Positive tendenser NEWS LETTER Maj 2014 INDHOLD Side 1-2: Positive tendenser T-Smart Seal projekt - GEA Tuchenhagen Side 3: Nye krav til kædesave i USA Ny maskine til produktion af LSR komponenter Side 4 GMP - inden for udviklingen af medicinsk udstyr China Brew China Beverage 2014 News •• Ny udviklingschef AVK GUMMI er inde i en positiv udvikling. Gennem de seneste 8 måneder har vi set vækst blandt eksisterende kunder, men også nye interessante projekter, særligt inden for fødevarer og healthcare, bidrager til den positive udvikling. Det er særligt kunder i Nordeuropa, som tegner sig for den positive vækst, mens væksten har været begrænset i Sydeuropa og Asien. Forventningen er dog, at AVK GUMMI også i den nærmeste fremtid vil se en begyndende vækst i Sydeuropa, hvorimod vækstraten i Asien fortsat vil ligge på et lavere niveau. 2014 er således startet godt for AVK GUMMI. Adm. direktør, Peter Lorentzen fremhæver, at en forudsætning for den fortsatte positive udvikling er, at EU ikke iværksætter drastiske tiltag på afgiftssiden, som vil påvirke AVK GUMMIs konkurrencekraft negativt i Europa. ”Som konkurrencedygtig virksomhed følger vi udviklingen i priserne for råvarer nøje, hvilket bl.a. betyder, at AVK GUMMI løbende justerer priserne i takt med udviklingen i netop råvarepriserne. Dette er en forudsætning for at kunne følge med væksten i markedet, da en acceptabel indtjening skal sikre grundlaget for finansiering af nye in- vesteringer,” udtaler adm. direktør Peter Lorentzen og fortsætter: ”I øjeblikket påvirkes indtjeningen negativt af stigninger på råvarer, hvor vi senest har oplevet en justering af priserne på EPDM med virkning pr. 1. februar 2014. Det er svært at spå om, hvad der vil ske med råvarepriserne over de næste 12 måneder, men tendensen er, at der vil ske stigninger, og dem følger vi nøje.” ”For at sikre at kunderne fortsat vil opleve den samme høje kundeservice, som de er vant til fra AVK GUMMI, har vi ansat flere nye medarbejdere, og der er foretaget yderligere investeringer i kapaciteten,” udtaler salgs- og R&D direktør Anders Guldbæk Christensen. Han lægger ikke skjul på, at det bl.a. er foranlediget af, at AVK GUMMI i en periode har oplevet, at det øgede aktivitetsniveau i Europa satte leveringsevnen og kundeservice i det hele taget under pres. ”Da kvalitet er en kerneværdi for AVK GUMMI vil der i den kommende periode blive gennemført en kundetilfredshedsanalyse. Analysen skal afdække, om vi servicerer vores kunder på rette vis, og analysen er et vigtigt input til den fremtidige strategi for investeringer og kundepleje,” slutter Anders Guldbæk Christensen. T-Smart Seal projekt - GEA Tuchenhagen Se mere på: www.avkgummi.dk GEA Tuchenhagen GmbH påbegyndte i maj 2011 et projekt, hvor målet var at udvikle en ny spjældventil med en høj levetid. Projektet er nu afsluttet, og GEA Tuchenhagen GmbH har med support fra AVK GUMMI udviklet et særdeles lovende produkt. Matthias Südel, teamleder produktudvikling for Business Line Hygienic Valve Technology hos GEA Tuchenhagen GmbH har været chef for TSmart Seal projektet og har gennem hele perioden haft et tæt samarbejde med AVK GUMMI. Matthias Südel har siden 1999 været ansat hos GEA Tuchenhagen GmbH, først som testingeniør, senere som ansvarlig for gennemførelsen af CFD og FEM analyser og nu som chef for udviklingsprojekter. Baggrund ”Kravet var at udvikle en ventil med en højere levetid end ”state of the art” ventiler uden at gå på kompromis hverken med pålidelighed eller driftssikkerhed. En vigtig del af projektet var således udviklingen af en helt ny pakning. Det var nødvendigt at finde en samarbejdspartner, der ikke kun var pålidelig og ansvarsbevidst, men som også havde de fornødne kompetencer. Derfor valgte vi med baggrund i forskellige udvælgelseskriterier et par potentielle