Midtbyskolen HTX Midtbyen Der Ved Silvan Aarhustech Midtbyen Teknisk Gymnasium Aarhus Midt AarhusTeknisk Skole TX Februar TG Ved 2013 / Gratis Magasin / Download på htxface.it Den Gamle By Det Naturvidenskablige Gymnasium Nørdegymnasiet Der Ved Fitness.dk Det Lille Gymnasium EpAarhusMidtby TGM Den // HTX Midtbyen TGM I Midtbyen Der Ved Ceres HTX-Midt Aarhustech Midtbyen Aarhus Teknisk Gym DinFremtid dmskdsaadsdsd s a d s a d s a d d dsadadSkole dadssdad Midtbyskolen HTX Midtbyen Der Ved Silvan Aarhustech Midtbyen Teknisk Gymnasium Aarhus Midt AarhusTeknisk Skole Midtbyen Skolen På Hjørnet Af Silkeborgvej IT-Gymnasiet Der Ved Den Gamle By Teknisk Gymnasium Århus Nørdegymnasiet Der Ved Fitness.dk Det Lille Gymnasium Epicenter For M-børn DerVedFrisørerne HTX-AarhusMidtby TGM DenMedTrapperne Teknisk Gym Midtbyen Der Ved Ceres HTX-Midt Aarhustech Midtbyen Aarhus Tek Midtbyskolen HTX Midtbyen Der Ved Silvan Aarhus face it tech Midtbyen Teknisk Gymnasium Aarhus Midtby AarhusTeknisk Skole Midtbyen Skolen På Hjørnet Af Silkeborgvej IT-Gymnasiet Der Ved Den Gamle By Det Naturvidenskablige Gymnasium Nørdegymnasiet Der Ved Fitness.dk lle Gymnasium Teknisk Gymnasium Århus der skolen HTX-Aarhus Midtby By Det Naturvidenskablige Gymnasium Nørdegymnasiet Der Ved Fitness.dk TGM DenMedTrapperne Teknisk Gym Midtbyen Der Ved Ceres HTX-Midt Aarhustech Midtbyen Aarhus Teknisk Gym DinFremti Teknisk Gymnasium Århus Ceres HTX-Midt Aarhustech Midtbyen Aarhus Teknisk Gym DinFremtid Den naturevidens k a b e - lig skole TGM HT AArhus Midtby Skolen IT gymnasiet ve MidtbyHTX Sko- l e fornørde HTX Skolen tgm + Bedste biograf / SPROG / Studieretningsdag Interview m. Peter Birk / Bedste Øl / Teknikfagstur side 1 \\ // Kolofon faces på face it Allan Bohnstedt // Regnskab Jens Danielsen // Annoncer Anne Møller Nielsen // Journalist / Fotograf Noemi Møller Wulfsberg // Redaktør / Journalist Sture Rasmussen // Redaktør Jannie Østergaard Lund // Ansvh. Redaktør Mathias Jakobsen // Redaktør / Web / Layout Malte Ravn Spence // Redaktør / Jour. / Layout Sarah Markvardsen // Journalist Randi Mikkelsen // Fotograf Gideon Trebbien // Journalist / Illustrator Ronja Granath // Journalist Rikke De Fønss Thielke // Journalist Amalie Ege // Journalist Mathias Egekvist // PR / Journalist Laura Feline Ebbesen // PR / Annoncer Julie Celina Linnebjerg // Journalist Thea Andrine Adler // Journalist Nanna Bæk Møller // Illustrator Christina Lahn Jensen // Illustrator // side 2 Jakob Halskov // Ekstra fotograf på dette nummer Leder \\ time to face it For kort tid siden udkom den seneste udgave af Retskrivningsordbogen. Formentlig for sidste gang i trykt form. De nye generationer navigerer i dag hjemmevant rundt i smartphones, iPads, apps til windows, i- og e-bøger. Med dette hav af tilgængelige online opslagsværker betyder det sikkert et snarligt farvel til en mursten som denne. Faktum er, at det nok heller ikke er særlig cool at gå rundt med en 1 kg tung ordbog i tasken. Ej heller anvendeligt. Men hvad så? Skal vi overgive os 100% til teknologien og acceptere, at gammeldags sprognørderi med opslag på papyrusrulleform bliver en saga blot? Eller skal vi forsøge at kæmpe en formentlig ulige kamp for ordet, sproget og ikke mindst historiens skyld? Uanset form og fremgangsmåde kan vi i hvert fald konkludere, at ord, titler, sprog og i det hele taget alt, der vedrører kommunikation og formidling, vedrører os alle. I en tid hvor storytelling, selvfremstilling, det gode budskab og hyper-kommunikation løftes til uanede dimensioner kan vi til dette nummers udgivelse på redaktionen i face it heller ikke afholde os fra at inddrage temaer omkring den retoriske praksis. Kort sagt: Hvad skaber den overbevisende kommunikation? For det er jo som bekendt netop kernen i retorikken – Kunsten at kommunikere overbevisende! Siden vores første udgivelse har der hersket en vis forvirring omkring navnet på vores gymnasium. Men hvorfor dog det? Os der færdes her dagligt, er jo ikke i tvivl. Vi har vores gang på HTX Midtbyen. Eller måske nærmere på Midtbyskolen. Eller bare på HTX. Eller Gymnasiet ved Ceres. Eller der nede ved Silkeborgvej. Eller Gymnasiet ved Den Gamle By. Eller på Nørdegymnasiet. Eller der hvor vindere går. Eller på den ved Silvan. Eller Gymnasiet for de kloge og kreative. Eller på den ved FitnessDk. Eller på Teknisk Gymnasium Århus Midtby. Ordkløveri eller ej; Vi er selvfølgelig en del af en større organisation. En del af Aarhus Tech med en markedsføringsstrategi, hvor der for længst er udstukket linjer for, hvad vi på gymnasiet skal kalde os – officielt. Vi hedder Teknisk Gymnasium Århus Midtby. Og sproget skaber som bekendt identitet. Også for et gymnasium. Derfor er det da selvfølgelig også af stor relevans, hvilket navn vi profilerer os under ud ad til – officielt. Men i bund og grund finder vi det på face it måske af endnu større relevans, at det bliver vores elevers definition af denne kulturbærende identitet, som vi på face it formidler ud! For det er jo netop i denne, at kimen, efter vores mening, skabes til den virkelige ”skoleånd”. Til elevernes egen sikring af skolens fremtid. face it….med den seneste tids nye tiltag her på stedet som at brande elevernes hverdag og historier via skolens nye face it magasin. Via skolens facebookside. At markere succeser med forskellige initiativer som Studieretningsdagen. Ekskursionen i Globale Gymnasieregi for en 1.g-klasse. At koble det virkelige med det virtuelle, når et par dygtige 2.g drenge bygger en smartphone-app side 3 \\ // Leder på en eftermiddag til et arrangement samme aften. Så er den overbevisende kommunikation, efter vores mening, i langt højere grad sikret!! face it……de gode historier, der netop cirkulerer ud mundtligt fra elev til forældre, fra elev til venner, fra elev til søskende, det er disse historier, der bliver af afgørende relevans for gymnasiets hverdag. Og dermed for gymnasiets fremtid! Tager man summen af, hvor meget disse hverdagsoplevelser hos eleverne egentlig betyder, vil man uden tvivl se, at succeskriterierne for, om det har relevans eller ej at kalde skolen for a eller b – i et elevdrevet skoleblad - i virkeligheden altid vil ende ud med spørgsmålet om, hvad eleverne selv mener, deres skole kaldes….DER ligger den overbevisende kommunikation. DER ligger skolens virkelige identitet. Derfor: Face it taler elevernes sprog . Face it tør altid tage en udfordring op, og face it behøver heller ikke nogen ordbog! // Jannie Østergaard Lund // Jens Danielsen & Allan Bohnstedt // Reklame hvem er hvem? Studierektor Jens Tønning Uddannelsesleder/ skemalægger: Karsten Bak Ramlov The Boss Ham der styrer det hele Manden bag skemaerne, reglerne og jokes til fællessamlingerne. Studieservicechef Inger Karlshøj Broholm Studievejleder: Anette Nielsen Plastre, piller, kridt, koder, you name it, she’s got it. Vores alle sammens mor. Har du spørgsmål ang. dit studie, så er Anette den rette at snakke med. tutorholdet festudvalget boss 3.S - Margrethe Nielsen boss 2.Q - Carsten Stoltenberg money 2.Q - Malte Ravn Spence 2.Q - Mirna Tooma 2.Q - Sture Rasmussen 2.Q - Tin Do 2.R - Gideon Trebbien 2.R - Noemi Møller Wulfsberg 2.Q - Xenia Carlson 3.N - Jakob Halskov 3.N - Christian Worm elevrådet boss 3.S - Jakob Hove 2. boss 1.Q - Simon Nam Thanh Vu money 3.N - Lisa Bjerregaard Jørgensen 1.N - Victor Hartvig Mortensen 1.Q - Emil Bank Mikkelsen 1.R - Andreas Leth Andersen 2.N - Simon Emil Møller Madsen 2.Q - Mads Erik Holm Andersen 3.N - Peter Dræby Nielsen 3.Q - Mohammed Mansoura 1.Q - Alexander Asferg 2.R - Line Dahlgreen 2.R - Anders Otte Hva’ med de andre? www.aarhustech.dk 2.Q - Mirna Tooma 1.N - Rune Højland 1.N - Michelle Benjaminsen 1.R - Michael S. Jensen 1.Q - Mia Fredensborg Jensen 1.Q - Nicolaj Lentz 1.R - Marie Jans 1.R - Ann-Sophie Buchardt 2.N - Jonas Nørgaard 2.R - Emil Lind 2.R - Anders Otte 3.Q - Andrew Nielsen 3.R - Nicolaj Hannestad Pedersen 3.S - Nikolai Schlemmer side 5 \\ piger.. // Af Rikke De Fønss Thielke Hvad er vi for nogle? ”Der er ikke noget galt!”, hulker hun, ”Jeg har det fint!”. Hun borer hovedet ned i hænderne, mens Noa sidder helt forvirret ovre i sofaen og kigger på hende. Han er handlingslammet, for hvad pokker skal man gøre!? Mens han sidder helt fortvivlet, kommer to andre piger svansende forbi ham, hvorefter de sammen går grinende ind på toilettet. I forvirring og frustration vrider Noa sin hjerne, for hvad pokker er der dog med de piger! Hvad er de for nogle væsner! Har du ligeledes tænkt på, hvorfor piger egentlig er, som de er? På vores skole er kun 2030 % piger, men hvad er det egentlig for nogle skabninger, der har mast sig ind på en ellers næsten komplet drengeskole? Ja, hvad er vi for nogle, og hvad er det egentlig for nogle forskelle mellem os piger og drenge, der gør, at vi engang i mellem ikke forstår hinanden, men som alligevel samler os i sidste ende? Og er vi // side 6 overhovedet så forskellige, som vi går og bilder os selv ind? Der findes mange forskellige piger: lyshårede og mørkhårede, høje og lave, tykke og tynde, mørke og lyse, feminine og drengede, men hvis alle piger skulle skæres over en kam, hvordan opfattes de så som heldhed? Jeg har interviewet både drenge og piger mellem 15-20 år, og spurgt dem, hvordan de generelt opfatter piger. Dette omhandlede både pigers opførsel, tankegang, kvaliteter og de ting, man ikke helt forstår eller bryder sig om ved piger. Drengenes opfattelse af piger generelt lød meget ens fra dreng til dreng: Piger er for dramatiske og bliver hurtigt sure, hvorefter de bærer nag. De er ikke lige så afslappede som drenge, og tænker meget mere over alting, og vil snakke om alting, måske fordi de er mere følelsesladede. Derudover er piger komplicerede, men er dog dybere og bedre at snakke med. Pigernes egen opfattelse lød også meget ens fra pige til pige: Piger er konfliktsøgende, bliver hurtigere sure, bærer nag og er måske generelt nogle komplicerede væsener. De kan være ret hurtige til at dømme og kan være rigtig onde mod hinanden uden grund. Dog er de dybere, mere personlige, holder tæt sammen og er gene-relt mere strukturerede og ordentlige end drenge. Efter vurderingerne på den generelle pige fra både drengenes og pigernes synspunkt er det næsten uhyggeligt, og dog samtidig sjovt at se, hvordan de fleste ting er utrolig ens. Altså er kønnenes vurderinger ikke helt i uoverensstemmelse, så der må være noget om sagen. Andre ting er dog mere forskellige, hvor det tydeligt ses, at pigerne bedre forstår egne og andre pigers handlinger, hvilket er meget naturligt, mens det dog også ses, at drenge ikke forstår det på nogen tænkelig måde. ”I er svære at blive kloge på!”, lyder det fra drengene. Det kan muligvis også være sandt, lige så sandt som at vi heller ikke altid forstår jer drenge helt. Forskellige er vi jo nu engang og sikkert af en grund… ”Grin jer frem til forståelse af hinanden”, sådan lyder det nogenlunde fra Mark Gungor, der holder komiske ægteskabsseminarer. Her beskriver han den enorme forskel på mænds og kvinders hjerner, hvor mandens hjerne er skabt af en masse små kasser – en kasse til hver ting, og en kasse til alting. Én til bilen. Én til børnene. Én til arbejdet. Én til pengene. Én til kæresten. Disse kasser må dog aldrig røre hinanden. Når der tales om et emne, hentes den bestemte kasse frem og åbnes, og der diskuteres kun, hvad der er i den kasse, intet andet, hvorefter den forsigtigt lukkes og gemmes væk igen. Her er kvindens hjerne helt anderledes. Den består af en masse ledninger, der kompliceret er forbundet med hinanden på alle leder og kanter – alt er forbundet med hinanden i en stor kugle af ledninger. Hele denne energibombe af en hjerne er drevet af den sitrende energi, som kaldes for følelser. Dermed kan kvinders hjerne huske alting, da en begivenhed kobles sammen med følelserne, og dermed brændes fast i hjernen. Kvinder forstår ikke mænds hjerne og den måde den fungerer på, den er bare for simpel! Og det faktum, at mænd kan lave ingenting, er endnu sværere at forstå. Dog forstår mænd heller ikke kvinders hjerne, der minder om en utrolig trafikeret vej, hvor alt farer i den ene og den anden retning i meget høj hastighed. Det er sandsynligvis her, hvor forståelsen for hinanden pludselig hopper af, men hvis du nogensinde har lagt mærke til det, kan forståelsen for hinanden næsten altid genoprettes, bare ved at grine sammen. Når vi rigtig griner sammen, betyder pigernes overflod af følelser, deres utrolige shoppevaner, der ruinerer jer drenge, og deres sure øjeblikke intet. At grine sammen er et af de magiske øjeblikke, hvor vi pludselig er på fuldstændig bølgelængde med hinanden. Så er det lige meget, hvorfor piger er som de er, og for piger er det lige meget, hvorfor I drenge er, som I nu en gang er. Selvom der er mange forskelle mellem drenge og piger både psykisk og fysisk, hvor den måde vi tænker på skiller sig ud, så er vi jo alligevel glade for, at vi ikke er ens alle sammen. Det kan godt være, at piger er mere følsomme, ofte indlever sig mere i ting og har et lavere selvværd, hvilket I drenge ikke altid forstår, men det er jo netop de ting, som gør, at I godt kan lide os piger, og ikke kunne leve uden os (i bogstaveligste forstand). I tiltrækkes af både det ydre såvel som det indre, ligesom vi piger ligeledes tiltrækkes af både jeres indre og ydre. ”For hver pige, der findes på kloden, er der en unik person, og derfor en unik type pige. Det vil sige, at alle piger er unikke skabninger...”, udtrykker en anonym dreng. Så det, der binder os sammen er måske