2014 Nyhedsbrevet To konferencer om vold og trusler i arbejdet med børn og unge Vold som Udtryksform, BAR Undervisning & Forskning samt BAR Social & Sundhed inviterer til konferencer om vold og trusler i arbejdet med børn og unge. 20. januar i Vejle og 9. marts i Høje Taastrup. Hent programmet på www.voldsomudtryksform.dk JOB UDEN VOlD Lovændring på vej: Ansatte skal beskyttes mod vold efter arbejdstid Arbejdsgiverens ansvar for ansatte, der udsættes for vold på jobbet, skal udvides til også at gælde uden for arbejdstiden, foreslår regeringen. „Bare fordi du har fri, skal du ikke føle dig tryg“. Flere og flere især offentligt ansatte oplever chikane, trusler og vold også uden for arbejdstiden. Regeringen vil nu udvide beskyttelsen af medarbejderne, så arbejdsgivere fremover også får pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold og trusler, der finder sted i fritiden. Som det Nov er i dag, gælder Arbejdsmiljøloven ikke der. Det udvidede ansvar skal også omfatte pligt til at udarbejde retningslinjer for og instruere i, hvordan medarbejderne skal håndtere vold og trusler uden for arbejdstid. Desuden får arbejdsgiveren pligt til at lave en opfølgning på vold, der sker i fritiden, fx ved at hjælpe den ansatte med politianmeldelse og planlægning af arbejdet. Lovforslaget har været i høring i september. Det forventes at blive fremsat i Folketinget i løbet af efteråret og træde fmm i kraft 1. januar 2015. Kilde: www.bm.dk Tag hånd om konflikter på arbejdspladsen Har du fem minutter? Så besøg www.voldsomudtryksform.dk og se vores nye film om konflikthåndtering. Animationsfilmen præsenterer på en let tilgængelig måde viden om konflikter, konflikttrappen og fem strategier til konflikthåndtering. Se filmen sammen med dine kolleger og brug den som udgangspunkt for en fælles snak om konflikter og konflikthåndtering på jeres arbejdsplads. bbb Ny film www.voldsomudtryksform.dk Gør vold på din arbejdsplads til historie X i kalenderen 2 Følg os på Twitter 2014 Risikovurdering med trafik Flere og flere arbejdspladser efterspørger metoder til at vurdere risikoen for vold. Sidste år inviterede Vold som Udtryksform arbejdsmiljørepræsentanter og ledere fra en række sociale bo- og servicetilbud til at deltage i et udviklingsarbejde om risikovurdering. Med inspiration fra eksisterende værktøjer til risikovurdering udviklede de metoder og procedurer til brug i deres hverdag. Flere af arbejdspladserne tog afsæt i trafiklysmetoden (rød/gul/grøn). r Huskeer billed træt Bliver se for t a f a TV megen odt Kan g t få lide a t hår vaske Ingen ke Kan ik altid re forkla E Vil IKK i holde med hånd d! mæn Bliver eligt pluds n sulte Zita Guldbæk, pædagog og arbejdsmiljørepræsentant, Børne- og ungdomstilbuddet Stjernehusene, Aalborg Kommune. Deltog i Udviklingsforum: Risikovurdering. Trafiklysmetoden er siden implementeret i alle fem enheder under Stjernehusene. – Trafiklysmetoden er et godt pædagogisk redskab, fordi det er praksisnært. Brugen af skemaerne har højnet fagligheden på tværs af vores fem enheder, fordi vi har fået et fælles værktøj og sprog. – Vi kan også se, at magtanvendelserne er faldet. Center for Børn, Unge og Familier (i Aalborg Kommune, red.) har også stor fokus på redskabet. Jeg sidder med i områdeMEDudvalget og har der fortalt om, hvordan vi arbejder med trafiklysmetoden i Stjernehusene. Vil gå støj! å Pas p at med e komma bagfr OBS! ngsbluse Yndli Magtanvendelserne er faldet Bare rolig! Det er blot så vi nemmere kan hjælpe dig til at være i godt humør! selv rofil ries P Ma Else- Tegning: Christian Schmidt Handicapcenter Sydøstfyn: Trafiklysmetoden er et pædagogisk redskab Handicapcenter Sydøstfyn bruger trafiklysmetoden systematisk til hurtigt at identificere og vurdere risici og personalets handlemuligheder i forbindelse med udfordrende adfærd hos borgere. Risikovurderingen er et pædagogisk redskab. Med trafiklysmetoden har man en fælles strategi, som er beskrevet. Rød, gul eller grøn – adfærd og handlemuligheder Hvis personalet vurderer, at en borger kan have udadreagerende eller selvskadende adfærd, skal der laves