Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013
Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Knapt 100 personer var mødt frem til Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnens julemøde i Aktivitetshuset Tølløse for at høre sognepræst Lise Trap fortælle om ” Julen, de knuste hjerters fest ” Lise fortalte om en jul hos en broder i New Zealand for nogle år siden, her er den 24. december højsommer, varmt og solrigt. Det var hyggeligt, men det blev det aldrig rigtig jul, der manglede noget. Mørket manglede. Jul og mørke hører sammen. Det mørke, som der ellers er nogen, der har alt for meget af på den her tid. Lise Trap fortalte om de to – sorggrupper i Soderup. Mennesker, der har mistet en, de elsker, en ægtefælde, en veninde, en forælder, et barn, hvem det kan være, mødes med andre, der også har mistet, nogle timer hver anden uge. Hvert år fra begyndelsen af oktober dukker der med usvigelig sikkerhed et bestemt emne op: Hvad gør vi til jul? Hvad gør man, når man når dertil juleaften, hvor familiens yngste altid har fået en ekstra mandelgave – når den yngste, der sidder med, slet ikke er den yngste, men den mellemste, for lillebror er død? Hvad gør man, når den, der de sidste 50 år, har inviteret og stået for julefrokosten, ligger på kirkegården? Udover, at der ingen opskrift er, der er ikke noget ”man gør” og kunsten – og det er en kunst – er at lytte til det dybeste i en selv og mærke, hvad der er rigtig for en selv, så bliver julen i den situation for mange noget, der ligger og truer forude, for julen sniger sig ind alle vegne, hvad enten vi vil det eller ej. Og der ikke kun er, hvor nogen er død, at julen kan opleves som mørke. Spørg i skilsmissefamilierne, spørg der, hvor der ikke er penge til alt det, reklamer viser, vi skal købe nu, til dyr mad og de rigtige gaver og tivoli tur, eller der hvor svigermor ikke er til at holde ud eller der hvor alle ved, at det bliver den sidste jul, som den syge i familien vil opleve. For mange af disse mennesker er der alt for meget mørke til, at det kan blive jul. Alt for meget, der ikke er, som det skal være. Der er for meget mørke. Det er der jo også resten af året, men der er som om julen sætter forstørrelsesglas over alt det, der ikke er, som vi helst vil have. Vi har gjort julen til et drømmeprojekt. Et glansbillede. Vi har jaget mørket ud af den og gjort den til en stor kommerciel TV reklame af den gråhårede smilende bedstefar i slipover i lænestolen, af tjekkede evigt unge forældre med tandpastasmil og hinanden i hånden, af stilfulde og julepyntede hjem af smilende søde små, der taknemlig falder de andre om halsen, fordi de fik præcis, hvad de ønskede sig. Det kan vi smile af – og trække på skuldrene af – men den slags forestillinger og billeder sniger sig alligevel ind på os og er en vægtig grund til, at de, der i forvejen har det svært, dem med de knuste hjerter, mange gange syntes, at julen er så tung. Vores julesalmer er langt bedre end noget andet, vi omgiver os med i julen, til at holde os fast på, at virkeligheden – med dens bange og knuste hjerter – ikke skal lukkes ude af julen. De ved godt, at glæde og sorg følges ad. De ved, at mørket er der. Det hører med – også i julen. Mørket er forudsætningen for lyset. Glemmer vi det, er julen ligegyldig og en parodi på alle lalleglade julemænd. Referent Svend Åge Kejlskov Jørgensen 1 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen var en af de tre foreninger som SuperBrugsen i Tølløse støttede med 10 % af bonen ved indkøb foretaget af kunderne søndag d. 8. december. Lokalhistorisk forening fremviste en planche, der viste brugsens udvikling i Tølløse fra 1933 til nu! På planchen var der billeder fra brugsens 3 placeringer i byen. Den første brugs lå på Jernbanegade 8, den senere udflytningen til Mostjorden var omstridt. Var et supermarked ude på en åben mark og langt fra det eksisterende handelsliv i det hele taget en realistisk ide? Men slaget om Mostjorden endte med en sejr. Brugsen kunne den 27. marts 1974 kl.19.30 afholde reception i det nye supermarked med et salgsareal på 340 m2. Dygtig ledelse og en god kundeopbakning har bevirket, at der gennem årerne har været behov for flere udvidelser senest i efterår 2013. I dag har Tølløse en ”SUPERBRUGS”, et varehus med posthus og alt under en hat. 6 bestyrelsesmedlemmer passede på skift standen og fik mangen en god snak med kunderne i butikken Udover bon donationer meldte 15 personer sig ind i foreningen. Referent Sv. Åge K. Jørgensen 2 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Referat fra aftenmøde den 14. november 60 prs. var mødt frem i Aktivitetshuset for at høre foreningens formand Svend Åge Kejlskov Jørgensens foredrag med titlen ” Rejse i Norge i 2 menneskealdre – 2 naturkatastrofer – og en dramatisk redningsaktion ” En ferie på en minkfarm mellem Hamar og Lillehammer i 1955 og læsningen af Palle Lauring og Ebbe Sadolins bog fra 1949 ” Rejse i Norge ” vakte Sv. Åges store interesse for Norge, specielt den lille by Loen i bunden af Nordfjorden på Norges vestkyst. Byen ligger tæt på Lovatnet, som er en lang smal sø, der ligger i nærheden, klemt inde mellem bjergene og Jostedalsbræen. Om Lovatnet skriver Palle Lauring i sin bog ” På vejen vil man finde Lovatnet, denne utrolige sø mellem fjelde – og – med udløbere fra Jostedalsbræen – rækkende ned over bjergsiderne; det er en oplevelse – der en gang set, står brændt i bevidstheden. Sv. Åge fortalte om og viste billeder fra de to store naturkatastrofer i forrige århundrede i 1905 og 1936, hvor et bjerg ”Ramnefjell” begge gange spaltede sig og skred i Lovatnet, resulterende i flodbølger på op til 75m højde, som udslettede landsbyer (bygder) og dræbte i alt 135 mennesker, hvoraf de fleste aldrig blev fundet. På sine første besøg fra 1958 og følgende år har Sv. Åge mødt mennesker som mirakuløst overlevede katastrofen i 1936. I alle årene har Sv. Åge boet på Loen Pensionat, som også er en stor gård. Ejeren i 1958 var Wilhelm Bødal, som året før var blevet gift med Aasta. Ved katastrofen i 1936 boede Wilhelm - 14 år på en gård i bygden Bødal sammen med sin storbror 3 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Johan og faderen Elias samt moderen Ingeborg. Flodbølgen smadrede de fleste af bygdens gårde og dræbte mange bl.a. Elias og Johan. Ingeborg var på sæteren for at lede efter et par køer, så hun kom ikke noget til. Flodbølgen flyttede gårdens stuehus 400m, Wilhelm overlevede stærkt forkommen, ikke desto mindre reddede han en hårdt såret kvinde ud fra ruindyngerne, forbandt hende med sin iturevne natskjorte og bragte hende i sikkerhed højere oppe på fjeldet efter at have båret hende over en 11m bred elv. Denne dåd gjorde, at Wilhelm efterfølgende blev tildelt belønning fra Carnegies heltefond. Wilhelm blev senere i sit liv en kendt forfatter og rejsebogsskribent fra de fleste europæiske lande og Afrika. Han holdt mange foredrag i ind og udland bl.a. i Danmark. Wilhelm døde i 1987, hans kone Aasta og sønnen Erik samt hans kone har siden drevet pensionatet, som også er en stor gård. De ejer yderligere en gård, en campingplads og har hytter til udlejning. Så sent som i 2013 besøgte Sv. Åge og hans kone Sigrid Aasta, som nu er 82 år samt Erik og fik snakket om gamle dage og livet på egnen, som stadigvæk er præget af naturkatastroferne. I 2007 var Sigrid og Sv. Åge på en bjergvandring i området med bestigning af bjerget Skåla 1848m o.h. ”Det højeste bjerg i Nordeuropa med foden i en fjord ” På vej ned fra toppen mistede Sigrid fodfæstet på en stejl sne bræmme og kurrede ca. 50m, til hun ramte en klippeblok, som stak op af sneen, med det resultat, at hun forstuvede en fod. Det var tåget, og det havde regnet det meste af dagen, så begge var gennemblødte, også mobiltelefonen, som var afladet og uden strøm, så der ikke af den vej kunne rekvireres hjælp, så efter 14 timer på fjeldet, måtte de overnatte under en stor