Shanghai - central Denmark Fødevaresikkerhed i Kina Kan dansk teknologi og viden medvirke til øget fødevaresikkerhed og sporbarhed i Kina? MIDTNET arrangerer i samarbejde med Videncentret for Landbrug (del af Landbrug og Fødevarer) og Danish Meat Research Institute et forløb, hvor vi undersøger mulighederne for salg af dansk know how om fødevaresikkerhed og sporbarhed til det kinesiske marked. 1 KOM MED I SHANGHAI-BASERET KINA-NETVÆRK MIDTNET, Videncentret for Landbrug og Danish Meat Research Institute arrangerer i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Innovation Center Denmark og Advokatfirmaet Bech-Bruun et projektforløb, der giver en unik mulighed for danske producenter af teknologi og viden inden for fødevaresikkerhed. Gennem workshops, matchmaking, site visits m.v. kan du ved selvsyn undersøge potentialet og på et kvalificeret grundlag foretage vurdering af din virksomheds muligheder på det kinesiske marked. Kina rammes jævnligt af alvorlige fødevareskandaler. Dette betyder, at de kinesiske myndigheder målrettet arbejder på at forbedre fødevaresikkerheden og sporbarheden. Det er en kæmpe opgave, der vil tage mange år at løse, idet der indgår mange elementer på tværs af sektorer. Det er ikke regler, der mangler, men teknologi og viden om hvordan man kan forbedre fødevaresikkerheden. For at hjælpe virksomheder fra Region Midtjylland med at danne deres eget indtryk af markedsmulighederne tilbyder MIDTNET i samarbejde med nævnte aktører dette projektforløb, som er sammensat med relevant information særligt målrettet de mindre og mellemstore virksomheder fra Region Midtjylland, der arbejder med fødevaresikkerhed og sporbarhed. Videncentret for landbrug har for nylig været ansvarlig for et MIDTNET projekt, der har sammenlignet fødevaresikkerheden i Shanghai-provinsen med den danske model. Projektet er gennemført i samarbejde med en række danske virksomheder og de ansvarlige myndigheder i Shanghai. Gennem dette projekt er der skabt en goodwill og et netværk i Shanghai blandt myndigheder og virksomheder, som vi vil drage nytte af i det aktuelle projekt. I maj 2013 cementerede vi yderligere dette netværk ved afholdelse af en konference, som havde de ansvarlige myndigheder i Shanghai og Region Midtjyllands kontor i Shanghai som medarrangører. Der er meget stor interesse for dansk teknologi og viden. Da vi allerede har opbygget et netværk til myndigheder og virksomheder, kan vi tilrettelægge et målrettet program, hvor deltagerne kommer i direkte dialog med relevante kundeemner fra Shanghai. Virksomheder uden for Region Midtjylland har mulighed for at deltage efter direkte aftale med Videncentret for Landbrug, der har påtaget sig at være tovholder på MIDTNET-forløbet og vil stå som den koordinerende organisation. 2 HVORDAN FÅR DU DEL I DET KINESISKE MARKED? Der findes ikke nogen enkel opskrift. Meget afhænger af produkt, kundesegment og samarbejdsrelationer. Men en anbefaling, som alle seriøse rådgivere giver, er, at man skal gøre sit forarbejde ordentligt. Undgå ”hovsa partnerskaber”, der opstår ved tilfældigheder, og som i nu’et ser lovende ud, men som man ikke er klar til at følge op på. MIDTNET ønsker at give hver enkelt virksomhed mulighed for på egen hånd at vurdere markedets muligheder for netop dem. Med en sådan aktuel indhentet viden, kan man med mening drøfte gå-til-marked strategier og andre strategiske satsninger i form af partnerskaber. Men først skal man selv bedømme mulighederne. Under møder i Shanghai i maj 2013 bekræftede myndighederne deres interesse for et forsat samarbejde med danske virksomheder, der arbejder med fødevaresikkerhed og sporbarhed - især inden