HTX rykker ud for sundheden
HTXPRESS VOL. 8 - 2012/13 Adrian Emil Kasler & Mia Nygaard Jensen udfordrede Brandvæsenet på deres hjemmebane. (Foto: Thomas Prætorius) HTX rykker ud for sundheden Normalt, når Brandvæsenet får besøg af elever udefra, er de vant til en fuldhjertet begejstring for deres blå blink og røde brandbiler, ligesom de har kontrol med alt, hvad der sker. Anderledes var det, da de fik besøg af HTX Lillebælt. For her var ingen synlige tegn på begejstring, i stedet blev brandmændene mødt med en betragtende attitude, hvor man godt kunne få den tanke at de blev målt og vejet. Og ganske rigtig. Eleverne var på en mission. En sundhedsmission: HTX var rykket ud for at lave et sundhedstjek på Hold 1 fra Brandvæsenet. For et år siden satte Fredericia Brandvæsen sig for at forbedre deres fysiske form, så de bedre kunne leve op til kravene til en moderne brandmand. Et år senere satte 15 elever dem stævne for at vurdere, hvorvidt de havde levet op til deres mål om en 10 procents forbedring. Det var Holdlederen Carsten Madsen, der fik ideen til projektet "Fra Runde til sunde Brandmænd" og på hans initiativ er Et stærkt elevråd Læs, hvad elevrådet gør for at sikre det sociale liv på HTX Lillebælt. s. 2 fysisk træning og sunde kostvaner nu en del af en brandmands hverdag. Og grunden er ligetil: - Det er fysisk krævende at være brandmand, så vi har et personligt ansvar for at være i form, have smidighed og være behændige, forklarer Carsten om grunden til, at et vagthold nu træner en time på hver vagt og laver en årlig fysisk test. Et perfekt match Tiltaget til samarbejdet blev taget af gymnasielærer Jakob Bach, der i forbindelse med planlægningen af undervisningen i faget Proces, Levnedsmiddel og Sundhed (PLS) søgte efter sundhedsprojekter i Fre- HTX skaber ny teknologi Fire elever har i faget Teknologi skabt nogle produkter, der gør folks hverdag nemmere. s. 7 dericia Kommune og faldt over "Fra Runde til sunde Brandmænd": - Det var ganske enkelt en oplagt mulighed for at lave noget praktisk arbejde, fortæller Jakob inden han med begejstring fortæller videre: - Projektet passede perfekt til målene for faget PLS, da det favner fagets tre kerneområder. Og så passede selv tidspunktet, da vi reelt kunne måle om de havde nået en forbedring på 10 % på et år. Et tredelt projekt For eleverne er projektet faldet i tre dele. De har først forberedt testene, som de skulle udføre på brandmændene og lært Fokus på børns sundhed Er det mere sundt at gå på en idrætsskole? Det spørgsmål har to elever svaret på. s. 3 om teorien bag. Så gennemførte de testene, for til sidst at arrangere en dag, hvor de bød Brandvæsenets Hold 1 på sunde snacks og præsenterede resultaterne for deres forsøg. Og det har på alle måder givet faget en ekstra dimension: - Det er ret inspirerende at arbejde med et projekt, som andre kan bruge til noget, siger Adrian, der var en af to elever, som udfordrede brandmændene på deres egen hjemmebane ved at gennemgå den omtalte fysiske prøve for en brandmand. Læs mere om projektet på side 3 Teknikervej 2 • 7000 Fredericia • Tlf. 79 20 11 11 T E K Ninfo@eucl.dk I S K G Y• www.htxl.dk MNASIUM 2 HTXPRESS • VOL. 8 WWW.HTXL.DK Vi har brug for erhvervsgymnasierne Jacob Bjerregaard, Fredericias folketingsmedlem, er meget ambitiøs, når talen falder på unge og uddannelse. "Jeg og mit parti har enorme ambitioner på uddannelsesområdet. Vi vil have den bedst uddannede generation nogensinde " givende uddannelse, er det nødvendigt, at flere bliver uddannet på erhvervsgymnasiet, forklarer han inden han tilføjer, at det også kræver en indsats at motivere de unge, hvis målet skal nås: - Det kræver, at det faglige niveau matcher de studerende, og det kræver, at de unge bliver motiverede til at tage en videregående uddannelse efterfølgende, pointerer Jacob Bjerregaard. Ordene stammer fra Jacob Bjerregaard og emnet er den store fokus, han mener, der i fremtiden skal være på både daginstitutioner, folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Og han ved, hvad Ingen blå luft det kræver: Jacob Bjerregaard henter ikke sine hold- Behovet for, at vores unge uddanner ninger ud af den blå luft. De bygger på hans sig, er rigtig stort. I en verden hvor der konkrete erfaringer. Han fremhæver, at erkræves stadig bedre kvalifikationer for at hvervsgymnasierne har en kunne varetage et job, er det række styrker og fortsætter: helt afgørende, at de fleste - Nu har jeg selv underfår en