1. No category

POLITIKEN
Onsdag 11. sept. 2013
8 danmark
Jourhavende i dag: Jens Bostrup
Telefon: 33 47 17 42 – Mail: udland@pol.dk
Siden er redigeret/layoutet af:
Claus Bech-Petersen/Tue Nyboe
Hjemløse anklager betjente for overfald
Fire rumænske hjemløse hævder, at de blev groft
gennembanket af to betjente en nat på Islands Brygge.
Politiet afviser at kommentere den konkrete sag, da
den er indklaget til Den Uafhængige Politimyndighed.
Kirkens Korshær siger, at rumænske hjemløse føler
sig chikaneret og diskrimineret af Københavns Politi.
sammenstød
D
e kommer sommer efter sommer
og stikker deres elendighed op i
næsen på os. De trænger sig på
med aggressivt tiggeri, spiller blinde, sultende og handikappede, sover i containere, sviner i baggårde, og mange ender i
fængsel. På nettet rumler raseriet i folkedybet, og hen over sommeren har danske
politikere advokeret for hårdt mod hårdt,
nultolerance og maksimal straf.
»Det handler i høj grad om at stresse
rumænerne, så de ikke har et indtryk af,
at de bare kan komme og bruge Danmark
som campingplads. Så de skal vækkes om
natten og fjernes. Og de
mange, der sidder og
tigger eller spiller musik ved vores supermarkeder – som nærmest er
blevet fast inventar – de
OLAV HERGEL
skal straffes«, sagde Socialdemokraternes udlændingeordfører, Tine Bramsen, her i
avisen 30. juni og tilføjede: »Man kan bede dem om at rejse hjem til deres land
igen. Og hvis det ikke bliver efterlevet,
kan man i værste konsekvens sætte dem i
fængsel. Det handler i høj grad om at signalere, at de ikke skal være her«.
Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti
var glad for den udmelding:
»Det er alle tiders. Lad os endelig få flere
aktioner mod den her gruppe. Det har vi
efterlyst længe. Problemet kan være løst
ganske hurtigt, hvis man sætter hårdt
mod hårdt. Jeg har en tiltro til, at man
gennem de næste måneder ser en lang
række politiaktioner«.
Om det var det, der skete 5. august på Islands Brygge, ønsker politiet ikke at udtale sig om. For fire rumænske hjemløse har
klaget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed i Aarhus, og mens sagen pågår, vil politiet ikke sige noget.
Men det vil de fire rumænere gerne.
Den ene af rumænerne kalder sig Alex.
Han er 45 år. I modsætning til de andre,
der ser mere forhutlede ud, er han en velbygget mand på omkring 190 centimeter,
der stikker sin hånd ned i hver skraldespand, vi kommer forbi. Han taler lidt
svensk, fordi han har boet fem år i Sverige.
Han og de andre lever af at samle flasker, og de drikker også en del øl selv.
Uden at være synligt fulde har de konstant en øl i hånden, og de sulter ikke. Der
er seks steder i København, hvor de kan få
gratis mad, og da de under et interview
får tilbudt et måltid mad i Politikens kantine, takker de nej. De er mætte. De er dog
så bange for konsekvenserne, at de ikke
tør står frem med navn og billede. De holder til på Islands Brygge og sover normalt
i en container på Bryggen. Men det gjorde
de ikke fra 2. til 5. august.
Overfaldet
Her var der ’kulturhavn’ på Islands Brygge. Ejeren af Bryggens Spisehus, Adem
Asci, havde stillet telte op på plænerne,
hvor der blev serveret mad og drikke. Der
stod køleskabe og kølemontrer i teltene,
og Adem Asci spurgte de fire, om de ville
holde øje med teltene om natten.
»Jeg har drevet Bryggens Spisehus i syv
år. De rumænere har været der de sidste
par år, og der har aldrig været ballade. Jeg
gav dem nogle rammer øl for at holde øje
med teltene«.
Søndag 4. august var festivalen slut,
men der stod stadig nogle køleskabe, som
skulle hentes næste dag, og Adem Asci
bad rumænerne holde øje med teltet en
nat til. De fire rumænere sad ved teltet, da
der ifølge deres forklaring kom en politibil omkring klokken 23.30. Ud steg to betjente, som rumænerne kan beskrive ret
nøje. Her kalder vi de to betjente for den
brunhårede og den skaldede.
Alex: »Vi sidder foran teltet med nogle
øl, nogle stearinlys og nogle danske flag.
Så kommer de og begynder at sparke til
vores ting. De spørger om legitimation,
og de tre af os har legitimation. Men den
sidste af os har ikke, for politiet har taget
hans pas 14 dage forinden. Den brunhårede betjent tager fat i ham og begynder at
feje gaden med ham. Min ven siger: »Det
er jer, der har mit pas. Hvorfor gør I det
her?«. Den skaldede siger til os: Hvis I bor i
det telt, så tag jeres ting, og læg dem derind. Det gør vi, men da vi kommer derind
vil han se dokumentation for, at vi må være der. Det har vi ikke. Så siger han, at vi
skal gå ud, og vi tager vores ting og går
over på den anden side af gaden. Den
brunhårede fejer stadig gade med den
sidste af os. Så kører betjentene, men vi
har en aftale med Adem om, at vi skal passe på hans ting, og vi ved, at hvis noget forsvinder, så får vi skylden. Så vi går tilbage«.