for kødområdet - og pegede på Shanghai Bright Food Group som partner for et forsat samarbejde. En interesse som Shanghai Bright Food Group bekræftede. I november 2013 arrangerer Eksportrådet et fremstød vedr. fødevarer i Kina. MIDTNET projektet lægger sig op af Eksportrådets aktiviteter på samme måde, som vi samarbejder med Landbrug & Fødevarer omkring Shanghai fødevaremessen for at opnå synergi mellem de forskellige arrangementer. LIDT OM MIDTNET Teknologisk Institut er udpeget programoperatør for MIDTNET og står sammen med Aarhus Universitet for at initiere, støtte og lede netværk og netværksopbyggende ture til Kina i samarbejde med videninstitutioner og virksomheder. Gennemførelsen sker i samarbejde med Innovation Center Denmark i Shanghai og Shanghai Science and Technology Commission. Region Midtjylland har siden 2003 samarbejdet med Shanghai-provinsen og har afsat midler til udbygning af dette samarbejde. Det giver virksomheder og videninstitutioner i Region Midtjylland mulighed for at få adgang til Kinas enorme vækst- og videnpotentiale. Formålene med MIDTNET er øget netværkssamarbejde, tværkulturel videnudveksling og matchmaking gennem sammenføring af virksomheder og videninstitutioner fra begge regioner i konkrete og fælles udviklingssamarbejder. På www.midtnet.com kan du læse mere om MIDTNET, cases, arrangementer, relevante nyheder og andet. På LinkedIn, www.linkd.in/Zzux4t, kan du følge med i MIDTNETs aktiviteter, diskutere, blive klogere på Kina m.m. 3 PROGRAM Forløbet, som præsenteres nedenfor, er sammensat, så det optimerer muligheden for at få ny viden om fødevaresikkerhed i Kina, netværke, match-make og besøge en fødevaremesse i Shanghai. Shanghaibesøget bliver et tæt pakket forløb og program, der udnytter tiden optimalt. Forudsætninger for gennemførelse af programmet: *Min. 4-5 virksomheder melder sig. *Bright Food Group bekræfter deres tilsagn om at være projektpartner i Shanghai. Forløbet består af: *To forberedende workshops (dato fastlægges senere) *En uges rejse til Shanghai med fuldt tilrettelagt program (se nedenfor) *En opfølgningsworkshop i Danmark hvor muligheder og gå-til-marked modeller drøftes baseret på indhentet viden (dato fastlægges senere) *Mulighed for genbesøg til Danmark for en lille gruppe potentielle kinesiske samarbejdspartnere OVERORDNET PROGRAM Dato 2013 Sted Aktivitet Oktober Danmark Workshop 1 dag Præsentation af det samlede program. IPR og samarbejdsformer (selskaber m.v.) v./adv. Bech-Bruun Oktober Danmark Workshop 1 dag Forberedelse af turen til Shanghai Indlæg ved DMRI og Midtnet programmet 9. november Afrejse DK Rejse 10. november Ankomst Shanghai Ankomst 11. november Shanghai Program 12. november Shanghai Program + Reception arrangement af L&F med deltagelse af fødevareministeren 13. november Shanghai Fødevare workshop arrangeret af eksportrådet 14. november Shanghai Besøg messe eller private aftaler 15. november Shanghai Hjemrejse December Danmark Workshop 1 dag Opsamling: Vurdering af markedspotentiale, risici m.m. Forår 2014 Danmark Studietur for potentielle kinesiske samarbejdspartnere Endeligt program bliver udarbejdet, når vi kender deltagerne og har fået bekræftet Bright Food Group tilsagn om at være projektpartner i Shanghai. Fødevareministerens deltagelse er endnu ikke bekræftet. 