uddannelse. Det er “Erhvervsgymnasierne skal opprioriteres!" vist adskillige år på handelsbåde afgørende for den engymnasiet i International kelte og for det danske samøkonomi og har mærket disfund. Når talen falder på erhvervsgymnasier- se styrker på egen krop, om man så må sige. En del af undervisningen indeholder en nes rolle i det samlede uddannelsesbillede, mere praktisk tilgang til stoffet, hvor man er Jacob Bjerregaard helt klar i mælet: får mulighed for at afprøve sine teorier. Det - Erhvervsgymnasierne skal opprioriteer jeg en stor tilhænger af. Og der er ligeleres. Hvis vi skal opfylde vores målsætning des flere fag, der fokuserer på, hvad man om, at flere unge skal have en kompetence- kan bruge det til i virkelighedens verden. Så på en række fronter er erhvervsgymnasierne mere rettede mod specifikke uddannelser og job. Helt overordnet mener Jacob Bjerregaard, at erhvervsgymnasierne spiller en vig- tig rolle i forhold til at få balance i samfundsøkonomien: - Kunne vi få en langt større andel af de unge til at få en uddannelse, ville Danmark være fri af økonomiske problemer, slutter han med et smil. Et stærkt elevråd Det sker et par gange om måneden, at et par elever i hver klasse rejser sig fra deres pladser og stille forlader klasselokalet. Udenfor på gangen møder de hinanden, hilser og bevæger sig i samlet flok ned mod Store Torv, der ikke helt ser ud som sig selv. For de kistelignende og farvefulde borde står ikke længere på deres normale pladser, men er i stedet samlet midt i rummet og minder mest af alt om en stor malerpalet. Stille, er der ikke længere, nærmere en kaotisk uro båret af venskabelige sjofelheder og bemærkninger: Elevrådet er samlet! To elever fra hver klasse er en del af elevrådet på HTX Lillebælt og de samles jævnligt for at gøre en forskel og skabe nogle gode sociale rammer for eleverne. Og det er særligt vigtigt: - HTX Lillebælt ligger jo mellem 2 større byer og trækker folk til langvejsfra. Og så har man brug for nogle sociale tiltag, der kan samle eleverne, fortæller Morten, der er næstformand i elevrådet. Samlingspunktet for eleverne er i høj grad HTX-festerne og de månedlige Fredagscafeer og det er der en naturlig grund til: - Det er under mere uformelle forhold som nu vores arrangementer, at der bliver skabt nye relationer og godt sammenhold på tværs af årgangene og klasserne, siger Cecilie inden ordet overtages af elevrådets formand Rasmus: - Ret basalt, så medvirker festerne til, at folk bliver mere løsslupne og får nemmere ved at snakke sammen på tværs af årgangene. Og med et rart og intimt gymnasium, som vores, så er det vigtigt, at alle føler, at de kan tale med alle. Det giver bare en bedre hverdag. Den sociale lim Den gode hverdag var en af bevæggrundene til, at Lasse i sin tid valgte at melde sig til elevrådet - For mig startede det meget tilfældigt. Jeg er af natur meget åben og var overbe- vist om, at jeg igennem elevrådet ville få mulighed for at møde nye folk fra ikke bare 1. årgang, men også 2. og 3. årgang. Og det at lære nye folk at kende på HTX var primært min førsteprioritet i starten, fortæller Lasse, der med 2½ år i elevrådet er en af de rutinerede kræfter. Cecilies motivation for at være en del af elevrådet var mere politisk, da hun søgte indflydelse. Modsat Lasse er hun en af elevrådets nye ansigter, men det betyder ikke, at ambitionerne er små: - Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel på skolen og have indflydelse på beslutninger og begivenheder. Kun på den måde kan man hjælpe med at gøre forholdene bedre, siger Cecilie. - Det var også lysten til at få indflydelse, jeg kom i elevrådet for. Og sætte mit aftryk på, hvad der skulle ske til fx festerne, ligesom jeg gerne ville have noget erfaring med planlægning af arrangementer, overtager Morten samtalen inden den drejes i en mere samfundsmæssig retning. Elevrådet som talerør - Vi har også mulighed for at formidle det gode budskab og udvise ansvar ved fx at engagere os i "Kun BAR med kondom" kampagnen og sætte fokus på et samfundsproblem, siger Rasmus, inden han forklarer, hvad han personligt får ud af elevrådsarbejdet: - En masse gode oplevelser med et super samarbejde, hvor vi hele tiden forbedrer vores arrangementer. Det giver mig mulighed for at udvikle mig som person på en god måde. Cecilie Hede, Rasmus Christensen, Morten Fjordgaard Jensen & Lasse Mikkelsen har hele elevrådet i ryggen. (Foto: Thomas Prætorius) - Jeg vil også pege på det gode samarbejde, som det mest positive, siger Lasse inden han supplerer med sit syn på elevrådets nytteværdi: - Det har vel altid været sådan, at hvis man vil have noget ændret, så går det igennem en form for politisk organ. Og hos os er det elevrådet. Og elevrådets arbejde har ført til flere ændringer og forbedringer af det sociale miljø: indkøb af møbler, elevkøleskab og drikkevandbeholdere. - Vi er elevernes talerør. Er der noget der skal gøres bedre eller har de en god idé, så gør vi vores for, at det bliver til virkelighed, siger Cecilie og slutter - Og med vores samlede drivkraft, så bliver det til noget! 