altid at evaluere
alle projekter og systematisere vores viden
kan vi skabe en lærende organisation, klar til
at udvikle os i takt med at vores udfordringer
gør det samme.
Så ja, kombinationen af ny projektstrategi,
engagerede medarbejdere, frivillige og
ambassadører, samt stor opbakning fra fonde
og firmaer betød, at megen indsats både blev
søsat og gennemført i 2013. Men med det
samme overordnede mål som tidligere: At
gennemføre aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer
– med særligt fokus på sårbare børn og unge.
Foto: Xx Xx
3
Stort projekt i Danmark:
Fra godt
til bedre
liv
4
— “Et bedre liv i Danmark” hedder det nye, store projekt, som vi fra
begyndelsen af 2013 kunne byde velkommen til. Forebyggelsesprojektet
skal sikre et godt børneliv for grønlandske børn landet over og afløser det
nu afsluttede, succesfulde projekt “Et godt liv i Danmark”. Med projektet
bliver FGB en integreret del af den samlede indsats for familierne.
Siden 2007 har vi kørt projektet “Et godt liv
i Danmark”, et projekt, som blev afsluttet i
2012 med værdifulde erfaringer i hus. Så det
var med glæde, at vi i 2013 kunne slå dørene
op for den nye, forbedrede udgave af projektet, nu navngivet “Et bedre liv i Danmark”.
Formålet med “Et bedre liv i Danmark” er
at medvirke til at grønlandske børn bosat
i Danmark får et godt børneliv. For ved at
sikre et bedre liv her og nu, sikrer man også,
at forudsætningerne for et godt voksenliv
senere er til stede! En indsats, som beregninger tidligere har vist, på sigt sparer samfundet for millionudgifter.
Det nye projekt henvender sig til det mindretal af grønlandske børn i Danmark, som
på grund af kulturforskelle, sprogvanskeligheder og svigt i hjemmet har problemer fx
i form af lavt selvværd, ensomhed og social
isolation. Problemer, som ifølge vores erfaring, ofte bliver overset i skoler og institutioner.
“Det er vores erfaring, at børns trivsel hænger
tæt sammen med, hvordan forældrene fungerer fx i forhold til økonomi, job og socialt
netværk. Så vi ser på hele familien i vores
indsats”, fortæller projektkoordinatoren for
“Et bedre liv i Danmark”.
Følger børnene til tandlægen
Indsatsen har derfor i højere grad end sin
forgænger fokus på forældrearbejdet; på, at
arbejde med familien som en helhed. Så vi
tilbyder nu en individualiseret forældrerådgivning, som betyder, at vi kan støtte
forældrene også helt konkret i deres forældrerolle – og fx være med, når det handler om
at komme til forældremøde, få børnene til
tandlæge eller tale med skolen i en sag om
mobning. Samtidig har projektet bevaret sin
forgængers fokus på at styrke børnene.
“Fra ”Et godt liv i Danmark” ved vi, at det
lange, seje træk virker. At det er af uvurderlig betydning, at børnene får lov at opbygge
venskaber med andre børn. Både børn, som
ligner dem selv og andre. Med tiden betyder de tillidsfulde relationer – også til vores
medarbejdere – at børnene åbner sig, formulerer, hvad de gerne vil og fx finder modet
til at begynde til en fritidsaktivitet, fortæller
projektkoordinatoren og fortsætter: ”Det er
en stor glæde at se dem gå ud og møde verden. Og af afgørende betydning, både nu og
i fremtiden”.
“Et bedre liv i Danmark” har 60 grønlandske
børn tilknyttet – sammen med deres familier. Børnene er alle i alderen fra 8 til 16 år.
Projektet er koncentreret i de fire byer, hvor
behovet er størst: København, Aalborg,
Esbjerg og Aarhus.
Samarbejdsaftaler med kommuner
Projektet tilbyder konkret børnene otte
årlige weekendkolonier, hvor børnene kan
skabe nye venskaber og udfordre sig selv
gennem fysiske og sociale aktiviteter. Desuden står projektet for en række familiemadklubsdage – og op mod 20 årlige aktivitetseftermiddage, hvor børn og voksne
sammen tager ud og fx oplever nye sider af
den by, de bor i. Derudover rummer projektet
fx også en bisidderfunktion, hvor en projektmedarbejder kan tilbyde at tage med forældrene til møder med kommunen og
andre offentlige myndigheder – samt at følge
børnene til fritidsaktiviteter.