klippeblok. Om morgenen efterlod Sv. Åge Sigrid på fjeldet og nåede efter 4 timer ned til Loen og fik via Erik kontaktet redningscentralen, som sendte en helikopter op til bjerget for at hente Sigrid. På grund af tåge lykkedes det først ved 3’ forsøg lægehelikopteren at bjærge Sigrid, som fik sit liv oplevelse hængende i en wire 30m under helikopteren sammen med redningsmanden, medens helikopteren fløj ned over bjergene. Fra bjergturen startede, til Sigrid kom under lægebehandling, var der gået 27 timer. Sv. Åge viste også mange billeder fra øvrige rejser i Norge – specielt Vestnorge fra Bergen til Trondheim. Referent: Svend Åge Kejlskov Jørgensen 4 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Arkivernes Dag i Tølløse Lokalarkiv Lørdag d. 9. nov. 2013 blev der holdt Arkivernes Dag i Tølløse Lokalarkiv. Omkr. 80 mennesker trodsede regn og rusk og fandt vej til Lokalarkivet, hvor der var Åbent Hus fra kl. 10-15. Her kunne man bl.a. se en plancheudstilling over temaet ”Byfester, markeder og anden festivitas i den gamle Tølløse Kommune”. Interessen for udstillingen var stor, og mange kommenterede billederne. Der var også mulighed for at aflevere arkivalier og billeder til Lokalarkivet samt stille spørgsmål, hvilket flere benyttede sig af. I tilknytning til udstillingen kunne de besøgende deltage i en konkurrence. Da dagen var omme, blev der trukket lod mellem besvarelserne. Vindere blev Ole Gørtz, Ugerløse, og Alfred Rasmussen, Roskilde, der begge modtog en præmie. Som sædvanlig bød Arkivet på kaffe og kage samt tid til snak, både med naboen og arkivfolkene. Bestyrelsen i Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen hjalp til og sørgede for, at alt gik som det skulle. Der blev drukket 14 kander kaffe, 2 kander the og spist 3 bradepandekager, alt mens snakken den gik og der blev hygget. Så succesen var hjemme igen i år! Arkivernes Dag er et landsdækkende fænomen, hvor Lokalarkiverne slår dørene op og fortæller om deres virksomhed. Gennem alle de år, hvor dagen er blevet markeret, har Tølløse Lokalarkiv deltaget. Håber også det kan lade sig gøre næste år! 5 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen Tølløse, den 11. oktober 2013 Et bysbarn krydser sit spor … Der var lokalhistorie for alle penge, da 95 medlemmer og interesserede mødte op til Lokalhistorisk Forenings første efterårsmøde. Aktivitetshuset var ved at sprænge sine rammer. Det var et af vore forhenværende bysbørn, Christian Schnettler, som kom for at fortælle om sin ungdom i Tølløse i halvtredserne. Christian Schnettler blev født i Holbæk i 1942 og voksede op på en stor gård i Kundby sogn indtil flytningen til Tølløse. Hans mor, Gudrun Schnettler var i mange år lærer på TMR, og Christian og hans bror Erik gik begge to på skolen. Christian blev konfirmeret i Tølløse kirke i 1956, tog mellemskoleeksamen og gik derefter på Stenhus. Med studentereksamenen stopper hans ungdomsminder om Tølløse, for så blev det militærtjeneste og senere studier i København. Det er således nu mere end halvtreds år siden, at han boede i byen. Da han for nogle uger siden skulle finde vejen til vores Lokalhistoriske Arkiv, kom han på en opgave, for der var ikke noget spor at krydse mere. At finde vejen via Soderup var heller ikke givet. Den ligner jo heller ikke sig selv mere. Han skulle nok have valgt vejen via Lunderød, for der har han boet med sin mor og sine søskende (i 195254) i den gamle nedlagte skole. Klatrestativet til gymnastikøvelserne stod endnu i haven. Det var fra dengang børnene fik gymnastiktimer udenfor. En herlig beskrivelse af cykelturen fra Lunderød via Skimmede til TMR på Sejergårdsvej blev samtidig en gennemgang af gamle bygninger og huse i Tølløse. Tænk, at fattiggården i Skimmede har været så velbevaret endnu på det tidspunkt. Og der gik også et suk af velvære gennem lokalet, da billedet af Tølløsevej viste en meget ung Jan Frost, en knægt på 8-10 år, sammen med sin far. I 1954 flyttede familien Schnettler til en nybygget andelsbolig på Nygade 20, senere Østergade 35. Månedlig husleje var 140 kr.! Det var begyndelsen til de udstykninger, som nu præger bybilledet. Der var bar mark med frit udsyn til Goldkærgård og Tølløse kirke. Kun de store asketræer ved Sejergården brød billedet. Alt dette blev krydret med korte bemærkninger om den historiske baggrund, morsomme små anekdoter og en fin beskrivelse af frk. Hoyer og frk. Hesseldahl på TMR med udgangspunkt i ansættelsessamtalen, som Gudrun Schnettler selv har beskrevet den kort før sin død i 2003. Der udtalte frk. Hoyer bl.a.: ”Penge, fru Schnettler. Det er noget vi slet ikke beskæftiger os med.” Frk. Hesseldahl var mere praktisk anlagt, og oplyste, at månedslønnen var på kr. 525.25 og det var heller ikke dengang mange penge. 6 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 TMR var delvis kostskole for børn fra 1. klasse til realskolen og delvis dagskole. I den forbindelse lærte tilhørerne lidt om stationsbysjællandsk, sjællandsk og rigsdansk, som man helst skulle tale i skolen. TMR var en skole med et stærkt værdigrundlag. Der blevet bedt fadervor og sunget morgensang. I opholdsstuen var der manende ord som f.eks.: ”Lev ej i fremtids drømme fjernt og flygtigt, tag fat i dag og her og gør det dygtigt.” Det var den kristne tro og kærlighed til fædrelandet, der var den røde tråd. Som sange til foredraget havde Christian Schnettler fundet et gammelt hæfte fra skolens årsafslutning den 21. juni 1957. Da sang man ”Lover Herren, han er nær”, ”Jeg elsker de grønne lunde”, og ”Jeg ser de bøgelyse øer”, og det siger næsten alt. Det var et meget personligt, men samtidigt kærligt humoristisk billede af Tølløse den gang. Tilhørerne fik genopfrisket gamle minder om de mange personligheder i byen og de forskellige lærere på skolen, som hver på sin vis var med til at præge kulturlivet i Tølløse i mange år. Og navnlig hr. Neerup, også kaldet ’Neefar’ og hans kone, Ellen Neerup, som lavede en stor mosaik til hovedindgangen på det nye – nu nedlagte – Tølløse Rådhus. (Hvor er den mosaik blevet af, og kan vi så få den anbragt igen et pænt og synligt sted!) Nok er Christian Schnettler ikke født i Tølløse - han var en knægt på 10 år, da familien flyttede til byen -, men han tilbragte otte vigtige år af sin ungdom i stationsbyen i den tid, hvor Tølløse var lille, men hvor der virkelig var gang i byen og den første udstykning ved Vestergade og nu Østergade blev påbegyndt. Der var et blomstrende kulturliv, et bredt udvalg af forretninger, og der var håndværkere af alle slags. Det blev en hyggelig fælles rejse tilbage til en tid, som flere af os endnu klart kan huske – den gang der var diskenspringere hos Svendsen, Boesen leverede gardiner, Lundov solgte tasker, papir og bøger og havde et avisbud, og eleverne fra TMR gik i skoleuniform, købte slik hos Kaffe-Karen, var De’s med deres lærere og nejede for frk. Hoyer også flere år efter de havde forladt skolen. referent Marina Wijngaard 7 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Øen i midten Referat fra turen til Sprogø den 28. september Det er ikke let at få lov til at besøge Sprov eller Sprogø, som det hedder nu. Kun én bus om ugen kan få adgang til øen, som er totalfredet – natur og bygninger. Øen ejes af staten og forvaltes af Sund & Bælt og overvåges på alle led. Adgang til øen er underkastet mange restriktioner. Skulle man få lyst til at lægge til i den lille havn, så tager det 7 minutter og så står der en mand med et bødeforlæg og bøden er stor. Forberedelserne tog halvandet år, men så lykkedes det Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen at få arrangeret en grupperundvisning og 48 medlemmer fik en fantastisk oplevelse. Først et besøg på Gamle Sprogø med fyret og pigehjemmets bygninger. Der er ingen adgang til selve bygningerne, som bruges af Sund & Bælt til forskellige formål. Der har altid boet mennesker på Sprogø. De ældste fund går tilbage til jægerstenalderen. De tidligste