3 "Vi bryder klasserummet ned" Man tager et fag, et par gymnasielærere, tilsætter nogle elever og så er man klar til at gå i gang. Put så lidt teori i hovedet på eleverne, lad dem fx stikke sig selv i fingrene, udføre konditest og tjekke op på deres balanceevne. Lad det hele simre et par uger, mens det forplanter sig. Drys til sidst lidt brandmænd og folkeskolelever ud over det hele og rør godt rundt, mens der hele tiden tjekkes op på den aktuelle form. Det lyder som en opskrift, men det er ikke desto mindre ingredienserne i to projekter i teknikfaget Proces, Levnedsmiddel og Sundhed. Folketingsmedlem for Fredericia, Jacob Bjerregaard HTXPRESS • VOL. 8 WWW.HTXL.DK Faget PLS er ret populært på HTX Lillebælt og der er i år oprettet to hold, der side om side arbejder med at forene de tre områder proces, levnedsmiddel og sundhed. Den bagvedliggende tanke er at arbejde ud fra den nyeste viden om sundhed, gøre det tilgængeligt for eleverne og lade dem komme ud og lave noget feltarbejde. Og denne tankegang har konkret udmøntet sig i to projekter: "Fra Runde til sunde Brandmænd" og "Børns Sundhed." På trods af, at projekterne ikke har samme forsøgspersoner, så ligner de hinanden i måden, hvorpå eleverne har skullet sætte sig ind i projekterne: De er blevet undervist i sundhed og har lært, hvad det er for nogle kriterier, man kan evaluere på, når en sundhedsprofil skal tegnes af en person, og hvordan man kan ændre folks sundhed ved fx træningsplanlægning. Men en ting er teori, noget andet er praksis, og derfor har HTX-eleverne også selv udført alle tests inden de udsatte elever og brandmænd for dem ved fx at måle eget kondital, stikke sig selv og tage blodprøver. Og så var det ellers ud i felten! I røg og damp Hos Fredericia Brandvæsen omsatte eleverne den lærte teori til praksis ved at udføre en lang række tests på brandmændene fra Hold 1 med det formål at analysere om projektet "Fra Runde til sunde Martin Wind & Kamilla Lillelund Larsen sammen med Ida, Alberte og Laura fra 8. kl. på Bakkeskolen. (Foto: Thomas Prætorius) Brandmænd" kunne siges at være en succes. Det var dog ikke dette spørgsmål, der tumlede i hovederne på Adrian og Mia, da de besøgte brandvæsenet. Det var derimod den kendsgerning, at de havde sagt ja til at dyste mod en af brandmændene på hans hjemmebane. I lighed med ham skulle de udføre en række fysiske øvelser i motionsrummet og gennemføre en krævende feltbane i fuld udrustning. De selvsamme øvelser, der nu er blevet obligatoriske for de ansatte ved brandvæsenet i Fredericia. Og det var en udfordring: - Det var vildt hårdt. Jeg gik næsten død, fik ondt i lungerne og kunne knap trække vejret bagefter, fortæller Adrian, der heldigvis har et fysisk hårdt arbejde, som ifølge ham selv må være grunden til, at han havde råstyrke og vilje nok til at gennemføre feltbanen. For Mia, der er håndboldspiller på divisionsniveau, var den største udfordring ikke selve feltbanen, men mere den specielle oplevelse at være klædt i brandudrustning med gasmaske og iltflaske: - Man følte sig helt indelukket og havde svært ved at røre sig. Og det er ikke særlig fedt, når man gerne vil give den fuld gas, siger Mia inden hun med et sejrsikkert smil fortæller, at resultatanalysen viste, at hun faktisk var den bedste til at udnytte sine kræfter. Deres udfordrer var brandmanden Tommy Perez og ikke overraskende var han en del hurtigere end de to elever: - Jeg er jo vant til at have udrustningen på og udføre forskellige øvelser i den. Og så har jeg nok også en større råstyrke, siger Tommy og kalder mødet med eleverne for sjovt og lærerigt. Ud i den virkelige verden På Bakkeskolen i Erritsø, Fredericia, var der ingen fysiske udfordringer for Martin og Kamilla. Deres udfordring var i stedet at undersøge, hvorvidt mere idræt i skolen har en positiv effekt på eleverne. Undersøgelsen