8
MIO. KRONER
er det vi sparer for
hvert barn, som kommer
godt over i voksenlivet
via indsatser som
Med det nye projekt bliver arbejdet samtidig
til en integreret del af den samlede indsats for
familierne. Vi har i de fire byer formaliseret
samarbejdet med kommunerne. Samarbejdsaftalerne betyder bl.a., at kommunerne
bidrager med lån af kolonihytter og lokaler
til aktiviteter og administration. I løbet af
2013 har vi desuden afholdt en temadag i hver
by for de relevante medarbejdere (lærere,
pædagoger og sagsbehandlere) i den pågældende kommune. I København blev temadagen afholdt i januar 2014.
“Et Bedre Liv i Danmark”
“Et bedre liv i Danmark” er støttet af satspuljemidler. Desuden engagerer op mod otte
frivillige i hver af de fire byer sig i arbejdet; et
engagement, som er en helt uvurderlig del af
projektets succes.
·
5
Mentoruddannelse
hjælper unge
med at
hjælpe børn
— Som en del af “Et bedre liv i Danmark” har vi igangsat et nyt
pilotprojekt – en mentoruddannelse for unge. Otte unge deltager i
uddannelsen – som både skal gøre de unge til rollemodeller for mindre
børn og støtte de unge i selv at blive på et godt spor i livet.
2013 blev året, hvor vi tog hul på en ny type
projekt: Et uddannelsesforløb, som gør en
gruppe unge grønlændere i Danmark, til mentorer og rollemodeller for andre grønlandske
børn. Alle de otte deltagere på det første
hold af mentoruddannelsen er unge, vi allerede har haft god kontakt med, for de er alle
tidligere deltagere i det nu afsluttede projekt
“Et godt liv i Danmark”.
”Da vi afsluttede ”Et godt liv i Danmark”, overvejede vi, hvordan vi kunne bygge bro fra et
projekt til det næste. Og hvordan vi eventuelt
kunne holde fast i nogle af de børn, som nu
var ”vokset ud” af projektet. Svaret blev den
nye mentoruddannelse”, siger FGB’s projektkoordinator for mentoruddannnelsen.
Formålet med den nye mentoruddannelse er
dobbelt: For det første skal de unge uddannes
til at være mentorer og rollemodeller, som
kan igangsætte og gennemføre aktiviteter for
de grønlandske børn, som deltager i “Et bedre
liv i Danmark”. For det andet skal mentoruddannelsen styrke de unge selv; øge deres
selvtillid og selvindsigt.
“Målet er, at mentoruddannelsen også bidrager til de unges egen udvikling. De er
typisk i gang med en ungdomsuddannelse
6
eller også har de en læreplads”, siger projektkoordinatoren.
Uddannelsesforløbet begyndte med en
introduktionsdag i vores lokaler på Balders
Plads i maj 2013. Her fortalte de otte unge –
fire kvinder og fire mænd i alderen 19 til 22
år – om deres forventninger og motivation.
Nogle af svarene lød: ”Jeg vil gerne hjælpe
til med lektier”, ”Jeg vil gerne hjælpe børn,
der ønsker at gå til en fritidsaktivitet”, ”Jeg
ønsker at komme på koloni igen”, ”Jeg savner
fællesskabet” og ”Jeg vil gerne give børnene
et ekstra skub”.
Selve undervisningen er en blanding af teori og træning i praktiske færdigheder. Den
gennemføres af erfarne folk, en psykolog
og en friluftsvejleder fra Københavns Kommunes projekt ”Den korte snor”. De unge
træner og afprøver herefter deres nye kunnen på weekendkolonier med børnene fra ”Et
bedre liv” i København, Aarhus, Aalborg og
Esbjerg.
Uddannelsen består af tre moduler i alt. De
strækker sig hver over et halvt år og første
modul gik i gang i oktober 2013. Modulet omfattede to weekendture og en undervisningslørdag. De unge afsluttede modulet med en
lille ceremoni med fællesfoto og udlevering af
et diplom til hver deltager for at have gennemført første del af uddannelsen. De næste to
moduler af uddannelsen bliver gennemført i
løbet af 2014.
”På uddannelsesdagene bliver de unge undervist både i psykologi og i praktiske færdigheder. Hvilke aktiviteter kan man lave med
børn, og hvordan får man det til at fungere,
når man står over for fx en hel flok. Mentorerne er blevet fordelt i makkerpar, som hver
planlægger en aktivitet, de vil gennemføre på
en kommende koloni med “Et bedre liv i Danmark”. Nogle planlægger en bålplads, andre
boldspil eller en navneleg”, fortæller projektkoordinatoren.
Mentoruddannelsen er blevet taget godt
imod af de unge.
