Se Tåsingeskolens reformrealisering her
Reform - realisering Tåsingeskolen 2014 - 2015 M s ål t t u n de r v i s yre Indhold ni n g Elevsamtalen Elevsamtalen ..............................................5 Forældresamarbejde.............................. 8 Lektiefaget/faglig fordybelse .........11 Forældresamarbejde Lektiefaget Side • 2 Tåsingeskolen • Reform - Realisering Forord Folketinget har besluttet en ny folkeskolereform gældende fra skoleåret 2014/15. Reformen indeholder en række ramme-betingelser, indholdskrav og intentioner, der skal sikre udviklingen og tilblivelsen af en ny og bedre folkeskole i Danmark. En folkeskole der skaber superdygtige og glade elever, og dermed bedre resultater. Den største forandring, og det der også beskrives som ”rygraden” i folkeskolereformen, er udviklingen af varieret målstyret undervisning. En varieret undervisning der tilrettelægges ud fra enkle og synlige lærings- og trivselsmål, som både elever, forældre og lærere kan forstå og samarbejde om. Som grundlag for den målstyrede undervisning peges der endvidere i reformen på nyt indhold, nye tilgange og ny tænkning (kultur), som skal udvikles og realiseres på den enkelte folkeskole med henblik på at påvirke elevernes læring og trivsel i positiv retning. Denne påpegning er både forankret i evidensbaseret forskning samt i andre landes positive erfaringer og gode resultatskabelse. På Tåsingeskolen har vi i skoleåret 2014/15 valgt primært at rette fokus på udvikling af reform-elementerne: målstyret undervisning, styrket forældreindflydelse og øget elevinddragelse samt lektiehjælp/faglig fordybelse. Disse elementer kommer i vores lokale udmøntning til at hedde: • Elevsamtalen • Forældresamarbejde • Lektiefaget Kasper Føns, skoleleder, juni 2014 Side • 3 Tåsingeskolen • Reform - Realisering Om dette hæfte... Dette digitale hæfte fungerer både som en ramme og en guide til ledelse, lærere og Reform-realisering kræver en dynamisk tilgang: • Derfor vil vi udvikle en forandringskultur der værdsætter: • Prøvehandlinger – vi prøver os frem med forskellige handlinger • Øvning – vi øver os hele tiden ved at tage små nye skridt • Modstand og konflikt – vi anser modstand og konflikter som drivkraft i forandringer, og håndterer den/dem som sådan • Fejl – vi anser også fejl som gode og brugbare erfaringer • ’Festina lente’ – vi skynder os langsomt ved at dvæle, fordi vi giver os tid og ro til eftertænksomhed pædagoger på Tåsingeskolen. Her kan I finde retningslinjer for og hjælp til jeres arbejde med Elevsamtalen, Forældresamarbejdet og det nye Lektiefag. Målet er, at vi arbejder systematisk med de 3 elementer, hvilket skal føre til øget elev- og forældre-inddragelse, målrettet læring og øget trivsel. Teamet som samarbejdsstruktur: Tåsingeskolen har valgt at organisere diverse forpligtende samarbejdsstrukturer som grundlag for den enkelte lærer/pædagogs realisering af reformen. Disse samarbejdsstrukturer udgøres primært af teams som den enkelte medarbejder både skal og kan samarbejde med for at kvalificere både egen læring og varetagelsen af kerneopgaven, (= elevernes læring og trivsel). Set i relation til de 3 udvalgte elementer vil teamtyperne årgangs-/gruppeteam, delskoleteam, fagteam og ressourceteam primært være relevante (se Tåsingeskolens strategi for teamsamarbejde skoleåret 2014/15). På Tåsingeskolen arbejder alle således i sam- Læringssyn: me retning, med samme sprog og dermed ska- Tåsingeskolens læringssyn lægger overvejende vægt på, at eleven er aktivt handlende, reflekterende og kommunikerende i og i forhold til bes muligheden for at hjælpe hinanden med egne lærings- og trivselsprocesser. Eleven skal med andre ord være subjekt i egen læring og