1. No category

Maria Magdalene1.
Tekstsammenstilling samt oversættelse af legenden om Maria Magdalene i Legenda Aurea ved
lektor Poul E. Jørgensen. - email: 33(a)gvdnet.dk
1. Maria Magdalene2 i bibelen3.
Matthæus-Evangeliet kap. 27, v. 51-61:
v51 Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og
klipperne revnede, v52 og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op,
v53 og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for
mange. v54 Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet,
der skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds søn.« v55 Der var også mange
kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. v56 Blandt dem
var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor. v57 Men da det
var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, der hed Josef, som også var blevet en discipel
af Jesus. v58 Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme, og Pilatus befalede, at det skulle
udleveres. v59 Så tog Josef Jesu legeme og svøbte det i et rent lagen v60 og lagde det i den nye
grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Og han væltede en stor sten for indgangen
til graven og gik. v61 Men Maria Magdalene og den anden Maria var der og sad over for graven.
Matthæus-Evangeliet kap. 27, v. 1-7:
v1 Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden
Maria for at se til graven. v2 Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra
himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. v3 Hans udseende var som lynild og
hans klæder hvide som sne. v4 De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. v5
Men englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. v6
Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. v7 Og skynd jer
hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde. Og se, han går i forvejen for jer til
Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.«
Markus-Evangeliet kap. 15, v. 37-41:
v37 Men Jesus udstødte et højt skrig og udåndede. v38 Og forhænget i templet flængedes i to dele,
fra øverst til nederst. v39 Da officeren, som stod lige over for ham, så, at han udåndede sådan,
sagde han: »Sandelig, den mand var Guds søn.« v40 Der var også nogle kvinder, der så til på
afstand, blandt dem Maria Magdalene og Maria, mor til Jakob den Lille og Joses, samt Salome; v41
de havde fulgt ham og sørget for ham, da han var i Galilæa. Og der stod mange andre kvinder, som
var draget op til Jerusalem sammen med ham.
Markus-Evangeliet kap. 16, v. 1-9:
v1 Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende
salver for at gå ud og salve ham. v2 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til
graven, da solen var stået op. v3 Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra
indgangen til graven?« v4 Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var
meget stor. v5 Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side,
og de blev forfærdede. v6 Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra
Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! v7
Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se
ham, som han har sagt jer det.« v8 Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af
sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange. v9 Da Jesus var opstået tidligt om
morgenen den første dag i ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, som han havde drevet syv
dæmoner ud af4. v10 Hun gik hen og fortalte det til dem, som havde været sammen med ham, og
som nu klagede og græd.
Lukas-Evangeliet, kap. 8, v- 1.3:
v1 I den følgende tid gik han fra by til by og fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte
evangeliet om Guds rige. Sammen med ham var de tolv v2 og nogle kvinder, der var blevet helbredt
for onde ånder og sygdomme. Det var Maria med tilnavnet Magdalene5, som syv dæmoner var faret
ud af, v3 og Johanna, der var gift med Kuza, en embedsmand hos Herodes, og Susanna og mange
andre. De sørgede for dem af deres egne midler.
Lukas-Evangeliet, kap. 24, v. 1-11:
v1 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kom kvinderne til graven med de vellugtende
salver, som de havde tilberedt. v2 De fandt stenen væltet bort fra graven, v3 og de gik derind, men
fandt ikke Herren Jesu legeme. v4 Mens de stod og ikke vidste, hvad de skulle tro, var der med ét
foran dem to mænd i lysende klæder. v5 Kvinderne blev forfærdede og bøjede sig med ansigtet mod
jorden, men mændene sagde til dem: »Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? v6 Han er
ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa, v7 og sagde,
at Menneskesønnen skulle overgives i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den
tredje dag.« v8 Så huskede de hans ord. v9 Og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de
elleve og alle de andre. v10 Det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de
andre kvinder, som var sammen med dem. De sagde dette til apostlene, v11 men det lød for dem
som løs snak, og de troede ikke kvinderne.
Johannes-Evangeliet, kap. 19, v. 25-27:
v25 Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria
Magdalene. v26 Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til
sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« v27 Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den
time tog disciplen hende hjem til sig.
Johannes-Evangeliet, kap. 20, v. 1-18:
v1 Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene
ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. v2 Så løber hun hen til Simon Peter og til
den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og
vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« v3 Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. v4
De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; v5
han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. v6 Simon Peter, som
fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der v7
og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet
sammen på et sted for sig selv. v8 Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først
til graven, og han så og troede. v9 Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han
skulle opstå fra de døde. v10 Disciplene gik så hjem igen. v11 Men Maria stod udenfor ved graven
og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven v12 og ser to engle i hvide klæder
sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. v13 De sagde til
hende: »Kvinde, hvorfor græder du?« Hun svarede: »De har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor
de har lagt ham.« v14 Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun
vidste ikke, at det var Jesus. v15 Jesus sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du
efter?« Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: »Herre, hvis det er dig, der har båret ham
bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.« v16 Jesus sagde til hende: »Maria!«
Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« – det betyder Mester. v17 Jesus sagde
til hende: »Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine
brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.« v18
Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt dette til
hende.
If. den under note 1 nævne afhandling af professor Silke Petersen har man siden det 6. århundrede
villet identificere den unavngivne kvinde, en ”synderinde”(latin: peccatrix), der if. LukasEvangeliet kap. 7 salvede Jesu fødder, med Maria Magdalene:
Lukas-Evangeliet, kap. 7, v. 36-50:
v36 En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads
ved bordet. v37 Nu var der en kvinde, som levede i synd6 i den by. Da hun fik at vide, at han sad til
bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, v38 stillede sig grædende
bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit
hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien. v39 Da farisæeren, som havde indbudt
ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en
slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.« v40 Jesus sagde da til ham: »Simon,
jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« v41 »En pengeudlåner havde to
skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. v42 Da de ikke havde noget
at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« v43
Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.« v44 Og vendt
mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke
vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. v 45
Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind.
v46 Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. v47 Derfor
siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt
tilgivet, elsker kun lidt.« v48 Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« v49 De andre ved
bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?« v50 Men han
sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«
Det samme har if. professor Petersen været tilfældet med Maria fra Betania, Marthas og Lazarus’
søster, som if. Johannes-Evangeliet kap. 12 salvede Jesu fødder. Svagheden i den teori er at Maria
fra Betania, der er nævnt en del gange i det Ny Testamente, aldrig nævnes uden i sammenhæng med
sin søster Martha, mens Maria Magdalene aldrig nævnes sammen med en søster Martha. - Som det
vil ses nedenfor, mener Legenda Aurea også at de toMaria’er er én og samme person.
