1. No category

Dagens program
Afhandlingsprocessens essens – hvorfor er det så pokkers forvirrende at
blive klogere?
18 Valg og fravalg – en casehistorie fra det virkelige liv
Valg i analysen – et eksempel
Metodereflektioners betydning for afhandlingen
Afhandlingsarbejde er en mental tilstand, så brug tiden og hold styr på tiden
Erkendelsesprocessens essens
Når du ved, hvorfor du reagerer som du gør, har du nemmere
ved at handle.
Erkendelsesprocessens essens
erkendelsesmodel
Erkendelsesprocessens essens
Vigtige beslutninger
Mange
Få
Lille
Stor
Viden
Erkendelsesprocessens essens
Den forkerte tilgang:
PROBLEMFORMULERE
INDSAMLE EMPIRI
SKRIVE RAPPORTEN
LÆSE TEORI
ANALYSERE
KONKLUDERE
Også i teoritestende designs bør du skrive
skrive, mens du læser!
Erkendelsesprocessens essens
Kendetegn:
•
•
•
•
Du skal træffe en masse beslutninger på løst grundlag og uden at kende
konsekvenserne
Det er ikke muligt at styre alt
Forvirring er godt
Føler, man er dum
Der er mange ubesvaret spørgsmål forbundet med at skrive
speciale. De ubesvarede spørgsmål er udtryk for viden, som
du ikke har endnu, og
g som du undervejs
j enten vælger
g at
afgrænse dig fra eller at undersøge og dermed besvare.
Vær bevidst om valg og fravalg.
fravalg
Du kan bedre styre hvilken retning, dit speciale skal udvikle sig
i, hvis du er bevidst om, hvornår og hvorfor du vælger til og
vælger
l
ffra.
18 Valg og fravalg
– en casehistorie om metode og afhandlingens retning
Fag: Kommunikation
Valg:
Årsag:
Teorifelt: Forandringskommunikation
Interesse
Case Diskussion
Case:
s uss o a
af netværk
et æ førte
ø te ttil
Valg af virksomhed ABC
Velvillighed
e
g ed
hos ABC
Eksplorativt
Ek
l ti t iinterview
t i
med
d di
direktør
kt og di
divisionschef
i i
h f
Primær interviewer: mig
Afsøge muligheder
Af
li h d
Kender ikke branchen
Valg:
Årsag:
Ingen transskribering
Eksplorativt
Tilsyneladende ingen aktuelle projekter
M vii valgte
Men
l t ABC!
D er altid
Der
ltid nogett
Kendetegn ved ABC: Nyligt fusioneret medfører pr. definition forandring
Mulig konklusion: Ingen bevidst forandringskommunikation med
uheldige konsekvenser
Valg:
Kort møde med divisionschefen om mulige dokumenter
Bad om stakkevis af dokumenter fra, ikke om ABC
• Mødestruktur
• Mødereferater
M d f t
• Medarbejderseminar
• Medarbejderblad
• kundeblad
Devise: jo mere, jo bedre
Vi valgte at læse det hele!