en risikoprofil. Det sker for ca. en tredjedel af borgerne. Risikoprofilen er et skema, som beskriver borgerens adfærd i hhv. rød, gul og grøn zone. Skemaet beskriver også personalets indsats eller handlemåder i de tre zoner. Og hvilke handlinger der kan hjælpe borgeren tilbage til ’grøn zone’. I risikoprofilen beskrives også, hvor- Nyhedsbrevet Job Uden Vold udgives af Vold som Udtryksform v. Socialt Udviklingscenter SUS, Nørre Farimagsgade 13, 1364 KBH K, Tlf. 33 93 44 50, sus@sus.dk Red.: Bjarne Møller (ansvh.), Birgitte B. Brasch, Freja M. Moltke & Karen Pedersen. Layout: Chr. Schmidt. Oplag 500 ex. ISSN: 1984-8963 (trykt) 1904-8971 (elekt.). Nov. 2014. 3 2014 klysmetoden Vold og trusler i botilbud når personalet må være alene med den pågældende borger, hvilke sikkerhedsforanstaltninger (fx overfaldsalarm, mobiltelefon) der anvendes i forskellige situationer, hvordan arbejdet tilrettelægges (minimere alenearbejde, mulighed for at kontakte kolleger) m.m. I ’grøn zone’ er borgeren i mest mulig ro med sig selv og sine omgivelser, han eller hun kan samarbejde og håndtere krav og aftaler bedst muligt. I ’gul zone’ er borgeren tiltagende aggressiv, truende, forvirret, impulsiv eller andet, som betyder, at der er risiko for egentlig konflikt. I ’rød zone’ er borgeren verbalt og/eller fysisk truende eller udadreagerende (eller selvskadende). Han eller hun kan ikke længere samarbejde eller håndtere sin egen adfærd. En del af borgerens plan Risikoprofilen er en integreret del af borgerens individuelle plan. Mål, delmål, pædagogiske aktiviteter (spisning, badning, gåture, spil, sociale aktiviteter osv.) beskrives med henvisning til rød/ gul/grøn-metoden. Teamet omkring borgeren har ansvar for at sikre sammenhæng. Risikoprofilen udfyldes så vidt muligt, når borgeren flytter ind på et botilbud eller begynder i et dagtilbud. På grund af borgernes kognitive funktionsniveau er det for det meste ikke muligt at samarbejde med dem om risikovurderingen. Når en borger kan inddrages, sker det ved interview, samtale, rollespil eller andet. Her forsøger personalet at få input til, hvordan de bedst hjælper borgeren tilbage til ’grøn tilstand’. kap, fmm Vi udvikler fortsat på værktøjet Birgitte Rosenberg, afdelingsleder, Center for Misbrug og Socialpsykiatri, Region Syddanmark. Deltog i Udviklingsforum: Risikovurdering. Alle centrets otte tilbud bruger trafiklysmetoden. – Det giver mening at lave risikovurdering, og det har vores største opmærksomhed. Det er blevet en rutine i hverdagen at lave skaleringerne (rød, gul, grøn). Det er en fast opmærksomhed på det, og personalet italesætter det selv. – Vi udvikler fortsat på værktøjet for at gøre det bedre. Fx har vi gjort beskrivelserne mere anvisende og direkte anvendelige, i stedet for historietunge. Med en systemisk model for forebyggelse og tværfaglig tilgang gjorde Geert Jørgensen det tydeligt, at det er en kompleks opgave at forebygge vold. Modellen tog udgangspunkt i borgere, medarbejdere, metoder og fysiske rammer og omfattede alt fra borgeres sygdomme og rettigheder til medarbejderes grund- og videreuddannelse samt personlige forhold. Se mere om undersøgelsen i medlemsbladet Gi’ LOS nr. 2, 2014. www.los.dk. bbb På vej Eksempler Risikovurdering sforebyggelse – et bidrag til vold sform.dk www.voldsomudtryk Risikovurdering – et bidrag til voldsforebyggelse. Handicapcenter Sydøstfyn råder over fire botilbud med i alt 88 pladser og to dagtilbud med i alt 58 pladser. LOS – De private sociale tilbud – undersøgte i foråret omfanget af trusler og vold på opholdssteder, botilbud og skolebehandlingssteder. I september fulgte LOS op med en konference om vold og trusler på botilbud. Her præsenterede direktør Geert Jørgensen et udpluk af undersøgelsens resultater: • 71 % af stederne har haft medarbejdere, der har været udsat for vold eller trusler • 26 % af medarbejderne har oplevet trusler, de tog alvorligt • 6,5 % af medarbejderne har oplevet vold. Vold som Udtryksform, 2014. Download eller bestil den på www.voldsomudtryksform.dk Forebyggelsespakke til hospitaler Hospitalsafdelinger og -afsnit kan fra november søge økonomisk støtte til at forebygge vold. Arbejdstilsynet er p.t. i gang med at udvikle en forebyggelsespakke målrettet hospitaler. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse forventer at lancere pakken primo november. Ansøgningsfristen er allerede 15. december, så hold øje med www.forebyggelsesfonden.dk. kap 4 2014 Kommentar Vold og trusler i skolen og SFO’en Af Lars Peter Sønderbro Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har undersøgt omfanget og konsekvenserne Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik Herning af vold mod medarbejdere på børne- og ungeområdet. Mange medarbejdere på børne- og ungeområdet er udsat for vold og trusler. Og det påvirker deres helbred. Det viser en større undersøgelse af omfanget og konsekvenserne af vold og trusler mod ansatte på institutioner for børn og unge, som Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har gennemført i en større dansk kommune. Mest vold i SFO’er og skoler Hovedtallene fra undersøgelsen ser således ud: 30 % af de ansatte i SFO’er og 21 % af ansatte på skolerne rapporterer at have været udsat for vold eller trusler mindst én gang inden for det sidste år. Også mange ansatte i klubberne (18 %) og i småbørnsinstitutionerne (6 %) er udsat for vold og trusler. De hyppigste former for vold er at blive sparket og slået. Den hyppigste form for trussel er at blive råbt ad på truende vis. Påvirker helbredet to år efter Konsekvenserne for de ansatte er alvorlige – selv om det ’blot’ er vold og trusler fra børn. De ansatte, der var udsat for vold eller trusler i 2009, havde en forhøjet risiko for udbrændthed og stresssymptomer i 2011. Og de havde øget risiko for at have flere sygedage – både korterevarende og længerevarende sygefravær – end kolleger, som ikke havde været udsat for vold og trusler. Hermed dokumenterer undersøgelsen, at vold og trusler påvirker medarbejdernes trivsel og helbred negativt to år efter. „Konsekvenserne er alvorlige for de ansatte, selvom det ’blot’ er vold og trusler fra børn.“ Forebyg med social kapital Arbejdspladsens sociale kapital har stor betydning – både i forhold til at forebygge, at vold og trusler opstår, og i forhold til den efterfølgende bearbejdning på lang sigt. Hvis medarbejderne oplever ’høj grad af tillid’, ’høj grad af organisatorisk retfærdighed’ og ’høj grad af ledelseskvalitet’ kan det mindske risikoen for vold og trusler. Hvis de omvendt oplever ’lav grad af tillid’ osv., kan det øge risikoen for vold og trusler. På længere sigt ser det ud til, at social kapital kan afbøde en del af de negative helbredseffekter som følge af vold og trusler. Undersøgelsen fandt også, at en række praktiske og enkle tiltag kan afbøde de negative konsekvenser. Det kan være tiltag som social støtte fra kolleger og ledelse, fx i form af opfølgning, omsorg og vejledning, som mange fortæller er en stor hjælp. Hvis du endelig vil vide det, så var det faktisk din egen datter Karoline, som jeg har i 4B... Tegning: Christian Schmidt Undersøgelsen bygger på besvarelse fra kommunens egne trivselsundersøgelser fra 2009-2013 (4999 personer) samt interview med 126 personer på 24 arbejdspladser. Aktuelle arrangementer Læs mere og tilmeld dig på www.voldsomudtryksform.dk Temamøde: Voldsforebyggelse samt konflikter og konflikthåndtering – Lars Mogensen og Bjarne Møller 12. november Korsør Konference: Vold og trusler i arbejdet med børn og unge 20. januar Vejle Heldags temamøde: Gode og grusomme konflikter – Jens Hyldahl og Birgitte Bækgaard Brasch 21. januar Frederiksberg 9. marts Høje Taastrup Konference: Vold og trusler i arbejdet med børn og unge Stævne: Inspiration og erfaringsudveksling 9.-10. juni Middelfart Heldags temamøde: Konflikt uden konfrontation – med low arousal – Bo Hejlskov 28. september Aalborg Heldags temamøde: Konflikt uden konfrontation – med low arousal – Bo Hejlskov 29. september Odense Heldags temamøde: Konflikt uden konfrontation – med low arousal – Bo Hejlskov 30. september København Næste nummer af Nyhedsbrevet Job Uden Vold kommer i december. Følg os på Facebook f