Boring paa V æ r k e t ved T h o r s b r o . DET U N D E R J O R D I S K E KØBENHAVN O M man k u n d e t æ n k e sig, at det u n d e r j o r d i s k e K ø b e n h a v n en Dag pludselig nægtede at fungere, at Vand- og K l o a k r ø r e n e tilstoppedes, G a s r ø r e n e sprang, og Elektricitetsledningerne ikke m e r e k u n d e lede S t r ø m m e n ! I Løbet af faa Minutter vilde B y e n s Liv v æ r e lammet; inden en T i m e vilde det v æ r e et Virvar og Raadvildhed. D a m p m a s k i n e r og K ø k k e n e r stod uden Vand, Sporvogne og elektriske Maskiner standsede, i intet H u s blev Middagsmaden f æ r dig i rette Tid; Kloakerne vilde det sige m i n d r e med, n a a r der intet Spildevand k o m i d e m ; d e r e s Kalamiteter vilde først vise sig, dersom alt det andet fungerede, og de alene tilstoppedes. Af B y e n s u n d e r j o r d i s k e F u n k t i o n e r a f h æ n g e r d e n s o v e r j o r d i s k e Velfærd. H v e m t æ n k e r vel til daglig paa, at u n d e r h a n s F ø d d e r ligger et N e t af Ledninger, uden hvilke Byen ikke eksisterede som By. Aar- B o r i n g e r ved S ø n d e r s ø , 404 EN F O R S Y N L I G B I S P sagen til eller Betingelsen for dens Storhed ligger skjult. D e r er ligesom hos de rigtige S t o r m æ n d , hos hvem det er de indre Egenskaber, der betinger den y d r e Glans, og som det k r æ v e r et langt og nøjagtigt Studium at lære at kende. N a a r man skal anlægge en By, er det første, man spørger efter: Vand. M e n n e s k e t lever som bekendt ikke af Luft alene. Fødemidler lader sig langt lettere transportere til en nøgen Plet, men Vand, Vand maa der være. Absalon, vor B y s navnkundige Grundlægger, var, som man har opdaget, en e n d n u m e r e forsynlig Mand, end man tænkte. Før C h r i stiansborgs Udgravninger kendte man kun én „Absalons B r ø n d " , nu fandt man en fire, fem Stykker. I stort som i smaat har d e n n e Bisp, Feltherre og B y s f a d e r vist sig som en forstandig Mand, han h a r rimeligvis boret efter Vand, før han lagde G r u n d s t e n e n til sin B o r g ; Kloaker kendte man ikke den Gang, Stranden var lige ved. Absalon døde, Byen voksede, d e r gravedes n y e Brønde, indtil det ogsaa en Dag viste sig for smaat og besværligt hver Dag at hente Vand fra P u m p e r n e paa T o r v e eller i G a a r d e . D e r gik dog nogle Aar efter Absalons Død, inden København fik sit første Vandv æ r k , det skete først sidst i H a l v t r e d s e r n e i forrige A a r h u n d r e d e . Det kom, som alt andet den Gang, til os udefra. K ø b e n h a v n s første V a n d v æ r k anlagdes efter engelsk Mønster med en central Vandfiltration og et af D a m p m a s k i n e r drevet P u m p e a n l æ g , d e r gennem et Ledningssystem af J æ r n r ø r førte Vandet u n d e r T r y k o m k r i n g i Byen, saaledes at det overalt k u n d e naa op over H u s e n e s øverste Etager. Dette V a n d v æ r k var baseret paa Forsyning af Overfladevand, der samledes i D a m h u s s ø e n , som i de sidste Aar har gjort sig bekendt ved snart at v æ r e udtørret, snart atter fyldt. I første Halvdel af A a r h u n d r e d e t var O p m æ r k s o m h e d e n imidlertid blevet henledet paa nogle artesiske Boringer, udførte i Paris og London, hvor man havde fundet v a n d f ø r e n d e Lag u n d e r Skrivekridtet, og „ V i d e n s k a b e r n e s Selskab" begyndte derfor Boringer allerede i 1831. Efter 14 Aars Arbejde var man k o m m e n 600 Fod ned og ikke naaet u n d e r Skrivekridtet, der i D a n m a r k gaar ca. 1600 Fod ned, h v o r f o r man opgav det. Senere, i Begyndelsen af Halvtredserne, kom man imidlertid paa den Tanke, at der mulig k u n d e findes v a n d f ø r e n d e Lag over Skrivekridtet, og Boringsforsøgene genoptoges. Ved T a a s t r u p Valby, syd FRA D A M H U S S Ø E N 405 for T a a s t r u p Station, fandt man da i den ringe D y b d e af 40 Fod rigelige v a n d f ø r e n d e Lag. Den da paabegyndte Boring løber e n d n u og giver ca. 5000 Tdr. Vand daglig, men rigtignok kun til G l æ d e for B e b o e r n e af Taas t r u p Valby. Man begyndte derpaa Boringer paa højere liggenSteder, for fra disse at k u n n e lade Vandet løbe ud til D a m h u s s ø e n , og Forsøgene foranstaltedes ved Harrestrup, h v o r man ogsaa efter at v æ r e k o m m e n cirka 50 Fod ned fandt et stærkt v a n d f ø r e n de Lag med en Stighøjde af 15 Fod over T e r r æ n højden. Disse Boringer k u n d e derfor uden P u m p n i n g afgive en ret betydedelig V a n d m æ n g B o r i n g paa V æ r k e t ved T h o r s b r o . de. O g 3 B r ø n d e afgav derefter 25,000 Tdr. Vand i Døgnet, ved P u m p n i n g forøget til 75,000 Tdr., som ad aabne, indgrøftede Kanaler, det saakaldte Kildevandsløb, førtes til D a m h u s s ø e n , og senere u d e n o m d e n n e til St. J ø r g e n s s ø e r n e . H e r f r a lededes det ind paa Sandfiltrene bag Søen, og d e r f r a til Maskinhuset ved Vesterfarimagsgade. Med det stigende V a n d f o r b r u g k u n d e disse Forsyninger dog ikke slaa til, og i H a l v f j e r d s e r n e købte K o m m u n e n derpaa den vandrige S ø n d e r s ø , 240 Tdr. Land stor, beliggende 27s Mil nordvest for København, med sit Vandspejl 39 Fod over daglig Vande. D e n n e Sø 406 K I L D E V A N D KTR. O V E R F L A D E V A N D førte i flere. Aar 100,000 Tdr. Vand i Døgnet til D a m h u s s ø e n . Saa k o m det mindeværdige Aar 1882, hvor ingen K ø b e n h a v n e r drak K o m m u n e v a n d , fordi det smagte af G u d véd hvad, det vil sige af Alger, som man opdagede i Søndersø, og d e r m e d var Søens Saga ude som V a n d f o r s y n e r for København. R e n v a n d s b e h o l d e r paa V æ r k e t ved B o r u p s Alle. Saa begyndte man endelig i 1884 B o r i n g e r n e ved B r e d d e r n e af Søndersø, og h e r fandt man, umiddelbart over Kridtformationen, i 150 Fods D y b d e stærkt v a n d f ø r e n d e Lag, saa stærke, at en 4Vs T o m m e s Boring som almindelig Springkilde k u n d e afgive 10,000 Tdr. Vand i Døgnet. D e n n e Rigdom henledte naturligt T a n k e n paa u d e l u k k e n d e paa d e n n e Maade at skaffe Byen tilstrækkeligt Vand, og ikke som tidligere væsentlig støtte Forsyningen paa Overfladevand fra S ø e r og Vandløb, der dels var af m i n d r e god Kvalitet, dels navnlig om S o m m e r e n ikke var righoldigt nok, m e d e n s B y e n s Vandforbrug steg med rivende Fart. Vandet fra de u n d e r j o r d i s k e Lag var altid af u d m æ r k e t B e s k a f f e n h e d og kimfrit ved dets F r e m v æ l d e n af Jorden. VANDFORBRUGETS STIGNING 407 I 1886 tog man fat paa en systematisk geologisk og hydrologisk Undersøgelse