Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015
Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Juleafslutning i Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen Torsdag den 10. december holdt Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen juleafslutning med et foredrag om ’Historiske ændringer i kristendommens 2000-årige historie’ ved Allan Ibsen, præst ved baptistkirken i Tølløse. Der er tale om fire markante vendepunkter i kirkens historie og hver gang med hen ved 500 års mellemrum. Omkring år 500 - overgang til Middelalderen På trods af undertrykkelse og forfølgelse spredte den ældste kristne tro sig som en steppebrand over Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Kejser Konstantin anerkendte kristendommen som statsreligion i 312, og derved ophørte forfølgelserne og kirken blev en del af statsapparatet. Centralt for Romerrigets fald står barbarernes fremrykning i det fjerde årh. Det medførte vold, ødelæggelse og økonomisk nedgang. Det moralske og sædelige forfald, der også var med til at præge antikkens sidste århundreder, spredte sig til kirkens hierarki. Den store kirkefader, Augustin ønskede at styrke kirkens autoritet mod de fremrykkende barbarer og med hans læresætninger mistede kirken en del af de første kristnes milde menneskesyn. Efter Augustins lære var alle bærere af arvesynden, også det nyfødte barn, og Evas døtre var pr. definition urene. Kvinder blev underlagt en række restriktioner, som kom til at præge kvindesynet helt ind i vor tidsalder. Biblens ord blev erklæret til at være den absolutte sandhed og kun én version af teksterne kunne godkendes. I 529 stiftede Benedikt af Nurcia den første munkeorden – benediktinerne - i klosteret på MonteCassino. Indtil da havde fromme mænd og kvinder, der søgte fred og stilhed til fordybelse i troen, mest levet som eremitter i ørknen. Benedikt fastlagde en række strenge regler for klosterfællesskabet, som kom til at præge munkevæsenet gennem hele Middelalderen. Munke og nonner levede i et fællesskab af bøn og arbejde. Det var de velfungerende klostre, der bar kirken frem til 1100-tallet. De var med til at sprede troen nordpå. Kristus var hyrden og læreren. Korstogene og det store Skisma. I 1064 opgav den romerske kirke og kirken i Byzans at nå til enighed om en række væsentlige spørgsmål, herunder kirkesproget græsk eller latin, Helligåndens natur, brug af gæret eller ugæret brød ved altergang. Blandt ledelsen for den romersk-katolske kirke herskede kaos: på et vist tidspunkt var der tre paver på en gang! Ikke alle klostre levede op til Benedikts strenge regler og nye munkeordener blev stiftet, herunder Cistercienserne, som strammede klosterreglerne, og Franciskanerne, der prædikede fattigdom. Enhver afvigelse fra den katolske kirkes læresætninger blev forfulgt med Inkvisition , heriblandt katharerne i Sydfrankrig, som nægtede at anerkende pavens autoritet. Også forskere, navnlig Copernicus og Galilei måtte opgive overfor trusler fra kirkens side. Læren om arvesynden prægede de troendes menneskesyn. Med korstogene forsøgte paverne at styrke troen. Deltagelse i et korstog var ensbetydende med livslang syndsforladelse! Helvede blev afbildet i kirkerne som advarsel mod et syndigt liv. Store krucifikser med den lidende Jesus dominerede foran alteret. Kirkens og klostrenes store rigdomme stammer fra et system, der 1 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 kaldes aflad, hvor man for penge kunne købe syndsforladelse. Man skænkede gods og penge for at sikre sig en plads i himlen. Reformationen. I 1500-tallet kom der et nyt gennembrud med en række reformatoriske bevægelser, som søgte tilbage til det nye testamente og den oprindelige kristendom. Heriblandt kan nævnes anabaptister, calvinister, mennonitter, huguenotter og ikke mindst lutheraner, der støttede sig til de 15 teser, som Martin Luther havde opslået på kirkedøren i Wittenberg i 1517. For mange protestantiske vækkelser var troen et spørgsmål om den enkeltes personlige fordybelse, hvilket var ensbetydende med en afvisning af den katolske kirkes autoritet. Man ville selv læse religiøse skrifter og biblen, som ved Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten i midten af 1400-tallet var blevet lettere tilgængelig for de få, der kunne læse. Biblen blev oversat og kirkesproget i den protestantiske kirke var fremover det lokale sprog og ikke uforståelig latin. Konstantinopels fald den 29. maj 1453 betragtes som slutningen på Middelalderen og begyndelsen på Renæssancen – genfødelsen i antikkens naturvidenskaber og filosofi. Den førte en række lærde fra Byzans til Vesteuropa, og de medbragte antikkens skrifter om astronomi, matematik og fysik. På det verdslige plan skete der afgørende fremskridt indenfor skibskonstruktion, som i høj grad udvidede europæernes aktionsradius: det var karavellen, en ny skibstype, som kunne transportere langt flere mænd og gods end Middelalderens kogger. Joannes Regiomontanus (matematiker og astronom – ærkebiskop af Mainz) udarbejdede tabeller for solhøjden, som gjorde det muligt at bestemme, på hvilken breddegrad man befandt sig. Nu behøvede man ikke længere at sejle langs med kysten, men kunne begive sig ud på langfart til Den Nye Verden. Vejen blev derved åbnet for erobring og opdagelse. I Rationalismens tidsalder blev videnskaberne mere og mere afgørende for menneskesynet. Kirken kunne ikke længere standse offentliggørelse af forskningsresultater. I 1900-tallet var det Darwins bog om Arternes oprindelse, som for de kristne, der tog biblens skabelsesberetning bogstaveligt, var en direkte gudsfornægtelse og uacceptabel. For andre var den svaret på mange spørgsmål. Det 21. århundrede En ny grundlæggende ændring synes nu at være i fuld gang. Kirken står ved en korsvej: den kan vælge at tilpasse sig den moderne virkelighed, eller den kan holde fast ved det gamle og forskanse sig bag en mur mod omverdenen. It-revolutionen har åbnet en hel ny verden både indenfor forskning, men også hvad angår menneskelige relationer. Det er ikke længere læresætninger fra kirken, men handlinger folk søger. Magt og tro har ikke noget med hinanden at gøre. Man søger tilbage til de gamle kristne værdier. Statistikerne viser at kirken er i tilbagegang i USA og Vesteuropa. Til gengæld vokser den i Asien og Afrika. Rammen om foredraget var historien om ræven og tigeren. En mand finder på sin tur i skoven en velnæret ræv, der har mistet to poter. Ræven bliver tre gange om dagen fodret af en tiger og den viser ingen frygt for det store rovdyr. For manden er denne tillid et Guds mirakel og han får den idé, at han selv vil vise den samme tillid og opleve et nyt Guds mirakel. Han skjuler sig bag et træ og venter, men forgæves: tigeren kommer ikke hen til ham med mad, og han spørger Gud hvorfor? Svaret lød: Du skal være ikke som en ræv, men som en tiger. Du skal ikke bare sidde og vente, men du skal handle anstændigt og hjælpe din næste. Efter pausen med glögg og æbleskiver var der tid til spørgsmål. Et af dem var: Hvad er vi på vej hen til og hvad skal vi råde vores børn? Hvordan kan troen forliges med den moderne forskning? Mennesket er skabt af stjernestøv fra det store Big Bang, hvor universet blev skabt, men hvem eller hvad satte det i gang? Allan Ibsen citerede i den sammenhæng skabelsesberetningens ord: ‘… og Gud så det var godt.’ Gud skabte ikke en perfekt verden, men en verden, der kunne udvikle sig. referant: Marina 2 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Pressemeddelelse/referat: Lørdag den 28. november dannede kiosk området i Super Brugsen Tølløse rammen om en stand, hvor bestyrelsesmedlemmer fra Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen fortalte om foreningen og foreningens aktiviteter for det kommende år. Året 2015 har været præget af mange dødsfald blandt foreningens medlemmer og for første gang i mange år er foreningens medlemstal vigende. Som noget nyt kunne interesserede personer købe et flot gavekort, en gave ide, som samtidig gav medlemskab i foreningen hele 2016. De uddelte foldere viste foreningens aktiviteter det kommende år. Januar: Foredrag ved fmd. for Holbæk Arkæologiklub Lone Fasmer: Møllerne i Elverdamsdalen. Februar: Etnolog Max Pedersen: De glemte danske udvandrere til Holland. Marts: Lokalhistorisk quiz ved arkivleder Inge-Lis-Madsen. April: Brugsuddeler Kjeld Jensen, Super Brugsen Tølløse: Fra bydreng til direktør. Maj: Guidet tur i Andelslandsbyen Nyvang ved Inge Vestermarken. Juni: Byvandring i Gl. Tølløse ved arkivleder Inge-Lis-Madsen. September: Bustur til Nordisk Film i Valby samt guidet tur Københavns havn nord – syd. Oktober: Ingeniør Jakob Bjerre, Tølløse: Thule, en amerikansk base på dansk/grønlandsk jord. November: Magister Mette Grundel: Bødlen, natmændene, rakkerne og kæltringerne. December: Julemøde med Sognepræst Therese Nielsen Gl. Tølløse. Rigtig mange lagde vejen forbi foreningens stand, og mange lovede senere, efter læsningen af foreningens oplysningsfolder, at overveje et evt. medlemskab, kun 2 personer meldte sig ind på dagen. M.v.h. Sv. Aage Jørgensen Fmd. LFFTE 3 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Referat fra ”Arkivernes Dag 2015” Den 14. november holdt Tølløse Lokalarkiv åbent hus med en plancheudstilling og andre ting, som relaterede sig til dagens emne ”Børn og børneliv i den gamle Tølløse Kommune”. 110 personer besøgte udstillingen og rigtig mange kunne nikke genkendende til de mange billeder på plancherne – et gensyn med barndommen og ungdommen i billeder og tekst. Jørgen Fredslund havde en særdeles flot udstilling i 2 montre, som viste ting og sager, der relaterede sig til dagens emne. Bestyrelsen fra Lokalhistorisk Forening bistod arkivleder Inge – Lis Madsen med dagens afvikling og traktementet, som bestod af kaffe/te og en rigtig lækker æblekage. Det lidt mindre fremmøde, i forhold til de 120 besøgende på Arkivernes dag 2014, skyldtes nok i en vis udstrækning, at Midtsjællands Folkeblad ikke som beregnet fik bragt en foromtale af arrangementet i bladet. Efter arrangementets lukning blev der i lokalarkivet trukket lod i en gættekonkurrence relateret til plancheudstillingen. 68 af de besøgende personer deltog i konkurrencen. Vindere blev Gerda Eriksen og Bent Petersen. Gevinster; bøgerne ”Da Tølløse var besat” og ”Trampestier på Tadre”. Referent Svend Aage Kejlskov Jørgensen 4 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Pigerne på Sprogø Hen ved 100 medlemmer og interesserede var mødt op, da Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen havde indbudt til Carsten Egø Nielsens foredrag om ’Pigerne på Sprogø’. Det blev en aften, der gav stof til eftertanke. Allerede selve titlen, hvor kvinderne, som blev anbragt på Sprogø i perioden fra 1923 til 1961, betegnes som ’piger, siger meget om den retsløshed, som i alt ca. 500 kvinder oplevede. I realiteten var der kun i få tilfælde tale om piger. De fleste var over 18, hvilket nu ville have betydet, at de var myndige med ret til selvbestemmelse. Men Carsten Egø Nielsen understregede, at selve beslutningen om oprettelsen af Kvindehjemmet på Sprogø må ses ud fra datidens præmisser, og ikke gennem vores moderne briller. Det var den røde tråd i hans foredrag, som hverken var fordømmende eller dømte, men skildrede et stykke kvindehistorie. De Kellerske Aandsvageanstalter var en nyskabelse. De var et privat initiativ, der skulle sikre åndssvage ordentlig pleje. Alternativet var, at familierne beholdt den åndssvage hjem hos sig selv, hvor de ofte levede under kummerlige, for ikke at sige umenneskelige forhold. Christian Keller, som efterfulgte sin far, stifteren Johan Keller, som overlæge og leder for De Kellerske Aandssvageanstalter, oprettede i 1911 Mandeanstalten på Livø for antisociale, kriminelle åndssvage mænd. Efter krigen gjorde han en ihærdig indsats for at få lov til at oprette en lignende anstalt for kvinder. Det lå i tidens ånd at beskæftige sig med racehygiejne og socialhygiejne – disse tanker var ikke var tabu i et Europa, hvor regeringerne ubesværet havde sendt flere mio. raske unge mænd i skyttegravene. De ’sunde fattige’ skulle hjælpes, men de ’usunde fattige’ skulle helst forhindres i at få for mange børn. Befolkningen måtte sikres mod såkaldte ’minusindivider’, afkom af ringe kvalitet! Keller definerede ’pigerne’ som ’let åndssvage kvinder, hvis erotik frembyder en væsentlig fare i det frie samfund for udbredelse af kønssygdomme’. Det lykkedes Christian Keller at få overdraget Sprogø til formålet og den 1. august 1923 kom de første kvinder til øen. Hovedparten var indsat på foranledning af offentligheden. De var vurderet seksuelt løsagtige, og uegnet til egentlig straf på grund af svag begavelse og dårlig moral. Når man læser de breve, som nogle af kvinderne har sendt til overlægen eller forstanderinden, er det klart, at flere af dem har været fejlanbragt. Disse breve er velskrevne og mange af nutidens skoleelever ville ikke kunne leve op til standarden. Nogle har haft temperament og har gjort oprør, andre har affundet sig med situationen og har bestræbt sig på at komme i familiepleje eller få lov til at gifte sig. 5 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Det var belønningen for godt opførsel. Så længe de var i familiepleje, var de stadigvæk under forstanderindens opsyn. Carsten Egø Nielsen fremhævede nogle uddrag af journaler, som hver på sin vis illustrerede disse kvindeskæbner. En kvinde beder om hjælp til at få ordnet sine tænder og at få briller. Hun er i familiepleje og har svært ved at tygge og synet svigter. Svaret kendes ikke. En anden, som var straffet, lover i sit brev bod og bedring: ‘Kære plejemor, jeg skal nok opføre mig ordentlig fremover!’ Flere kvinder blev nogle få år på øen, men en enkelt blev der i fulde 38 år indtil lukningen og ville helst bare være blevet på øen ’for at passe køerne’. Det var den værste dag i hendes liv, da køerne blev hentet. Kvindehjemmet overtog i 1923 forvaltergården og de bygninger, som indtil da havde stået til rådighed til overnatning på øen i dårligt vejr. Senere blev der bygget nye bygninger efter en ildspåsættelse. Kvindernes hverdag var ikke ret meget anderledes end for unge mennesker på landet, bortset fra, at de ikke kunne forlade øen. De havde ret til 8 dages ferie, som de tilbragte i Friheden, en bygning, som oprindelig havde været karantænestation. Her kunne de være sig selv og de havde tilladelse til at ryge og drikke kaffe! De drev landbruget med en kvindelig forvalter, Dagmar Kristensen og derefter Ursula Ahlefeldt-Laurvig. Kvindehjemmet skulle helst være selvforsynende. Ellers var de beskæftiget i husholdningen, i vævestuen eller systuen. De havde de samme pligter som unge på landet. Og en vis frihed, i det mindste i sammenligning med livet på en af de store åndssvageanstalter. Der var plads til 44 kvinder, men i 1937 var der overbelægning. Overlægen – efter Christian Keller blev det H.O. Wildenskov – var enerådende, men forstanderinden var hans nære samarbejdspartner. Hun kendte jo kvinderne og var deres ’plejemor’. I 1929 vedtoges Lov om adgang til sterilisation – det var den første racehygiejniske lov i Europa. Nogle år senere blev denne lov yderligere strammet i Aandssvageloven. Det er navnlig disse love, der har givet Sprogø et dårligt ry i vores tid. Carsten Egø Nielsen skønnede, at omkring 20 % af de i alt ca. 500 kvinder på Sprogø var blevet steriliseret. Var Sprogø en skandale eller har det gjort gavn? Chr. Keller kaldte Kvindehjemmet ’en samfundsmæssig nødvendighed’. Set i forhold til antallet af kvinder, der blev anbragt på øen, har den samfundsmæssige og racehygiejniske effekt været næsten nul. Måske har den haft en vis generel opdragende effekt i den bredere befolkning? Man kunne altid true en uvorn ung pige med ’ Du kommer til Sprogø!’ Den sidste overlæge, Annalise Dupont og forsorgschef N.E. Bank Mikkelsen arbejdede for at lukke Kvindehjemmet. Formålsparagrafferne var da dybt forældede og opfyldte ikke til nutidens lægelige, sociale og pædagogiske behov. 6 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Vurdering af antikviteter. Torsdag aften den 8. oktober mødte 60 personer frem til sæsonens første foredrag i Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen i Aktivitetshuset Tølløse. Foredragsholder var tidligere museumsinspektør og mangeårig chef for Sorø Amts Museum, forfatter og historiker Helge Torm. Aftenen startede med et lysbilledforedrag om husholdningsredskaber/køkkentøj og service i metal, kobber, messing, tin og sølv fra middelalderen til 1900- tallet. Kobberet skaffede man i stor udstrækning fra Norge og det var meget brugt fra middelalderen og frem til 1850 – 60 – det tidspunkt hvor åbne ildsteder blev afløst af komfurer. Redskaber i kobber var fortinnet på stege og kogefladerne for at forhindre afsmitning af kobber til fødevarerne. Messing var også meget benyttet i første halvdel af 1800tallet, men helt tilbage til 1600-tallet brugte man korte lysestager i messing, disse stager blev længere og længere som man kom op i tiden. Brugsting af tin blev ikke regnet for så meget, men var brugbart på grund af den glatte overflade. Et specielt lågkrus i tin blev produceret på et støberi i Holbæk som den eneste af sin art i Danmark. Brugsgenstande i sølv er altid i en legering med kobber, da sølv i sig selv er blødt. Et kvalitetsstempel var 3 tårnet sølv, som kun blev produceret i Københavnsområdet stemplet af en møntguardein. I provinsen blev der også produceret brugsgenstande i kvalitetssølv og her stemplet ved lokale mestre. En stor del af de fremmødte personer havde medbragt gamle ting fra gemmerne, porcelæn, tin, sølv, kobber, messing og en hel del malerier. Helge Torm vurderede disse ting, deres herkomst, historie og alder samt for visse af de medbragte genstande deres værdi, men henviste også flere ting til en vurdering hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Rent kulturhistorisk blev det en meget givende aften. M.v.h. Sv. Aage K. Jørgensen Fmd. LFFTE 7 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Det Store The selskab den 6. september: Referat fra Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnens deltagelse i Det Store The selskab den 6. september på Holbæk Museum: Foreningen var repræsenteret med et bord / the / kage af Kirsten, Vivian og Sigrid. Teen der blev serveret var af mærket Cool Mint, som flere kom tilbage for at smage en gang til. Kagen var en chokolade kage suppleret med fedtebrød og knækbrød. 44 foreninger m.v. deltog i museets 105 års fødselsdag, om morgenen havde det regnet voldsomt, men da publikum strømmede ind af porten kl. 12.00, var det blæsende solskin, men koldt, damerne frøs faktisk om fingrene. Deltagerantallet var ikke endeligt opgjort ved arrangementets afslutning, men et gæt var, mindst samme antal som sidste år. Salget af foldere/hæfter/bøger begrænsede sig til 2 stk. Dengang vi var os selv – 1 stk. remisehæfte og 1 stk. gl. medlemsblad. Referent Sv. Aage Jørgensen 8 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Den årlige udflugt i år til Langeland: Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnens årlige store busudflugt d. 5. september gik til Skovsgaard på Langeland. På grund af den store tilmelding til turen, 67 prs. Måtte en minibus foruden den store bus tages i brug. Sv. Aage Jørgensen var guide på den store bus og Preben Lousdal på den lille bus. De fortalte udførligt om de egne og historiske steder, som lå på ruten til Langeland, som gik via Danmarks største sten ”Damestenen” ved Hesselager til et mindre ophold ved havnen i Lundeborg, derefter til Skovsgaard Gods på Langeland, som var hovedmålet for turen. Vi blev modtaget af en meget kompetent guide, Marianne Krag, som fortalte om godset som frøken Ellen Fuglede overdrog til Danmarks Naturfond i 1979. Ellen havde i mange år boet alene på godset sammen med en masse katte, men hendes hjerte bankede også for naturen og Skovsgaards gamle traditioner, så hun mente, at ved denne overdragelse af Skovsgaard, at godset for eftertiden ville blive et sted hvor naturen vægtedes meget højt. Rundvisningen startede i hovedbygningen opført i 1887, siden da er intet ændret – bygningen har hverken indlagt vand eller varme, og herskabets toilet er et – om end pænt – dog ganske almindeligt das, placeret midt i bygningen med en skakt ned til kælderetagen! Vand til herskabets badekar skulle hentes ude og varmes op i kælderetagen, bæres op til herskabsetagen ved håndkraft for senere igen at blive tømt ved håndkraft. El findes kun i få rum på herskabets etage nødtvungent installeret under krigen, da petroleum blev en mangelvare. Tjenestefolkene boede i små rum i kælderen med cement gulv side om side med det store køkken og forrådsrum samt et bur til fjerkræ, dog var der i flere af de små rum en lille kakkelovn til opvarmning og sammen med de mange store kakkelovne på herskabsetagen, var det noget af et job at holde huset opvarmet om vinteren. Rundvisningen afsluttedes i og omkring driftsbygningerne hvor Marianne Krag fortalte om driften af godset, som er 100 % økologisk drevet uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler. Markskiftet består af veksling mellem korn, bælgplanter og kløvergræs. Godsets at jorde egner sig fortrinligt til kreatur afgræsning på enge, marker og overdrev. Godsets besætning af gamle husdyrracer i Danmark stammer fra et landbrug på Agersø og ejes af familien Bentzon, der har specialiseret sig i bevarelsen af gamle danske husdyrracer. Efter en udemærket økologisk frokost, havde deltagerne lejlighed til at besøge stedets mange museer, Hestevognsmuseet, Skovbrugsmuseet, Karetmagerværkstedet, Skovsgaard Naturformidling, Traktor – og maskinudstillingen m.m. alt samme uhyre interessant og flot sat op. Slutteligt kørte selskabet til Rudkøbing for en times byvandring, før det gik hjem over til Ugerløse og Tølløse. Vejret viste sig fra sin pæneste side, selvom der denne dag var kraftig bygeregn over det meste af Danmark. Referent Sv. Aage Kejlskov Jørgensen 9 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Den Døde Bane - på sporet af Midtbanen Der var rift om de sidste pladser, da Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen den 13. juni inviterede medlemmerne til en bustur på sporet af Midtbanen. Midtsjælland viste sig fra sin smukkeste side, da bussen under Ole Munk Plums kyndige vejledning fulgte den nu næsten helt forsvundne bane. Nogle steder kan man endnu se de gamle broer, andre steder rager jernbanedæmningen op i landskabet som en skovbevokset vold, eller danner jernbanegraven et markant ar. De fleste steder er det kun de solide stationsbygninger, som med deres enkle karakteristiske jernbanearkitektur fortsat vækker opmærksomhed. På nær Ringsted station, som indenfor med sit flotte kasseloft viser, at De Danske Statsbaner den gang godt kunne bygge smukt, er de for længst gået over på private hænder, og den mest ydmyge station, Oldgaard, er nu udbygget til en fornem lystejendom. Ole Munk Plum havde udarbejdet et flot hæfte, som gjorde det muligt for deltagerne at følge ruten i