samarbejdspartnere,” fortæller Matthias Südel og fortsætter: ”AVK GUMMI adskilte sig fra de øvrige mulige leverandører, idet virksomheden havde mange års erfaring inden for udvikling og produktion af pakninger og samtidig udviste en høj grad af fleksibilitet. Derudover kan AVK GUMMI tilbyde en lang række gummikvaliteter med de nødvendige godkendelser, egen udviklingsafdeling samt et højteknologisk mikseri.” Projektstart ”Projektet blev indledt med, at vi sam- men med GEA Tuchenhagen GmbH udvalgte og videreudviklede de gummikvaliteter, der havde de nødvendige egenskaber og godkendelser. Derefter blev de første formværktøjer fremstillet, og vi påbegyndte produktionen af den første DIN-række i dimensionerne DN 50 og DN 100,” udtaler AVK GUMMIs salgschef Carsten Bach Jensen. Efter afsluttet valideringstest af prototyper hos GEA Tuchenhagen GmbH og efter tilpasninger og frigivelse af de første prøver blev produktionen af de resterende dimensioner i DIN-rækken igangsat hos AVK GUMMI. Omfattende testarbejde Ved produktion af spjældventilpakninger er bl.a. følgende parametre af stor betydning: Compression set, kuldefleksibilitet, modstandsdygtighed, friktion og klemning. Derudover er det vigtigt, at pakningerne udviser en høj levetid i forhold til forskellige medier og betingelser. Hver enkelt dimension og gummikvalitet er udførligt testet hos GEA Tuchenhagen GmbH med fokus på ovennævnte parametre. På baggrund af testresultaterne er diverse optimeringer gennemført, og det blev allerede før opstarten besluttet, at der for at opnå de bedste resultater skulle investeres i flere komplette sæt formværktøjer. Kun således kunne der tages højde for svindprocenterne af de forskellige gummikvaliteter. ”Testresultaterne har overgået GEA Tuchenhagen GmbHs forventninger, og vi har opnået usædvanligt gode resultater. Endelig har det optimale samspil mellem GEA Tuchenhagen GmbH og AVK GUMMI været af afgørende betydning,” siger Matthias Südel. Målrettet samarbejde ”Vi har helt fra starten følt os i gode hænder, og vi har nået vores mål på særdeles tilfredsstillende vis. Samtlige krav er opfyldt, og levetiden af pakningerne er meget høj, hvilket vi allerede har fået bekræftet adskillige gange af flere af slutbrugerne. Rent teknisk har udviklingsforløbet været ubeklageligt. Vi havde kun ganske få ændringer i forhold til mål gennem hele projektet, som alle blev gennemført hurtigt og smertefrit,” udtaler Matthias Südel og fortsætter: ”Samarbejdet med AVK GUMMI har været særdeles positivt, og vi har haft mange konstruktive møder og samtaler, hele tiden med en målrettet dialog. Har vi haft spørgsmål, er de blevet besvaret med det samme, og vi er løbende blevet informeret om projektforløbet. Yderligere er samtlige tidsplaner overholdt; skal jeg være ærlig, var vi overrasket over, at det var muligt at producere så mange pakninger på så kort tid. Pakningerne er nu lanceret i hele verden og er blevet rigtig godt modtaget.” Også hos AVK GUMMI har man været meget positiv omkring projektforløbet. ”Vi har helt fra starten nedsat en projektgruppe med deltagelse fra salgsafdelingen, PT-afdelingen, R&D samt kvalitet,” udtaler projektleder Anne Nielsen og fortæller videre: ”Et så omfattende projekt kræver ekstra ressourcer samt en struktureret projektledelse. Vi har derfor løbende afholdt interne projektmøder og benyttet vores egen ”Stage-Gate projektmodel.