af hele B y e n s Omegn, som e r bleven fortsat, saa at man nu h a r et rationelt G r u n d l a g for de fremtidige Vandindvindingsanlæg. Siden 1893 har da København, saavel S o m m e r som Vinter, udel u k k e n d e faaet sin Vandforsyning fra u n d e r j o r d i s k e Vandgebeter, Tunnel under Bygning. nemlig fra Kildevandsanlæg langs S ø n d e r s ø e n s østlige og nordlige B r e d d e r , fra 7 Kildepladser med artesiske B r ø n d e og Boringer vest for Byen i en Afstand af 1 til 2 Mil og endelig, naar det bliver færdigt, det store Anlæg ved T h o r s b r o syd for T a a s t r u p i Lille Vejleaadalen. N u ledes Vandet i lukkede Ledninger helt ind til Filtrene i Byen. De gamle Overfladevandforsyninger, D a m h u s s ø e n samt P e b linge- og Sortedamssøerne, afgiver nu kun Vand til en Del Fabriker, til Statsbanernes Lokomotivforsyning, til P a r k e r n e og Botanisk Have, og endda kan det knibe at skaffe tilstrækkeligt Vand til disse i S o m m e r - og Efteraarstiden. H v o r mægtigt Københavns Vandforbrug er steget i de sidste halvthundrede Aar, ses af et saadant Tal, som at Forbruget pr. Aar fra 1860 til 1907 er steget fra 19 Mill. Tdr. til 123,4 Mill., m e d e n s 408 TI MILLIONER I W . C. samtidig Folkemængden er gaaet op fra 155,000 til 434,000. Det vil heraf fremgaa, at Vandforbruget er tiltaget betydeligt s t æ r k e r e end Befolkningens Tilvækst. Hertil bidrager selvfølgelig de mange Virks o m h e d s o m r a a d e r , men ogsaa i de senere Aar Vandklosetudskylningen, hvortil der nu aarlig forbruges ca. 10 Millioner T ø n d e r Vand. Det største Døgnforbrug indtræffer om S o m m e r e n og veksler forøvrigt s t æ r k t efter S o m m e rens Beskaffenhed. Til S a m m e n ligning med andreByersVandforbrug kan h e r opføres en Statistik for nogle andre Storbyer. Statistiken er for Aaret 1901 og angiver det gennemsnitlige Forbrug i hvert Døgn pr. IndiArbejdsfolk i Tunnelen. vid: København 91 Liter, Stockholm 101, H a m b u r g 171, D r e s d e n 101, Berlin 80, Leipzig 73 og Breslau 83. F o r de 3 sidste B y e r er V a n d m a a l e r obligatorisk overalt, deraf det mindre Forbrug. G r u n d e n til H a m b u r g s kolossale F o r b r u g er vel væsentlig dens store Fabriksdrift, men mon Stockholms ikke skulde v æ r e paa G r u n d af dens større Renlighed? Efter d e n n e lange Udflugt fra det u n d e r j o r d i s k e København bliver der meget lidt at b e m æ r k e om selve dette, hvad angaar Vandvæsenet. N a a r Vandet er gaaet gennem Filtrene enten ved St. J ø r g e n s Sø eller ved det store V a n d v æ r k s a n l æ g i B o r u p s Allé, t r y k k e s det gennem H o v e d l e d n i n g e r og Stikledninger af J æ r n r u n d t i Byen og op i H u s e n e . Men alle disse Rør ligger godt skjulte i J o r d l a g e n e u n d e r G a d e n og k o m m e r kun frem ved Nynedlægninger, eller naar den sjældne Sensation melder sig, at „der er sprungen et V a n d r ø r " . KLOAKSYSTEMET 409 Men naar Vandet k o m m e r fra K ø k k e n e r og Restaurationer, fra Fabriker og V æ r k s t e d e r og Badeanstalter — fra de sidste k o m m e r den mindste P a r t — fra W . C. og „ U n d e r j o r d i s k e " og fra den aabne H i m m e l , saa gælder det om at skaffe det bort i en Fart, thi det k o m m e r i utrolig kort Tid til mildest talt at lugte