EJBY-POSTEN Medlemsblad for Sommerbyen »EJBY« Her ses Landskrona slot (Citadellet) i Sverige Se inde i bladet, om en svensk haveforening, af Sommerbyens udsendte medarbejder 3 2014 September Fra formandens - Hans Vedderkop Sommeren 2014 er ved at være ovre – og havde det bare regnet lidt om natten en gang imellem, så havde det vel været den mest perfekte sommer nogensinde. Vejret begunstigende også årets mange aktiviteter i Sommerbyen – måske bortset fra Sportens store og velbesøgte loppemarked, som havde 3 gode timer inden et af sommerens meget få, voldsomme regnskyl valgte at sætte ind kl. 13. - Forhåbentlig havde markedets gæster nået at købe ind, inden alt gik i opløsning. Fællesarbejdet er slut for i år. Som sædvanlig udførte deltagerne mange nyttige fællesarbejdsopgaver for foreningen, som er af stor betydning for, at Sommerbyen ser rimeligt pæn og velholdt ud. - Det er jo ikke særlig lang tid, at det enkelte medlem yder til fællesskabet, men da vi er så mange, bliver det samlet set til en særdeles betydningsfuld indsats. - Det er ganske store mængder haveaffald, vi får kørt væk efter fællesarbejderne, og det er mange liter maling, der bliver smurt på bomme, chikaner og afmærkningssten. Hvis du/I har idéer til, hvad der hensigtsmæssigt kunne udføres som fællesarbejde til næste år, eller i de kommende år, så giv bestyrelsen et praj om det i god tid inden næste sæsons fællesarbejde, så vi kan få idéerne og forslagene med i planlægningen. Bestyrelsen forsøger – via Sti- og Ordensudvalgene – at få medlemmerne til at sørge for en rimelig vedligeholdelse af 2 vore stier og haver. Langt de fleste medlemmer holder deres sti og have rigtig pænt - eller i det mindste rimelig pænt - men der er desværre en del, som forsømmer arbejdet urimeligt. - Det er ikke i orden. Vi kan desværre se, at fx manglende vedligeholdelse af stien ud for en have ser ud til at smitte! Hvis et eller 2 medlemmer ikke holder deres andel af stien (husk det er ud til midten), ja så begynder naboer og genboer også ofte at forsømme deres del af stien – og i løbet af få år, får nogle stier desværre et noget forsømt præg. Og har den dårlige vane først bredt sig, tager det erfaringsmæssigt adskillige år, at få vendt de dårlige vaner. Sti- og Ordensudvalgene er ikke ”politibetjente”. Deres opgave er, at forsøge at holde moralen oppe på ”de pligtopfyldende stier, og hos de pligtopfyldende haveejere” og at hæve moralen på ”de forsømmelige stier og hos de forsømmelige haveejere”, men vor nuværende påtaleprocedure er så langstrakt, at over halvdelen af sæsonen er gået, inden vi når frem til at sætte gartner på de værste haver og deres stier. Vi overvejer derfor i bestyrelsen, hvordan vi allerede til næste år kan forkorte påtaleproceduren – uden at vi får lagt et urimeligt pres på de medlemmer, som troligt overholder foreningens regler år efter år. Til slut vil jeg minde om, at afhentningen af dagrenovation i år fortsætter hele oktober måned. - Jeg håber, at vejret også er med os i oktober, så rigtig mange får glæde af det. – Vi betaler jo dyrt for afhentning i denne ekstra måned, hvor mere end 80 % af medlemmerne normalt plejer at have lukket ned for sæsonen! Jeg ønsker alle et godt efterår i haven. Hans Vedderkop Stifest Lørdag den 12. juli afholdt Høgestien for første gang nogensinde en stifest, og dette med stor succes. Der var til festen anmeldt 31 personer, jævnt fordelt over hele stien. Vi mødtes til middag for at sætte borde og pavilloner op (det kunne jo måske blive regnvejr). Ved tretiden mødtes vi alle for en hyggesnak, og et lynkursus i petanque. Efter en hurtig gennemgang af reglerne, blev der dystet bravt deltagerne imellem. Kl. 18 blev der tændt op i grillen, hvor man så kunne tilberede sin medbragte mad. Efter spisningen var der kaffe med hjemme/bagt kage og lidt til den søde tand, samt en lille en til halsen. Under kaffen blev der spillet banko, og præmierne kunne være en lille ting fra hjemmet og en plante, som hver især havde medbragt, spillet gik rigtig lystigt til. Dagens sluttede først omkring midnat, hvilket vel taler sit tydelige sprog om, at alle havde haft en rigtig dejlig dag. Til sidst men ikke mindst, skal der lyde en stor tak til Kurt, Lis, Martin og Camilla, fordi de havde taget initiativ til Høgestiens stifest for første gang, og forhåbentlig ikke sidste. Ligeledes stor tak til Lars og Anne for deres udlån af pavilloner. Lillian og Carl, Høgestien 8 Vigtig info til P-pladsejerne Som der står i ordensreglerne, skal P-pladserne holdes i en ordentlig stand. Dvs. der skal renses for ukrudt og/eller græs skal slås. Derudover skal skiltet på din p-plads være synligt og læsbart. Der er alt for mange P-skilte, som er kørt i stykker eller som står så langt inde i hæk/buskads, at man skal lede efter dem. P-pladser uden synlige og læsbare P-skilte vil – fra 1.oktober i år - blive inddraget uden yderligere varsel. Er dit p-skilt i stykker, kan du købe et nyt gennem foreningen til en pris af kr. 110,- (kostprisen). Send en mail til parkeringsplads.se@gmail.com eller kontakt P-plads ansvarlig på telefon 51409141. Skriv dit havelodsnummer samt ”nyt P-skilt” i emnefeltet. Også gerne dit telefonnr. Der må kun holde én bil på din P-plads. Trailere henvises til trailerparkering og skal hverken stå på de grønne områder eller på de private P-pladser. Affald skal heller ikke opmagasineres på P-pladserne. Der må heller ikke holde biler uden nummerplader på i haveforeningen. Disse vil blive afhentet af politiet. Mvh. Bestyrelsen 3 MURER · TØMRER · VVS · KLOAK Kontakt os Combi Byg ApS · Prøvensvej 25 · 2610 Rødovre Tlf.: 36 70 27 00 · info@combibyg.dk · www.combibyg.dk Beholder til haveaffald Hvis du vil stille haveaffald frem i beholdere, skal det være i godkendte beholdere på enten 140 liter eller 240 liter. Det anbefales at benytte 240 liters beholdere, da det har vist sig, at haveaffaldet tit og ofte sætter sig fast i 140 liters beholderne. Beholderne koster kr. 650 for 240 liters beholderen, og kr. 415 for den på 140 liter. Du kan bestille på tlf. 43 71 90 08 eller e-mail: ebbe@groennesmiljoe.dk Store papirsække til haveaffald: Kr. 25,- for 10 stk. Beholderne bliver frit leveret i haven i monteret stand, og regning vil blive sendt til din folkeregisteradresse. Tøj, sko og støvler indsamles gratis. Skal der ryddes op i garderobeskabene, så afhenter jeg ovennævnte. Alt bliver afleveret i Polen. Dødsboer Rydning af dødsboer eller ved fraflytning af lejlighed. Tilbud gives. Ebbe Grønne, mobil 40261426 4 6NRYOXQGH %\EMHUJYHM 6NRYOXQGH 7OI c%1,1*67,'(5 %XWLNNHQV 0DQGDJ± 0 G 6 G 6¡QGDJ %DJHUHQV 0DQGDJ± 6¡QGDJ )ULSDUNHULQJ 5 Husk bopælsattest når du melder flytning Ved flytning skal foreningen have en bopælsattest senest 14 dage efter din flytning – og det er ikke nok med fx en kopi af dit sygesikringsbevis. Når du anmelder flytning, kan du ofte få en kvittering for anmeldelsen gratis. Denne kvittering er tilstrækkelig til foreningen. Hvis du ikke husker at få kvitteringen, skal du betale for en bopælsattest fra din kommune. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man bestiller en bopælsattest – se din kommunes hjemmeside. Besøg Storkøbenhavns største udstilling af: Vinduer & døre Vi forhandler alle typer, også efter specialmål. Salg - Levering - Montering Hvis du vil spare udgiften til en bopælsattest, kan du selv udskrive en tilstrækkelig side fra Borger.dk. Det sker på følgende måde. Gå ind på www.borger.dk. Log dig ind med NemID og klik ind på »Min Side«. I menuen i venstre side står den adresse, du er registreret på. Klik på adressen. Så kommer et vindue, hvor der blandt andet står »Bolig«. Klik på »Bolig«. Så kommer en side frem, hvor der er et vindue med overskriften »Digital flytning«, hvor din nuværende og tidligere adresse står sammen med tidspunktet for din flytning til den nye adresse. Print denne side ud, skriv PREBEN ONSBERG APS ISLEVHUSVEJ 83 BYGGEUDSTILLING 2700 BRØNSHØJ TLF. 38 89 05 44 dit havenummer på siden og aflever den på kontoret til kassereren – du kan bare lægge sedlen i postkassen på Statenegården. Men husk meget gerne at skrive dit havenummer på sedlen – så er det nemmest for kassereren at finde dig i kartoteket og få rettet din adresse :-) Med venlig hilsen - Bestyrelsen MAXSØ’S DYREFODERCENTER & ZOO A/S Grovvarer - Rideudstyr - Fjerkræ ISLEVDALVEJ 100 - 2610 RØDOVRE TLF.: 44 53 36 96 - FAX: 44 53 36 92 MOBIL: 40 33 42 96 Mail: maxsoe@maxsoe.dk Web: www.maxsoe.dk 6 ÅBNINGSTIDER: Mandag lukket Tirs.-Tors: kl. 10.00 - 17.30 Fredag: kl. 10.00 - 19.00 Lørdag: kl. 09.00 - 14.00 7 Solar Varme v/ ERLING HANSEN Herlev Hovedgade 200 2730 Herlev - tlf 22 55 47 22 www.solarvarme.dk sol@solarvarme.dk Forhandler nu også TOSHIBA varmepumper ǁŽůĨǀǀƐƐƚĊƌĨŽƌŬǀĂůŝƚĞƚŽŐĞīĞŬƟǀŝƚĞƚ͘ >ŝŐĞŶƵŚĂƌǀŝƟůďƵĚƉĊĨƆůŐĞŶĚĞͲŝŶŬůŵŽŵƐ͗ hĚƐŬŝŌŶŝŶŐĂĨϯϬ ůŝƚĞƌƐĞůǀĂŶĚǀĂƌŵĞƌ ϯϰϬϬ͕Ͳ hĚƐŬŝŌŶŝŶŐĂĨůĨƂĞůůĞƌ 'ƵƐƚĂǀƐďĞƌŐƚŽŝůĞƚ͕ ŝŶŬůƐčĚĞ ϯϱϬϬ͕Ͳ 8 /ďĞŐŐĞƟůĨčůĚĞƚĂŐĞƐĚĞƌĨŽƌďĞŚŽůĚĨŽƌ͕ ĂƚŵĂŶŬĂŶůƵŬŬĞĨŽƌǀĂŶĚĞƚƟůĚĞƚĞŶŬĞůƚĞŚƵƐ ® Kontortider 2014 Tingbogsudskrift Sidste kontortid om onsdagen er d. 24. september. Derefter er det kun bestemte søndage - fra kl. 10 til 12. Ingen kontortid den 5. oktober og den 7. december. Dog mulighed for vurdering/ besigtigelse og overdragelse efter aftale. Ved salg af haven efter vurdering, skal sælger aflevere en tingbogsudskrift på, at der ikke er lån i huset og dette er gældfrit. Adressen er: Tinglysningsretten, Majsmarken 5, 9500 Hobro, tlf. 99685800. Tingbogsoplysninger kan rekvireres ved skriftlig henvendelse. Første kontortid d. 2. november. HUSK! Ingen kontortid i januar 2015. Dog mulighed for vurdering/besigtigelse og overdragelse efter aftale. Bestyrelsen Indfrielse af lån til vandmålerbrønde Hvis du skal sælge din have, og har benyttet dig af det kollektive lån til vandmålerbrønden, skal lånet overdrages til køber. Når du udfylder overdragelsesdokumentet, skal værdien af vandmålerlånet fratrækkes salgsbeløbet, hvorefter køberen overtager lånet. Hvis du sælger efter 1 juli 2014 er beløbet kr. 3.611,-. Lånet kan herefter indfries i perioden 15. juli til 10. september 2015. Du skal aflevere en underskrevet seddel til kasseren med navn og havenummer samt besked om, at du ønsker at indfri lånet. Kassereren Lukning af stierne Stierne forventes lukket senest i uge 44. Du kan i særlige tilfælde få låst op. Kontakt næstformanden nogle dage inden. På nettet kan attesten bestilles på: http://www.tinglysningsretten.dk/ selvbetjening/attester/Pages/ Tingbogen.aspx I højre fane skal du så klikke på »Kolonihavehuse« - her er vejledning og formular til bestilling af tingbogsudskriften. Husk at opgive navn, adresse hvor attesten ønskes sendt til. Matrikel nr. for Sommerbyen er: 11d m.fl. Ejerlav: Ejby by, Glostrup. Havenummer: Adresse: Stinavn og nr. Vær opmærksom på, at skemaet ikke kan sendes elektronisk. Sidste renovation, haveaffald/storskrald Sidste afhentning af dagrenovation er uge 44 (sidste uge i oktober). Sidste afhentning af storskrald er uge 40 og sidste afhentning af haveaffald er uge 42. Med venlig hilsen Bestyrelsen 9 Nyt fra www.søens-folk.dk Indmeldelse koster stadig kr. 200,- og det årlige kontingent er valgfrit, dog mindst kr. 50. Kan indbetales på støtteforeningens konto 2314 0743118189, husk at mærke indbetalingen med havenummer. Du kan også indbetale ved henvendelse til formanden, der også udleverer medlemsbeviser: Stefan, Spurvestien 13. Med venlig hilsen Stefan Prokesch Musik i teltet Skt. Hans aften Fredag den 13. juni havde vi flyttet musikken og bespisningen til teltet pga. vejret. Her startede vi sæsonen, med underholdning af Gårdsangerlauget, der spillede folkeligt musik. Selvom vejret var dårligt, var der et pænt fremmøde. Mandag den 23. juni holdt vi Skt. Hans aften ved søen. Der var 75 personer til spisning og ca. 200 besøgende i løbet af aftenen. Festudvalget havde sørget for de sædvanlige hoppeborge på sportspladsen og Søens Folk uddelte slikposer til børnene. Formand Hans holdt båltalen, hvorefter bålet blev tændt. Musikerne fra sidste år, der kom lidt senere igang pga. af strømproblemer, underholdt til kl. 23.00, hvor festudvalget igen havde arrangeret et pragtfuldt fyrværkeri som afslutning på aftenen. Vejret var med os hele aftenen. 10 Musik ved søen Fredag den 1. august havde vi besøg af Gaskapellet, der spillede Gasolin musik - og det gjorde de rigtig godt. Vi havde som vanlig tændt op i grillerne, hvor der blev grillet pølser og flammestegte bøffer - og igen var der omkring 400 besøgende i løbet af aftenen. Aftenen sluttede med musik og lys af vor DJ fra Rypestien, stor tak til ham. Maleriudstilling Lørdag den 2. august holdt nogle medlemmer maleriudstilling i teltet. Der var ca. 60 besøgende til mad og drikke. 11 Generalforsamling Minigolfstævne Søndag den 20. juli afholdt Søens Folk den årlige generalforsamling i teltet. Vi havde arrangeret helstegt pattegris, hvor ca. 45 medlemmer deltog i spisningen. Der var genvalg til bestyrelsen og vort festudvalg fik stor ros. Der var også stor ros til Laila og Tom fra Resedastien, for deres store indsats til PC-undervisningen. Generalforsamlingen donerede 1.000 kr. til Ejbyløbets 40-års jubilæum. Lørdag den 16. september afholdt Sporten og Søens Folk minigolfstævne. Sporten mod Søens Folk. Resultatet var givet på forhånd, men det nye samarbejde med Sporten var en succes. Der mødte rigtig mange mennesker op til en festlig dag, med pattegris og diverse drikkevarer. Der blev også afholdt petanquestævne, dog med blandede hold. Tak til sponsorerne Bjarne har været flink at låne os borde og bænke til vore arrangementer. www.pattegris.com donerede halvdelen af pattegrisen til generalforsamlingen. Anonyme har doneret ekstra beløb - selvfølgelig også en tak til alle de medlemmer der har givet ekstra kontingent. Og en kæmpe stor tak skal lyde til vort festudvalg, som har udført et stort arbejde. 