“ Fremtiden AVK GUMMI vil meget gerne udvide samarbejdet med GEA Tuchenhagen GmbH. Ved spørgsmålet, om AVK GUMMI også vil blive valgt til fremtidige projekter, svarer Matthias Südel: GEA Tuchenhagen teamet (fra venstre til højre): Herr Jens Burmester, Herr Kai Volster, Herr Lukas Elwart, Herr Timo Stöwe og Herr Matthias Südel. ”Vi har virkelig kun haft positive oplevelser gennem dette samarbejde, og sandsynligheden for, at AVK GUMMI også bliver valgt som samarbejdspartner til vores næste projekt er meget høj. Jeg, personligt, vil i hvert fald helt klart tale for det.” Nye krav til kædesave i USA - reduceret fordampning af brændstof fra brændstofslanger. AVK GUMMI har i mere end 20 år haft et tæt samarbejde med producenter af kædesave og lignende redskaber. Indsugningsrør, brændstofslanger, olieslanger og pakninger hører til blandt de komponenter, vi fremstiller. byder på større udfordringer,” fortæller Anders Guldbæk Christensen og fortsætter: ”Omvendt er der et stort ønske om at anvende HNBR, dels på grund af den relativt lave pris i forhold til FKM, men også på grund af bedre kuldeegenskaber og styrke generelt. ”At der er tale om højt specialiserede komponenter designet til lang tids drift ofte under ekstreme forhold gør, at der stilles mange krav til de anvendte gummiblandinger,” udtaler salgs- og R&D direktør Anders Guldbæk Christensen. Derfor satte vi os for at udvikle næste generation HNBR, som både overholder de skrappe emissionskrav fra 2016 og samtidig bevarer de gode mekaniske egenskaber, her repræsenteret ved HHT-55.” (Se tabel 2). Tabel 1: Krav til brændstofslanger til kædesave. ”Den nye HHT-55 er i øjeblikket i field test, og vi forventer at den indføres medio 2014.” Som noget relativt nyt er der også opstillet krav til, hvor meget brændstof, der må fordampe gennem slanger og tanke. USA er længst på denne front, og reglerne, der arbejdes ud fra, er defineret af US Environmental Protection Agency – i daglig tale EPA: ”CFR 40 §1060.102 – Control of evaporative emissions from new and in-use nonroad and stationary equipment”. For brændstofslanger til kædesave er opstillet særlige krav (se tabel 1). ”Til brændstofslanger bruges typisk FKM eller HNBR. Med de fleste FKMblandinger vil man allerede i dag overholde 2016-kravet, mens HNBR Tabel 2: Egenskaber for nyudviklet og gammel HHT-55. Ny maskine til produktion af LSR komponenter Hos AVK GUMMI har vi gennem de sidste mange år udviklet vores kompetencer inden for produktion af LSR (Liquid Silicone Rubber) komponenter. ”Som seneste tiltag har vi investeret i en 50 T hydraulisk LSR maskine udstyret med et topmoderne servodrevet LSR doseringsanlæg,” udtaler produktionstekniker Thomas S. Ulrich-Hansen og fortsætter: ”Maskinen er optimeret for meget nøjagtig LSR-produktion med specialsprøjte- Her ses produktionstekniker Thomas S. Ulrich-Hansen ved den nye 50 T hydrauliske LSR-maskine. enhed og er fuldt udstyret med alle optioner. Bl.a. er den monteret med en positionsreguleret snekke, hvilket gør det muligt at opnå doseringsnøjagtigheden som fra en fuldt elektrisk maskine.” LSR komponenter fremstilles i en lukket enhed, hvilket sikrer meget ensartede produkter med høj renhed. Der stilles enormt høje krav både til værktøjerne og til selve maskinen i forhold til tolerancer og doseringsnøjagtighed, og det har derfor været en længere proces at vælge den rette maskinleverandør. ”Med vores nye 50 T maskine har vi en enhed, som giver os netop den præcision, der er nødvendig for at kunne levere højkvalitative LSR produkter,” slutter Thomas S. Ulrich-Hansen. GMP - inden for udviklingen af medicinsk udstyr Hos AVK GUMMI udvikles forretningsområdet inden for farmaceutiske produkter/medicinsk udstyr til stadighed positivt, og det er vigtigt, at der altid er fokus på de høje krav, der findes inden for healthcare industrien, særligt i forhold til renhed og dokumentation. Alt medicinsk udstyr er reguleret af direktiver, der stiller omfattende krav til produkterne og fremstillingsprocesserne. Med udgangspunkt i anvendelsen af produktet foregår udviklingen som en struktureret proces, hvor der bl.a. gennemføres risikoanalyser relateret til brugen, designet og fremstillingen af udstyret. ”Hos AVK GUMMI udbygger vi løbende kvalitetsstyringssystemet