Johannes-Evangeliet, kap. 12, v. 1-8:
v1 Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra
de døde. v2 Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af
dem, der sad til bords sammen med ham. v3 Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og
salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie.
v4 Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: v5 »Hvorfor er denne
olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« v6 Det sagde han ikke, fordi
han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen,
og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. v7 Da sagde Jesus: »Lad hende være, så hun
kan gemme den til den dag, jeg begraves. v8 De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke
altid.«
2. Maria Magdalene-legenden i Legenda Aurea7.
Maria betyder det bitre hav eller oplyseren eller den oplyste8. Ved disse tre (betydninger) forstås tre
dele, som hun valgte på bedste vis, nemlig bodfærdighedens del, den indre kontemplations del og
den himmelske æres del. Ved denne trefoldighed forstås det som Herren sagde: Maria valgte den
bedste del, som ikke skal tages fra hende9. Den første del skal ikke tages fra hende på grund af
afslutningen, som er opnåelsen af saligheden, den anden på grund af vedholdenheden, fordi
kontemplationen over vejen sker ved kontemplationen over fædrelandet10, og den tredje på grund af
hendes evighed. Fordi hun valgte bodfærdigheden som den bedste del, kaldes hun det bitre hav,
fordi hun havde megen bitterhed11 deraf, hvilket viser sig ved at hun udgød så mange tårer at hun
vaskede Herrens fødder dermed. Fordi hun valgte den indre kontemplation som den bedste del,
kaldes hun oplyseren, fordi hun øste med begærlighed af det hun senere rigeligt gav tilbage; deraf
modtog hun det lyd s hun senere oplyste andre med. Fordi hun valgte den himmelske ære som den
bedste del, kaldes hun ”den oplyste”, fordi hun nu er oplyst af den fuldkomne erkendelses lys i sit
sind, og vil blive oplyst af klarhedens lys i sit legeme. Magdalena betyder så meget som den der
forbliver skyldig12, eller det betyder den væbnede, eller den uovervundne, eller den herlige. Derved
skal demonstreres hvad hun var før, under og efter omvendelsen13. Thi før omvendelsen forblev hun
skyldig, og var hjemfalden til den evige pine. Under omvendelsen (kaldtes hun) enten den væbnede
eller den uovervundne på grund af bodfærdighedens våben, for på bedste vis væbnede hun sig med
alle bodfærdighedens våben, fordi så megen (løsagtig) tidsfordriv hun havde haft i sig, så mange
ofre fandt hun nu i sit sind. Efter sin omvendelse var hun herlig på grund af overfloden af nåde,
fordi hvor synden (tidligere) vældede frem, der vældede (nu) nåden i overflod.
Maria Magdalena, der har sit tilnavn efter borgen Magdalum, var af den ædleste slægt, idet hun var
af kongelig æt. Hendes fader hed Syrus og moderen hed Eucharia. Hun ejede sammen med sin
broder Lazarus og sin søster borgen Magdalum, som ligger to mil fra Genesaret Sø, endvidere
Bethania, som ligger nær Jerusalem samt en stor del af Jerusalem. Det delte de sådan mellem sig at
Maria ejede Magdalum, hvoraf hun havde tilnavnet Magdalena, Lazarus ejede den del som var i
Jerusalem og Martha ejede Bethania. Da Magdalena helt hengav sig til kødets lyst og Lazarus
beskæftigede sig med krigstjeneste, forvaltede Martha energisk søsterens og broderens dele 14 og
tildelte soldaterne og sine tjenestefolk og de fattige hvad de havde behov for. Men de solgte alt efter
Herrens himmelfart og lagde pengene for apostlenes fødder. Men dengang Magdalena havde
overflod af rigdom, og fordi vellysten følger med overflod af ting, strålede hun i den grad af rigdom
og skønhed, og hengav sin krop til vellysten, og derfor gik hendes rigtige navn tabt, og hun kaldtes
nu kun synderinden15. Men da Kristus prædikede dér og andre steder, ilede hun ved guddommelig
befaling til Simon den Spedalskes16 hus, hvor hun hørte at Han ville spise, og da hun ikke vovede,
som synderinde, at vise sig blandt de retfærdige, opholdt hun sig tilbagetrukket ved Herrens fødder,
hvor hun vaskede17 Hans fødder med sine tårer, tørrede dem med sit hår og salvede dem med
kostbar salve, for folk der på egnen brugte salver og bade på grund af solens meget stærke varme18.
Da farisæeren Symon19 ved sig selv tænkte hvorfor Han ville lade en synderinde røre ved sig, hvis
Han var profet, da tilbageviste Herren hans overdrevne lovbundethed og tilgav kvinden alle hendes
synder. Det er altså den Maria Magdalena, som Herren udøvede så store velgerninger over for og
viste så mange tegn på sin hengivenhed. Thi Han drev syv dæmoner ud af hende, optændte hende
ganske med kærlighed til ham, gjorde hende til sin mest fortrolige, gjorde hende til sin værtinde, og
ville have hende til sin forretningsfører på Hans færd og altid forsvarede hende mildt. Thi Han
forsvarede hende mod farisæerne som kaldte hende uren, og mod hendes søster som sagde at hun
var uvirksom, og mod Judas som sagde at hun var ødsel, og når Han så at hun græd, kunne han ikke
holde tårerne tilbage. På grund af sin hengivenhed genopvakte Han hendes broder, der havde været
død i fire dage, på grund af sin kærlighed befriede Han Martha, hendes søster, for hendes kraftige
blødninger20 som hun havde lidt af i syv år, på grund af hendes fortjenester lod Han Martilla21,
hendes søsters tjenestepige være værdig til at udtale disse salige og søde ord: »Saligt er det
moderliv som bar dig22«. Thi ifølge Ambosius23 var kvinden der blev helbredt Martha, og hendes
tjenestepige var Martilla. Det var Maria Magdalena, siger jeg, der vaskede Herrens fødder med
tårer, tørrede dem med sit hår og salvede dem med salve, og som i nådens tid som den første udførte
højtidelig bod, som valgte den bedste del, som siddende ved Herrens fødder hørte ordet og salvede
Herrens hoved, og som stod ved korset under Herrens lidelse, og som tilberedte salve og ville salve
hans legeme, og som ikke gik fra graven da disciplene gik derfra24, og for hvem den opstandne
Kristus først viste sig, og som Han gjorde til apostlenes apostel25.
Efter Herrens himmelfart, nemlig i det 14. år efter lidelsen, da jøderne for længst havde dræbt
Stephanus26 og havde forjaget de øvrige disciple fra Judæa, drog disciplene til mange hedenske
lande for at forkynde Herrens ord dér. På de tider var sammen med apostlene én af Herrens 72
disciple27, den hellige Maximinus28, i hvis varetægt Maria Magdalena var blevet overdraget af den
hellige Petrus29. Under hin udlændighed30 blev den hellige Maximinus, Maria Magdalena, Lazarus
hendes broder, Martha hendes søster, og Martilla, Marthas tjenestepige, samt den hellige
Cedonius31, der var født blind, men var blevet helbredt af Herren, sammen med mange andre kristne
af de vantro sat på et skib og uden styrmand sendt ud på havet, for at de alle skulle drukne, men ved
guddommelig indgriben kom de til Massilia32. Da de ikke fandt nogen, der ville give dem husly,
blev de i forhallen til et hedensk tempel. Da Maria Magdalena så folket strømme til templet for at
ofre til afguderne, rejste hun sig med med rolig mine, med strålende ansigt og dæmpet sprog og
prædikede uden ophør, og de beundrede alle hendes skønhed, hendes veltalenhed og sødmen i
hendes ord. Og det kan ikke undre at den mund, som havde trykket så fromme og så smukke kys
mod Frelserens fødder, bedre end andre udgød duften fra Guds ord.