12 Mærkedage Ebbe Grønne, Drosselstien, fyldte 70 år d. 19. juli. Ebbe er et kendt ansigt i Sommerbyen. Han er den person der forsyner os haveejere med de grønne haveaffaldscontainere. Ebbe har også siddet nogle år i bestyrelsen. Han er tidligere restauratør, hvor han i en hel del år havde Greve Badehotel. Ebbe er et menneske der ikke kan sidde stille. Jeg tror såmænd ikke han har bemærket, at der nu står 70 foran. I mange år har Ebbe haft sit firma, Grønnes Miljø, og det ser ikke ud til, at det skal ophøre foreløbig. Dagen blev markeret på Drosselstien og på Statenegården. Ebbe ønskes et forsinket til lykke med den store dag fra redaktionen. Jens Krumholt, Margeritstien, fylder 70 år d. 13. oktober. Jens er bestyrelsens sekretær, og der er ikke den sag han ikke tager sig af. Han overkommer det mest utrolige. Det er takket være Jens evne til at sætte ord på, at vi alle slap for at betale 250.000 kr. for dagrenovation i oktober måned 2013. Udover han er bestyrelsens længst siddende medlem (16 år), så er han også formand for Kolonihaveforbundets kreds 2. Det sidste job slipper han for sidst på året, da flere kredse skal slås sammen. Men han skal ikke forvente han også slipper for jobbet som sekretær, ham kan vi simpelthen ikke undvære. Det er også ham der er tovholder ved bankospillet hver fredag sommeren igennem. Inge Sørensen, Bogfinke/ stien 7, fyldte 70 år d. 1. januar 2014. Et stort til lykke fra bestyrelsen, Søens Folk og redaktionen Dyveke Olsen, Bogfinke/ stien 13 , fyldte 70 år d. 15. juni. Preben Olsen, Bogfinke/ stien 13, fyldte 70 år d. 28. august. Alle på Bogfinkestien ønskes et stort forsinket til lykke med dagen af redaktionen. Nancy Gammelby, Julerosestien fyldte rundt d. 4. september. Nu spørger man ikke om en dames alder, men hun fyldte 60 for 10 år siden. Nancy er kendt i Sporten, hvor hun er af de mest aktive til stavgang, dog uden stænger. Hun ses næsten dagligt på sine raske traveture farer af sted. Med den energi er det jo ingen sag at komme op i årene. Redaktionen iler med et forsinket til lykke med den store dag. 13 www.naturvarme.dk HUSK at gå ind på foreningens hjemmeside, der står mange nyttige oplysninger. Adressen er www.sommerbyenejby.dk 14 Billeder fra årets pensionistfest hvor ca. 150 medlemmer deltog - det højeste antal i mange år To syngepiger var hyret til lejligheden. Indsat mellem pigerne, en typisk pensionistdeltager Den synlige samt kvindelige del af festudvalget. Fra venstre formand Marianne, Birgitte, Kirsten, Lone og Irene. 15 - SE VORES HJEMMESIDE k d t. e r t n e c l e k y c . w w w CERTIFICERET CYKELHANDLER Cyk ykelcentre r t Skovlunde Center Syd Bybjergvej 4D, Skovlunde, Tlf. 44847405 www.cykelcentret.dk 16 ((((( Her kan du købe uden udbetaling på Danaktiv På haveforeningsbesøg i Sverige I foråret blev vi kontaktet af en svensk haveforening, der ønskede at besøge Sommerbyen. Da de fortalte, at deres forening hed Citadellet fra Landskrona, så kunne vi meddele dem, at vi sjovt nok havde været forbi hos dem for en 4-5 år siden. Det skete på en udflugt med bestyrelsen. Dog havde vi ikke truffet nogen, i det vi ikke havde meldt vores ankomst. I starten af juli kom de 55 mennesker i bus. De havde selv bestilt platter fra Ballerup, som stod klar til dem. Det var skønt vejr, så en del valgte at sidde ude for at nyde maden, mens resten spiste i teltet. Et par damer fra vores festudvalg hjalp til med at servere drikkevarer i varmen. Vi var tre fra bestyrelsen, Isabelle, Jens og Per, der viste vores svenske venner rundt i Sommerbyen, som blev delt op i tre hold. De var meget glade for besøget, og var især imponeret over alle vores aktiviteter. Jeg fik en god snak med Marianne fra bestyrelsen, der stod for busturen. Hun viste sig at være dansk, men havde boet i Sverige siden sit 6. år. Hendes mand Freddy, der var med på turen, var også dansk. Marianne spurgte om vi i Sommerbyen arrangerede lignende busture, for så var vi da meget velkommen hos dem. Vi kunne fortælle, at vi tidligere havde arrangeret busture, men det var blevet alt for dyrt til sidst. I stedet blev det til den årlige pensionistfest. Jeg sagde til hende, at jeg i min egenskab af redaktør godt kunne finde på at aflægge dem et besøg, for at lave en artikel. Det synes Marianne var en glimrende idé. I starten af august kontaktede jeg hende for at spørge om vi kunne besøge dem allerede søndag d. 10. Vi var meget velkomne. Med på turen var min kone Conni samt Jens og Margit. Haveforeningen Citadellet befinder sig lige midt i Landskrona centrum. Byen har 33.000 indbyggere, og er Sveriges tættest befolkede med kolonihaver, ca. 1500 haver fordelt på 6 foreninger, hvoraf Citadellet er den næstmindste med 123 På rundvisning med de svenske gæster, fik de bl.a. set Henriks alternative have på Stærestien 17 Thor, travlt beskæftiget i sin dejlige have. Som billedet fortæller, så er huset i 2 etager og har en lille altan haver. Den er beliggende på slottet/borgens gamle fæstningsmure omringet af volde. Haveforeningen er med sine 101 år Sveriges ældste, samtidig har den endda et museum med kolonihavehus og have til. Museet hedder Rothoffska kolonin, og den passes af handicappede, hvor der både er blomster, buske og grøntsager. Det blev en dejlig dag, takket være Marianne og Freddy. Vi blev beværtet ud over det sædvanlige. Først gik vi en lille tur i området, inden vi blev budt på frokost i deres spændende have. Efterfølgende fik vi set flere haver, der skilte sig ud fra mængden. Vi besøgte flere, der havde været med på turen til Sommerbyen. Bl.a. besøgte vi Thor, der også sad i bestyrelsen. Han kunne berette, at de lige havde fået genopbygget deres hus efter en brand, som var sket efter et indbrud. Samtidig fik vi fortalt, husene højst måtte være på 35 kvm, alt inkl. Efter en brand måtte man stadigvæk ikke bygge 18 mere. Grundene svingede meget i størrelse, lige fra 250 til 1400 kvm. Dog lå de fleste fra 300 til 600 kvm. En del haver havde indlagt strøm, men ikke alle. Da der ikke var kloakeret, havde folk fundet på forskellige metoder, for at komme af med bommelom. Bimmelim foregik fra en krog i haven, eller som hos Marianne og Freddy i en tissekumme. Vi gik en tur langs kysten, hvor vi havde udsigt til Hveen, gik igennem slottet og igen tilbage til Citadellet langs volden. Forsvarsfæstningen Landskrona Slot er i øvrigt opført 1549-1559 på befaling af Christian d. 3., men Danmark mistede fæstningen i 1658, da Skåne blev svensk. Tilbage igen fik vi øl, vand, kaffe og hjemmebagt kage. Over kaffen fik jeg svar på de sidste ubesvarede spørgsmål om deres forening. Der betales 2060 kr. i haveleje, vel at mærke om året. Hvilket både dækker vand og kontingent til foreningen. Det skal bemærkes, at haveejerne selv må skaffe sig af med dagrenovation. På et tidspunkt blev det afhentet, men det betød at folk fra byen smed deres affald på området, så det blev alt for dyrt. Man forventer en stor stigning fra kommunen på 6-700 kr. Haveforeningen fornyes for 10 år ad gangen. Men i forbindelse med Landskronas 600 års jubilæum, så glemte man at forny den, så der køres på den gamle lejeaftale. Hvor mange sidder der i bestyrelsen? Vi er 8 personer, dog med stor overvægt af kvinder, 6 stykker. Vi holder vores møder i foreningshuset ”Krudthuset”, hvor der er plads til 50. Der holder vi også vores medlemsmøder. Krudthuset kan medlemmerne leje for et symbolsk beløb. Rengøring står de selv for. Vi har ikke noget der hedder fællesarbejde på området. En gang om året skal der dog gøres hovedrent i Krudthuset, hvor vi opfordrer folk til at hjælpe, men det er stort set kun bestyrelsen der hjælper til. Bestyrelsen har ikke noget med vurdering og prissættelse af husene at gøre. Det ordner folk selv. På trods af, at husene ikke må være over 35 kvm., så sælges de typisk fra 250-500.000 kr. Når de har fundet en køber, så meddeles det til kommunen. Skal man bygge om, så kommer de fra kommunen sammen med Barbra fra bestyrelsen og besigtiger det. Hvis folk ikke har ordnet deres haver eller misligeholder deres hus, så bliver det påtalt af både Barbra og kommunen. De er i øvrigt meget