”Det er sjovt, og så er mentoruddannelsen
god, fordi den giver mig en chance for at give
børnene noget, som jeg selv manglede, da
jeg voksede op. Vi finder ud af at enes og får
snakket om tingene. På mentorweekenderne,
hvor vi kun er os mentorer, lærer jeg nye ting
om børn og hvorfor de reagerer, som de gør.
Og på kolonierne prøver jeg fysisk og psykisk,
hvordan det er at hjælpe. Og hvordan det er
at være voksenmodel”, siger Josef Lynge, en
af deltagerne i mentorforløbet. Hvor han i
øvrigt nyder også at få talt grønlandsk med
flere, end han gør til hverdag.
Mentoruddannelsen er et pilotprojekt, som vi
derfor følger ekstra tæt og løbende evaluerer.
Projektet er støttet af satspuljemidler.
·
FAKTA
Den nye mentoruddannelse er en integreret
del af indsatsen ”Et bedre liv i Danmark”.
Mentoruddannelsens målgruppe er unge i
alderen 18-23 år, som tidligere har været i en
udsat livssituation.
Mentorerne arbejder med de 60 børn, som er
indskrevet i ”Et bedre liv i Danmark”. Børnene
er i alderen 8-16 år.
Første hold afslutter deres mentoruddannelse i 2015, mens “Et Bedre Liv i Danmark”
fortsætter.
7
Nye designvarer
i netbutikken
besøg vores netbutik
på adressen
shop.fgb.dk
8
Vores hjemmeside www.fgb.dk er forsynet
med sin egen lille netbutik på adressen http://
shop.fgb.dk. Her kan man finde fine gaver.
Alle designs er doneret gratis, og al overskud
går til vores projekter i Grønland.
anden perle markerer FGB’s 90 års jubilæum.
Den tredje sølvperle hedder ”Ringe i vandet”
og symboliserer, hvordan en handling kan
støtte andre handlinger. Denne perle er designet af smykkekunstner Aviaaja Kleist Burkai.
I løbet af 2013 fik vi flere nye varer på de
digitale hylder. Vi har fået designet et lækkert læderarmbånd med tre sølvperler,
hver perle med sin særlige betydning. To af
perlerne er designet af guldsmed Nicolai
Appel. Den ene perle hedder ”Slægten”, den
Også en t-shirt til både børn og voksne bliver
nu udbudt i netbutikken. T-shirten er designet
af Bibi Chemnitz. På fronten er et stiliseret
hjerte med teksten “aseneqarama” - “fordi jeg
er elsket” betyder det. Der kommer flere varer
i netbutikken i løbet af 2014.
·
FGB har fået nye naboer i Nuuk
Første maj 2013 flyttede vores kontor i Nuuk
ind i nye lokaler i det gamle Oles Varehus,
beliggende centralt i Nuuk. Her er vi kommet
i hus med en række andre organisationer
og ngo’er: Grønlands Røde Kors, Neriuffik
(Kræftens
Bekæmpelse),
Transparency
Greenland, Ungdommens Røde Kors og
Den Selvejende Retshjælpsinstitution IKIU.
Så flytningen giver – ud over gode naboer –
synergi og samarbejde på tværs. Den nye
adresse i Nuuk er Aqqusinersuaq 41 – men
find vores indgang til det gamle Oles Varehus
i Samuel Kleinschmidtip Aqq.
·
Indsatsen fortsætter i Sapiik
Ordet sapiik betyder modig. Sapiik er samtidig navnet på vores ung-til-ung mentorprojektet i Grønland. Sapiik har været i gang
siden 2008 og har til formål at give unge fra
folkeskolernes ældste klasser netop mere
mod, ikke mindst på fremtiden. Mere konkret
vil vi gerne inspirere de unge til at fortsætte
i uddannelse efter afslutningen på folkeskolen.
I Grønland er omkring 60 procent af de
16-18-årige ikke i uddannelse. Gennem 2013
har de engagerede projektmedarbejdere og
mentorer i Sapiik derfor arrangeret ugentlige
projektaktiviteter: Bl.a. en hyttetur for at
styrke de unges relationer, samt flere virksomhedsbesøg for at inspirere de unge til
deres fremtidige valg af uddannelse og
karriere. I løbet af 2013 besøgte Sapiikdeltagerne bl.a. Air Greenland og Grønlandsbanken i Nuuk. Sapiik har cirka 100 unge
tilknyttet i de tre byer, hvor projektet er
etableret: Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
·
9
Grønlandsk undervisningsfilm:
Film sætter fokus
på omsorgssvigt
af børn
— Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt. I mange tilfælde opdager
omgivelserne det ikke. Derfor har vi – for første gang i vores 90-årige
historie – produceret en undervisningsfilm med tilhørende undervisningshæfte om netop dét emne. Filmen, som er skabt af grønlandske filmfolk,
skal støtte voksne, som arbejder med børn.