landskabet ad de små og snoede midtsjællandske veje. Historien om Midtbanen er lidt af en tragedie, som nutidens politikere måske burde tage ved lære af. Det tog 9 år at bygge Midtbanen, som også går under navnet ”Den døde bane”. Karakteristisk ved den nye bane var de mange over- og underføringer af hensyn til den tiltagende biltrafik. Den skulle udgå fra Karrebæksminde og slutte til jernbanen i Hillerød og derved skabe forbindelsen til Helsingør. Så langt kom man desværre ikke. Første etape var hovedbanen Næstved - Ringsted, som blev anlagt som dobbeltspor og skulle aflaste Sydbanen fra Roskilde til Vordingborg. Anden etape var Ringsted – Hvalsø, som nok er den smukkeste strækning, og derefter Hvalsø - Frederikssund med bro over Roskilde fjord. Nogle få hundrede tusind 1930-kroner kunne have færdiggjort forbindelsen til Hillerød, som var den sidste og afgørende del af projektet. Navnlig for de mindre kommuner i Horns herred havde udgifterne til banen været en belastning (40.000 kr. pr. banemil), og de sagsøgte staten efter banens nedlæggelse. De tabte ved Højesteret! Midtbanen er et af de mest tragiske kapitler i dansk trafikhistorie. Havde man gjort projektet færdigt efter den oprindelige plan ville Midtsjælland have haft en fin infrastruktur, som kunne have fremmet udviklingen. Nu opgav man lige før man var ved vejs ende, og skrottede den store investering. Broklappen fra Frederikssundbroen endte i Aalborg og de stærke jernbaneskinner, som kunne tage en vægt på 45 kg/m skinner, blev taget op og genbrugt andre steder. Man turde i 1936 ikke satse på fremtiden, hvilket minder meget om den aktuelle situation for Høng-Tølløse banen, hvor manglende fornyelse af skinnerne på en enkel strækning risikerer at blive afgørende for hele banens fremtid. Historien er der for at vi kan tage ved lære af den, men den politiske hukommelse er desværre ofte meget kort. Se Midtbanen tur hæfte Link 10 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Våbenmuseet på Egholm Hvad skulle vi gøre uden begejstrede samlere? Vi ville hurtigt miste en del af vores historie. Hvem kan huske, at Livgarden havde en afdeling til hest? Den blev nedlagt i 1868! Den 8. maj besøgte medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen Egholm gods, hvor de blev vist rundt i Våbenmuseet, som nu åbnes ikke kun for grupper, men også for den enkelte besøgende. Da Ole Falck for 20 år siden købte Egholm, bestod det af store smukke bygninger med kun 30 ha jordtilliggende. Nu er det igen et velfungerende gods med over 800 ha jordtilliggende og et museum, som rummer hans våbensamling. I den store lade er der bygget et særligt rum, hvor der er lavet en spændende udstilling af våben, køretøjer, uniformer og alt muligt i tilknytning dertil. Alene historien om opbygning af dette 700 m2 store, sikrede ’våbenskab’ er værd at høre. Museet er en voksen mands virkeliggørelse af en drengedrøm og det lader befriende hånt om moderne udstillingspraksis med få udstillede genstande og alenlange tekster på plancher. Her er montrer fyldte med spændende ting at se på. Og moderne audioteknologi vil snart blive indført, så man kan gå rundt i sit eget tempo og lytte til forklaringerne. På en rundvisning, der varede halvanden time, fortalte Ole Falck både underholdende og alvorlige historier om sin samling. For de våbeninteresserede var der utroligt meget at se på, og nogle kunne genkende våbnene fra deres egen tid som værnepligtige. For andre deltagere, der måske er knap så fokuseret på våben, var det navnlig historierne bag de enkelte genstande og beretningen om, hvordan han ene mand i over halvtreds år havde kunnet samle alle disse våben og objekter, som repræsenterer et stykke historie, vi ikke må glemme. Samlingen fra Anden Verdenskrig er stor og omfattende. Den rækker fra en komplet indrettet lille bunkers hentet fra Jyllands Atlanterhavsvold til bittesmå trekantede stoftelte, som minesøgere satte hen over de miner, de havde lokaliseret, men endnu ikke havde sprængt. Der er feltmarskal Rommels særudgave af en terrængående motorcykel til Ørkenkrigen. Pragtstykket er en særlig fane, som Hitler lod fremstille til sin skrædder. Der fandtes kun et eksemplar, som amerikanske soldater reddede ud af resterne af Hitlers bunkers i Berlin. I afsnittet om modstandsbevægelsen er der bl.a. udstillet containere, som blev nedkastet til modstandsgrupperne. På den store samling plakater fra krigens tid man kan læse samarbejdsregeringens henvendelser til befolkningen. I et mindre ’Western’ afsnit er der en komplet Wells Fargo postvogn, et sherifkontor og en samling pragtvåben og bæltespænder, der er alt hvad en westernfan kan ønske sig. I øvrigt er der ved siden af museet indrettet en westernsaloon til publikum. Desuden er der er en stor samling jagtvåben og jagtudstyr, inklusive krybskyttens snedige skydevåben. Rundvisningen sluttede med, at Ole Falck tog nogle mere særprægede våben frem og viste hvordan de var indrettede, heriblandt et krucifiks, som var et skydevåben, en italiensk præst fået til selvforsvar. Rundvisningen blev afsluttet med en kop kaffe m.m. og Ole Falck fortalte om sine planer for en udvidelse af museet med en kampvogn han havde fået hjem fra Rusland og et F35 Drakenfly. Alt i alt et museum, som medlemmerne af Lokalhistorisk Forening ikke blev færdige med på ét besøg. 11 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Referat fra Dansk Lokalhistorisk Forenings årsmøde på Hotel Blicher i Ry 10 – 12. april 2015: Sigrid og Sv. Aage Jørgensen repræsenterede Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen ved årsmødet, hvor DLF formand Aase Windeballe bød velkommen, og kursusleder Helge Torm gav praktiske oplysninger for afviklingen af mødet. Et halvt hundrede mennesker deltog fra foreninger, som geografisk dækkede hele landet, Bornholm, Sjælland, Fyn, Sønderjylland, Midtjylland og Nordjylland. Fredag aften vare der billedforedrag ved museumsinspektør Linda Petersen, Østfyns Museer, om: ”Den danske kirkegårds historie og gravminderegistrering”. L.P. fortalte, at udviklingen i tidernes løb har været noget forskelligt om det Er by kirker eller landsby kirker. Oprindeligt var kirkegårdene indhegnet med mur, men senere opstod der flere steder assistens kirkegårde. L.P. fortalte om rigmands gravsteder og begravelser i selve kirken, som blev forbudt i 1805, om oprettelsen af kirkegårdsprotokoller ”hvem ligger hvor?” Ligbrænding i Danmark blev indført og vedtaget ved lov i 1892, og efterhånden blev der ansat fast personale ved kirkerne. Dagens Danmark – det nyeste er QR – koder på gravstenene, så kan man direkte aflæse begivenheder og andet vedr. den gravlagtes liv på sin mobil. Lørdag formiddag i sol - 18 gr. varme var der udflugt med bus med første mål Himmelbjerget. Ud over udsigten findes der her flere mindesten for bl.a. Anton Frederik Tscherning rigsdagsmand for Holbæk Amt 1849 – 1866. Børnevennen Leopold Budde født i Holbæk i 1836 og et egetræ plantet i 1915 i anledning af kvindernes valgret. Det blev også til et kort besøg på Them Kirkegård, hvor der også er flere forskellige mindesten bl.a. for 1864 og 1’ verdenskrig. Egnen mellem Ry og Them var i mange år centrum for træskoproduktionen i Danmark, og der var en vis velstand på disse egne. Vores altvidende guide på busturen var fhv. postmester Preben Strange Silkeborg, som på en flot bustur rundt i Silkeborg fortalte om de forskellige bygninger af historisk og nutidig karakter, samt om byens mere eller mindre berømte personer. Byen store flotte kirkegård blev også besøgt, her ligger mange af byens kendte personer begravet bl.a. gravmælet for Silkeborgs stifter og dennes familie, papir- fabrikant Michael Drewsen. Men også den mangeårige bladredaktør for Silkeborg avis indtil 1899 Hans Simon Sørensen har et imponerende familiegravsted. Også en øl handler har en flot gravsten, noget større end en overlæges, hvis sten står lige i nærheden. På vej tilbage til Ry kørte vi forbi Ulvedalen, hvor den sidste jagt på ulve fandt sted i 1729. Måske vender denne jagt tilbage! 