Men derefter kom statholderen33 for denne provins med sin hustru for at ofre til afguderne for at få
et barn. Magdalena rådede ham fra at ofre, idet hun prædikede Kristi ord. Da der var gået nogle
dage, viste Magdalena sig i en drøm for hustruen, hvor hun sagde: »Hvorfor tillader I Guds hellige
at dø af sult og kulde, mens I vælter jer i rigdom?« Hun tilføjede også truende, at hvis hustruen ikke
overtalte sin mand til at lette de helliges nød, ville den almægtige Guds vrede ramme dem. Men
hustruen vovede ikke at fortælle sin mand om sit syn. Den følgende nat viste hun sig igen og sagde
lignende ord, men stadigvæk undlod hustruen at fortælle sin mand om det. Men tredje gang, midt i
nattens stilhed, viste hun sig for dem begge, rasende vred og med glødende ansigt, som om hele
huset brændte, og sagde: »Sover du tyran, et lem på din fader djævelen, sammen med din kone, en
slange, som ikke ville meddele dig mine ord? Hviler du, en fjende af Kristi kors, du som grådigt har
fyldt din mave med forskellig slags mad og tillader Guds hellige at gå til i sult og tørst? Ligger du
der i dit palads, indhyllet i silketæpper og ser disse fortvivlede mennesker uden tag over hovedet,
men tænker ikke på dem? Men sådan slipper du ikke, du uretfærdige, det gør du ikke! Du slipper
ikke ustraffet fra at du i den grad tøvede med at gøre dem godt.« Sådan talte hun og forsvandt. Da
konen, idet hun vågnede op, sukkede og skælvede, sagde hun til sin mand, der sukkede af samme
grund: »Min herre, har du haft samme drøm som jeg?« »Det har jeg,« sagde han »og jeg kan ikke
lade være at undre mig og være bange, men hvad skal vi gøre?« Konen svarede: »Det er bedre at
rette sig efter hende end at pådrage sig vreden fra hendes gud som hun prædiker om.« Derfor gav de
dem husly og tildelte dem hvad de havde behov for.
Men en dag da Maria Magdalena prædikede, sagde den førnævnte statholder til hende: »Tror du at
du kan forsvare den tro du prædiker om?« Hun svarede: »Naturligvis kan jeg det, ligesom min tro
bliver styrket ved daglige mirakler og ved prædikener fra min mester Petrus, som bor i Rom.« Da
sagde statholderen og hans hustru til hende: »Se, vi er beredte til i alle ting at adlyde dine ord, hvis
du, ved den gud du prædiker om, kan udvirke at vi får en søn.« »Det skal nok være muligt«, sagde
Magdelena. Så bad den hellige Maria til Herren for dem, at Han ville være nådig at give dem en
søn. Herren hørte hendes bøn og kvinden blev gravid.
Så fik manden den ide at rejse hen til Petrus for at finde ud af, om det som Magdalena havde
prædiket om Kristus, var rigtigt. Da sagde hustruen: »Hvad siger du herre, tænker du på at rejse
uden mig? Det må ikke ske. Hvis du rejser, rejser jeg også. Hvis du kommer, kommer jeg også.
Hvis du hviler, hviler jeg også.« Manden sagde til hende: »Det kan ikke lade sig gøre frue, thi da du
er gravid og der på havet er talløse farer, kan du let blive udsat for den slags. Bliv i fred og ro
hjemme og pas på vores ejendom.« Men tværtimod blev hun ved at insistere, og på ægte kvindevis
kastede hun sig under tårer for hans fødder og opnåede til sidst det hun ønskede. Maria hæftede så
korstegnet på deres skuldre, så den gamle fjende34 ikke kunne skade dem på rejsen. Så bragte de
alle nødvendige ting i rigelige mængder ombord på skibet, og det øvrige de havde, overlod de i
Maria Magdelenas varetægt og drog så til søs. Men efter et døgns tid begyndte bølgerne at rejse sig
og vinden tog til, således at alle og især den gravide og svage kone ved havets rasen forfærdede
blev kastet ud i den voldsomste angst, således at kvindens veer pludselig begyndte, og at hun,
mellem smerterne fra underlivet og angsten for stormen, døde mens hun nedkom med en søn.
Den nyfødte lille dreng sprællede, og mens han søgte trøst ved moderens bryster, skreg han
ynkeligt. Hvor sørgeligt! Barnet kom levende til verden, men som sin moders morder. Døden
ventede ham, fordi der ikke var nogen til at give ham til livets ophold.
Hvad skal den arme rejsende35 gøre som ser sin hustru død, mens det grædende barn med klagende
stemme søger moderens bryst?
Han jamrede meget og sagde til sig selv: »Ak, du ulykkelige, hvad vil du nu gøre? Du ønskede at få
en søn, og du mistede både moderen og sønnen.« - Sømændene råbte: »Liget skal kastes i havet
førend vi alle går til grunde. Sålænge liget er sammen med os, vil det oprørte hav ikke falde til ro.«
»Lad dog være!« sagde den rejsende da de greb liget for at kaste det i havet, »lad dog være! Selvom
I hverken vil tage hensyn til mig eller til moderen, så hav dog i det mindste medlidenhed med det
grædende barn. Vent lidt, måske er moderen bare besvimet på grund af smerten og vil begynde at
trække vejret igen!« - Og se, ikke langt fra skibet viste der sig en klippeø. Da han havde fået øje på
den, tænkte han at det var bedre at anbringe liget og den lille dreng dér end at give dem til føde for
havets dyr, og med stort besvær fik han ved bønner og bestikkelse sømændene til at sejle ind til
kysten. Da han ikke kunne grave i den hårde klippe, anbragte han liget på et beskyttet sted, lagde
det på en kappe, og idet han lagde den lille dreng ved moderens bryst, sagde han grædende: »Åh,
Maria Magdalena, til min ulykke kom du til Massilia. Hvorfor tog jeg ulykkelige efter dit råd ud på
denne rejse? Bad du til Gud om at min kone skulle blive gravid for så at dø? Se, hun blev gravid og
døde ved fødselen. Barnet blev født for at dø fordi der ikke er nogen til at amme barnet. Se hvad jeg
fik ud af din bøn. Jeg betroede dig al min ejendom og betror den i din guds hånd. Hvis du har magt,
så ihukom moderens sjæl at Gud ved din bøn får medlidenhed, så den nyfødte ikke dør.« Så hyllede
han liget og drengen ind i kappen og gik tilbage til skibet.