var en del af PLSprojektet Børns Sundhed, hvis formål var at teste elevernes motorik og kondition. Projektet er inspireret af en forskningsbaseret undervisning, hvor den nyeste forskning bliver inddraget i den daglige undervisning, så de studerende føler, at de har adgang til den nyeste vi- Øksehug, slangeoprul og bære-/slæbeopgaver var en del af feltbanen, som Mia og Adrian gennemgik. (Foto: Thomas Prætorius) den inden for levnedsmiddel og sundhed. Og det er noget, der har en effekt på eleverne: - Det bliver til en meget bedre og relevant undervisning, når klasserummet så at sige brydes ned, og vi kommer ud i den virkelige verden og arbejder med og måler på unge mennesker, siger Kamilla og peger på, at forståelsen af et fags berettigelse og brugbarhed bliver mere tydelig ved, at udgangspunktet er tæt på virkeligheden. I dette tilfælde er udgangspunktet Svendborgprojektet, hvor Syddansk Universitet undersøger effekten af ekstra idrætstimer hos folkeskoleelever i nulte til fjerde klasse i Svendborg Kommune. Undersøgelsen kunne nemt overføres til undervisningen i PLS, og i og med Bakkeskolen er en idrætsskole, hvor udvalgte klasser dyrker idræt hver dag, så var det oplagt at vælge en 8. årgang på denne skole og sammenligne resultaterne med en normal skole i området. Eleverne skulle gennemføre en række tests, der primært fokuserede på deres motoriske kunnen og kondition: - I min gruppe var fokus på deres balanceevne, der er central i forhold til vores motorik, forklarer Martin. - Og hos os var det deres koordinationsevne, fortæller Kamilla videre om de i alt fem tests, de udsatte eleverne for og som Brandmand Tommy Perez under kærlig behandling. (Foto: Thomas Prætorius) dannede grundlag for de efterfølgende matematiske beregninger af resultaterne. Resultaterne var for Martin og Kamilla en kende overraskende, da de ikke viste nogle synderlige beviser på, at idrætsklasserne var mere sunde. - Det var godt nok tydeligt, at eleverne i idrætsklassen havde et godt kondital, og i sær pigerne lå langt over landsgennemsnittet. Men da vi sammenlignede med den anden skole, hvor vi målte elever på forskellige klassetrin og alderskorrigerede tallene, ja, så var resultaterne egentligt ganske lige, forklarer Martin. Fedt at være i felten Adrian og Mia deler ligeledes Martin og Kamillas begejstring for at arbejde i felten: - Det er vildt motiverende, når man ved, at der er nogle udefrakommende forventninger til ens arbejde. Så vil man bare gøre det godt, siger Mia og udtrykker sin beundring for brandmændene: - Man kan kun blive inspireret af deres vilje til at ville gøre noget godt for sig selv og rent faktisk udføre det! - Jeg kunne ikke være mere enig, bryder Adrian ind og supplerer med at fortælle, hvordan projektets relation til virkeligheden får ham til at arbejde mere seriøst: - For man vil sgu ikke skuffe sådan et hold brandmænd! 4 HTXPRESS • VOL. 8 WWW.HTXL.DK WWW.HTXL.DK Snapshots fra hverdagen på HTX Lillebælt At gå på HTX er meget mere end bare at gå i skole. Skoleåret byder på mange sociale arrangementer, der alle hjælper til med at skabe den positive atmosfære, der hersker på vores gymnasium. HTXPRESS • VOL. 8 5 6 HTXPRESS • VOL. 8 WWW.HTXL.DK HTXPRESS • VOL. 8 WWW.HTXL.DK 7 Giraffen skuffer ikke på HTX Det kan umiddelbart være svært at se, hvad giraftrapper og skuffesystemer har med hinanden at gøre. Det er det dog bare ikke, hvis man har faget Teknologi på HTX Lillebælt. For her kan selv den vildeste idé blive til virkelighed. Alle har brug for en superhelt Slog man op i et fiktivt leksikon for HTX Lillebælt, ville man kunne læse følgende under S: ”SuPERman [’su:ˀpʰɐ̯manˀ] dansk tegneseriefigur og – serie skabt at Silas Barløse Mikkelsen og Nicolai Christensen i årene 2011-12 og offentliggjort på Facebook. Seriens hovedfigur er matematiklæreren Per, som, når MathCad-problemerne opstår på Teknisk Gymnasium, altid er rede til at tage skikkelse af sit alterego SuPERman. SuPERmans dødsfjender er Den nye Matematiklærer og lærerne i JUSTice League.” Hvad der startede som en hemmelig animeret tegneserie om lærerne på HTX Lillebælt, udviklede sig til at være hele gymnasiets samtaleemne. For hvem var skaberne? Og hvilke lærere ville blive portrætteret næste gang? Skaberne, Silas Barløse Mikkelsen og Nicolai Christensen, gjorde i starten en del for at skjule deres identitet og hemmeligholde deres serie: - Vi vidste jo ikke, hvad lærerne ville sige til dét, vi lavede, så til