bare, at vi netop er hinandens modsætninger. Vores modsætninger tiltrækker hinanden og forbinder os til en helhed, ligesom ying og yang, og som en magnet. Noa, der stadig sad i sofaen, rejste sig op, og satte sig over ved siden af hende. Han lagde armen om hende, og trak hende ind til sig. Hendes tårer forsvandt lige så stille fra kinderne, og et smil dukkede op på hendes læber. De så på hinanden, hvorefter hendes smil forvandledes til et grin. Alle omkring dem forsvandt, og de grinte sammen resten af aftenen, bare de to… side 7 \\ // Af Noemi Wulfsberg // Anmeldelse Det er en helt almindelig onsdag efter skole, en lørdag aften med din kæreste eller søndag formiddag med familien. Du er på vej i biografen. Men hvor får man egentlig de bedste popcorn? Og hvilken biograf har de blødeste sæder? Vi har testet fire biografer i Århus og guider dig her til at finde den bedste! byens BioCity Skt. Knuds Torv 15 ! R NE N I W BioCity ligger meget centralt i Århus, og her finder du et bredt udvalg af film. Biografen har 9 sale, og er både udstyret med kiosk og café. I afdelingen for blandselv-slik er der et stort udvalg, og der er desuden masser af mulighed for at købe forskellige slikposer, chokolade og drikkevarer i den store kiosk. Her er også mulighed for at se de nyeste 3D-film i HFR. Bonus: Hos BioCity er der “Rumbleseats” og popcornene er varme og frisklavede. Beliggenhed: 5 Udvalg af film: 5 Priser: 2 Café/kiosk: 5 ★★★★★★ Metropol Tordenskjoldsgade 21 På Trøjborg ligger Metropol i Danmarks ældste biografbygning. Der er 5 sale i biografen og en hyggelig café i foyeren. Biografen ligger en smule udenfor byen, men det er det ekstra kvarters tid i bus værd! Der er nostalgi, hygge og god service for alle pengene, og de har alle de store film på plakaten. Bonus: Klassisk biograf med hyggelig stemning! Beliggenhed: 3 Udvalg af film: 3 Priser: 2 Café/kiosk: 3 ★★★★★★ // side 8 // Har du fået lyst til at komme i biografen? Se bagsiden, og vind 2 biografbilletter! bedste biograf Cinemaxx M. P. Bruuns Gade 25 I det ene hjørne af Bruuns Galleri finder du Cinemaxx. For at komme op til selve biografsalene skal du op ad en trappe, og det er rigtigt rart at komme lidt væk fra alle menneskene i resten af centeret. Cinemaxx er med sine 11 sale den største biograf i Aarhus og gør sig meget i events som ”MachoMandag”, ”TøseTorsdag” og ”Date Night”. Bonus: Byens blødeste sæder! I Cinemaxx sidder man virkelig godt. Beliggenhed: 5 Udvalg af film: 4 Priser: 2 Café/kiosk: 4 ★★★★★★ Øst for Paradis Paradisgade 7 I Latinerkvarteret ligger biografen Øst for Paradis inde i en lille gård. Her er en hyggelig stemning i flotte lokaler, 4 biografsale og en fin lille café. Det hele føles meget personligt, og personalet er rigtig flinke. Hos Øst for Paradis har de også mere specielle film på programmet; her kan du se de franske, tyske (og for tiden også tyrkiske) film, du ikke kan se andre steder. Bonus: Loveseats - bagerst i salene! Beliggenhed: 4 Udvalg af film: 3 Priser: 3 Café/kiosk: 2 ★★★★★★ side 9 \\ sprogets // Af Mathias Egekvist vidunderlige verden Lad os sammen vandre ud på de mørke og skæbnesvangre stier af livets vej, der kun kan oplyses gennem sprogets finurlige krumspring hen over din tunge, der - ved hjælp af vibrationer i dit talerør - får skabt små lyde, der igen, hvis(!) man koncentrerer sig, bliver til ord. Ord der skal sættes sammen i bestemte rækkefølger for overhovedet at give mening for modtageren. Der er et stort pres, da man bliver nødt til at lære det, for at kunne leve som en “normal” borger. Når man så endelig får drejet de første par tusind ord og er godt tilfreds, opdager man, at det kun er lidt under 1% af jordens befolkning, der forstår dig. Så må man starte forfra ... // side 10 Sproget - en af de helt store forskelle på mennesker og dyr. Sproget har taget hånd om os og løftet os op på et plan med bevidsthed, kommunikation, kultur, viden, humor etc. Det er svært at beskrive, hvor enorm en rolle sproget har haft i vores udvikling som menneske; men jeg vil alligevel gøre forsøget. Hvad er det, der er fascinerende ved sprog? Flere ville nok sige, at det ikke er særligt fascinerende. Det er bare kedelige skolefag... Sidde og lære dansk, når jeg sagtens både kan læse og skrive... ‘humf’. Men vigtigt er det! Det er de fleste nok ved at indse. Hvis ikke så læs videre! Hvis du elsker sprog, har du fundet en åndsfælle! Der er mange måder at bruge ord og sætninger på. Fortælle og snakke, tale og samtale, fortale og bagtale, historier og jokes, ris og ros og komplimenter. Hvis et af disse komponenter skulle mangle, ville det være en katastrofe. Brug lige et øjeblik på at forestille dig en verden uden komplimenter (specielt jer piger!). // Tal ordentligt “Tal ordentligt - Det koster ikke noget.” CallMe er gået forrest i kampagnen for den gode tone med deres nye reklame. Hvor stor en forskel gør det reelt, at man formulerer sig helt rigtigt? Hvorfor er det vigtigt at huske at sige tak og be om? I vore dage efterstræber vi alle lykke. Sproget kan gøre en rigtig dårlig dag til en fantastisk dag og vice versa. Tænk på den dejlige følelse af at få et oprigtigt kompliment. Det kan være så lidt som to ord fra den rigtige person; “Pænt smil.” Der skal ikke mere til. skal man lære at genstandsled hedder akkusativ på latin? Kan vi ikke alle sammen blive enige om, at en skovl er en skovl og en spade ikke er til at slå med? De mange fagudtryk virker ofte forvirrende og direkte irriterende ved første øjekast. Man indser dog, hvorfor det er vigtigt at kunne, des mere man kommer ind i sit fag. Pludselig indser man, at det er svært at forklare, hvad man egentlig mener, når man siger kognitiv (slå det op - det er et dejligt ord); da der reelt ikke er et ord, der betyder helt det samme. Endnu sværere bliver det, når man skal forklare et ikke dansk-talende individ om det. Derfor kan det tit være rart at have nogle fælles termer, der gør det nemt at tale om sit emne. Ja, der findes overflødige fagudtryk, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. // At tale korrekt Burde vi alle sammen snakke som Hendes Kongelige Højhed dronning Margrethe, så vi er sikker på ikke at blive misforstået, eller er der en gylden middelvej. Flere i den ældre generation vil nok mene, at vi unge snakker grimt. Enten så bander vi for meget, bruger for mange forkortelser eller taler for meget engelsk. Det er kun en naturlig udvikling. Sproget vil blive ved med at ændre sig; nogle vil tage det til sig, og andre, ja du har gættet det, skubbe det fra sig. Vi skal nyde vores hurtige kognitive tilpasning, mens vi er unge. Før vi ved af det, er det os, der har svært ved at følge med på alt det moderne pjat. Jeg synes, vi skal beholde så meget af vores sprog, der fungerer, som overhovedet