1’ Møde lørdag eftermiddag: Foredrag ved suppleant til DLF bestyrelsen, historiker Erik Christensen Bangsbo Museum og Arkiv, ”gravsteder omkring Frederikshavn omhandlende besættelsen og de nærmeste år der efter”. Den tyske tilstedeværelse under besættelsen var særdeles massiv i Nordjylland og 1200 tyskere er begravet i området. Af 17 000 tyske flygtninge omkom 243, af dem var 100 børn. 55 allierede flyvere er begravet i området, det samme er et større antal danske frihedskæmpere. Efter krigen blev tyske soldater sat til at rydde miner i Frederikshavn området, det kostede 24 livet i perioden 5/5 1945 til 19/6 1946. Tyske soldater blev begravet under trækors med 6 navne på – først i 1962 blev disse trækors udskiftet med stenkors (granit). Også suppleant til bestyrelsen i DLF Erik Nørr fra Hist. Samfund Sønderjylland havde et mindre foredrag med titlen ”lærere og skoleelever på kirkegården” Kan man altid stole på, at der står på gravstenene, er de rene sandheder ” ikke altid” 2’ møde lørdag eftermiddag: Et aktiveret foreningsliv – hvordan? Oplæg ved hhv. Arne Fogt, fmd. for Gladsaxe Lokalhistoriske Forening, og Jesper Vang Hansen, fmd. for Bornholms Historiske Samfund om folkemødet på Bornholm. 12 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Arne Fogt fortalte om den rivende udvikling, der havde været i Lokalhistorisk Forening Gladsaxe i de 7 år, han havde været formand - fra 300 medlemmer til ca. 900 medlemmer, hvordan gør man det? Først og fremmest ildsjæle – en formand der trækker i trådene uden at blande sig for meget, synlighed, samarbejde med andre foreninger, lobby arbejde, fodre dagspressen mindst en gang om måneden (synlighed), medlemsblade 2 gange om året i høj kvalitet, som kun fortæller om arrangementerne, en lokalhistorisk bog årligt kun med artikler af lokalhistorisk karakter, som ved en årlig begivenhed bliver lanceret med fri bar og massiv omtale (ved den lejlighed plejede 50 – 60 prs. at melde sig ind i foreningen og kommunen køber et antal bøger til gaver ved bl.a. ældre borgers mærkedage, tilflyttere og andet. Man holder jubilæum hver 5 år, betaler ½ delen af udgifterne ved busudflugter, mødes med kommunens kulturchef/udvalg mindst en gang om året (lobby) – resultat - et kommunalt tilskud på 50.000 kr. om året. Der var dog bred enighed i forsamlingen om, at det hele er lidt lettere, når det drejer sig om en kommune på lidt under 70.000 indbyggere, og denne kommune kun skal forholde sig til 1 lokalhistorisk forening. Jesper Vang Hansen inviterede DLF til at holde årsmødet på Bornholm i 2016 og fortalte samtidig at Bornholms Historiske Samfund har 700 medlemmer, men kan kun trække ca. 35 prs til den årlige generalforsamling, og at Bornholm med et faldende befolkningstal til nu lidt under 40.000 prs. gør, at kommunekassen stort set er lukket for alle former for tilskud, samtidig er der stor mangel på ildsjæle til at forestå foreningens drift. Der er på Bornholm dog også en håndfuld lokalarkiver, som i snit har en støttekreds på 50 – 60 prs. 3’ møde lørdag eftermiddag ”Generalforsamling” DLF formand Aase Windeballe aflagde beretning med at fortælle at DLF er i rolig gænge med samme medlemstal som sidste år, men der findes mange foreninger derude, som ikke er medlemmer af DLF, dem vil bestyrelsen bestræbe sig på at få ind i folden i det kommende år. Hun fortalte om det gode samarbejde med DHF/SLA og fortalte, at der endnu ikke var tiltrådt en konsul i stedet for Peter Korsgaard, som afgik ved sidste GF. Kasserer Verner Hansen aflagde regnskab for 2014 og budget for 2015. Regnskab 2014 viste et overskud på 25.263,00 kr. og budgettet for 2015 et overskud på 12.225,00 kr. Kontingentet for kommende år blev fastsat uforandret. Der var genvalg til alle på valg! Under eventuelt var der en kort debat om DLF’s hjemmeside, som der er stor utilfredshed med, formanden lovede, at der snarest vil ske forbedringer/ajourføring af siden. Senere var der festmiddag, nogle kaldte det gourmet/middag, måske fordi tjenerne stod og messede en lang remse om, hvad der lå på tallerknerne, personligt er jeg mere til den gode bondekost, vi fik serveret ved årsmøderne på Dalum Landbrugsskole. Lørdag aften: Underholdning v/skuespiller og historiefortæller Inger Marie Madsen Århus. ”Tine” af Herman Bang. Kanonerne tordner, byen brænder, og alt bliver vendt op og ned i den unge Tines liv. Inger Marie Madsen fortalte uddrag af ”Tine”, den mesterlige roman om krigen i 1864 – og det gjorde hun uden manuskript i små 2 timer – kun med en lille pause (hun må have en klæbehjerne). Aftenen sluttede med hyggeligt samvær, ostebord og vin. Søndag formiddag 1’ foredrag ved magister i kunsthistorie Karin Kryger, p.t. nationalmuseet: ”identitet og mindesmærker”. Kryger har i en menneskealder forsket i mindesmærker og gravminder som kulturhistorisk udtryk for dansk identitet. Religion starter der hvor mennesket beskæftiger sig mere med liget en det er strengt nødvendigt for en begravelse. I 1987 startede man registreringen af bevaringsværdier. Gravminder og monomenter må ikke fjernes fra kirkegården, de skal dog ikke vedligeholdes, men skal tænkes ind i kirkegårdens helhedsplan (f.eks. museumshave). Gravmælernes identitet var i gl. tid meget informative. Identitetstyper: Individuelle, slægt, grupper, geografisk og lands identitet. Nye tider: QR – kode på gravstedet. Søndag formiddag 2’ foredrag: v/kirkegårdsleder Jens Dejgaard Jensen ”Administrationen af de kulturhistoriske værdier på kirkegårdene – bevaring set med ejer øjne” Kirkegården minder os om 13 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 livets skrøbelighed (husk du skal dø) og tegner et realistisk billede af, hvad det er at være menneske. Som kirkegårdsleder skal man have fokus på, hvad der rør sig i tiden, hvad vil folk have? Men historien følger også med dødens haver og dødens sten, så kirkegården må også godt være levende med spor til fortiden. En gravsten er familiens ejendom, så når et gravsted nedlægges, kan stenen hjemtages – hvis ikke, er stenen kirkens ejendom, som den kan disponere over. Nogle kirker har stort set udliciteret pasningen af kirkegården, J.D.J. mente, at det skal man kun gøre ved ekstra store opgaver. På Silkeborg kirkegård ligger der 300 tyskere begravet bl.a. fordi det tyske hovedkvarter, for den militære ledelse i Danmark under besættelsen, lå i Silkeborg fra d. 5. november1943 til d. 6. juni 1945. Jens Dejgård Jensen som også er med i bestyrelsen Foreningen for Kirkegårdskultur (kasserer) sluttede sit foredrag med at sige, at kirkegården skal være et godt alternativ til den omsiggribende askespredning på havet! Himmelbjerget Himmelbjerget Tscherning Himmelbjerget Budde Himmelbjerget egetræ 1915 kvindernes valgret Silkeborg Kirke Drewsen Gravsten øl handler Gravsten redaktør Sørensen Referent Sv. Aage Kejlskov Jørgensen 14 Skuespiller Inger Marie Madsen Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Rejse i Holland, Sydengland, Devon, Cornwall og den engelske riviera ”i fortid og nutid”. 