Da han nåede frem til Petrus, kom denne hen mod ham, og da Petrus havde set korset på hans
skulder, spurgte han hvem han var og hvor han kom fra. Statholderen fortalte ham hele forløbet og
Petrus sagde: »Fred være med dig, du er velkommen og har fulgt et godt råd. Fortvivl ikke over at
din kone nu sover og din lille søn hviler hos hende. Thi Herren har magt til at give og til at tage og
til atter at give, og han kan vende din sorg til glæde.« Petrus førte ham så til Jerusalem og viste ham
alle de steder hvor Jesus havde prædiket og gjort mirakler, og også det sted hvor Han led døden og
hvor Han for til himmels. Da han af Petrus grundigt var blevet undervist i troen, gik han efter to års
forløb ombord på et skib for at vende hjem. Da de sejlede, kom de ved Herrens tilskikkelse til den
klippeø, hvor hustruens lig var anbragt sammen med drengen. Ved bønner og bestikkelse fik han
søfolkene til at sejle ind til kysten.
Men drengen, der var forblevet uskadt på grund af Maria Magdalena, kom ofte ned til stranden og
legede dér med småsten og grus, som smådrenge plejer. Da faderen nærmede sig kysten, så han
drengen som sædvanlig lege med sten ved stranden, og idet han undrede sig over hvad han mon var
for én, steg han ud af båden. Da den lille dreng så ham, og fordi han aldrig havde set noget
lignende, blev han forskrækket, og idet han tog sin tilflugt til moderens bryst, som var ham bekendt,
skjulte han sig under kappen. Men for bedre at se gik den rejsende derhen og fandt den smukkeste
lille dreng diende ved sin moders bryster, og idet han tog drengen op, sagde han: » O hellige Maria
Magdalena, hvor ville jeg være lykkelig og hvor ville alt være godt, hvis min hustru kunne drage
ånde og kunne vende hjem sammen med mig. Jeg ved visselig, ja jeg ved og tror uden at tvivle, at
du, som skænkede mig drengen og i to år sørgede for ham på denne klippe, du kan ved din bøn
gengive moderen hendes tidligere sundhed.« Ved disse ord begyndte moderen at trække vejret, og
som om hun vågnede op efter en søvn, sagde hun: »Hellige Maria Magdalena, du er stor i
fortjenester og ære, du som hjalp mig under fødselsveerne og støttede mig i alle nødvendige ting
som var du min tjenestepige.« Da den rejsende hørte det, sagde han forbavset: »Lever du, min kære
hustru?« Hun svarede: »Jeg lever sandelig, og jeg kommer just tilbage fra den samme rejse som du.
Og ligesom den hellige Petrus førte dig til Jerusalem og viste dig alle de steder hvor Kristus led,
døde og blev begravet og mange andre steder, således var jeg, med den hellige Maria Magdalena
som leder, hele tiden sammen med jer og indprentede mig det jeg så i min erindring.« Og hun
optalte alle de steder, hvor Kristus havde lidt, og de mirakler hun havde set, så fuldstændigt at hun
på intet punkt afveg fra det skete.
Da således den rejsende havde genvundet hustruen og sønnen, steg han glad ombord på skibet og
kort efter nåede de til havnen i Massilia, og da de gik fra borde, fandt de den hellige Maria
Magdalena der prædikede sammen med sine disciple. De kastede sig med tårer for hendes fødder og
fortalte alt hvad der var sket, og de modtog den hellige dåb af den hellige Maximinus. Derefter
ødelagde de i byen Massilia alle afgudernes templer og byggede Kristi kirker og valgte enstemmigt
den hellige Lazarus til biskop over samme by. Derefter kom de ved Guds tilskikkelse til Aquensis
Civitas36 og førte ved talrige mirakler folket til troen på Kristus. Her blev den hellige Maximinus
indsat som biskop.
Begærlig efter højere fordybelse søgte den hellige Maria Magdalena imidlertid ud i den barskeste
ødemark, og på et sted der var beredt for hende ved englehånd levede hun, uden at være genkendt, i
tredive år. På dette sted var der hverken trøst at finde ved rindende bække eller træer eller græs. Af
dette vises det klart at vor Frelser ikke ville mætte hende ved jordisk føde, men ved himmelsk spise.
Hver dag ved hver af de syv kanoniske bønner løftedes hun af engle op i luften, og de himmelske
skarers vidunderlige sang hørte hun med sine jordiske ører. Efter på de enkelte dage ved disse
prægtige måltider at være blevet mættet, og af de samme engle at være bragt tilbage til sit eget sted,
behøvede hun ikke nogen form for legemlig føde.
En præst længtes en gang efter eneboerlivet og byggede sig en eneboerhytte37 tolv stadier38 fra
hende. En dag åbnede Herren denne præsts øjne, og med sine jordiske øjne så han klart hvorledes
engle steg ned til det sted, hvor Maria opholdt sig og løftede hende op i luften og efter en times
forløb, under lovsange til Gud, bragte hende tilbage til det samme sted. Da præsten ville kende
sandheden bag et så forunderligt syn og derfor ved sine bønner gav sig Skaberen i vold, gav han sig
med dristig fromhed hastigt på vej til det nævnte sted. Da han var så nær som et stenkast derfra,
begyndte hans ben at blive kraftesløse og af frygt hev han efter vejret. På tilbagevejen tillod hans
ben og fødder ham igen at gå, men hvor meget han end, med opbydelsen af alle kræfter, forsøgte at
gå tilbage til det nævnte sted, ligeså ofte hindrede kroppens træthed og en sindets sløvhed ham på
alle måder deri. Efter at have påkaldt Frelserens navn, sagde han: »Jeg besværger dig ved Herren at
hvis du er et menneske eller en skabning med fornuft, du som bor i denne grotte39, svar mig og sig
mig sandheden om dig selv.« Da han havde sagt dette tre gange, svarede den hellige Maria
Magdalena ham: »Kom nærmere og alt hvad din sjæl ønsker at vide, det skal du få at vide.« Da han
skælvende kom ind midt på pladsen, sagde hun til ham: »Husker du fra evangeliet den berygtede
synderinde, som vaskede Herrens fødder med sine tårer, tørrede dem med sit hår og fik tilgivelse for
sine synder?« Præsten svarede: »Det husker jeg, og den hellige kirke har i mere end tredive år troet
og bekendt sig til at dette er sket.« Hun sagde: »Jeg er hende som i tredive år har været her, ukendt
for mennesker, og således som det i går blev dig forundt at se, således blev det mig forundt hver dag
syv gange at blive løftet op i luften og med mine jordiske ører at høre de himmelske skarers sødeste
jubelsang. Men fordi Herren har åbenbart for mig, at jeg skal forlade denne jordiske tilværelse, skal
du opsøge den hellige Maximinus og meddele ham at han, dagen efter påskedag, når han plejer at
stå op til morgentjenesten, skal gå alene til kirken, og dér skal han finde mig, tjent af engle.«
Præsten hørte hendes stemme som var det en englestemme, men han kunne ikke se nogen. Hurtigt
begav han sig til den hellige Maximinus og fortalte ham alle enkeltheder. Den hellige Maximinus,
fyldt af overmåde stor glæde, takkede Frelseren inderligt for denne nåde. På den dag og den time,
som det var ham blevet pålagt, så han, da han var kommet ind i kirken, den hellige Maria
Magdalena stå sammen med den engleskare, der havde bragt hende. Hun svævede to alen over
jorden40, midt iblandt englene, og tilbad Herren med fremstrakte hænder. Da imidlertid den hellige
Maximinus ængstedes ved at gå nærmere til hende, vendte hun sig mod ham og sagde: »Kom
nærmere og frygt ikke din datter, fader.« Da han trådte nærmere, strålede kvindens ansigt overmåde
ved det stadige og vedvarende syn af englene, så man lettere kunne se ind i solens stråler end ind i
hendes ansigt, hvilket vi læser i den hellige Maximinus’ bøger.