muligt. Det er en stor del af vores kultur, og derfor en stor del af os selv. Så lad os behandle det pænt og kun ændre, hvor det trænger til det. // Fagsprog - er det relevant? Hvordan kan det være, vi skal bruge vores gymnasietid på at lære nye fagudtryk, når dem vi kender i forvejen ofte dækker det daglige behov. Hvorfor bruge ord som addition og subtraktion, når plus og minus fungerer fint? Hvorfor Elektronik // Fra brevdue til facebook Det skriftlige sprog har også gennemgået en rivende udvikling. Da vi i gamle dage var tvunget til at sende breve med brevduer eller postvæsenet, der ikke havde biler, kunne der gå lang tid i mellem informationsudveksling. I dag kan der ske noget humørspredende, gruopvækkende, hylende morsomt og mærkværdigt og 30 - 120 sekunder senere (alt afhængigt af internetforbindelsen), ligger det allerede på faside 11 \\ cebook til fri benyttelse af alle ens venner (og deres venner(og deres venner(og deres venner - I forstår pointen))). Nu kommer det vanvittige! Det fuldstændigt absurde! Vi er blevet dårligere til at kommunikere MED hinanden. Vi er til gengæld blevet gode til at kommunikere TIL hinanden. Statusopdateringer om de mest ligegyldige emner, man tror, nogen kunne interessere sig for. Statusopdateringer om virkelig vigtige begivenheder i sit liv (ja det er lige så slemt). Hvor er personligheden i dette rod? Selvpromoveringen er splattet ud på en fiktiv væg dækket af en menneskemængde af tommelfingre rettet i den rigtige retning. Jeg er ikke et hak bedre. Jeg sidder og bruger tid på at læse om folks liv på en elektronisk noteret tidslinje. Bruger mange minutter af min hverdag på såkaldt “afslapning”. Jeg vil høre om dit liv, ikke læse det, så hvis du vil fortælle, vil jeg med glæde lytte! Slang - godt eller dårligt? // Slang på HTX Hvordan taler vi så, når det kommer til stykket? Overraskende godt! Jeg har lagt mærke til det generelle sprog på HTX Aarhus Midtby (?!), og jeg er blevet glædeligt overrasket. Der er ikke en masse udtryk i omløb, der søndersmadrer vores ordforråd. Alle har deres egen måde at tale på, men alle med udgangspunkt i god // side 12 dansk. Det er bare i orden! Jeg går i høj grad ind for eksperimentering med sprog, så længe det er under kontrollerede forhold, og det giver os mulighed for at vælge eller vrage bagefter. Vores sprog er ikke perfekt. Der er stadig mange personer, der insisterer på, at “mig og mine venner” lavede det sjoveste “i sommers”. Men jeg synes, vi gør et godt stykke arbejde for at vedligeholde det danske sprog. Det utalte // Kropssprog Hvad siger vi, når det kommer til det utalte sprog? Hvor meget kan reelt kommunikeres gennem kroppen? Næsten alt! Kropssprog er en utrolig vigtig faktor, når det kommer til kommunikation. Man kan læse det på afstand og opnå enighed uden helt at vide det. I realiteten er vores sprog langt fra nok, hvis vi vil kommunikere helt forståeligt. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan man ser ud, når man vil vise forskellige følelser. Det kan derfor betale sig at øve sig. Det med at stå foran spejlet og sige: “Hej flotte, hvor er det godt at se dig,” er en rigtig god øvelse, hvis man skal ud at møde en speciel person. Godt kropssprog er en kilde til større social frihed. Det lyder af meget, men det er sandt. Hvis man er god til at styre sit kropsprog, kan man nemmere fortælle en joke, uden der er nogen, der bliver stødt. Det er nemmere at indikere, at man er interesseret i noget eller nogen. Lad friheden og det gode samvær sprede sig! stund opleve fortiden, som havde du rejst med en tidsmaskine. // Romantik En af de største lyrikere, der har levet, eller i hvert fald ham, vi husker bedst, William Shakespeare er kendt for sit romantiske stykke Romeo og Julie. Han har været med til at danne romantik med sine ekstravagante vendinger. Tænk at kunne forme en sætning, der kunne få ens drømmepige til at blive blød i knæene. At have talens gave i orden er bestemt ikke en ulempe. Specielt ikke når man skal ud og se på hvilke fisk, der er i havet. Nogen har nemt ved at sige de rigtige sætninger på de rigtige tidspunkter. Andre vil gerne, men har aldrig fået øvet sig. Så er der de sidste, der bare fylder deres sætninger op med kreativitetens ødelæggere som “ting”. // Firma Regner du med at være den nye Steve Jobs eller Bill Gates? Hvis du vil være en god leder er sprog, både det talte og det utalte, essentielt. Det er vigtigt at kunne kommunikere på en respektfuld måde til dine ansatte og signalere det rigtige. I vores moderne verden, hvor sexchikane er en realitet, er det vigtigt ikke at komme til at sige noget forkert eller agere forkert. Det er knap så reelt i Danmark, da det er sjældent, der kommer konsekvenser for en misforståelse. Hvis du gerne vil flytte til USA, er det derimod ekstremt vigtigt - derovre er der mulighed for at sagsøge en kanin for at spise gulerødder, da det kan misforstås som reklame for Warner Brothers (Bugs Bunny) (overdrivelse fremmer forståelsen). Musik Musik er den tredje kommunikationsvej. De lyriske komponenter giver musikken en helt speciel dybde, der giver mulighed for at kommunikere mere end bare ord. Man kan høre en linje fra en sang, der virkelig rammer og sætter sig fast på nethinden. Det kan ændre en persons tilværelse. En sang kan også gå ind og forstærke en bestemt følelse, og hvis sangen er knyttet til et bestemt minde, kan du for en kort Sange er minderne - både de gode og de dårlige. Ordene der smelter sammen til en strøm og genskaber livet. Det skaber uforglemmelige øjeblikke. Intet af det havde været det samme uden sproget. Censur Ytringsfrihed! Vi er alle enige om, at ytringshed er essentielt. Vi er ikke helt enige om, hvor de etiske grænser skal være, men det er vigtigt, de er her. Censur er heldigvis ikke et begreb, vi er særlig bekendt med her i landet. Vi kan lige så godt lære, hvordan verden er. Den er ikke altid idyllisk og romantisk. Vores regering er ikke den bedste i verden. Vores udvikling går økonomiske set ret langsomt. Sådan er det bare; hvis ikke vi hører og lærer, bliver vi aldrig bedre. Jeg håber bare, det bliver kommunikeret rigtigt ud til folkemængden. Gå ud i verden og nyd de fantastiske vidundere sproget har skabt. Udforsk sproget, men brug det med respekt, så der er blads til os alle. Snak, fortæl og nyd livet! Vi snakkes ved! side 13 \\ fra gade til galleri // Af Gideon Trebbien Peter Birk er et bevis på, at man kan opnå sine drømme, hvis man går all in. I et samfund med høje krav og store forvenninger, kan det være svært at få plads til de personlige drømme og egne ambitioner. Med en regering, der går efter at øge antallet af personer, som tager højere videregående uddannelser, og indretter samfundet derefter, er det ikke en let sag at tage en anden vej