ilde. Dertil har man nu Kloakerne. Absalon lod uden videre Vandet løbe i Stranden, maaske h a r der været en Rendesten, maaske ikke, for det første brugte man ikke saa meget Vand paa den Tid, for det andet var der nogle f æ r r e til at bruge det, end der nu er i det m o d e r n e Stor-København. I disse Krigstider havde man andet at t æ n k e paa end Kloaker, forresten t æ n k t e man heller ikke paa dem i s e n e r e Fredstider. H a r man nu Lejlighed til at lære Københavns u d m æ r k e d e Kloaksystem at kende, skulde man forsværge, at Byen k u n d e klare sig uden dette for indtil mindre end 50 Aar siden. Indtil 1860 foregik al Vandafledning i G a d e r n e s Rendestene, der samledes i større aabne Løb, som førte Vandet til H a v n e n og dens Sidekanaler. D e n n e O r d ning medførte ingen større U l e m p e r for H a v n e n s V e d k o m m e n d e , fordi Spildevandsmængden endnu var saa ringe, at S t r ø m m e n k u n d e bortføre den, uden at Vandet gik i Forraadnelse. Tilstanden i B y e n s G a d e r var derimod m i n d r e vellugtende og til Tider endog farlig for Færdselen, og man begyndte derfor i 1860 at bygge lukkede Kloaker, som skulde føre baade Spildevandet og Regnvandet til H a v n e n . B y e n blev delt i flere Distrikter, hvert med sit særlige Udløb. Dette lod sig gøre, fordi T e r r æ n f o r h o l d e n e i København er saa simple. H e l e den lavtliggende Del ligger langs Kysten 6 å 10 Fod over dagligt Vande, og indenfor dette Bælte h æ v e r T e r r æ n e t sig jævnt op mod de to H ø j d e p a r t i e r omkring F r e d e r i k s b e r g H a v e og Jagtvejen. T e r rænet g e n n e m s k æ r e s omtrent helt af en naturlig Kløft ved Søerne, hvortil tidligere kom Fæstningsgravene, hvis Rester endnu findes o m k r i n g Kastellet, Ø s t r e Anlæg, Botanisk Have, Ø r s t e d s p a r k e n , A b o r r e p a r k e n og Tivoli. Kloakerne faldt derved naturligt i 3 Dele, nemlig de u d e n b y e s Kloaker, der afvander T e r r æ n e t u d e n f o r Søerne, Fæstningsterrænets Kloaker, der a f v a n d e r T e r r æ n e r n e mellem S ø e r n e og Fæstningsgravene, og endelig den tredie Del, som omfatter Kloakerne i den indre By og paa Christianshavn. Kloakerne følger i Reglen G a d e r n e midt u n d e r Kørebanen, men 410 FLODEN UNDERJORDEN maa selvfølgelig ofte v æ r e u n d e r H u s r æ k k e r n e . Den største af alle B y e n s Kloaker er Kvægtorvsgadens Kloak, der afvander en stor Del af Vesterbro og Frederiksberg, samt Størstedelen af N ø r r e b r o helt ud til Tagensvej. D e n n e Kloak f ø r e r for Tiden mellem XU og Vs af hele B y e n s Spildevandsmængde. Andre store Kloaker er Slagteh u s e n e s Kloak, der afvander Slagtehusene og Kvægtorvet, og derfor Hvad j o r d e n skjuler. f ø r e r et Afløb af meget uren Beskaffenhed, nemlig Blod, T a r m i n d hold, Fedtstoffer osv., der let gaar i Forraadnelse. Desuden findes der e n d n u 2 Kloaker, der tilhører det yderste Distrikt. H e l e Byen er iøvrigt g e n n e m k r y d s e t af et Net af Kloaker. Principet for Anlæget af disse Kloaker var, at Ledningerne skulde k u n n e holde sig r e n e uden kunstig Rensning, og at de skulde v æ r e i Stand til at bortføre den Vandmængde, der e r iagttaget at løbe af ved de største bekendte Regnfald i København. Det første er opnaaet