45 personer var mødt frem til Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnens foredragsaften d. 9. april i Aktivitetshuset Tølløse. Aftenens programsatte foredrag med marinehistoriker Johnny Balsved, Havnsø var blevet aflyst pga. sygdom – i stedet trådte foreningens formand, Svend Aage Kejlskov Jørgensen til med et foredrag med udgangspunkt i en busrejse arrangeret af Landboforeningen Gefion i 2014 til de ovennævnte steder. Turen omfattede også et besøg på en engelsk farm nord for London. Foredraget blev understøttet af et righoldigt billedmateriale. Vedr. Tyskland fortalte Sv. Aage om Fugleflugtslinjen, som allerede var på tale i 1863, men først med den tyske besættelse af Danmark blev påbegyndt i 1941, men stoppet i 1943. Først i 1963 blev den nuværende forbindelse Rødby - Putgarden åbnet. Allerede i 1921 blev den første motorvejslignende strækning åbnet i Tyskland ved Berlin, men den første egentlige motorvej blev indviet i 1932 imellem Køln og Bonn af overborgmesteren i Køln Konrad Adenauer. Kort efter, i 1933, begyndte nazisterne ved deres magtovertagelse at etablere ’Reichsautobahnen’ over hele Tyskland. Efter en overnatning i Holland tæt på byen Enschede gik turen dagen efter forbi Arnhem, som specielt er kendt for ”Operation Market Garden”, hvor englænderne i september 1944 med faldskærmstropper forsøgte at besætte broen over Rhinen, et forsøg der mislykkedes med store tab af mandskab og materiel. I Holland blev det også til en sejltur på kanalerne i Hollands grønne hjerte, og et besøg i Delft, hvor den verdensberømte fajance stel Delft Blue bliver produceret. Bybilledet præges også i særdeleshed af den store Nieuwe Kerk fra ca. 1496, her er gravlagt 46 medlemmer af det hollandske kongehus (senest prinsesse tidl. dronning Juliana og hendes mand, prins Bernhard). Turen gik videre mod Rotterdam, som støder op til provinsen Zeeland, som danner deltaet for floderne Schelde, Maas og Rhinen. I dette delta er der ud mod Nordsøen gennem mange år opført dæmninger og sluser for at forhindre de store oversvømmelser, som i tidligere tider har præget området. Rotterdam ses på lang afstand på grund af mange nye og særdeles høje bygninger, heraf mange med en spændende arkitektur. Rotterdam er den eneste gamle by i Holland med et moderne centrum. Det skyldes et tysk bombardement af byen den 14. maj 1940 hvor 2,6 km2 af byens centrum og havn blev udslettet og 8 – 900 mennesker omkom. En bred kanal forbinder Rotterdam med Nordsøen over en strækning på godt 20 km til Hoek Van Holland. På hele strækningen er der kraner, containere, utallige petrokemiske industrier, enorme arealer med væksthuse. I åbningen til den lange indsejling til Rotterdam er der store svingbare sluseporte, som kan lukkes ved storm/højvande, så man derved forhindrer oversvømmelser af de bagvedliggende landområder. Den videre vej mod England gik om natten med færge til Harwich. Vel ankommet Harwich gik turen til en farm nord for London ”Bromly Barn Farm”. Farmen driftsleder Karl Juhl, som er af dansk afstamning. tog imod med Dannebrog hejst, samtidig med han var vært ved et traktement af kaffe, te, vand og en mængde af kager og kiks af forskellig slags. Farmen er udelukkende et planteavlsbrug på 800 ha, og Karl Juhl fortalte indgående om farmens drift, fremvist farmens store maskinpark. De besøgende 15 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 fik også lejlighed til at se et forsøg med store nye maskiner, som var til afprøvning på en mark. Turen fortsatte videre rundt om London syd på til Winchester den gamle konge by i Hampshire, hvor den danske vikingekonge Knud den Store var konge fra 1016 til 1035. Han ligger begravet i Winchester Cathedral, det samme er den kendte romanforfatter Jane Austen. Efter en overnatning ved Winchester fortsatte turen forbi Woolston, hvor fabrikken der producerede de berømte Spitfire fly lå. Flyet fik sin ”finest hour” sommeren og høsten 1940, da flyet fik en central rolle i forsvaret af De britiske Øer under ” slaget om Storbritannien”. Efter krigen modtog det danske luftvåben 41 stk. Spitfire fly, som var i aktiv tjeneste indtil 1955. Forbi Stonehenge i fotoafstand uden at gøre holdt til Den engelske riviera/Devon med byen Torquay. Badebyen Torquay har siden 1800 tallet været en af Englands mest mondæne badebyer og har stadigvæk et strøg af elegance over sig. Frokosten blev indtaget på en 1 stjernes Michelin restaurant, før det blev tid til at kikke sig om i byen med havnen og den subtropiske stemning med byens mange palmer, som blev indført af den opdagelsesrejsende James Cook i 1700 tallet. Forfatteren Agatha Christie er født i Torquay og hendes senere hjem lå i den nærliggende by Greenway. Også ”Halløj på badehotellet” foregik i Torquay med den gale hotelejer Basil Fawlty, men det var et fiktivt hotel. Serien blev optaget andetsteds. Efter besøget blev kursen sat mod byen Newton Abbot ikke så lang fra Torquay, hvor vi skulle bo lidt uden for byen på Passage House Hotel. Næste dag gik turen til ”Eden Projekt” som ligger i Cornwall. Eden Projekt blev grundlagt i 2001 i en stor tidligere lergrav. Projektet består primært af verdens største tropiske drivhus med over 1000 forskellige planter i en 50m høj, 110m bred og 240m lang kuppel. Et mindre af slagsen har middelhavsagtigt klima, og ude i det fri vrimler det med planter. Senere på dagen kørte vi til Polperro, en lille by med pragtfuld beliggende ude ved kysten ikke langt fra Eden Projekt. I Polperro er det let at tage et trin tilbage i tiden i denne nærmest uspolerede fiskerby. Husene klynger sig op af de stejle klippesider, der omgiver den hyggelige havn. Næste dag kørte vi til Paignton syd for Torquay for at køre ned langs kysten med damptog, før vi sejlede over Dartfloden til Dartmouth, hvor vores bus ventede på os for at køre os syd på til kysten ad særdeles smalle veje. Vi kom til Blackpool Sands og Slapton, et område, som blev brugt til øvelsesterræn i forberedelsen af invasionen i Normandiet. Civilbefolkningen var evakueret, men en militær landgangsøvelse d. 28/4 gik grueligt galt. Øvelsen fandt sted om natten, og det lykkede tyske motortorpedobåde fra Cherbourg at sænke nogle af de amerikanske landgangsfartøjer, andre uheld, bla.” friendly fire” gjorde, at 946 soldater og marinere omkom over 4 x så mange som under landgangen ved Utah Beach den 6. juni 1944. Det var en meget pinlig episode, som i årtier delvist blev hemmeligholdt. Øvelsens tab blev lagt sammen med tabene ved invasionen af Normandiet. 16 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Dagen sluttede i regnvejr med sejlads på Dartfloden fra Dartmouth til byen Totnes. Den efterfølgende dag kørte vi til den prisbelønnede ”Heligan Garden” i Cornwall, undervejs observerede vi den store forskel på flod og ebbe, som kan være op til 8m. Heligan Garden er også kendt som Lost Garden, verdens største rododendron findes her samt tropiske planter, køkkenhaver og et væld af farverige blomster er spredt ud over det gigantiske område, der udgør Heligan. Stedet omfatter også en fantastisk jungle dybest nede i graven, oprindelig en gigantisk lergrav/kløft, utroligt at tropiske planter kan gro her i det fri. Hjemturen gik over Dartmoor National Park et landskab som veksler mellem granitformationer – kendt som ”tors” – lyngklædte hede strækninger og græsarealer, hvor den lokale ponyrace og de græssende får holder til. Området er på 953 km2 inkl. et meget stort militært øvelsesområde. Næste dag startede hjemturen mod Danmark via Bath, London til Harwich. I kurbyen Bath findes byens enestående romerske bade. Badene blev etableret for 2000 år siden, men senere glemt, da der blev bygget oven på badene for igen i 1800 tallet at fritlægge de gamle bade, så det i dag på en rundtur er muligt, på en helt fantastisk måde, at danne sig et indtryk af hvordan romerne havde indrettet sig. Det syder, sprøjter og damper, når det mineralholdige vand strømmer ud af hullet i væggen, for temperaturen fra den varme kilde ligger konstant på 46 gr. C. kilden har fungeret