bønder bosatte sig ca. 4000 f. kr. Øen har altid spillet en central rolle. Adam af Bremen nævner det som ’en røverkule og en rædsel for forbifarende’. Kong Frederik II befalede i 1572, at der skulle bygges et hus for nødstedte rejsende på øen. Omkring 1520 under Christian II flyttede to hollandske familier til Sprogø, hvor de drev landbrug i ca. 120 år. I 1801 blev der installeret den første optiske telegraf, som sikrede forbindelsen mellem landsdelene. Øen gik over til Posttjenesten og der blev bygget det første fyr. Sprogø har flere gange været besat af Danmarks fjender. Englænderne brændte det af i 1811, da de forlod det. Fyrtårnet blev bygget i 1868 ovenpå grundvolden af den borg, som Valdemar den Store havde opført i 1170. En del af kampestensmuren er endnu synlig. Fyrtårnet blev restaureret i halvfemserne og det står utroligt smukt. Det blev taget ud af drift i 1980, men det lyser fortsat om natten og med den rigtige frekvens. Også pigehjemmets bygninger, som blev opført i 1923 er i fin stand. Christian Keller, som var overlæge ved De Kellerske Anstalter, oprettede i 1923 internatet på Sprogø for ’seksuelt løsagtige åndssvage kvinder’. Han definerede ’pigerne’ som ’den klasse af let åndssvage kvinder, hvis erotik frembyder en væsentlig fare i det frie samfund for udbredelse af kønssygdomme’. Formålet var at give ’pigerne’ en uddannelse, så de med tiden kunne klare sig selv. De blev uddannet indenfor landbrug, husholdning og syning, og vævestuen på Sprogø leverede første kvalitet lærred. Der er i de senere år sat spørgsmålstegn ved det berettigede i diagnoserne og den behandling, som pigerne fik. Det skal dog ses i lyset af den tidsånd, der herskede den gang. Hvis ikke en ´uartig’ eller udviklingshæmmet pige havde et godt netværk, var der kun sognet tilbage. Pigehjemmet på Sprogø blev lukket i 1961 og derefter blev bygningerne anvendt til feriekoloni. En smuk efterårsdag er det for os nu svært at forstå, hvor isoleret disse pigers liv har været, men tænk på dem, når man kører over øen i tæt tåge og regn og rusk! Midt på øen står ’Midtvejsvarden’, en rygeovn lignende samling gule Flensborgsten fra slutningen af 1800tallet, som angiver midtvejspunktet mellem Fyn og Sjælland med kun få centimeters unøjagtighed. Pigerne på Sprogø (foto Dansk Forsorgshistorisk Museum) 8 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Anden del af besøget var viet selve broerne og tunnelen. Guiden beskrev detaljeret processen forud for anlægslovens vedtagelse og gav en del tekniske oplysninger, herunder også trafikstatistikkerne. Storebælt forbindelsen er en stor succes. Man er nu op på 30.000 biler og 23.000 togpassagerer i døgnet! Broerne er et fantastisk bygningsværk. At se dem nedefra og se hen mod Fyn langs med bropillerne er en særlig oplevelse. Himlen ses som en lysende sprække mellem de to broer. I den sprække og båret af skinner på siden af broerne kører en vedligeholdelsesvogn frem og tilbage. Den har sin egen kæmpegarage. Broerne hviler på teflonskiver, så elementerne kan glide frem og tilbage i trit med at de udvider sig eller trækker sig sammen (op til 60 cm). De bump man hører, når man kører over broen, angiver de steder, hvor der er det fornødne spillerum mellem betonelementerne (dilatationsfugerne). Ingen, som har set broerne nedefra, vil herefter kunne køre over sådan et bump uden at tænke på det store ingeniørarbejde, der skulle til for at konstruere den. Naturen: Der er 18 km vej på den nye del af øen, og man kan køre helt hen til togtunnellens begyndelse. Skarverne har indtaget øen, uden dog at være et problem, og de står og tørrer vingerne på de store granitblokke, som beskytter øen. To busser om ugen synes ikke at genere fuglene, men de letter for en ordens skyld. Der er lavet et snedigt hegn, som skal holde den invasive grønne frø væk fra den gamle del af øen, som er forbeholdt den grønbrogede tudse. Den smukke grønbrogede tudse med ’personnummer’ (foto Magnus Wahlberg) Tudserne tælles med jævne mellemrum og er udstyret med en chip, så man kan følge deres gang på øen. De har nu indtaget nogle af de nye store vandhuller på den nye del af øen og generelt set vokser bestanden. Hvordan de så har passeret hegnet er stadigvæk en gåde. Naturplejen er overladt græssende køer og får. Beplantningen på den nye del af øen er valgt for at tilgodese fuglelivet, og flere buske stod nu allerede i smukke høstfarver og med mange bær. Herefter sagde vi farvel til vores ekstremt dygtige guide, Karin Hansen, som havde gjort besøget til en stor oplevelse, og vi kørte ad den gamle hovedvej tilbage mod Sorø og derefter til Teestedet, hvor der blev spist frokost. Efter frokosten kørte bussen rundt om Tystrup-Bavelse søen, hvor vi kunne nyde det smukke landskab. Undervejs i bussen fortalte Svend Åge Jørgensen om de forskellige seværdigheder. Det var en ekstremt dejlig tur! 9 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Det store Theselskab på Holbæk Museum søndag den 1. september 2013. Museets fejrede sit 103 års fødselsdag med mange festlige indslag. Susan Jeppesen og Sigrid Jørgensen repræsenterede foreningen ved et bord, hvor de skænkede ” Sommernats frugt te ” og serverede to slags hjemmebagt snacks/knækbrød med salt/sukker og kanel, samt daim kage.. Specielt knækbrødene gik som ” varmt brød ” De fik også solgt nogle lokalhistoriske hæfter. Desværre viste vejret sig ikke fra sin pæne side, fra ca. kl. 13.00 – 13.30 styrtede regnen ned, det blæste og deltagere og borde blev mere eller mindre våde. Heldigvis klarede det senere op – dog måtte WOODS Showdans aflyses, hvorimod Holbæk Byorkester kunne slutte dagen af i tørvejr. Besøgstallet lå 10 – 15 % under sidste år, der var dog rekord deltagelse af foreninger. Trods alt flot! Vejret taget i betragtning. Referent Svend Åge K. Jørgensen 10 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Foreningens 30 års jubilæum i Tølløse Hallens Selskabslokaler den 18. august 41 medlemmer deltog i festen i form af en flot brunch. Før festlighederne kunne begynde deltog medlemmer i den flagindvielse som Tølløse Hallen og Tølløse Gymnastikforening foretog kl. 09.50. Flagindvielsen skyldtes en henvendelse til Danmarks Samfundet fra Henny Fredslund på gymnastikforeningens vegne, hvilket resulterede i donationen af et flag, som blev hejst på flagstangen ved hallen, lille Ida på 6 år hjalp til, hvorefter de forsamlede sang ” Der er ingenting, der maner som et flag, der går til top ” Kl. 10.00 bød formanden Sv. Åge K. Jørgensen velkommen og fortalte om dagens planlagte forløb. Preben Lousdal havde forfattet 1. sang, de 2 andre sange var fra sangbogen, hvoraf den 1. blev sunget inden formanden gav ordet til direktøren for Museum Vestsjælland Eskil Vagn Olsen, der holdt en flot festtale, han havde undersøgt hvad Holbæk Museum havde i gemmerne med relation til Tølløse – og det var ikke så lidt. F.eks. keramik fra kunstneren Gunni Nordstrøm, papirer fra en nedlagt afholdsforening! forskellige by horn, en del omhandlende Tølløse Slot, Bukkerup Landsbymuseum, effekter fra 2’ verdenskrig, en sjælden dukke forestillende en dreng, Karens Kaffemølle, fødevarer industrien i Tølløse Midtby m.m., han havde også fulgt med i kampen for at redde remisen i Tølløse. Til slut takkede Eskil for foreningens mangeårige deltagelse i det Store The selskab på Holbæk Museum og ønskede foreningen mange livskraftige år fremover samtidig med, at han overrakte formanden et hæfte med titlen ”Knabstrupperens 200 års jubilæum”. Sang nr. 2 blev sunget hvorefter formanden fortalte om foreningen d.d.. samt de kommende arrangementer i resten af 2013 og i 2014 indtil oktober måned. Sang nr. 3 blev sunget hvorefter HOM’s Salonorkester ankom og begyndte at stille musikinstrumenter og højtalere op. Kl. 12.00 spillede salonorkestret op inkl. fællessang, men også med orkestrets solist, gode gamle danske og europæiske melodier ”personligt syntes jeg temaet fra den 3’ mand – filmen med Orson Welles var dagens højdepunkt” efter 3 kvarter en lille pause før Salonorkestret fortsatte til kl. 13.45 afsluttende med et ekstra nr., orkestret er i den grad god underholdning for et modent publikum og alle fik gentagne gange rørt sangstemmerne. Den festlige dag med god mad og drikke sluttede kl. 14.00 med at synge den 1. sang igen, den har alt i teksten til at blive foreningens slagsang fremover – en stor tak til Preben Lousdal. Også en tak til Christian Nielsen Ældresagen for en flot gave, som givet vis vil gøre lykke hos medlemmerne i en af pauserne på næste bustur! Referent Svend Åge K. Jørgensen 11 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Referat fra foreningens travetur i Kongsøre Skov lørdag den 8. juni. Alle deltagerne i traveturen kørte over Siddinge Dæmningen fra 1847 (første etablering – endelig færdig i slutningen af 1800-tallet). 