trivsel. Læreren/pædagogens opgave bliver at øge den enkelte elevs læring og trivsel. således, at bringe eleven i bevidst kontakt med egne lærings- og trivselsprocesser. Hæftet er udviklet på baggrund af en pædagogisk lørdag hvor alle Tåsingeskolens medarbejdere deltog samt en efterfølgende intens arbejdsgruppe-proces. Mange tak for alles positives bidrag. Side • 4 Tåsingeskolen • Reform - Realisering Elevsamtalen Formålet med elevsamtalen Formålet med elevsamtalen er at gøre eleven til aktiv medspiller i egen lærings-proces. Samtalen er dialogbaseret og afvikles i en anerkendende, trygheds-skabende og udviklende ånd. Den synlig-gør for eleven, hvilke mål der er for Værdier læringen og trivslen således, at eleven opnår ejerskab til processen. Læring og trivsel bliver således et fælles ansvar for elev og lærer/pædagog. Fælles ansvar Værdier og retning for elevsamtalen Elevens læring og trivsel er noget, vi alle har Retningslinjerne for arbejdet med elevsamtalen på Tåsingeskolen er dannet ud fra Svendborg Kommunes værdier ansvar for. som er: læring og udvikling, borgeren i centrum, helhed og trivsel. Disse er tænkt som en ”paraply”, der folder sig ud over en ”grundstamme” med 3 konkrete værdier, der sætter de overordnede retningslinjer for arbejdet med elevsamtalen. Anerkendelse Læreren lytter til og ser eleven, er anerkendende og fokuseret på elevens læring og trivsel. Læreren ser elevens potentialer, viser Påvirker elevens motivation tillid og fordeler ansvar. At dokumentere og synliggøre og dermed dele ansvaret, også tværfagligt Givende fagligt og socialt Målrettethed Når eleven ved, hvad der skal læres og tager ejerskab for målet, er der større chance for at eleven lykkes med sin læring og trivsel. Læreren hjælper med at sætte og fastholde Hvorfor elevsamtalen? Relationsskabende et målrettet fokus for at sikre lærings- og trivselsprogression. Den enkelte elev i centrum Side • 5 Tåsingeskolen • Reform - Realisering Hvad er elevsamtalen? Metoder Elevsamtalen - en systematisk metode (overordnet princip-model) • Den spørgende hånd • Hatties model • Den motiverende samtale • (www.blivklog.dk) • Samtalemodeller, som udvikles i delskolerne Elevsamtalen på Tåsingeskolen er en bevidst kvalificerende samtale mellem elev og lærer/pædagog. Samtalen er: • Et didaktisk element (en del af under-visningen) • Fagligt målrettet (professionel) • Systematisk (gentages jævnligt) • Struktureret (genkendelig form) • Udviklende (fokus på progression) • Vidensbaseret (Forskning) • Relations-skabende (tryghed og tillid) Læring og udvikling Eleven i centrum Helhed • Styrkebaseret (fokus på det positive) • Se intra/elevsamtalen/Metoder Hvorfor er elevsamtalen vigtig? Det bærende princip er responstænkningen (Hatties feedback-model) Bygge bro mellem den nuværende viden og den ønskede viden Elevsamtalen underbygger Tåsingeskolens fokus på eleven i centrum for egen læring og trivsel. Når eleven opnår indsigt i, ejerskab til, reflekterer og kommunikerer egen læring og trivsel, så øges læringen og trivselen (jf. John Hattie, 2009). Hvordan arbejder vi med elevsamtalen? • Hvor skal jeg / vi hen? Samtalen understøtter elevens bevidsthed om egen læring gennem • Hvor er jeg i læreprocessen? refleksion, kommunikation og analyse. Som professionel lærer/pædagog • Hvad er næste skridt? finder man i dialog med eleven fremadrettede løsninger ved både at Glem ikke værdien i det uformelle og spontane møde mellem lærer og elev. Anerkendelse Målrettethed Responsprincipper: Uanset metode Fællesansvar evaluere og målsætte, skabe nysgerrighed, motivation og progression. Elevsamtalen – organisering Elevsamtalen er en del af undervisningen. Samtalen medtænkes i de didaktiske overvejelser og den generelle