ved at give Ledningerne saadanne P r o f i l f o r m e r og Fald, at der u n d e r det dagligt i n d t r æ d e n d e Spildevandsmaksimum kan opnaas en Hurtighed paa S t r ø m m e n af 2 — 2 7 a Fod i Sekundet. Med d e n n e Fart vil Vandet da m e d f ø r e alt S m u d s og Sand og afledes saa h u r - LEDNINGER OG HJÆLPELEDNINGER 411 tigt, at Forraadnelsen i selve Kloakerne bliver meget ringe. Dette Princip, d e r nu er almindelig anerkendt, blev først fastslaaet af B y e n s tidligere Stadsingeniør, P r o f e s s o r L. A. Colding. E f t e r h a a n d e n som Bebyggelsen er s k r e d e n frem, er Kloakerne blevne for smaa til at modtage ogsaa Regnmængden, og man h a r d e r f o r anlagt Hjælpeledninger, det vil sige Ledninger, der staar i Forbindelse med de almindelige Kloaker ved et Overfald, saa at Den nye T u n n e l . Vandet, naar det u n d e r Regn h a r naaet en vis H ø j d e i Kloaken, gaar over O v e r f a l d e n e og ned i Hjælpeledningen. Den vigtigste af disse er den store Ledning, som begynder ved Aaboulevarden og følger Ørstedsvej, Alhambravej, Kingosgade, Enghavevej og et P a r af de n y e r e G a d e r ved Sønderboulevard for omsider at u d m u n d e i Kallebodstrand ved det tidligere Belvedere ved Vesterfælled. D e n n e Ledning har paa sin nederste Strækning, hvor den h a r optaget O v e r skudet fra en M æ n g d e Kloaker i sig, en Diameter af 9 3 A Fod og e r den største af alle Københavns Afløbsledninger. D e r findes adskillige a n d r e Hjælpeledninger. Inden e n d n u Anlæget af K ø b e n h a v n s Kloaker i Slutningen af Firserne var afsluttet, stod det imidlertid klart, at man maatte skaffe 412 M E D VISSE V I N D E Kloakerne et andet Udløb end til H a v n e n . E f t e r h a a n d e n som Spildev a n d s m æ n g d e n voksede, blev Forureningen af H a v n e n s Vand m e r e og m e r e følelig. Værst var Forholdet naturligvis i de s n æ v r e Løb og Kanaler, og særligt i den nu f o r s v u n d n e Vestre G a s v æ r k s h a v n . I dette s n æ v r e Bassin, hvor der aldrig var nogen n æ v n e v æ r dig Strøm, u d m u n d e de ikke alene B y e n s største Spildevandsledning, Kvægtorvets Kloak, men ogsaa det meget snavsede Afløb fra Slagtehusene. O m S o m m e r e n var Vanderfor i stadig G æ ring og udsendte, som Stadsingeniøren dengang s k r e v : „ildelugtende Luftarter, d e r med visse Vinde bleve baarne ind over store Dele af Vesterbro." Det s a m m e var forøvrigt Tilfældet med Christianshavns Kanal, og h e r var Forholdene e n d n u m e r e P u m p e s t a t i o n e n paa K l ø v e r m a r k s v e j . uheldige, eftersom den f ø r e r gennem et tætbygget og folkerigt Kvarter. Men selv i H a v n e n udfor H a v n e g a d e og K v æ s t h u s b r o e n k u n d e der om S o m m e r e n ved Strømstille uden Overdrivelse v æ r e noget ubehageligt. Og de fleste K ø b e n h a v n e r e e r i n d r e r vist den Odør, som sendtes ind over Byen u n d e r O p m u n d r i n g e n af de store M æ n g d e r af Slam, som bundfældtes af Kloakvandet. Det k u n d e vist længe v æ r e blevet ved disse Tilstande, dersom ikke et v o k s e n d e Krav om Indførelsen a f V a n d k l o s e t t e r havde meldt sig. Man var ogsaa efterhaanden k o m m e n paa det rene med, at den D E T NYE SYSTEM 413 tidligere saa stærkt paaberaabte nationaløkonomiske