som sådan i tusinder år, men først romerne forstod til fulde at udnytte kilden. Efter frokosten fortsatte turen forbi det kongelige residensslot Windsor Castle – syd om London til Harwich. Tilbage til Holland: Alt i Holland er så utrolig velholdt specielt i forhold til England, men en af grundene kan være, at der bor så frygtelig mange mennesker på et areal lidt mindre end Danmark. Med 16,5 mio. indbyggere og en befolkningstæthed på 488/km2 er Holland Europas tættest befolkede land. Vi kørte igennem Randstad Holland, som omfatter Amsterdam, Haag, Rotterdam, Utrecht, også kaldet Hesteskoen. Her bor 7,5 mio. indbyggere. Disse byer bindes sammen af en tæt infrastruktur, men er stadigvæk selvstændige byer. Hesteskoens kun 20 km brede sydøst vendte åbning fører ind i Randstad Hollands ”grønne hjerte”, der er et vigtigt nærrekreativt område. Sluttelig fortalte Svend Aage om den sidste krigsvinter 1944/45 hvor halvdelen af Holland stadigvæk var tysk besat område, og hvor der i denne vinter var en katastrofal mangel på alt! mad, brændsel, tøj og fodtøj. Man regner med at ca. 15.000 hollændere døde af sult denne vinter, før befrielsen også kom til det nordlige og vestlige Holland samme dag som i Danmark den 5. maj 1945. Turens tekniske arrangør var Ditto Rejser ved Jens Thunn Ide’ mand fra Gefion var Niels Jensen Skimmede. Næstformand Marina Wijngaard bidrog til foredraget med oplysninger om den nederlandske hærs håbløse forsvar mod tyskerne og den ubetingede overgivelse den 15. maj 1940. Hendes familie havde boet i Rotterdam under krigen. Hun kunne derfor fortælle om, hvordan hendes familie havde haft under og efter den tyske besættelse. Hun beskrev fysiske og navnlig psykiske traumer, som folk, der har oplevet krigen som ganske unge, nu i en høj alder lider under. Først i de senere år er man for alvor begyndt at forske i disse følgevirkninger af Anden Verdenskrig. Referent Svend Aage Kejlskov Jørgensen 17 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Der var mødt godt 60 personer frem til Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnens generalforsamling i Aktivitetshuset torsdag aften. Niels Jensen skimmede blev for 13. år i træk valgt som dirigent og styrede som sædvanlig myndigt forsamlingen igennem dagsordenen. På bestyrelsens vegne aflagde foreningens formand Svend Aage Kejlskov Jørgensen foreningens årsberetning for 2014 med at konstatere, at foreningen var i god gænge med en lille fremgang i medlemstallet fra 321 til 326 personer ultimo 2014. Opbakningen til foreningens arrangementer og udflugter har været særdeles stor i årets løb, hvor der har været afholdt 7 mødeaftener med gennemsnitlig 75 deltagere. Foreningen aflagde sit 3’ besøg inden for 3 år på Aastrup Kloster, hvor Henrik Wedell-Wedellsborg viste rundt. Den årlige travetur gik til Skuldelev Ås. I juni besøgte foreningens medlemmer Dragsholm Slot og Vognmuseet i tilknytning til slottet. Begge steder med en guidede rundvisning. Efterårets busudflugt gik til Christiansfeld, Genforenings- og Grænsemuseet afsluttende med et besøg på Skamlingsbanken. Foreningen har sammen med Tølløse Lokalforum aftalt med Holbæk Kommunes skovfoged i Nederskoven Gert Malmgren, hvordan stien i skoven ”Spor i Landskabet” skal reetableres. Også Tysingestien, som foreningen i 2005 sammen med bl.a. daværende Tølløse Kommune fik etableret, har foreningen kikket på og vurderet, at der skal sættes nye oplysningstavler op, disse er bestilt og vil blive etableret i foråret. Også stien Pilevej til Plantagevænget har foreningen været med ind over sammen med Grundejerforeningen Plantagevænget og Holbæk Kommune. Efter aftale med brugeren af landbrugsarealet er der opsat nye afmærkningspæle for at stien ikke beskadiges ved driften af de tilstødende landbrugsarealer. Bestyrelsen havde den 22. november en PR-stand i Super-Brugsens cafe-område hvilket gav 7 nye medlemmer, og en oplysningsfolder om foreningen er delt rundt forskellige steder i lokalområdet. Den store opbakning til foreningens aktiviteter kan direkte aflæses i det flotte regnskab, som kasserer Erik Lausen aflagde. Regnskabet viste et overskud på godt 18.000 kr. opnået ved en stram økonomistyring og et år, hvor det lykkedes at skaffe foredragsholdere til rimelige honorarer. Under valg til bestyrelsen var der genvalg til Marina Wijngaard, Kirsten Lousdal og Erik Lausen. Suppleant Vivian Pihl blev genvalgt. På revisorposten afgik Henrik Schmidt i stedet blev Poul Andersen valgt. Revisorsuppleant Kaj Aage Jensen blev genvalgt. Efter kaffepausen deltog medlemmerne i den meget populære lokalhistoriske holdquiz ledet af arkivleder Inge – Lis Madsen, Tølløse Lokalarkiv. Et hold på 6 havde 26 rigtige ud af 30 lokalhistoriske spørgsmål fra perioden 1884 til 2003. Slutteligt konstituerede bestyrelsen sig. Formand: Svend Aage Kejlskov Jørgensen Næstformand: Marina Wijngaard Kasserer: Erik Lausen Sekretær: Eigil Piil Petersen Referent Svend Aage Kejlskov Jørgensen 18 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Onsdag eftermiddag den 18. februar holdt brugerrådet i Aktivitetshuset Tølløse åbent hus for at udbrede kendskabet til husets mange tilbud. Alle aktiviteter, som foregår i huset var repræsenteret med repræsentanter for 18 foreninger m.v. som i en eller anden udstrækning bruger huset til forskellige aktiviteter som f.eks. Visiteret dagcenter, foredrag, banko, IT/IPAD undervisning, kreativt værksted, gymnastik, dans og sang. Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen bruger huset til foredrag og havde en stand med billede fremvisning på pc af huse og bygninger i Den Gamle Tølløse Kommune, som har lokalhistorisk interesse. Lokalhistoriske bøger og tidsskrifter. Standen blev passet af bestyrelsesmedlemmerne, Marina Wijngaard, Kirsten Lousdal, Eigil Piil Petersen og Sv. Aage Jørgensen. Irenes Sangkor, Baggårdens Bolcher og Preben Lousdal på harmonika sørgede for det musiske indslag, hvilket sammen med et godt traktement gav en god stemning i de 2½ time arrangementet varede, og rigtig mange sang med på de mange ørehængende melodier, nogle fik sig endda en svingom. Ud over aktørerne benyttede rigtig mange mennesker lejligheden til at besøge Aktivitetshuset Referent Sv. Aage Jørgensen 19 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Godt 70 personer var mødt frem til Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnens aftenmøde torsdag den 12. februar for at høre formanden for Nordvestsjællands Feltartilleriforening pens. major Frede Didriksen fortælle om Holbæk Kasernes historie. Frede Didriksen startede foredraget med at beklage, at det ikke var PowerPoint understøttet, men det ville være lidt mærkeligt, hvis det var, fordi han var fritaget for digital post fra det offentlige. Frede Didriksens karriere startede ved Fynske livregiment i Odense efterfulgt af officersskole på Frederiksberg Slot - et skoleophold, som Didriksen var glad for bortset fra undervisningen i geometri. Det skulle senere vise sig, at han blev uddannet som artilleriofficer, som sådan er geometri en meget væsentlig lære i denne funktion. Da Frede Didriksen i 1970 efter endt uddannelse skulle vælge tjenestested, kunne han vælge mellem København, Vordingborg og Holbæk – det blev Holbæk. Senere vekslende med tjeneste i Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarskommandoen i Vedbæk I 1800-tallet var der på forskellige tidspunkter militær i og omkring Holbæk hvor husejere, store som små, godser, købmænd og gårde var forpligtede til at indkvartere soldater og heste i stor udstrækning. Ved forsvarsloven af 1909 blev det besluttet at opføre en række nye kaserner på Sjælland i Ringsted, Slagelse, Vordingborg og Holbæk. I Holbæk var der en folkeafstemning om kasernebyggeriet, da kommunen skulle bidrage med et væsentligt beløb til opførslen af den 1,2 millioner dyre kaserne, hvoraf staten kun betalte 700.000 kr. 3/4 af de stemmeberettigede stemte for, da man mente - med god grund, at kasernen ville blive et stort plus for byens næringsliv. Holbæk Kaserne stod færdig i 1913 og den nordlige del af kasernen ”fodfolkskasernen” blev bemandet med en bataljon fra Fredericia og en bataljon fra Viborg. I 1914 blev den søndre del af kasernen ”artillerikasernen” taget i brug af mandskab fra Bådsmandsstrædets Kaserne. De 2 kaserner havde hver deres kostforplejning, indtil en ny fælles kostforplejning blev opført i 1939. På fælleden øst for Holbæk blev der i 1945 opført en baraklejr ”Sofielundlejren” som bestod af bygninger opført til Den danske brigade i Sverige i 1944, men nedtaget og flyttet til Holbæk. Lejren (kasernen) var i brug indtil 1976 hvor lejren blev revet ned. I 1951 – 1952 blev et nyt stort garageanlæg opført, men i 1982 forlod regimentet kasernen og blev lagt sammen med regimentet på Sjælsmark Kaserne. 