10 personer i alt startede efter en morgenbitter traveturen med udgangspunkt fra ”Barkladen” bygget i midten af 1800-tallet. Fra barken udvandt man syre til garvning af skind. Barken blev høstet om foråret, når egebladene var så store som muse ører. Navnet Kongsøre forbindes med sagnkongen Kong Øre. Sagnet fortæller, at Kong Øre blev dræbt ved Kalundborg og begravet i Kongsøre Skov. Kongsøre Skov er en del af det gamle krongods under Gelstrup gård i Odsherred. Kongsøre Skov blev udtaget af landbrugsdrift og ind fredet (indhegnet) i 1778-79. Bøndernes kreaturgræsning og skovhugst ophørte. En jordvold var det oprindelige hegn om skoven. I 1807 forpligtede skovens naboer sig til at opføre et stendige omkring skoven, men i alt blev jordvolden indtil 1859 kun erstattet med ca. 1500m stendiger, hvilket er det man ser i dag. Efter at have travet et par km og kommet forbi et stort militærdepot nedgravet i skovbunden, nåede deltagerne til Kongsøre Marinestation (tidligere torpedostation) hvor de danske frømænd har base og bliver uddannet. 1 km længere fremme et lille ophold ved ”Tingstedet” som er en langdysse fra yngre stenalder, ca. 3.500 f.kr. Lige nord for tingstedet var der i gamle dage udskibningssted for brænde og træstammer, da skibstransport var den billigste transportform, og man her kunne køre med hestetrukne vogne ned til/på stranden. Frokosten blev indtaget ved en bænk/bord på stranden ved ”Sandskredet.” Sognets beboere havde indtil 1971 tilladelse til at tage sand og grus fra stranden nord for Sandskredet og tang fra hele den u bevoksede strandbred ud for skoven. Sandet blev brugt til strøelse i staldene og indtil sidst i 1940’erne, benyttede man tang til mønning af stråtage. Efter frokosten, som blev indtaget i strålende vejr, gik traveturen til Kong Øres Grav. Ifølge sagnet blev Kong Øre begravet med en guldkæde så lang, at den nåede fra graven til en høj i Stokkebjerg Skov. Trods ihærdig grav er guldkæden (så vidt vides) aldrig fundet. Deltagerne passerede ganske tæt på et stort rålam, som længe stod roligt og betragtede de vandrende. Turen gik også igennem de ”højryggede agre.” Kongsøre Skov har været befolket siden oldtiden, og området har engang været opdyrket, man ser tydeligt rester af ”højryggede agre” som forbedrede markens dræning. Dyrkningen ophørte da skoven blev ind fredet. Traveturen sluttede ved ”Prinsehøje” som er to gravhøje fra yngre stenalder. Frederik VII lod højene udgrave, da han var kronprins - deraf navnet. Dækstenen på den største høj forsøgte man uden held at slæbe bort ved brug af heste, men måtte opgive. I dækstenen findes 19 skåltegn, dvs. små fordybninger, som formentlig er lavet til et kultisk formål. En snæver gang fører ind i dyssekammeret. Der er i alt mere end 50 dysser og gravhøje i skoven. Se flere billeder på Gallerie siden Referent Svend Åge K. Jørgensen 12 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Referat fra foreningens miniudflugt til Sorø torsdag aften den 2. maj 2013. Besøget var opdelt i en byvandring efterfulgt af chartret bådsejlads på Sorø Sø med skibet Lille Claus. Tidligere chef for Sorø Amts Museum og nuværende formand for Sorø Bevaringsforening Helge Torm var guide ved en byvandring på godt 1 time med start på Sorø Torv. Sorø er en ung by, anlagt i 1620’erne som en ”service by” til det nyoprettede Akademi, som gennem tiderne har præget byen. Sorø lå oprindelig på en ø, idet de omgivende søer alle var forbundne med hinanden. Her lå siden 1161 et cistercienserkloster, som til trods for reformationen fortsatte til 1580. Få år senere oprettede Fr. d. II en skole i bygningerne hvoraf ½ delen af eleverne skulle være adelige. I 1623 oprettede Chr. d. IV et ”ridderligt” akademi ” inden for de gamle at klostermure.” Undervisningspersonale m.v. blev efter kongelig befaling bosat i ny opførte boliger uden for Klosterporten, noget byen, den dag i dag, bærer præg af. På torvet står der en statue af Fr. d. VII (uægte bronze - bronzemalet zink/ restaureret 2008/2009) opsat på foranledning af partiet højre i 1877, her i den provisoriske regeringsleder Jacob Brønnum Scavenius Estrups fødeby. Estrup regerede uden flertal i Folketinget fra 1875 – 1894. Helge Torm mente, at en statue af byens ”grundlægger” Chr. d. IV vil være mere relevant at have stående på torvet (gerne i ægte bronze!). Torvet er omkranset af historiske bygninger. Det ny restaurerede rådhus fra 1880 – 81, Scavenius Stiftelse og Regensen (begge fra sidst i 1600 – tallet og fredede). Byvandringen gik fra torvet til følgende bygninger m.v. i rækkefølge: 1. De Unge Herres Gård, bygget af Chr. D. IV i bindingsværk, men gadefacaden skalmuret fra Baroktiden, nu kommunebibliotek. 2. I højre side af biblioteksgården så vi den flotte tilbygning fra 2011 til kunstmuseet, der holdt til i en bygning fra 1832. 3. Den nye tilbygning med udbredt brug af teglmateriale er flot passet ind med respekt for historien og de historiske omgivelser. 13 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 4. Chr. d. IV gamle kro i bindingsværk, som nu er bymuseum. 5. Klosterporten fra ca. år 1200 er Danmarks ældste beboede hus. I en sidebygning findes den såkaldte Saxos celle, her skrev Saxo sin Danmarks Krønike for biskop Absalon. 6. Den berømte fuchsiahave, som ikke har det så godt mere, tyveri og manglende midler til pasning af haven, har resulteret i en vis udtynding af plantebestanden. 7. Statuen af Johan Ludvig Holberg inkl. 2 museer (ægte bronze). Holberg testamenterede sit jordiske gods til Sorø Akademi, fordi han aldrig blev gift og ingen arvinger havde. 8. Sorøs første villa (1859), nu ministerbolig (undervisningsministeren) og almindelig bolig. 9. Den Palæagtige amtsgård fra 1903. I dag museum, kontorer og boliger. 10. Søgade 7 hvor Fr. d. VI’s elskerinde (maitresse) ” Fru Dannemand ” tidligere Bente Rafsted havde taget ophold, da hun var blevet gravid med en svensk greve under kongens lange ophold i Wien ved Wienerkongressen 1814/15. I Wien tog kongen selv for sig af retterne, bl.a. et forhold til en kvinde ”Caroline Seufert” som den danske Stat ”dyrt” måtte underholde med en høj pension indtil hendes død langt senere i 1873. 