planlægning. Elevsamtalen på Tåsingeskolen tager sit udgangspunkt i fælles lærings- og trivselsmål og tilpasses til den enkelte elev. Side • 6 Tåsingeskolen • Reform - Realisering Trivsel Hvornår arbejder vi med elevsamtalen? I år 1 øver vi os på at koordinere og planlægge, så vi kan gennemføre elevsamtalen i undervisningen. Det stiller krav til den enkelte lærer/pædagog om at sætte fokus på undervisningens form, indhold og rammer. Værktøj Eksempler på hvornår samtaler kan afholdes i år 1: Forslag til værktøjer/ organisering til at ud• Løbende i undervisningen: Situationsbestemte elevsamtaler, der udspringer af aktuelle behov vikle elevsamtalen i undervisningen: • Det blå kontor (uv-koncept) • Turnus: Alle elever fra A-Å (løbende samtaler i alfabetisk orden) (Kontakt Poulsen og Gandrup) • Forløb: Elevsamtalerne afholdes i forbindelse med hvert forløb • Værkstedsundervisning • Årshjul: Elevsamtalerne afholdes op til forældresamtaler og elevplan www.go-undervisning.dk • Nationale test og interne prøver danner udgangspunktet for elevsamtalen • Ugeplansskema www.ugeskemarevolution.dk Teamet Et grundlag for elevsamtalen er, udover den enkelte lærer/pædagogs forberedelse, det professionelle team. Teamet videndeler og • Cooperative learning (CL) koordinerer indsatsen for at skabe helhed i elevens læring og trivsel. • Teamkoordinering fx 1 lærer om 2 klasser • Læsefidusen (www.dansklf.dk) Teamet overvejer: • Se intra/elevsamtalen/organisering • Hvordan kan jeg/vi skabe plads i undervisningen? Husk at indtænke elevsamtalen ”løbende” i • Hvor og hvordan kan jeg/vi dokumentere processen / udviklingen? undervisningen • Elevplanen, som en del af elevsamtalen? Husk også at gøre responsprincipperne til en • Lærings-blog, ”pralemappe”, portfolio? Digitalt, mundtlig, visuelt, skriftlig del af den daglige dialog med eleven/eleverne Hvori består forandringen i elevsamtalen? Elevperspektiv: Eleven oplever sig i sigende grad refleksivt og kommunikativt inddraget i egne lærings- og trivselsprocesser. Forældreperspektiv: Forældrene oplever i stigende grad, at deres barns læreprocesser bliver mere forstålige og synlige, og dermed lettere at samarbejde med skolen om Medarbejderperspektiv: Læreren/pædagogen oplever i stigende grad sin undervisning/praksis være mere orienteret mod læringsog trivselsmål samt præget af et tæt kommunikativt samarbejde med eleven om disse. Side • 7 Tåsingeskolen • Reform - Realisering Værdier Forældresamarbejde Overordnet formål med forældresamarbejdet elevens læring og trivsel. Elevens læring og trivsel fremmes gen- Organiseringsmetoder der kan anvendes ved de 4 forskellige former for forældresamarbejde kan fx være: nem et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem hjem og skole. • Samtalemodeller Elevens læring og trivsel omfatter hele barnets udvikling – fysisk, • Elevpræsentationer Formålet med forældresamarbejdet på Tåsingeskolen er at fremme Respekt ...fordi respekt er grundlæggende for relationsdannelse psykisk, socialt og fagligt. • Forældrebidrag Hvad er forældresamarbejde? Empati ...fordi det skaber forståelse for hinandens Forældresamarbejde er hjemmets og skolens gensidige interaktion. • Cooperative Learning • Gruppeinddeling perspektiver Det samarbejde vi beskriver her, foregår i henhold til Tåsingesko- Tillid Forældresamarbejdet indeholder i udgangspunktet 4 former for aktiviteter: ...fordi ethvert godt samarbejde forudsætter 1. Samtale – dialog mellem elev, hjem og skole • Inddragende invitationer tryghed og tillid 2. Forældremøde – dialog- og temamøder med forældregrupper OBS: Informationsmængden (envejs) til forældrene nedtones til lens ressourcetildeling på området. 