Årsag:
Bedre kendskab
til ABC
Bedre beslutningsgrundlag
Valg:
Årsag:
Empirisk:
Fokus på den nyopkøbte del af ABC
Ob
Observationer
ti
id
denne d
dell
Semistrukturerende kvalitative interviews med
hvert led i linjen samt med en gruppe medarbejdere
B d forståelse
Bedre
f tå l
De er førstehåndskilder
Valg:
Teoretisk:
Videnskabsteori: Hermeneutik
Årsag:
Min foretrukne,
passer til kvalitative undersøgelser
Teoretisk ramme:
• Forandringskommunikation
• Organisationsteori
• Forandringsledelse – kom til undervejs
Udvalgt så de harmonerer med hermeneutik
Induktiv struktur
Sikrer
sammenhæng
Råd fra vejleder
Valg:
Vinkel: Medarbejderperspektiv
Diskussion
Di
k
i undervejs:
d
j
• Ledelsesperspektiv
• Fokus på linjekommunikation
Årsag:
De udsættes for
kommunikationen
Risiko for
blindhed
Valg:
Første analyse af interviewene viste:
Angst,
f i i
forvirring,
modstrid med dokumenterne,
ingen kommunikation
Årsag:
Valg:
Analytisk fokus:
Brud på linjekommunikationen
Efter lange diskussioner:
• 2 ttemaer om iintegreringsprocessen
t
i
• 2 temaer om rationaliseringsprocessen
• 4 myter om firmaets fremtid
Årsag:
væsentlighed i feltet
Sletning af færdig analyse af kommunikationskanaler
Brugte den i stedet ved det mundtlige forsvar
Pladsmangel
Anbefalinger til virksomheder ved det mundtlige forsvar
Pladsmangel
Valg og fravalg i analysen
Valg af læseniveauer har betydning for hvilken information, vi
kan udlede af empiri
Analyseeksempel: Nissen flytter altid med
Hele teksten
Manglende viden
Gi
Giver
h
hovsaløsninger
l
i
Forandringer
k
kræver
viden
id
hovsaløsninger
gør ondt værre
Analyseeksempel: Nissen flytter altid med
Hele teksten – alternativ
Vi fforsker
k id
dette
tt
Vi er gode
d på
å CBS
- send flere penge
derfor har vi den
nødvendige viden
Analyseeksempel: Nissen flytter altid med
Kildekritik:
Hvad er ophavssituationen?
Angiveligt fyringen af Nissen
M også
Men
å etableringen
t bl i
aff nytt center
t på
å CBS
Hvad er ophavspersonens motiv?
Ægte interesse i feltet
Bekymring for DR
Ros fra chefen for at formidle i pressen
Ønske om at lave det omtalte forskningsprojekt
Analyseeksempel: Nissen flytter altid med
Kildekritik:
Genre: Kronik, kan være både saglig og subjektiv
S
Sprogbrug:
b
S
Sobert,
b t iingen værdiudfald
di df ld - virker
i k overbevisende
b i
d
Hvorfor eksisterer denne kilde?
1.
2
2.
hånds til forfatterens egne holdninger
hånds til politikernes overvejelser
Høj kildeværdi til en problemformulering om debatten efter Nissens fyring
Lav kildeværdi til en problemformulering om Nissens fyring
Formuler et formål med dit speciale, det vil sige den type
viden, som du ønsker at skabe. Du kan bruge formålet
som et målepunkt
målepunkt, som du arbejder hen imod
imod.
Formulér et formål
Typer af undersøgelser:
•
•
•
•
Eksplorativ
D k i ti
Deskriptiv
Forklarende
Normativ
Formulér et formål - øvelse
Fortæl din sidemand, hvad du gerne vil skrive om.
Hjælp hinanden med at formulere et formål.
Diskuter om undersøgelsen er eksplorativ, deskriptiv, forklarende eller
normativ.
Byt derefter rundt. 5 min. til hver.
Opsamling i plenum: Eksempler på formål og undersøgelsestype.
Anvend metodelitteraturen med samme seriøsitet, som du
anvender litteraturen om dit emne
emne.
Det er betydeligt nemmere både at anvende metode og at
skrive om metode, hvis du bygger metodediskussionen på
relevant litteratur. Det gælder også, selvom det betyder, at du
skal læse et par bøger mere.
Forkert brug af metode kan påvirke karakteren!
Metodereflektioner i en interviewundersøgelse
Valg af interviewtype
Hvis du ønsker at interviewe, skal du først beslutte, hvilken type interview du
vil lave, for eksempel om det skal være det semistrukturerede kvalitative
forskningsinterview fokusgrupper,
forskningsinterview,
fokusgrupper det narrative interview eller det
etnografiske interview.
Valg af medie
Du skal dernæst beslutte, om du vil lyd og/eller billedoptage interviewene
eller kun tage notater, og hvis du optager interviewene, skal du beslutte,
om du
d vilil ttransskribere
k ib
d
dem eller
ll skrive
k i ett referat.
f t Di
Dine b
beslutninger
l t i
h
har
betydning for, hvordan du kan spørge, hvilken kvalitet data får og dermed
også, hvor sikker du kan være på dine analyseresultater.