Værdi af Natrenovationen var saa temmelig illusorisk, da Udgifterne ved dens T r a n s p o r t ud paa Landet langt oversteg dens Gødningsværdi, men saa længe der kun var Udløb til Havnen, var Indførelsen af Vandklosetter en Umulighed. Først den 22. Februar 1897 gik det endelige Forslag igennem, P u m p e k æ l d e r i M a s k i n h u s e t paa V æ r k e t i Ø s t e r f a r i m a g s g a d e . efter et Utal af Æ n d r i n g e r og Forhalinger. Straks efter begyndte Anlæget af det System a f s k æ r e n d e Ledninger langs med H a v n e n , som fører Spildevandet til en Pumpestation, der atter t r y k k e r Kloakvandet ud paa H a v d y b d e langt fra Byen. Følger man nu en Kloak fra den modtager Spildevandet fra Forbrugsstedet, har man hele dens Løb. Indenfor en Linje, der gaar langs Toldbodvej, Store Kongensgade, Ø s t e r Voldgade, Gothersgade og Dronning Louises Bro, tilh ø r e r alt, hvad der findes syd for denne, altsaa hele den indre By, N ø r r e b r o , V e s t e r b r o og F r e d e r i k s b e r g med Valby et System, som f ø r e r Vandet til H o v e d p u m p e s t a t i o n e n paa Amager. 414 EN S P A N D V A N D PAA REJSE Foreløbig fungerer et andet System for sig selv, nemlig det som omfatter alt, hvad der ligger u d e n f o r den før omtalte Linje, altsaa hele Ø s t e r b r o med Blegdamsvejen og Strandvejskvarteret, og dette Distrikts Kloakvand føres til N o r d r e Kloakpumpestation, beliggende u d f o r Livjægerallé ved Strandboulevarden og har sit Udløb et Stykke u d e n f o r Ø s t r e Gasværkshavn. Men alt det øvrige Spildevand gaar til H o v e d kloak- Pumpestationen ved Kløv e r m a r k s v e j paa Amager. K o m m e r saaledes en Spand Spildevand i en Stikledning ude ved Lygten paa Nørrebro, føres den gennem Kloaken som løber langs med Lygteaaen og LadeL e d n i n g e r fra Ø s t r e G a s v æ r k . gaardsaaen, k r y d ser B o r u p s Allé og gaar ind u n d e r Aagade, som den følger, indtil den naar Aaboulevarden, som den følger et S t y k k e ; kort før Sofievej d r e j e r den imidlertid af og gaar u n d e r H u s r æ k k e n langs med Sofievej, derpaa hen til Ladegaarden og u n d e r Tennisbanerne, d r e j e r af ud u n d e r Vodrofvej, som den følger ned til G a m l e Kongevej, d e r f r a gennem Stenosgade over Vesterbrogade ind i Viktoriagade, som den imidlertid kun følger kort, idet den d r e j e r af ved Abel Cathrinesgade: N u er den i Kvægtorvets Kloak, som h e r d a n n e r en a f s k æ r e n d e Ledning med Bygværk, d e n n e gaar da langs G o d s banegaarden og Kalvebodbrygge, til den omtrent naar Langebro. PUMPESTATIONEN 415 H e r findes den saakaldte D y k k e r , igennem hvilken Ledning Vandet føres over paa Amagersiden og gaar langs den d æ k k e d e Vej til Hovedkloakpumpestationen. Paa Pumpestationen u d m u n d e r de vældige Ledninger i en mægtig Brønd, 26 Fod dyb, 120 Fod lang og 15 Fod b r e d , d e r i Midten lodret er skilt ved et Ristesystem, i hvilket de større faste Bestanddele bliver hængende. Bag d e n n e mægtige Si findes Sugerørene, gennem hvilke Vandet p u m p e s op og t r y k k e s ud gennem en dobbelt Ledning, der gaar over Christianshavns Fælled, stikk e r i H a v e t imellem Fladerne og Strickers Batteri og gaar ud i Kongedybet. DenneTrykledning h a r en samlet L e d n i n g e r fra L y s s t a t i o n e n i G o t h e r s g a d e . Længde af 8950 Fod, deraf de 4350 Fod paa Land og de 4600 Fod u d e n f o r Kystlinjen. 