at begynde med var serien kun noget vores meget støttende klassekammerater og os selv havde glæde af, fortæller Nicolai og fortsætter: - Men som serien voksede, fik vi en fanside på Facebook og begyndte at reklamere for serien over hele skolen med plakater. Og så var det jo uundgåeligt, at lærerne fandt ud af det. - Og heldigvis reagerede de meget positivt på serien, selvom det selvfølgelig var de lærere, der ikke selv blev skildret i serien, der havde størst glæde af at se serien, supplerer Silas og trækker på smilebåndet. Talk-of-the-school - Det giver et vist forspring, når man går Seriens altoverskyggende hovedfigur et sted, hvor den nyeste teknologi er tiler matematiklæreren Per, der vil gøre alt gængelig for én, siger Silas. for at undgå, at skolens uundværlige maI fagene på HTX havde de ligeledes tiltematikprogram MathCad skal gå ned. egnet sig brugbare faglige kompetencer, - Vores matematiklærer Per forsvandt der hjalp dem med at videreudvikle og udindimellem fra timerne, når vi sad og løste føre deres mange opfindsomme ideer. opgaver eller læste teori. Og vi undrede os Ideer har der været nok af og som seriover, hvad han mon lavede, når han var ens popularitet voksede, så kunne man væk? Svaret kunne kun være, rundt på skolen se plakater, der at han var en slags matematikpå original vis tilføjede flere "SuPERman er kens superhelt, som fornemmefortællinger til myten om Suen slags matede, at der var problemer andetPERman på HTX Lillebælt: matikkens steds på skolen, som skulle - Vi plejede at omtale Susuperhelt" løses, siger Nicolai og peger på PERman netop som en dum hverdagen som den store inspiidé, der blev virkeliggjort og ration: kørt alt for langt ud. Men efter- Hver ny episode er opstået ud fra en som vi blev bekræftet af så mange på skolille dum idé: En karakter vi ville introducelen i, at ideen måske ikke var så tosset allire eller en situation vi ville bringe SuPERgevel, så var det svært at stoppe. Og så man i. Og så gik vi ellers i gang med maskulle konceptet føres fuldt ud, forklarer nuskript, tegnede figurer, lavede Nicolai om de mange sjove tiltag, der blev animationer, indtalte replikker for til sidst iværksat på gymnasiet. at sætte det hele sammen i et videoredigeringsprogram. Populærkultur som inspiration Et normalt afsnit tog en til to måneder Serien er dog mere end bare et sjovt for drengene at få lavet. Og som studerenpåhit, som to drenge, der godt kan lide at de på kommunikationsretningen havde de tegne og lave animationer, har fundet på. udover den udleverede pc alle programDet er også en tour de force ud i referencer mer til rådighed: til alverdens populærkultur, der vil få en- hver humanist til at løfte øjenbrynene i anerkendelse: - Vores inspirationskilder var meget forskellige. Alt fra store filminstruktører som Stanley Kubrick, Quentin Tarantino og David Lynch, til populærkultur, superheltemytologi og den japanske mangagenre dannede en syntese fyldt med indforståede vittigheder og referencer, forklarer Silas, der er af den overbevisning, at man kan blive ved med at se deres serie og stadig opdage nye lag i fortællingen om Per. Der er heller ingen tvivl om, at serien blev set. Og kulminationen på det hele blev den 20 minutter lange SuPERman – the movie, som havde premiere i skolens auditorium: - At se noget man selv har lavet fra bunden på en stor skærm med mange tilskuere. For os har det også været en kreativ ventil i en uddannelse, hvor alt skal være evident og baseret på påviselige teorier. Her gjorde vi bare, hvad vi havde lyst til, slutter Silas og starter med et klik på den bærbare pc for skabernes store stolthed: SuPERman – The movie. Vil du selv se med, så find filmene om SuPERman på http://www.facebook. com/MathCadSuPERman man kan komme ved at tænke og arbejde Rasmus foregik i metalværkstedet, som de tværfagligt: fik sat på den anden ende ved at bruge alle - Vi havde ikke været i stand til at skabe tænkelige maskiner og trække på samtlige vores skuffesystem, hvis vi ikke kunne værkstedsansattes viden. For konstruktiotrække på vores viden fra matematik og nen af skuffesystemet var ikke let: fysik, da der har været mange ting, der - Kønt er det heller ikke, griner Ulrik og skulle tages højde for, fortæller Ulrik og peforsøger at overbevise sig selv om, at ideger på udregningen af belastningsgraden en er det vigtigste. for skuffesystemet som det vigtigste. Ideen var imidlertid så god, at deres - Ja, og det at regne ud, hvordan