11. Byvandringen sluttede ved Søgade nr. 9 hvor førnævnte Estrup var født. Mange deltagere beklagede, at vi kun havde en god time sammen med Helge Torm, som med sin store viden og humoristiske udlægning af Sorøs historie virkelig tog kegler. Afslutningsvis havde foreningen chartret båden Lille Claus for en times sejlads indtil skumringen/solnedgangen - i fantastisk godt vejr. Medbragt mad, vin, øl og vand gav en god stemning, 3 sange kreeret af Kirsten, Vivian og Preben blev sunget for fuld udblæsning på Sorø Sø, imedens styrmændene Gustav og Bent sørgede for sikker sejlads, indtil vi ved 20.45 tiden lagde til kaj. Referent: Svend Åge K. Jørgensen 14 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Referat fra besøg Aastrup Kloster: Mandag aften d. 22. april besøgte 30 prs. fra Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen Aastrup Kloster/Gods. P.g.a. stiftsforvalter Otto Christian Gruners død d. 9. april, efter kort tids sygdom, blev det formanden for Det grevelige Dannemandske Stift Aastrup Gods, Henrik Wedell-Wedelsborg og frue Birgitte W.W., som viste rundt, inde og ude, afsluttende med et mindre traktement på den russisk inspirerede træ veranda, samt i havestuen og spisestuen, imens værtsparret besvarede spørgsmål om klostret, som i år fejrer 400 års jubilæum. Rigsråd Enevold Thygesen Kruse, som ved giftemål med Else Jørgens datter Marsvin fik adkomst til Aastrup, opførte den østre hovedfløj i 1613. Så mon ikke der bliver et par ekstra nr., når den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller på Aastrup d. 20. juni. Slutteligt takkede Fm Svend Åge Henrik W. W. og frue, fordi de havde stillet sig til rådighed i en presset situation i stedet for afdøde Otto C. Gruner. Mange aftaler med Otto C. Gruner har man aflyst, dog mente man Lokalhistorisk Forening indtager en særstilling i lokalområdet, derfor var det magtpåliggende for Henrik W. W. at stille sig til rådighed som guide. Sv. Åge overrakte Henrik W. W. foreningens sidste medlemsfolder, som har en interessant omtale af en oldfrue på Aastrup. Først i 1890’ besøgte en dreng på 5-7 år, søn af Tølløse Slots herskabsgartner oldfruen ” faderens tante Augusta” Drengens syntes Aastrup var dyster at se på, når han var gået dertil af Hovstien, og der verserede utallige spøgelseshistorier om stedet. Henrik W. W. tog med tak imod folderen, som ville blive anbragt i slottes arkiv. Nb! Foreningen var vært ved det lille traktement, som også Aastrup bidrog til med lidt mundgodt! En mere detaljeret gennemgang/oplysninger om Aastrup Kloster inde og ude kan ses i referatet fra foreningens 1’besøg på Aastrup d. 8. maj 2012 på foreningens hjemmeside under ”Det skete 2012” se også ”Gallerie” for flere billeder. 15 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Formand Svend Åge K. Jørgensens referat fra Dansk Lokalhistorisk Forenings årsmøde Dalum Landbrugsskole d. 12.-13.-14. april 2013. Årsmødet indledtes med fællessang i den historiske ”Høresalen” Efterfølgende bød formanden for DLF Aase Windeballe velkommen og kursusleder Helge Torm fortalte om årsmødets påtænkte afvikling i henhold til det udsendte program. De folkelige kræfter i foreningslivet omkring år 1900: 1’ foredrag samme aften v/professor Ove Korsgaard, Aarhus Universitet: 1800 tallet og de nye folkelige initiativer, den øgede nationalfølelse og det spirende demokrati: Fra 1736 til den første egentlige danske skolelov i 1814, var Luthers lille katekismus grundlaget for den almen indlæring i det daværende ”store” Danmark, som ud over DK også omfattede Grønland, Island, Færøerne, Norge og Slesvig Holsten. Denne katekismus gav sammenhængskraften i det store rige. At kunne sin katekismus være afgørende for, om man bestod konfirmationen som 14 årig, hvis ikke bestået var det tilladt at gå om til det 19’ år, hvis stadig ikke bestået, ventede fortabelse af borgerrettigheder og tugthus i værste fald landsforvisning. I 1700 tallet var det meget vigtigt man på afstand på gade/vej tydeligt på gangarten kunne se, hvilken samfundsklasse man tilhørte. Underklassen gik normalt langsomt, småhaltende, hængende skuldre, sænket hoved med blikket ned mod fødderne. Overklassen blev skam uddannet (bla. på Sorø Akademi) i hvordan man skilte sig ud fra de lavere klasser på gangarten ved at gå rask af sted med hovedet højt hævet samt flotte sving med armene frem og tilbage, en gangart underklassen ikke kunne drømme om at efterligne. Lørdag d. 13/4: Bustur til Midtfyn med gymnasielærer/historiker Henrik Hvid Dalnæs som guide: Første besøg Ryslinge Højskole: På marken ude foran højskolen startede Kresten Kold verdenshistoriens 2’ højskole i 1851 (Rødding 1844), men to år efter flyttede han til Dalby ved Kerteminde og startede verdens første friskole. I 1866 blev skolen genåbnet af sognepræst Johannes Clausen, der tilhørte Indre Mission. Omkring år 1900 blev skolen endelig en Grundtvig – Koldsk folkehøjskole og en af landets førende. Ikke langt fra højskolen står der en mindesten/ monument for Frederik VII og treårskrigen 1848-50. Enten er stenen for lille eller jord højen for stor ”helheden harmonerer ikke!” Turen gik videre til Ryslinge Frimenighedskirke, grundlagt i 1865 og dermed Danmarks ældste fri menighed. Muligheden for frimenigheder opstod ved loven om sognebåndets opløsning i 1855, så borgere i landets forskellige sogne frit kunne etablere sig i valg/frimenigheder. 16 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Næste besøg var Forsamlingshuset i Ryslinge, huset er brugt som model for senere forsamlingshuse i Danmark. Opført som friskole i 1858, fra 1871 brugt af skytteforeningerne som øvelseshus i militære færdigheder, med skydebane, fægtning og eksercits, men også svensk eller tysk inspireret gymnastikundersvisning. Skytteforeningerne fik særdeles stor udbredelse i DKefter krigen i 1864 og skabte mange politiske dønninger mellem Højre og Venstre (en form for hjemmeværn). Der opstod med udgangspunkt fra Aarhus også en riffelbevægelse, som var mere militant. Efter attentatet på Estrup i 1885 forsøgte den provisoriske regering at stække skytteforeningerne, men uden det store held. Landsbyen Trunderup sidste stop før Odense: Her står et monument til minde for Kaptajn Edward Nielsen 1824 – 1899, De Danske Skytteforeningers ivrigste forkæmper. Eftermiddag 1’ foredrag v/arkivleder Jacob Bang Jensen: ”Nye udfordringer i den digitale verden”: Foredragsholderen beskrev tidligere tiders indsamlingsmetoder og indsamling af digitalt materiale opbevaring/formidling. Arkivkældre har det bedst med en luftfugtighed på 40 %. 2’ foredrag v/lektor, ph.d. Sidsel Eriksen, Saxo – Instituttet, Københavns Universitet: ”Stationsbyens samfund – studiet af sociale og folkelige bevægelser i en stationsby” En stationsby opstod mange steder på en bar mark (f.eks. Tølløse). Hvilke foreninger, bevægelser og omkringliggende landbosamfund bestemte stationsbyens udvikling fra etableringen til i dag. Hvordan er dagens foreningsliv organiseret i forhold til tidligere tider? Foredraget tog sit udgangspunk i Grindsteds udvikling som stationsby. Sent eftermiddag generalforsamling i DLF. Beretning ved Formanden Aase Windeballe ” et stabilt og roligt år ” DLF’s bestyrelse holder sine møder i ”Historiens Hus Odense” 141 lokalforeninger er medlemmer af DLF, små 20 % var repræsenteret ved årsmødet - med fra 1 til 4 medlemmer. Økonomi: Statens tilskud til DLF blev fra 2012 nedsat med knapt 8 %. Årsregnskabet for 2012 viste et overskud på 28.267 kr. Valg til bestyrelsen: Kasserer Mogens Bjerggaard gik ud af bestyrelsen. Nyt bestyrelsesmedlem (og ved konstituering efterfølgende) og kasserer Verner Hansen Skanderborg. Øvrige valg genvalg. Aften: Festmiddag: Aften: Foredrag v/Helge Torm, Formand Historisk Forening for Midt – og Sydvestsjælland. ”Gamle dages foreningsliv i ”Lidenlund”. Med Sorø som udsøgt eksempel belyste Helge Torm opkomsten af mere eller mindre folkelige foreninger i skyggen af en meget konservativ institution ”Sorø Akademi”- hvilken grad af samspil – eller modsætning – var der mellem åndens folk og håndens folk her i Jacob Brønnum Scavenius Estrups fødeby (1825 – 1913). Senere samme aften ”nattesæde” ”Ostebord/rødvin m.m.” 17 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Søndag 1’ foredrag v/professor Harry Haue, Syddansk Universitet. ”Folkelige bevægelser i DK 1830 – 1930 – frigørelse og disciplinering” Efter landboreformerne og stavnsbåndets ophævelse i 1888 udskiftes gårdene., det tætte fællesskab i de tæt liggende bøndergårde/huse ophører. Bønderne søger fællesskab i nye foreninger, men der opstår en øget tilknytning til kirken/præsten. Nogle var så troende, at de meldte sig ud af brandkassen, brændte gården var det guds vilje. I Jylland sørgede den store tilslutning til Indre Mission for, at det 3’bud blev overholdt ”ikke arbejde på en søndag.” De fleste mejerier i Jylland havde lukke om søndagen. På Fyn og Sjælland lukkede stort set ingen mejerier om søndagen. I stærke indre missionske kredse kommer man hviledagen i hu – også i høsten. En søndagstur på en god høstdag viste tydeligt, hvem der var troende, og hvem der ikke var troende. 