iht. certificering efter ISO 13485, samtidig med at vi styrker vores indsats inden for GMP-kravene indeholdt i denne standard,” udtaler kvalitets- og miljøchef Tage Bergstrøm og fortsætter: ”Som eksempel har vi i forbindelse med et aktuelt projekt inden for medicinsk udstyr skabt et område med højere GMP, da produktet er godkendt til medicinsk brug i Europa og USA.” I korte træk er GMP (Good Manufacturing Practice) en betegnelse for de principper, der gør sig gældende særligt inden for den farmaceutiske industri i forhold til produktionsprocesser, test, kvalitetssikring m.m. Formålet er at eliminere potentielle risici under selve produktionsprocessen, da det ofte er for sent, når man står med det færdige produkt. Derved sikres forbrugerne i endnu højere grad ensartede produkter, der altid lever op til de samme standarder og krav. ISO 13485 kan ses som en opgradering af ISO 9001, idet standarden omfatter mange af principperne indeholdt i ISO 9001, samtidig med at der er adskillige tillægskrav. ”En afgørende forskel mellem medicinsk udstyr og andre produkter er netop kravene indeholdt i kvalitetsstandarderne,” siger Tage Bergstrøm og beretter videre: ”I forbindelse med ISO 9001 foretages løbende forbedringer med baggrund i de observerede afvigelser. Selve implementeringen af forbedringerne sker med det samme, samtidig med at det verificeres, at forbedringerne giver bedre resultater. For medicinsk udstyr, hvor ISO 13485 gør sig gældende, er proceduren noget anderledes. Her identificeres først forbedringstiltag, hvorefter der udføres forsøg med de foreslåede forbedringer. Efterfølgende verificeres, at resultatet fortsat er tilfredsstillende og først herefter foretages selve implementeringen af forbedringen. AVK GUMMIs praksis lægger sig allerede i dag tæt op ad ISO 13485, idet vi i overensstemmelse hermed først indfører forbedringstiltag efter grundig dokumentation, indhentning af de fornødne godkendelser samt dialog med kunden,” slutter Tage Bergstrøm. China Brew China Beverage 2014 AVK Sealing Technology udstiller i perioden 13.-16. oktober 2014 på China Brew China Beverage 2014 i Beijing. China Brew China Beverage (CBB) har siden etableringen i 1995 dannet grundlag for en af de mest betydningsfulde industrimesser inden for maskiner og udstyr til drikkevarer og fødevarer i den asiatiske bryggeriog drikkevareindustri. Med det mest avancerede emballeringsudstyr og en omfattende teknologisk know-how fra lokale og internationale udstillere er CBB et helt unikt samlingspunkt for udstillere og besøgende fra hele verden. Omkring 700 udstillere fra 22 lande og mere end 51.400 besøgende fra 74 lande deltog i CBB2012, og der forventes endnu flere deltagere i år. Standen vil være bemandet af salgsrepræsentanter og teknikere både fra AVK Sealing Technology og AVK GUMMI. Find AVK Sealing Technology i hal E1, stand nr. E25. NEWS Ny udviklingschef Den 1. november 2013 tiltrådte Henrik Pedersen som udviklingschef hos AVK GUMMI. Henrik Pedersen er uddannet civilingeniør i kemi og har en PhD i bioteknologi. I sit tidligere virke har Henrik Pedersen beskæftiget sig med enzym R&D hos Danisco, med lysinproduktion hos Vitalys og med anvendelse af valleproteiner hos Arla. Med en baggrund i kemi og bioteknologi besidder Henrik Pedersen således en bred viden og kompetence til at kunne varetage de mange alsidige opgaver i udviklingsafdelingen hos AVK GUMMI, der bl.a. omfatter godkendelser af gummikvaliteter, projektstyring, receptudvikling og fremstilling af gummiblandinger. NEWSLETTER Udgives af: AVK GUMMI A/S Mosegårdsvej 1 DK-8670 Låsby Tlf.:+ 45 86 95 13 11 Fax:+ 45 86 95 10 85 avk@avkgummi.dk www.avkgummi.dk Salg: Teknisk service: Logistik: Kvalitet: Redaktion: Carsten Bach Jensen Erik Cornelius Sune Krøis Tage Bergstrøm Anne-Kristina Lowes
© Copyright 2025