man projekt blev udtaget til DM i teknologi. får skinnerne til IKKE at knæk- Men vi måtte nøjes med en 2. plads, En giraf i hjemmet ke, alt i mens man tager højde da vi desværre var oppe i mod de senere Maria og Celines "Vi har brugt for, at afskærmning og så vidanmarksmestre. Heldigvis fik vi en masse tanker gik i en helt ankompetencer og dere holder sig til lovgivningen. positive ord med på vejen og det bekræfter den retning. De ville Ulrik Christensen og Rasmus Borgqvist i metoder fra alle Det har altså været noget af os kun i, at vi har et rigtig godt produkt, nemlig forbedre argang med at lave deres skuffesystem. fag" en udfordring, konkluderer hvis lige ikke findes, lyder det sluttende og bejdsforholdene i hjem(Foto: Thomas Prætorius) Rasmus med et dybt suk. selvsikkert fra Rasmus. met for dagplejemødreFor fire elever på 2. årgang var Matematik har også ne: trapper og skuffer heller ikke været et vigtigt fag i designet af gi- Vi var ret sikre på, at vores projekt en del af deres bevidsthed, da raftrappen, hvor opgaven var at finskulle centrere sig om hjemmet, fortæller de i foråret 2012 så emnet for de den optimale trinhøjde og –bredMaria og beskriver, hvordan de ved at lufte årets teknologieksamen: de, så det var nemt for børnene selv et hav af ideer pludselig kom til at tænke Arbejdsmiljø! at kravle op. Vigtigere var dog pigerpå, at der jo nok var noget man kunne fornes egen kreativitet: bedre i en dagplejemors hjem. Men da opgaven blev konkretiseret til - Vi har jo stort set brugt kompe- Og så tog vi kontakt til en dagplejer og at skulle tage afsæt i fx hjemmet eller artencer og metoder fra alle fag og fik os en lang snak med hende om arbejdsbejdspladsen, var det pludselig ikke så suppleret med vores egne kreative forholdene, siger Celine og husker tilbage svært for Ulrik og Rasmus: evner til først at skitsere trappen, så på, hvordan de først forstillede sig at lave - Vi arbejder begge i et supermarked og tegne giraffen for derefter at sy den i et faldunderlag til haven, indtil de så, hvor noget af det, der tager længst tid og som hånden, bemærker Celine og afslører, besværligt det var at få dagplejebørnene kræver en del af én fysisk er at fylde varer hvordan barndomsværelsets bamser løftet op på puslebordet. op, fortæller Rasmus, der selv har været irvar inspiration til giraffens udseende. - Det var simpelthen lysende klart, at vi riteret over at alle varer skal ned, når der - Og det er jo fedt, at vi efter at skulle løse dette problem. Det er jo virkelig skal fyldes nye ind på hylderne: have syet giraffen kan gå ned i vores hårdt for kroppen, når man hele tiden skal - Vi kan jo ikke have de gamle varer ståtræværksted og selv omsætte vores løfte børnene. Så hvorfor ikke gøre det ende bagved. De skal jo frem og blive solgt, tanker, ideer og skitser til virkelighed sjovt for børnene og lade dem kravle op ad fortsætter han i et ivrigt og engageret temved fysisk at bygge trappen, bryder en giraf? spørger Maria og kravler grinende po. Maria ind: op af giraftrappen. - Og det var sådan ideen opstod, fylder - Det er jo netop sjovt at supplere Ulrik på Rasmus’ talestrøm: teori med praktisk arbejde. Teknologi samler fagene - Vi tænkte simpelthen, at al den spildMaria Kirstine Lorentzen & Celine Styrken ved faget Teknologi er, at det tid kan vi komme til livs ved at lave et Storm Jensen med giraftrappen. Til DM med uskøn metal bygger bro mellem de andre fag på HTX og skuffe-hyldesystem, som man kan trække (Foto: Thomas Prætorius) Det praktiske arbejde for Ulrik og giver eleverne et reelt indblik i, hvor langt ud og fylde varer op bagfra. - ja, det er en ren win-win-situation, afbryder Rasmus og præciserer, at alle vinder på deres skuffesystem, da det bliver nemmere og mere hensigtsmæssigt for medarbejderen med færre løft og arbejdsgiveren får en økonomisk fordel ved ikke at brænde inde med for gamle varer. De gik alle tre på HTX - Hvor ble v de af? Kunne lide den projektorienterede stil Mike Thomsen, Årgang 2010 Mike valgte efter folkeskolen at fortsætte på HTX, fordi det åbnede for mange muligheder bagefter, og fordi han var meget interesseret i tekniske emner: - Desuden kunne jeg også lide den projektorienterede stil, hvor man kunne prøve sine idéer i praksis, fortæller han. Hvad der skulle ske efter HTX havde han ingen planer eller ideer om, men han håbede, at det ville blive nemmere at vælge studier, når han havde prøvet noget forskelligt på HTX. Da han var