20 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 På den efterladte kaserne havde hjemmeværnet i mange år til huse, men er nu fraflyttet. På dele af kasernen er der nu indrettet boliger og en del kommunale enheder holder til på området bl.a. Frivilligcentret, Kulturkasernen m.v. Artillerikasernen bliver brugt af Socialtilsyn Øst og flere foreninger f.eks. Holbæk Garderforeningen, Nordvestsjællands Feltartilleriforening og Holbæk Marineforening m.fl. En hel del tidligere artillerister var mødt frem for at høre Frede Didriksens foredrag, hvilket afstedkom en livlig debat om forholdene på kasernen bl.a. under den kolde krig, hvor beredskabet krævede at 50 % af mandskabet til enhver tid opholdt sig på kasernen. Om raketbatteriet Honest John, som sammen med den store 203mm haubitser ved et angreb fra Warszawapagten kunne udstyres med atomsprængladninger, som godt nok ikke fandtes på dansk grund i fredstid. Murens fald i 1989 har fundamentalt ændret forsvarets opbygning ikke mindst hærens kanoner, som nu skal være deployer bare dvs. skal være af en beskaffenhed, så de kan løftes og flyttes med helikopter. I forhold til under den kolde krig er antallet af kanoner i hæren voldsomt indskrænket. Under den kolde krig havde bare regimentet i Holbæk sammenlagt 100 kanoner. Da Frede Didriksen startede i forsvaret bestod hæren af 22 regimenter, hvoraf kun ganske få er tilbage. 25 000 prs. blev indkaldt årligt til en 18 måneders militær tjenestetid, hvor der i dag bliver indkaldt under 5000 prs. nu med 4 måneders tjenestetid. De faste officerer i hæren var generelt glade for de mange reserveofficerer, som i perioder vedligeholdte deres militære uddannelse i hæren, hvilket til tider lettede dagligdagen på en behagelig måde for det faste personel. Fremtiden for de mange soldaterforeninger i Danmark ser sort ud, da tilgangen til foreningerne bliver mindre og mindre. Forsvaret er i dag, i modsætning til tidligere tider, mandskabsmæssigt særdeles decimeret. Referent Svend Aage Kejlskov Jørgensen 21 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 Torsdag aften d. 8. januar var 50 personer mødt frem i Aktivitetshuset Tølløse, hvor Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen havde inviteret skolelærer, cand.scient.adm. Solvej Pedersen, St. Merløse fortælle over emnet ” Frivillighed i historisk og nutidigt perspektiv ” Solvej Pedersen, der er 60 år, er født i Vestjylland i den lille landsby Sdr. Vium ca. 15 km fra Ringkøbing. Hendes forældre ejede et husmandssted. Ud over arbejdet i landbruget var hendes forældre særdeles aktive foreningsmennesker. Da forældrene fejrede deres sølvbryllup, konstaterede Solvejs far, at han var formand for 13 foreninger. Forældrenes engagement i foreningslivet var også meget motiverende for Solvej, som efterhånden som hun voksede op deltog aktivt foreningslivet. Hun siger selv, at hun fik en opdragelse i en folkelig verden, hvor hun specielt var glad for arbejdet i 4H, som var meget udbredt på landet i 60’erne. Dog kunne hendes ønske om at lære og spille på klaver ikke imødekommes, fordi det kostede en del penge, og penge var ikke noget man ruttede med i hjemmet. Sognet var et afholdssogn, som nærmest var tørlagt for alkoholiske drikke. Til mange af de forskellige former for fester i forsamlingshuset blev der selvfølgelig ikke udskænket noget med et indhold af alkohol, et problem for mange af de unge, som – og det gjaldt også de mere hellige-, løste problemet ved at indtage øl og spiritus fra lommelærker uden for forsamlingshuset, i bilerne og bag buske eller kørte til Ringkøbing for at more sig. Ved at deltage i et mangfoldigt foreningsliv lærte Solvej at tage ansvar for sig selv og andre, hvilket også kom til at præge hende senere i livet. Fyldt 20 år flyttede hun til Sjælland – til Tølløse, hvor hun boede i 20 år, før hun flyttede til St. Merløse i 1995. Ud over arbejdet som skolelærer har interessen altid været stor for håndbold både som træner og leder på alle poster bortset fra kasserer posten i håndboldklubben Smut BG i St. Merløse i en periode på godt 30 år. I det historiske perspektiv fortalte Solvej om frivillighed gennem tiderne. Frivillige foreninger fik et bo ost med grundloven i 1849. Nu kunne man frit danne foreninger fra andelsbevægelsen til højskolebevægelsen og gymnastikforeningerne. På landet, for 150 år siden, var det tit den lokale skolelærer eller aktive bønder, der var drivkraften til de forskellige foreningsdannelser. I dag arbejder ca. 43 % af Danmarks befolkning med en eller anden form for frivillighed, men mange, specielt blandt dem over 45, er ”Tordenskjolds soldater”, som har prøvet alt inden for det frivillige arbejde. Blandt de højt uddannede personer er 51 % frivillige – blandt dem med en lavere uddannelse er 26 % frivillige. Sundhed og motion er uhyre væsentlige: vi skal være bevidste om at bruge vores krop, styrke musklerne og holde vægten nede bl.a. for at undgå livstilssygdomme. Det er der mange, der har problemer med, ikke mindst unge mænd i aldersgruppen 18 – 30 år med en overvægt af lavt uddannede. Rigtig mange dovner og sløver dagen væk, deres sociale kontakter foregår mest via de sociale medier, hvilket for manges vedkommende fører til en asocial indstilling til 22 Lokalhistorisk Forening for Tølløse Egnen. 2015 livet. Spørgsmålet er – skal disse isolerede borgere tvinges i aktivitet, skal der indbygges motionskrav for at modtage offentlige midler? Solvej Pedersen har siddet i Holbæk Byråd i 1 år, hvor hun har en plads i Kultur- og Fritidsudvalget. Hun er lidt bekymret for, hvordan frivillighed i kommunalt regi hen ad vejen vil udvikle sig, men det er jo meget oppe i tiden. Der mangler i hvert fald ikke frivillighedskonsulenter og koordinatorer. Efter Solvejs mening er der grænser for brugbarheden af frivillighed i kommunalt regi, hvor det i værste fald kan føre til nedskæringer i børneinstitutionerne og på ældreområdet, men under alle omstændigheder skal det være sjovt og motiverende at være frivillig. Slutteligt, bl.a. afledt af spørgsmål fra forsamlingen, fortalte Solvej, hvordan det er at være nyvalgt til et byråd uden at have en lang politisk baggrund. Solvej gav udtryk for, at hun det første ¾ år i byrådet nok har været lidt naiv og lige skulle vænne sig til og lære at blive egoistisk og magtsyg, for det er sådan lokalpolitik også er. Hierarkiet trives i bedste velgående, antallet af personlige stemmer tæller voldsomt på vægtskålen, hvad det angår ligger Solvej på en 8’ plads hos socialdemokraterne dvs. noget nede på ranglisten. Referent: Svend Aage Kejlskov Jørgensen 23
© Copyright 2024