De satte sig ind i teltet. Ham, der var
»blevet fejet gade med«, var forslået og
lagde sig til at sove. De andre blev ved
med at snakke og drikke øl.
Omkring klokken halv fem om morgenen hørte Alex en bil standse og en dør
smække.
Alex: »Jeg kan ikke se noget, for det
er mørkt, men vi
kan høre dem tage
Det danske
handsker på og
politi forfølger
trække stavene. De
os. Det er det
kommer ind med
værste politi
store lommelygi Europa
ter«.
Vennen:
»Den
Alex, rumæner
skaldede stikker
lommelygten op i hovedet på mig, så jeg
intet kan se. Så sparker han mig flere gange hårdt med sine store støvler over skinnebenet. Jeg løb ud af teltet«.
Alex: »Imens går den brunhårede
amok. Han hæver kniplen og slår alt, hvad
han kan, efter mit hoved. Hvis jeg ikke
havde afværget med min arm, var jeg
død, for han havde ramt mig i tindingen«.
Den anden ven: »Jeg tager min rygsæk
på for at beskytte mig mod slagene og råber til den skaldede på rumænsk: »Hvorfor slår du? Hvorfor slår du?«. Han råber
»Go, get out, go«.
Alex: »De råber: »Tap tarap. Tap tarap.
Det er tyrkisk og betyder: I stjæler, I stjæler«.
Den fjerde af rumænerne lå stadig på
sit tæppe. Ifølge de tre andre begyndte de
to betjente at hoppe på ham.
Alex: »Jeg råber: Will you kill me? Will
you kill me? Jeg går hen mod dem med armene på ryggen for at vise, at jeg er passiv.
Så tager de mig og hiver mig ud af teltet.
De slår på vores bagage og råber: Ud med
jer. Ud med jer«.
Har meldt politiet til politiet
Det var ved at være lyst, og de fire rumænere løb over mod Bryggens Spisehus,
hvor noget af køkkenpersonalet var
mødt. Senere fik de fat i Adem Asci.
»Jeg kan jo ikke vide det med sikkerhed,
men de har mærker på kroppen, og det
ligner helt tydeligt knippelsuppe. Hvis
det, de forklarer, er rigtigt, så er det jo ikke
i orden. Det er jo mennesker. Ikke dyr«.
På råd fra Adem kontaktede rumænerne Kompasset, som er Kirkens Korshærs
rådgivning for udenlandske hjemløse.
Her sendte man dem videre til Røde Kors’
sundhedsklinik for udokumenterede migranter. Politiken har set journalen, som
konstaterer, at de fire havde mærker, da
de kom, men ingen alvorlige skader. Gennem Kompasset fik de fire kontakt til advokat Mads Pramming, som ved siden af
sit arbejde som advokat arbejder frivilligt
for Kirkens Korshær.
»Da jeg ser dem 9. august har de store
blå mærker og er meget følelsesmæssigt
påvirkede. Efter at have hørt på dem tror
jeg på deres historie. De fortæller detaljeret, og de har jo ikke nogen økonomisk interesse i det. De vil ikke have erstatning,
men føler sig ydmyget«, siger Mads Pramming.
Alex, der var en af dem, der angiveligt
blev overfaldet, siger.
»Jeg har været i Sverige, Frankrig rundt
i Europa. Jeg er blevet bedt om at vise
identitetskort og sådan noget, men aldrig
det her. Det danske politi forfølger os. Det
er det værste politi i Europa. Derfor vil vi
have det her undersøgt. Vi havde intet
gjort«.
Chikane
De kommunale væresteder må ikke give
udenlandske hjemløse husly eller mad, så
det er Kirkens Korshær og andre private
væresteder, der primært har kontakt til
dem. Ingen af dem føler sig systematisk
forfulgt af politiet. På nær rumænerne.
»Politiet har i sommer intensiveret deres indsats over for lommetyve i Indre By,
og vi har fået en lang række beretninger
om hjemløse, der er blevet stoppet, kropsvisiteret og har fået frataget penge og telefon af politiet uden at have fået det tilbageleveret. Men det er kun rumænerne,
der klager. De andre nationaliteter i samme sociale situation oplever ikke at blive
forfulgt«, siger Maj Kastanje, der arbejder
hos Kompasset. Der er ifølge Maj Kastanje
en række eksempler på, at rumænerne
har fået frataget deres ting, men ikke fået
en kvittering. Ingen af dem vil klage, for
de ønsker ikke deres navn registreret.