Drengen Malik går i børnehave. Som de andre
børn er han glad for at komme uden for at
lege. Men så alligevel ikke. Malik fryser, og han
har ikke lyst til at lege med de andre børn. Han
går rundt for sig selv i kanten af legepladsen.
“Kan du se det?”
distribueres på
usb-stik og kan ses
på www.fgb.dk.
Scenen med Malik på legepladsen optræder
i undervisningsfilmen, som vi færdiggjorde
i oktober 2013. Filmen hedder “Kan du se
det?” og har undertitlen “Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?”. Udover den fem-årige Malik optræder også
drengen Aqqaluk; drengene er fiktive, men
kunne findes i virkeligheden. De optræder
begge to i filmen som animerede karakterer.
Filmen henvender sig til alle, som arbejder
professionelt med børn. De levende billeder
er fulgt op af et undervisningshæfte, udgivet
på dansk og grønlandsk. Ved hjælp af historien om de to drenge, Malik og Aqqaluk, får
filmen sat fokus på, hvordan god omsorg – eller
omvendt omsorgssvigt – kan tage sig ud.
For måske er Malik som person blot en indadvendt lille fyr, som ikke har lyst til at være
10
sammen med andre? Eller måske er drengens
adfærd tegn på, at han i virkeligheden ikke
trives godt?
“Kan du se det?” gennemgår faktuel viden om
omsorgssvigt, mikset med historien om de
to grønlandske børnehavedrenge. Igennem
filmen stilles direkte spørgsmål til tilskueren:
Hvad ville tilskueren selv gøre i en tilsvarende
situation?
Ingen skråsikre svar
Filmen forsøger ikke at komme med sikre svar,
men lægger op til, at både den enkelte og fx en
gruppe af medarbejdere kan reflektere over og
diskutere, hvad man kan stille op i den situation, hvor et barn viser tegn på mistrivsel.
Måske ser ud til at have været udsat for vold.
Eller i værste tilfælde viser tegn på, at et
seksuelt overgreb kan have fundet sted.
Filmen tager også fat i det vanskelige
spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig,
hvis man som privatperson kender den familie, hvorfra et barn viser tegn på mistrivsel.
“Med filmen vil vi gerne gøre de professionelle på børneområdet, både faglærte og
ufaglærte, opmærksomme på, hvordan omsorgssvigt ser ud, og hvad man som professionel kan stille op med sin bekymring,” siger
vicegeneralsekretær Puk Draiby.
“Når vi har valgt filmen som medie, er det
fordi, at vi med en film kan understøtte de
faglige budskaber med en historie, som
målgruppen kender fra deres dagligdag.
Desuden kan filmen nemt hentes frem igen
og ses på ny, fx når en daginstitution får nye
medarbejdere eller står med en konkret sag,
som de gerne vil have hjælp til at tackle”, siger
Puk Draiby og fortsætter:
“Vores film giver ikke alle svarene, men den
er et godt sted at begynde, hvis man er i tvivl
om, hvordan man skal gribe en sag om muligt
omsorgssvigt an”.
Grønlandske filmfolk
“Kan du se det?” varer 35 minutter. Både filmen og undervisningshæftet kan hentes på
www.fgb.dk. Desuden er filmen udgivet på
usb-stik. De orange usb-stik med FGB-logo
distribueres til alle familiecentre i Grønland
sammen med undervisningshæftet og kan
bestilles hos Foreningen Grønlandske Børn.
Filmen “Kan du se det?” er produceret i
samarbejde med grønlandske filmfolk. Den
er instrueret af filminstruktør Mikisoq Hove
Lynge, mens animationerne er skabt af
animator Christian Rex. Ambassadør for FGB,
skuespilleren og sangeren Nukâka CosterWaldau, er filmens vært og faglige formidler,
mens speaken til de animerede dele af filmen
er indtalt af Pavia Høegh. Både filmens faglige budskaber og historien om de to grønlandske drenge er undervejs blevet diskuteret
med de faglige konsulenter psykolog Inuk
Bourup-Nielsen og socialrådgiver Nukákuluk
Kreutzmann.
Såvel filmen som undervisningshæftet er
produceret med økonomisk støtte fra Villum
Fonden, DGO-Fonden og KNI A/S.
·
11
Flot modtagelse
af ny film om
omsorgssvigt
— Vores nye undervisningsfilm “Kan du se det?” havde 14. oktober 2013
premiere på en godt besøgt konference i Nuuk. “Sådan en film har vi længe
manglet”, lød det bl.a. fra deltagerne.