3. Sociale arrangementer – fokus på fællesskab og sammenhold 4. Fagcafé – præsentation af andre end fagene dansk og matematik • Bordkort • Diskussionsemner • Værdispil mm. et minimum i udførslen af de 4 aktivitetsformer. Information skal således overvejende gives på forældreintra eller på møder afholdt af afdelingslederen. Se uddybning på intra/forældresam-arbejde/metoder Roller og ansvar Indenfor de fire aktivitetsformer er det både den enkelte lærer/ Det behovsbestemte forældresamarbejde pædagog samt teamet, der har ansvaret for aktiviteterne. Dette Dette hæfte er kun gældende for det formelle forældresamarbejde. omfatter målsætning, ledelse og organisering – herunder planlæg- Herudover foregår det ”løbende” behovsbestemte forældresamar- ning, indkaldelse og afholdelse – af de 4 aktivitetstyper. Ansvarsta- bejde som en naturlig del af læreren/pædagogens opgavevareta- gelse, planlægning og valg af organiseringsformer foregår således gelse. både individuelt samt i teamet. Hvordan arbejder vi med forældresamarbejde? På Tåsingeskolen arbejder vi med forældresamarbejde indenfor Hvorfor er forældresamarbejde vigtigt? følgende 4 former: ...fordi samarbejdet mellem hjem og skole er afgørende for den enkelte elevs læring og trivsel. ...fordi hjemmet har den største indflydelse på barnets udvikling, og derfor er den vigtigste samarbejdspartner. ...fordi samarbejdet drejer sig om det hele barn. Side • 8 Tåsingeskolen • Reform - Realisering 1. Samtale 2. Forældremødet 3. Sociale 4. Fag-café arrangementer Formål: Formål: At fremme elevens læring og trivsel i et At involvere forældregruppen i at tage fremadrettet perspektiv, hvor man har aktivt medansvar for klassens samlede nærmeste udviklingszone for øje. Elev læring og trivsel fx: og forældre inddrages og gøres aktive, og der fokuseres på elevens læring og Formål: At styrke forældreinvolvering i elevens læring og trivsel gennem sociale arrangementer samt at skabe fællesskab og sammenhold i elev- og forældregruppen. • Børnefødselsdage trivsel og forventninger til dette. I sam- • Klassemiljø Det er det pædagogiske personale der talen, der forberedes både individuelt og i • Pubertetsproblematikker som udgangspunkt rammesætter og teamet, deltager elev, forældre og skole. • Ungdomskulturens udfordringer Der lægges vægt på, at eleven og foræl- • Forventningsafstemning drene kommer på banen, fx: • Erfaringsudveksling planlægger alle arrangementerne. Forældre/klasserådet inddrages i videst mulig omfang. Sociale arrangementer kunne fx være: Eleven fortæller om/fremviser et projekt/ et produkt Forældrene får mulighed for at få indfly- Det tilstræbes, at forældre- og temamø- • Afdeling – Lundby Kidz der bruges; • Delskole – Skolefest/MGP delse på samtalens indhold • Når det er relevant Samtalen forberedes fx ud fra et sam- • Til at diskutere forskellige emner taleskema eller en på forhånd aftalt • Ved forventningsafstemning ift. dagsorden. • Hele skolen – Verdensuge • Årgang – Teater, auktion • Klasse – Fællespisning overgange Side • 9 Tåsingeskolen • Reform - Realisering Formål: At give forældrene mulighed for at stifte bekendtskab med andre fag end dansk og matematik samt at tale med en faglærer. En fag-café kan fx anvendes: • Når forældrene skal møde andre fag end dansk og matematik • Ved delskoleskift (hvor de modtagende delskoler præsenterer sig) • Ved introduktion af nye fag • Mulighed for at præsentere nye materialer og systemer Råd og vejledning Hvornår arbejder vi med forældresamarbejde? Hvilken rolle har skolebestyrelsen? • Samtaler (den individuelle samtale) – fordeles gennem skoleåret Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Derfor • Forældremøde – planlægges når det er relevant • Sociale arrangementer – når det er relevant, fastsat