Efter at Maximinus havde sammenkaldt hele præsteskabet og den ovenfor nævnte præst, modtog
den hellige Maria Magdalena under mange tårer Herrens legeme og blod af biskoppens hånd.
Derefter foran alterets fod med hele kroppen udstrakt41 gik denne meget hellige sjæl hjem til Gud.
Efter hendes bortgang forblev der en sådan sødmefuld duft42 på stedet, at den i syv dage kunne
mærkes af dem der kom i kirken. Den hellige Maximinus begravede hæderfuldt hendes meget
hellige legeme efter at have salvet det med forskellige dyrebare salver. Han ønskede at blive
begravet ved siden af hende når han selv var død.
Hegesippus43 eller også, ifølge visse bøger, Josephus44 er enige i ovenanførte beretning, thi han45
siger i et skrift at Maria Magdalena, efter Herrens himmelfart, af brændende kærlighed til Kristus
og af den lede46 hun følte, ikke ville se noget menneske mere, men senere kom til egnen ved
Aquensis47, drog ud i ødemarken og dér levede tredive år som ukendt, hvor hun, som han siger,
hver dag ved tiden for hver af de syv kanoniske bønner af en engel blev løftet op til himlen. Han
tilføjer også at præsten, dengang han kom til hende, opdagede hende i hendes aflukkede
eneboerhytte48. På hendes anmodning rakte han hende sin kappe som hun tog på49. Sammen med
ham gik hun til kirken. Hun modtog den sidste nadver, og bad med oprakte hænder og sov hun
fredeligt ind ved siden af alteret.
På Karl den Stores tid, nærmere bestemt i det Herrens år 76950, levede der en hertug Gyrardus51 i
Burgundia52. Da han ikke kunne få en søn med sin hustru, uddelte han rundhåndet sit gods til de
fattige og opførte mange kirker og klostre. Da han havde opført klostret i Vizeliacum53, sendte han
sammen med abbeden fra dette kloster en munk med passende følge til Aquensis Civitas54 om han
derfra kunne få relikvier af den hellige Maria Magdalena. Men da den nævnte munk kom til den
nævnte by, fandt han denne totalt ødelagt af hedningene. Ved en tilfældighed fandt han en grav,
hvor en marmorsten angav, at den hellige Maria Magdalenas lig lå begravet her. På denne grav var
hendes historie indhugget i vidunderligt smukt arbejde. Efter at have brudt graven op om natten55,
bragte han de optagne relikvier56 til sit herberg. Men i den samme nat viste den hellige Maria
Magdalena sig for munken og sagde at han ikke skulle frygte, men fuldføre det påbegyndte værk.
Men da han på tilbagevejen var en halv mil fra klosteret, kunne han pludselig på ingen måde flytte
relikvierne, indtil de blev modtaget i ærefuld procession da abbeden kom sammen med munkene.
En soldat som hvert år plejede at drage til den hellige Maria Magdalenas grav57, blev dræbt i et slag.
Da han lå på ligbåren, begrædt af sine slægtninge, spurgte disse Magdalena, under fromme klager,
hvorfor hun havde ladet sin trofaste tjener dø uden at have skriftet og gjort bod58. Da pludselig
rejste den døde sig til alles forbløffelse og bad om at en præst ville komme. Da han fromt havde
skriftet og havde modtaget den sidste nadver59, sov han ind i fred.
Et skib med mange mænd og kvinder ombord led skibbrud. Men en kvinde som var gravid, og som
så sig udsat for farerne på havet, påkaldte Magdalena af al sin styrke og lovede, at hvis hun ved
hendes hjælp slap fra skibbruddet og fødte en søn, ville hun overlade ham til hendes kloster. Straks
viste der sig for hende en kvinde med ærværdigt ansigt og klædedragt. Hun tog hende ved hagen60
og førte hende uskadt fra alle farer ind til kysten. Hun fødte derefter en søn og opfyldte trofast sit
løfte.
Nogen siger at Maria Magdalena var Johannes Døberens forlovede som han stod for at blive gift
med, da Kristus kaldte ham til sig, bort fra brylluppet. Hun blev så harmfuld over at Han tog
ægtemanden fra hende, at hun gik bort og hengav sig til enhver form for kødelig lyst. Men fordi det
ikke sømmede sig at Johannes’ kaldelse skulle medføre hendes evige fordømmelse, omvendte
Herren hende nådigt til bodfærdighed, og fordi Han fjernede hende fra den største kødelige lyst, så
fyldte Han hende, frem for alle andre, med den største åndelige lyst, som er i kærligheden til Gud.
Det samme siger nogen om Johannes, at Han prydede ham frem for andre med sødmen i
fællesskabet med Ham, fordi Han fjernede ham fra den nævnte jordiske lyst. Men dette anses for
falsk og løgnagtigt, thi Broder Albertus61 noterer i forordet til skriftet om Johannes-Evangeliet at
denne brud, fra hvis bryllup den samme Johannes blev bortkaldt, forblev jomfru og senere blev set
sammen med den hellige Maria, Kristi moder, og sluttelig døde en salig død.
Da engang en mand, der havde mistet synet på begge øjne, var på vej til klosteret i Vizeliacum for
at besøge den hellige Maria Magdalenas grav62, og hans fører sagde til ham at han allerede kunne se
kirken, udbrød den blinde med høj røst: »Oh, hellige Maria Magdalena, gid jeg engang kunne
fortjene at se din kirke.« Og straks åbnedes hans øjne.
En mand skrev engang sine synder op på en seddel og lagde denne under forhænget ved den hellige
Maria Magdalenas alter, idet han bad hende om at hun skaffede ham tilgivelse. Da han senere tog
sedlen, så han at alle hans synder var slettet.
