Diabetesskolen Et tilbud til type 2 diabetikere Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk afdeling, Endokrinologisk Ambulatorium Hvad er diabetesskolen? Diabetesskolen er et to dages kursusforløb for type 2 diabetikere, som er i behandling i form af diæt, tablet eller insulinbehandling. Kurset omhandler behandling, komplikationer og livsstil i relation til diabetes. Der undervises i kost og motions betydning, det at leve med en kronisk sygdom samt generel baggrundsviden om type 2 diabetes. Undervisningen er gruppebaseret og opbygget, så alle kan deltage. Det eneste, der kræves, er interesse i og motivation for at lære mere om diabetes. Der er plads til max. 10 deltagere på hvert hold. Formålet med diabetesskolen er: At du øger din viden om diabetes. - At du bliver mere bevidst om, hvad der påvirker din diabetes. - At du øger din bevidsthed om, hvad du selv kan gøre for at leve bedre med diabetes. Hvad er diabetesskolen, og hvad kan den tilbyde? Diabetesskolen er et to-dages kursusforløb, begge dage fra 8.00 til 15.00. På kurset underviser diabetesteamets sygeplejersker, diætist, læge, socialrådgiver og fodterapeut. Der udleveres blodsukkerapparat og måles blodsukker undervejs. Der er endvidere planlagt lidt fysisk aktivitet af cirka halvanden times varighed - enten i form af en lille gåtur eller lidt gymnastik afhængig af vejret. Ventetid og tilmelding Hvis du mener, at Diabetesskolen er noget for dig, skal du kontakte din praktiserende læge, som kan sende en henvisning til diabeteskontoret. Der kan være lidt ventetid, men de fleste kan komme på hold et hold i løbet af tre måneder. Du vil i forbindelse med henvisningen til Diabetesskolen blive tilbudt en individuel samtale hos henholdsvis en diabetessygeplejerske og en diabeteslæge. Med venlig hilsen Diabetes ambulatoriet i Silkeborg Gitte Dalby Diabetessygeplejerske 7841 7264 Hanne Hornum Diabetessygeplejerske 7841 7265 Tina Svaneborg Diabetessygeplejerske 7841 7262 Karin Poulsen Diabetessygeplejerske 7841 7263 Kontakt Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling Endokrinologisk Ambulatorium Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Version: Februar 2012 Tlf. +45 7841 5000 regionshospitalet.silkeborg@rm.dk www.regionshospitalet-silkeborg.dk Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Tlf.: 7841 5000
© Copyright 2024