færdig med studentereksamen faldt valget på maskinmesteruddannelsen, og vejen til den uddannelse gik over et praktikophold: - For at komme ind på skolen skulle jeg på virksomhedspraktik i 9 måneder, hvilket jeg indløste på Taulov Mejeri for Arla i deres vedligeholdsafdeling, smiler han og fortsætter med at fortælle, at han nu går på 2. semester på Fredericia Maskinmesterskole. På spørgsmålet, om HTX har hjulpet ham i forhold til den nuværende uddannelse, svarer Mike, at på Fredericia Maskinmesterskole indgår der meget fysik, kemi og automation. Fagområder han har arbejdet med på HTX i fagene kemi, fysik og teknikfag. Desuden arbejder man på hans uddannelse med elektricitet, hvilket også var en stor del af teknikfagsundervisningen på HTX: - Indirekte har det daglige arbejde med IT og mathcad på HTX også gjort, at det daglige arbejde på Maskinmesterskolen er meget nemt i forhold til at skulle bruge lommeregnere og have besvær med det. Så HTX har absolut hjulpet mig godt på vej, slutter han. HTX var mere teknisk og klogt! Ellen Grigorian, Årgang 2007 Ellen Grigorian valgte i sin tid HTX, fordi hun faldt for, at det var ”mere teknisk og ’klogt’”, som hun udtrykker det. Egentlig vidste hun ikke, hvad hun ville bruge HTX til, ud over, at hun ville have en videregående uddannelse. Da hun stod med huen i sommeren 2007, var hun tilfreds med sit valg og klar over, at ”computere, programmering og design interesserede mig”. Efter et sabbatår, hvor Ellen både arbejdede i en boghandel og var journalist på heavy metal bladet ”Metalized”, startede hun i 2008 på uddannelsen til multimediedesigner, og undervejs fik hun chancen for at komme fire måneder til San Francisco, hvor hun var i praktik hos en amerikansk filmproducer. Hun arbejdede både med video- og lydredigering og som designer og fotograf – en kanon oplevelse! Efter endt uddannelse vidste Ellen, at hun ville studere ved universitetet, og i 2010 blev hun optaget på Aalborg Universitet, hvor hun nu studerer medialogi. Ellen fortæller, at HTX har hjulpet hende i mange retninger: - i dag elsker jeg at lave præsentationer og er ligeglad med, hvor mange mennesker, der sidder og kigger på imens. Før HTX var det noget, jeg hadede! fortæller hun. Ud over dette fandt Ellen rigtig gode venner på HTX, som hun stadig har tæt kontakt med: - Vi mødes mange gange om året til fødselsdage, fester og julefrokoster, smiler hun og slutter: - HTX var det rigtige valg for mig. De naturvidenskabelige fag Simon Stockmann Poulsen Årgang 2008 Simon Stockmann Poulsen valgte i sin tid HTX, fordi der er stort fokus på de naturvidenskabelige fag kombineret med gode muligheder for at knytte praktiske øvelser og projekter til den teori, man lærer. Han havde ikke nogen bestemt ide om, hvad HTX skulle bruges til bagefter – det lå i luften, at det nok skulle være ingeniør, men efter et brobygningsbesøg hos kemiingeniørerne på Esbjerg Universitet fandt han ud af, at det ikke var det rigtige for ham. Så da han afsluttede HTX, anede han ikke, hvad der nu skulle ske. Det førte til 1½ års ’sabbatår’, som han brugte på at arbejde og aftjene sin værnepligt. Pausen var god, da den førte til afklaring af, at han under alle omstændigheder skulle have en uddannelse og ved en tilfældighed valgte han at læse medicin. Han søgte ind på Syddansk Universitet, hvor han nu læser medicin på 4. semester og er aktiv i en forening for ’de akut interesserede’. HTX har været et vigtigt skridt på vejen, siger Simon og fortsætter: - Jeg havde nogle gode lærere, der udfordrede mig og gav mig inspiration til at søge mere viden. Han understreger, at denne selvstændighed er uundværlig på en videregående uddannelse: - Det er en utrolig vigtig egenskab at have, når man kommer på en videregående uddannelse, da intet her er obligatorisk, slutter han. 8 HTXPRESS • VOL. 8 WWW.HTXL.DK HTX Lillebælt - Huen til fremtiden Unge mennesker står i dag med et hav af muligheder, når de skal vælge uddannelse. HTX Lillebælt har igennem årene opbygget en profil, der giver et godt fundament, når der startes på en videregående uddannelse. På HTX ligner dagene ikke hinanden, her sker der altid noget. Vi lægger vægt på kombinationen mellem teoretisk undervisning og det praktiske i værksteder og laboratorier. Gennem eksperimenter bliver der sat fokus på naturvidenskaben i samspil med en lang række andre spændende fag. HTX er for dig, der kan lide en uddannelse med fokus på naturvidenskab og teknologi, samtidig