En mand lå engang i lænker på grund af at han ikke kunne betale sin gæld. Han bad Maria
Magdalenas om bistand, og se, en nat viste en vidunderlig kvinde sig for ham, som brød hans kæder
itu, åbnede hans dør og befalede ham at flygte. Da han så sig løst af lænkerne, flygtede han bort.
En præst fra Flandria63, ved navn Stephanus, var forfalden til et så forbryderisk levned, at idet han
begik enhver forbrydelse, ville han ikke blot ikke gøre, men heller ikke høre om det der kunne føre
til frelsen. Da han nærede stor ærefrygt for den hellige Maria Magdalena, fastede han dagen før
hendes festdag og fejrede selve festdagen. Da han engang besøgte hendes grav, viste Maria
Magdalena sig for ham, mens han hverken rigtig sov eller rigtig var vågen, i skikkelse af en smuk
kvinde med sorgfulde øjne, støttet af en engel til højre og til venstre for sig. Hun sagde til ham:
»Stephanus, hvorfor gengælder du dog mine velgerninger med ugerninger? Hvorfor bevæges du
ikke til anger af mine læbers vedholdende bønner? Siden du fattede hengivenhed for mig, har jeg
hele tiden bedt til Herren for dig. Stå derfor op og gør bod, thi jeg forlader dig ikke før du er
forsonet med Gud.« Straks derefter følte han en sådan nåde vælde op i sig at han afsvor verden,
sluttede sig til en religiøs orden og levede der et fuldkomment liv. Ved hans død sås Maria
Magdalena stående ved hans båre sammen med engle og under lovsang bære hans sjæl som en hvid
due op til himlen.
1
Der gengives her to tekstgrupper: 1. Maria Magdalene i bibelen og 2. Maria Magdalene if. Legenda Aurea.
skrivningen Magdalene er den oprindelige, idet navnet forekommer i den form det græske Ny Testamente. I
middelalderlige Vulgata-håndskrifter synes formen gennemgående at være Magdalena, som vel er udtryk for en
romanisering af navnet. Se digitaliserede middelalderlige Vulgata-manuskripter på det Kongelige Bibliotek i
København = http://tinyurl.com/o94jvkd - se Biblica. Luthers tyske oversættelse og en række efter-reformatoriske
gamle danske oversættelser har ligeledes Magdalena. - Nye Vulgata-udgaver skriver Magdalene, hvilket også de
autoriserede danske oversættelser fra 1901 og 1992 gør.
3
Bibelcitaterne er fra den autoriserede bibeloversættelse af 1992. - Bemærk følgende forkortelser i noterne: Matth. =
Matthæus-Evangeliet, Mark. = Markus-Evangeliet, Luk. = Lukas-Evangeliet, Joh. = Johannes-Evangeliet, Apg. =
Apostlenes Gerninger. Bortset fra Luk. kap. 8, v. 2 optræder Maria Magdalene kun i forbindelse med Jesu korsfæstelse,
død og opstandelse. - Hendes navn forklares normalt som Maria fra Magdala (i dag Migdal), en lille landsby i Galilæa i
det nordlige Palæstina.
En meget læseværdig artikel om de tidligste skrifters omtale af personen Maria Magdalene ses på det tyske
bibelselskabs hjemmeside. Artiklen er forfattet af professor dr. Silke Petersen og findes på nettet på adressen
http://www.bibelwissenschaft.de/stichwort/51979/
4
som han havde drevet syv dæmoner ud af: dette nævnes i Luk. kap. 8, v. 2. Men selve uddrivelsen er ikke beskrevet i
Ny Testamente.
5
Sammen med ham var de tolv v2 og nogle kvinder, der var blevet helbredt for onde ånder og sygdomme. Det var
Maria med tilnavnet Magdalene etc.: denne passus tages i eftertiden som bevis på at Maria Magdalene var en discipel af
Kristus.
6
en kvinde, som levede i synd: i den autoriserede oversættelsen af 1901 kaldes hun en synderinde: Og se, der var en
Kvinde, som var en Synderinde i Byen, ordret efter Vulgata: Et ecce mulier, quae erat in civitate peccatrix. - Scenen er
også beskrevet i Matth. kap. 26, v. 6-13, hvor Kristus er i Betania hos Simon den Spedalske, i Mark. kap. 14, v. 3-9,
hvor Kristus ligeledes er i Betania hos Simon den Spedalske, og i Joh. kap. 12, v. 3-8, hvor han også er i Betania, men
hos Maria, Martha og Lazarus, og hvor han salves af Maria, som bare ikke er nogen synderinde. Kun hos Lukas (1901)
kaldes kvinden en synderinde/ (1992) en kvinde som levede i synd!
7
Teksten er oversat af Poul E. Jørgensen fra latin efter Jacobus a Voragine: Legenda Aurea, ed. Th. Graesse, Editio
Secunda (Dresden und Leipzig 1850), s. 407-417 = De sancta Maria Magdalena. - Jacobus var født ca. 1228 i nærheden
af Genua i Italien og døde i 1298. Han var dominikaner og endte som ærkebiskop i Genua. Han forfattede en række
teologiske værker, men blev berømt i den daværende romersk-katolske kristenhed for sit legendarium der blev samlet
mellem 1263 og 1273. Kilderne til legendariet er til dels kendte, idet han angiver flere af dem i sin samling (f. eks.
Eusebius: Historia Ecclesiastica; Hieronymus: De vitis apostolorum; Isidor af Sevilla: De ortu et obitu patrum; Vincent
de Beauvais: Speculum historiale; diverse apokryfer m.m). - Den nuværende titel Legenda Aurea, den Gyldne Legende,
fik samlingen først lang tid efter Jacobus’ død. Den har cirkuleret under flere titler, således Vitae Sanctorum a
praedicatore quodam (= Helgenernes Liv, af en præst), Nova Legenda (= Ny Legende) eller Novum Passionale (Ny
Martyrbog). Især er blevet hængende, som en art undertitel, Historia Lombardica, efter samlingens tekst nr. 181: De
sancto Pelagio papa (= Om den hellige pave Pelagius), som rummer en art Lombardiets historie. - Man ser undertiden
samlingens legender betragtet som eksemplariske tekster, som de bedste eller korrekteste versioner o.l., men det er en
fejl. Jacobus bearbejdede rask væk sine forlæg, forkortede i dem, undertiden ret voldsomt. Han indledte ofte de enkelte
2
legender med etymologiske betragtninger over helgennavnene, ud fra princippet Nomen est omen, dvs. navnet udsiger
noget om personen. Hans etymologier er til tider vilde gætterier, således som det var ganske almindeligt i
middelalderens etymologiske overvejelser. - Samlingen blev yderst populær i middelalderen. Den blev spredt over hele
det romersk-katolske Europa, samt oversat til folkesprogene, enten i sin fulde helhed eller ved enkeltlegender. - En
moderne forsker vil nok betragte legender af Maria Magdalena-typen som en art historiske romaner, lidt à la Johannes
V. Jensen: Kongens flugt eller Thit Jensen: Stygge Krumpen. Men middelalderens kristne betragtede legenderne som
historisk sandhed på linje med bibelens beskrivelser, hvilket ses af f. eks. datidens billedkunst. Her kan man se helt
ubibelske scenerier som Jesu skolegang (kalkmaleri i Tuse Kirke, ved Holbæk) eller Veronica med svededugen
(kalkmaleri i St. Petri Kirke, Malmö), side om side med billeder af fødselsscenen i stalden eller fra korsfæstelsen på
Golgatha. Legendernes scenerier har middelalderens mennesker næppe betragtet som mere utrolige end bibelens
beskrivelser af syndfloden eller af Jonas i hvalfiskens bug. - I det lys skal legendernes undertiden vilde fantasterier ses.