strikse, hvis der er bygget for meget. Man får en kort frist til at fjerne det, og overholdes tidsfristen ikke så vanker der en bøde på omkring 20.000 kr. Da I ikke har noget medlemsblad og ej heller nogen hjemmeside, hvordan formidles kontakten så til medlemmerne? Det sender vi ud pr. post til hjemadressen. Det er kostbart, men der mange ældre der ikke har computer. Andre meddelelser sættes op på opslagstavlen i Krudthuset. Fra føromtalte altan, fik jeg et blik ned i naboens skønne have 19 Hvad har I af aktiviteter i haveforeningen? Vi har den traditionelle midsommerfest (Sct. Hans). Så har vi den årlige bustur, der stort set altid går til Danmark. Vi har foreslået ture i Sverige, men nej – alle vil til Danmark. Vi har efterhånden besøgt en del haveforeninger på Sjælland. Hvert år har vi noget der hedder vækstloppemarked (blomster, frugt og grønt), hvor vi inviterer de andre haveforeninger, samt folk fra Landskrona. Hvis man har lyst til at fremvise sin have for omtalte personer, så henvender man sig til bestyrelsen, der så ved hvor folk skal gå hen på besøg. Dette arrangement er altid velbesøgt og er en succes. Marianne omtalte igen, hvor imponerede de var, efter deres besøg hos os, med alle de aktiviteter vi har i Sommerbyen. I forhold til det, så har vi meget at lære. Vi har fx ingen sportsafdeling, og ej heller noget der svarer til Søens Folk. Henvendt til Mariannes mand Freddy, så fik jeg også rede på hvordan han var havnet i Sverige. Det skete som så ofte før pga. kærlighed. Marianne var på ferie i Køge, hvor Freddy er fra. Efter endt soldatertid som 19 årig flyttede han over til Landskrona. Det var nemt at få job dengang, og han kan i dag se tilbage på 45 års arbejde som stilladsarbejder, hvilket har medført, at han er slidt op i både arme og ben. De er begge gået på pension. I deres ægteskab fik de to drenge, som har givet dem to børnebørn. På trods af Marianne som omtalt har boet i Sverige siden sit 6. år, så taler hun et imponerende dansk. Man skal gøre sig umage for at høre hun kommer fra den anden side af sundet. Hun fortalte, at der blev talt dansk i deres hjem af forældrene. Mariannes lillesøster, der er født i Sverige, som også var med i Sommerbyen talte også glimrende dansk. Marianne har gennem hele sit arbejdsliv været ansat til at passe børn. Dette flotte hus med en lige så imponerende have, befinder sig på toppen af fæstningen. Se den anden side af huset på modsatte side 20 Vi havde en herlig dag sammen med dem, der først sluttede sent om eftermiddagen. Vores forventninger om et par timers rundvisning, blev til en hel dag. Vi takkede for deres store gæstfrihed og deres søde måde at være på. Redaktøren Her sidder vi i skønne omgivelser og nyder frokosten Hvilken fantastisk have og udsigt, som vi kårede til Citadellets mest imponerende 21 Læserbrev og svar Afhentning af haveaffald Kære bestyrelse I år var vi rigtig heldige. Kommunen havde nemlig lavet en fejl – og HURRA for det. Fordi det betød, at der alligevel blev hentet haveaffald Kr. Himmelfartsdag på blandt andet Bregnestien – alle jublede! Nu har vi i mange år fået oplyst, at det område, hvor der bliver hentet haveaffald om torsdagen (blandt andet på Bregnestien), der kan man ikke kan få erstatningsdage, hvor der så i stedet bliver afhentet. Nå, der er da vist noget med kolonihaver, solidaritet, det kollektive og fælleskabet – ikke sandt! Og det er rigtig rart, og dog – det er ikke i orden, hvis alle betaler den samme fællesudgift, men ikke får den samme ydelse. Der er en løsning på problemet: ….til næste år i 2015, så skal der blot hentes haveaffald på Bregnestien en anden dag – end torsdag. På den måde bliver det et andet område i Sommebyen, der bliver ramt af de manglende afhentninger i løbet af året. Året efter så skiftes der igen. Med den løsningsmodel, så har man kun et problem hver 4-5 år – ”når nu der ikke kan etableres erstatningsdage”, ….hvilket vel blot er et spørgsmål om kr. og øre. Alle, jeg har talt med, mener det samme – det kan ikke være nødvendigt, at vi skal starte en underskriftsindsamling for at få gjort noget ved problemet. Nu håber vi atter på, at bestyrelsen flytter afhentningsdagen til et nyt område hver år – eller sørger for de erstatningsdage så vi ikke skal have det problem i 2015. I modsat fald, vil det være rigtig god stil, hvis bestyrelsesformandens område fik hentet haveaffald torsdag! Mvh. Rasmussen Have 506, Bregnestien 22 Svar på læserbrev Kære læserskribent (Rasmussen på Bregnestien, have 506 og alle jer, som er blevet/bliver berørt af manglende haveaffalds- og storskraldsafhentning) Tak for dit indlæg Både jeg og hele bestyrelsen er enig med dig/jer i indholdet af henvendelsen. Vi mener slet ikke, at det er rimeligt, at haver i Sommerbyen Ejby overhovedet skal berøres af Glostrup Forsynings manglende overholdelse af deres forsyningspligt, altså at afhente alle diverse former for affald på de planlagte (lovede) dage. Problematikken drøftede vort affaldsafhentningsudvalg - som jeg selv er en del af - med ledelsen i Glostrup Forsyning (igen, igen) så sent som i vinters. Vi gav på mødet klart udtryk for, at vi fandt det helt urimeligt at visse haver i Sommerbyen skulle berøres af manglende afhentning pga. skæve helligdage. Vi gik endda så langt (for at alle i Sommerbyen, som betaler det samme for deres renovationsafhentning), at vi tilbød at betale ekstra for at haveaffaldet blev afhentet på en alternativ dag i det berørte område. - Det ville Glostrup Forsyning ikke være med til, det var for svært, så ”en sådan aftale kunne vi ikke få lov til at lave”. F.s.v.a. den solidariske tankegang, som vi jo generelt har i kolonihaver, lyder det ganske rigtigt, at vi – hvis vi skal acceptere manglende affaldsafhentning – kan lade aben gå på skift over fx 4 år på en fast turnus i de 4 afhentningsområder. Men så enkelt er det desværre bare ikke. - Ingen i Sommerbyen Ejby – og heller ikke bestyrelsen – har p.t. nogen form for indflydelse på hvilke områder, som skal have afhentet dagsrenovation, haveaffald og storskrald på de enkelte ugedage. – Det er alene op til Glostrup Forsyning, sammen med renovationsselskaberne at planlægge og beslutte dette – hvilket vi finder fuldstændig urimeligt. Vi vil selvfølgelig også i år, på vort kommende møde med Forsyningen i november, genfremføre foreningens ønsker om, at ingen i Sommerbyen, på affaldsafhentningsområdet, skal berøres pga. skæve helligdage. Og vi er fortsat indstillet på, at honorere en ekstra afhentning, hvis det er det der skal til, for at alle i Sommerbyen bliver behandlet ordentligt og ens af Glostrup Forsyning! Jeg og flere af mine bestyrelsesmedlemmer blev i øvrigt i sommers ringet op af rigtig mange haveejere, som var blevet berørt af den manglende afhentning, og jeg bad - dem der ringede til mig - om, at de for at understøtte bestyrelsens arbejde, også selv tog direkte kontakt til ledelsen i Glostrup Forsyning, og klagede deres nød, over den manglende haveaffaldsafhentning. Det lovede flere mig, at de ville gøre. Jeg og bestyrelsen håber selvfølgelig på, det er sket, så deres henvendelser kan være med til at gøde jorden i Glostrup Forsyning, så de udviser større forståelse og respekt for haveejerne her i Sommerbyen, når haveaffaldsudvalget mødes med dem til november i år for at drøfte dagrenovations- og