Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation PRESSEMEDDELELSE Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Sweco vinder konkurrencen om at projektere det nye akutcenter Regionsrådet har udpeget konsortiet Sweco som vinder af konkurencen om at lave en samlet plan for det Ny Akutcenter på Regionshospitalet Viborg. Politikerne i Regionsrådet i Region Midtjylland udpegede i dag vinderen af konkurrencen om at projektere det Ny Akutcenter på Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt. Det blev konsortiet Sweco, der bliver totalrådgiver for det Ny Akutcenter til godt en halv milliard kroner. Regionsrådets politikere har truffet beslutningen på baggrund af en indstilling fra styregruppen for det samlede kvalitetsfondsprojekt i Viborg. Med valget af Sweco som totalrådgiver, er en stor planlægnings- og projekteringsfase nu sat i gang, efterfulgt af udbud af entreprisearbejde i 2014, hvorefter selve udførelsen af byggeriet påbegyndes. Det Ny Akutcenter står færdigt i sommeren 2016. Hovedindgangen fra Heibergs Allé (visualisering: Sweco) – Det er en stor dag. Vi tager et stort skridt mod af få bygget det nye og fremtidssikrede akutcenter på Regionshospitalet Viborg. Nu er tiden kommet til at skabe de rammer, der skal bære hospitalet ind i fremtiden. Midtjyllands borgere får et fremtidssikret akutcenter, der 26. september 2012 Side 1 tager udgangspunkt i patientens behov. Samtidig sikrer vi, at hospitalets medarbejdere får de optimale betingelser for at kunne udføre deres livsvigtige arbejde, siger regionsrådsformand Bent Hansen. Første indtryk er vigtigt Der er brugt mange kræfter på at sikre patienten en overskuelig og tryg oplevelse ved ankomsten til hospitalet, og en enkel forbindelse til det eksisterende trafikcenter i højhusets patientbygning. Den nye hovedindgang til hospitalet fra Heibergs Allé giver patienterne en let og synlig adgang til hospitalets funktionsområder og bidrager til et trygt møde med hospitalet og dets ansatte. En unik organisering af akutområdet i Viborg – De eksisterende hospitalsbygninger i Viborg består af fleksible bygninger, som oprindeligt blev opført med henblik på fremtidige udvidelser. Det drager projekteringen af det nye akutcenter derfor nytte af, når tilbygning føjes til det eksisterende hospital, siger regionshospitalets direktør Lars Dahl Pedersen og fortsætter: – Sammensmeltningen af nyt og bestående skaber sammenhæng, og de fleksible kvaliteter bliver ført videre med Swecos projektforslag, som også håndterer fremtidssikring og muligheder for udvidelser. Mødet mellem den nye tilbygning og det eksisterende hospital har givet en ny måde at organisere akutområdet – med tidssvarende rammer for akutmodtagelsen. Sådan bliver Viborgs nye akutcenter Det Ny Akutcenter på 22.000 m2 udgør den største del af kvalitetsfondsbyggerierne i Viborg til i alt 1,2 mia. kroner. Akutcentrets andel udgør 530 mio. kroner, som udmøntes i en fuldt udbygget akutmodtagelse på Regionshospitalet Viborg. Udover en ny hovedindgang, skadestue og traumemodtagelse kommer centret til at huse faciliteter til vagtlæger, hospitalsvisitation, heliport på taget, en udvidet operationsafdeling, ny intensivafdeling, faciliteter til dagkirurgi, nye sengeafsnit med enestuer (eget bad og toilet), en udvidelse af billeddiagnostik (røntgen og klinisk fysiologi), et auditorium til 200 personer samt butik og café. Byggeriet tages i brug i sommeren 2016. Konsortiet bag vinderprojektet Bag vinderprojektet står en række firmaer, der nu i samlet flok bliver totalrådgiver for Hospitalsenhed Midt, nemlig: Sweco Architects AART arkitekter Midtconsult (rådgivende ingeniører) WSP UK Limited (international ingeniør- og designkonsulent) Side 2 Side 3 Regionshospitalet Viborgs nye akutcenter set fra Gl. Aarhusvej (Visualisering: Sweco) Om udvælgelsesprocessen I december 2011 blev seks konsortier udvalgt, som fik lov til at byde på den store opgave at være totalrådgiver for byggeriet af et fuldt udbygget akutcenter til godt en halv mia. kroner. De seks konsortier udtænkte idéer og lavede de første udkast til et færdigt akutcenter. Dette blev efter en kompliceret ønskeseddel, da der er mange krav til moderne hospitalsbyggeri. Samtidig skal det Ny Akutcenter bygges sammen med det eksisterende hospital i Viborg. I maj 2012 udpegede Regionsrådet så to konsortier ud af de seks kombattanter, som skulle gå videre i anden runde og kæmpe om at projektere det Ny Akutcenter i Viborg. Det blev et valg mellem de følgende to konsortier C.F. Møller, KPF Arkitekter, ALECTIA og Viborg Ingeniørerne Sweco, AART, Midtconsult og WSP UK Limited. Disse to vinderforslag blev valgt efter en vurdering af blandt andet hospitalsfunktioner, fysiske rammer, arkitektur og økonomi. De to projekter har desuden deltaget i en forhandlingsrunde hen over sommeren 2012. På baggrund af en helhedsvurdering af tilbuddene vurderede en enig bedømmelseskomité, at SWECO-konsortiet burde vælges som totalrådgiver til udarbejdelse af akutcentret, idet dette konsortium har afleveret det tilbud, der bedst muligt opfylder underkriterierne og dermed tildelingskriteriet - det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Fakta om det Ny Akutcenter Tidsramme: 2013-2016. Areal: Udbygning: 22.000 m2 Pris: 530 mio. kroner Finansiering: Regeringens kvalitetsfond (60 %) og Region Midtjylland (40 %) Bygherre: Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg Yderligere oplysninger Regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S): 7841 0010 / 4031 3707 / bent.hansen@rr.rm.dk Direktør Ole Thomsen, Region Midtjylland, 7841 0040 / 2146 9807 Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen, 7844 1002 / 4031 3230 Projektdirektør Jens Anton Dalgaard, 7844 1501 / 2172 6969 Illustrationer Vedhæftede billeder kan med kreditering frit anvendes i forbindelse med omtale. 1. Regionshospitalet Viborg set fra luften, maj 2012 (foto: Iver Søndergård) 2. Akutcentret set fra Gl. Aarhusvej (visualisering: Sweco) 3. Akutcentret set fra luften (visualisering: Sweco) 4. Ankomst fra Heibergs Allé (visualisering: Sweco) 5. Hovedindgang, nat (visualisering: Sweco) 6. Sengestue (visualisering: Sweco) 7. Auditorium til 200 personer (visualisering: Sweco) 8. Akutmodtagelse (visualisering: Sweco) 9. Foyér (visualisering: Sweco) 10. Situationsplan (Illustration: Sweco) Hent flere illustrationer på www.hospitalsbyggeri-viborg.rm.dk Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer på: www.rm.dk/politik/politikerne Region Midtjyllands pressevagt svarer alle hverdage fra kl. 8 til kl. 17 på tlf. 7841 0666 Side 4
© Copyright 2024