2’ foredrag v/dr.phil. Erik Helmer Petersen, tidl. universitetslektor og formand for DLF: ”Foreningsbevægelsens lokalhistorie, set i rigshistorisk perspektiv” Er foreningsarbejdet en arbejdsform hvor landssammenslutninger og lokale foreninger har samme målsætning og arbejdsform, skal foreningsarbejdet opfattes som en form for nærdemokrati?: I begyndelsen af 1800 tallet betragtede de højere klasser i samfundet almindelige mennesker/bønder som den åndsforladte masse. Selv Grundtvig mente indtil 1830’erne, bønder kun skulle have den indlæring og information, som gjorde dem i stand til at drive deres gårde. Erik Helmer fortalte også om fattigvæsnet ”loven af 1803” hvor fattiglemmer var uden borgerlige rettigheder indtil 1913. Slutteligt gav Erik Helmer en update på projekt 1’verdenskrig som flere medlemsforeninger arbejder med, samt tanker vedr. et kommende projekt om foreningsdannelserne i Danmark, historisk! lokalt/nationalt 18 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Referat fra møde i Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen den 11. april 2013. Godt 60 personer var mødt frem i Aktivitetshuset Tølløse for at høre museumsleder Eskil Vagn Olsens foredrag ”Da spaniolerne kom.” Englænderne havde i 1807 bombet København og var sejlet bort med den danske flåde, for at sikre, at den ikke skulle blive sat ind på fransk side i Napoleonskrigen. På grund af englændernes adfærd havde den danske kronprins, den senere Frederik VI, den 16. august 1807 erklæret England krig og havde henvendt sig til Napoleon om bistand. Et ekspeditionskorps på 28.000 mand, anført af marskal Bernadotte, ankom først i marts 1808. Halvdelen af de 28.000 var spanier, resten franskmænd, og mindre kontingenter fra Belgien og Holland. Det første offer blev den sindssyge Kong Christian VII. Han befandt sig i Rendsburg og fik et hjerteslag og døde ved synet af de vildtudseende spanske tropper. Spaniolerne ankom med et stort følge af oppassere, præster, kokkepiger og nogle få særligt udvalgte hustruer og børn af spanske officerer. Indkvarteringen skete i forskellige danske provinsbyer, hvor soldaterne flyttede ind hos danske værter, som alt efter deres økonomiske formåen og erhverv måtte give husly fra få til op til en snes soldater. Der var fra den danske hærs side fastsat nøje regler for rationer både til officerer, menige og de mange heste. Det blev et kulturmøde som aldrig før i Danmarks historie. Militærmusik i byernes gader, katolske messer (også i danske kirker) med røgelse og kulørte ritualer, det spanske køkken med snegle og frøer i sauce af olie, eddike og løg, samt til tider stegte fugle og katte. Og så lærte spanierne os, at man kan rulle tobak i papir – og kaste de glødende rester af papircigarer og cigaretter fra sig på gaden. Man tilskriver branden på Koldinghus en spansk cigarstump. Spaniolerne var vellidt hos deres danske værtsfolk, nok fordi de trods sprogforskelle kom i god kontakt med jævne folk, og fordi de optrådte anstændigt. Til trods for spaniernes egen særprægede mad, spiste de også, hvad dansker serverede for dem, bla. øllebrød, en ret som f.eks. de franske soldater absolut ikke kunne få ned. Mange danske piger faldt for de flotte soldater med mange fadderskaber til følge. I adskillige danske familier går snakken om den hede spanske sæd, der blev plantet i danske piger i byerne og på landet: Brune øjne, krøllet hår eller et heftigt temperament gør, at man i visse danske familier 19 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 stadigvæk henviser til den stolte arv efter fyrige spanske soldater, men i virkeligheden har det vist sig svært at få konkrete beviser f.eks. i kirkebøgerne. I maj måned 1808 startede et stort folkeligt oprør i Madrid mod Napoleons styrker, som var rykket ind i Spanien, hvor Joseph Bonaparte var indsat som konge. Oprøret bredte sig til mange spanske provinser og rygtet nåede ved stor hjælp fra englænderne til de spanske tropper i Danmark, hvor den spanske øverstkommanderende, general markis de La Romana den 22. august 1808 lod 9000 spanske tropper indskibe på engelske transportskibe og sejle til Spanien, hvor de blev indsat mod Napoleon. Det lykkedes kun spanierne vest for Storebælt at undslippe. De spanske tropper på Sjælland, der hovedsageligt var placeret indenfor trekanten Roskilde/Ringsted/Holbæk, blev efter nogen tumult afvæbnet og interneret og af Napoleon indsat ved fronten i Rusland. Den franske øverstkommanderende i Danmark, Jean Baptiste Bernadotte forlod senere fransk tjeneste og lod sig udnævne til kronprins i Sverige og han blev senere i 1818 konge under navnet Karl XIV Johan, stamfader til den svenske kongeslægt. De store tabere på Napoleonskrigenes skandinaviske front blev dels den franske kejser, der måtte se sin gamle general Bernadotte gå over til en fjende - Sverige, og ikke mindst den danske konge, som måtte aflevere flåden til englænderne, og opleve Danmark gå bankerot i 1813 samt ikke mindst under forhandlingerne i Wien i 1814 mistede Norge til Sverige. En af de positive arv for Danmark var Knabstrupperne. Disse flotte heste er resultatet af målrettet avl. En efterladt spansk hoppe, som stod hos slagter Flæbe i Holbæk blev stammor for denne hesterace, som fejrer sin 200-års dag i august. Efter pausen besvarede Eskil Vagn Olsen flere spørgsmål fra salen og derefter berettede han om Museum Vestsjælland, sammenslutningen af 5 museer i Vestsjælland fra årsskiftet, som han for øjeblikket er konstitueret direktør for. Den nye organisation har 65 fastansatte, ca. 200 frivillige og 9 bemandede udstillinger, 2600 medlemmer af museumsforeningerne og et opland på 300.000 borgere. Samlet vil den nye organisation give nogle spændende faglige miljøer, mulighed for at de ansatte i større udstrækning kan specialisere sig med en bedre udnyttelse af de forhåndenværende ressourcer og få en udfordrende arbejdsplads. Referent Svend Åge Kejlskov Jørgensen 20 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Referat fra Foreningens generalforsamling d. 14. marts 2013. 65 medlemmer var mødt frem i Aktivitetshuset Tølløse til Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnens generalforsamling torsdag aften. For 11’ år i træk blev Niels Jensen Skimmede valgt til dirigent. Formanden Svend Åge Kejlskov Jørgensen aflagde beretning for 2012. Foreningen nyder stadigvæk stor opbakning med en lille fremgang i medlemstallet til 313. Tallene afspejler ikke det store antal nye medlemmer, der er tilgået foreningen i årets løb, fordi afgangen af medlemmer desværre er præget af mange dødsfald, som selvfølgelig er naturlig nok med den relative høje gennemsnitsalder som foreningens medlemmer har. Foreningen har i årets løb justeret sin web-adresse idet /historie er fjernet, så den nu er www.tollose.dk Midt på året blev der udgivet en ny folder om foreningen. Formanden konstaterede, at der havde været stort fremmøde til foreningens foredragsaftener med et gennemsnit på over 75 personer. Ud over foredragsaftnerne; besøg på Aastrup Kloster, som var massivt overtegnet, hvorfor der i 2013 vil blive arrangeret et nyt besøg, så i alt 50 – 60 personer får lejlighed til at besøge det historiske sted. Årets travetur gik til Suserup Skoven og Tamosen ved Tystrup Sø. Foreningen var repræsenteret ved Foreningernes Dag 2012 med en stand. 