Maria Magdalene var højt æret hele middelalderen igennem og naturligvis også i Danmark. Dette ses bl. a. af de talrige
kalkmalerier i kirkerne. Hun nævnes adskillige gange i Karl Martin Nielsen (ed.): Middelalderens danske Bønnebøger,
bd. 1-V (København 1945-1982), se bd. V (København 1982): Kommentar og registre, s. 125. Et sogn på Djursland
hedder den dag i dag Marie Magdelene, da sognekirken oprindeligt var viet til denne helgeninde. Om anvendelsen af
navnet som personnavn, se Gunnar Knudsen, Marius Kristensen & Rikard Hornby (ed.): Danmarks gamle Personnavne,
bd. I–II (København 1936–64), if. hvis bd. I Fornavne (1936-48) sp.874 navnet Magdalene først kommer i brug fra det
15. århundrede med sideformer som Malene, Lene, Magdelone, Maggelone, Lone o.l. Reformationen betyder ikke
noget afbræk i brugen af helgennavne som personnavne.
Legenda Aurea er i det følgende forkortet LA.
8
det bitre hav eller oplyseren eller den oplyste: ang. det bitre hav: LA s. 407 har amarum mare, hvor enkeltelementerne
lyder i retning af Maria. - Maria, på hebraisk Mirjam, har en ikke sikker etymologi. Muligvis er betydningen ”det bitre
hav” korrekt, men ikke på grund af et par latinske ord. Muligvis er navnet ægyptisk (Moses havde en søster Mirjam) og
kan så betyde, via et ægyptisk merit-amun, den af guden Amon elskede. ”Oplyseren” eller ”den oplyste” er muligvis
bare gætteri.
9
Maria valgte den bedste del, som ikke skal tages fra hende: citat fra Vulgata, Luk. kap. 10, v. 42 (1992: Maria har
valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende). - Den Maria der omtales i Luk. 10, 42 er ikke Maria Magdalene,
men Maria fra Betania. Se første tekstsamling Maria Magdalene i bibelen.
10
fædrelandet: der menes vel det himmelske fædreland.
11
bitterhed: over sit syndige liv. Her identificeres Maria Magdalene med synderinden i Luk. kap. 7, v. 36-50. Denne
kvinde er ikke navngivet. Se ovenfor under ”Maria Magdalene i bibelen”
12
den der forbliver skyldig: LA s. 407 har manens rea = forblivende skyldig, som kan lyde i retning af Magdalena.
13
før, under og efter omvendelsen: atter sammenblandingen af Maria Magdalene med synderinden i Luk. kap. 7, v. 3650. Det fremgår ikke af Luk. at synderinden blev omvendt, men snarere at hun angrede - hvilket kan svare til legendens
tale om bodfærdigheden.
14
forvaltede Martha energisk søsterens og broderens dele: her forventes læseren at ihukomme Luk. kap. 10, v. 38-42
og Joh. kap. 12, v. 2.
15
hun kaldtes nu kun synderinden: hermed vil forfatteren identificere Maria Magdalene med den navnløse synderinde i
Luk. kap. 7.
16
Simon den Spedalske: omtalt to gange i NT på grund af Jesu besøg hos ham, nemlig i Matth. kap. 26, v. 6-12 og i
Mark. kap. 14, v. 3-9, men her forekommer ingen grædende synderinde der tvætter Frelserens fødder med sine tårer,
men en unavngiven kvinde, der salver Hans hoved.
17
vaskede: LA s. 408 har lavit, der kan betyde vaskede eller vædede. Luk. kap. 7, v.38 har i Vulgata verbet rigare =
væde. Tilsvarende har 1992-oversættelsen til dansk.
18
for folk der på egnen brugte salver og bade på grund af solens meget stærke varme: på grund af denne naive tilføjelse
lykkes det forfatteren at banalisere skildringen hos Lukas.
19
farisæeren Symon: i Luk. kap. 7, men det er ikke Simon den Spedalske!
20
for hendes kraftige blødninger: der refereres vel til Matth. kap, 9, v. 20, som intet har med Martha at gøre.
21
Martilla: er vel diminutiv til Marta.
22
Saligt er det moderliv som bar dig: der refereres til en scene i Luk. kap. 11, v. 27: Mens han sagde det, var der en
kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig ...«. - Der er absolut ingen reference til Maria Magdalene
eller hendes tjenestepige.
23
Ambrosius: levede ca. 340-397. Var biskop i Milano og kirkefader.
24
da disciplene gik derfra: det står der ikke noget om i bibelen. Men de var til gengæld heller ikke til stede
25
som han gjorde til apostlenes apostel: - apostlenes apostel: på latin apostola apostolorum. Det står der ikke noget om
i bibelen, men påstanden er ganske almindelig i middelalderens litteratur. Angiveligt dukker betegnelsen første gang op
hos kirkefaderen Hippolytus af Rom (levede fra ca. år 170 til 235).
26
havde dræbt Stephanus: se Apg. kap. 7.
72 disciple: kun nævnt Luk. kap. 10.
28
Maximinus: ikke nævnt i bibelen.
29
i hvis varetægt Maria Magdalena var blevet overdraget af den hellige Petrus: naturligvis heller ikke bibelsk. Men der
tilstræbes åbenlyst en parallel til Joh. kap. 19, v. 26-27: (1992) v. 26 Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den
discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« v. 27 Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din
mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. - Petrus, Kristi stedfortræder, den første blandt disciplene, foretager
en handling der ligner befalingen fra den korsfæstede. Peters ord er lov, sml. Matth. kap. 17-19: (1992) v. 17 Og Jesus
sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. v.
18 Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over
den. v. 19 Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad
du løser på jorden, skal være løst i himlene.«
30
udlændighed: LA s. 409 bruger ordet dispersio = adspredthed, som forekommer i Vulgata, og som i den græske bibel
svarer til diasporá.
31
Cedonius: ikke nævnt i bibelen. Beskrivelsen af hvorledes Jesus helbreder en blindfødt, ses i Joh. kap. 9.
32
Massilia: i dag Marseille.