end den, som så fint allerede er lagt for en. Men de, som vælger at gå deres egen vej, er også dem, som får mest ud af livet og opnår størst livsglæde. Peter Birk er et af disse mennesker. // Rodløs tilværelse Graffitikunst har været en del af Peter Birks liv, siden en meget ung alder, dog har det i nogles øjne ikke altid været ligeså ”prestigefyldt”, som det er i dag. ”I en ung alder rejste jeg egentlig bare rundt fra sted til sted, lavede det graffiti som jeg kunne lide, og tjente til dagen som det nu var muligt” fortæller Peter. Fra en alder på 16 -17 år og frem derefter, har han rejst hvileløst rundt forskellige steder i Europa, tjent penge sådan som det nu var ham muligt hen af vejen, og ikke altid med lige ærlige metoder. Ikke engang Peter selv, kunne forudsige hvad dagen eller dagen derefter ville bringe eller byde ham. Tiden blev brugt på at praktisere hans passion for graffitikunsten, som med tiden udviklede sig i takt med ham selv. Dette var dog i sig selv ikke en problemfri affære, da det ofte var togvogne og industrielle komplekser som blev brugt som lærred for hans kreationer. Derfor var det ikke blot få gange han kom på kant med ordensmagter, hvilket til tider også havde sine konsekvenser. // side 14 // Kampen for passionen På trods af denne modgang, giver Peter Birk dog ikke op i sit foretagende. I takt med at den unge kunster bliver ældre, dukker nye muligheder op, samt nye tankegange og visioner. Med initiativ og beslutsomhed starter Peter Birk i 2009 sit eget galleri. ”Hvis man ikke går efter det, man drømmer om, hvad mening er der så med ens liv? Man skal da lave det, man selv helst vil!” Med hans farvefulde samt lærerige fortid, har han også skabt grundlaget for et, med tiden, blomstrende foretagende. Med både erfaring og evner bliver han hurtigt kendt for sin unikke kunst, som blandt andres kreationer, stadig virker til at skille sig meget ud og tiltrække sig stor opmærksomhed samt interesse. Og det er da også interessen for denne kunstners kreationer, som har gjort ham og hans kunst ret populær. Mange af hans værker er mulige at se på galleriets hjemmeside, www. grisk-anb.dk. I dag er Peter Birk den lykkelige ejer af sit eget galleri, Grisk Arts n’ Business, lokaliseret centralt på Vesterbro torv 1-3. Ikke blot ligger galleri Grisk der, men Vesterbro Torv 1-3 huser, et kollektiv gruppeforetagende af kreative mennesker, både graffitikunstnere, musikere, illustratorer, samt et tatovørforetagende, som alle kompenserer og hjælper hinanden til hverdag. Et sammenhold, som er til inspiration og støtte for enhver og så sandelig et positivt arbejdsmiljø, man kan være taknemmeligt for. Og hvad fremtiden angår…når man allerede lever drømmen ud, så er det da bare om at fortsætte for fuld udblæsning! side 15 \\ specialglobal klassen på tur Vi i 1.R har haft tre globale dage på en højskole midt ude i ingenting, bedre kendt som Løgumkloster Højskole i Sønderjylland, lidt nord for den dansk-tyske grænse. Vores klasse er en del af den globale studieretning, og vi tog derfor til en international højskole sammen med lærerne Allan og Jannie. På højskolen går der også elever fra andre lande, og derfor foregår noget af undervisningen på engelsk. Vi tog afsted onsdag d. 23. januar med bus, og var hjemme igen om fredagen. 23 // Mozart goes global Vi træder ind i 8-kanten, som er en foredragssal på Løgumkloster jan højskole. Et flygel står i midten, og der er klasket et keyboard og en Macbook oven på. Der er ledninger over alt. En mand med hestehale, kondisko, blazer og hænge-røv kommer traskende ind i rummet med et glas fakta-vin i hånden. Noget discolys tændes. Han sætter sig ved flyglet, og keyboardet, og begynder at spille Mozart. Det var sådan vores såkaldte ’Mozart goes global’ – koncert begyndte. Manden hed Niels Troldborg, og er musiklærer her på Løgumkloster højskole. Denne koncert var ikke bare en koncert, men også et foredrag, et stand-up show, en musiktime og noget andet udefinerbart. Det var bygget på titlen: ’Historien om musik der ikke lugter af lort’ og var en efterfølger af: ’Historien om musik der lugter af lort’. Mozart-koncerten var måske at overdrive de tre akkorder, han brugte fra ét af Mozarts værker, en smule. Til gengæld var vi meget globale, vi var på en rejse til Kina, USA, Afrika, Europa, end-da et smut i det ydre rum. Da vi gik derfra, var vi enige om, at han ville være sej at have som musiklærer. // side 16 24 // Julie Linnebjerg // Amalie Ege // Gymnasium Lader du din mobil ligge hjemme, når du tager i skole? Bruger du jan nogensinde papir og blyant til skriftlig dansk eksamen? Siger du ”De” til din lærer? Det fandt vi ud af, at de gør på det tyske gymnasium i Niebüll. Vi var nemlig et smut over grænsen, for at se, hvordan det er at gå på gymnasiet i Tyskland. Hele turen mindede mest om en rej-se tilbage i tiden. Til dengang hvor tingene var lidt mere simple. I klasserne var der kun kridttavler gamle landkort hang fra loftet, mobiler var forbudte at have med i skole, og skolen opfordrede ikke eleverne til at bruge computere. Det var meget spændende for os at se forskellen på det tyske og danske gymnasium. // Tai Chi Hvad ville du egentlig tænke på, hvis en lille, tyggegummi tyggende kinesisk dame kom ind i kondisko og fortalte dig at du ikke måtte tænke på noget, imens du skulle stå i skovskiderstilling og lave bølgende armbevægelser? Vi har prøvet tai chi i dag, og det var anderledes… For nogle var det en udfordring, bl.a. Allan som måtte få ekstra undervisning, fordi han havde lettere svært ved det. Men alt i alt var det en spændende oplevelse. // Kunst med Francois Francois er fra Frankrig, bor i Danmark og taler engelsk. Han er kunstlærer på Løgumkloster højskole. I hans værksted skulle vi i to hold male forskellige små opgaver med kalligrafiblæk, der endte ud i en tegneserie, som det modsatte hold skulle gætte. // Te-mutter fortæller om Kina Te-mutter, bedre kendt som Annemarie Morris gav os et foredrag på 1 ½ time om Kinas traditioner, regering, skole-system, familier og venner. For 16 år siden havde hun nogle Kinesiske elever, som hun skulle lære dansk. I Kina bruger man andre metoder til læring end i Danmark, og en af eleverne lærte hele den kinesisk-danske grammatik-bog udenad på 3 uger, og læste desuden den danske ordbog som fritids-læsning. // Kreativitet ved aftensmaden Om aftenen skulle vi have kinesisk mad, og selvfølgelig spise med spisepinde. Det fik folk til at tænke meget kreativt, det kan jo være lidt vanskeligt at spise med de tingester, men der skulle noget mad indenbords. Nogle fandt på alternativer, mens andre gav op efter en halv portion. // Afrika foredrag En gammel Løgumkloster højskoleelev på 23 år kom forbi og fortalte om sin halvårstur til Sydafrika. Hun havde gået på jan volontørlinjen. Hun have været en måned på Højskolen, og tog derefter til Sydafrika for at arbejde på en skole og et hospital sammen med syv andre volontører. Det var meget spændende at høre om hendes tur, og man kunne stadig mærke hendes begejstring. 