Metodereflektioner i en interviewundersøgelse
Valg af informanter
Endvidere skal du beslutte, hvem du vil interviewe. Det vil sige, at du skal
overveje, hvilken placering dine informanter har i feltet set i forhold til din
problemformulering og dermed
dermed, hvilken indsigt de kan bidrage med
med.
Dermed skal du også overveje, hvordan informanterne er placeret i
forhold til hinanden, så du får den variation af indsigter, der er nødvendig
set i forhold
o o d ttil d
din p
problemformulering,
ob e o u e g, så du u
undgår
dgå b
bias.
as
Metodereflektioner i en interviewundersøgelse
Udvikling af erkendelse
Hvis du laver flere interviews om det samme tema, vil din forståelse af feltet
udvikle sig undervejs, så selvom du bruger den samme spørgeguide, vil
du være i stand til at spørge om flere detaljer og facetter i de sidste
interviews, end du kunne i de første, hvilket betyder, at de sidste
interviews har en bedre datakvalitet. I den ideelle verden kan du lave
opfølgende
op
ø ge de interviews
te e s med
ed de første
ø ste informanter,
o a te , men
e i de
den reelle
ee e verden
e de
har du formentlig ikke ressourcer til det. I stedet må du bruge
interviewene, som de er, og diskutere deres begrænsninger og
konsekvenserne heraf for undersøgelsens
g
resultater i dine
metoderefleksioner.
Metodereflektioner i en interviewundersøgelse
Spørgeteknisk kvalitet
Når du har interviewet, bør du på detailniveau overveje, om du
interviewteknisk fik spurgt, som du ville i henhold til din valgte
interviewmetode og hvilken betydning din måde at spørge på har for de
interviewmetode,
svar, du fik. Hvis du for eksempel ikke fik spurgt opfølgende og
uddybende nok, er det ikke sikkert, at du har fået en tilstrækkelig
o ståe se a
af det, informanten
o a te fortæller,
o tæ e , og/e
og/eller
e at d
dine
e interviews
te e s e
er
forståelse
tilstrækkeligt rige på indsigt til, at du kan konkludere ret meget. Det er
først i den senere analyse, at du opdager detaljerne i din spørgeteknik og
i informanternes svar, og
g dermed er det først dér, du kan reflektere over,
om du kunne og burde have formuleret spørgsmålene anderledes.
Metodereflektioner i en interviewundersøgelse
Valg af analysestrategi
Herefter skal dine interviews indgå i en analyse, og du bør derfor beslutte dig
for din analysestrategi samtidig med, at du beslutter dig for typen af
interview Vil du lave en diskursanalyse
interview.
diskursanalyse, en hermeneutisk fortolkning
fortolkning, en
Grounded Theory eller…?
Metodereflektioner i en interviewundersøgelse
Valg af supplerende metoder
I løbet af analysen opdager du måske, at interviews ikke er den rigtige
metode til at svare på alle dine spørgsmål. Informanter kan kun tale om
emnet ud fra deres egne erfaringer og placering i feltet
feltet. De er ikke
objektive sandhedsvidner, og det er ikke deres opgave at lave analysen
for dig. Derfor får du måske brug for at inddrage en anden type empiri
som for
so
o e
eksempel
se pe stat
statistik
st eller
e e sskriftlige
t ge do
dokumenter,
u e te , de
der kan
a nuancere
ua ce e
din analyse. Du skal huske at inkludere diskussion af sådanne
supplerende valg i dine metoderefleksioner.
Kilde: Vibeke Ankersborg (2011): Specialeprocessen! Tag magten over dit speciale,
speciale Forlaget Samfundslitteratur
Metodereflektioner - øvelse
Diskuter med sidemanden.
Med udgangspunkt i formålet for undersøgelsen:
Hvilken dataindsamlingsform er det på nuværende tidspunkt mest
sandsynligt at du vil vælge?
sandsynligt,
Hvilke metodereflektioner er relevante vedr. denne dataindsamlingsform?
Skriv svarene ned, så du kan arbejde videre senere.
Brug 8 min. på hver afhandling.