12
Kort efter, at filmfolkene havde lagt sidste
hånd på værket, fik undervisningsfilmen “Kan
du se det?” officiel premiere. Det skete på
konferencen “Takusinnaaviuk?”, som vi havde
inviteret til i Katuaq, Grønlands Kulturhus,
den 14. oktober 2013.
I konferencen deltog op mod hundrede personer, især fra Nuuk. De kom fra alle dele af
børneområdet. Vi havde tilmeldinger fra både
daginstitutioner, børnehjem, Grønlands Selvstyre og Kommuneqarfik Sermersooq.
Da den nye film bygger på viden hentet fra
gennemførelsen af uddannelsesrækken “Børn
og Omsorgssvigt”, begyndte konferencen
med en gennemgang af resultaterne herfra.
Uddannelsesrækken blev i årene 2009-2012
gennemført i syv byer i Øst-, Syd- og Nordgrønland, nemlig i Ittoqortoormiit, Tasiilaq,
Nanortalik, Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq og Kangaatsiaq.
“I løbet af uddannelsesrækken havde vi mødt en
gruppe dybt engagerede medarbejdere, som alle
ønskede at gøre en forskel for de børn, de mødte i
deres arbejde. Vi havde også set et stort behov for
faglige kvalifikationer, redskaber og viden, der
kunne styrke medarbejderne i deres arbejde med
udsatte børn”, forklarer vicegeneralsekretær
Puk Draiby.
“Mange tak for en rigtig god film…”
Derefter blev selve filmen vist. Efterfølgende
havde konference-deltagerne et væld af kommentarer.
Nogle hæftede sig ved det positive i, at der
nu var kommet et opdateret undervisningstilbud på området. Andre i, at netop valget af
en animeret og visuel film gjorde undervisningen og debatten om et tungt emne lettere.
Andre igen lagde vægt på, at selve filmens
form fremmer dialogen og endelig var der de,
som satte mest pris på, at filmen ikke bare var
på det grønlandske sprog, men også havde et
grønlandsk udtryk. Der lød bl.a. kommentarer
som:
”Tusind tak for, at vi nu har det materiale, så vi er
blevet rigere på området”
(...) det allervigtigste er, at filmen vil kunne bruges i bygderne, hvor man tit ikke benytter sig af
sin underretningspligt.
“Filmen viser, at tegning er en god måde at kommunikere om emnerne på, ikke mindst da mange
har svært ved selv at skrive. Måske skulle man
derfor også gøre mere brug af animation, da det
er en god måde at synliggøre sådanne emner”
Også efter konferencen har vi fået positive
tilbagemeldinger på filmen. Vi har fx fået en
mail fra Røde Kors Børnehjem i Nuuk med tak
for vores “fine bidrag til debatten”. Røde Kors
Børnehjem hæfter sig ved, at filmen sætter
fokus på omsorgssvigt ud fra en grønlandsk
dagligdagsoplevelse – og at filmen udmærker
sig ved at bruge et meget konkret sprog,
konkrete beskrivelser, og konkrete oplevelser,
noget som hele personalegruppen har haft
gavn af. Vores film har derfor allerede været
vist på en intern pædagogisk dag og ved to
personalemøder i Røde Kors Børnehjem. Her
har det især været en succes, at filmen “Kan
du se det?” giver rum til refleksion og dialog.
Alle deltagere i konferencen “Takusinnaaviuk?” fik filmen “Kan du se det?” udleveret på
ét af de specialfremstillede orange usb-stik.
På den måde blev filmen og dens budskab om
at reagere på tegnene på svigt af børn hurtigt
spredt ud. Filmen bygger på en
uddannelsesrække
gennemført i
Ittoqortoormiit,
Tasiilaq, Nanortalik,
Qaanaaq, Upernavik,
Uummannaq og
Kangaatsiaq.
·
“Mange tak for en rigtig god film. Man kunne
næsten have ønsket, at den var tre gange så lang
(...)”.
13
Fokus på de mindste:
Ny mødregruppe
sender familier
godt fra start
— FGB har etableret en mødregruppe i København, særligt henvendt til sårbare, grønlandske mødre. Gruppen giver kvinderne mulighed for at mødes
med ligesindede og danne et solidt netværk omkring den nybagte familie.
Faktisk blev vores københavnske mødregruppeprojekt allerede løbet i gang i sidste halvdel
af 2012. I løbet af 2013 blev forsøgsprojektet
en mere etableret succes - og et eksempel til
efterfølgelse i resten af landet. Mere om dét i
artiklen på næste side.