4 ARRANGØRER MIDTNET Shanghai - central Denmark MIDTNET programmet er sponsoreret af Region Midtjylland, der støtter etableringen af forretningsbaserede netværkssamarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner fra Region Midtjylland og Shanghai-provinsen. Ansvarlig fra MIDTNET er programleder Karen Søndergaard (ksk@teknologisk.dk). Du kan læse om MIDTNET på www.midtnet.com VIDENCENTRET FOR LANDBRUG Videncentret for Landbrug, der er en faglig dattervirksomhed i Landbrug og Fødevarer, har påtaget sig at være tovholder på MIDTNET-forløbet og vil stå som den koordinerende organisation. Videncentret har for nylig ledet et MIDTNET projekt sammen med de kinesiske myndigheder i Shanghai, der har sammenlignet fødevaresikkerheden i Shanghai-provinsen med den danske model. Projektet er gennemført i samarbejde med en række danske virksomheder og MIDTNET. Gennem dette projekt er skabt en good-will og et netværk i Shanghai blandt myndigheder og virksomheder, som vi drage nytte af i det aktuelle projekt. Ansvarlig fra Videncentret er seniorkonsulent Torben Huus-Bruun (thb@vfl.dk). Torben Huus-Bruun har mange års erfaring med at gennemføre internationale projekter og har været i Shanghai flere gange. DANISH MEAT RESEARCH INSTITUTE (DMRI), TEKNOLOGISK INSTITUT DMRI er et internationalt førende videnscenter indenfor forskning og innovation i animalske fødevarer. DMRI’s specialister udvikler løsninger til den internationale kødindustri og yder rådgivning både nationalt og internationalt. DMRI har fokus på metoder og teknikker til produktion af sikre animalske fødevarer af høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris samtidig med at der tages maksimalt hensyn til arbejdsmiljøet, dyrevelfærden og det eksterne miljø. DMRI har arbejdet med udvikling af det kinesiske marked gennem længere tid. DMRI deltog i fødevaresikkerheds seminaret i Shanghai i maj 2013 og har gode forbindelse til de ansvarlige kinesiske myndigheder i Shanghai. DMRI bidrager med konkret viden om de problemer den kinesiske fødevareindustri har med fødevaresikkerhed og sporbarhed. De deltager i rejsen til Shanghai. Ansvarlig fra DMRI er forretningschef Benny Sandersen (bes@teknologisk.dk). 5 SAMARBEJDSPARTNERE LANDBRUG & FØDEVARER Landbrug & Fødevarer (L&F) har mange års erfaring med fødevareeksport til Kina. Chefkonsulent Hugo Høllede fra L&F har tidligere været ansat på det danske konsulat i Shanghai og har derigennem mange års erfaring med at hjælpe danske virksomheder ind på det kinesiske marked. Igen i år arrangerer L&F en fælles stand for danske fødevareproducenter på den årlige fødevaremesse i Shanghai fra den 13. til den 15. november 2013. I 2012 var der over 30.000 besøgende, som fordelte sig på følgende kategorier: *Detail (32 %) *Food service (32 %) *Importører/distributører (27 %) *Producenter/services, etc. (9 %) Messen ligger samtidigt med et planlagt besøg af den danske fødevareminister i Shanghai i forbindelse med et fremstød for danske fødevareproducenter. Alle virksomheder, der deltager i MIDTNET-forløbet bliver inviteret til reception den 12. november om aftenen og deltager i denne event, uanset om de køber messeplads eller ej. Chefkonsulent Hugo Høllede (huh@lf.dk) fra L&F står for dette arrangement. 6 SAMARBEJDSPARTNERE INNOVATION CENTRE DANMARK Innovation Centre Denmark (ICDK) er udenrigsministeriets forpost i Shanghai. Foruden ICDK har Udenrigsministeriet også et konsulat i Shanghai. ICDK har været samarbejdspartner med MIDTNET siden 2010. ICDK’s styrke er deres tætte netværk med videninstitutioner i Shanghai og deres evne til at arbejde med innovation og forretningsudvikling for at bistå danske virksomheder med at finde den rette gå-til-markedmodel til det kinesiske marked. ICDK tilbyder desuden forskellige services til danske virksomheder som f.eks. markedsanalyser, partnersøgning, virtuel account management, kontorfaciliteter m.v. Vores tur til Shanghai starter hos ICDK, hvor ICDK introducerer Shanghai til deltagerne og vil tale