affaldsafhentningsplanen for 2016. Med venlig hilsen Hans Vedderkop Tak Til alle beboere på Solsortestien. En stor tak skal lyde for opmærksonheden på min 80 års fødselsdag. Mvh. John i nr. 21 Dødsfald Det er med stor sorg, vi på Bogfinkestien modtog, at ”barberLeif ” Johannessen var gået bort d. 17. juni. Efter længere tids sygdom, kunne han ikke mere. Han døde kun 3 uger før sin 80 års fødselsdag. Leif var et festligt og elskeligt menneske, der gik i folk med træsko på. Det er ikke til at forstå, at vi ikke skal høre hans morsomme bemærkninger mere. Vores tanker går til hans familie. Ære være hans minde. ”Bogfinkerne” TAK Leif Johannessen sov stille ind d. 17. juni. Vi siger stor tak til Bogfinkestien for den flotte gestus i viste ham på hans sidste køretur. Også en stor tak for venlig deltagelse og opmærksomhed ved Leifs bisættelse. Anni og familien Sølvbryllup Conni og Per Svindt, Bogfinkestien 2, fejrede deres sølvbryllup d. 8. juli. Dagen startede kl. 8 med hornmusik i haven, hvorefter selskabet gik over på Statenegården til morgenbord m. div. Sølvbrylluppet blev fejret d. 12. juli på Skævinge Kro. Tak for jeres fremmøde på Statenegården og for gaverne. 23 Navnet ”Jørgen” Det slog mig for nylig, at man ofte støder på navnet, blandt de lidt ældre i Sommerbyen. Jeg besluttede mig for at undersøge det nærmere. Da jeg gik ind og googlede navnet, så viste det sig, at fra 1933 til 1953, blev ca. 4% af alle drenge døbt Jørgen. Det var således det populæreste navn på den tid. Jørgen betyder ”jorddyrker”, og er i familie med det spanske Jorge. ”Jorddyrker” passer sjovt nok på de personer, som her omtales. Om de har sorte negle, har jeg ikke bidt mærke i, men de har alle en flot have. Af de mest kendte der har markeret sig i foreningen, har jeg konstateret, at ikke nok med de holder sig godt, de er også temmelig sejlivede og bliver gamle. Det er ikke så mærkeligt, at de har øgenavne, for at holde styr på dem. De nævnes her i vilkårlig rækkefølge. i Nordtyskland. Drengene blev indlogeret hos familier når de var dernede og spille. Det samme gentog sig, når de tyske børn kom til Sommerbyen. Ikke nok med han selv spillede fodbold, han leverede også 3 drenge til fodbolden, nemlig Poul, Per og Palle. Petroleums-Jørgen fra Verbenastien Navnet stammer fra da han solgte petroleum og gas. Det sidste leverer han stadigvæk, men kun i form af fis og ballade. Han er et festligt indslag i Sommerbyen. Noget tyder på han har tænkt sig at fortsætte med det, idet han er den ældste blandt de her omtalte. Han er 75 år, selv om han ligner en der er på vej til de 70. Han er ikke kendt som aktiv i sportsaktiviteter – det skulle da lige være travsport, hvor nogen har set ham løbe, men kun til indskudsboderne inden de lukkede. Jørgen ”købmand” fra Krokusstien Øgenavnet stammer ikke overraskende fra da han havde købmandsbutik i Vanløse ved S-togstationen. Senere kom han på maskinfabrikken Disa, hvor han var tillidsmand en del år, indtil han gik på pension. I Sommerbyen var han et kendt ansigt i Sporten. Først som aktiv håndboldspiller og også som fodboldspiller. Det var på den tid, hvor begge sportsgrene var særdeles aktive. Indtil for nylig var han også været kasserer i Sporten. Jørgen Arnull fra Kløverstien Han kræver vist ikke nærmere omtale, men for dem som måske alligevel ikke kender ham, så er han især kendt for sit virke som kasserer i bestyrelsen gennem en årrække. I dag er han suppleant i bestyrelsen og vurderingsmedlem. Samtidig er han også bestyrelsens computernørd og problemknuser. I dag er det så mange år siden han arbejdede som telefonmontør, at telefonselskabet hed KTAS, hvis nogen kan huske det, og ikke som i dag TDC. Jørgen Sohn fra Tulipanstien Ham mistede vi desværre i 2011, hvor kræften tog ham. Sohn var særdeles kendt fra Sporten, som han selv var med til at starte. Han var holdledere for drengene i fodbold. Det var også ham der etablerede kontakten til venskabsklubber Dæk-Jørgen fra Orkidestien Han har – ganske rigtigt gættet – arbejdet i et dækfirma. Det foregik som chauffør, hvor han hentede brugte dæk hos autohandlere. De fik så sat nye slidbaner på, og blev videresolgt igen. Han er også kendt for at hjælpe andre haveejere med haven. 24 Millimeter-Jørgen fra Resedastien Han er mest kendt for at levere nedbørsmængder til Ejby-Posten fra Sommerbyen. Man kunne godt have ham mistænkt for at ”stjæle” nogle millimeter til sig selv, inden de videregives, når man ser hans flotte og frodige have. Alt i haven står milimeternøjagtigt. Der er ikke noget at sige til, at andre på stien har ham til at ordne deres have. I det civile erhverv var Jørgen igennem mange år glassliber, hvilket uden tvivl også kræver nøjagtighed. Som en lille krølle på historien fra Resedastien, så hedder hans nabo selvfølgelig også Jørgen. Dårligt naboskab Bestyrelsen har modtaget en henvendelse fra vores naboforening, Karsegartneriet, som beder os opfordre vores medlemmer til at lade være med at lægge affald i deres container ved Statenevej. De har observeret flere, som på den måde har været ude i ulovligt ærinde. En enkelt er blevet politianmeldt, da de fik taget nummeret på hans bil, og en enkelte har de selv haft fat i. Vi finder det utroligt ringe, at medlemmer i Sommerbyen Ejby kan finde på at udvise så dårligt naboskab, og vi må på det kraftigste opfordre til, at denne trafik stopper omgående. Hvis man har mere affald, end der kan være i egen affaldspose, så kunne man da snakke med beboere på sin sti og høre, om nogen kunne hjælpe en af med noget affald. Man begynder da ikke at stjæle andres affaldskapacitet!!! Handlinger af den art er til skade for alle i Sommerbyen, da det på sigt kan medvirke til at give foreningen et dårligt ry, så hold venligst op med den slags – og stop venligst synderne, hvis du observerer nogen ude i det ærinde. Bestyrelsen Flyver-Jørgen fra Skovmærkestien Han er sidste skud på stammen og af en noget yngre dato. Han er også den eneste der stadig er på arbejdsmarkedet, nemlig som chefmekaniker i SAS. I sin fritid hjælper han ofte til i Søens Folk. Han er måske også den eneste der benytter fodboldbanen en gang om året, sammen med en flok fra lufthavnen. Der er uden tvivl mange andre spændende og interessante personer i Sommerbyen der hedder Jørgen, vi kender dem bare ikke i den store sammenhæng. Det er mit håb, at der i fremtiden dukker en masse ”Jørgener” op og markerer sig. Redaktøren Nedbør i 2014 Vejret denne sommer har været helt fantastisk. Det er måske solskinstimer vi fremover skal til at tælle, og ikke nedbørsmængder. I april kom faldt der 25 mm, og i maj 70 mm. År 2010 2011 2012 2013 2014 Juni 64 82 110 82 68 Juli 34 204 67 20 27 August 194 85 39 42 103 Længe så det ud til, at nedbørsmængden i år ville blive mindre end sidste år. Men det sidste døgn betød, at det langt oversteg sidste år. Heldigvis blev vi forskånet for skybrud, der i København gav 117 mm, men vi fik alligevel 30,5 mm. Til gengæld har året 2014 sat rekord med hensyn til solskinstimer. Man skal 55 år tilbage, for at finde en sommer med flere af dem. Kilde: Jørgen Jacobsen, Resedastien Redaktøren 25 Nyt fra Sporten Petanque D. 3-4. juni startede vi så vores tirsdag/onsdags turnering. Der har i de forløbne 11 uger været ca. 60 spillere, der har gennemført turneringen som nu er afsluttet. Mandag 28. juli var