”Projektet blev sat i gang efter en henvendelse
fra Kofoed Skole. Vi kunne se, at sårbare, grønlandske mødre ikke tog imod tilbuddet om at
deltage i almindelige, danske mødregrupper.
Her følte kvinderne ikke, at de hørte hjemme,
eller at de kunne spejle sig i de andre mødres
oplevelser”, forklarer FGB’s projektkoordinator om baggrunden for projektet.
14
Løsningen blev en ny type mødregruppe,
etableret af FGB, hvor kvinderne har mulighed
for at tale grønlandsk, ligesom de har et
naturligt kulturelt fællesskab. Børn og voksne
i mødregruppen får også hver gang selskab af
vores projektkoordinator, ligesom en frivilligt
engageret deltager i gruppens liv.
Opdager nye sider af egen by
”Vi har mulighed for at komme med konkrete råd om fx småbørnspleje, men hjælper
også kvinderne med at opdage og udnytte
hidtil ukendte muligheder i deres egen by. Vi
arrangerer fx ture på biblioteket, i svømmehallen og til folkekøkkenet på Nørrebro.
Også fællesture til byens legepladser er populære, for kvinderne trives med at komme ud
af hjemmet”, siger projektkoordinatoren og
fortsætter:
“I grupperne får mødrene dannet netværk,
også med hinanden, så de har nogen at kontakte og læne sig op ad, når livet er svært”.
kvindenetværk Soroptimisterne. Bidraget
herfra betød bl.a., at mødre og børn kunne tage
på en tre-dages sommerferietur til Gilleleje
Feriecenter i sommeren 2013. Op mod jul 2013
afholdt Soroptimisterne desuden en støttejulekoncert i en kirke på Frederiksberg. Hele
koncertens overskud på 12.000 kr. gik direkte
til mødregruppens arbejde. ·
FGB’s københavnske mødregruppe bliver
støttet af det internationale erhvervs-
Mødregruppeprojekt udbredes til
flere byer
— I 2013 fik FGB de nødvendige ressourcer på plads, så foreningens første
tilbud til de helt små børn kan udbredes til fire danske byer.
“Ananaat – En god start” hedder vores nye
projekt for sårbare, grønlandske mødre i
Danmark. Titlen siger faktisk det hele, for en
god start er, hvad projektet handler om, mens
ordet ananaat ganske enkelt betyder “mødre”.
Vores nye projekt bygger videre på det forsøgsprojekt med en særlig mødregruppe for
sårbare, grønlandske mødre, som vi satte i
gang i København i 2012.
”Vi kunne se ud fra vores københavnske
erfaringer, at selv om mange store kommuner har tilbud om særlige mødregrupper til
socialt udsatte, så var det ikke et tilbud, som
de grønlandske mødre tog imod i noget særligt
omfang. Vi kunne med andre ord ret hurtigt
konstatere et behov for indsats”, fortæller
FGB’s projektkoordinator, som oplever, at
gruppen af grønlandske mødre på én gang er
stigmatiserede og oversete.
”Ananaat – En god start” samarbejder med
den kommunale sundhedspleje, som sammen
med andre relevante fagpersoner hjælper
vores medarbejdere med at lokalisere de
mødre, som kan tænkes at få størst gavn af
et nyt netværk og en ekstra støtte i perioden
som småbørnsmor.
Projektet bevæger sig østover i løbet af 2014
til Aarhus og København. I hovedstaden åbner
vi derfor en ekstra mødregruppe, når de nye
projektmedarbejdere er på plads. Mødregrupperne etableres altså i netop de byer, hvor
FGB’s projekt, ”Et bedre liv i Danmark”, for de
større børn også kører. Det giver både nu og
på sigt en særlig mulighed for synergi vores
projekter og projektdeltagere imellem.
·
Mødregruppeprojektet ”Ananaat – En god
start” er støttet af Det Obelske Familiefond.
Aalborg og Esbjerg i gang som de første
I løbet af efteråret 2013 kunne vi gå i gang
med projektplanlægningen, finde de rigtige
medarbejdere og etablere det nødvendige
lokale samarbejde. 1. januar 2014 kunne
de nye mødregrupper slå dørene op i de to
danske byer, hvor behovet umiddelbart er
størst: Aalborg og Esbjerg. I Aaalborg er den
nye type mødregruppe hurtigt blevet sådan
en succes, at gruppen allerede er blevet større
end oprindeligt planlagt.
15
Betænkt i testamenter:
FGB arver penge,
hus, lejlighed og bil...
Gennem 2013 har vi beklageligvis måtte tage
afsked med flere af vores medlemmer, som
afgik ved døden. Ganske mange af dem havde
valgt at fortsætte deres støtte til os ved at
indsætte FGB i rækken af arvinger. En støtte, vi
er dybt taknemmelige for.