25 // Spørgsmål til klassen Hvad var det bedste/sjoveste på turen? ”Klassen blev rystet sammen.” ”Mozart goes global var godt og underholdende.” ”Det var sjovest, da én person fra klassen slappede så meget af til Tai Chi, at han kom til at slå en kæmpe prut.” ”Da vi stjal Annemettes dyne.” ”Da vi låste Frederik inde i et skab.” ”Da vi låste op for døren til Asbjørn, mens han var i bad.” ”Flabet og meget langt tog (mindst 100 vogne) kørte først frem og så tilbage over en overskæring, så vi ikke kunne komme forbi i ca. ti minutter.” ”Da vi fik låst tre nøgler inde på et værelse kl. halv 12 om aftenen, så vi måtte ringe efter forstanderen, som var gået i seng.” Alt i alt har det været en super sjov tur, og vi er rigtig glade for at have fået denne oplevelse. side 17 \\ Øl guiden // Af Gideon Trebbien Vær klar til det kommende forår, med denne top-7 liste over studenternes yndlings øl. En behændig guide, til dig som kunne bruge en hjælpende hånd med valget af den rette øl! Ud af over 35 øl indblandet i denne undersøgelse, ligger disse 7 øl sig klart i spidsen, men selvfølgelig kun med 1 vinder af prisen som studenternes yndlings øl! En velproportioneret undergæret lager øl. Den har en god og fyldig krop og en behagelig balance mellem det søde og det bitre i eftersmagen, som giver lyst til en tår mere. En fornøjelse at drikke. Dens specielle gæring er skyld i øllens karakteristiske smag, og er kendt for at være utroligt forfriskende, og en af de bedste øl serveret afkølet. En klassiker som passer både til hverdag og fest. Smagen er mild, frisk, og tilpas bitter. En stærk øl, med kraftig smag, og fremtrædende humle. En øl egnet til dem som ikke er til det mildt smagende tøse øl. Mild og billig øl, som er nem at drikke med smagen af pilsnermalt og humle. En neutral øl, med smagen af svag karamel og ristet malt, som er meget karakteristisk for en klassisk ale. ★★★★★★★★ ★★★★★★★★ ★★★★★★★★ Mild, velbalanceret og aromatisk. Den specielle gær brugt i denne øl, giver den en vinøs og letløbende karakter. ★★★★★★★★ ★★★★★★★★ ★★★★★★★★ ★★★★★★★★ // side 18 usund livsstil i Teknikfaget ”Sundhed og Livsstil” beretter om deres tur til hovedstaden københavn I slutningen af uge 5 var teknikfagsholdene på virksomhedsbesøg. For teknikfagsholdet sundhed og livsstil betød det nogle dage i København, med de fantastiske lærere Jens og tante Tove (fra Viby). Humøret var højt da vi onsadag mødtes på banegården, vi glædede os til nogle gode dage i København. Da vi nåede frem, skulle vi gå til hotellet. Desværre er GPS’er ikke så pålidelige og vi endte med at gå rundt i ring. På vejen mistede vi nogle piger, som blev fanget af et lyskryds. De måtte altså vente på , at vi andre var kommet til hotellet, og Jens kunne gå ud og finde dem. I ventetiden fik de æren at være med i ”Big Brother”, så måske var det ikke så slemt igen at være faret vild i storbyen. Da alle var kommet på plads, gik vi ud for at få en øl. I nærheden lå værthuset ”Søren Geds garage”. Navnet udstrålte bare hygge, så det blev her vi slog os ned og nød vores første aften. Dag 2: Halvdelen af holdet, inklusiv undertegnede, stod tidligt op, mens resten fik lov at sove længe. Det gjorde os ingenting at stå tidligt op. Vores kære lærer Jens havde nemlig lovet morgenholdet ølsmagning. Her lærte vi, på den hårde måde en meget vigtig lektie – stol ikke på Jens! På trods af den manglende øl, var det interressant hos Carlsberg. Her hørte vi spændende historier fra vores guide, som også kunne bekræfte os i at køben- // Af Sarah Markvardsen havnere synes at alt uden for København er virkelig langt ude på landet. En af de første ting han sagde var nemlig ”Her er jo meget myldretafik, men det kender I jo nok ikke så meget til”. Fra Carlsberg fik vi pludselig meget travlt, da folk farede vild i Rema 1000, som åbenbart er meget store på djævleøen, og alle lige skulle nå at tisse. Derfor nåede vi ikke at få købt frokost, og kun få havde nuppet en bolle med fra hotellet, som det ellers var blevet sagt. Det var her lærerene lærte deres første lektie; sig altid tingene minimum fem gange (til hver enkelt). Specielt hvis det omhandler mad. 26 elever som ingen mad får, bliver hurtigt sure og aggresive! Efter Carlsberg tog vi til kræftens bekæmpelse og hørte om hvordan man kan forebygge kræft. Dagen var endnu ikke slut, og vi havde stadig ikke fået mad. Derfor var det også klart at da vi kom til DHI (sådan noget med vand), ville alle gerne have et bolche i receptionen. Desværre var receptionisten meget smålig, efter at få elever havde fået et bolche, valgte hun ligeså diskret at fjerne skålen. Foruden en smålig receptionist, fik vi også lov til at møde de kedeligste mennesker i verden. Lad os håbe at de er gift med hinanden, for de får hvertfald ikke andre. Om aftenen spiste mange af os med lærerne og nogle fra teknikfagsholdet ”arkitektur og rum”, som vi havde den udsøgte glæde at bo på hotel med. Senere stod den selvfølgelig på øllebajere og farverige drinks, vi lod vaders og træsko blive hjemme, det var åbenbart ikke et velset outfit i storbyen. Dag 3: På dag tre var vi alle meget trætte, efter at have været ude at drikke to aftener i træk og kun have fået en 3-4 timers søvn. Ikke alle var gode nok til at skjule dette, og lå og sov mens vi hørte det første oplæg. Jeg vil derfor slutte artiklen med at undskylde, på holdets vegne, til vores lærere Jens og tante Tove. side 19 \\ Vild og nervepirrende tekniksfagstur // Af Anne Møller Nielsen Teknikfaget tekstil og beklædning, var minsandten også med på de vilde vover da SO8-forløbet i uge 5-6 blev løbet af stablen for hele tredje årgang på alle tre af Aarhus’ tekniske gymnasier. Imens andre var i hovedstaden for at udforske hvad dælen deres teknikfag lige beskæftigede sig med, gik tekstil og beklædnings mini-studietur på anden dagen til et lige så spændende og særpræget sted. Det er måske ikke alle, der lige kan se sammenhængen mellem moderne kluns og det noget specielle forsamlingssted, beliggende i Paradisgade 7-9 (hvor der, ifølge Wikipedia, ses bort fra Slagtehal 3, da det er mere en B-film biograf. Slagtehal, ja tak) lige her i Aarhus. Mini-mini-studieturen tog knap nok et kvarter med bus (selvfølgelig varierende for hvor i landet, man drager fra), endnu // side 20 et kvarter med forvirrende rundfart nær Nørreport, hvorefter Øst for Paradis, byens eneste art cinema – ja, fint skal det da være – endelig blev fundet, og der blev straks budt på croissant samt sodavand eller the i én af biografens cafeer. Her kunne