1 T ø r v e j r benyttes kun den ene Ledning. Paa Land har Ledningerne en Diameter af 48 T o m m e r og bestaar af Støbejærn, i Vandet, eller rettere u n d e r H a v b u n d e n , har de en Diam e t e r paa 43 T o m m e r og bestaar af Pitch-Pinetræ, s a m m e n h o l d t e af Bøgetræsringe. Paa Land ligger R ø r e n e i en tilfyldt Grav, udenfor Kystlinjen i en 8 Fod dyb Rende. Ved Udløbet e r H a v d y b d e n ca. 34 Fod, og Ledningerne er h e r paa en Længde af ca. 27 Fod aabnede i Toppen, saa S t r ø m m e n paa et langt S t y k k e tager Spildevandet med sig og fordeler det. 416 EN V I D T L Ø F T I G REJSE Er det nu stærkt Regnvejr, vil vor Spand Vånd fra Lygtekvarteret ikke naa saa langt uden at blive forsvarlig fortyndet. Kloakrørene fyldes hurtigt med Regnvandet, og dette fortyndede Vand k o m m e r da i saa store Mængder, at Ledningerne ikke vilde k u n n e modtage det. D e r er derfor anlagt Hjælpeledninger, og v o r Spand Vand m ø d e r den første af disse allerede ved Aaboulevarden. Vandet, som i Kloaken har naaet sin største Højde, gaar over O v e r - Dét s t o r e D y k k e r r ø r ved L a n g e b r o b u g s e r e s . faldsvæggen og ind i Hjælpeledningen, som f ø r e r Vandet ad H. C. Ørstedsvej, Alhambravej over Vesterbrogade ad Enghavevej, H a d e r s levsgade, Flensborggade ud i Kallebodstrand tæt ved Vester Fælled som tidligere omtalt. Det Vand, som gaar videre med Kloaken, m ø d e r atter en Hjælpeledning paa H j ø r n e t af Viktoriagade og Abel Kathrinesgade, som f ø r e r det o v e r s k y d e n d e Vand ud i G a s v æ r k s havnen. Dette af Regnvand stærkt fortyndede Kloakvand er ikke til nogen G e n e for H a v n e n e . Det er en lang og omstændelig og meget bekostelig Vej, Vandet gaar, fra det k o m m e r op af J o r d e n som rent Vand et P a r Mil udenfor Byen, føres herind, filtreres, p u m p e s ud i V a n d r ø r e n e , bruges, og forlader disse for at ende i Havet. ET PAR TAL 417 Men hvem t æ n k e r paa det, naar man sidder ved sin W h i s k y paa Kaféen ? Det u n d e r j o r d i s k e København er dog saa langt fra alene afgjort med Vand- og Kloakledninger. O v e r hele Byen ligger et System af Gas-, Elektricitets- og Telefonledninger, som ikke tildrager sig O p m æ r k s o m h e d e n i s a m m e G r a d . Af og til ser man en Rulle med de metalhvide Kabler staa ved en Nedgangsbrønd paa et G a d e h j ø r n e , det er elektriske og Telefon-Kabler, der drives igennem Ledningsgangene. En anden Gang ser man en underlig Vogn med en Kasse paa: En Mand staar og s m æ k k e r med et Laag paa Kassen, som er i Forbindelse med en B r ø n d i Gaden, og en G a n g imellem lyder et skarpt Knald fra Kassen. Det e r Gasledningerne, som renses. N a a r man t æ n k e r paa, at blot Gasledningernes samlede Længde den 31. Marts 1907 udgjorde 1,254,951 Fod, gennem hvilke der gennemsnitlig i Døgnet gik 5,136,551 Kubikfod Gas, og at Elektricitetsværkerne i Aaret 1906—07 p r o d u c e r e d e 15,773,192,000 W a t timer, faar man dog en Smule Respekt for, hvad en stor By k r æ ver, og hvad den yder sine Borgere, der alligevel altid er utilfredse. S t o r - K ø b e n h a v n . II 27
© Copyright 2025