med du har en række andre fag, der kræves til en gymnasial uddannelse på et højt niveau. Vi lægger på HTX vægt på, at undervisningen er alsidig. Derfor vil du opleve traditionel klasseundervisning, undervisning i auditorium, øvelser i laboratorier og værkstedsundervisning. En stor del af undervisningen foregår som projektopgaver, og her er brugen af pc et helt naturligt redskab. Du arbejder sammen med andre i små og større grupper, og du lærer at argumentere for egne ideer og at vise respekt for andres. Det første halve år på HTX kalder vi grundforløbet, og herefter skal du beslutte dig for en studieretning, som du skal følge de resterende 2½ år. Uanset hvilken studieretning du vælger på HTX, får du automatisk en række obligatoriske fag, som kan være adgangsgivende til videregående uddannelser: Matematik B, Fysik B, Kemi B, Biologi C, Dansk A, Engelsk B, Samfundsfag C, Teknologihistorie C, Kommunikation/IT C og ikke mindst Teknikfag A og Teknologi B. Hos os kan du vælge mellem fire studieretninger: Science, Bioteknisk, Kommunikation og Teknologisk. Hver studieretning består af en række fag, der er specielle for netop den retning, og giver dig mulighed for fordybelse i fag, der har din særlige interesse. Scienceretningen er for dig, som har det godt med specielt matematik, fysik, kemi og IT samt den praktiske anvendelse af fagene på tekniske løsninger. Forsøg og eksperimenter vægtes højt, ligesom der vil blive arbejdet meget med kreative og konstruktive løsninger. Dokumentation i form af tekst, skitser, tegninger, simuleringer m.m. er selvfølgelig meget vigtig. Bioteknisk retning er for dig, der har interesse for arbejde med biologiske/samfundsfaglige problemstillinger og samtidig gerne vil arbejde med anvendt matematik i forhold til disse. Der vil indgå praktisk arbejde i form af bl.a. feltundersøgelser i naturen, målinger, forsøg i vores væksthus, laboratorie- og værkstedsarbejde. Kommunikationsretningen er for dig, der gerne vil kombinere sprog, kultur og IT. Du får et bredt kendskab til sprog og forhold i fremmede kulturer. Du lærer desuden at arbejde med forskellige medier. De sproglige kompetencer trænes samtidig med, at internationale aspekter inddrages ved at belyse, hvad der ligger til grund for den danske identitet. Teknologisk retning er for dig, der kan lide at tænke og arbejde kreativt, og som har en ”lille iværksætter” i maven. Undervisningen i studieretningsfagene vil primært være projektorienteret, hvor du får mulighed for at forene teorien med praktiske produkter. Fokus kan f.eks. i særlig grad være rettet mod tøj til kroppen og smykkefremstilling. Alle studieretninger på HTX Lillebælt er på hver sin måde spændende, og uanset hvilken du vælger, får du et solidt udgangspunkt for fremtiden. Studieretninger på HTX - 2½ år Scienceretning Matematik A Fysik A / Kemi A Informationsteknologi B Bioteknisk retning Matematik A Biologi B Samfundsfag B Kommunikationsretning Kommunikation/it A Engelsk A International teknologi og kultur C Teknologisk retning Teknologi A Design B Innovation C Grundforløb på HTX - ½ år Velkommen på HTX Vi ved alle, at uddannelse gennem hele livet er vigtig og ikke mindst er det vigtigt at få startet på en ungdomsuddannelse. Valget kan være svært med de mange muligheder, og når man endnu ikke er fastlåst i en fremtidsdrøm på arbejdsmarkedet, kan det være ekstra kompliceret. HTX er en gymnasial uddannelse, mange har glæde af, fordi fagene og arbejdsmetoder giver direkte adgang og let overgang til mange videregående uddannelser. Lars Hansen Rektor, HTX Lillebælt (Foto: Kasper Fuglsang) TEKNISK HTX Lillebælt er et gymnasium med faciliteter, der er på forkant med kravene til en moderne uddannelse. Vi lægger vægt på et godt undervisningsmiljø og prioriterer forudsætningerne for den enkelte elev meget højt. Uanset om du kender HTX i forvejen, er du altid velkommen til et besøg hos os. Vi glæder os til at møde dig. Lars Hansen Rektor ÅBENT HUS GYMNASIUM DET MODERNE GYMNASIUM HTXLillebælt ÅBENT HUS Tirsdag den 15. januar 2013 kl. 16.00 - 19.00 | Teknikervej 2| 7000 Fredericia | www.htxl.dk | Mød os på Facebook.com/htxlillebaelt /htxlillebaelt Ansvarlig HTX Lillebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia Skribenter Marianne Thomsen, Lars Hansen og Thomas Prætorius. Produktion www.PrinfoDjurs.dk · Trykt December 2012 Citater, billeder og andet materiale fra bladet må gerne bringes med udførlig kildeangivelse.
© Copyright 2024