man slå en halv time ihjel med krummende kage og usammenhængende, men lærerige, engelske råd på teposemærkerne, inden dokumentaren om Bill Cunningham blev vist i én af biografens fire sale, sal D. En sal med omkring 20-30 sidepladser, dog udstyret med en Bauer U4C kinomaskine med Zeiss Guld-optik – og lysdæmpere! Filmen om manden, Bill Cunningham, kaldt Bill Cunningham: New York, produceret i 2010 af Zeitgeist Films, følger selv samme mand, Bill, der arbejder for The New York Times som fashion photographer – og er samtidig et smukt eksempel på, at man sagtens kan komme rundt på en cykel i en blå kittel i New York uden at blive kørt (fuldstændig) ihjel af de gule taxaer. Manden er skam 84 år gammel, og har brugt hele sit liv på at arbejde med mode, boende i en umådelig lille lejlighed iblandt sine arkiver på Carnegie Hall i New York. Den spøjse herre har aldrig haft, hvad man kan kalde et kærligheds– eller familieliv, og har altså viet sit liv til at fotografere New York’s ’gademode’. Efter halvanden time med Bill i New York’s gader, i hans lejlighed, på hans kontor og ved et modeoptog i Paris, ruller rulleteksterne over den mindre skærm, og lysene tændes igen. To timers mini-studietur er overstået, og tekstil og beklædningsholdet sendes hjem på weekend. Dejlig dame, Jette Korsbak. Og som Bill selv siger: ”The best fashion show is definitely on the street. Always has been and always will be.” Som en yderst mistænkelig, gammel mand med et kamera, løber han altså rundt på gaden og bruger det meste af sine dage på at tage billeder af fremmede, som, hvis de er yderst heldige og kreative med deres outfit, kan ende med at se dem selv i det næste nummer af The New York Times. ”It (photography) has to be done discreetly and quietly. Invisible is the word,” forklarer Bill, der kan gå helt stille på gaden, og så pludselig hive sit kamera frem, når han ser noget spændende. ”It never occurred to me that I was just waiting. It’s always the hope that you’ll see some marvelous exotic bird of paradise, meaning a very elegant stunning woman or someone wearing something terrific.” Herefter står de to første dage af uge 6 på at skrive artikler om mode til webmagasinet, torsdagen og fredagen fra den forrige uge brugt på at spise kiks og surfe på nettet, indtage kage og sprudlende eller varm drikkelse og synke dybt ned i de bløde sæder i Paradisgades biograf. Der bliver kortvarigt sendt en tanke til dem, der formodeligt går rundt i det kolde Københavns gader, og er samtidig overhovedet ikke misundelig over lørdagsturen tilbage til Aarhus. Det kan selvfølgelig diskuteres, om de andre hold har fået mere på opleveren og kan hjembringe en del mere information og inspiration til deres artikler. Men, helt ærligt, mariekiks overtrukket med chokolade og knuste M&Ms’er – så bliver den vist ikke bedre. side 21 \\ // Kvartalets battle HTX vs. STX // Af Rikke De Fønss Thielke Sveden drypper fra deres ansigter, som de løber frem og tilbage på banen. Hjerterne banker hurtigt, mens de forpustet ånder ind og ud. Spændingen fylder deres maver og breder sig helt ud i musklerne, så hver en muskel er spændt og klar til aktion. Ilden står klart i deres øjne: denne kamp skal vindes lige meget hvad, selvom konkurrencen er hård! De to spanske fodboldhold Real Madrid og FC Barcelona er i hård kamp, hver eneste gang, de træder ud på samme bane. Hjerterne banker hos publikum, for hvem vinder mon denne kamp?! Når HTX og STX ligeledes træder ind i kampzonen, står der kamp i tilhængernes øjne. Det er tid. Hvilken skole får flest mål og vinder kampen? De to skoler sættes under spotlightet, hvem svarer ”rigtigt” på de adspurgte spørgsmål og derved scorer et mål, der fører dem tættere på at vinde trofæet for bedste skole? // side 22 Til denne artikel blev 20 elever fra HTX Aarhus Midtby interviewet, og ligeledes blev 20 elever fra STX Marselisborg interviewet. Interviewerne var anonyme. // Passer undervisningen til dig og dine mål? HTX Skolens fag passer til 95 % af elevernes fremtidige mål: ”Jeg vil gerne læse medicin og adgangsfagene og niveauerne kan opnås på HTX. Kemi, fysik og matematik rykker på HTX!”. Derudover mener 90 %, at undervisningen på skolen er både spændende såvel som varieret, hvilket giver en bedre undervisning, som også kan skyldes at: ”De blander det praktiske med det teoretiske i undervingen”. STX Her passer skolens fag til 89 % af skolens elever, som mener, at STX passer til de flestes faglige mål, men samtidig giver en almen dannelse. ”Mine linjefag passer til mine fremtidige Læs om hvordan det er, at være pige på HTX, på side 6 \\ mål, men jeg har også en række fag, som jeg formentligt ikke vil komme til at bruge senere, de giver dog en bred dannelse”. Derudover mener 33 % at undervisningen er kedelig og ensformig. Konklusionen må være, at HTX passer bedre til elevernes fremtidige mål, og at undervisningen her er mere spændende, hvor STX, nok pga. de alment dannende fag, bliver mere kedeligt. Altså et mål til HTX for bedste undervisning! // Hvordan er det sociale på din skole? HTX 94 % mener, at der er et godt sammenhold på skolen, da der snakkes på tværs af klasserne og da det er en lille skole, hvor næsten alle kender hinanden, dog kunne der gøres mere for dette. ”Da der er faste klasselokaler, kommer vi ikke så meget ud, men jeg snakker godt med klassen!” STX 94 % mener ligeledes, at der er godt sammenhold på deres skole, hvor næsten alle snakker med personer fra andre klasser, samt er der aktiviteter på skolen for alle! ”På Marselisborg har vi ikke faste klasselokaler, så man interagerer sig med andre klasser i langt højere grad”. Her kan der konkluderes, at det sociale liv virker til at være bedre på STX, da der skiftes lokaler, hvilket tvinger folk til at snakke sammen. Stilingen er nu: 1-1, men den hede kamp fortsætter! // Hvordan er omgivelserne på din skole? HTX Indendørsomgivelserne til både skolearbejde og det sociale er OK på skolen: ”Der er mulighed for disse ting, men det kunne godt blive en del bedre, hvilket det nok bliver efter byggeriet, der skal til at starte på skolen!”. 56 % mener, at udendørsomgivelserne er fine med siddepladser og sportsbaner. STX Indendørsomgivelserne på skolen til skolearbejde er dejlige: ”Der er lige blevet totalrenoveret, så de færdige afdelinger af skolen er meget, meget fine!”. Dog mener kun 50 %, at de er gode til sociale aktiviteter, samt at udendørsarealerne er dejlige. Det ser ud til, at de to gymnasier står ret lige, hvad angår omgivelserne, men renoveringer er/skal i gang på begge skoler, hvilket nok skal medføre bedre omgivelser. Derfor får begge skoler et mål. Stillingen er nu lige mellem de to skoler, og kun én sidste kategori er afgørende for, hvem der løber af med sejren: ”Forsvar din skole!”