Ejbyvænge på besøg til vores årlige dyst. I år var vejret jo med os, så der var lagt op til en god aften. Der var mødt 30 spillere op fra hvert hold plus et par reserver, sidste år var vi jo så uheldige at ejbyvænge tog pokalen med hjem, men i år var vores spillere så helt på mærkerne, for så havde vi vundet 3 ud af 4 gange, så året efter ville pokalen så være vores. Det gik som håbet, Sommerbyens hold vandt 11 -9. Det var mere end 100 mennesker på pladsen, idet minigolf samme aften havde set sig tvunget til at flytte en planlagt turnering til vores baner. Alt i alt en rigtig god aften, hvor et par af sportens altid villige medlemmer lagde et stort stykke arbejde i kiosken. John W - Sporten Hele petanqueholdet samlet Loppemarked Søndag d. 29. juni var der så linet op til det loppemarked, det er det største vi har haft i sportens historie, vi var oppe på næsten 100 stader. Dagen startede i fin stil med travlhed fra kl. 7.00 med at få udleveret pladser og borde. Kl. 11.00 var der godt gang i madteltet, hvor flittige damer og mænd fra sporten havde meget travlt og meget varmt med at slynge mad ud over baren. Men ak; det sluttede brat ca. kl.14, da Vor herre bestemte sig for, at nu skulle der virkelig åbnes for sluserne, så alt gik op i vand - men trods alt en god dag. John W - Sporten Familiecykelturen Cykelturen løb af stablen søndag d. 6. juli kl. 11.00. Trods det meget varme vejr, mødte ca. 70 ivrige cyklister op til start. Alle kom godt i mål trods heden, og ingen havde lidt større skade efter den flotte tur, som Knud havde planlagt, turen var på ca. 15 km. Det var også nødvendigt at sende en depotvogn ud, så cykelrytterne kunne få stabiliseret deres væskebehov. Kl. 13.00 var der så linet op med dejlige bøffer, og store pølser med tilbehør. Som sædvanligt var der nogle af vores altid villige medlemmer, der passede både bar og madsalg. John W - Sporten Familiecykelturen sættes i gang anført af Kirsten 26 Ejbyløbet I år afholdt vi det 40-tyvende udgave af Ejbyløbet Vejret var helt perfekt, det lå lidt til den varme side. Som vanen tro sad Hanne, Irene, Elisabeth og Sanne klar til at indskrive løberne fra kl. 9.00 Der stillede 96 løbere til start. Et flot felt blev sendt af sted kl. 10.00, anført af Knud (foreningens tidligere formand) på cykel, som havde rigeligt med at sørge for at løberne kom sikkert frem, sammen med de andre vejposter der stod ude på ruten. Vi siger tak til Mogens Meyer, John Friid og Jørgen Kjær. Første løber var Anders Fischer, der kom i mål i tiden 15.58, og første kvindelige løber der kom i mål var Tina D. Poulsen i tiden 18.25. Alle løbernes tider er taget af Henry M. Nielsen. Der var kun en enkelt mand der ikke gennemførte løbet. Michael Hundborg kørte efter feltet og sørgede for at alle kom godt igennem. Løberne fik efter løbet væske af Antje, hvilket var hårdt tiltrængt i den varme. Mens vi fandt vinderne i de forskellige grupper, bød vi på et festligt indslag i form af en gruppe fra Ballerup Linedansere. De gav os en fin opvisning af deres kundskaber, og efterfølgende bød de til- skuerne op til dans, så alle der havde lyst til at prøve fik chancen her. Kl. 11.15 havde vi præmieoverrækkelse, og vinderne af alle grupper blev kaldt frem. Først kvinderne og derefter mændene, så de kunne modtage deres præmie. De blev overrakt af stifteren af Ejbyløbet Jan Hundborg. Løberne fik også et lille blæs med på vejen i form af “Congratulation” fra Ballerup Party Brass Band, som efterfølgende spillede op til hygge omme ved teltet. Sporten sørgede godt for tilskuerne ved at servere mad og drikke, samt at sælge og udlevere gaver i tombolaen. Vi fra Ejbyløbet vil rigtig gerne sige mange tak til: - løberne for deres deltagelse - publikum for at skabe den gode stemning - samt det faste team bag ved Ejbyløbet. Derudover vil vi rigtig gerne sige mange tak til Sommerbyen Ejby, Sporten og Søens Folk for deres økonomiske støtte. Mange tak til Villy Hundborg for de mange flotte billeder. Med venlig hilsen Jan Hundborg 27 Ejbyløbet 40 år Tre generationer fra Familien Kjær deltog i Ejbyløbet På billedet øverst til venstre er det Flemming, Lise Kjærs søn løb på 20,46. Sebastian Kjær, Flemming og Evas søn og Lises barnebarn løb på 26,17. Eva Wilkinson, Lise Kjærs svigerdatter løb på 31,24. Lise Kjær, Jørgen (købmand) Kjærs hustru løb på 33,39 og hun vandt i sin gruppe: damer over 60 år. Yderst til højre Vibeke Kjær, hvis mand er nevø til Lise Kjær, løb på 29,14. På de øvrige billeder ses flere deltagere, samt Ballerup Linedanseres opvisning. Nederst ses Sanne i gang med at sælge lodder til tombolaen 28 Årets mesterskab i minigolf Det blev afholdt søndag d. 24. august Der blev først spillet 2 runder og derefter blev spillerne inddelt i 3 grupper. I den sidste runde var det Jesper – Tim og Morten som skulle dyste om 1 – 2 og 3 pladsen. Alle 3 spillere var meget fokuseret på 1.- pladsen, så det blev en meget flot runde fra alle 3 spillere. Det endte med, at sidste års nr. 2 Morten løb med sejren med en runde på 27 slag. Tim fik en meget flot 2. plads med 30 slag og Jesper en 3. plads med 31 slag. Tak til alle som deltog og en tak til de medlemmer som kiggede forbi på dagen. Morten med vinderpokalen og vingaver Jesper, Morten og Tim efter kampen Mvh. Minigolfklubben Aut. VVS Installatør René Quistgaard Toftholmvænget 18 2740 Skovlunde Tlf. 26 25 37 62 29 SA-EL Aut. El-installatør Aps. Mere frihed og bedre sikkerhed i huset Begge tilbud gælder i hele 2014. Kun mod kontant betaling. Husk: Håndværkerfradraget gælder også fritidshuse i 2014 SA-EL • Tlf. 3888 1909 • www.sa-el.dk • Email: info@sa-el.dk Philip Schous Vej 21 • 2000 Frederiksberg Aut. El-installatør Aps. SA-EL 30 Profilen – Per Svindt (54 kvm) med skrå vægge. Der var dog toilet i lejligheden, men ingen varmt vand. Denne gang er Per valgt til profilen. Jeg fik ideen til Per og Connies sølvbryllup den 8/7 i år. Vor formand og jeg snakkede om, at det kunne være på tide at redaktøren selv, blev dette nummers profil. Efter nogen overtalelse, og billigelse fra familien, gik han med til at stille op. Per har bragt mange gode artikler, herunder profiler i bladet gennem tiden, nu er det altså hans tur. Per har været i bestyrelsen i 14 år og er det stadig. I 2001 blev han redaktør for Ejby-Posten, da den tidligere redaktør, Bent Nissen, ikke ønskede at fortsætte. Man må da sige, at der er kommet mere kolorit over bladet siden Per tog over. Da vi har produceret Ejby-Posten sammen i mange år, og i øvrigt bor 2 haver fra hinanden, var det nemt at komme til Connie og Per’s flotte have på Bogfinkestien. Du bor på Østerbro – er du derfra? Jer er født på Amager, nærmere bestemt Kastrup, men er vokset op i Tårnby. Efter jeg blev udlært som 20 årig, flyttede jeg til Ole Suhrsgade, hvor jeg boede i 10 år i Nordeuropas mindste 3 værelses lejlighed Du blev udlært som typograf? Ja, efter endt læretid i 1968 arbejdede jeg et par år som håndsætter. Herefter fik jeg arbejde på Berlingske Tidende, hvor jeg var i 7 år. Dog blev jeg fyret et par gange – der var lidt uoverensstemmelser omkring mødetidspunktet. Efter storkonflikten på Berlingske (de 141 dage, der sluttede i maj 1977), hvor der skulle ske store ændringer, var jeg meget i tvivl om jeg ville fortsætte. Ledelsen ville have besked om, jeg ville fortsætte arbejdsforholdet, men