centralt og/ eller det afklares i delskolen Dine livliner er: • Fagcafé – planlægges kun i mellemskolen og udskolingen præciseres det i folkeskoleloven, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Principperne vil f.eks. kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige og sociale aktiviteter på skolen. Dermed kan forældrene bidrage til tilgangen Ring til en ven – kontakt ressourcecentret eller spørg en kollega 50-50 – udvælg ét udviklingsområde ad gangen og prøv det af! og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en afgørende Teamet Teamet samarbejder om at udvikle en didaktisk tænkning, der indeholder: formål, planlægning, organisering samt involvering af forældre og elever. Det er den enkelte lærer/pædagog og teamet der har ansvar for aktiviteterne. Spørg publikum – spørg forældrene og Hvori består forandringen i forældresamarbejde? Elevperspektiv: Eleven oplever sig i stigende grad inddraget, aktiv eleverne! Samarbejd med din delskoleleder rolle i. Hvilken rolle har klasserådet? og kommunikativt bidragende i forhold til egen læring og trivsel. Klasserådet er valgt blandt klassens forældre og er forældrenes Forældreperspektiv: Forældrene oplever i stigende grad at alle eget organ. Klasserådet har ingen formel kompetence set i relation forældrearrangementer/aktiviteter/samtaler på skolen er præget til skolens pædagogiske dagligdag. af målrettethed, organisering, forældre- og elevinddragelse samt mødeledelse. De typiske områder klasserådet står for: • Planlægning og afvikling af klasse-arrangementer/aktiviteter udenfor skoleregi • Oprettelse af en klassekasse, der kan støtte klasseaktiviteter • En hjælpende hånd til bl.a. klassens eller delskolens sociale arrangementer Den enkelte lærer/pædagog har ikke tildelt tid til klasseråds-arrangementer udenfor skoleregi. Deltagelse er således frivilligt. Side • 10 Tåsingeskolen • Reform - Realisering Medarbejderperspektiv: Læreren/pædagogen oplever i stigende grad sin målrettede didaktiske og ledelsesmæssige kompetencer komme i spil på en langt mere retningsgivende facon i forældresamarbejdet samt at dette styrker og øger forældre- og elevinddragelse. Lektiefaget/faglig fordybelse Formål for lektiefaget Hvad er lektiefaget / faglig fordybelse? Lektiefaget er i kommende skoleår skemalagte timer, som tager udgangspunkt i dansk- og matematikfaget. Målet er at styrke den enkelte elevs faglige udvikling samt at øge progression i fagene. ... At give eleverne et løft i to af skolens Faget er tænkt som en kombination af lektiehjælp og faglig fordybelse - primært i fagene dansk og matematik. grundlæggende fag: dansk og matematik. Individuel træning Faget er en træningsbane og et unikt supplement til elevens dag- ... At give eleverne oplevelsen af at fordybelse og træning nytter, når man skal dygtiggøre lige træning/forberedelse derhjemme. Lektiefaget fritager således ikke hjemmet for medansvar i forbindelse med elevens læring. sig. Lektiefaget er et tilbud til alle skolens elever og varetages som ... At yde eleverne hjælp til selvhjælp i forhold til skolearbejdet. hovedregel af klassens dansk- og matematiklærer. Tåsingeskolens klare målsætning er, at Lektiefaget gøres så attrak- Motivation tivt, at alle elever deltager. ... At sikre eleverne gode arbejdsvaner. Træning i sig selv, gør det ikke. Husk at Hvorfor er lektiefaget vigtigt? feedback på proces, progression og resultat Lektiefaget er et læringsrum, hvor man arbejder med de ting, er vigtigt man ikke mestrer i dansk og matematik og hvor målene sættes i samarbejde mellem elev og lærer. Dette er vigtigt ud fra følgende Lektiefaget til alle! to perspektiver: Overordnet perspektiv: • At skabe resultater • At skabe dygtigere elever • At skabe elever der trives Rumpeflid • At sikre faglig progression Elev perspektiv: Metodikken • Indsigt i egen læring Formål • Gode arbejdsvaner • Motivation til træning • Sætte og fastholde egne mål Side • 11 Tåsingeskolen • Reform - Realisering Lektiefaget kontra hjemmearbejde Fordele ved arbejde i lektiefaget er bl.a. at: • Man genopfrisker og husker, det man netop har lært • Stoffet gentages og huskes, fordi det repeteres medens forståelsesrammen endnu er til stede • Den faglige progression sikres, idet klassen som helhed når mere, når alt ikke blot skal nås inden for undervisningstiden. Lektiefaget sikrer både bredde og dybde i fagene Lektier skal på Tåsingeskolen forstås som to ting: • Eleverne lærer gode arbejdsvaner som f.eks. rutine, overblik samt planlægning/disponering af personlig tid, som er et gode at have med sig i uddannelses- og arbejdslivet Lektiefaget, hvor grundlæggende færdigheder trænes og automati-seres. Hjemmearbejde, hvor læreren giver opgaver til eleven, som skal løses hjemme. Hjemmearbejde vil stadig gives i alle fag, hvor det er relevant for elevens læring og trivsel. • Lektiefaget understøtter et af Tåsingeskolens grundlæggende fundamenter: Tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Hvordan arbejder vi med lektiefaget? Værdier og retning for lektiefaget • Lektiefaget er bygget op omkring en række værdier, der står som pejlemærker. Disse er følgende: • Individuelle mål og feedback, fordi det giver resultater (fag-fagligt) • Ro og fordybelse, fordi der skabes rum for læring (arbejdsmetode) • Glæde, fordi man bliver dygtigere (trivsel) Underviserens rolle For at opnå synlige resultater, er det vigtigt at teste før og efter et forløb jf. målstyret undervisning. Side • 12 Tåsingeskolen • Reform - Realisering Du skal som underviser stå for: Træning: Faktorer der er medvirkende til dette: I fagene med henblik på at opnå automatisering. • God relation til eleven Eksempelvis addition, multiplikation, læsning og stavning osv. Der kan benyttes; matematikfessor.dk, gyldendal.dk, grammatip. • Faglærer og lektielærer har tæt samarbejde com, elevunivers.dk (BYOD) eller på papir; Stav selv eller kopimap- • Elevens eget ønske om områder, man vil dygtiggøre per. • sig i Læringsbevidsthed: • Færdigheder evalueres jævnligt, så forbedring opleves som små Vigtige arbejdsredskaber i forbindelse med læringsbevidsthed er sejre, der giver lyst til mere den individuelle feedback til eleven, hvor man har mulighed for at • Der tages hensyn til, hvordan eleven lærer bedst spørge ind til elevens læring. Det kunne også være eleven hav- • Der kan være behov for øget forældresamarbejde fx belønning de brug for nogle andre læringsstrategier for at opnå sit mål. Gode læringsstrategier via feedback gør, at eleven bliver bevidst om egen læring og kan medvirke til at sætte nye læringsmål. Gode arbejdsvaner: for god udvikling. Evt. kontrakt med hjemmet/eleven • Opmærksomhed på rammesætning, stemning og klassemiljøet. Inddrage hele skolen som læringsarena • Samarbejde på tværs af årgangen De gode arbejdsvaner er med til, at eleven lærer at systematisere og prioritere sit arbejde. Eksempler på gode arbejdsvaner: Hvornår arbejder vi med lektiefaget? • Turde fejle og lære af fejlen Idet Lektiefaget indtil videre er et tilbud placeres Lektiefaget i • Være nysgerrig og stille spørgsmål skemalektionerne sidst på dagen. • Øve sig i udholdenhed Motivation: er vigtig for læring i Lektiefaget. Side • 13 Tåsingeskolen • Reform - Realisering Råd og vejledning Samlet litteratur til inspiration Faget er helt nyt, så vi foreslår at videndele erfaringer på delsko- • Anette Hildebrand m.fl.: Perspektiver på Cooperative Learning lemøder i løbet af det første