. ”Personerne på HTX virker mere nede på jorden, og vores drømme og ambitioner er store. HTX huser fremtidige læger, designere, ingeniører, kost- og ernæringseksperter, fitnessinstruktører, kunstnere, tatovører osv. til de omtalte computerteknikere. HTX er et sted uden fordomme og med god stemning”. STX siger dog: ”På STX har man bedre mulighed for at ombestemme sig mht. uddannelse, hvor man på HTX er tvunget til naturvidenskab!”. Kampen er meget lige, men selve vinderen af denne battle er en personlig vurdering alt efter, hvad man selv mener, da det er en smagssag. Dog ses den lille ting, der gør udslaget, at STX’s forsvar af deres gymnasium generelt set angriber HTX, hvor HTX forsvarer dem selv. Vinderen af denne battle er derfor, ved et meget tæt løb, HTX! Fløjtet lyder og kampen er slut. Kampen var tæt. Sveden preller af de solbrændte ansigter, mens hjerternes rytme roligt bliver langsommere, og musklerne begynder at slappe af. Dog ikke for længe. Næste kamp kan finde sted snart, hvor sejren igen er usikker… side 23 \\ studieretningsdag anno 2013 // Af Malte Ravn Spence Ballonflyvning, elastikspring , hacking og kage! Det er da sådan enhver sk oledag burde være, er det ikke? Det er i hvert fald det, der var på skemaet den 16. januar i år, da der var studieretningsdag på HTX Aarhu s Midtby. Der er tale om den meget traditionsri ge dag, hvor hele 3. årgang på magisk vis får infl uenza samtidig, og vi andre får dagen til at gå med sjov, kage og nye bekendskaber. Målet med dagen er at øg e samværet mellem klasserne og især årgange ne – samtidig med at vi lærer en masse, der ha r betydning for vores linje! Og det lyder jo alt sammen rigtigt godt, for hvem vil ikke dukke op i skole for at lære noget, man gerne vil for en gangs skyld ? // side 24 Det der desvære bare en gang imellem sker, når alting skal gå op i en højere enhed er, at planlægning og organisatio n ikke helt rækker. Vi har set det før, og vi så det igen i år. Tiden rakte ikke helt, og resultate t bliver et halvfærdigt produkt, hvilket jo egentlig t er lidt ærgeligt, men igen – hvor meget kan ma n nå på 5 timer? Derfor har vi spurgt nogle elever fra 1. og 2. årgang (3. årgang havde jo influenza..) om, hvad de har fået ud af dagen, og meningerne varierer meget fra linje til linje og årg ang til årgang. En ting næsten alle deltage rne dog kunne blive enige om var: ”Det startede rigtigt godt ud.” Der slutter lighederne også brat, for med nogle rigtigt gode og vidt forskell ige planer gik årgangene nu hver for sig og i ga ng med dagens arbejde. Fysikklasserne blev delt op efter årgang, og herefter gik forsøg i gang med varmluftsballoner, elastikspring og stirlingm otorer. le r lidt for lidt tid til socia va ke ås m r de m lvo Se meget interessant og aktiviteter, var dagen når fra 1.n er ikke i tvivl, lærerig, Laura Feline af seks stjerner. hun giver dagen fire ud et modsat 1.g lidt for meg Anden årgang havde der en til trods for det, lan m kt, oje pr s re de til tid vi på en stor 5’er. e n hårde tjans at lav Mat/Bio havde fået de e ikk t ise den. For at de kage, for derefter at sp e de også lave en frem skulle blive for let, skull Til tværs af klasserne. læggelse i grupper på og gges, kåres en vinder slut skulle der fremlæ . r nok til en lille femmer spises kage, hvilket va an m retningsdag havde Forud for IT’s studie r rskellige arbejdsområde kunnet melde sig til fo og r tydeligt at robotter på studiedagen. Det va så ten, men enkelte fik og hacking stod højt på lis af ps og programmering prøvet kræfter med ap alr fo m det tværfaglige minicomputere. Her ko lp hinanden så godt de vor til udtryk, da alle hja de dog også i at nogle kunne. Dette resultere andre intet lærte. lærte en masse, mens tog nogle meget forhas Trods mindre problemer e, r de fleste dog tilfreds ede fremlæggelser va fra r svis 3,5 og 4 stjerne og dagen får henhold 2. og 1. årgang. for t det bedste til sidst, m ge vis rlig tu na r ha Vi ei idé gik designklassern med en fremragende og skoler i andre lande gang med at studere rdenskort. skrive det på et stort ve r ttelse var dog at der va De tre adspurgtes opfa t ch og layout af projekte ar se re til tid t lid r fo alt en 1.r påpeger, er de jo – for som Amalie fra designlinje. ver shed fra de ældre ele Der var en del utilfred eniforløbet, men alle var om planlægningen af e t nogle interessante ny fte sti fik an m at om ge to ende lød dommen på bekendtskaber. I sidste tretaller og en 2’er. ★★★★★★ side 25 \\ Kvartalets fuckup \\ kvartalets fuck up // HTX Christiansbjegs Flop Fest I december blev de tre HTX’er traditionen tro inviteret til julefest på Viby. Der var som altid fyldt med nissepiger og masser af øl, og man skulle tro, at julen blev ordentlig fejret dette skoleår. Tilsyneladende ikke! I januar blev der nemlig inviteret til endnu en julefest - denne gang på Christiansbjerg. Jamen hvorfor ikke? Måske gik det senere op for festudvalgene, at det måske ikke var det mest opfindsomme at genbruge det samme tema - især ikke to gange i træk. I hvert fald blev festen ændret til en flop-fest, hvor det handlede om at tage sit mest kiksede tøj på. I ugerne inden festen // Af Noemi Wulfsberg blev der fra festudvalgets side gjort et ihærdigt forsøg for at få solgt nogle billetter, samtidig med at der blev lovet en gratis øl, til dem der mødte op. Der virkede dog ikke som om der var den store tilslutning til festen, og på aftenen mødte der også kun omkring 70 op, men med det tema var festen vel også nærmest dømt til at blive, ja, et flop! Det var helt sikkert en hyggelig aften for dem, der var der, men lidt mere kreativitet ville nok hjælpe næste gang. Og ikke nok med, at årets første fest ikke var en succes, så blev det, der skulle have været årets anden fest på Viby, aflyst i sidste øjeblik. Arrgh festudvalg - kom igen!!! side 27 \\ side 27 \\ // side 28 konkurrence vind vind vind ! Vil du en tur i paradis med en du holder af? Så er det med at få de skarpeste briller på og få læst face it grundigt igennem! Gæt eller tæl, hvor mange gange der står “sprog” i bladet. Der bliver trukket lod mellem dem der var tættest på! Måske bliver DU den heldige vinder af 2 fribilletter! til Øst for Paradis. Indsend dit svar + fulde navn og adresse til vind@htxface.it, senest d. 20. Marts 2013. Vinderen bliver offentliggjort d. 22/3, og får naturligvis også personligt besked. De 3x2 fribilletter er sponsoreret af Øst for Paradis. // striben 2. Udgave 25. Februar 2013 // Af Gideon Trebbien Eftertryk og kopiering, helt eller delvist, af artikler og illustrationer i face it er ikke tilladt og må kun finde sted med redaktionens skriftlige tilladelse. Der tages forbehold for trykfejl og mangler. www.htxface.it / kontakt@htxface.it / HTX TG Midtbyen / Dollerupvej 2 / 8000side Aarhus C 29 \\