2 af foreningens damer repræsenterede foreningen ved det store The selskab på Holbæk Museum, og årets busudflugt gik til Politihistorisk Museum i København efterfulgt af en bustur Amager rundt ved en særdeles lokalkendt guide. Foreningen udsender 2 medlemsblade om året samt en nytårsfolder. Nyt er, at beskrivelser af tidligere aktiviteter udgår for at gøre plads til de mange historiske artikler, som der er stor interesse for, tidligere arrangementer vil kunne ses på foreningens hjemmeside. Tølløse Lokalarkiv under ledelse af Inge-Lis Madsen har haft et travlt år med et utal af henvendelser og besøg. Arkivet deltog i Arkivernes Dag hvor 100 prs. mødte frem for at se udstillingen ”Soldater på Tølløse – egnen” Inge-Lis Madsen har på eget initiativ udgivet bogen ”Besættelsestiden på Tølløse – egnen” Formanden fortalte også om det uformelle kontaktforum, som findes mellem de lokalhistoriske foreninger i Holbæk Kommune og om sin deltagelse Dansk Lokalhistorisk Forenings årsmøde. Foreningen har været i dialog med byplanlæggerne i Holbæk Kommune vedr. Kommuneplan 20132025, foreningen havde indsendt fyldige kommentarer til planens kulturhistoriske afsnit, her specielt i anledning af, at Tølløse er udpeget til B – by (vækst by). Kommunens planlæggere har lovet at inddrage foreningen generelt i planlægningen/beskyttelsen af kulturarven i byen og det åbne land i foreningens dækningsområde. I beretningen omtalt formanden også den påtænkte fest i forbindelse med foreningens 30 års jubilæum den 18. august 2013. Desværre mistede foreningen det § 18 tilskud som foreningen havde fået tidligere, hvilket havde afstedkommet en kraftig forhøjelse af kontingentet fra 2013. Slutteligt takkede formanden de medlemmer, som havde ydet en særlig indsats i årets løb. 21 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Kasserer Erik Lausen aflagde et pænt regnskab, som viste et overskud på 4206 kr. specielt fremkommet ved den massive deltagelse i foreningens arrangementer. Under valg til bestyrelsen, her stoppede Henrik Schmidt Stenlille, nyvalgt blev Kirsten Lousdal Ugerløse, midlertidig bestyrelsesmedlem Grethe Preisler Tølløse blev valgt for 1 år, ny suppleant blev Vivian Phil Tølløse. Revisor Jørgen Nilsen Ugerløse stoppede, i stedet blev Henrik Schmidt Stenlille valgt. Øvrige valg var genvalg. Efter generalforsamlingen var der lokalhistorisk holdquiz ved arkivar IngeLis Madsen. 30 lokalhistoriske spørgsmål om perioden fra 1818 til 1997. et hold havde 26 rigtige svar – belønningen en fl rødvin til hver. M.v.h. Svend Åge Kejlskov Jørgensen/ formand LFFTE. Foredrag torsdag d. 14. februar. 65 personer var mødt frem i Aktivitetshuset Tølløse for at høre tidligere journalist ved Folkebladet Ib Bermann Schmidts foredrag over emnet ”Kæft, trit, oprør og retningsskift”. Udgangspunktet var Ibs eget liv og virke fra hans fødsel i Hjørring i 1944 til nu. Ib fik i 2008 konstateret arytmisk hjertepuls, noget han muligvis har levet med det meste af sit liv og som kunne være grunden til hans måde at leve og betragte tilværelsen på. Hans far var musiker, der i en periode fra 1930 – 1941 spillede et utal af steder i Storkøbenhavn. Faderen befandt sig i begyndelsen af krigen i Hjørring sammen med en ven i en mængde sne – 2 piger kom gående – vennerne blev enige om at kaste snebolde efter pigerne, og den som de ramte, skulle de hver især kontakte. Det resulterede i et ægteskab og bosættelse i Hjørring. Ib var enebarn i en gade, hvor de øvrige familier i snit bestod af 8-10 børn, hvilket ikke var særligt morsomt, for Ib følte sig lidt udenfor. Familien flyttede senere til et sted, hvor der stort set ingen børn var. Ib brugte megen tid 22 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 på at sidde på husets trappe og synge, når forældrene var på arbejde, og det var ikke noget, der ligefrem tiltrak de få andre børn på stedet. Efter mellemskoleeksamen med gode karakterer i regning kom han i banklære, en uddannelse han fuldførte, men det var alligevel ikke lige ham. Tilværelsen i banken var for stringent – en påklædningskodeks med skjorte/slips/jakke og helt faste rammer harmonerede ikke med hans trang til frihed – liberalisme - kontra kollektivisme. Ib rejste fra Nordjylland til et job som regnskabschef i Tæppeland Glostrup. I Hjørring var familien medlemmer af baptistsamfundet. Ibs interesse for mennesker i almindelighed gjorde, at han tog en præsteuddannelse på præsteseminariet i Tølløse efterfulgt af 12 år som præst i 3 kirker bl.a. på Fyn og i Nordjylland. Hans tid som præst åbnede hans øjne for de mange triste menneskeskæbner, der findes over hele landet. Han hjalp, hvor han kunne, specielt med at bringe unge mennesker på ret køl, som var havnet i misbrug og kriminalitet. Uoverensstemmelser med diverse menighedsråd gjorde dog, at det var tid at skifte spor igen, så det blev til et års tid som lærer ved Odsherred Efterskole. Det var i starten en prøvelse. Første dag Ib trådte ind i undervisningslokalet, var hans bord og stol væltet. ”Hvem har gjort det?” Alle eleverne rakte hånden op. Det fortsatte en måneds tid, mens Ib spekulerede på, hvordan det kunne stoppes. Løsningen blev, at Ib kaldte eleverne op 2 ad gangen til henholdsvis at vælte og rejse hans bord og stol. Efter en lille times tid kunne eleverne indse at legen måtte stoppe. I dag er Ib primus motor i at samle eleverne fra den gang til jubilæer og andet. Jobbet var et barselvikariat, så det var igen tid til at skifte spor. Denne gang blev det som journalist på Midtsjællands Folkeblad. Jobbet som journalist og præst mener Ib er ret ens. Man er på hele tiden døgnet rundt! Det er job, som har noget med mennesker at gøre i alle livets afskygninger. Musikken har altid betydet meget for Ib, som har taget en uddannelse på Musikakademiet, og han er mere eller mindre dygtig til at spille på 15-16 musikinstrumenter. Til sidst fortalte Ib om sin store interesse for slægtsforskning. På moderens side kan man føre slægten Bermann tilbage til 1600 tallet, hvor den flyttede fra Königsberg i Østpreussen til Hannover. Der beskæftigede de sig med teglbrænding. I midten af 1800 tallet flyttede Ibs oldefar fra Hannover til Nordjylland. Oldefaderen oprettede flere virksomheder inden for teglbrænding m.v. På moderens side var familien stor. På et vist tidspunkt have Ib 120 kusiner og fætre. Faderens familie (Schmidt) var derimod vanskeligere at opspore, da denne familie kun havde meget begrænset kontakt med hinanden. I de senere år har Ib dog via Facebook opsporet nogle stykker, samt ved et underligt sammentræf ved en vens begravelse ”uventet” mødt en grandfætter, hvis eksistens han ikke anede noget om. Ibs slægtsforskning har gjort, at hans børn og børnebørn ikke er det mindste i tvivl om, hvor deres plads er i stamtræerne. Referent / Svend Åge Kejlskov Jørgensen 23 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Pressemeddelelse 1. februar Den 1. februar. Formanden Svend Åge K. Jørgensen, næstformanden Marina Wijngaard og kasserer Erik Lausen Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen overrækker 20 års jubilaren (1. feb. 1993 – 1. feb. 2013), arkivar Inge - Lis Madsen Tølløse Lokalarkiv, en bog, blomster og en vingave med tak for godt samarbejde mellem foreningen og arkivet i de forløbne 20 år. M.v.h. Svend Åge K. Jørgensen Formand Tyve år er ingenting for et arkiv, men det er flot for en arkivar! Folketællinger, kirkebøger, fæsteprotokoller, jordebøger og realregistre, billeder og meget mere … alt det kan findes i vores lokalhistoriske arkiv. Man kan spørge: ”Hvad skal man bruge et lokalhistorisk arkiv til – er det ikke bare støvede arkivalier?” Ved kommunesammenlægningen var Tølløse kommunes arkiv da også i alvorlig fare. I deres spare iver snakkede byrådet om at lukke det og indefryse det: dvs. at det ikke længere ville være tilgængeligt for de borgere, som i årenes løb havde afleveret dokumenter og mindre genstande i den gode tro, at de og deres slægtninge fortsat havde adgang til dertil. Vores arkiv overlevede og antallet af besøgende og forespørgsler beviser, at det har sin eksistensberettigelse. 