Metodereflektioner generelt
•
•
•
•
•
•
•
•
Mønstre i analysen
Modstrid i analysen
At betragte empirien ud fra et bestemt teoretisk perspektiv
– medfører
df
blindhed
bli dh d
At lade empirien styrer
At søge efter anderledes spor
Datakvalitet
Datas unikhed/repræsentativitet
Et metodekapitel vs.
vs metodereflektioner undervejs
Mere på seminaret om teori og metode….
Afhandlingen er et stykke arbejde, der skal gøres.
Afhandlingen er et stykke arbejde, der skal gøres
Afhandlingsstudiet strækker sig fra du begynder at overveje valg af emne til
den sidste redigering af manuskriptet.
Det er en mental tilstand – du kan godt blive specialetræt
specialetræt, selvom du ikke
arbejder ret mange timer om ugen på specialet.
Det er nemmere at få gjort dette arbejde, hvis du afsætter
f
den nødvendige
tid og energi til at lave det.
Afhandlingen er et stykke arbejde, der skal gøres
Lav en ½ års kalender
Hvornår kan du ikke studere?
- familiebegivenheder,
f ili b i
h d arbejde,
b jd fferie
i
Hvor mange arbejdstimer har du pr. uge?
Træk 10 % fra til uforudsete hændelser
Hvor meget tid har du reelt det næste ½ år?
Afhandlingen er et stykke arbejde, der skal gøres
Tidsskemaer er ikke en drejebog, der afspejler hvad du gjorte, når du efter
aflevering ser tilbage.
Tidsskemaer er lavet på ufuldstændigt grundlag med mange ubekendte
Tidsskemaer er input til din proces
Så husk at revidere dit tidsskema løbende!
Afhandlingen er et stykke arbejde, der skal gøres
Hold fri med når krop og hjerne har brug for det!
DEN DÅRLIGE SAMVITTIGHED ER ER UDTRYK FOR ENGAGEMENT IKKE ET PROBLEM ☺
Der er ikke kun er én rigtig måde at arbejde med specialet
på.
å
Så prøv dig frem, indtil du finder arbejdsrutiner og teknikker,
der virker.
Der er ikke kun er én rigtig måde at arbejde med specialet på
Eksempler på arbejdsrutiner:
•
•
•
•
•
Forskellige arbejdssteder
Skift arbejdsstilling
Læse 15 min ad gangen – 3 min. pause vs.
holde koncentrationen mange timer i træk
Tage
g notater i hånden
Skrive i dybden eller i bredden
Der er ikke kun er én rigtig måde at arbejde med specialet på
•
•
•
•
•
•
Lave struktur tidligt eller sent i processen
Arbejde tidligt om morgenen eller om natten
Fysisk aktivitet
M ik eller
Musik
ll stilhed
tilh d
Læringsstile
De 3 BBB’er
Hvis det ikke virker, så prøv noget andet!
Husk at det er dit livs første speciale.
p
Det er ikke meningen, at du på forhånd skal kunne vide,
hvordan du takler specialeprocessen, men at du skal lære det
undervejs.
undervejs
Tag magten over din egen kandidatafhandling!
Opsummering af dagens pointer
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Du ved mindst, når du har brug for at vide mest!
Forvirring er godt
Der er mange valg!
V l
Valgene
styrer
t
retningen
t i
på
å di
din undersøgelse,
d
l
så
å di
diskuter
k t di
dine valg
l
Skriv både valg og fravalg ned
Empiri kan analyseres på flere niveauer
Projektdokumenter er input, ikke drejebøger
Specialetræthed har ikke noget med arbejdsintensitet at gøre
Skriv meget – men skriv det rigtige
Vælg de arbejdsrutiner der passer til dig
Frivillig forberedelse til næste seminar om problemformulering
Mail din arbejdsproblemformulering til Vibeke Ankersborg, va.sts@cbs.dk
senest 2. marts 2011.
Din problemformulering bliver brugt på seminaret som eksempel på:
• Den gode/dårlige problemformulering
• Sammenhængen mellem problemformulering og undersøgelsesdesign
Din problemformulering vil blive brugt anonymt.