Præsten Birgitte Jeppesen, der leder
Mariatjenesten i Istedgade, som også dri-
ves af Kirkens Korshær, har samme fornemmelse. Her kommer omkring 50
hjemløse hver dag, men kun rumænerne
klager over politichikane.
»De siger, at de bliver kropsvisiteret og
får konfiskeret kontanter og telefoner.
Mange af dem er begyndt at gemme boner på alt, hvad de har på sig, fordi politiet
ifølge dem opererer med omvendt bevisbyrde. Hvis ikke de hjemløse kan bevise,
at de ejer de ting og penge, de har på sig,
eller den cykel, de kører på, så antager politiet automatisk, at de har stjålet varerne.
De får bøder, men ved ikke hvorfor«. Birgitte Jeppesen synes, det virker, som om
politiet ikke har et fast regelsæt.
»Det er, som om man ved, at de ikke kan
udvises på grund af reglerne i EU, og da de
ikke pynter i gadebilledet, reagerer politiet på en måde, som virker tilfældig og personligt motiveret«.
Politiet afviser, at betjentene går specifikt efter rumænerne.
»Vi har både rumænere, bulgarere og
en spanier. Det er rigtigt, at der er en overvægt af rumænere blandt dem, vi sigter
for betleri og gadeuorden. Det er simpelthen, fordi der er
mange af dem«, siger politiinspektør
Steen Søder. Han
tilføjer, at alt foreDer er en
går efter bogen, at
overvægt af
man selvfølgelig
rumænere
overholder retspleblandt dem,
jeloven, og at man
vi sigter for
forsøger at udføre
betleri og gade- arbejdet, så det ikke ligner en hetz.
uorden. Det er
»Vi reagerer ikke
simpelthen,
på, at nogen siger,
fordi der er
vi skal stresse dem,
mange af dem
og vi føler os ikke
udsat for politisk
Steen Søder,
pres. Hvis vi skulle
politiinspektør
ændre
strategi,
hver gang en politiker udtaler sig om,
hvad han synes, vi skal gøre, så skulle vi
gøre det hver dag, så det gør vi ikke«.
Politiken har bedt politiet om en døgnrapport fra natten, hvor det påståede
overfald fandt sted. Politiet har skriftligt
svaret.
»Det er i øvrigt meget begrænset, hvilke
dele af døgnrapporten, der offentliggøres
– og kun det som Københavns Politi finder relevant at offentliggøre«.
Haltende hjemløs
Det er eftermiddag på Islands Brygge. Ved
det offentlige toilet sidder 10-12 rumæn-
SPISETID. De fire rumænske mænd,
som hævder, at de blev overfaldet af to
betjente, bor i en container på Amager.
Her får de sig en gang gratis aftensmad
af Projekt udenfor.
Foto: Finn Frandsen
ske mænd. De drikker øl, hører musik og
laver ingenting. Indtil nu har de ikke været særlig flittige med at samle flasker. En
enkelt yngre kvinde er her også, og hendes mand kommer cyklende med en stor
skraldepose fyldt med flasker. Hans kone
går over i den nærliggende Faktabutik og
indkasserer dagens høst. 136 kroner og 50
øre.
De fire, der hævder, at de er blevet overfaldet, er her også. En af dem halter tydeligt. Han er en lille mand med ankler så
tynde som en normal mands håndled.
Det var på anklen, han blev sparket. Lidt
før 17.00 går de gennem Bryggen til Svend
Aukens Plads. På vejen viser de os containeren, hvor de sover. Den står i en baggård, og mens nogle danskere er vrede
over, at de er der, kommer andre med
mælk, kaffe og morgenmad.
Det er umuligt at tegne et entydigt billede af forholdet mellem danskerne og de
hjemløse. Nogle hjemløse fortæller, at
danskerne er meget fjendtlige. Andre beklager sig ikke.
På Svend Aukens Plads er der omkring
20 mennesker. Fire er danskere, resten rumænere. Lidt efter 17.00 kommer Projekt
Udenfor. De kører rundt i byen hver dag
og serverer mad seks forskellige steder. I
dag serverer de indisk svinegryde med ris
og sovs og restbrød fra en bager. Bagefter
er der kaffe. Rumænerne får en velvoksen
portion hver.
Næste morgen kommer den haltende
rumæner ud af den baggård, hvor containeren står. Han halter stadig. Senere på
dagen ligger han på Islands Brygge. Her
er opstandelse blandt rumænerne. Nogle
romaer har stjålet en rygsæk, siger de. De
lægger ikke skjul på, at de ikke kan lide romaer.
»Det er dem, der stjæler og ødelægger
alle andre rumæneres ry«, siger Alex.
På græsset ligger den halte mand. Han
er forpint og humper hen for at pleje sine
fødder. Han skulle gerne være klar til
München.
Alex: »Til september er der en stor festival ved München. Meget større end Roskilde. Der er rigtig mange tomme flasker.
Der skal vi alle sammen ned«.
olav.hergel@pol.dk