24 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Dette skyldes ikke mindst indsatsen fra vores arkivar, Inge-Lis Madsen, som nu i tyve år har fundet ubesværet rundt i alle de dokumenter, som hendes kunder efterlyser. Travlt har hun, for ved siden af sin funktion som bibliotekar må hun kun holde åbent i arkivet én eftermiddag om ugen og oveni alle de spørgsmål, som stilles i den faste åbningstid, kommer så en strøm af forespørgsler pr. e-mail. Og de kommer fra nært og fjernt. Fra en landinspektør, som vil vide mere om baggrunden for et skel, eller skifteretten, som efterlyser eventuelle arvinger, til spørgsmålet fra et ægtepar på Djursland, som gerne vil vide, hvordan en gravsten fra Tølløse, som de har fundet i deres kælder, kan være havnet der? Og så er der journalister eller forfattere, der leder efter stof og gamle billeder for at illustrere en lokalhistorisk artikel. Ud over det kommer så registrering af nye afleveringer til arkivet, for borgerne i den gamle Tølløse kommune er flittige til at aflevere. Den 1. februar fejrer Inge-Lis Madsen sit tyveårsjubilæum som arkivar ved Tølløse Lokalarkiv. Efter afsluttet uddannelse i 1977 fik hun først ansættelse som bibliotekar i Skovbo kommune og i 1993 kom hun til Tølløse som arkivar. Hendes rødder er dybt forankrede i Tølløse egnen – hun voksede op på en slægtsgård i Skov Vallenderød. Gården har været i hendes mors slægts eje i flere generationer. Hendes viden om Tølløse sogns historie er næsten uudtømmelig og hendes hukommelse fabelagtig. Og efter tyve års virke er hun fortsat lige så engageret, som hun var ved sin tiltrædelse. Som hun selv siger: det er verdens bedste job! På trods af travlhed lykkes det altid at skabe en hyggelig stemning i arkivet om onsdagen mellem kl. 13.00 og 17.00. Og én gang om året i november på Arkivernes Dag holdes der åbent om lørdagen og så afsløres der en plancheudstilling, som fokuserer på et lokalhistorisk tema, forberedt af vores arkivar. Gemte og glemte billeder kommer frem og de besøgende glæder sig over at genkende deres bedsteforældre eller oldeforældre! Det kræver et stort søge- og sorteringsarbejde og så skal plancherne forsynes med tekster! Og det er ikke alt: Inge-Lis Madsen står endvidere for udarbejdelsen af Tølløsekalenderen – hvert år med et nyt tema og tro ikke, at en kalender kan laves på én dag! Resultatet er hver gang flot og professionelt. Inge-Lis Madsen holder også foredrag i L H F og andre lokale foreninger i Tølløseområdet. Disse særdeles godt tilrettelagte foredrag om lokale emner trækker fulde huse, og tilhørernes forventninger bliver hver gang opfyldt. Sidst i 2012 udgav hun bogen "Besættelsestiden på Tølløse-egnen ". Bogen er blevet til i forlængelse af flere velbesøgte foredrag, som hun har holdt om emnet i 2011 og 2012. Og udover alt dette bidrager hun i sin fritid aktivt til Lokalhistorisk Forenings arbejde og er redaktør for foreningens blad. Lokalhistorie bekræfter os i vore rødder og giver ny tilflyttere et tilhørsforhold og vores arkivar har i de forgangne tyve år spillet en afgørende rolle i at sprede og bevare viden om, hvad der skete i på Tølløse egnen. Uden hendes store indsats ville livet i Tølløse være en del fattigere. Bestyrelsen Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen 25 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Lammefjorden før tørlægning. Midt i billedet ses Fårevejle kirke. Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen Torsdag den 10. januar. Foredrag om ’Lammefjorden fra Istiden til fremtiden’ ved Kaare Grodal, Hagested. Næsten 100 medlemmer af Lokalhistorisk Forening og andre interesserede var mødt frem til Kaare Grodals foredrag om Lammefjorden. Kaare Grodal, som er medlem af bestyrelsen for Dige og Pumpelaget, indledte med at vise et par billeder fra istidslandskabet og oldtidsfund, heriblandt en flot hjortetaksøske, som han havde fundet ved pløjning. Odsherreds landskab er resultatet af bræernes kræfter og jordbundsforholdene i selve Lammefjorden kan over få meter skifte fra solid fjordbund (sand og ler) til frugtbart dynd (ca. 45 %), som sine steder knap nok kan bære en traktor. Dyndjorden synker stadigvæk: ved Fårevejle ligger den nu 1 m lavere end målt lige efter tørlægningen. Man kan bl.a. ved kirkebyen se et hus, som er bygget for tæt på overgangen til dyndet; det er skævt og sunket. Kort over Odsherred fra 1768 Herefter fortalte han om de første tørlægningsbestræbelser, som Staten allerede i 1841 indledte ved Sidingefjorden. Projektet for tørlægning af selve Lammefjorden blev foreslået og ledet af lensbaron Georg Frederik Otto Zytphen-Adeler, der boede på Dragsholm. I 1928 blev der rejst en statue af lensbaronen i Fårevejle stationsby. Her hædres han som ’Tørlægningens fader’. Projektet er det største af den art i Nordeuropa. Dæmningsarbejderne 1873 (Odsherred Lokalarkiv) 26 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2013 Det første store problem var finansieringen. Tørlægningsprojektet Sidingefjord var blevet meget dyr, og hverken staten eller de danske banker var derfor særlig villige til at træde til. Det endte med et aktieselskab, hvor 40 % af aktierne var på tyske hænder. Projektet blev bevidst underbudgetteret for overhovedet at kunne komme i gang. At lukke selve den i alt 2260 m lange Audebodæmning krævede nøje planlægning. Efterhånden som dæmningen voksede, blev gennemstrømningen mere voldsom, og hullet blev lukket ved fire sænkekasser, som blev sat på plads i den ene time mellem ebbe og flod, hvor der var dødvande. I september 1874 var dæmningen lukket og pumpearbejdet kunne begynde. Selv om fjorden sine steder var meget lavvandet, skulle der alligevel pumpes meget vand ud, og til det formål havde man bygget pumpestationen og sluserne ved Audebo. Hele udtørringsprojektet strakte sig over halvtreds år. Først i 1943 var hele Lammefjorden tørlagt. Det ældste maskinhus nær Audebodæmningen rummede 5 dampmaskiner og tilhørende 6 kedler og 10 snegle, der skulle pumpe Lammefjorden tør. Senere blev de suppleret med vindmotorer og i 1926 kom den såkaldte ’Hollænder’, som var en elektrisk centrifugalpumpe indkøbt fra Holland. Denne pumpe kan stadigvæk bruges med en ydeevne på 6.000 m³ i timen, når vandstanden stiger alt for meget. I 1939 blev pumpestationen udbygget med 2 nye elektriske pumper, som blev udskiftet i 2004, og de kan tilsammen pumpe 14.000 m³ vand i timen. Omkostningerne ved den fortløbende vedligeholdelse af afvandingsgrøfter og kanaler, samt vedligeholdelse af dæmningen og pumpestationen udredes af parthaverne. Der er 40 km vandløb, som skal holdes fri for grøde, eller blokeres der for afvanding. Fjorden er delt op i 200.000 parter. Denne partsinddeling er et noget forældet fænomen, men vanskeligt at komme af med. Landmændene står nu for 60 % af driftsomkostningerne og kommunerne opkræver bidraget fra de øvrige 40 %, herunder sommerhusene. De første lodsejere fik i sin tid 20 års skattefrihed. Besætterne på fjorden kom hovedsageligt fra de nærliggende landsbyer. Det har været et hårdt liv, for det tager op til flere år at af salte tørlagt fjordbund. Desuden blev man plaget af sandflugt og der blev med årene plantet mange læhegn. Et andet stort problem var drikkevandet. Det blev først løst, da der blev indlagt vandværksvand på gårdene. I foredragets anden halvdel fortalte Kaare Grodal om landbruget på Lammefjorden og de andre resurser, herunder produktion af skaller til bl.a. dyrefoder. Foredraget blev underbygget med et righoldigt billedmateriale af tørlægningsarbejdet og livet på fjorden både før og nu. De mange tal og data blev krydret med bemærkninger om personlige erfaringer fra et langt liv på Lammefjorden. Til orientering: Der åbent hus på pumpestationen den 18. juni, den 17. juli og den 22. august, kl. 18.30. Ellers kan man læse mere om muligheder for rundvisning på www.audebopumpestation.dk eller ved henvendelse til pumpemesteren. For mere om Lammefjorden og foredragsholderen: www.grodal.dk/oegaard.htm Hans hjemmeside kan absolut anbefales! 27
© Copyright 2024