år. Evt. kan alle lektiefagslærere mødes • Astrid Kilt og Per Havgaard: Den spørgende lærer til evaluering. • Bodil Nielsen: Læringsmål og læringsmetoder Anbefaling • Claus Madsen: Involverende læringsevaluering – når evaluering Gruppen anbefaler, at Tåsingeskolen inden for det første år finder et standardiseret værktøj, der kan anvendes til test ift. de enkelte trinmål og dokumentation af progression og resultat. fremmer læring • E. Hartberg, S. Dobson og L. Gran: Feedback i skolen • Gregers Rosdahl: Den motiverende samtale • James Nottingham: Nøglen til læring • James Nottingham: Udfordrende læring Hvori består forandringen i lektiefaget? • John Hattie: Synlig læring • John Hattie og Gregory Yates: Synlig læring og læringens anatomi Elevperspektiv: Eleven oplever at kunne, og får opbakning til at træne egne speci- • Lene Skovbo Heckmann: Den gode vurderingspraksis fikke færdigheder og kompetencer meget intensivt. • May Britt Drugli: Vanskelige samtaler –gode dialoger Forældreperspektiv: Forældrene oplever at deres barn får en unik mulighed for at ”løfte” • Rune Andreasen m.fl.: Feedback og vurdering for læring • Sture Långstrøm og Ulf Viklund: Undervis-ningens hvordan sig på meget specifikke færdigheder og kompetencer og at det har • Trude Slemmen: Vurdering for læring effekt. • Vibeke Petersen: Den målrettede samtale Medarbejderperspektiv: • Åse Bille og Susanne Nygård: Bedre møder med Cooperative Læreren/pædagogen oplever en unik mulighed for at fokusere på Learning den enkelte elevs træning og tilegnelse af færdighed på meget • www.brugfolkeskolen.dk (forældresamarbejde) specifikke områder. • www.foraeldrefidus.dk (forældresamarbejde) • Video fra Filmkompagniet: Målstyret undervisning og læring for alle (Youtube) Side • 14 Tåsingeskolen • Reform - Realisering Tåsingeskolen Lidt om Tåsingeskoleln Tåsingeskolen er en folkeskole i Svendborg Kommune. Skolen har i alt godt 800 elever i Sundhøjafdelingen, Lundbyafdelingen og Centerafdelingen. Tåsingeskolens tre afdelinger fungerer i et tæt samarbejde. Tåsingeskolen har moderne faciliteter med god plads både ude og inde. Tåsingeskolen har fokus på både læring, trivsel og almen dannelse, så børnene lærer at begå sig ude i verdenen. Tåsingeskolen lægger stor vægt på, at læring skal være sjovt, for vi ved, at hvis eleverne synes, det er sjovt at gå i skole, så lærer de og trives på samme tid. I et resultatperspektiv er det utrolig vigtigt at vi undervejs kan måle på læring og trivsel, da det skaber gode slut-resultater. Tåsingeskolen har rigtig mange dygtige medarbejdere, og det er vi stolte af, for det er dem, der skaber rammerne for den gode hverdag, den gode undervisning og den gode læring for vores elever. Derfor gør vi også meget ud af, at vores medarbejdere har det godt. Tåsingeskolen er meget bevidst om, at forældresamarbejdet betyder meget for de resultater vi laver med eleverne. Så vi har store forventninger til forældrene, og vi forpligtiger hinanden på et samarbejde. Det er fundamentet for et langt og stabilt samarbejde, der giver eleverne de bedste muligheder for at virke i det samfund, de er en del af. Tåsingeskolens vision er, at eleverne efter endt skolegang er blevet dygtige og har fået kompetencer til at komme ud og indgå i livets mange fællesskaber i den virkelighed, der findes udenfor skolen. Alle er velkommen til at besøge os på Tåsingeskolen. Side • 15 Tåsingeskolen • Reform - Realisering Tåsingeskolen Sundhøj afdelingen Eskærvej 69 5700 Svendborg Telefon 62 23 47 10 Lundby afdelingen Lundbyvej 43, Tåsinge 5700 Svendborg Telefon 62 23 47 00 Centerafdelingen Eskærvej 69 5700 Svendborg Telefon 62 23 47 22 Email: taasingeskolen@svenborg.dk www.tåsingeskolen.dk
© Copyright 2024