Det er hændt tidligere, at vores arbejde
er blevet betænkt i et testamente. Men
2013 blev året, hvor FGB i usædvanlig grad
oplevede at blive arvinger. Vi modtog bl.a.
den uventede, men kærkomne støtte i form
af et helt hus. Ligesom vi fik lov at arve en
lejlighed. Og en bil. Samt en større kontant-
sum. Både boligerne og bilen er ved at blive
solgt, så indtægterne herfra kan støtte det
fortsatte arbejde for sårbare, grønlandske
børn.
“Vi oplever desuden, at medlemmer, som selv
er blevet arvinger, ringer for at sige, at de gerne vil støtte os med et ekstraordinært bidrag.
Eller at folk har meddelt deres efterladte,
at de hellere end blomster ved bisættelsen
ønsker sig bidrag til FGB. Det er altsammen
støtte, vi er dybt taknemmelige for”, siger
generalsekretær Tina Frausing.
·
Uden det store
frivillige engagement,
ingen FGB
2013 var ingen undtagelse; uden vores frivilliges utrolige engagement ville vores projekter for sårbare grønlandske børn og unge ikke
virke, som de gør. Hverken i Danmark eller
Grønland.
“Vores frivillige er meget forskellige. Af begge
køn og i alle aldre; der er lige fra unge studerende til pensionister over erhvervsaktive,
som til hverdag laver alt muligt andet end
socialt arbejde. Det eneste fællestræk
er nok, at de fleste har en tilknytning til
– eller en forkærlighed for – Grønland”, fortæller projektkoordinatoren for frivilligindsatsen og fortsætter:
”Det er meget forskelligt, hvad vores frivillige
laver. Nogle møder op på kontoret i København i et par dage, flere gange om året, for
16
at pakke vores årlige 15.000 postforsendelser. Andre er fx tilknyttet en indsats som “Et
Bedre Liv i Danmark”, hvor de tager med på
weekendkolonier flere gange om året. Igen
er det meget forskelligt, hvad de frivillige
bidrager med. Nogle bruger mest tid på
nærværende snakke med børnene, andre
arrangerer en skattejagt, og andre igen hjælper børnene med at skrive en “koloni-avis” om,
hvad weekenden har budt på af oplevelser”.
Godt og vel 80 mennesker hjælper på disse
måder med, at Foreningen Grønlandske
Børn kan gøre en forskel. Har man lyst til at
høre mere om mulighederne som frivillig i
FGB, så send en mail til fgb@fgb.dk. Man kan
også holde øje med hjemmesider som
frivilligjob.dk eller endnu bedre med FGB’s
facebookside.
·
Tak for al
jeres støtte!
— Gode idéer er en god start! Sammen med gennemtænkte projektstrategier og gennemarbejdede projektbeskrivelser kan der bygges et fornuftigt
fundament. Men uden kontant støtte bliver ingen idéer til handling.
Så igen i år vil vi sige tusind tak for al jeres støtte. Nogle bidrager med kontante
midler, andre med bidrag i form af virksomhedens know-how og tid. Fælles
for jeres støtte er to forhold: Den er altafgørende for, at vores dygtige
medarbejdere kan udføre deres arbejde. Og så er den af afgørende betydning
for at styrke sårbare børn og unges ressourcer. På den måde kan vi sammen
sikre, at børnene og de unge bliver hele mennesker, som sidenhen vil kunne
bidrage positivt til det grønlandske og det danske samfund.
virksomheder og organisationer, som
har støttet vores arbejde gennem 2013:
fonde, som har støttet vores arbejde
gennem 2013:
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
·
Air Greenland
Black Network
Dansk Folkehjælp
Enso Consult
Foreningen Team Alabu Bolig
GrønlandsBanken
Hurtigruten ASA
InnerWheel
KNI A/S
Lions Club
Naluttarfik Ilulissat
Odd Fellow Ordenen
Pilersuisoq A/S
Royal Danish Vendors
Sct. Georgs Gildet
Serv-IT
Soroptimisterne
STARK
TELE-POST
Det Obelske Familiefond
DGO-Fondet – ”Det Grønlandske Olie-
selskabs og Det Grønlandske Hjemmestyres Fond”
Emilie og Peter Lunds Fond
Enkefru Sophie Fonnesbech, født Maag’s Legatfond
Erik Thunes Legat
Fondation Juchum, Schweiz
Frederik og Emma Kraghs Mindelegat
Furi Appel og Gunnar Niskers Fond
Generalkonsul Jens Olsens Fond
Knud og Rigmor Wiedemanns Fond
Konsul, grosserer Osvald Christensens
Mindefond
LB Foreningen
Lions Club’s Grønlandsfond
Lippmann Fonden
NunaFonden
Ole Kirk’s Fond
Professorinde Sigrid Møller’s – Født
Asmussen – Fond
Skotøjsfabrikant Anders Ludvig
Andersson og hustru, Ingeborg Andersson,
f. Strand’s Legat
17
Resultatopgørelse 2013
Indtægter
2013
Medlemmer, bidragydere og fonde
9.575.456
Satspuljemidler
6.892.629
Tips- og Lottomidler
467.640
Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner
435.894 Webshop, ”Guldklumpen”
304.109
Indtægter i alt 17.675.728
OMKOSTNINGER
Projekter
Projektudvikling
415.249
”Sapiik” - Ung-til-ung mentorprojekt
1.217.914
Mødregruppen København
78.441
Undervisningsfilmen ”Kan du se det?”