33
statholderen: LA s. 409 har princeps, som egl. betyder førstemand, leder o.l. Men princeps er ikke det romerske navn
for en statholder, en sådan kan hedde proconsul eller præfectus. Statholderen Quirinus i Syrien, der er omtalt Luk. kap.
2, v. 2 omtales i Vulgata som præses. - Massilia var i 1. århundrede e. Kr. del af den romerske provins Narbonensis.
Hvad der mere nøjagtigt ligger i legendens princeps, er uklart. Måske skal det blot antyde en magthaver, en mægtig
mand, en stormand eller lignende.
34
den gamle fjende: satan
35
rejsende: LA s. 411 har peregrinus, som man her og der ser oversat ved pilgrim, som det KAN betyde. Men vores
statholder er, som vi ved, ikke pilgrim.
36
Aquensis Civitas: Aix-en-Provence. Aquensis Civitas er den middelalderlige latinske betegnelse for byen Aix-enProvence i Sydfrankrig. I antikken kaldtes byen Aquae Sextiae.
37
eneboerhytte: LA s. 413 bruger ordet cella, som er det normale udtryk for den type beboelse.
38
tolv stadier: ca. 2,5 km. Det romerske stadium ansættes til ca. 200 mtr.
39
grotte: LA s. 413 har spelunca. Tidligere er det nævnt at hun byggede en ”cella”, men formentlig afspejles i brugen
af spelunca = grotte en viden om den hellige grotte, på fransk la Sainte Baume, sydøst for Aix-en-Provence, hvor if.
folketroen Maria Magdalena opholdt sig. - Historikere vil vide at grotten i oldtiden har været en Artemis-helligdom.
40
Hun svævede to alen over jorden: utvivlsomt ses her en sammenblanding med eller en påvirkning fra legenden om
den ægyptiske Maria. Om hende, se LA s. 247-249: De sancta Maria Aegyptiaca, på dansk http://tinyurl.com/ler5o9k Munken Zosimas ser den bedende Maria Aegyptica hæve sig en alen over jorden (LA s. 248). Fænomenet betegnes som
levitation. Det er angiveligt observeret hos helgener som Frans af Assissi, Katherina af Siena, Petrus af Alcántara,
Theresa af Ávila, Girolamo Savonarola. Det er tydeligt at fænomenet især menes iagttaget fra senmiddelalderen at
regne.
41
Derefter foran alterets fod med hele kroppen udstrakt: stillingen svarer også til den såkaldte prostration (”udstrakt
stilling”) i den katolske kirke, hvor præsten som led i bestemte riter ydmygt kaster sig foran alteret. - Visse hellige
martyrer beskrives som havende opgivet ånden i samme stilling, således Knud den Hellige og Thomas af Canterbury,
hvor stillingen - vel ligesom i Maria Magdalenas tilfælde - skal symbolisere ydmyghed over for Herren, selv i dødens
stund.
42
sødmefuld duft: i talrige legender udsender døde helgener en sød duft eller vellugtende olier, if. LA f. eks. Jomfru
Maria, apostlen Andreas, Alexius, og Thomas af Aquino (alle sød duft) og Katharina af Alexandria (vellugtende olie).
43
Hegesippus: kristen historiker, fra anden halvdel af 2. årh., muligvis af jødisk herkomst. Hans værker er kun
overleveret fragmentarisk. En omtale af Maria Magdalene synes ikke dokumenterbar.
44
Josephus: jødisk historiker. Født ca. år 37, død ca. år 100. Han er især berømt i oldkirken og i middelalderen fordi
han omtaler Jesus, Johannes Døberen, Pilatus og andre bibelske personer (i værket Ioudaiké Archaiología = Den
gammeljødiske historie). Forskningen anser i dag disse passager som uægte. Som hos Hegesippus synes der ikke at
foreligge dokumentation om Maria Magdalene.
45
han: uklart hvem af de to nævnte der refereres til.
46
lede: - vel over for jordelivet.
47
egnen ved Aquensis: LA s. 415 har Aquense territorium. Se note ovenfor om Aquensis Civitas = Aix-en-Provence.
48
aflukkede eneboerhytte: LA s. 415 har cella clausa (clausa = aflukket). På tysk hedder sådan en eneboerhytte
stadigvæk Klause. Det aflukkede skal markere en afstandtagen fra den ydre onde omverden. - Et større aflukke kaldtes
claustrum, som vi genfinder i dansk og tysk ’kloster’.
27
49
som hun tog på: giver kun mening hvis hun er nøgen. Også her stor lighed med en episode i legenden om Maria
Aegyptiaca (se note ovenfor). - Den ægyptiske Maria var også en tidligere skøge, og levede ensomt og nøgen i ørkenen,
indtil den fromme munk Zosimas kom forbi. Hun bad ham om hans kappe etc. - Se LA s. 247.
50
769: årstallet kan variere i de forskellige håndskrifter. Således har if. Madeleine Boxler:” Ich bin ein predigerin und
appostlorin”. Die deutschen Maria Magdalena-Legenden des Mittlelaters (1300-1550). Untersuchungen und Texte.
(Bern 1996) følgende senmiddelalderlige tyske tekster: Elsässische Legenda aurea s. 328: året 749; Harburger Legenda
aurea s. 336: året 749; Buch von den heiligen Mägden und Frauen s. 373: året 549.
51
Gyrardus: er en historisk person. Betegnes i dag ved navnet Girart (eller Gérard) de Roussillon (ca. 810 - ca. 877).
Karl den Store døde 814.
52
Burgundia: Bourgogne (i Frankrig).
53
klostret i Vizeliacum: Vizeliacum = Vézelay (i Bourgogne). LA s. 415 har vizeliacence monasterium = (ordret) det
Vézelay’ske kloster.
54
til Aquensis Civitas: LA s. 415 har ad Aquensem civitatem. Se note ovenfor om Aquensis Civitas = Aix-en-Provence.
55
om natten: - løjerligt at dette betones da byen er ødelagt. Muligvis ses der her et ekko af de i middelalderen ikke
sjældne tyverier af relikvier fra kirker.
56
relikvier: - eller: rester.
57
grav: LA s. 415 har corpus = legeme, lig. Meningen må være graven eller relikvieskrinet, hvor hendes rester
opbevares.
58
uden at have skriftet og gjort bod: - det sidste skriftemål regnedes for en forudsætning for frelsen.
59
den sidste nadver: - LA s. 415 har viaticum, den nadver der gives døende.
60
tog hende ved hagen: - skal vel forstås som en venlig gestus.
61
broder Albertus: der refereres til den store tyske teolog Albertus Magnus (ca. 1200-1280). Denne skrev et værk
Enarrationes in Joannem (= fortolkning af Johannes-Evangeliet), se Alberti Magni Opera Omnia, bd. 24 (Paris 1899).
62
grav: LA s. 416 har corpus. Se note ovenfor.
63
Flandria: Flandern.