jeg fik udsættelse til efter min ferie på Bornholm. I ferien besluttede jeg at prøve noget nyt og fandt et pensionat i Snogebæk på Bornholm. Min tidligere kone og jeg skrev slutseddel 7/7-77 og flyttede til øen januar 1978 – i en frygtelig snestorm. Sideløbende fik jeg arbejde på et trykkeri i Nexø, hvor jeg var i 3 år, derefter 3 år på LO-avisen Bornholmeren i Rønne. Da mødetiden var kl. 6.00, var det ikke megen søvn jeg fik. Det var fra 5 morgen til midnat i hele sommerperioden og kunne kun holde lidt ferie i vinterperioden. Vi drev pensionatet i 7 år. Det var en hård periode og til sidst fik jeg økuller, det stormede også altid. Så i november 1984 sluttede det og jeg flyttede tilbage til Sjælland – det kostede i øvrigt også ægteskabet. I 1985 mødte jeg Connie og vi blev gift i 1989 og har lige holdt sølvbryllup. Havde du også entreprenørvirksomhed på et tidspunkt? Da jeg flyttede tilbage til København, fik jeg igen job på Berlingske Tidende, hvor jeg var i 3 år. Trykkeriet skulle da flytte til 31 Avedøre. Derfor fandt jeg tidspunktet var inde til at stoppe. Det var på tide, der kom yngre kræfter til det forbandede 4-skift – hvorefter jeg fik en fratrædelsessum. Jeg startede så et firma, hvor jeg udlejede minigravemaskiner og andre entreprenørmaskiner, med eller uden fører. Det gik også ganske godt, indtil lavkonjunkturen i 89. Her ville kunderne kun leje maskiner uden fører. Ved siden af fik jeg så job i lufthavnen hos SAS Servicepartner – i avisafdelingen – hvor jeg var i knap 3 år. Herefter blev jeg arbejdsløs. Jeg prøvede at kontakte kommunen med henblik på at indleje mine maskiner. De var ikke interesserede, men tilbød mig et job, hvor jeg skulle køre sugevogn og slamsuger. Da mødetiden var kl. 3.30, slog det mig efter nogen tid, at så kunne jeg lige så godt arbejde på skift indenfor min egen branche. Det blev alligevel til 3 år. At komme tilbage til den grafiske branche, viste sig at være mere besværligt end som så. Når man ikke stod i Grafisk forbund, så kunne man ikke bare få job. Genvejen var, at få job i Norge, hvor det Connie og Per på sølvbryllupsdagen 32 ikke var så restriktivt med faggrænser. I 1996 fik jeg job på Dagbladet i Norge, hvor jeg var i 3 måneder som ferieafløser. Denne besværlige vej havde dog også sine gode sider. Alene den glæde jeg blev mødt med af nordmændene, når de erfarede jeg kom fra Danmark, skal jeg aldrig glemme. Samtidig var jeg så heldig, at kunne bo hos mine gode norske venner lige udenfor Oslo, hvilket har gjort det til et dejligt minde. Herefter tilbage i Berlingske Tidende i Avedøre, hvor jeg var til jeg gik på efterløn i 2009. Jeg kan i dag se tilbage på en dejlig tid på avisen, på både godt og ondt. Jeg har aldrig kunnet se mig selv 25 år på samme arbejdsplads. Jeg ville ud og opleve noget. Det er lykkedes, men alligevel nåede jeg at komme tilbage til avisen 5 gange, og lagt sammen, så blev det næsten 25 år. Der var vist noget med et spansk eventyr? I 1983 var jeg 3½ måned i Las Palmas på Gran Canaria. På en af vores ferier til netop Las Palmas, blev jeg bekendt med en direktør fra kemikaliefirmaet Rochem. Han spurgte om jeg ville sælge kemikalier på skibene i Las Palmas, og om jeg kunne tale spansk. Det spanske var meget begrænset, men det var lige meget, det meste foregik på engelsk. Han introducerede mig som 6 sproglig (engelsk-tysk-spansk-norsksvensk-dansk), hvilket var noget overdrevet – det blev en spændende tid, men pga. stor arbejdsløshed på Gran Canaria kunne jeg ikke få arbejdstilladelse, så det stod kun på i godt 3 mdr. Senere tænkte jeg på at åbne en restaurant i Puerto Rico på Gran Canaria og tog derfor HF i spansk og engelsk i skoleåret 86-87. Efter at have taget HF, blev jeg sjovt nok tilbudt job på Aftenposten i Oslo. Det betød så at Conni og jeg skulle rykke teltpælene op igen. Eftersom Conni lige var flyttet til København 1 år tidligere, så satte hun bremserne i. Hun skulle bestemt heller ikke være med til at åbne restaurant på Gran Canaria. Jeg kommer her til at tænke på en af vor årlige stifester for mange år siden. Her underholdt Per med en alternativ spanskundervisning. Hvordan fik du egentlig have her i Sommerbyen? Efter Conni og jeg havde slået pjalterne sammen i en lejlighed på Østerbro, så var vi rørende enige om at finde et sted, hvor vi kunne tilbringe weekenderne. Begge havde vi hver især stort set boet i hus hele vores liv. At købe sommerhus blev hurtigt forkastet. Vi havde ikke lyst til at spilde 3-4 timer hver weekend på transport. Vi rettede derfor øjnene mod en kolonihave. Fra mine ophold på Gran Canaria, havde jeg mødt Hans Peter fra Ny Vestergård i Ejby, eller ”Bonden” som vi kaldte ham. Han ringede en tidlig søndag morgen, og sagde jeg skulle komme omgående, der var en have til salg. Det blev dog ikke den, men ved Skt. Hans 1986 fandt vi haven på Bogfinkestien, som vi har haft lige siden. Nu hvor du er blevet pensionist, hvad får du tiden til at gå med? På Berlingske Tidende har vi i mange år haft en motionscykelklub. Den er stadig aktiv, men i dag er vi stort set alle enten efterlønnere eller pensionister. For nogle år siden, udvidede vi vores cykelture til også at gælde samlevere. Vi mødes ca. en gang månedligt på vores ture rundt i Storkøbenhavn. En gang om året tager vi enten weekendophold eller som i år, hvor vi skal til Tyrkiet og cykle. Sidste år gik turen til Mallorca. Der igennem bevarer vi kontakten med gamle kolleger, hvilket jeg finder er meget vigtigt. I vores gamle typografforbund mødes vi seniorer en gang om måneden. Det være sig til debatmøder, foredrag eller lidt underholdning. Så er jeg medlem af en billardklub på Østerbro, hvor vi i de 4 år jeg har været med, har fået et fantastisk venskab. Jeg holder også af at læse. Først og fremmest min daglige avis, men også bøger. Conni og jeg er meget glade for at rejse, både i Danmark og rundt i Europa, og gerne på storbyferie. Endelig har jeg mit bestyrelsesarbejde, der også tager en del tid. For slet ikke at tale om redaktørjobbet, der fylder meget, hvilket jeg hygger mig med. Udover alt dette, så hygger jeg mig med Conni, som også er blevet pensionist. Vi holder utroligt meget af vores lille plet på Bogfinkestien, hvor vi bruger en rum tid i haven. Så alt i alt, har jeg ikke problemer med at få tiden til at gå - snarere det modsatte. Som så mange gange før, når jeg forlader et møde med Per, har man en historie eller en begivenhed med sig i bagagen. Med venlig hilsen Morten Stochholm Reserveredaktør 33 Vurdering og salg af haver Når du vil sælge din have, så husk: - Inden du kan sætte dit hus til salg, skal huset vurderes. - Vurdering bestilles hos næstformanden og koster kr. 1.500,-. - HUSK! Går vurderingsholdet forgæves, koster det et gebyr på kr. 800,-. - Der skal foreligge en godkendt tegning af huset - enten fra Glostrup kommune eller fra Sommerbyen Ejbys bestyrelse. - I din egen interesse bør du på vurderingsdagen give os en kopi af bilag på de byggematerialer/byggeudgifter, som du har afholdt i din ejertid til nybygning eller væsentlige forbedringer, og som du mener, bør komme dig til gode i vurderingen. Bilagene skal i givet fald være samlet i sammentalte opstillinger over de enkelte nybyggerier/forbedringer. Hvis du ikke har bilag på det byggeri eller de forbedringer, som du mener bør komme dig til