om, hvorfor fødevaresikkerhed har en altoverskyggende indflydelse på dagligdagen for den enkelte kineser. ICDK ledes af direktør Barbara Agersnap (barage@um.dk). ADVOKATFIRMAET BECH-BRUUN Bech-Bruun er det førende danske advokatfirma i forhold til Kina med kontor i Shanghai og kinesiske advokater samt kommercielle rådgivere i Danmark. Udover rådgivning omkring danske virksomheders juridiske set-up i Kina, har Bech-Bruun stor erfaring i relation til, hvilke juridiske tiltag der anbefales for at beskytte danske virksomheders immaterielle rettigheder. Mange virksomheder frygter kopiering af deres produkter. Men i virkeligheden er den største risiko, at en person for egen vindings skyld registrerer udenlandske virksomheders varemærkerettigheder i Kina. Dette er fuldt lovligt efter kinesisk ret, og det er desværre dyrt at tilbagekøbe ”egne” rettigheder. Derfor skal man forberede sig, før man går ind på markedet. Bech-Bruun indgår i forløbet i forbindelse med en forberedende workshop, hvor hovedvægten er på IPR herunder varemærkerettigheder. Efter turen til Shanghai deltager Bech-Bruun såfremt der er behov for det på endnu en workshop, hvor vi går i dybden med forskellige typer af forpligtende samarbejder ud fra en juridisk synsvinkel. Dette kan være salgssamarbejder i form af et fælles salgsselskab, distributøraftaler, joint venture, importøraftale osv. På dette tidspunkt i forløbet har deltagere en meget mere nuanceret holdning til, om det kinesiske marked er noget for dem. For dem, der ønsker at arbejde videre, er det helt store spørgsmål, hvilken forretningsmodel der understøtter succes for virksomheden i Kina. Ofte skal der tænkes nyt. Ansvarlig fra BechBruun er Advokat Mikkel Friis Rossa (mif@bechbruun.com) 7 TILMEDLING OG PRIS VIRKSOMHEDERNES EGENBETALING Deltagende virksomheder betaler for egen udgift til rejse, hotel, lokaltransport, mad m.v. Vi organiserer det hele som en pakkerejse og afregner senere. Du skal regne med en udgift på ca. 15.000 - 20.000 kr. per person, forudsat rejsen er på økonomiklasse. Desuden skal du regne med at lægge ca. 90 timer i forløbet. Der skal betales et deltager gebyr for Eksportrådets workshop som alle deltagende virksomheder anbefales at tage del i. Eksportrådet forventer at udsende dette program en af de nærmeste dage. Vi kender ikke prisen endnu. Videncentret for Landbrug står for bestilling af flyrejse, booking af hotel m.v. Dette sker gennem Peter Lisbygd China Experience. MIDTNET MEDFINANSIERING Videncentret for Landbrug kan søge finansiering fra MIDTNET til planlægning og facilitering af forløbet forudsat, der er en matchende medfinansiering fra virksomheder som beskrevet ovenfor. Ved tilmelding forpligter du dig til at deltage i hele forløbet. TILMELDING Frist for tilmelding er 14. september 2013. Herefter kontakter Videncentret for Landbrug Bright Food Group for at få bekræftet deres tilsagn om at være projektpartner i Shanghai. Når Videncentret for Landbrug har bekræftet gennemførslen af projektet kan afmelding efter dette tidspunkt kan kun ske mod betaling af de udgifter, der ikke kan afbestilles (fly, hotel). Tilmelding til: Tove Andersen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Telefon: 87405101 E-mail: toa@vfl.dk Spørgsmål til MIDTNET-programmet rettes til Karen Søndergaard, mobil: 7220 2979. MIDTNETs hjemmeside er www.midtnet.com. Du kan også melde sig ind i MIDTNETs LinkedIn-side, som du finder ved at søge under groups efter ”Midtnet Shanghai” og bede om medlemskab. Spørgsmål vedr. projektet og turen til Shanghai rettes til Torben Huus-Bruun, Videncentret for Landbrug tlf.: 87405114 mobil: 30665145. 8 9
© Copyright 2024