493.284
Konferencen ”Kan du se det?”
35.336
Camp Qaanaaq
98.633
Mødregrupperne ”Anaanat”
33.503
”Et bedre liv i Danmark”
6.198.636
Mentoruddannelsen, BLD
206.876
Evaluering ”Et bedre liv i Danmark”
14.875
Øvrige projekter afsluttet i 2012
0
Projekter i alt
8.792.747
Øvrige udgifter
Guldklumpen
201.976
Medlemsadministration
350.052
Fundraising og kommunikation
1.082.224
Lokaler
305.172
Administration
1.537.166
Bestyrelse
33.698
Personale
488.910
Øvrige udgifter i alt
3.999.198
Anvendt af hensættelser til projekter
-1.072.956
Omkostninger i alt
11.718.989
Resultat før hensættelser
5.956.739
Hensættelser til 2014
5.697.597
Resultat før afskrivninger og finansielle poster
259.142
Afskrivninger
57.971
Finansielle poster
100.253
301.424
Årets resultat
Webshop
338
1.783
0
0
0
0
0
853
0
0
5.233
8.207
475
265
1.107
337
1.458
13
622
4.277
-2.433
10.051
823
691
132
73
166
225
Omkostningsfordeling i % af indtægter
Indtægtsfordeling 2013
Tips- & Lotto
2012
3.874
5.087
513
525
875
10.874
Øvrige indtægter
1,7%
0,2%
2,6%
Kontingent
Projekter i Grønland
1,1%
Fonde og
virksomheder
13,4%
Hensat til 2014
Bidragydere
21,3%
27,6%
31,6%
Grønlands
Selvstyre
2,5%
Projekter i Danmark
Administration
og personale
36,3%
14,5%
18
Satspuljemidler
39%
Fundraising og
kommunikation
6,1%
Medlemsadministration
2%
Balance pr. 31. december 2013
AKTIVER
2013
Immaterielle anlægsaktiver
Depositum
67.075
Materielle anlægsaktiver
Ejendomme
995.000
Inventar
38.804
Indretning af lokaler
56.801
Finansielle aktiver
Værdipapirer
2.209.770
Anlægsaktiver i alt
3.367.450
Omsætningsaktiver
Varebeholdninger
105.175
Tilgodehavender
7.342.189
Likvide beholdninger
1.036.110
Omsætningsaktiver i alt
8.483.474
Aktiver i alt
11.850.924
PASSIVER
Saldo 1. januar
4.324.915
Årets resultat
301.424
Egenkapital i alt
4.626.339
Hensættelser
5.845.846
Hensættelser og egenkapital i alt
10.472.185
Kortfristet gæld
Diverse kreditorer
1.378.739
Periodeafgrænsningspost
0
Gæld i alt
1.378.739
Passiver i alt
11.850.924
Forpligtelser, operationel leasing
994.101
2012
81
995
67
87
2.230
3.460
204
2.042
1.825
4.071
7.531
4.099
226
4.325
1.221
5.546
1.733
252
1.985
7.531
19
Protektor
H.K.H. Dronning
Margrethe II
Bestyrelse
Mads Thyregod
Formand
Kirsten Bitsch
Næstformand
Else Christensen
Forretningsudvalget
Aviâja Helms
Christian Stadil
Bent Nielsen
Nina Banerjee
Morten Thomsen
— Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges
ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge.
Foreningen Grønlandske Børn
Balders Plads 1 · 2200 København N
·
+45 3585 8330
Årsberetningen er produceret i samarbejde med Spielplatz.dk og Blacknetwork.dk
·
fgb@fgb.dk
·
www.fgb.dk
FORENINGEN
GRØNLANDSKE BØRN
ÅrsREGNSKAB ‘13
1