gode, bør du på en eller anden måde kunne sandsynliggøre hvilke udgifter, du har haft. Udgifter til almindelig vedligeholdelse er vurderingen uvedkommende. - Hvis du har kendskab til mangler ved huset – i særdeleshed skjulte mangler, som for eksempel råd i skjulte konstruktioner – bør du til vurderingsdagen udarbejde en liste til os over sådanne mangler, så du ikke på vurderingsdagen glemmer at orientere om eventuelle mangler. Tilsvarende gælder eventuelle ulovligheder i byggeriet eller i havens anlæg. Du har pligt til at oplyse om skjulte mangler og ulovligheder ved vurderingen og over for køber. - Huset (det bebyggede areal) skal passe med den godkendte tegning. Diverse haveanlægsforhold skal være lovliggjort inden overdragelse kan finde sted. Bebyggelsen skal altså ikke blot 34 holde sig inden for de gældende regler - den skal også være godkendt. Konstaterer vurderingsfolkene, at bebyggelsen er anderledes end tegningen - så går de uden at foretage vurdering! Er du i tvivl, så tal med næstformanden og få bragt forholdene i orden, inden du bestiller vurdering. - Har du forlagt din (godkendte) tegning af huset, så har vi formentlig originalen i arkivet, som du kan få en kopi af. Kontakt sekretæren i kontortiden. - Når du - efter vurderingen - har fundet en køber, skal du udfylde overdragelsesdokumenterne og aflevere foreningens eksemplar sammen med tingbogsattesten i postkassen på Statenegården. Kontakt derefter kassereren og bestil tid for overdragelse. Er du i tvivl om udfyldelsen af overdragelsesdokumenterne, kan du også kontakte kassereren. Tinglyst adkomst Når der først er tinglyst adkomst på et havelod, så skal der altid en ny tinglysning til, uanset om der er gæld på ejendommen. Da vi har haft en del problemer med hvem som skal betale tinglysningen, er vi nød til fremover at opkræve et depositum på kr. 10.000,-, når haven bliver solgt. Depositum skal - hvis andet ikke er aftalt mellem køber og sælger - betales af køber. Det er altid haveforeningens advokat som står for tinglysningen. Et evt. overskydende beløb, vil blive returneret til køber efter tinglysningen.Vi kan ikke sige hvor meget en tinglysning generelt koster, da omkostningerne er afhængige af salgsprisen for ejendommen, og om der er særlige problemstillinger i den konkrete handel. Venlig hilsen - Bestyrelsen Apollos grublerier Myggen Se myg, de har skam stor værdi de bæster er der penge i. vi får kanylen dag og nat som donor er du jo en skat. Selv myggebalsam kan de li’ det er for dem skam lækkeri’. Din lille satan, din stiknarkoman du giver mig kløe som bare fa’en. Den lille myg har skam stor værdi. For kløen, den er der penge i. Apollo KLINIK FOR FODTERAPI Elisabeth Ege Brandt HUSK Kontortider: Sidste kontortid om onsdagen er den 24. september. Næste kontortid er søndag den 2. november. Stierne lukkes i uge 44. Dagrenovation: Sidste afhentning i uge 44. Storskrald: Sidste afhentning i uge 40. Haveaffald: Sidste afhentning i uge 42. Generalforsamling Søndag d. 26. april 2014 i Ejbyhallen JA-RADIO & TV Reparation og køb og salg af nyt og brugt Alt i antenner Udlejning af mikrofon- og festanlæg. Telefon 38881764 info@ja-radio.dk Telefon 2990 4989 Ejbydalsvej 18 2600 Glostrup www.fodbutikken.dk s elisabeth@fodbutikken.dk Jesper Andersen Howitzvej 71, 2000 Frederiksberg Jeg har have i Sommerbyen Ejby 35 ! ! " " # $ ! !! %& 0 # "! "! ! " ! "$ " " + ! " ! +$ ! ! ! "!" % &!! 36 ' !! " # ! " " %()*()+&! ! (,- +./ #" 1 1 +2! ! 33 % "! &#" ! 4 " (./ ( ! 51" ! Nyttige tips STATENEGÅRDEN Genbyg, butikken med nye og brugte byggematerialer. Amager Landevej 187, i Tårnby, tlf. 38 19 24 66. www.genbyg.dk. Glostrup Politi, tlf. 43 86 14 48 Glostrup Nærpoliti, tlf. 43 43 14 48 Glostrup Genbrugsstation Poul Bergsøsvej 45 Åbningstider: Alle ugens dage 10-18 Ska’ De have familiefest... så har Sommerbyen lokalerne Skovlunde Apotek Torvestrædet 9, Skovlunde, tlf. 4491 5022 Åbningstider: mandag-torsdag 9.00 - 17.30, fredag 9.00 - 18.00, lørdag 9.30 - 14.00 Glostrup Apotek har døgnåbent Hovedvejen 101, tlf. 43 96 00 20 Akuttelefonen 1813 Lægevagtens konsultationsadresser: Ring til foreningens kasserer og få nærmere oplysninger. Prisen er 800 kr. + rengøring for leje af salen og service. Max. 50 personer iht. brandvedtægterne. Glostrup Hospital Ndr. Ringvej 57, 2600 Glostrup Herlev Hospital Herlev Ringvej 75, 2770 Herlev Akutmodtagelse: Herlev Sygehus (døgnåbent) Akutklinik: Glostrup Hospital (kl. 07.00 - 22.00 alle ugens dage) DONG vagttelefon, tlf. 72 10 20 30 VIVO, v/ Joan og Ole, tlf. 4396 2514 Genudlejning dagen efter kan ikke finde sted. Ejby-Posten produceres af Sommerbyen Ejby 37 Henvendelse til bestyrelsen Det bedes primært ske i kontortiden eller skriftligt til: Sommerbyen Ejby Statenegården Dührings Plads 1 2600 Glostrup Telefonisk henvendelse i akutte tilfælde bedes så vidt muligt ske efter følgende liste: Aftale om overdragelse/salg af have og leje af Statenegården Kasserer Alice Kisum, tlf. 29107620. Mandag, tirsdag og torsdag mellem 18 og 19, hvis telefonen ikke bliver taget så læg en besked på telefonsvareren. 38 Aftale om vurdering af have skal ske i kontortiden til Næstformand Hans-Jørgen Jensen. Undtagelsesvis på tlf., men kun ml. kl. 19-20. Tlf. 2966 2465. Akutte skader på vandsystem eller kloak: Ligeledes Hans-Jørgen Jensen, 2966 2465. P-pladser: Isabelle K. Littau, tlf. 5140 9141 - parkeringsplads.se@gmail.com OBS! Alle henvendelser, som ønskes behandlet af bestyrelsen, skal være underskrevet, ellers vil de blive afvist. Bestyrelsen BESTYRELSEN: Hans Vedderkop Formand Formand: Hans Vedderkop Telefon sommer og vinter: 2123 3688 Næstformand: Hans-Jørgen Jensen Telefon sommer vinter: 2966 2465 Kasserer: Alice Kisum Telefon sommer og vinter: 2910 7620 Sekretær: Jens Krumholt Telefon sommer og vinter: 2142 9970 Hans-Jørgen Jensen Næstformand Byggesager Claus Storbank Telefon sommer og vinter: 5364 5800 Henrik Andersen Telefon sommer og vinter: 5126 1290 Isabelle K. Littau Telefon sommer og vinter: 5140 9141 Alice Kisum Kasserer Jens-Jørgen Sumborg Telefon sommer og vinter: 3880 0752 Michael Hundborg Telefon sommer og vinter: 4059 2698 Per Svindt Telefon om sommeren: 4345 4427. Mobil hele året: 2027 2071 Søren Gjøl Telefon sommer og vinter: 7140 5069 Jens Krumholt Sekretær Al post til bestyrelsen sendes til: Sommerbyen Ejby Dührings Plads 1 2600 Glostrup OBS! Der leveres post til denne adresse hele året. Per Svindt Redaktør Ingen telefoniske henvendelser i kontortiden til bestyrelsen Redaktør: Per Svindt Telefon om sommeren: 4345 4427. Mobil hele året: 2027 2071 Mail: svindtpc@gmail.com HUSK Isabelle K. Littau Parkeringspladser dit indlæg til næste nr. af Ejby Posten. Sidste frist er 15. november 2014 39 Afsender: Sommerbyen Ejby - Dührings Plads 1 - 2600 Glostrup Rigdom handler om mere end penge Velkommen til den personlige og ansvarlige rådgivning som kendetegner Arbejdernes Landsbank og som har gjort os til danskernes foretrukne bank fire gange i træk. Vores rådgivning tager udgangspunkt i dine personlige værdier, drømme og ressourcer. Vi klæder dig på til at træffe ansvarlige valg. De valg der opfylder flest af dine drømme – uden at gå på kompromis med realiteterne. Kom ind og tal med os. Eller se mere på al-bank.dk. Banegårdsvej 9 | 2600 Glostrup | 38 48 30 26 | glostrup@al-bank.dk
© Copyright 2025